Energiforsyningssikkerhed i Danmark. Bilagsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforsyningssikkerhed i Danmark. Bilagsrapport"

Transkript

1 Energiforsyningssikkerhed i Danmark Bilagsrapport Februar 2010

2 INDHOLD Bilag 1. Aspekter af forsyningssikkerhed... 1 Bilag 2. Målscenario Bilag 3. Transport Bilag 4. Den potentielle rolle for CCS i Danmark Bilag 5. Potentiale for energibesparelser og -effektiviseringer Bilag 6. Fremtidig olie- og naturgasproduktion Bilag 7. Potentialer for vedvarende energi Bilag 8. Den globale forsyningssikkerhedssituation for fossile brændsler Bilag 9. Forsyningssikkerhed og import af gas, olie og kul Bilag 10. EU s forsyningssikkerhedsmæssige situation Bilag 11. Smart Grids Bilag 12. Gasinfrastruktur og forsyningssikkerhed Bilag 13. Metoder til lagring af el og varme Bilag 14. Forudsætninger for Energistyrelsens samfundsøkonomiske analyser www ISBN:

3 Bilag 1. Aspekter af forsyningssikkerhed 1. Definition af forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed kræver, at der er balance mellem energibehov og energiforsyning. Det drejer sig grundlæggende om, at der skal være tilstrækkelig energi til rådighed til at dække behovet for energitjenester i det danske samfund. Energistyrelsen har i en rapport fra 2005 defineret forsyningssikkerhed i elsektoren som: sandsynligheden for, at der er el til rådighed for forbrugerne. 1 Da forsyningssikkerhedsredegørelsen beskæftiger sig med hele energiområdet anvendes følgende definition for arbejdet med strategien: Forsyningssikkerhed er sandsynligheden for, at der er energitjenester til rådighed, når de efterspørges af danske forbrugere - uden at Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til andre lande. En strategi for forsyningssikkerhed må tilrettelægges under hensyn til en række rammebetingelser og vilkår vedrørende eksempelvis samfundsøkonomi, markedsmæssige forhold, miljø og internationale politiske forhold. Ved at definere forsyningssikkerhed som en sandsynlighed er niveauet for forsyningssikkerheden et procenttal, der i princippet kan estimeres og benyttes i vurderinger af, om konkrete tiltag forbedrer eller forringer forsyningssikkerheden. Når sandsynlighed indgår i definitionen, tydeliggøres det desuden, at forsyningssikkerheden angiver det generelle niveau for, hvor sikre forbrugerne kan være på at få deres energibehov dækket, og at den er uafhængig af, om der i det konkrete øjeblik er energitjenester til rådighed for forbrugerne eller ej. Graden af forsyningssikkerhed aflæses hos forbrugerne, men er resultatet af en række processer. Både indvinding, produktion og handel med brændsler, konvertering og distribution af energi samt karakteren af selve forbruget har betydning for pålideligheden af energisystemet. Forsyningssikkerheden i Danmark er desuden påvirket af regionale og internationale relationer. F.eks. betyder eksistensen af internationale elforbindelser, at lande ud over at handle el på forbindelserne kan hjælpe hinanden i mangelsituationer og dermed i et vist omfang dele opgaven med at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden kan forbedres ved at styrke 1 Forsyningssikkerhed i elsystemet, Afrapportering fra Eltras, Elkrafts og Energistyrelsens arbejdsgruppe om forsyningssikkerhed, juni

4 handelsrelationer og det internationale energipolitiske samarbejde eller ved at reducere afhængigheden af import af energi fra få lande eller regioner. Indsatsen for at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed må tage højde for en række andre mål og hensyn, som de forsyningssikkerhedsmæssige spørgsmål berører, og som sætter en række rammer for udviklingen i forsyningssikkerheden såvel som for de tiltag, der er mulige for at fastholde forsyningssikkerheden. Det gælder blandt andet hensynet til miljø, klima og økonomi. De danske målsætninger og forpligtelser på klimaområdet sætter f.eks. begrænsninger for anvendelsen af fossile brændsler for at sikre forsyningssikkerheden. Nødvendigheden af at tage hensyn til forskellige rammebetingelser fremgår af EU-Kommissionens beskrivelse af kravene til en forsyningssikkerhedsstrategi i grønbogen fra 2000: The European Union's long-term strategy for energy supply security must be geared to ensuring, for the well-being of its citizens and the proper functioning of the economy, the uninterrupted physical availability of energy products on the market, at a price which is affordable for all consumers (private and industrial), while respecting environmental concerns and looking towards sustainable development. 1 Det Internationale Energiagentur (IEA) arbejder med en tilsvarende forståelse af kravene til en strategi for forsyningssikkerhed. 2 EU og IEA er dermed tydeligt bevidste om de helt centrale økonomiske og miljømæssige hensyn, der sætter rammer for, hvordan forsyningssikkerheden kan sikres. Visse internationale politiske hensyn kan også sætte rammer for arbejdet med forsyningssikkerhed. Danmark er solidarisk med andre lande i det internationale samfund, og forsyningssikkerheden her i landet skal derfor som udgangspunkt opnås uden at skade andre lande. For at sikre en entydig definition, der er uafhængig af politiske prioriteringer, sættes hensynet til miljø, klima, økonomi og internationale politiske ikke direkte ind i selve definitionen af forsyningssikkerhed. Det ville gøre begrebet mindre klart og anvendeligt. Det indgår i flere definitioner af forsyningssikkerhed, som det også er tilfældet for EU og IEA, at energitjenesterne skal være til rådighed til en rimelig pris. Argumentet herfor er, at energitjenesterne reelt kun er tilgængelige for forbrugerne, hvis forbrugerne har råd til dem. Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvad en rimelig pris er. Det virker ikke hensigtsmæssigt at lægge en prisbetragtning ind i definitionen, da markedets primære funktion netop er at fastlægge den korrekte pris. Forbrugerne må uanset den aktuelle pris altid træffe valget, om de vil bruge energi til den givne pris. Synet på, hvad der er rimelige forbrugerpriser på energi, har således ændret sig betydeligt over tid. Derfor indgår kravet til prisniveauet ikke i den definition, der anvendes her. Økonomi anses derimod for at være en vigtig rammebetingelse. 1 Green Paper Towards a European strategy for the security of energy supply, European Commission Som beskrevet på IEA s hjemmeside: 2

