DanskVejtidsskrift. Vejafmærkni ng. Focus: Januar Nr. I

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanskVejtidsskrift. Vejafmærkni ng. Focus: Januar 1998. Nr. I"

Transkript

1 Vejafmærkni ng Focus: DanskVejtidsskrift I Januar Nr. I

2 INDHOLD: MÅNEDENS SYNSPUNKT: Samarbejde om viden Af S en Krarup Nielsen. sektorchef i Vejdirektoratet 2 FOCUS ARTIKLER: Beskyttelse af vejvisnings- og færdselstavler mod grafitti Af Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt 8 MÅNEDENS SYNSPUNKI: Samarbejde om viden Afmærkning af vejarbejde Af Knnd Pedersen, formand for Vejregeigruppe Nyt ejudstyr og gadeinventar Af Ulla Egebjerg. arktiekt MAA. Vejdirektoratet 12 Af Sven Krarup Nielsen, SektorEhef i Vejdirektoratet Nyt cirkulære om vejmarkering Af afdelingsinneniør Henrik S. Luds igsen. Vejdirektoratet 19 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: Gralittibekæmpelse Af Michael Bonsang. DSS Erhverv Engros AIS 14 NYT FRA NVF: Årsmøde 1997 Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet 15 NVF s rolle i det internationale samarbejde i fremtiden.1 Af chefr3dgiver, civiling. Hans-Ole Skovgaard, Carl Bro A/S 16 NVF s rolle - i det internationale samarbejde i fremtiden-i Af sekreariatchef Søren Kjærgaard. Vejdirektoratet 17 DIVERSE: Prøvestrækning med vejstriber ved Ølstykke Af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Lys & Optik 3 Svenske smukke veje Af Ib Møller. Møller & Grønborg AS 23 Kalenderen 26 Leverandørregister 27 Forenings nyt 28 - Se kolofonen side 26 Forsidefoto: Vinte rfotof,-a Aalbo,ç Folo: Svend Tsytting Samarbejde om udveksling og anvendel se af viden er en af forudsætningerne for. at den danske vejsektor kan løse sin opgave optimalt for det danske samfund. Gode og dårlige erfaringer skal udveks les, ligesom forsknings- og forsøgsresul tater skal være kendte. Det skal ske såle des, at den nyeste viden er tilgængelig på det tidspunkt, hvor den skal bruges. Vi bruger ofte alt for lang tid på at sortere i viden, som vælter ind over vores skrive borde i form af interessante rapporter og tidsskrifter, som vi bør læse ved lejlig hed. Den dag vi har brug for indholdet, har vi glemt at de fandtes, og vi har ikke et sted at lede efter det. Der er derfor behov for, at vi til stadig hed er opmærksomme på. hvordan man bedst kan få adgang til viden.virkemid lerne til at løse denne opgave er mange. og vi skal være enige om. hvorledes de skal bruges. Derfor foreslår Vejdirektora tet, at der nedsættes et bredt sammensat Sektorråd, som bla. får til opgave at styrke samarbejdet i sektoren omkring nye aktiviteter, ny viden og formidling af denne.vejreglerne har i høj grad løst opgaven med at samle den bedste viden fra hele sektoren på en gennemarbejdet form. Vejreglerne er blevet vejsektorens»bibel. Problemet er, at arbejdsformen og kravet om kvalitet gør at den nyeste viden ofte er nogen tid om at nå ind i reglerne.tidsskrifter, som Dansk Vejtids skrift, løser opgaven med at bringe den nyeste viden. Når viden skal anvendes, skal den være tilgængelig. Derfor vil Vejdirektoratet etablere en»videnbank«og en telefonservice, hvor man altid kan få kontakt med eksperter, der har kend skab til hele sektoren og kan trække på den brede ekspertice, som sektoren rum mer. Viden kan kommunikeres mundligt og på papir, og vil også blive det i frem tiden. Nye medier giver mulighed for at styrke formidlingen af viden. I Vejdirek toratet arbejder vi især på at gøre brug af Internettet som fælles adgang til viden og data. Internettet vil endvidere blive et værk tøj, der indgår i løsningerne af opgaverne i det kommunale samarbejdsprojekt SAMKOM og et værktøj, der vil supple re samarbejdet omkring data i Vejsekto renslnformationssystem, VIS.Vi har god tradition for samarbejde i vejsektoren. Den nye vejlov ændrer de formelle sam arbejdsrelationer. I vejloven er der for muleret nye intentioner om et styrket sektorsamarbejde. Det er den opgave, der nu skal løftes i fællesskab af hele vejsektoren.

3 Dansk Vejtidsskrift 1/98 3 Prøvestrækning med vejstriber ved Ølstykke En del trafikanter har lagt mærke til prøve strækningen med vejstriber på landevej 522 i nærheden af Ølstykke (rute 16), og de to tidligere prø vestræk ninger på hovedlandevej 141 ved Slangerup (rute 6) og hovedlandevej 104 ved Hille rød (rute 6). Denne artikel er skrevet af medlemmer af prøvestrækningens styregruppe og forklarer prøvestrækningens forudsæt ninger, formål, organisation og resultater. Der omtales et»vinterproblem«, be stående i, at vejstribers refleksion i bil lygtebelysning er lav om vinteren. Prøvestrækningen har forudsætninger i de tidligere prøvestrækninger, i AAB for kørebaneafmærkning og i nogle euro pæiske standarder. På grund af en for holdsvis stor aktivitet omkring kørebane afmærkning i de sidst Ca. 10 år er omta len fyldig. Prøvestrækningens formål er blandt andet at opnå erfaring med et forslag til en europæisk standard pren 1824 om afprøvning af materialer til kørebaneaf mærkning på prøvestrækning og at søge løsninger på vinterproblemet. Under prøvestrækningens organisation nævnes blandt andet udlægning og måleprogram. Resultaterne fra prøvestrækningen omtales oversigtligt i forhold til kravene i ovennævnte AAB. Set i forhold hertil er resultaterne umiddelbart skuffende og tilsyneladende dårligere end på tidligere prøvestrækninger. Det diskuteres, hvad årsagerne til dette kan være. Det kan ikke udelukkes, at slidbelastningerne i henhold til pren 1824 er for kraftige i forhold til slidbe lastning i praksis. Der peges på en årsag til vinterproble met udover den udfældning af fugt, der er påvist tidligere, nemlig forringelse af besætningen af glasperler i overfladen. Der er ikke fundet nogen egentlig løs ning. I de forskellige afsnit antydes mulig fortsat aktivitet på området. Det europæiske standardiseringsarbej de vil om nogle år føre til krav om CE mærkning af materialer til afmærkning på kørebanen på baggrund af en certifi ceringsordning (indledende typegodken delse og produktionskontrol). Prøvestrækningen vil muligvis blive fortsat med udlægning i foråret 1998, og vil i den forbindelse blive suppleret med forsøg angående overfladebehandling af glasperler med henblik på vinterproble met. Som hjælp til forståelse af artiklen peges på en artikel i Dansk Vejtidsskrift om vejstribers synlighed i mørke (nr. 19 side 19). Forudsætninger for prøvestrækningen Prøvestrækningen er den tredie af sin art i Danmark, alle med beliggenhed i Fre deriksborg amt. Den første prøvestrækning blev kun benyttet til udlægning én enkelt gang på grund af klager over støj fra de profilere de vejstriber. Der udførtes målinger i to år, som beskrevet i rapporter ved Vejdi rektoratet, se referencer 4 og 5. Udlægning fortsatte på den anden prøvestrækning, hvis resultater fra det første år ligeledes er beskrevet i en rap port ved Vejdirektoratet, se reference 6. Udover de omtalte rapporter findes der et antal notater og målerapporter ved blandt andre DELTA Lys & Optik, samt nogle artikler. Et af notaterne angår målinger på den anden prøvestrækning efter fire år. Figur 1. Natbillede fra første prøvestrækning. Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Lys & Optik Prøvestrækningerne blev benyttet af leverandører og entrepenører for vejaf mærkning til afprøvning af materialer og udlægningsmetoder. Dermed tjente prøve strækningerne til nyudvikling, til udstil ling af materialer på markedet og til sammenligning af disses funktion og holdbarhed under kontrollerede forhold. Ialt er der afprøvet mere end 200 materi aler fra danske og udenlandske leve randører og entrepenører. Desuden blev prøvestrækningerne be flyttet til afprøvning af målemetoder, og de dannede grundlag for fastlæggelse af realistiske kravværdier. En del af arbejdet foregik internatio nalt. Det kan nævnes, at et»ekspertpa nel«fra CEN/TC 226 WG2»Horizontal signalisation«benyttede den anden prøvestrækning til blandt andet under søgelse af profilerede vejstriber og her under metoder til at måle vejstriber i våd tilstand. Det var her at»spandevåd«tilstand blev udviklet og hævdede sig over for en kompliceret tysk/fransk»regnvejrsma ski flex. $ L Figur 2. Nogle medlemmer af»ekspert paneletx på den amiden prøvestra kning. Aktiviteten i denne periode, både i Danmark og internationalt, har givet det grundlag i praktisk viden, målemetoder og kravværdier, der er udmøntet i AAB (almindelig arbejdsbeskrivelse) for køre baneafmærkning (1996) med bilag, se reference 1. AAB en stammer fra 1993, men blev revideret i 1996 af hensyn til tilpasning til den nye europæiske stan dard for funktionskrav til vejstriber EN 1436, se reference 2. Arbejdet i ovennævnte CEN arbejds gruppe WG2 har foreløbigt resulteret i fire europæiske standarder. EN 1436

4 4 Dansk Vejtidsskrift 1/98 fastlægger kvalitetsparametre for vej stribers funktion, samt klasser og målemetoder. De Øvrige tre angår materialer til påstrøning under udlægning, glasper ler til iblanding i massen og færdselssøm. Yderligere et antal europæiske stan darder er på vej mod udgivelse. En af disse er pren I 824 om en to-årig afprøv ning af materialer på prøvestrækning, se reference 3. En del af arbejdet i WG2 har mandat fra kommissionen og vil resultere i grundlaget for CE mærkning af materia ler til kørebaneafmærkning. Af uforståelige grunde har kommissio nen bestemt, at CE mærkning skal ske ved en certificeringsordning, som kræver medvirken af trediepart til en indledende typegodkendelse af hvert produkt og efterfølgende produktionskontrol. Det mindre krævende alternativ, en fabrikant erklæringsordning, ville have været mere passende. pren 1824 er udarbejdet med fransk formandskab med den hensigt at typegod kendelse baseres på afprøvning på prøvestrækning. Flertallet af deltagere i WG2 gør imidlertid gældende, at afprøvning af to års varighed ikke kan være en forud sætning for markedsføring af produkter, samt at afprøvning på én prøvestrækning ikke sikrer funktionen under andre for hold end de, der gælder på denne stræk ning i den aktuelle to-årige periode. Diskussionen om grundlaget for CE mærkning foregår stadig. Det vil vare et antal år, før en ordning træder i kraft. Andre europæiske standarder fra WG2 vil angå metoder til laboratorietest af materialer, og til kvalitetskontrol. Prøvestrækningens formål Prøvestrækningen tjener, ligesom tidlige re prøvestrækninger, til afprøvning af materialer og udlægningsmetoder. Desuden tjener prøvestrækningen til studium af det såkaldte»vinterproblem«, som består i, at vejstribers refleksion i bil lygtebelysning er lav om vinteren. Som en konsekvens heraf stiller AAB for køre baneafmærkning ikke krav til denne refleksion i perioden 15. oktober til 1. maj. Vinterproblernet er beklageligt i betragt ning af, at det netop er om vinteren, at en stor del af trafikken afvikles i mørke. Sidste formål er at opnå erfaring med pren 1824 om afprøvning på prøvestrækning. Det forventes ikke, at denne pren vil blive brugt som grundlag for CE mærkning, men derimod at et antal lande vil benytte den som grundlag for national kvalitetsrnærkning. Hvis fremtiden i Europa bliver natio nale kvalitetsmærker, kan der være behov for et dansk eller evt, et nordisk mærke. For at afklare, om der er mulighed for en nordisk ordning, er der i nærheden af Figur 4. Måling på prøi estræknin gen. Tabel 1. prøvestrækningen tilføjet et lille»nor disk«afsnit med materialer, som er udlagt et antal steder i de nordiske lande. Det vil sikkert vise sig, at forholdene i Danmark afviger fra forholdene i de andre nordiske lande, hvor sliddet er langt større på grund af udstrakt brug af pigdæk. Det nordiske afsnit er dog tilføjet i god nordisk ånd. Prøvestrækningens organisation PrØvestrækningen etableres og drives i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Fre deriksborg amt, Brancheforeningen for trafikmarkering i Danmark og DELTA Lys & Optik. Den daglige drift og målin ger foretages af DELTA Lys & Optik. Prøvestrækningen findes på landevej 522 fra Frederikssund mod København ved station 35 til 34.4, se kortet i figur 3. Udlægning af materialer skete i august 1994 med tilføjelse af yderligere nogle materialer i maj Udlægning er i seks langsgående baner, hvor hvert mate riale findes i én stribe i hver bane med forskudt position fra bane til bane. Antal hjulpassager og deres frembringelse (ny) I x x x x Ca. 2 uger i år i 2 år i I år i 2 år i bane a bane a bane b bane b Tilstande, hvor der er foretaget måling. Måleparameter Krav i AAB refleksion i billygtelys (Specifik Luminans i mcd x m2 x I x la) SL tør tilstand minimum 100 lb) SL våd tilstand*) minimum 25 2) refleksion i dagslys/vejbelysning Qd minimum 130* K) (Luminanskoefficient i diffus belysning i mcdx mx I x ) 3) farve (x,y koordinater) afgrænset område 4) friktion (SRT enheder) minimum 50 *) SL for våd tilstand måles kun på profilerede vejstriber **) for profilerede vejstriber er kravværdien lavere (100) Tabel 2. Måleparainetre og krav i AAB/br kørebaneafinærkning. Lidt lysteknik: Luminansen L af et felt på en overflade i en given retning er feltets lysstyrke i forhold til dets tilsyneladende areal i retningen. Enheden for lysstyrke er candela (Cd), hvorfor enheden for luminans er candela pr. kvadratmeter (cd m2). Belysningsstyrken E på et felt på en overflade er den indfaldende lysstrøm på feltet i forhold til dets areal. Enheden for lysstrøm er lumen (lm), hvorfor enhe den for belysningsstyrke er lumen pr. kvadratmeter, men betegnes lux (lx). Refleksionsparametre beskriver forholdet mellem den luminans, der fremkaldes af en given belysning, og belysnings-styrken. Enheden er derfor candela pr. kva dratmeter pr. lux (cd m2 1x ), men i foreliggende tilfælde benyttes tusinddele enheder, så talværdierne bliver bekvemme (mcd m2 lx ).

5 L Longelsevej Rudkøbing Tlf Fax LFK båndforsegling Tung trafik slider på vejbelægningen, og det viser sig i første NYHED omgang som smårevner eller fuger. Her gælder det om at holde, mens legen er god. Eller rettere: Mens vejen er god. For nedbrydelses processen vil fortsætte, hvis ikke revnerne bliver udbedret med det samme. LKF båndforsegling læg ges ud med en fugesko eller specielt fugeudlæg ningsudstyr. Det hele sker i én (meget enkel) arbejdsproces. Og båndforseglingen kan tåle trafik efter blot minutter. Ring og hør nærmere!

6 6 Dansk Vejtidsskrift 1/98 Udlægning er under leverandørens/en treprenørens ansvar med hensyn til vejr forhold og udlagt mængde med videre. Et udlagt materiale beskrives ved han delsnavn eller lignende, en grov recept, angivelse af lagtykkelse og eventuel pro filering, samt mængde og art af påstrøet materiale. Måling sker i to af de seks baner. Dis se er udvalgt på baggrund af målinger med en svensk»portable traffic analy ser< så antallet af hjulpassager er hen holdsvis Ca og pr. år. Måling foretages kort tid efter udlæg ning, hvor striberne er fly, og derefter to gange efter ét og to års forløb, se tabel 1. Måling omfatter de kvalitetsparametre, der indgår i AAB for køre-baneafmærk ning, se tabel 2. Parametrene for refleksion, SL og Qd måles med instrumenterne LTL 2000 og Qd30. Begge er i overensstemmelse med EN 1436 og leveres af DELTA Lys & Optik. Især LTL 2000 findes i mange eksemplarer i og uden for Europa. Til måling af SL i våd tilstand benyttes»spandevåd«, som defineret i EN Der måles ét minut efter, at målestedet er overhældt med en spand vand. Farvekoordinater x,y måles med et»slæhbart< udstyr af mærket»hunter Lab<ç mens friktion måles med den noget besværlige pendulruhedsmåler. Ud over disse målinger blev der i et antal tilfælde foretaget måling af SL under vinterforhold suppleret med små forsøg. Resultater fra prøvestrækningen Ialt er der udlagt 61 materialer på prøve strækningen. som dermed er både rime lig interessant og håndterlig. De sidste målinger på strækningen blev foretaget i maj Resultater er, efterhånden som de frem kom, tilsendt deltagende leverandører/en treprenører, som desuden på anmodning får tilsendt et»målebevis»for hvert materi ale. Nogle deltagere har vist interesse for en fortsættelse med udlægning i foråret og der forhandles om en sådan. Arbejdet har vist, at pren 1824 er anvendelig. Niveauet for vejstribernes funktion fremgår af figur 5. som for en typeopde ling af striberne viser, hvilke antal der opfylder AAB ens krav. I praksis er det stribernes SL værdier, der er den beg rænsende faktor, mens de øvrige krav i det væsentlige opfyldes indtil striben eventuelt bortslides. Niveauet må betegnes som skuffende i betragtning af. at AAB en har været gæl dende i nogle r, og at deltagende leve randører/entrepenører har erfaringer både fra tidligere prøvestrækninger og fra praksis. Hertil må der dog tilføjes, at slidbe lastningen ved de benyttede antal hjulpassager er ganske stor. Det er ikke uventet, at malinger bortslides relativt hurtigt. Dette samme gør sig gældende for nogle folier med kort holdbarhed (til for eksemple afmærkning af vejarbejder), og for nogle termo- og koldplast striber udlagt som spray i for holdsvis tynde lag. Mindst halvdelen af striberne på strækningen er imidlertid beregnet til lang holdbarhed, kun én klarede sig igennem hele forløbet. De øvrige striber med lang holdbarhed bortslides ikke, men får SL værdier under AAB ens krav på minimum 100 enheder. For de profilerede stribers ved kommende er det SL værdien for tør til stand, der først bliver for lav. I mange tilfælde falder SL værdierne af striber med lang holdbarhed til for eksempel enheder, hvilket viser at - I 9 9n 20 I 13 a. fly 13 3 folier II 2 I total ny loxloo,000 slid Ved antal hjulpassager b. termo- og koldplaet l0 i 2 5 i0,l00. slid ved antal hjulpassager i 0. maling r total ny l0,l00.0o0 slid ved antal hjulpassager I 12 d. profjleret total ny l00.00 slid ved antal hjulpassager ri 4 de iblandede glasperler har en vis funkti on, selv om AAB ens krav på minimum 100 klart underskrides. Dette skal nok ses i sammenhæng med, at slidbelastningen på prøvestræk ningen i henhold til pren 1824 er meget kraftig, og sikkert mere kraftig end i praksis under de fleste forhold. Det er muligt, at brug af glasperler i større mængde og/eller bedre kvalitet kunne sikre opfyldelse af AAB ens krav selv under den kraftige slidbelastning på prøvestrækningen. Vinterproblemet (lave SL værdier om vinteren) Figur 6 viser SL værdier for en enkelt termoplast stribe, målt med mellemrum gennem perioden. Variationen af værdi erne forklares herunder. På den nye stribe findes en tæt besæt ning af påstrøede glasperler i overfladen. Denne slides bort i løbet af en periode og Typen inkludrer folier med både lang og kort holdbarhed, sidstnævnte er stort set bortslidt ved hjulpassagem: vpen inkluderer termo og koldplasr udlagt i holdsvist rykke og tynde lag. Kun få bortslides, men SL,ûilder gradvist til under krarværdien. Malingerne er stort set bortslidt ved hjulpassagem: Kun få bortslides, men SL falder gradvist til under kravværdien, især for tør tilstand. Figur 5. Grav opdeling af striber på prçn esrrækningen i fire typer med angivelse at. antal som efter stigende traflkbelastning opf lder krav i AAB tr kørebaneatinærk mi ing.

7 - Road - vejstribers Dansk Vejtidsskrift 1/98. 7 erstattes af perler iblandet massen, som træder frem i overfladen som en mindre tæt besætning. Den første SL værdi er derfor høj (ofte omkring 400, i dette tilfælde 251 enheder), hvorefter SL vær dier målt uden for de to vinterperioder har et lavere niveau (i dette tilfælde lidt over AAB ens kravværdi på 100 enheder). I de to vinterperioder er SL værdierne lavere, i nogle tilfælde meget lave. Dette afspejler det ovenfor omtalte vinterpro blem. En del af vinterproblemet forklares af, at en vejoverflades temperatur i det meste af vinteren er lavere end luftens dugpunkt, så der til stadighed udskilles fugt. Det er kun på sjældne dage med sol, at en vejoverflade er tør. Ellers fin des fugten til stadighed i større eller min dre grad, også selv om overfladen ikke altid opleves som våd. Fugten reducerer glasperlernes reflek terende virkning og medfører, at SL vær dien varierer med vejret. Disse forhold er påvist i nogle forsøg, hvor SL værdier, luftfugtighed og overfladetemperatur er målt samtidig over en periode. Forsøge ne er beskrevet i en rapport ved Vejdi rektoratet, se reference 7. Nogle aftenstudier på prøvestræknin gen antyder, at vinterproblemet forstær kes af, at besætningen af glasperler i overfladen til dels ødelægges om vinte ren. Dette kan muligvis tilskrives en kraftigere slidpåvirkning på grund af snavs og salt på kørebanen. For striber i termoplast kan det være den medvirken de årsag, at materialet er mindre plastisk ved lave temperaturer, så giasperlerne nemmere rives bort. Af disse årsager viser figur 6 lavere og varierende SL værdier under de to vintre (helt ned til 8 enheder for den pågælden de stribe under vinteren i 96). De profilerede striber viser noget skuf fende resultater sammenlignet med tidli gere prøvestrækninger. Det gælder dog stadig, at de klarer sig bedre end plane striber om vinteren. I forbindelse med prøvestrækningen er der dermed peget på, at vinterproblemet med stadig udfældning af fugt forstærkes af forringelse af perlebesætningen i over fladen. Der er imidlertid ikke fundet nogen egentlig løsning på problemet. Profilerede vejstriber klarer sig lidt bedre end plane, og desuden er proble met sikkert mindre for kantlinier end for anden afmærkning på kørebanen på grund af det mindre slid. Det sidstnævnte forhold bekræftes af, at striber i en bane med færre hjulpassager har højere SL værdier end vist i figur 6. Som et eksempel findes en SL værdi på 81 enheder på det tidspunkt under vinteren 1994/1995, hvor figur 6 viser 27 enheder / Det nordiske afsnit på prøvestræknin gen, der er nævnt i afsnit 4, antyder en mulighed for forbedring. Figur 7 viser forløbet af SL for de seks indgående stri ber målt måned for måned i en periode på godt ét år. Det ses, at to af striberne holder et høje re niveau for SL end de Øvrige, også om vinteren. Forklaringen er muligvis, at påstrøede glasperler kan holde temmeligt længe, når de har en overflade-behandling, der er tilpasset materialets bindemiddel. Det overvejes at undersøge dette nærme re i forbindelse med en eventuel fortsættel se af prøvestrækningen. En anden mulig hed for forbedring kan ligge i brug af iblandede glasperler i større mængde, eller i andre teknologiske forbedringer. Referencer: 1) Udbuds- og anlægsforskrifter, KØre baneafmærkning, Almindelig arbejds beskrivelse (AAB) Bilag, Definition og måling af reflek sion, lysstyrkekoefficient og farver Vejdirektoratet (1996). 121 Figur 6. Nogle nålinger af SLpå forskellige tider qf året /10 96/97 1/4 1/7 Figur 7. SL jbr seks striber på et nordisk afnit afprøvestrækningen ) EN 1436,»Road marking materials - Road marking performance for road users«, (1997). 3) pren 1824,»Road marking materials trials«, (1997). 4)»Afmærkning på kørebanen - forsøg med vejstriber på hlv. 141 i perioden sep. 86 til juni 87«, Vejdirektoratet (1987) 5)»Afmærkning på kørebanen - forsøg med vejstriber på hiv. 141 i perioden sep. 86 til sept. 88«, Vejdirektoratet (1989). 6)»Afmærkning på kørebanen - forsøg med vejstriber på hlv. 104 i perioden sep. 87 til sept. 88«, Vejdirektoratet (1989). 7)»Forsøg med færdselssøm og profile rede striber som vej midtafmærkning 65 1/10 retrorefleksion i vinter perioden«, Vej direktoratet (1994).

8 8. Dansk Vejtidsskrift 1/98 FOCUS ARTIKEL Graffiti på vejvisnings- og færdselstavler er et stigende problem. Afrensning med graffitifjerner Ødelægger ofte tavlens refleksegenskaber, og hvis tavlernes faca de er fremstillet ved silketrykning for svinder silketrykket og dermed budskabet sammen med graffitien ved afrensningen. Afrensning af graffihi på tavler Graffiti på tavler fremstillet af kortlvs High Intensity (folie type 4) kan være særdeles vanskelig at fjerne, da rengøringsmidler også angriber den tynde beskyttelsesfilm af akryl (topcoat), der ligger over refleksperlerne i refleksfo hen. Derved ødelægges foliens refleksegenskaber. For at fjerne graffitien påføres ren gøringsmidlet oven på folien og vil efter et tidsrum opløse graffitien. Denne rengøringsproces er meget van skelig at styre, da rengøringsprocessen skal stoppes på det rette tidspunkt. dvs. efter graffitien er oplost, men inden Beskyttelse af vejvisn ings og færdsels tavler mod grafitti Af Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt Anvendelse af klar antigraffitilak eller an tigra ffitifolie for bedrer tavlers over flade, således at graffiti kan fjernes, uden at ta viernes refleksegenskaber ødelægges. Måling af koefficienten for retrorefleksion, folietype 3. Folietype Engineer Grade Før lakering Efter lakering Type 3 Antal Tavle Firma Hvid Blå Rød Hvid Blå Rød Type 75 Bil 3M Bli Nippon Carbide 24 A75 Nippon Carbide 20 E33 3M All.].- Nippon A 11.2 Carbide 20 B15 3M Snit 3M Snit Nippon Carbide Der kunne konstatere,ç en nedsættelse i refleksegenskaberne på Ca. 5-10% ved at lake re tavlerne med antigraffitilak. Måling af koefficienten for retrorefleksion, folie type 4. Folietype High Intensity Før lakering Efter lakering Type 4 Antal Tavle Firma Hvid Blå Rød Hvid Blå Rød tavler Type 25 D M D 15.3 Nippon Carbide 70 C19- Nippon Carbide 20 E 17 Nippon Carbide 45 D 15.3 Nippon Carbide 25 D M Snit 3M Snit Nippon 217 I Carbide j Der kunne ikke konstateres en nedsættelse i retlekseqenskaherne ved at lakere tavler ne med antigrafiïtilak.