5 Tilsvarende argumentation gælder for miljø- og klimahensynet. Også her ændrer kravene sig løbende. Derfor indgår hensynet til miljø og klima ikke i selve definitionen, men det udgør en væsentlig rammebetingelse. De forskellige grundelementer af og rammebetingelser for forsyningssikkerheden, der uddybes i de følgende afsnit, knytter sig tæt til hinanden. Der kan være konfliktende hensyn, som i sidste ende forudsætter en politisk afvejning mellem vægtningen af forskellige overordnede mål. En øget anvendelse af vedvarende energi kan for eksempel reducere Danmarks afhængighed af import af fossile brændsler og dermed øge forsyningssikkerheden, men nogle former for vedvarende energi kan også være vanskelige at håndtere i den danske energiforsyning isoleret set, hvorved de umiddelbart kan virke begrænsende på forsyningssikkerheden. Her kan der altså opstå et øget behov for sammentænkte løsninger, herunder løsninger baseret på øget regionalt eller internationalt samarbejde. Et andet eksempel er, at en høj grad af uafhængighed af fossile brændsler formentlig kun kan sikres til en relativt høj pris for samfundet, i hvert fald på kort sigt, fordi anvendelse af nye energikilder typisk forudsætter høje initialomkostninger. Enhver analyse, der beskæftiger sig med forsyningssikkerhedsmæssige aspekter af et forbrugs- eller forsyningsområde, må dermed både forholde sig til, hvordan initiativer på området er relateret til de øvrige forbrugs- eller forsyningsområder, samt hvordan de påvirker eller påvirkes af rammebetingelserne. 2. Tidsmæssige aspekter De tidsmæssige aspekter af forsyningssikkerheden går fra det helt korte perspektiv, hvor fokus er på katastrofeberedskab og andre korte forsyningssvigt, til det mellemlange og det helt lange perspektiv, hvor det er selve adgangen til brændsler, der vil være begrænset. På det helt korte sigt omhandler sikringen af forsyningssikkerhed, at man skal undgå afbrydelser i den stabile forsyning af primær energi (olie, naturgas, kul og biobrændsler) og sekundær energi (elektricitet, varme og bioenergi). Det drejer sig om at undgå eller minimere lokale tekniske afbrydelser af energiforsyningen, f.eks. på grund af overgravning af ledninger eller stormfald. Ved lidt længerevarende eller mere omfattende afbrud kommer et egentligt beredskab ind i billedet, herunder beredskabslagre og andet teknisk beredskab til at sikre nødforsyning ved naturkatastrofer eller ved større tekniske uheld. I det lidt længere perspektiv indgår samspillet med andre lande om transmission af især elektricitet og naturgas og mulighederne for import/eksport af energi med stadig stigende vægt. I dette lidt længere perspektiv bliver behovet for at undgå ubalancer i elsystemet og eloverløb som følge af en fortsat stigende produktion af vindkraft endvidere et centralt emne. Indpasning af nye energikilder kan betyde, at også den kortsigtede forsyningssikkerhedsindsats må revurderes. Eksempelvis kan omfanget af olieberedskabslagre måske reduceres, hvis forbruget af olie omlægges til andre energiformer. På det lange sigt vil overgangen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler stille nye krav til forsyningssikkerhedssystemerne og virkemidlerne. 3

6 Forsyningssikkerhedsredegørelsen vil inddrage alle 3 tidsperspektiver, idet tiltag, som iværksættes i dag i mange tilfælde kan have en effekt, der også har betydning for forsyningssikkerhedssituationen på mellemlangt og langt sigt. Der kan i den forbindelse sondres mellem henholdsvis positive og negative lock-in effects : En positiv lock-in effect er f.eks. øgede bevillinger til forsknings- og demonstrationsprogrammer, der fører til en fremskyndet udvikling af nye teknologier og derved en permanent styrkelse af forsyningssikkerheden. Et eksempel på en mulig negativ lock-in effect er investeringer i kulkraft, som kan være rentable på kort sigt, men som på grund af deres lange levetid gør det vanskeligere og mere omkostningstungt for Danmark at reducere sin afhængighed af fossile brændsler på længere sigt. Langsigtede vurderinger er også relevante for at kunne tage stilling til et virkemiddels økonomiske bæredygtighed over længere tid. Et virkemiddel som tilskud til specifikke nye teknologier vil kunne vise sig ikke at være bæredygtigt, hvis der er risiko for, at staten på længere sigt af økonomiske årsager tvinges til enten at reducere støtten kraftigt eller helt at fjerne den i en situation, hvor den nye teknologi ikke har nået det omkostningsniveau, der gør den i stand til at konkurrere på markedsvilkår. Et eksempel er Spaniens høje bevillinger til solvarmeindustrien, som i 2008 faldt drastisk på grund af den økonomiske krises negative konsekvenser for den spanske stats budgetter. Spanien har været den dominerende aftager af solvarmeteknologi. Som et resultat af beslutningen om at reducere støtten er der skabt en global krise i markedet for solvarme en krise, som samtidig har skadet solvarmens omdømme og muligheden for at tiltrække investorer. Endelig kræver mange af de tiltag, som besluttes i energisektoren, ofte lange tidshorisonter, før de får virkning. Eksempelvis kræver vindudbygning lang tids planlægning forud for konstruktionsfasen. Det samme gælder på transportområdet, hvor indførslen af f.eks. variable vejafgifter for lastbiler til begrænsning af bl.a. energiforbruget er betinget af opførslen af en betalingsinfrastruktur. 3. Balance mellem energibehov og energiforsyning Forsyningssikkerheden angiver som nævnt sandsynligheden for, at forbrugernes behov for energitjenester kan tilfredsstilles, når de efterspørges. Der skal grundlæggende være balance mellem energibehovet og energiforsyningen, og de to sider kan på forskellig vis påvirkes i bestræbelserne på at forbedre forsyningssikkerheden. Umiddelbart er det forudsat, at efterspørgslen efter energitjenester er ureguleret og derfor forekommer tilfældigt både størrelsesmæssigt og tidsmæssigt. Det er derfor typisk tilstedeværelsen af energikilde og distributionssystemets evne til at kunne levere den efterspurgte energitjeneste til enhver tid, der måles og angives som et mål for forsyningssikkerheden. For en forbruger vil situationen normalt være, at enten kan energitjenesten tilfredsstilles eller ej. Eksempelvis er det et spørgsmål, om der er el til rådighed, når forbrugeren tænder for kontakten, eller om der er naturgas til rådighed, når den skal bruges til opvarmning. Forsyningssikkerheden i en given periode kan måles som den procentdel af perioden, hvor behovet for energitjenesten kan tilfredsstilles. Da der er årlige svingninger i klimaet og tradition for at 4