9 15% Dansk Vejtidsskrift 1/98 9 Måling af koefficienten for retrorefleksion, folietype 5. Folie- Observa Indfaids- Hvid Gul Rød Grøn Blå Brun type tions- vinkel vinkel 3 0, , Der kunne ikke konstateres en nedsættelse i refleksegenskaberne ved at lakere tavler ne med antigraffitilak. Folietype Diamond Grade Før lakering Efter lakering Type 5 Antal Tavle Firma Hvid Blå Hvid Blå Type 4 D M ifølge vejregler»anærkningsmnateriel, Almindelig arbejd,rbeskrivelser< okt er,ninimnu,nsværdier for koefficienten for retrorefieksion. For silketmykte dele af en vejtavle skal koefficienten for retrofleksion være mindst 70% af de i tabellen angivne værdie,: Ved alle målinger er kravet til,nini,nu,nsværdien for koefficienten efter vereglerne således opfyldt. akrylfilmen på refleksfolien bliver be skadiget, og da graffiti ofte bliver påført i mange lagtykkelser og gerne i mange forskellige farver, kan rengøringspro cessen blive meget vanskeligt. Beskyttelse af refleksfolien For at forbedre refleksfoliens holdbarhed ved afrensning af graffiti har Frederiks borg Amt derfor undersøgt, om der fin des andre og billigere alternativer til beskyttelse af refleksfolien ud over de antigraffitifolier, der klæbes oven på refleksfolien. Ved benyttelse af antigraffitifolier bli ver refleksegenskaberne nedsat med ca og anskaffelsesprisen af tavlen bliver forøget noget. Firmaet Brifa Maling & Lakindustri AIS har udviklet en klar antigraffitilak, der kan påføres refleksfolier, og som dan ner en beskyttelseshinde over refleks perlerne og den tynde akrylfilm på High Intensity folien. Forsøgsforberedelse I efteråret 1996 blev der på forsøgsbasis fremstillet nogle prøvetavler med re fleksfolie fra 3M i typerne Engineer Gra de og High Intensity (type 3 og 4 folie). Disse tavler blev efterfølgende lakeret med antigraffitilak fra Brifa. 3M blev mundtligt underrettet om forsøget. På disse prøvetavler kunne graffitien fjernes med kemiske rengøringsmidler, uden at refleksfolien blev Ødelagt. 3M har i brev af 2. december 1996 til Frederiksborg Amt, Vejdirektoratet og skiltefabrikkerne oplyst, at 3M ikke giver garanti på deres refleksfolier, hvis de lakeres med produkter, der ikke er en del af 3M s produktsystem, samt at der findes en antigraffitifolie, der kan be skytte refleksfolien. Frederiksborg Amt har derfor den 18. december 1996 meddelt 3M, at Amtet ville undersøge, om der blandt de refleks foliefabrikanter, der tidligere havde leve ret refleksfolie til det danske marked, var villighed til at give en garanti på refleks folie, der lakeres med antigraffitilak. Den japanske refleksfoliefabrikant Nippon Carbide viste sig at være villig til at yde denne garanti. Forsøgsresultater For at undersøge om anvendelse af Bri fa s antigraffiti lak nedsætter refleks egenskaberne, blev der udført en måling af refleksegenskaberne på 468 færdsels tavler monteret med refleksfolie. type 3 og 4 hhv, fra 3M og Nippon Carbide. Færdselstavlerne blev lakeret med Bri fa s antigraffitilak af skiltefabrikken For zafleks. Refleksegenskaberne er målt på skiltefabrikken før lakering med antigraffitilak og ved modtagelsen på Amtsvejvæsenets materielgård efter lakeringen. Under lakeringen blev kontrolleret, at antigraffitilakken blev påført i 3 arbejds gange og med en samlet lagtykkelse i våd tilstand på Ca. 125 im som foreskre vet afbrifa. Ved kontrolmålingen blev udført 3 målinger med lagtykkelser på mellem 100 og 125 im og 4 målinger med lagtykkel ser på mellem 125 og 150 m. Gennem snittet af målingerne blev derfor 125 Jim. Rengøringsmidler til fjernelse graffiti Der er blevet anvendt mange forskellige kemiske rengøringsmidler til fjernelse af Tavle renset for grafitti set ved dag. (Tavlen har ikke været behandlet med antigrafittilak eller folie). Tavle renset ftr grafitti set ved nat. (Refleksegenskaberne er Ødelagt ved grafittiafrensningen).

10 10 Dansk Vejtidsskrift 1/98 graffiti, og mange af disse midler er meget kraftige, da graffiti kan være van skelig at opløse. Der har været kontakt til DSB, da værkstedet i Tåstrup, som vedligeholder 5 togene, har testet mange af de kendte rengøringsmidler, og derfor har et stort kendskab til type og fabrikatet af de rengøringsmidler, der miljømæssigt bedst kan fjerne graffiti. Et af disse rengoringsmidler, H-8 1 med kokos fra Dansk Service Selskab i Lyngby. anvendes derfor nu i Frederiks borg Amt til fjernelse af graffiti, og mid let fjerner de mest anvendte graffitima linger. uden at der skal anvendes særlige personlige beskyttelsesforanstaltninger. Rengøringsmidlet påføres tavlen med en pensel, og efter at graffitien er opløst rengøres tavlen med vand. Behandlingen skal eventuelt gentages. Tavlen afvaskes med vand, der kan være tilsat et middel til fjernelse af fedt stoffet i kokosolien. Garanti på refleksfolie Som før nævnt yder 3M ingen garanti på refleksfolie, der behandles med antigraf fitilak. Nippon Carbide yder 7 års garanti på Engineer Grade folie, type 3 og 10 års garanti på High Intensity folie type 4. Konklusion Anvendelsen af klar antigraffitilak eller antigraffitifolie til forbedring af tavlers overflade kan anbefales, idet graffiti kan fjernes, uden at refleksegenskaberne øde lægges. Merprisen for lakering med anti graffiti lak andrager ca. 12% ved Engine er Grade folie (type 3) og ca. 10% ved High Intensity folie (type 4). mens mer prisen ved anvendelse af en antigraffitifo lie andrager ca. 45% i Engineer Grade folie (type 3) og ca. 25% for High Inten sity folie (type 4). Tavler, hvor overfladen er beskyttet med antigraffiti lak eller antigraffitifolie er meget glat, og derfor er disse tavler ikke så modtagelige for vejsnavs. Der ved formindskes antallet af gange, hvor tavlen skal vaskes. Nippon Carbide yder en garanti på refleksfolie, der er lakeret med en anti graffitilak, hvorimod der endnu ikke ydes garanti på refleksfolie fra 3M. Opfølgning I en efterfølgende artikel vil forsøgsre sultaterne med fjernelse af graffiti fra de forskellige typer af overfladebehandlin ger blive beskrevet herunder også hold barheden af produkterne. FOCUS ARTIKEL Afmærkning af vejarbejde Af Knud Pedersen, formand Vejregeigruppe 5,8 Det tidsmæssige forløb bliver, at forsla get i løbet af foråret godkendes til udsen delse til høring. Først af vejregelprojekt gruppen 5, der koordinerer vejregelarbej det inden for området»færdselsregule ring og udstyr«, derefter af Vejregelud valget. Høringen forventes derfor at fin de sted i en 4 måneders periode i efter året Derefter behandles hørings svarene, og den endelige vejregel for ventes udsendt i løbet af Det nye vejregelforslag vil indeholde væsentlig flere standardtegninger, idet der er lagt forøget vægt på byforhold, forhold for cyklister og andre svage tra fikanter, ligesom specielle forhold som udgravninger, henstil ling af containere og opstillinger af stilladser på vejarealet er behandlet. Endvidere er CEN regler (fælleseuropæiske) for trafikværn, blinklys og synligt arbejdstøj indarbejdet i forslaget. Forhold omkring friareal og trafikværn er særdeles indgående be handlet. Vejreglen suppleres med en håndbog for markpersonale i forbindelse med udsendelse af den endelige udgave. Når vejregelforslaget sendes til høring, vil det blive omtalt her i Dansk Vejtids skrift Vejregeigruppe 5.8»Afmærkning af vej arbejde påregner at afslutte arbejdet med at udarbejde forslag til en ny vejregel i løbet af januar måned 1998 Sådanne vejaj5na rkning skulle vi gerne undgå ifreintiden.

11 Fremkommelighed og sikkerhed på de danske veje er vigtig for os alle. Som leverandør at vejsalt er vi forberedte når Kong Vinter blæser koldt fra ost. Med vejsalt på lager i Mariager og Næstved kan vi hurtigt og sikkert forsyne vore kunder med det vejsalt, der kræves for at sikre fremkomme lighed. Sikkerhed kan kun bilisterne sørge for, r,, :

12 og i kan og i også og ja i også men og 12 Dansk Vejtidsskrift 1/98 FOCUS ARTIKEL Nyt vejudstyr og gadeinventar Af Ulla Egebjerg, arkitekt MAA, æstetisk konsulent i Vejdirektoratet. Internationalt patentanmeldt vejudstyr og gadeinventar, der tilgodeser både sikkerhed og miljø. Vejdirektoratet har gennem det sidste år udviklet en helt ny vej udstyrsserie i sam arbejde med Knud Holscher Industriel Design. Der er tale om en total serie, der spæn der lige fra den mindste udstyrsdel til den største motorvej sportal - det bety der, at med en sådan altomfattende serie får kommunerne og amterne et værktøj til at skabe orden, systematik og rationa litet i de ofte noget tilfældige eksisteren de gadebilleder, som præger vore veje og bybilleder rundt om i landet. Den nye vejudstyrsserie giver også amterne en god mulighed for at»tænke grønt«idet serien - som er registreret under navnet Milewide, og som er inter nationalt patentanmeldt - indgå i et total recirkulations system. hvor alle dele kan genanvendes. Ud over at være nytænkende på mii jøområdet er vej Lidstyret også nytænken de på sikkerhedsområdet. Mastesystemet er opbygget af ekstruderede alumini umsprofiler, som i denne serie har den egenskab, at de er eftergivelige - tilfæl de af påkørsel. Det er et stort fremskridt i forhold til det vejudstyr, vi ser i dag. Der bliver lejlighed til at se udstyret i fuld skala - stort set sin helhed - på Randers Ringboulevard til sommeren 1998, hvor det præsenteres. Sideløbende opsættes udstyret på vejstrækninger i Slagelse og Hammerum. Vejdirektoratets rolle Netop i øjeblikket kan Vejdirektoratet begynde at høste frugterne af de frø, som blev sået i da vi formulerede en handlingsplan for Strategi for Smukke Veje. Mange gode projekter. der kan komme både amter, kommuner og øvrige vejinvolverede til gode, har allerede set dagens lys - flere kommer til - enkelte kan nævnes her blot for at beskrive bred den: Det nye og tidssvarende vejudstyr og gadeinventar Milewide, der tilgodeser både sikkerhed og miljø, er udviklet og sendt i EU-udbud. Der arbejdes samtidig på at udvikle et nyt koncept for støj skær me - sammen med Knud Holscher Industriel Design. En støjskærm, der ikke blot nedsætter bilstøjen - også kan indpasses i det omgivne miljø på en funktionel og elegant måde, således at skærmen kan opleves som en del af vejmiljøet - ikke som et fremmed ele ment i landskabet eller byen. Samtidig påtænker Vejdirektoratet at lægge op til at udvikle endnu en serie vejudstyr, nemlig det andet præmierede konkurrenceprojekt - samarbejde med Arkitektfirmaet Dissing & Weitling. Desuden arbejder Vejdirektoratet med undervisning og rådgivning i forbindelse med Smukke Veje, over for amter og kommuner - undervisningen når fak tisk helt ud i folkeskolen, hvor ikke blot eleverne, men lærere og forældre har fået øjnene op for betydningen af et godt visuelt miljø. Vejbyggeri sætter som bekendt væ sentlige spor i landskabet og præger omgivelserne - og derfor har vi følt et stort behov for at fremme den æstetiske dimension i vejplanlægningen - inter essen og forståelsen for vejæstetik bredt i sektoren. Et af indsatsområderne i Vejdirektoratets Strategi for Smukke veje var at igangsætte en designkonkurrence, både om det nye og tidssvarende vej ud styr, og om et koncept til en støjskærm, som kan bruges generelt, og specifikt på Bispeengbuen i København. i!.r Kommuner og amter får nyt værktøj at arbejde med Den nye serie af vejudstyr, Milewide, er den første og indtil videre eneste totalserie, der udover at kunne anvendes på Vejdirektoratets egne veje - er særi Figur I. Udsnit af den totale serie af i ejudstyret Milewide, alle inastedele er i,dfirt i ekstruderet alu,niniu,n. 0 e L. 1 ø -- II I Figur 2. Skiltenes bagside fremstår lige så bearbejdede, som skiitenes tiside er det.

13 ikke det - med nemlig den ophæng signalanlæg skiltestandere borde bænke Dansk Vejtidsskrift 1/98 13 deles velegnet til brug både af amter og kommuner. Vej udstyret Milewide Den totale serie af nyt vejudstyr giver ikke blot kommunerne mulighed for at arbejde arkitektonisk med bymidterne - der er faktisk rig mulighed for at nå meget længere ud i periferien, og tage f.eks indfaldsvejene med, hvor der ofte er lige så stort behov for at rydde op, idet serien er så bred, at den dækker et hvert behov - blot i bymidterne - men også det generelle mangfoldige behov, der findes i alle byområders kompleksi tet. Netop langs indfaldsvejene og i det åbne land er der et stort behov for at ryd de op i det ofte meget nedslidte udstyr, der præger vejbilledet. Langs indfaldsve jene er problemet, at de visuelle indtryk, man får, når man ankommer til en by, er præget mere af kaos end af orden. Det er reklameskilte med dagens tilbud - er et virvar af ofte vindskæve færdselstav ler, og samtidig er gadebelysningsan læggene ofte meget nedslidte og kunne trænge til en kærkommen udskiftning. Både langs indfaldsvejene og i det åbne land ser man kedelige rustne og triste buslæskærme, hvis bedste dage er år gamle. Netop buslæskærme er et emne som indgår i den brede serie af nyt og tidssvarende vejudstyr. Buslæskærme som er robuste og i en god kvalitet, der ikke kræver megen vedligeholdelse, som ikke står som lysende skulpturer i natten Figur 4. Borde og bænkeserien, som bla. tænkes anvendt til rastepladsem; men som også findes som enke Itstående bænke til feks. parkbrug, er ud/brmnet i støbejern, og med egetræsplanker )å sæde og bord. Det er tanken, at delene skal signalere en robust/med og kvalitet. reklamer for hårshampo - Øller eller dameundertøj. Der er tale om læskærme, som lever op til den oprinde lige funktion - at skærme for vejr og vind, mens man venter på bussen. Læskærmen er udført i et transparent materiale, som gør, at buschaufføren også har mulighed for at se, om der er nogle ventende passagerer. Milewide serien er, som tidligere nævnt, et resultat af en designkonkurren ce udskrevet af Vejdirektoratet og Dansk Design Center, vundet af Knud Holscher Figur 5. Det nye inotorvejs-/gadearina tur udviklet i scunarbejde med Philips Lys A/S, også kaldet Milewide. ID. Den totale vejudstyrsserie omfatter master tavle portaler affaldsbeholdere mm. Knud Holscher ID har i samarbejde med Philips Lys AIS sideløbende udvik ø -:, L I i Figur 3. Signalanla g. Det nye design er tilpasset eksisterende optik, men samti dig er der lagt op til anvendelse af ny teknologi. Signalanlægget fremstår i et enkelt formsprog, med incget få kob lingsdele. Figur 4.b Sidebillede af buslæskærinen. Den er ud/hrt af et transparent materiale og fri/br reklamer - er på den måde tilpasset det åbne land. 1 i Figur 6. Princip for den nye støjskærmn. Den kan bevæge sig let og ubesværet gennem landskabet, både vertikalt og horisontalt, og på den nmåde indordne sig i omngim elserne.

14 dette en og der 14 Dansk Vejtidsskrift 1/98 let et motorvejs/gadearmatur, der bygger på den samme optik som Københavner armaturet. Udover optikken, der sikrer, at kravet til gode synsforhold såvel på våde som tørre veje er opfyldt, er der indbygget en række væsentlige egenska ber. Blandt disse er, at samtlige dele fra lygtehuset materialemæssigt kan genan vendes, samt at lukkesystemet under ser vice er enkelt at betjene. Produktet mat cher således fuldt ud de i dag kendte krav til tekniske egenskaber for vejbelys ningsarmaturer (høj lp-klasse samt isola tionsklasse II). Armaturet kan enten sidde direkte på masten. eller det kan sidde på en udlig gerarm. I øvrigt er det nye armatur udformet således, at det også kan monteres på eksisterende master. Vejudstyret er som helhed så enkelt i sit formsprog. at det aldrig vil dommere vej- og byrummene, tværtimod, enkeltheden gør, at udstyret vil falde naturlig ind i alle miljøer. Alle mastedelene er udført i ekstnideret aluminium - moderne og enkel produkti onsmetode, som giver mulighed for at lægge et spor i masteme. Et spor, der dels anvendes til at clipse vejtavler og signaler fast på masterne - dels anvendes til at indføre et ekstra element, som giver de små master mere krop og beskyttelse mod slita ge - er især velegnet i byzoner. Princippet med at clipse tavlerne på masterne er særdeles velegnet og funkti ondt. Det giver muligheden for at have flere informationer på den samme mast - og forenkler brugen af master i gadebil ledet - bliver således lagt op til en god mulighed for at rydde op i det mferno af master, man mange gange ser som forstyrrende elementer i gadebilledet. Samtidig er der den sidegevinst, at det giver den enkelte kommune eller amt en driftsmæssig fordel, idet man kan redu cere antallet af tavlemaster generelt. Det er tanken, at alle dele - både de ekstruderede og de støbte koblingsdele kan genanvendes i et recirkuleringssy stem. Det nye vejudstyr kan således med fordel indgå i et grønt regnskab. NYT FRA VEJSEKTOREN.S LEVERANDØRER: Grafittibekæmpelse Flere og flere må sande graffitibandernes tacs på deres vejskilte, husm ure, broer, toge, etc. Af Produktchef Michael Bonvang, DSS Erhverv Engros AJS Der bruges i dag flere penge end nogen sinde før på afrensning af hærværksban dernes underskrifter (tacs) og graffititeg finger. Særligt DSB, men efterhånden også amter og kommuner forsøger afrensning af diverse toge, færdselstavler, broer, mm. Efterhånden må flere og flere acceptere, at man skal graffitisikre disse steder. Der findes i dag en række gode pro dukter til netop dette formål. Glatte overflader På alle»glatte< overflader kan man i dag påføre en antigraffitifolie, der er helt gennemsigtig. Denne folie beskytter overfladen, så man kan afrense graffitien med en meget mild graffitifjerner af typen SIXTEN (ph-neutral, Mal-kode 00-1(1993)). Det primære må trods alt være, at værne om vort miljø, såvel arbejdsmiljøet som naturen omkring os. Bruger man derfor en mild graffitifjer ner, i sammenhæng med antigraffitifoli en, belaster man miljøet i mindre grad og forlænger samtidig overfladens levetid i betydelig grad. Sidst, men absolut ikke mindst, udsættes de mennesker, som foretager afrensningen, ikke for farlige opløsningsmidler. Hermed forbedres også arbejdsmiljøet. Sugende overflader På sugende overflader har man tidligere forsøgt sig med flere forskellige typer af graffitisikring. Nu findes der i Danmark et produkt, der er gennemtestet på»materialprovningen. Stokholm Kon sult«for blandt andet frostbestandighed og diffusionsåbenhed, dvs. produktets evne til at»trække vejret«, således at man undgår frostsprængninger ved brug af produktet (H-l00 antigraffiti). Kon klusionen på testen er den, at produktet H-lOO opfylder de stillede krav i hen hold til PubI. 1994:2 og BRO 94, kapitel Produktet (H-l00) består af en micro voksbaseret væske, der er biologisk ned brydelig (OECD) og som er meget let at arbejde med. Man skal blot påføre over fladen 2 lag H-lOO, og efter en hærdetid på mellem 48 og 72 timer er overfladen graffitisikret. Kommer der så graffiti på overfladen, kan man med en højtryks spuler med hedvand afrense denne uden brug af kemikalier. Efterfølgende påfører man et nyt lag H-100 og overfladen er så igen graffitisikret. Der findes altså i dag metoder, der gør det lettere i afrensningsfasen. men disse metoder stopper desværre ikke graffiti malerne med det samme, men hvem ved; måske bliver de trætte af at male, når de ser, hvor hurtigt det bliver fjernet igen. NÆRMERE OPLYSNINGER: DSS Erhverv Eng ros AIS Produktchef Michael Bonvang TIT

15

16 - 97/ /04 85/02 85/05 91/05 91/03 97/03 91/05 97/08 96/01 91/01 87/09 92/12 92/05 95/01 87/08 88/08 91/10 83/07 97/01 95/08 96/01 84/11 87/10 97/12 92/03 86/09 84/06 96/ /02 94/11 93/ /03 94/10 95/02 84/06 86/02 89/08 96/11 88/04 94/05 92/10-93/01-95/ /02 88/02 97/04 97/04 89/03 86/10 96/11 92/11 92/02 89/04 97/08 85/06 84/04 81/07 88/05 93/04 97/04 92/02. 94/10 82/04 92/02 92/09 97/04 94/01 84/04 92/09 84/09 90/03 93/02 93/09 85/09 82/03 91/08 89/04 86/06s /03 97/12 93/ /11 88/09 92/09 95/ /07 97/04 96/ /05 93/10 92/09 90/04 93/10 95/ /09 96/11 94/02 90/ /08-97/ /02 90/03 93/04 95/10 90/05 90/ /05 93/05 83/07 93/09 97/03 89/09 90/03 93/02 83/01 86/05 93/02 91/ /12 97/03 82/09 89/10 89/05 90/03 91/ /11 92/09 90/05 82/03 89/06 92/03 95/10 90/03 82/07 90/03 94/01 93/05 90/03 90/03 94/05 88/09 87/07 95/02 92/10 L3,verse 100,... S1/07s.]80 40 gader... 84/ s / /08 s / s veje.. s Limfjordsforbindelse, Aalborg...97/08 s.18 3D-visualisering.. s.9 5-by-projektet... s.36 AAB... s.25 Aalborg...82/O5 s s s.34-90/02 s.3 - s.14 - s.33 - s.16 - s.17 - s s.52 s.15 - s.18 Aalborg Universitet... 97/08 s.2 Aalborg Universitet se også AUC... 97/08 s.2 Aalborg Universitet, trafikdage s.20 Aars /02 s.34 - s.41 AARVE.. 81/03 s.70 ABC-projekt, Aalborg... s.15 ABS-bremser ,31 ABS-slidlag... 82/03 s.70 adfærdsanalyser... 85/ s.39-97/ adfærdsstudier... 93/12 s.8 adgangsbestemmelse(m.a.)... 86/07 s / /01 s.21-89/05s /12s.12 adgangsbestemmelser... 91/ adgangsforhold...90/06-07 s.8 - s adgangsforhold(m.a.)... 87/01 s /01 s.33 - s.29 - s.29 adgangsregister, Nordjyllands Amt... 89/07 s.162 aerotriangulation... 90/10 s.8 afgrødetab.. s.19 afisningsanlæg... s.21 afisningsmiddel... 91/04 s aflobsledninger... 87/04 s.86 afmærkning... 81/12 s s /09 s s.30 - s s.48-91/02 s s / s.2 - s.4 - s s s.22 - s.26 - s.28 afmærkning, Holland... 95/ afmærkningsmateriel... 95/02 s 5 - s.24 - s s.27 Afrika... 95/05 s.30 afstandsmåling... 90/10 s.17 - s.8 afstribning afsætning... 90/12 s.13 afvanding... 87/ / afvanding, kørebane... s.43 AKR-revner... 92/10 s.18 akseltryk... 84/ s.12 - s.6 akustiske signalanlæg... 86/ alkali-kisel... 85/1 1 s s.24 - s.36 alrødt Alssundbroen... 81/ Amagermotorvejen... 83/10 s /08 s s s s.9 Amtsrådsforeningen... 97/ amtsveje. 90/04 s.2 amtsvejvæsen, Nordjyllands Amt... 89/ anlægsarbejde... 95/ s.19 anlægsforskrifter... s.36 anlægskontor, Nørlund... 86/ antidugfolie... 95/02 s.15 Arbejde-Bolig-Cykel-projekt... 97/ arbejdsmiljø arbejdsmiljø, USA... 96/ arbejdssikkerhed, arealafståelse... 82/09 s.269 arealafståelse(m.a.)... 83/07 s 167 arealerstatning... 81/ /12 s / s.6 arealleje(m.a.)... 92/ arealoverforsel(m.a.)... 93/ ARISE.. 86/ arkæologi..92/06-07 s.30 - s armering... 93/ s asfaltarbejde... s s s s.22-97/ asfaltarmering...93/ s asfaltbelægning... 83/04 s.91-83/ / s.65-87/04 s.70 - s.48 - s s / /05 s.18 - s / s.18 - s /11 s.33-92/12 s.32 - s.28 - s s.3 - s.24-93/10 s s.3 - s.18-94/ s s.3 - s.9 - s s.35 - s s s / s s.16-97/ asfaltbelægning, England... s.53 asfaltbelægning, Helsingormotorvej... 86/ asfaltbeton... 84/09 s s.30-93/ asfaltbitumen asfaltbranchen... 97/ asfaltcontainer... 89/ asfaltduge... 91/ asfaltemulsion... 88/ s.22 asfaltforurening... 92/ asfaltgenbrug / s / s / s / s asfaltgenbrug, Holbækmotorvejen... 81/ asfaltgenbrug, Kbh. Lufthavn... 94/ asfaltgenbrug, Norge... 97/ asfaltgenbrug, Polen... 95/06-07 s.34 Asfaltind.Vejforskningslab.(AOV) asfaltlevetider... 89/08 s asfaltmaterialer... 81/ / / / asfaitmikroskopi s.25 asfaltpriser... 93/ s.26 asfaltproduktion... s asfaltprøveudtagning... 92/ asfaltrenovering... 89/ s.2 - s.3 - s 60 asfaltseparation... 92/ asfaltslidlag... 82/ /07 s s / s s.10 asfaltslidlag, Odense... 86/02 s.42 asfaltteknologi... 95/05 s s.3 asfaltuddannelse Asien... 94/ Assens. s Assentoft... s.36 AUC, trafikdage Australien... 96/06-07 s AUT AutoCAD... 92/ automatisk vejvisning... 92/ autoværn... 86/05 s s s autoværn, USA... 81/ autoværnssceptre... s.74 AVF... 82/ s.30 AVF årsmøde, Aalborg... 83/ s AVF årsmøde, Ebeltoft... 88/ AVF årsmøde, Esbjerg... 93/ AVF årsmøde, København... 82/ s.23 AVF år5møde, Nykøbing Falster... 92/05 s.44-92/ AVF årsmøde, Ribe AVF årsmøde, Ringkøbing... 87/05 s.113 AVF årsmøde, Roskilde... 90/05 s AVF årsmøde, Slagelse... s.94-89/ / AVF årsmøde, Svendborg 9 1/05 s.44-1/ AVF årsmøde, Sonderborg...95/ AVF årsmøde, Vejle... s.209 AVF årsmøde, Viborg... 94/ AVF årsmøde, Vingstedcentret... 84/ AVT... 97/01 s.17 baggrundsafmærkning Ballerup barriereeffekt... 81/ bebyggelse(m.a.)... 82/ befordringsordninger... 86/ befugtet salt... 87/ Bellinge... 86/09 s.242 BELMAN... 91/11 s s.22 bely5ning... 85/ s belægning... 83/11-12 s.274 belægning, Farobroerne... 85/09 s.213 belægning, Helsingormotorvejen... 87/ belægning, Storebæltsbroerne... 89/ belægningsnedbrydning belægningssten... 90/ / s belægningsvalg... 90/ belægningsvedligehold... 85/ / s.4 beplantning... 81/ / / / / / /05 s s /06 s ,15- s /06-07 s.40 - s.39 beplantning(m.a.)... 81/06 5,170 beplantning, Kirkeåsvej... 86/01 s.10 beplantning, Københavns Amt... 89/ beplantning, Nakskov beplantning, øresundsforbindelsen... s.23 beplantningsarbejder... 88/ Berlin... 92/10 s beskyttelseslinier... 91/lls.38 Beskæftigelsespakken betalingsveje... 93/06-07 s / betalingsveje, USA... 94/ beton s betonbelægning... 81/ / /01 s / / / /03 s.2 - s.3-90/ s /03 s s.3-93/05 s s betonbelægning, udland... 90/ betonbelægningssten / , betonbroer... 92/ s s betongenbrug.. s.26 betonkvalitetsstyring betonmanual... 91/ betonmaterialer betonprøvehammer... 91/ betonskader... 85/ s.22 - s 50 betonveje... 81/ / / s.13 betonveje, England betonveje, Sverige.. 1/06-07 s.9 bidragfordeling(m.a.) bilisme... s.2 billedbehandling... 93/ Billund bilnavigation... 93/09 s.32 bilstoj... 84/09 s.204 bilstørrelse biltrafik... 82/ / s / / s.51 biltrafik, København... 97/ biltrafik, Tyskland... s.23 bilvægt... 84/ Bispeengbuen bitumen... 82/01 s / / s.25 - s s s.54 bitumenemulsion... 81/06 s s bituminøse belægninger... 83/ / Bjergskov Asfaltværk... s.65 - s.29 blød bund... s s.39 - s.50 bodspligt(m.a.)... 88/