7 opgøre regnskaber mv. på årsbasis, er det hensigtsmæssigt også at anvende en periode på et år som grundlag for fastsættelse af forsyningssikkerheden. Eftersom forsyningssikkerhed defineres som en sandsynlighed, og den i praksis er tæt på 100 pct., kan man ikke tale om forsyningssikkerhed som noget, der enten er der eller ej. Der er altid en vis grad af forsyningssikkerhed. Eksempelvis måles forsyningssikkerheden i elsystemet som den procentdel af årets minutter, hvor der er strøm i kontakten. I 2008 blev den gennemsnitlige afbrudsvarighed i Danmark opgjort til 22 minutter. Det svarer til, at den gennemsnitlige elforbruger havde strøm i stikkontakten i mere end 99,99 pct. af tiden, eller med andre ord at forsyningssikkerheden var over 99,99 procent. Da der er tale om et gennemsnit, vil der være forbrugere, som havde strøm hele tiden, og forbrugere der var afbrudt i længere tid end 22 minutter. På tilsvarende vis kan forsyningssikkerheden i naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen opgøres. Det formodes, at forsyningssikkerhederne af de kollektive naturgas- og fjernvarmenet er på niveau med forsyningssikkerheden på elområdet, dvs. omkring 99,99 pct.. Hertil kommer dog deres afhængighed af elforsyningen, således at der vil være tilfælde, hvor strømsvigt medfører stop af kedelanlæg, pumper, styresystemer mv., hvorved behovet for energitjenester ikke kan tilfredsstilles. Vurderingen af forsyningssikkerheden begrænses til de kollektive forsyningssystemer omfattende indvinding, produktion og handel med brændsler samt konvertering og distribution af energi. Brugernes egne anlæg inden for husmuren/skel indgår ikke, da det er op til ejeren selv at sikre anlæggets drift. Ud fra et økonomisk synspunkt kan man fastsætte et optimalt niveau for forsyningssikkerhed som det niveau, hvor omkostningerne ved at øge den er ligeværdig med de sparede skadesomkostninger ved at undgå et forsyningssvigt. Hvis det eksempelvis koster 10 mio. kr./år at øge forsyningssikkerheden ved at begrænse risikoen for et leveringssvigt, hvor skadevirkningerne kan opgøres til 4,5 mio. kr./år, så kan det bedst betale sig ikke at øge forsyningssikkerheden, men i stedet afholde omkostningerne ved et eventuelt forsyningssvigt. Regneeksempel: Nuværende forsyningssikkerhed 99 pct. og skadesomkostningerne ved forsyningssvigt i 1 pct. af tiden udgør 5 mio. kr./år. Nyt tiltag til 10 mio. kr./år øger forsyningssikkerheden til 99,9 pct., og skadesomkostningerne ved forsyningssvigt i 0,1 pct. af tiden udgør 0,5 mio. kr./år. Reduktion af skadesomkostningerne udgør på 4,5 mio. kr./år, hvilket er mindre end omkostningerne ved at øge forsyningssikkerheden. Udgangspunktet i arbejdet med forsyningssikkerhedsredegørelsen er, at forsyningssikkerheden i Danmark generelt set skal fastholdes på det nuværende niveau. 5

8 4. Energibehov Energitjenester er goder, som forbrugerne opnår gennem kombinationen af energileverancer og udstyr, der nyttiggør energien. Det omfatter bl.a.: opvarmning af bolig/kontor/institution/virksomhed køling af bolig/kontor/institution/virksomhed belysning drift af apparater, IT, maskiner procesenergi transport (lokalt, nationalt og internationalt). Behovet for energitjenester kan reduceres gennem effektivisering, besparelser og ændret adfærd. En reduktion i behovet for tilført energi gennem effektivisering og omlægning til mindre energikrævende processer i husholdninger, institutioner og virksomheder er allerede erkendt både politisk og videnskabeligt at være et hovedelement i de kommende års miljø- og klimaindsats. Det kan diskuteres, om ethvert behov for energitjenester skal kunne indfries, eller om det omvendt kan være formålstjenligt eller endda nødvendigt at regulere energitjenesteforbruget. Det vil i alle tilfælde være en yderst krævende og vanskelig opgave at sikre et faldende energiforbrug. Der er drivkræfter, som trækker i den modsatte retning. Ud over den almindelige tendens til at bruge flere apparater og andet teknisk udstyr både i husholdninger, institutioner og virksomheder, kan en øget efterspørgsel efter køling lægge pres på væksten i energiforbruget, med mindre kølebehovet begrænses gennem ændrede bygninger og produktionsprocesser eller ved udnyttelse af energieffektive metoder som f.eks. fjernkøling. Det må endvidere forventes, at der vil ske en særlig vækst i forbruget af el på bekostning af andre energikilder, både til drift af produktionsanlæg, IT- og kommunikationsudstyr, i husholdningerne og til transportformål. Samtidig forventes dog, at en øget anvendelse af intelligente og fleksible energistyringssystemer og produkter i højere grad gør det muligt automatisk at tilpasse forbruget under hensynstagen til prissignaler og systemernes driftsforhold. Ændringer i efterspørgslen både i størrelse og tidspunkt kan medvirke til at øge forsyningssikkerheden. Således kan en reduktion af energiforbruget pga. besparelsestiltag medvirke til at reducere sandsynligheden for, at den samlede efterspørgsel overstiger distributionssystemets samlede kapacitet, og øge sandsynligheden for at en større mængde energitjenester kan dækkes, uden brændselsforbruget øges. Ligeledes kan en flytning af efterspørgslen fra en spidslastperiode til en lavlastperiode medvirke til øget forsyningssikkerhed, forudsat at der er større risiko for nedbrud eller mangel på kapacitet i spidslastsituationer end i lavlastperioder. De konkrete virkemidler, der kan benyttes til at påvirke forsyningssikkerheden, omfatter regulering, økonomiske virkemidler, information samt teknologisk udvikling. 6