17 - 95/08 93/02 92/11 92/03 94/02 92/10 97/02 92/10 93/ / /05 90/03 93/ /11 92/03 90/01 92/03 88/10 85/09 93/ /11 92/09 96/03 92/09 92/03 92/08 95/11 92/03 94/01 94/05 94/01-97/08-84/12-94/05-97/ /04 88/05 95/10 84/ /05 95/11 89/02 86/02 93/01 85/02. 82/12 85/02 92/1 85/ /10 96/02 97/11 88/12 93/09 96/02 94/05 89/03 93/01 90/05 97/01 86/02 95/ /11 85/02 95/01 96/11 85/02 91/03 84/04 93/01 90/12 85/10 84/12 90/12 93/ /06 93/01 90/05 88/03 85/03 85/03 96/01 97/12 97/08-88/03-91/10 92/01 92/08 92/12 91/01 87/11 90/01 95/ /03 91/ /12 89/03 92/05 92/12 89/05 91/11 92/02 92/09 94/01 91/01 89/08 84/12 85/05 91/09 91/03 90/12 87/09 93/01 86/08 91/03 90/04 94/05 88/07 81/07 96/11 86/02 92/09 95/ /08 92/05 83/02 94/11 81/10 91/12 92/03 92/10. 96/03 93/05 96/03 90/04 89/12 91/01 94/05 90/04 94/05 96/01 90/10 97/04 87/03 94/05 bolig-arbejdstrafik... 97/08 s.28 bomme... s.42 bomme(m.a.)... 88/ bompenge... 92/08 s.42 - s.20 bompenge, Trondheim... s.38 bompenge, USA... 94/11 s.12 Bramminge... 85/ Braut... 97/ Bredsten... 89/10 s.245 bremser... 5,54-97/12 s.31 broafisning... 91/ brobelastning... 85/06 s s.240 brobelægning... s.16 - s.34-93/02 s.10-94/ brobelægning, Farøbroerne... s.213 brobelægning, Storebæltsbroerne... 89/ /06-07 s.28 brobelægning, Tjörnbroen... 82/03 s.60 brobygning... 86/09 s s /03 s broer... 87/12 s s.35 - s.24 - s.27 - s s.2 - s.5 - s s.29 - s.34 - s.41 - s.41 - s s.14 broer, Hong Kong... s.35 broer, Linding å Daibro... 97/04 s.30 broer, Næstved Kanal... s.30 broer, Skive Adal... s.33 broer, Storebælt... 94/01 s.6 broer, Sverige... s.46 broer, Sønderjylland... 88/03 s.72 broer, USA... 92/12 s.32 broforvaltning.88/07 s s.22-92/03 s.3 brohævning... 93/09 s.28 broisolering... 89/ s,29 - s brolift... 86/09 s.237 brolægning... s.36 broprojektering s.3 - s.30 - s.8 brosten s.6 - s.36-97/11 s.17 broudsmykning... 85/06 s.1 52 brovedligeholdelse... 83/ s.9-92/03 s s.39 - s.27-92/ s.24 brovedligeholdelse, Colombia brovedligeholdelse, Vilsund... 96/06-07 s.23 brudled... s.5 brugerbetaling... 92/ brugeromkostninger... 86/01 s.26 brugerundersøgelse... 93/01 s.16 Bruxelles... 87/ brønde... 95/ bump... 88/02 s.32 - s.6 - s.16-92/11 s bump(m.a.) bump, Egense... 94/01 s.7 bump, Frederiksborg Amt... 95/ bump, Nordjyllands Amt... 92/11 s.14 - s.3 bump, Sdr. Sejerslev... 91/ bundsikring... 88/ busbane, Frankrig busdrift... 90/ busprioritering... 96/ busrute(m.a.)... 86/ busstoppested... 85/ s.34 bustrafik... 88/ s.32 - s.25-96/ /11 s.18.. bustrafik(m.a.) 5.31 bustrafik, Aalborg... 91/10 s.33 - s.20 bustrafik, Holland... 93/02 s.28 bustrafik, Nuuk... 88/ bustrafik, Viborg busulykker... 86/04 s.94 By Emissions Model... s.46 by-og landzonelov... 92/ bybane, Indien... 92/08 s.42 bybaner... 94/01 s.29-s.10 bybaner, Holland... s.35 bybevaring, Ribe... 95/10 s.4 bybevaring, Ringkøbing... 88/ bygennemkorsler... 92/11 s.2 - s.8-92/ bygennemkørsler, Assens... 92/11 s.3 - s.13 bygennemkørsler, Hobro... 92/ bygennemkorsler, Ndr. Amt... 92/11 s.14 bygennemkorsler, Skagen... 92/ s.38 byggelinieareal(m.a.)... 88/03 s.78 byggeliniebestemmelser... 94/11 s.26 - s.21 byggeliniepålæg(ma.)... 84/08 s.187 byggelinieregister, Ndr. Amt... 89/ byplanlægning, Berlin... 93/02 s.20 byplanlægning, USA... s.52 byporte... 95/ byporte, Sønderjyllands Amt... 91/ bytrafik... 88/ s.29-91/10 5,16-92/ s.32 - s.23-94/ s.24 - s s.6 - s s bytrafik, Beijing bytrafik, Lyngby... s.13 bytrafik, Paris... 92/1 1 s.33 bytræer... 89/05 s / byudstyr... s bæreevne... 82/12 s s.50 bæreevnemåling... 96/03 s.32 bærelag.. 92/12 s.28 - s.37 CAD /01 s /12 s.26 - s.8 - s.16 CAD, Frederiksborg Amt... 88/ Canada s.8 CarSharing. s.30 CE-mærkning, asfalt cement.. 83/ cementstabiliserede bærelag... 92/06-07 s. 12 CEN s.7 certificering... 91/ Chem-Crete bitumen... 82/12 s /01-02 s.22 - s.65 Chokolademuseet Christiansfeld... 84/ cirkelbump, Frederiksborg Amt... 95/ CMA...91/04s.24-s.12-s.12-97/08 s.20 Colas Colas Danmark als Colas, udland... 94/ Colombia. s.42 computergrafik... 96/01 s.13 COST Count-On-Me... s.30 COWI Vej-PC... 92/0 1 s.10 CPT... s.6 cykelbane... s cykelfelter... s.34 cykelrute cykelrute, Helsingør... 90/ Cykelrute, Herning... 90/12 s.24 cykelrute, Odense... 86/07 s cykelrute, Ribe amt... 85/07-08 s.188 cykelrute, Arhus... 90/ cykelruteforsog... 85/10 s s.24 cykelruteforsøg, Nakskov... 93/ cykelrutenet /06-07 s.32 cykelstativer cykelsti, Ringkøbing fjord... 93/10 s.29 cykelsti, øresundsforbindelsen... s.6 cykelstibefæstelse... s s.32 cykelstibefæstelse, Fyn cykelstidesignkonkurrence cykelstier... 84/06 s /12 s.303 s s.34 - s.46 - s.64-85/ /1 1 s s /04 s.86-5,42 - s.50 - s / s.9 - s cykelstier, Holland... 83/ cykelstier, Norden... 84/01-02 s.6 cykelstriber... 82/06 s /06 s /11 s /12 s s.34 - s.46 - s.64-89/ cykeltrafik s.10 - s s s /11 s.17 cykeltrafik, Herning... 97/08 s.28 cykeltrafik, Holland... 92/ cykeltrafik, USA... 93/ cykeltælling... 83/05 s.103 cykling... 91/ cykling, Berlin... 92/ cykling, øresundsforbindelsen... 92/1 15,30 cyklistuheld... 82/06 s s.28-85/07-08 s /07-08 s s s.54 - s / s s s.42 - s.34 dalbroer... s.33 damptromle... s.44 DANBRO Danida... 95/05 s.2 Dansk Asfaltdag s.2 - s.1 1 Dansk Asfaltdag s.27 Dansk Asfaltdag s.28 Dansk Asfaltdag s.26 Dansk Cyklist Forbund. s.158 Dansk Vejdag... 89/12 s s.34 Dansk Vejforening.. s s /12 s.290 Dansk Vejhistorisk Selskab.. s / / Dansk Vejmuseum / /01 s.2 - s / Dansk Vejtidsskrift. s s.18-91/02 s.17 - s / /05 s.43 - s /09 s s.42 - s.2-91/ s s.37 - s.2 - s.45 - s.3 - s.9-92/06-07 s.33 - s.45 - s.41 - s.36-92/11 s.29 - s.2 - s s.2 VEJ DANVEJ PM... s.14 DCF... 88/07s.158 deformationsmåling... s.13 - s.28 delebiler... s.30 Den jyske Motorvej... s, s.22 Densiphalt... 93/05 s.12 Densit... 90/03 s.40 densitetssortering... 86/05 s.132 design... 85/12 s s s.10 - s.33 - s design, Vejdirektoratet... s s.38 Det danske lngeniorkorps... 84/12 s.304 DGP... 96/ Diagonalvejen, Horsen... 90/ diamantskæreskiver... 86/02 s.58 dieseldrift... 82/12 s.340 digital hojdedatabase... 88/07 s. 170 digitale billeder... 97/ digitale grundplaner... 93/01 s.7 - s.12-96/ digitale indmålinger... s.8 digitale kort... 89/01 s.9-90/ s.4-91/12 s s.22 - s dilatationsfuger... 97/04 s.30 dimensionering... 84/ DONG... 83/01 s.15 driftsudbud... s.10 - s DRIVE-projektet... 88/11 s s.14-91/06-07 s.17 drivhus(m.a.)... s.126 drivhuseffekt... 94/ dræn... 89/09 s.216 drænasfalt... s.30 - s.24 - s.16 s.40 - s.36 - s.14 - s.40 dræning... 81/01 s.16 - s.208 drænlag... 94/11 s.5 DSB(m.a.)... 84/ dugregistrering Dybbolsbro... s.9 - s.33 dynamisk skiltning.. s s.58 dynamisk skiltning, Aalborg.. s.14 dynamisk skiltning, Arhus. s.10 Dynatest PMS... s.14 dæk-vejbanestøj dækafgroder... s.23 dæksler... 90/02 s.20 dækstandard dæmningsfyld, Amagermotorvejen... 84/

18 - - 83/03-92/12 92/12 95/05 94/Ol /10 96/Ol 82/02 93/ /05 95/Ol 92/12 96/02 97/1 97/03 86/06 94/05 83/03 95/11 97/08 92/12 93/ /02 94/lO 93/12 83/03 95/Ol 95/05 97/03 87/04 93/Ol 95/ /10 90/11 91/02 84/05 97/12 93/ /12 95/02 82/09 85/10s260-96/02 88/06 91/11 92/12 91/10 92/ /06 90/04 97/03 94/11 83/10 83/05 91/02 87/02 92/03 94/02 91/10 95/01 97/03 87/01 94/11 91/09 92/03 95/10 94/ /Ol - 89/02-89/05 93/02 84/ /07 97/02 86/07 94/11 93/10 85/OS 92/03 97/03 92/08 94/11 85/06 86/12 89/06 88/Ol 87/09 87/07 83/04 97/Ol 88/03 81/04 92/09 90/10 90/lO 92/03 82/07 96/lO 97/03 94/11 89/08 89/07 95/05 88/11 97/03 93/Ol 94/11 86/04 93/12 88/04 91/03-90/Ol /lOs /10-90/12 91/12 93/02 93/ / /10 93/12 96/ /12 88/07 95/10 88/Ol 96/Ol 93/Ol 88/02 93/ /12 93/Ol 93/09 87/10 88/11 94/05 87/Ol. 84/12 91/08 93/10 88/03 87/03 90/04 96/03 88/09 86/Ol 91/08 96/02 92/ /Ol 96/Ol 96/Ol 95/ /08 93/10 85/11 92/08 94/10 94/05-90/04 97/04 89/12 95/10 85/10 91/09 89/02 97/02 ECOPAVÉ... 93/06-07 s s.3 EDB-billeder.. 93/Ol s.3 EDB-systemer... 92/01 s.20 - s.22-92/ s.1 i s EDM-instrumenter... 90/10 s.17 EF effektivitetsmålinger... 88/ effektmålinger... 82/09 s s.36-97/11 su effektundersøgelser... 81/10 s s.31-91/10 s.39 - s.27 - s.19 eftergivelige master... 97/02 s.16 - s.25 efteruddannelse... 91/11 s s.25-96/11 s.39 efteruddannelse, u-lande... 86/ Egebæk-Hviding... 92/10 s.46 Egense... 94/Ol s.7 Eksport. s.33 - sid eksportkonference... 84/ Ekspresvejen, Kolding... s.20 Ekspro.. s.37 ekspropriation... 82/11 s s /08s /06-07s.35-91/11 s.38-92/o2 s s.3 - s.7-92/12 su - s.19 - s.18 - s.21 - s.12 - s.15 - s.33 - s.7 - s.37 - s.32 - s.28 ekspropriation(m.a.)... 82/02 s.54 - s.22-89/ / s.21 - s.39 ekspropriation, øresundsforbind 92/12 s.5 ekspropriation, øster-grundet... 92/12 s.25 ekspropriation, Arhus Amt... s.16 ekspropriationer, Nordjyllands Amt... 89/07 s.161 ekspropriationserstatning... s /12 s s /10 s s /08 s s.lo - s s ekspropriationsklager... 92/12 s.23. ekspropriationsklager(m.a.).. s.21 ekspropriationskompetence(m.a.)... s.36 elbiler elektronisk styringssystem... 90/05 s.9 elektroovnsstålslagge elementtunnel... 88/12 s.280 Elkington-dæksler... 90/02 s.20 EMIL... 87/05 s.l 18-91/09 s.31 - s.39 EMIL-video... 90/ emission... s.10 EMMA... 82/ emulsion...94/ol su - s.8 energiforbrug... 90/03 s.32 - s.24-92/ /01 s.24 - s.29 - s.20 energiforbrug, Frankrig... 81/05 s.142 England... 81/12 s.3o s.23 s.27 - s.36 - s.26 - s.10 - s.5o - i s.33 Entreprenørforeningen... 97/12 sid entreprenørmaskiner... 90/04 s.lo Epoke... 94/lOs.8 erosionssikring... s.49 erstatning... 81/04 s / s /12 s.19-95/11 s.14 - s.32 - s erstatning(m.a.)... 87/04 s.90 erstatning, støjgener... 88/12 s s.21 -s.12-s.l5-94/los.33-94/lls.7-95/ol s.2 - s.8 - s.24 - s.27-95/ s.18 Esbjerg... 93/05 s.40 - s.22 - s.24 s.27 - s.32 Estland... 97/08 s.27 EU..96/O s.13 - s.l5 - - s.26 - s.30 - s.36 Euro Traffic... 91/08 s,23 - s.34-93/ s.23 - s.22 - s.14 - s.15 - s.41 Europaveje... 93/06-07 s.35 Europæiske Fælles Akt... 92/ E 90, Herning... 90/04 sid Faaborg... s.44 faldlodsmåler... 87/04 s.8l - 4 s.3 - s.l 1 fartdæmpning...88/02 s.32 - s.60 - s.82 fartgrænser... 90/02 s.21 fartgrænser, Sverige... 90/11 s.28 fartvisere... s.39 farvet asfalt... 88/05 s s.26 Farøbroerne... 83/04 s.76 - s.79-83/06 s s.4 - s / /09 s s s s.16 faste genstande... 97/ s.25-97/03 s.27 - s.21 faunapassage... 89/11 s.280 FEHRL... s.46 fejemaskiner... 95/01 s,20 FELIX... s.1o Femernforbindelsen... 91/04 s.2 fiberarmeret asfalt... s.23 - s.16 Fibertex AM /12 s.3o5 fikspunkter... 90/12 s.8 fikspunktssystem, Storebæltsforb 91/04 s.3 Filippinerne... 95/05 s.14 Finland... 87/02 s.26 - s,27 - s.28 - s.39 firmacykler... 97/Ol s.15 fletteregler, motorveje... 96/06-07 s.2o Flexfalt... 97/04 s.16 FLEXSYT... 86/10 s.26d fliser... 90/03 s.37 flytrafik, Norden... s.37 flyvea5ke... 86/11 s.278-5,16-88/06 s /11 s s.78-95/08 s.21 flyveaske, Amagermotorvejen... 84/06 s.133 flyveaskedeponering... 84/07 s.153 flyvehavre... s.42 fodgængere... 81/03 s.53 - s.86-81/09 s s /08 s /10 s /ol s s.35 - s.43 fodgængerfelter... 88/02 s51 - s.15 forbrændingsovnsslagger... 85/07-08 s /11 s.256 forsegling... 97/03 s.43 forsinkelsesbassin... 89/11 s.27o forskydningsstyrke, asfalt... s.1o forspændte broer... 92/03 s.16 for5yningssikkerhed... 90/04 s.39 forsætningsanlæg... 88/04 s.82 - s.172 fortove(m.a.)... 92/11 s.24 forventningsværdier... 92/12 s.7 fotofælder... 95/10 sid fotogrammetri...85/06 s s.8 - s.28 fotogrammetri, Storebælt... s.26 Frankfurt.. 85/12 s s.2o8 Frankrig... 81/05 s s s.36 s.23 - s.23 - s.29 Frederiksborg Amt... 87/03 s.59 - s /02 s.24-90/ol s.16 - s.26 - s.l6 - s.16 - s.lo - sid - s.l9-95/06-07 s.22 Frederikshavn... 86/11 s s.30 Frederikssundvej.. 89/09 s.23o fredning... 91/17 s.38 frensor temperaturmåler /08 s.3d frihøjde/bredde(m.a.)... 92/03 s.33 frikommuneforsøg, Kbh.Amt... s.l98 friktion s friktionsmaterialer... 81/Ol s.11 fræsning... 93/12 s.37 fugtfølsomhed... s.24 fugtisolering... 89/12 s s.29-93/02 s.1o - s.l5-5.5 fugtisolering, Storebæltsbroerne... 89/12 s.310 fugtsalt... 84/12 s.3o6 - s.15o - s.1o3 s.89-87/ s /02 s fuidskaleforsøg, vejbelægninger... 96/02 s.38 Fyns Amt... 95/06-07 s.3 - s.28 færdselskultur... 96/02 s.2 færdselslov... 85/10 s /02 s.l1 - s.3-9l/04s.15 færdselspropaganda... 86/07 s /12 s.295 færdselsregulering... s.3 færdselsrettigheder(m.a.)... s.218 færdselssikkerhed, København... 90/08 s.1o færdselssikkerhed, USA.. 90/11 s.23 Færdselssikkerhedspol.Handlingsplan... 96/06-07 s.12 - s.18 færdselssikkerhedsråd... 91/02 s.3 færdselssikkerhedsråd, Kbh. Amt... 88/12 s,274 s.125 færdselsikkerhedsudvalg... 97/02 s.3 færdselsundervisning... s.67 - s.295 s.3 - s.35 færgedrift, Knudshoved... 85/ færgefart, Kattegat.. s,227 færgeterminal, Kalundborg... 86/06 s.16d færgeterminal, Arhus... 86/06 s.160 Færøerne... 85/lO s s.14 GAB 5. s.24 gadehandel(m.a.)... 93/10 s.31 gadeinventar... s.20 - s.58 gadenavneskilte, København... s.18 gadetræer... 89/05 s.l14 gangsti, øresundsforbindelsen... s.6 genbrug... 88/07 s s.50-90/06-07 s.21 - s s.24-93/10 s.25 - s.37 - s.l9 - s.36 genbrugsasfalt... 87/05 s.12o - s / /11 s /09 s /03 s.60 - s.23-96/11s.5d genbrugsasfalt, Helsingørmotorvejen... 89/03 s.62 genbrugsgummi... 90/05 s.34-94/02 s.30 genbrugsmaterialer... s.256 Gentofte... 85/04 s.91 - s.l 1 s.4o geodætisk koordinatsystem geoelektrik... s 3 geografisk databehandling...88/o8 s / geografisk informationssystem... 96/Ol s.2-96/ol s.4-96/ol s.l0-96/o2s.12 geografisk referencenet... 88/ GEOLAB... s.22 geologi, Odsherred... 83/08 s.182 Geonet... 90/06-07 s.32 - s.28 - s.6-96/06-07 s.1s georadar... s.15 - s.21 - s.8 geoteknik... 92/06-07 s.13 - s.22 - s.49 - s.2 - s.l s.50 geotekstiler... 90/06-07 s.32 - s s.15 - s. 16 Gerlev... 87/11 s.27o Ghana... 91/12 s.35 GI-fikspunkter... s.8 GIS.96/Ol s.2 - s.1o s.1o GIS -Geografisk Informations System... 91/12 s.8 - s.22 - s.19 - s.31 - s.28 - s.37-95/11 s.6 - s.4 gittersten... s.35 Gladsaxe... 91/lO s.37 glasskærme... s.l2 glatførebekæmpelse. s.3o6 - s /02 s.42 - s.ld - s.20 s.32 - s.22 - s.35 - s.26 - s.12 - s.22 - s.2s glatførekursus... s.43 glatførekørsel... 96/OS s.4o - s.43 glatføremåling... 95/10 s.20 glatforeuheld.. 93/12 s.36 glatforeuheld, Storstrøms Amt... s.42 glatforevarsling... 84/12 s s / s.13 - s.21d - s.32 s.2 - s.4 - s.3 - s.19-93/10 s.3 - s.12 - s.37 - s.6-94/10 s.12 - s.1o - s.7 glatførevarsling, Fyn... 89/02 s.28 glatførevarsling, Storstrøms Amt... 93/10 s.22 glatførevarsling, Vestsjællands Amt... 91/08 s.13 glatforevarslingssystemer... 94/10 s.18-94/ s.23 - s.42 godstrafik, Holland... s.35 godstransport... s.27 - s.7 - s.16 GPS... 91/04 s.19 - s.32 - s.31 - s s.37 - s.3-96/06-07 s.41 GPS, Fyns Amt... 97/Ol 5.28 GPS-referencestationer... 97/Ol s.3 graffiti... 85/09 s.228 Gram... 95/02 s.27 granitbelægninger... s.36 graveskader... 90/04 s.39 gravetilladelse(m.a.)... s.78 - s.18 gravplads, Udby... 88/10 s.247 grundplaner... s.7 grusbærelag... s 49 græsbeplantning. s.24 Grøn pris, Slagelse... 90/06-07 s.13 Grønland... s s.26