9 5. Energiforsyning Forsyningssikkerhed omfatter fra forsyningssiden både spørgsmål om forekomster, tilgængelighed og indpasning af brændsler og energi, såvel af fossile brændsler som VE-kilder, samt produktionskapacitet og infrastruktur (net og ledninger). Både forsyningen med brændsler og anden primær energi og infrastruktur til konvertering og distribution er væsentlige for forsyningssikkerheden. Det er f.eks. ikke muligt at forbedre forsyningssikkerheden synderligt ved at importere mere brændsel, hvis værkerne ikke er i stand til at håndtere det. Forsyningssikkerheden kan øges gennem en højere grad af diversitet i de energikilder og forsyningssystemer, forbrugerne anvender. De efterspurgte energitjenester kan ofte dækkes af flere forskellige energiformer og med flere forskellige teknologier, således at energitjenesten ved svigt af en energikilde eller teknologi alternativt kan dækkes på anden måde. Et typisk eksempel på mulighed for anvendelse af forskellige energikilder er fjernvarmeforsyningen, hvor der er mulighed for at skifte mellem forskellige brændsler som f.eks. kul, naturgas og biomasse. Hertil kommer, at produktionsanlæg til fjernvarme typisk er dimensioneret så store og opdelt i flere enheder så varmeforsyningen kan opretholdes selv ved udfald af den største enhed. Dette gælder f.eks. for værker med kraftvarmeanlæg, hvor bortfald af varmeproduktionen fra kraftvarmeenheden kan erstattes af en tilsvarende varmeproduktion på spidslast- og reservelastenheder herunder fra varmepumper og elpatroner. Elforsyningen vil kunne opretholdes ved nedbrud af elnettet med brug af nødstrømsanlæg, eller risikoen for energimangel kan reduceres ved oplagring af brændsel, el i batterier eller ved brug af sæsonlagring af varme. Eksempelvis kan naturgasforsyningen ved leveringsstop, f.eks. på grund af brud på en forsyningsledning, kunne opretholdes i en periode alene ved træk på de eksisterende underjordiske naturgaslagre. Forsyningssystemernes driftssikkerhed kan sikres gennem løbende vedligeholdelse og opgradering af eksisterende produktionsenheder, udbygning med ny produktionskapacitet til erstatning af udtjente enheder samt ved brug af nye energikilder, eksempelvis geotermisk varme. Der kan også være et behov for at tilpasse infrastrukturen i lyset af nye produktionsenheder, udviklingen i forbrugsmønstre og internationale aftaler og forpligtelser. Liberaliserede systemer indebærer, at ejernes ønske om størst mulig profit resulterer i en økonomisk rentabel vedligeholdelse og ud- og ombygning af forsyningssystemerne. Ejerne vil, alt andet lige, ikke af egen drift prioritere forsyningssikkerhed forud for profithensyn, og de vil derfor først udbygge forsyningen, når dette er tilstrækkeligt profitabelt. Dette er omkostningseffektivt, men kan indebære en reduktion af forsyningssikkerheden. Sikkerhed for tilførsel af brændsler og energi afhænger af de indenlandske muligheder for indvinding af gas og olie samt produktion af biomasse og biobrændstof, herunder biogas, vindkraft, 7

10 geotermisk energi, solvarme mv. samt af mulighederne for at importere brændsler og energi i det omfang, det ikke kan produceres i tilstrækkelige mængder i Danmark. De konkrete virkemidler, der kan benyttes til at påvirke forsyningssikkerheden omfatter regulering, økonomiske virkemidler, anvendelse af indenlandske energikilder og nye forsyningssystemer, udbygning af net- og ledninger til udlandet samt internationale/bilaterale aftaler om handel med brændsler og energi. 6. Miljø- og klimamæssige rammer De nationale og internationale miljø- og klimamålsætninger sætter i dag rammer for udviklingen i energiforbrug og -forsyning. Vurderingerne i forsyningssikkerhedsredegørelsen af tiltag, der kan iværksættes for at sikre forsyningssikkerheden, må derfor forholde sig til, hvordan disse er forenelige med miljø- og klimamålsætningerne. G8 nåede sammen med de største udviklingslande i juli 2009 til enighed om, at den globale opvarmning ikke må overstige 2 grader, og at de udviklede lande skal reducere CO 2 -udledningen med minimum 80 pct. i EU vil reducere sine udledninger med minimum 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i De kvoteomfattede sektorer, herunder energiproducenterne, skal reducere med 60 pct., mens de øvrige sektorer (transport, boliger og landbrug) skal klare resten. Som en del af den interne byrdefordeling i EU har Danmark påtaget sig at reducere udledningerne udenfor kvote med 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i Det er regeringens erklærede politiske mål, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig af fossile brændsler. Endvidere har Danmark i EU-sammenhæng forpligtet sig til, at 30 pct. af det endelig energiforbrug i 2020 skal være baseret på vedvarende energikilder. Forsyningssikkerheden kan inden for en miljø- og klimamæssig ramme forøges ved at nedtrappe brugen af fossile brændsler og i stedet øge andelen i forsyningen af fornybare energikilder og vedvarende energi (vind, sol, bølgekraft, varmepumper, biomasse, biobrændsler og geotermi). Det øger diversiteten i energisammensætningen og giver dermed flere handlemuligheder i en situation, hvor der bliver knaphed på én brændselstype. En fuldstændig udfasning af fossile brændsler vil alt andet lige reducere forsyningssikkerhed, ligesom en for høj andel af fluktuerende vedvarende energi ligeledes indebærer en række udfordringer, hvis forsyningssikkerheden skal bevares. Der kan desuden tages miljø- og klimamæssige hensyn ved at reducere energiforbruget gennem effektivisering og besparelser samt ved i videst muligt omfang at begrænse stigning i energiforbruget som følge af nye tiltag f.eks. vil øget indvinding af olie og gas, fremstilling af biobrændstoffer og anvendelse af CCS-teknologier 1 i sig selv medføre et øget energiforbrug, fordi teknologierne er energikrævende. 1 CCS, Carbon Capture and Storage, dvs. teknologier til indsamling og lagring af CO 2 8