19 - 91/ /08 93/02 94/01 84/11 88/06 97/08 92/11 88/04 95/02 96/03 82/06 87/08 88/06 93/02 94/02 95/10 95/02 91/10 81/12 89/02 89/03 97/08 87/12 88/01 90/12 81/07 83/04 88/11 96/01 86/10 92/05 83/05 83/03 90/12 90/02 90/ /02 97/04 95/ /12 89/03 82/01 91/08 85/10 86/11 97/11 86/03 93/05 90/11 87/06 96/ /08-84/11 97/08 89/03 92/08 91/11 91/11 93/01 85/02 88/05 91/03 91/11 93/01 90/08 91/11 85/03 97/11 97/08 84/04 91/04 97/04 96/ /12 92/05 91/11 97/08 91/11 91/12 95/11 97/08-91/09 97/11 90/03 94/01 90/08 95/1 95/ /11 85/1 84/10 92/01 97/11 90/04 90/03 90/10 95/08 88/04 91/03 93/01 94/05 93/04 88/ /09 97/11 90/10 82/12 85/04 91/09 97/03 96/02 83/02 95/ /02 88/11 97/02 93/01 Guldborgsundtunnelen... 85/05 s /05 s /06s /08s.183 gummigranulat... 93/02 s.29 gummigranulatbelægning.. s.42 Gøteborg... 90/05 s.4 - s.35 halogen-signalpærer.. s.33 Hammelvejskrydset... s.22 handicapplanlægning... s.24 - s.3-97/08 s.10 handicaprute, København... 97/08 s.16 Handlingspian... 85/07-08 s /08 s.4 Hasle Ringvej... 87/07 s.158 Hasselager... 86/11 s.278 Hastighed... 83/02 s.38 - s.60 - s.33-95/05 s.21 hastighedsbegrænsning... 97/ hastighedsdæmpning... 85/01 s.4 - s /02 s.32 - s.82 - s /06-07 s.6 - s.29 - s.19 - s.36-94/10 s.20 - s.22 - s.31 - s.39 - s.54 hastighedsdæmpning(m.a.)... 96/06-07 s.34 hastighedsdæmpning, Holland... 96/02 s.40 hastighedsdæmpning, Tyskland... 88/03 s.60-88/06 s.148 hastighedsgrænser... 83/11-12 s /10 s /09 s s / /12 s /01 s.32 - s.10 hastighedsgrænser, Schweiz... 83/06 s /09 s.215 hastighedskampagne... s.21 hastighedskampagne, Sdr. Amt... 92/05 s.26 hastighedskampagne, Sønderborg... 92/05 s.28 hastighedskontrol, København.. s.16 hastighedskontrol, USA... 96/06-07 s.39 hastighedsmåleapparatur... 81/04 s /07 s /10 s.15 - s.38 - s.17 hastighedsmåling... 84/ /09 s s s.21 - s.29 s.40 - s hastighedsovervågning... 96/02 s.37 hastighedsstyret advarsel... 89/03 s.65 hastighedsstyring. s,65 - s.38 - s.40 - s.39 helikopterovervågning... 86/09 s.242 heller... 81/ /12 s s.23 Hellerup... 86/02 s.34 Helsingør.. s s.24 Helsingørmotorvejen. s,269-87/08 s s s.62-96/01 s.27 - s.3 - s.26 - s.16-97/11 s.16-97/12s.18-97/12s.32 Herlev... 84/01-02 s.9 Herning... 90/04 s.10 - s.24 - s.24-97/08 s.28 Highway Capacity Manual... 86/08 s.202 Hilerød.. s.14 - s.6 - s.25 Hillerødmotorvejen.. s.184 Hjortespringvej... 87/02 s.36 hjørneafskæring(m.a.)... 82/10 s.292 Hjørring... 86/01 s.4 - s s.24 - s.9 Hjørring Amt... 91/02 s.17 Hobro s.28 - s.6 holdningsundersøgelse...87/ s.39 Holland... 83/01 s s.10-92/ s.28 - s.35 - s.35 - s.24 - s.27 - s.39 - s.40 - s s.24 Holmegaard... 89/01 su Holstebro... s.41 Holsted... 96/06-07 s Hong Kong... 93/06-07 s.35 - s.26 horisontalkurver... 84/06 s.136 Horsens... 90/06-07 s.12 - s.19-90/06-07 s.22 - s.6 hovedlandevej, Alssundbroen... 81/10 s.260 hovedlandevej, Frederikshavn hovedlandevej, Skibet... 86/10 s.268 hovedlandevej, Skive... 95/02 s.30 hovedlandevej, Sønderborg... 81/ hovedlandevej, Tarm... 89/01 s.6 hovedlandevej, Vejle... 86/10 5,268 hovedlandeveje... s s.22-82/02 s /04 s s.19 hovedlandeveje, Kbh.Amt... 89/08 s. 198 Hovedstadspakke... 95/ HUIDA... 87/06s.139 HUTSIM... 96/03 s.36 hvide pletter... s.7 hydrostatisk nivellement... 91/04 s.37 højdedatabase... 88/07 s.170 højdemodeller... s.28 højhastighedstog... 94/ højhastighedstog, Norge... 94/11 s.29 højklassede veje... 96/06-07 s højkvalitetsbeton... s.32 højresvingsspor.. 86/ højspændingsledninger, erstatning... 95/ Hørning... 88/06 s.138 Hørsholm... 90/11 s.4 håndterminal... 88/05 s.109 IBDAS... 92/10 s.10 IBEN... 87/ / Indien indkøbspolitik, Storstrøms Amt... 91/04 s.35 Indonesien... 86/05 s.136 Indre Marked... 92/ information, Farøbroerne... 83/ informationskampagner... 88/09 s.21 1 informationspolitik... 88/02 s.28 - s.18 informationssystemer... 91/ s.4-91/11 s s /11 s.26 - s.29 - s.43 - s.8-91/12 s informationsteknologi s.35 infrastrukturprojekter, Østeuropa InRoads... 92/ intelligent vejudstyr... 95/ Internet... 97/ / s.28 Internet, adresser... 97/ s s.34 - s.31 - s.24 Irak... 85/04 s.78 IRF, Sofia... 82/ IRF, Stockholm... 82/02 s.44 IRI... s.37 Irland... 84/ IRRD... 81/06 s s /04 s.97 isafvisende asfaltslidlag, Odense... 86/02 s.42 ISAP... 95/ isbil... 95/ s.7 Island... 90/06-07 s s.36 ISO ISO /11 s.53 isotopudstyr... 86/06 s s.31 ISVIS ITPDP... 93/01 s.25 ITS... 97/12s.11 _u Japan Jawa... 86/ jernbaneoverkørsler... 86/ s.3 - s.21 jernbaner jernbaner, Norge... 94/11 s.29 jordarbejder... s.40 jordarmering jordbundsundersøgelser... s.6 jordfordeling... 82/11 s.318 jordforurening, Arhus Amt jyske tværveje... 89/ Jyske As... s.3 jævnhed... s.37 kabelautoværn... 95/ Kalundborg... 90/03 s.29 kanaliseringsudgifter(m.a.)... 92/09 s.28 kantbaner... 82/06 s s.80-84/10 s /12 s s /02 s kantpæl... 91/ kantpæle... 95/06-07 s.16 kantsten... s.35 Karlsruhe... s.48 katalysatorer... 90/ katalysatorer, Japan... 91/ Kattegatforbindelse... 87/10 s.227 kilometersten... s s.85 kilometrerings-system... s.20 Kina... 83/09 s s.98 - s.40 Kirkeåsvejen... 83/08 s.182 Kiss & Ride... s.16 kloakbrønde... 95/08 s.22 klumpheller klæbesvigt... 93/ s.41 knallertuheld... 83/ know-how eksport... 81/ /10 s.12 Knudshoved... 1 s.290 kognitiv belastning... 86/lls.284 koldasfalt... 89/ s.22 - s.6-92/02 s.31 - s.12 - s Kolding... 90/11 s.20 - s.14 - s.27 koldstart... 94/ kollektiv trafik... 81/02 s / s.32 - s.24-92/08s.11-92/10 s s.23 - s.23 - s.29-1 s.25 kollektiv trafik, Aalborg... 91/10 s.33 kollektiv trafik, Helsingørmotorv 96/01 s.27 kollektiv trafik, Nuuk... 88/07 s.165 kollektiv trafik, Odense... 95/05 s.7 - s.8 kollektiv trafik, Vesttyskland... 87/07 s.161 kollisionssikring... 97/02 s.16 - s.25 kommunal ekspropriation(m.a.)... 87/01 s.22 kommunale veje... 90/04 s.2 - s.34 Kommunalteknisk Chefforening... 97/12 s.28 kompaktbeton... s.40 komprimeringskontrol... 82/11 s /06 s /04 s.31 konfliktstudier.. 84/05 s.101 Kongevej, Hørsholm... 90/11 s.4 Kongevej, Nyrup... 90/11 s.4 kontrolmåling, Farøbroerne... 83/ kornkurver... 86/02 s Korsebjerg... 85/07-08 s.186 kort...88/08 s /01 s.9 - s.21 - s.7 kortlægning... 90/10 s.4 - s.36 krydsregulering...91/05 s.32-1/ s.38 kvalitetssikring... 90/ s.2-91/09 s.3 - s.12-95/08 s.9 - s.37 kvalitetssikring, Colas... 93/ kvalitetsstyring... s.23 - s.2-91/09 s.7 - s.12 - s.28 - s.2 - s.3 s.13 - s.14 - s.21 - s.27-96/11 s.53 kvalitetsstyring, Aalborg... 96/11 s.52 kvalitetsstyring, amtsvejvæsen... 96/11 s.56 kvalitetsstyring, asfalt... 97/04 s.12 - s.14 kvalitetsstyring, asfaltbranchen... 94/05 s.30 - s.8 kvalitetsstyring, Carl Bro... s.26 kvalitetsstyring, entreprenører... 96/11 s.55 kvalitetsstyring, Nellemann... s.25 kvalitetsstyring, Nordjyllands Amt... 96/02 s.33 kvalitetsstyring, Superfos Constr 91/05 s.37 kvalitetsstyring, Vejdirektoratet... s.6 København... 81/lOs /08 s /07 s s s.29 - s.3-97/11 s.3 - s.16 - s.18 - s.25 Københavns Amt... 83/01 s.19 - s.34-88/11 s s s /01 s.14-89/04s.91-89/05s /05s / /05 s.33 - s s.12 - s.18 - s.23 Københavns Havn... 89/11 s.275 Københavns Lufthavn... 94/05 s.19 - s.3 - s.26 Køge Bugt Motorvejen... 88/11 s.269 Køge Torv... s.37 køre-hviletidsbestemmelser... 94/10 s.20 kørelys... 93/04 s.15 kørertøj... 95/01 s.6 køreuddannelse... s.32 kørselsafgift, Singapore... 88/03 s.77 - s.259 kørselsordninger... 86/06 s.150 køvarsling... s.24 køvarsling, Limfjordstunnelen... 96/03 s.34 landanlæg, Storebælt... 90/02 su landanlæg, Øresund... s.7 - s.43-95/08 s.26 - s.5 - s.9 5

20 - 95/11 86/09 91/02 90/12 93/04 97/08 90/02 93/01 85/04 95/10 93/01 85/ /03 96/03 90/04 97/11 86/11 87/10 93/06-07s.11 93/Ol 88/10 97/04 94/01 89/08 82/10 90/01 83/ /11 90/04 91/ / /04 96/ /10 96/03 92/03 86/05 85/11 92/10 96/ /08 92/10-97/08 97/08 93/04 88/05s /03 87/05 87/05. 96/11 96/06-0] 88/06 85/04 93/04 87/08 86/05 93/05 93/09 94/05 92/11 96/06-0] 92/12 96/11 92/11 92/Ol 97/06-0] 90/01 93/04-93/ /08 92/10 93/09 97/OS 89/07s /l0 91/11. 96/ /10 92/ /11 95/ /10 92/10 89/07 97/12 96/02 92/ /Ol 96/ / /Ol 85/Ol 93/05 97/02 85/10 89/07 95/11 92/10 89/11 85/04 89/11 93/06-0] 94/11 87/06 92/10 84/03 93/06-0] 93/04 87/06 92/10 95/08 landevej, Lunderskov... 90/01 s.26 landevej, Vamdrup... 90/01 s.26 landeveje, Københavns Amt... 89/04 s.91 landeveje, Nordjylland... 88/06 s.132 landeveje, Thisted Amt... 90/04 s.14 landmåling... 83/07 s s /10 sl] - s.13 - s.39 - s.36 - s.31 - s.31 - s.36 - s.41 landmåling, Farøbroerne... 83/04 s.79 landskabsforhold... 92/06-07 sl] - s.8-93/06-07 s.8 - s.12 - s.3 Langeskov... s.186 lasermåling... 96/ Lastbiltrafik... 95/11 s.24 Latex-modificeret beton. s.41 Leca teglkorn... 91/06-07 s.14 ledelse ledningsarbejde... 84/03 s.48 - s /06 s,1]2 - s.28 - s.28 ledningsarbejde(m.a.)... 83/06 s /12 s s.19 - s.20 - s.35-92/09 s.40 - s.19 - s.22 ledningsflytning(m.a.)... 88/03 s.]8 - s.17-95/ s.41 - s.41 ledningspakken... 97/04 s.28 ledningsplacering... 88/08 s.192 ledningsplacering(m.aj... s.18 ledningspåvisning(m.aj... s.293 ledningsretablering... s s.28 let bybane... s.48 - s.29 - s.29 s.32 let bybane, Dallas... 92/10 s.28 let bybane, Lausanne... 92/10 s.28 let bybane, San Jose... 92/08 s.42 letfyld... 93/09 s.33 - s.26 - s.29 letklinker... s.27 lette bybaner, Amerika... 92/09 s.25 LHOVRA-teknik... 90/11 s.8 - s.7 Libyen... 82/06 s.186 licitation... 88/10 s lift.. s.237 lightrailbaner... s.10 Lillebælt... s.22 Lillebæltsbroen(gI.)... 85/ ] - s.3 Lillebæltsbroerne... 95/08 s.31 - s.16 - s.32 - s.18 Limfjordsforbindelserne, Aalborg... s.30 - s,18 Limfjordstunnelen... 81/11 s s /04 s /12 s s s.17 - s.24 - s Linde... s.36 Linding å Dalbro... 97/04 s.30 lobbyisme, FU... s.l5 lodsejerbidrag(m.a.)... 83/03 s.59 Lolland... 89/08 s.192 London... 81/09 s s.50 Los Angeles... s.42 luftfart, Norden... s.37 luftforurening... 89/ s.29-91/01 s.9 - s.16 - s /10 s.34 - s /06-07 s.l1-94/los.25-s,10-s.46-97/07 s.17 - s.2 - s.3 - s.10 luftforurening, Holland... 90/11 s 10 luftforurening, Norden... 91/08 s.18 - s.16 lufthavne... 92/12 s.32 lufthavne, Norge... 94/11 s.29 luminans... 83/11-12 s s /07 s.142 Lund.. s.82 - s.29 Lunderskov... 89/03 s.65 - s.26 lydabsorbenter... 87/01 s.89 Lyngby... 97/11 s.13 lysskilte... 86/09 s s.24] lyst tilslag...85/06 s s.49 - s.25 lystekniske egenskaber.. s /11-12 s.253 LZB... s.31 Løgten... 85/09 s s.232 MACON... 92/10 s.44 Mafilon... s.22 Malmø... 85/04 s.82 Maplnfo... 91/11 s Marguerit-ruten... 91/08 s.28 Mariager-Handest Veteranjernbane... s.19 6 MARKsMAN... 91/11 s.29 Marokko... 92/01 s.39 Marrakesh... 92/01 s.39 maskinstyring... s,40 Mastiflex... 92/10 s.5 materielanskaffelse, Gentofte... 90/ materielanskaffelse, Storstrøms Amt... 91/04 s.35 materielstyring, Viborg Amt... 82/06 s.177 materielstyring, Arhus Amt... 90/04 s.48 matrikelkort... 90/10 s4 matrikulære vejudskillelser... 88/10 s.232 Mellemøsten... 85/ messer... 89/11 s.262 metersystem, USA.. 94/11 s.12 mikroskopi, asfalt s.25 milesten... 82/03 s milesten, Lolland... 89/08 s.192 milesten, Ringkjøbing Amt... 87/12 s.287 miljpuljemidler... 97/02 s.28 miljøbelastning... 95/08 s.3 - s.41 - s miljøbelastning, Bispeengbuen... s.36 miljøforhold, Øresund... s.7 miljøforskning... s.28 miljøforurening, rabatter... 97/06-0] s.18 miljøforurening, vejanlæg s.8 miljøledelse... s.16 miljøledelse, Vejdirektoratet... s.30 - s.38 miljøledelse, Øresund... s miljøplanlægning miljøpoliti, Norge... s.29 miljøpolitik. s.2 miljøpolitik, EF miljøpolitik, Vejdirektoratet... s.30 miljopolitik, Viborg Amt... 95/01 s.3 miljøprio.gennemfart, Skærbæk... 85/09 s /10 s s /06-07 s.24 - s.21 miljoprio.gennemfart, Stokkemarke... 97/02 s.14 miljøprio.gennemfart, Svinninge... 90/ miljøprio.gennemfart, Ugerløse... 86/09 s /05 s /Ol s.7 - s.21 miljøprio.gennemfart, Ullits.. 97/02 s.30 miljøprio.gennemfart, Vinderup... 85/09 s /10 s s.l 18-87/06 s /06-07 s.24 - s.21 miljøprio.gennemfart, Ørbæk... 97/02 s.7 miljøprioriteret gennemfart... 81/05 s /01 s s s.2-97/02 s.21 - s.10 miljøprioriteret gennemfart, Aars... s.41 miljøproblemer... s.3 miljøprojektering s.8 miljøpåvirkning... 92/11 s.33 - s.36 - s.25 miljøstyring... s.16 miljøtilpassede byveje... 92/11 s.25 - s.3 - s.13 - s.41 miljøvurdering... 90/06-07 s.34-93/ol s.12-9]/los.8 Milner, Per... s.3 mindre anlæg... 95/08 s.3 mini-recycling... 89/04 s.8o minirundkørsler... s.27 - s.15 - s.13-93/09 s.22 minirundkorsler, Herning.. s.24 mobiltelefon.. s.39 modificerede bindemidler... 87/04 s.70-88/09 s s.34 - s.3 mosesprængning mosesprængning, Sorø... s.122 MOSS... 92/Ol s.30 - s.35 MOTION... 97/11 s.3l motorcyklister... 90/02 s.2 motorgade... sl? motorgade, USA... s.35 motorgader, Los Angeles... 92/11 s.33 motortrafikvej, Løgten... 85/O9s /lOs,232 motortrafikvej, Tåstrup... 85/09s /10 s.232 motortrafikveje... 88/05 s.1 11 motorvej, Aalborg... 92/10 s.26 - s.12 motorvej, Bjergby... s.9 motorvej, Christiansfeld... 84/09 s.206 motorvej, Esbjerg... s.3 - s.24 s.32 motorvej, Frederikshavn... s.30 motorvej, Hillerød... 81/07 s.184 motorvej, Hjørring... s.9 - s.30 motorvej, Hobro... 92/lO s.26 - s.12 - s.l2 - s.28 motorvej, Holsted... 96/06-07 s.24 - s.38 motorvej, Horsens... 90/06-0] s.19 motorvej, Jyske Ås... s.3 motorvej, Kbhïs Lufthavn... s.26 motorvej, Kolding... 90/11 s.20 - s.3 motorvej, Korsebjerg... 85/07-08 s,l86 motorvej, Langeskov... 85/07-08 s.186 motorvej, Randers... s.12 - s.28 motorvej, Ringsted... 93/06-07 s.8-93/06-07 s.22 - s.20 motorvej, Skads... s.38 motorvej, Skovby... 81/ /09 s.206 motorvej, Slagelse... 93/06-07 s.8 - s motorvej, Sorø... 93/09 s.20 motorvej, Sæby.. s.30-96/11 s.3o motorvej, Vejen... 96/06-07 s.24 motorvej, Vejle... 90/06-07 s.19 motorvej, Øresund... s.26 motorvej, Arhus... s.6 motorveje... 85/06 s /09 s.22o - 92/06-07 s.3-92/06-07 s.13 - s.17 - s.2-93/06-07 s.35 - s.2 - s.19-95/08 s.2 - s.2 - s.9 motorveje, Fyn... 85/07-08 s,186 motorveje, historie... s.3 motorveje, Irak... 85/04 s.78 motorveje, London... 81/09 s.242 motorveje, Nordjylland... 92/ s.5-92/10 s.8 - s.12 motorveje, Polen... s.31 motorveje, Saudi Arabien... s.78 motorveje, USA... s.3 motorveje, Vendsyssel... 90/08 s.26 - s.1o s.2 - s.3 - s.33 motorveje, Vestsjælland... 93/06-0] s.6 motorvejsbroer... 92/09 s.35 - s.3-94/06-0] s.2] motorvejsbroer, Vejle... s.38 motorvejsbyggeri, Hjørring... 95/08 s.14 motorvejsbyggeri, Vendsyssel... s.52 motorvejskiosker... 85/OS s s /08 s.8 - s.28 motorvejsnet, Nordjylland.. s.272 motorvejsprojektering... s motorvejssikkerhed... 95/05 s.29 motorvejstilkørsler, Europa... 96/06-0] s.20 motorvejsudsmykning... 85/06 s.152 motorvejsudsmykning, Esbjerg... s.2] MTE-system... 86/04 s.100 MV-fikspunkter... 90/12 s.8 målestation, Arhus Amt... 94/10 s.12 målestationer... s.42 måleudstyr... 97/Ol s.20 - s.12 målevogn... 85/05 s s s.2o - s.31 - s.8 r naboretsforhold... 91/11 s.16 - s.26 Nakskov... 89/OS s.104- s.lo - s.12 - s.3 naturbeskyttelseslov... s.26 naturfredning... 84/03 s.32 naturgenopretning.. s.44 NAVIA... s.26 NAVSTAR GPS... 91/04 s.19 NBB-metoden... 89/Ol s.16 nedbørsmåler... 95/10 s.3 nedbørsmåler, Arhus Amt... 94/lO s.12 Neksø. s.36 nivellering, Sprogø... 91/01 s.8 nivellering, Storebælt... 91/ Norden... 84/01-02 s.6 - s.14 - s.l s.16 - s.35 - s.3o - s.37 - s.42 Nordjylland... 88/06 s s /10 s.3 - s.8 Nordjyllands Amt... 83/08 s s.34-88/08 s s /07 s s /12 s.6-92/05 s.12 - s.l4 - s.3 - s.29-95/ol s.13 - s.29 - s.29-96/02 s.33 - s.39 Norge... 89/02 s.40 - s.32-93/06-07 s.2o - s.41 - s.24 - s.29-96/06-07 s.39 - s.29 - s.31 Norsk Asfaltforening... 89/12 s.3o9 Norsk Vegmuseum... 97/12 s.23

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion

Læs mere

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning

Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. maj 2004 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Morten

Læs mere

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider. Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som

Læs mere

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Forord Prøvningen er en fortsættelse af et projekt omkring ældning af retroreflekterende folier,

Læs mere

'Durability' projektet og status for CEN arbejdet. Kai Sørensen, DELTA

'Durability' projektet og status for CEN arbejdet. Kai Sørensen, DELTA 'Durability' projektet og status for CEN arbejdet Kai Sørensen, DELTA Hvad er CEN? CEN (Comité Européen de Normalisation) er et samarbejde mellem DIN, BSI, DS... CEN standarder skal implementeres som nationale

Læs mere

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende

Læs mere

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at

Læs mere

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?

Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 10./11. maj 2005 (udkast) Til stede: Peter Aalto, Páll Árnason, Morten Hafting,

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.

Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA. Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes

Læs mere

Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016

Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016 Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 216 Kai Sørensen, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hillerød kommunes materielgård

Læs mere

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer af Kai Sørensen, DELTA, 16. juni 2004 Forord og indledning NMF diskuterede et forslag til et fællesnordisk

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er

Læs mere

Vejudstyr skal CE mærkes!

Vejudstyr skal CE mærkes! Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Vejdirektoratets strategi for smukke veje

Vejdirektoratets strategi for smukke veje Vejdirektoratets strategi for smukke veje Ib Møller, Møller & Grønborg AS Forord Vejdirektoratet vedtog i begyndelsen af 1995 en samlet 'Strategi for smukke Veje'. Forud var i efteråret 1994 afholdt temadage

Læs mere

Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering )

Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering ) Durability projektet (en sammenligning af holdbarhedstest af materialer til vejmarkering ) Skal afgøre om teststeder (prøvestrækninger eller slidmaskiner) giver samme resultater: 1. Vægtes ulige materialer

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Implementering af europæiske standarder i tilbud

Implementering af europæiske standarder i tilbud Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover Implementering

Læs mere

1. Generelt Gyldighedsområde Omfang.. 2

1. Generelt Gyldighedsområde Omfang.. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 1. Generelt. 2 1.1 Gyldighedsområde. 2 1.2 Omfang.. 2 2. Svendborg Kommunes ydelser.. 2 2.1 Generelt 2 2.2 Driftsmøde/Organisation. 2 2.3 Arbejdets overdragelse 2 3. Entreprenørens

Læs mere

Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016

Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016 Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016 Indledning og sammenfatning Målingerne er foretaget med henblik på en efterfølgende

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er:

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen,  De tre typer er: Afprøvning af tre typer Canson papir Peter Vilhelm Nielsen, www.petervnielsen.dk De tre typer er: Grain Satin, Hot pressed, 300 g/m 2 Grain Fine, Cold Pressed, 300 g/m 2 Rough, 640 g/m 2 De tests jeg har

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Kirkkonummi den 10./11. maj 2010 Til stede: Peter Aalto, Jan Andersson, Ulrik Blindum,

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Reykjavik den 5./6. maj 2008 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Gabriel

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Erfaringer med eftergivelige master

Erfaringer med eftergivelige master Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da

Læs mere

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Juni 2009 (3. udgave) Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden 3 DK 5580 Nr. Aaby jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indhold 1. Forord. 2. Udfordringer. 3.

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Bevilling: NVF-møde, Stockholm 1. marts 2016

Bevilling: NVF-møde, Stockholm 1. marts 2016 Bevilling: 2018-2021 NVF-møde, Stockholm 1. marts 2016 Bevillingsanalyse og Udbud2017 2 Bevillingsprognosen falder til historisk niveau på sigtelinjerne 2022-27 Mio. kr., 2015-priser Historisk forbrug

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

SECURITYmark. - når sikkerhed er vigtig. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede.

SECURITYmark. - når sikkerhed er vigtig. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede. KEMISK GRAVERING KEMISK GRAVERING Standardmærke Dette er den traditionelle enkle måde, at afsætte en kemisk farvegravering direkte

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Skilte På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 56 af 6 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe.

Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe. Referat af stribemøde den 28. februar 2011, kl. 10 hos LKF i Ringe. Medlemmer: Vejdirektoratet: VDK Drift Vejcenter VI Anlæg Anlæg Konsulenter: Johnsen Consult : Ole Hardt : Peter Andersen : Ole Jacobsen

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR H11913 KANALISERING TØMMERUP, KALUNDBORG

ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR H11913 KANALISERING TØMMERUP, KALUNDBORG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19.06.2015 pbl pbl@vd.dk 25622012 ARBEJDSMILJØPLAN/JOURNAL FOR H11913 KANALISERING TØMMERUP, KALUNDBORG 0.2 16.06.2015 16.06.2015 0.1 29.05.2015 28.05.2015

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni Rev. 02

DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni Rev. 02 DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni 2012 - Rev. 02 DESIGNMANUAL FORUDSÆTNINGER I forbindelse med udbygningen af motorvej E45 mellem Skærup og Vejle er der udarbejdet et støjskærmsprojekt

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark 1 Derudover så er jeg: Ansat i Arkil A/S en af Danmarks største anlægs- og asfaltentreprenører.

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsinki den 24./25. november 2008 Til stede: Peter Aalto (forsinket), Osmo Anttila (mødets

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Helsingør den 21./22. oktober 2004 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Morten Hafting, Gabriel

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23.

NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Malmø den 22./23. november 2006 Til stede: Peter Jørgen Andersen, Osmo Anttila, Morten

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

DURA-BRIGHT. WHEELS Flot udseende nem vedligeholdelse DURA-BRIGHT

DURA-BRIGHT. WHEELS Flot udseende nem vedligeholdelse DURA-BRIGHT DURA-BRIGHT WHEELS Flot udseende nem vedligeholdelse DURA-BRIGHT Alcoa Dura-Bright EVO wheels Næstegenerationsbehandling fra Dura-Bright med endnu bedre overfladebeskyttelse. Alcoa tilbyder dig hermed

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Vinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011

Vinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011 Vinterdækhøringen - processen indtil nu Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011 Trafikstyrelsen - Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING

OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING JANIK FRITHIOFF - JUNI 2016 Analyse af nuværende vejnavneskilte Analyse af nuværende vejnavneskilte Historie 1900'erne - 1920'erne 1920'erne

Læs mere