11 Såfremt der findes omkostningseffektive og miljømæssigt forsvarlige CCS-teknologier, vil de kunne bidrage til reduktion af CO 2 -udledningen samt være med til at sikre den høje grad af forsyningssikkerhed. Dansk Energi har i særlig grad peget på CCS-løsninger, fordi de ses som instrument til at muliggøre en fortsat anvendelse af kul i energiforsyningen samtidig med at CO2- udledningen reduceres. Idet de miljø- og klimamæssige mål er en rammebetingelse for forsyningssikkerheden, må analysen af mulige virkemidler indeholde systematiske klima- og miljømæssige konsekvensvurderinger. Analyserne bør både omfatte de enkelte konkrete tiltag og deres påvirkning af det samlede forsyningssystem, således at man undgår suboptimeringer for enkelt-løsninger. Endvidere bør analyserne inddrage et tidsmæssigt perspektiv, således at optimering på kort sigt ikke hindrer løsninger, der er miljø- og klimamæssigt bedre set i et lidt længere perspektiv. Investeringer i nye forsyningssystemer har typisk en levetid på 40 år eller mere, og beslutninger i dag binder således udviklingen mange år ud i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at der i videst muligt omfang ikke satses udelukkende på kendte teknologier, men at det sikres, at incitamenter og reguleringer er teknologineutrale. Det er ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bedst. Klimaet påvirker ikke kun energisystemet gennem målet om at reducere CO 2 -udledningerne. Klimaet vil forandre sig, uanset hvor meget vi reducerer udledningerne i fremtiden. Energisystemet skal derfor også tilpasses et forandret klima i Danmark, som bl.a. vil ændre vores behov for henholdsvis opvarmning og afkøling markant. Ændringer i vind- og nedbørsforhold vil endvidere påvirke energiproduktionen fra vindkraft, vandkraft og biomasse. Der er behov for løbende vidensopbygning på disse områder. 7. Økonomiske rammer Forsyningssikkerheden er tæt forbundet med ønsket om at beskytte den danske økonomi mod prischok fra energimarkederne. Erfaringen fra oliekrisen i 1973 viser, at betydelige prisforhøjelser på én energikilde kan imødegås gennem omlægning til andre energikilder. Den næsten totale afhængighed af olie i energiforsyningen blev således i løbet af de følgende år afløst af en diversificering gennem omlægning til kul og naturgas, og efterfølgende også i betydeligt omfang til vedvarende energi. Selvom oliepriserne på verdensmarkedet faldt i de følgende år, blev forbrugerpriserne i Danmark fastholdt på det nye høje niveau gennem energiafgifterne, således at økonomien i investeringerne til naturgas og fjernvarme kunne sikres. Selvom der ikke er klarhed om, hvordan og i hvilket omfang den danske økonomi aktuelt er sårbar overfor f.eks. prisforhøjelser på oliemarkedet, er der generel enighed om, at der er en sammenhæng mellem en økonomis præstationer og priserne på energimarkederne. En vigtig og traditionel målsætning i forsyningssikkerhedspolitikken er derfor at begrænse risikoen for sådanne prisudsving primært gennem tiltag, som forebygger afhængighed af f.eks. olie eller andre brændsler, der er knappe eller sårbare overfor prisudsving. Eftersom Danmarks eksportmuligheder ligeledes kan begrænses af konsekvenserne af potentielle prischok i de lande, vi eksporterer til, arbejder Danmark også internationalt for at fremme en energipolitik, som tager mest muligt hensyn til forsyningssikkerhed. 9

12 Hensynet til samfundsøkonomien sætter en ramme for, hvilket overordnet forsyningssikkerhedsniveau der kan opnås, og hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes for at sikre det ønskede forsyningssikkerhedsniveau. Ved vurdering af samfundsøkonomien inddrages både gevinster og omkostninger ved forskellige forsyningssikkerhedsmæssige tiltag, således at forsyningssikkerheden så vidt muligt sikres på en samfundsøkonomisk optimal måde. Samfundsøkonomiske hensyn er afgørende i vurderingen af, hvad der på et givet tidspunkt anses for et tilstrækkeligt højt forsyningssikkerhedsniveau, og hvor niveauet ligger for en rimelig pris for forbrugerne, og hermed for hvor store investeringer i sikkerhedsforanstaltninger der bør foretages. Det antages som udgangspunkt i forsyningssikkerhedsredegørelsen, at den eksisterende forsyningssikkerhed skal opretholdes i energiforsyningen, men det vil i det videre arbejde blive diskuteret, om det eksisterende niveau er passende, eller om et lavere niveau i nogle tilfælde eller for nogle forbrugerkategorier eller forsyningsformer kunne accepteres ud fra en betragtning om økonomisk optimering. Omkostningseffektive forsyningssikkerhedsmæssige løsninger omhandler i første række effektivisering og besparelser. Hertil kommer tiltag, der mindsker afhængigheden af brændsler og teknologier, der forudses at blive knappe og dermed dyre, gennem omlægning til mindre knappe ressourcer og teknologier. Endvidere har behovet for udbygning af lagerkapacitet og beredskab samt behovet for supplerende forsyning fra andre energikilder i forhold til forskellige teknologier betydning for den økonomiske optimering af forsyningssikkerhedsmæssige løsninger. Den økonomiske dimension af forsyningssikkerhed kan belyses ved vurdering af omkostningerne/tabet ved manglende forsyning, sammenholdt med omkostningerne til alternative eller forstærkede forsyningsanlæg, brug af andre energikilder, besparelser, ændret adfærd mv. Ligesom for de klima- og miljømæssige konsekvensvurderinger bør de økonomiske analyser både omfatte de enkelte konkrete tiltag og deres påvirkning af det samlede forsyningssystem, således at man undgår suboptimering. Endvidere bør analyserne inddrage et tidsmæssigt perspektiv, således at optimering på kort sigt ikke hindrer løsninger, der er forsyningssikkerhedsmæssigt bedre set i et lidt længere perspektiv. En global klimaaftale må forventes at føre til en øget global konkurrence om de knappe VE-kilder. Det må derfor forventes, at f.eks. biomassepriserne på sigt vil stige på grund af en øget international efterspørgsel. En klimaaftale vil tillige forstærke konkurrencen om at tiltrække investeringerne i vedvarende energi såsom vindmølleparker. 10

13 8. Internationale politiske rammer De internationale politiske hensyn omhandler grundlæggende mulighederne for at skaffe en tilstrækkelig forsyning med energi fra de internationale markeder i det omfang, Danmark ikke er selvforsynende. Her spiller primært udviklingen på de internationale energimarkeder ind. Udviklingen i oliepriserne har været i fokus i mange år. I fremtiden må det forventes, at der også bliver stærk international konkurrence om biobrændsler og biobrændstoffer, og dermed både øgede priser og en øget risiko for leveringssvigt. Danmark er solidarisk med andre lande i det internationale samfund. Forsyningssikkerheden her i landet skal derfor som udgangspunkt opnås uden at skade forsyningssikkerheden for andre nationer. Aftaler med mange leverandører om import, eksport og transit af energi og energiteknologi samt diversitet i forsyningskanaler (net og ledninger til udlandet) fremmer forsyningssikkerheden. Andre eksempler er internationale aftaler om lager og beredskab og deltagelse i international forskning, udvikling og demonstration. Nordisk samarbejde, samarbejde i EU og IEA samt internationale/ bilaterale aftaler er centrale. Her spiller vore internationale solidaritetsforpligtelser en særlig rolle. I en krisesituation vil sådanne gensidige forpligtelser medvirke til at betrygge det danske marked, dels pålægger os nationale bånd på anvendelse af vore egne ressourcer til sikring af partnerlandenes forsyning. EU s direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden forventes i de kommende år at blive afløst af en forordning med udbyggede krav til solidaritet. 1 I tilfælde af alvorlige internationale forsyningskriser må Danmark dele olie- og gasproduktionen med de øvrige medlemmer af IEA og EU. Danmarks olie- og gasforsyning vil derfor også blive ramt af mere langvarige forsyningssvigt, som måtte ramme resten af EU og IEA (f.s.a. olie). Hvis EUs forsyningssikkerhed er under pres, er Danmarks det derfor også som en konsekvens af vores solidaritet og konkrete aftaler om deling af lagre med de øvrige medlemsstater. 1 Rådets Direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden 11

14 Bilag 2. Målscenario et eksempel på opfyldelse af målsætningerne i 2020 Målscenariet beskriver et scenario for, hvad en opfyldelse af de overordnede energipolitiske mål i 2020 for vedvarende energi (VE) og bruttoenergiforbrug kan betyde for forsyningssikkerheden. Herved introduceres et ekstra element af usikkerhed i form af de tiltag, der forudsættes implementeret. Det skal derfor understreges, at Energistyrelsens målscenario af Danmarks energiforbrug kun repræsenterer ét af mange mulige scenarier for udviklingen af energisektoren frem til 2020 under de samme grundforudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. som basisfremskrivningen. 1 Målscenariet er sammensat ud fra politiske pejlemærker, således at EU-målet om en VE-andel på 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 opfyldes, og at bruttoenergiforbruget i 2020 er reduceret med 4 pct., jf. energiaftalen fra Der indføres som udgangspunkt ikke helt nye virkemidler, men det forudsættes, at der også i den energipolitiske proces vil være en form for business-as-usual. Trenden fortsættes også efter Scenariet er ikke konstrueret, så det nødvendigvis også opfylder målsætninger om drivhusgasudledninger, da scenariet er begrænset til energisektoren og dermed kun omfatter en del af de samlede drivhusgasudledninger. Forudsætningerne for målscenariet Til forskel fra basisfremskrivningen indregnes der i målscenariet en række tiltag, som ikke kan forventes at komme af sig selv. Det skal understreges, at der ikke er regnet med konkrete virkemidler, men de valgte forudsætninger er i det følgende sandsynliggjort med en rund beskrivelse af, hvad der kunne initiere den beskrevne udvikling. Andre VE-teknologier end de i målscenariet medtagede kunne også indgå. Eksempler på teknologier, som kan være relevante særligt på sigt, inkluderer geotermi, varmepumper til fjernvarmeproduktion i de decentrale fjernvarmeområder, store solvarmeanlæg, bølgekraft, solceller og/eller husstandsmøller. Scenariet repræsenterer således kun et af mange mulige forløb med en højere andel af vedvarende energi, end den der indgår i basisfremskrivningen. 1 Basisfremskrivningen og dens forudsætninger kan findes på følgende link: DK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2009/Documents/Basisfremskrivning-april09.pdf 12

15 Priser, teknologi og økonomisk vækst mv. Der er anvendt samme forudsætninger for brændselspriser, kvotepriser og økonomisk vækst som i basisfremskrivningen, jf. beskrivelsen af denne. Det skal bemærkes, at basisfremskrivningen er fra april 2009, og at det derfor kun i et vist omfang afspejler den finansielle krise. Modelkørslerne anvender ligeledes samme afgifter og tilskud samt teknologiforudsætninger som basisfremskrivningen, men det er ikke, som i basisfremskrivningen, et krav, at alle investeringer skal være privatøkonomiske rentable. Energibesparelser Udover de besparelser, der er indregnet i basisfremskrivningen, er det i målscenariet antaget, at der gennemføres besparelser, som hvert år fra 2015 og frem giver sig udslag i en reduktion på efterspørgslen efter el på 0,5 PJ og en reduktion på efterspørgslen efter energi i øvrigt på 0,6 PJ. Disse ekstra besparelser akkumuleres fuldt ud. De ekstra besparelser er jævnt fordelt på sektorer og energivarer i forhold til disses andel af det samlede energiforbrug. Transport Der er som udgangspunkt anvendt samme fremskrivning af energiforbruget til transport som i basisfremskrivningen. I modsætning til i basisfremskrivningen er der i målscenariet antaget en gradvis indfasning af elektricitet i vejtransporten. I 2012 antages elektricitet således at fortrænge 0,5 pct. af brændstofforbruget til transport. Til gengæld efterspørger transportsektoren elektricitet svarende til 1/3 af det fortrængte brændstof. Fra øges den fortrængte brændstofmængde med 0,5 pct. point årligt og fra 2018 til 2030 med 1 pct.-point årligt. Det betyder, at der sammenlignet med basisfremskrivningen i 2017 anvendes 3 pct. mindre brændstof til vejtransport og i pct. mindre. Til gengæld øges efterspørgslen efter elektricitet. Der regnes, som i basisfremskrivningen, med, at biobrændstoffer udgør 5,75 pct. af det samlede brændstofforbrug til vejtransport. Den absolutte mængde biobrændstof er dog mindre i målscenariet end i basisfremskrivningen, da en del af brændstoffet er fortrængt af elektricitet. Der er ikke regnet med energibesparelser i transportsektoren udover basisfremskrivningen. Opvarmning af husstande Der er som udgangspunkt anvendt samme fremskrivning af nettoopvarmningsbehovet som i basisfremskrivningen. Der er derimod ændret på fordelingen på opvarmningstyper. Det er således antaget, at naturgasforbruget til opvarmning reduceres gradvist fra 2011, mens fjernvarmeforbruget og i mindre grad solvarmeforbruget øges. Udviklingen i målscenariet kunne f.eks. være en konsekvens af en øget satsning på konvertering fra gas til fjernvarme og en øget satsning på solvarme gennem tilskud eller lovgivning. 13

16 El- og varmeproduktion Simuleringen af el- og varmeproduktionen i RAMSES tager udgangspunkt i udbygningsplanen fra basisfremskrivningen. Der er ligeledes anvendt samme priser, tilskud og teknologiforudsætninger. Udbygningsplanen er justeret på en række punkter: Udbygning med havvindmølleparker udover basisfremskrivningen o 200 MW i 2015, 2016, 2019 Udbygning med landvindmøller udover basisfremskrivningen o Ca. 15 pct. mere landvind i ekstra udbygning per år Varmepumper til fjernvarmeproduktion o København, Århus, Odense og Ålborg Den større vindmøllekapacitet i Danmark ændrer rentabiliteten i en række af de værker, som det i basisfremskrivningen er antaget ville blive opført på kommercielle vilkår. Som en konsekvens af dette er der nedjusteret i kapaciteten, herunder mindre gaskraft i Norge (2020) og nedjusteret effekt på et værk i Finland (i 2016). Derudover er der i forhold til basisfremskrivningen en tidsmæssig forskydning af enkelte andre udbygninger. I lyset af følsomhedsvurderingen mht. biomasseanvendelse, er der ikke udbygget med mere kapacitet til biomasse, end det der ligger i basisfremskrivningen. Der er et potentiale for yderligere udbygning, herunder Nordjyllandsværket og de større decentrale kraftvarmeværker, og øget biomasseanvendelse er derfor også en mulighed, men den samlede vurdering af usikkerheden peger i retning af, at den mængde biomasse, der anvendes i basisfremskrivningen, kan blive mindre, hvis forudsætningerne udvikler sig anderledes end forudsat. Det er antaget, at efterspørgslen efter el- og fjernvarme ikke bliver påvirket af den ændrede udbygningsplan dvs. at det eksplicit antages at summen af elpris og PSO vil være uændret. Hvorvidt dette vil være tilfældet afhænger af de konkrete virkemidler, herunder tilskudsniveauet til havvindmøller. Efterspørgslen er derimod korrigeret for de ekstra besparelser, elforbruget til transport samt konverteringer mellem energiprodukter i slutenergiforbruget. Øvrige sektorer Udover de ovenstående forskelle til basisfremskrivningen er der ikke ændret i forudsætningerne. Dvs. at der f.eks. ikke er ændret i fremskrivningen af energiforbruget i erhvervene udover de ekstra indlagte besparelser, og at der ikke er ændret i Nordsøens energiforbrug. Målscenariets hovedresultater I det følgende præsenteres udviklingen i energiforbrug, anvendelse af vedvarende energi, fossilt brændselsforbrug og drivhusgasudledninger i målscenariet. Det skal understreges, at scenariet blot er ét af mange mulige eksempler på forløb, der kan opfylde såvel EU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i 2020 som målsætningen om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020 sammenlignet med Det skal også bemærkes, at det ikke har været en præmis for scenariet, at dette skal opfylde målsætninger om drivhusgasudledninger, da scenariet er begrænset til energisektoren og dermed kun omfatter en del af de samlede drivhusgasudledninger. 14

17 Målscenariet er lavet under samme grundlæggende forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. som basisfremskrivningen og det beskrevne forløb vil derfor være følsomt overfor ændringer i disse betingelser, jf. følsomhedsbeskrivelsen af basisfremskrivningen. Energiforbrug I Energiaftalen indgår der en målsætning om at reducere bruttoenergiforbruget 4 pct. i 2020 svarende til et forbrug på 828 PJ. Mens basisfremskrivningen viste et bruttoenergiforbrug på 846 PJ i 2020, reduceres bruttoenergiforbruget i målscenariet til 820 PJ. Nedenstående figur viser udviklingen i bruttoenergiforbruget i basisfremskrivningen samt i målscenariet. Bruttoenergiforbruget reduceres ift. basisfremskrivningen primært som følge af antagelserne om: Flere energibesparelser Flere vindmøller og dermed et mindre brændselsforbrug til elproduktion Elbiler i transportsektoren Forskellen mellem bruttoenergiforbruget i basisfremskrivningen og målscenariet øges gradvist helt frem til 2030 som følge af ovenstående, og bruttoenergiforbruget holdes i målscenariet nogenlunde konstant i perioden Vedvarende energi I udspillet til EU-direktivet om VE indgår et landemål for Danmark på 30 pct. af det endelige energiforbrug i De endelige retningslinjer for, hvordan VE i endeligt energiforbrug opgøres i forhold til EUforpligtelserne er endnu ikke fastlagt. Ifølge beregninger på basis af en foreløbig opgørelsesmetode 15

18 fra Eurostat, når Danmark i den nye basisfremskrivning en VE-andel af det endelige energiforbrug på ca. 28 pct. i Nedenstående figur viser udviklingen i VE-andelene. I målscenariet nås EU-målet om 30 pct. VE ift. endelig energi i 2020 som følge af: Flere vindmøller Øget bidrag fra solvarme og store varmepumper til fjernvarmeproduktion Et lavere endeligt energiforbrug som følge af besparelser og elbiler i transportsektoren!!"#$ "#!! $! "# Det bemærkes, at VE-andelen af det endelige energiforbrug i slutningen af perioden er nogenlunde på niveau med VE-andelen af bruttoenergiforbruget, mens den i basisfremskrivningen lå under. Det skyldes en højere andel af vindkraft og et lavere endeligt energiforbrug, bl.a. som følge af forudsætningen om elbiler. Vedvarende energi i elproduktionen Den væsentligste forskel til basisfremskrivningen er antagelsen om en større udbygning med VE til elproduktion. I målscenariet stiger elproduktionen på vedvarende energi, således at VE-el i 2020 udgør godt 21 TWh (57 pct. af elforbruget ab værk), heraf vindkraft knap 13 TWh (34 pct. af elforbruget ab værk). Dette er noget højere end i basisfremskrivningen, hvor VE-el i 2020 udgør 50 pct. af elforbruget ab værk, heraf vindkraft 27 pct. Nedenstående figur viser udviklingen i vedvarende energi i elproduktionen. 16

19 %!! $ $ "#! "!& Vedvarende energi i transportsektoren EU s klima- og energipakke indeholder et delmål om at vedvarende energi skal dække 10 pct. af transportenergiforbruget. I beregningen af hvorvidt delmålet opfyldes, vægtes 2. generations biobrændstoffer og el fra VE anvendt til transport højere end 1. generations biobrændstoffer. I målscenariet er der ikke taget stilling til fordelingen på 1. og 2. generations biobrændstoffer, og dermed ikke præcist, hvordan delmålet opfyldes. Fossile brændsler Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsen af fossile brændsler. % '# ( ) $# * Som en konsekvens af en højere VE-andel og et lavere bruttoenergiforbrug mindskes det fossile brændselsforbrug derfor mere i målscenariet end i basisfremskrivningen. I 2020 er forbruget af kul, 17

20 olie og gas således reduceret med godt 21 pct. sammenlignet med 2007, hvor reduktionen i basisfremskrivningen var ca. 17 pct. Ses der på de enkelte brændsler, er der store forskelle i udviklingen for kul, olie og gas. Kulforbruget reduceres med næsten 45 pct. frem til Dette skyldes substitution med biomasse samt en højere andel af vindkraft i el- og varmeproduktionen. Også gasforbruget reduceres betydeligt og er godt 20 pct. lavere i 2020 end i Olieforbruget falder med knap 10 pct. hvilket som følge af den gradvise indfasning af el i transportsektoren er en noget større reduktion end i basisfremskrivningen. En høj VE-andel og et lavt bruttoenergiforbrug kan være midler til at sikre forsyningssikkerheden, fordi man reducerer afhængigheden af knappe ressourcer, og opfylde den langsigtede målsætning om uafhængighed af fossile brændsler. Imidlertid kan introduktion af en høj andel af VE og udfasning af fossile brændsler medføre forringelser af forsyningssikkerheden, med mindre indpasningen sker på en velplanlagt måde. CCS Der er i RAMSES lavet en supplerende kørsel for målscenariet i 2020 hvor der er antaget implementering af CCS på to centrale kulfyrede værker i Danmark. Det er i beregningen forudsat at den installerede CCS-teknologi fjerner 90 pct. af CO 2 -emissionerne for disse to værker. Derudover er konsekvensen af at installere CCS en reduktion i elvirkningsgraden således at der skal anvendes mere brændsel til samme elproduktion. Implementeringen af CCS medfører, at importen af el reduceres med 0,22 TWh (0,78 PJ), og det danske brændselsforbrug øges med 8 PJ. Medregnes elimportkorrektionen sker der en forøgelse af det samlede brændselsforbrug på 7 PJ, når der implementeres CCS. Det er i beregningen primært forbruget af kul, der øges. Brændselsforbrug i DK til el og varmeproduktion (PJ) Elimportkorrektion (PJ) Samlet brændselsforbrug (PJ) Målscenario Målscenario inkl. CCS Forskel

21 Bilag 1: Hovedresultater for målscenariet Bruttoenergiforbrug (PJ) Total Kul Olie Naturgas Affald VE VE-andel af bruttoenergiforbug (pct.) 17,3 17,7 19,3 21,1 22,2 23,7 23,7 24,3 26,6 28,0 28,4 28,9 29,9 VE-andel af endeligt energiforbrug (pct.) 18,9 19,4 21,2 22,8 24,1 25,3 25,4 26,0 27,6 28,5 28,8 29,3 30,0 Endeligt energiforbrug (PJ) Elhandel (TWh) 3,25 0,62 0,38-0,94-0,07 1,23 2,11 1,75 1,54 1,09 1,60 2,26 2,42 19

22 Bilag 2: Brændselsforbrug til el- og fjernvarmeproduktion - *.& / +, ) $# 0 1# '# 12 " #! "!& % 20

23 Bilag 3. Transport 1. Transport og forsyningssikkerhed - afgrænsning Forsyningssikkerheden kan styrkes på fire principielt forskellige måder: a) Begrænsning af transportarbejdet b) Effektivisering af transportsystemet c) Diversifikation af drivmidler (brændstof) d) Teknisk forbedring af energieffektiviteten Mængden af transportarbejde er i høj grad knyttet til den økonomiske udvikling, og virkemidler der spiller ind herpå såsom ændringer i bil- og brændstofbeskatning eller fysisk planlægning er ikke behandlet i dette afsnit. Effektivisering af transportsystemet kan ske ved, at der udføres mere transport pr. kørt kilometer, f.eks. ved brug af logistiksystemer, der sikrer højere udnyttelse af lastkapacitet for det enkelte transportmiddel, eller ved overflytning af trafik til kollektiv trafik. (Kollektiv trafik med bus udgør godt 1pct. af vejtrafikken, kilde DTU-Transport 2009). Fælles for indsatser for at højne eller styrke forsyningssikkerheden via effektivisering af transportsystemet er, at potentialet er begrænset, og at der er store omkostninger forbundet hermed. Det gælder såvel øgning af belægningsprocenter for godstrafik som etablering af ny kapacitet eller kvalitetsforbedringer i kollektiv trafik til realisering af overflytningspotentiale for persontrafik til kollektiv trafik. Der er derfor ikke arbejdet videre med analyse af dette område. Med hensyn til anvendelse af alternative drivmidler er situationen imidlertid en helt anden, og der er relativt store potentialer for at styrke forsyningssikkerheden ad denne vej. Blandt de alternativer, der synes mest oplagte (jf Rapport om Alternative Drivmidler, Cowi for Energistyrelsen, 2008) at være elektricitet og biobrændstoffer. På kortere sigt vil naturgas også kunne være et alternativ til benzin og diesel. Substitution af benzin/diesel med alternative drivmidler analyseres nærmere nedenfor. Teknisk forbedring af energieffektiviteten er det sidste indsatsområde i analysen, der kan bidrage til at højne eller styrke forsyningssikkerheden inden for transportsektoren. Effekten fremkommer her i den besparelse i forbruget af drivmidler, der ligger i at forbedre køretøjernes energieffektivitet. På dette område vurderes der at være et stort potentiale, der vil være realiserbart fra i dag og frem mod Området behandles nærmere nedenfor. 21

24 2. Status for sektorens energiforbrug og forventning til det fremtidige behov for transporttjenester Som det ses af nedenstående figur 1, udgør transportsektorens energiforbrug 26 pct. af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug (2008). Ses på det endelige energiforbrug, er tallet 33 pct. Figur 1. Fordeling af bruttoenergiforbrug på sektorer (2008) Transportsektoren er næsten 100 pct. afhængig af fossile brændsler og vil i en rum tid fremover fortsat være meget afhængig af disse. Sektoren står for ca. 60 pct. af Danmarks olieforbrug. Dertil kommer, at transportsektoren ind til for nylig var i fortsat vækst, også i energiforbrug. Fra 2. halvår 2008 har transporten udvist en faldende tendens pga. finanskrisen. Når krisen er overstået må det forventes, at transporten igen stiger. Mens de øvrige sektorer reducerer deres forbrug af fossile brændsler stiger transportsektorens, således at transportsektoren står for en stigende andel af det danske forbrug af olie, såvel relativt som absolut. Der er i de senere år sket en række forbedringer i bilernes energieffektivitet, samt vedtaget EU regler om maksimal udledning af CO 2 pr. kørt km, ligesom der arbejdes med en række tekniske forbedringer, såsom nedsættelse af dæks rullemodstand, nedsættelse af luftmodstand med f.eks. skørter på lastbiler etc. Dertil kommer omlægningen af bilbeskatningen i 2007, som har slået markant igennem og har sikret en væsentlig mere energirigtig profil i det seneste års salg af biler. En del af disse forbedringer er dog hidtil blevet spist op af den vækst, der har været inden for sektoren, bl.a. er gennemsnitsbilen blevet større og dermed mere energiforbrugende. Fra indfases en påtvungen iblanding af 5,75 pct. biobrændsler til benzin og diesel (til vejtransport). Dette vil umiddelbart reducere forbruget af fossile brændsler i transportsektoren men hvis væksten fortsætter som hidtil, vil dette blot være en et lille knæk på en stadigt stigende kurve. Dette forhold er anskueliggjort ved nedenstående figur 2, der er Energistyrelsens seneste fremskrivning, baseret på DTU-Transports seneste vurdering af udviklingen i trafikarbejdet og!" 22

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE John Tang, Dansk Fjernvarme ANALYSER - FÆRDIGE 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 3. Omfanget af ikke-regulerede

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere