Offentlige adresse-webservices

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige adresse-webservices"

Transkript

1 Hr. Andreas And Øenslægergade 17 5tv 1663 V <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validaterequest> <AdressRaw> <Line1 "Øenslægergade 17 5tv"> <Line2 "1663 V"> </AdressRaw> </validaterequest> Hr. Andreas And Oehlenschlægersgade 17, 5. tv København V <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validateresult> <AddressPostal> <StreetName>Oehlenschlægersgade </StreetName> <StreetBuildingIdentifier>17</StreetBuildingIdentifier> <FloorIdentifier>5</FloorIdentifier> <SuiteIdentifier>tv</SuiteIdentifier> <PostCodeIdenti- En undersøgelse under projekt Offentligt Adressefællesskab April 2005

2 En undersøgelse under projekt Offentligt Adressefællesskab April 2005 Udgivelsesdato : 18. april 2005 Projekt : Version : 4.0 Udarbejdet : Sten Melson, Christian Fischer, Morten Lind Kontrolleret : Christian Fischer, Sten Melson, Morten Lind Godkendt : Morten Lind, Mahdad Fahimi

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 RESUMÉ OG KONKLUSION 3 2 BAGGRUND OG IDÉ 4 3 EKSEMPLER PÅ BRUG AF ADRESSESERVICES 4 4 UNDERSØGELSESMETODE Værktøj til værdiestimering fra Den Digitale Taskforce Den praktiske gennemførelse IT-fordele Adressevask i forbindelse med strukturreformen 8 5 INTERVIEWS OG MØDER Konklusion vedrørende interviews og møder IT-Arkitekturkomitémøde og XML Komitémøde Forskningsministeriet - IT- og Telestyrelsen (Itst) Økonomi- og Erhvervsministeriet - Erhvervs- og Byggestyrelsen (Ebst) Indenrigs- og Sundhedsministeriet - CPR-kontoret Undervisningsministeriet Roskilde kommune Gentofte kommune Øvrige informationskilder NaviCom 15 6 INTERESSENTANALYSE Det statslige niveau Kommuner 16 7 VÆRDIESTIMERING Trin 1, Projektprofil Trin 2, Forudsætninger Trin 3, Proces- og omkostningsbeskrivelse Trin 4, Projektomkostninger 18

4 Side Trin 5, Overblik over gevinster Trin 6, Samlet overblik 19 8 BILAG 1 - STYR PÅ ADRESSERNE 21 9 BILAG 2 SPØRGESKEMA POSTBEHANDLING BILAG 3 SPØRGESKEMA IT-MÆSSIGE FORDELE BILAG 4 OMKOSTNINGER, GEVINSTER Trin 4, Projektomkostninger Udvikling Implementering Drift Trin 5, Overblik over gevinster IT-fordele Adressevask i forbindelse med strukturreformen 33

5 Side 3 1 RESUMÉ OG KONKLUSION Adresser indgår i et meget stort antal IT-systemer og registre i såvel den offentlige som den private sektor i Danmark. Bestræbelserne omkring digital forvaltning og borgerservice via Internettet har ført til en betydelig standardisering, herunder også af adressestrukturen, der er defineret i regi af OIOXML. Med fremkomsten af serviceorienteret IT-arkitektur er det nærliggende at anskue adresser som en del af den nationale IT-infrastruktur og stille disse til rådighed fra et centralt adresseregister via webservices, i det følgende benævnt adresseservices. Denne rapport dokumenterer en business case undersøgelse, der har til formål at estimere værdien i den offentlige sektor af sådanne adresseservices. Undersøgelsen konkluderer, at værdien af centrale adresseservices langt overstiger omkostningerne til udvikling, implementering og drift. Denne konklusion drages på grundlag af interviews og dataindsamling blandt nogle få styrelser og kommuner. Det har vist sig at være relativt vanskeligt at fremskaffe eksakte tal, der belyser det offentliges besparelser og IT-fordele. Opregningen af nettobesparelsen ved etablering af adresseservices i nedenstående afsnit 7 bygger således på skøn over antallet af registre med adresser i den offentlige sektor og besparelserne ved at anvende adresseservices i forhold til vedligeholdelse af IT-systemerne samt i forhold til den konverteringsopgave, strukturreformen afføder på adresseområdet. Resultatet underbygges af de gennemførte interviews, der henviser til en meget bred og utvetydig tilslutning til ideen om at etablere adresser og tilhørende adresseservices som en del af den nationale IT-infrastruktur. Der er derfor grund til at tro, at en mere detaljeret undersøgelse vil bekræfte de fundne tendenser og indikere en højere værdi end den i afsnit 7 beregnede. Værdiskabelsen i den private sektor er ikke belyst, men det er forfatternes opfattelse, at den mindst er på linie med det offentliges, da den private sektor ikke har de samme muligheder som offentlige instanser for adgang til de store, centrale registre - CPR, BBR, ESR, Ejendoms- og Miljødatabasen med videre. Værdiskabelsen i den private sektor vil samfundsøkonomisk bidrage positivt til det samlede billede. De centrale adresseservices kan bygges op over OSAK-adresserne, som allerede findes på struktureret, digital form. OSAK-adresserne beskrives på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside som følger: Fra december 2004 er der adgang til alle landets ca. 2,2 mio. adresser via den Offentlige InformationsServer (OIS) på internettet. På samme tid er der desuden adgang til de såkaldte adressekoordinater. Denne samling adresser og koordinater kendes som OSAK - Officielle Standard Adresser med Koordinater. OIS s adressedatabase indeholder alle landets ca. 2,2 mio. fastsatte adresser med tilhørende geografiske koordinater. OIS adresser er baseret på kommunernes officielle registrering af alle adresser i Bygnings- og Boligregisteret og de øvrige kommunale ejendomsregistre.

6 Side 4 I forbindelse med Finansministeriets og kommunernes aftale i 2002 om bedre adgang til offentlige adresser er det besluttet at sætte dataprisen for OIS adressedata - inklusive adressernes stedfæstelse til 0 kroner. De foreslåede adresseservices vil således kunne baseres på offentlige grunddata som allerede er frikøbt med det udtrykkelige formål at fremme den bredest mulige anvendelse og nyttiggørelse i såvel den offentlige som den private sektor. Under denne forudsætning udtrykker flere af de adspurgte forventning om, at brugen af adresseservices vil tage fart meget hurtigt. Specielt kommunerne forventes at være meget hurtige til at udnytte tilbudet. Udnyttelse af adresseservices vil som hovedregel forudsætte, at der foretages rettelser i de eksisterende IT-systemer. Der er i undersøgelsen taget kontakt til Navicom, der leverer standardsystemet NavisionStat. Her ser man ikke centrale adresseservices som noget, der ligger lige for at implementere, men man henviser i øvrigt til Økonomistyrelsen, der er ansvarlig for systemets løbende videreudvikling. Afslutningsvist bemærkes, at ideen om at etablere centrale adresseservices er blevet overvældende positivt modtaget blandt de interviewede virksomheder. Der må således forventes stor opbakning om ideen, hvis den føres ud i livet. 2 BAGGRUND OG IDÉ Denne rapport dokumenterer en undersøgelse gennemført for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen i perioden december 2004 til februar Undersøgelsens formål er at verificere, om der vil være markante besparelser og effektiviseringsfordele i den offentlige sektor ved at stille adresseservices, der letter implementeringen af adresser som en del af den danske IT-infrastruktur, til rådighed. Adresser indgår i et meget stort antal offentlige registre. Når strukturreformen gennemføres, vil den medføre ændring af kommunenumre og vejkoder. Kommunenumre og vejkoder indgår i den fulde adresseidentifikation. Der ligger derfor en meget stor og nødvendig opgave med opretning af adresseregistre, når strukturreformen gennemføres. Der findes ikke i dag et enkelt sted, hvor offentlige myndigheder og private virksomheder kan verificere deres adresseoplysninger. Tanken med nærværende projekt er at udpege et sådant sted, og sikre at der herfra er adgang til en række basale ITservices hvormed en bruger eller applikation kan opdatere, validere eller konvertere adresseoplysninger på basis af de officielle adressedata. 3 EKSEMPLER PÅ BRUG AF ADRESSESERVICES Adresseservices kan benyttes som grundlag for en lang række applikationer, der kan tilbyde brugere af IT-systemer fordele i forskellige daglige situationer, hvor adresser er involveret. Bilag 1, Styr på adresserne, indeholder nogle eksempler på løsninger, der kan udnytte de påtænkte adresseservices..

7 Side 5 De enkelte IT-systemer, der vil gøre brug af adresseservices, skal tilrettes så de henter (og eventuelt lagrer) den relevante adresseinformation fra de centrale adresseservices. Der skal altså både ske en etablering af de centrale adresseservices og en opdatering af brugerprogrammerne, før brugeren oplever det gode resultat af servicen. Eksemplerne omfatter følgende: - Validér en skreven eller valgt adresse - Vis den geografiske placering af en adresse fra en hjemmeside på et kort - Omdan adressestrukturen, så den svarer til OIOXML - Opdatér adresser efter Strukturreformens ændring af kommune- og vejkoder - Indbyg standardiserede adressesøgninger i din applikation Det er forfatternes forventning, at der meget hurtigt vil fremkomme kommercielle produkter på markedet, der udnytter de danske web-baserede adresseservices, ligesom en lang række eksisterende brugersystemer vil blive opdateret, så de udnytter adresseservices. 4 UNDERSØGELSESMETODE 4.1 Værktøj til værdiestimering fra Den Digitale Taskforce Den Digitale Taskforce stiller et værktøj til værdiestimering i forbindelse med udvikling af IT-systemer til rådighed, jævnfør nedenstående link: Dette værktøj med tilhørende vejledning er benyttet som grundlag for den værdiestimering, der er resultatet af nærværende projekt. Under indtryk af projektperiodens længde har det ikke været muligt at følge fremgangsmåden i alle detaljer, men der er benyttet en metodologi, der lægger sig op ad den i værktøjet tilbudte. 4.2 Den praktiske gennemførelse Den praktiske gennemførelse af projektet har som udgangspunkt haft fokus på besparelser og effektiviseringsgevinster. Gennem interviews med statslige styrelser og kommuner var ambitionen at lave forsigtige skøn over besparelser og fordele og opregne disse til nationalt niveau ved at skalere over antal ansatte (stat) henholdsvis indbyggere (kommuner og amter). Der blev udviklet to spørgeskemaer til dette: Ét vedrørende postbehandling og ét vedrørende IT-mæssige fordele ved brug af de påtænkte adresseservices. Skemaerne er vist i Bilag 2 og 3. I praksis var det ikke muligt at indhente de ønskede oplysninger. Der blev returneret 3 post-skemaer, som i øvrigt var indbyrdes meget forskellige. Ingen af de interviewede har returneret skemaet med IT-fordele. Dette skyldes dels travlhed i forvaltningen, dels at det er meget vanskeligt at kvantificere fordelene ved en påtænkt service, der oven i købet bygger på ny teknologi. Til gengæld er der en bred opbakning til tanken om centrale adresseservices blandt interviewpersonerne, som det også fremgår af nedenstående resumeer af interviewene.

8 Side 6 Opgørelsen af gevinstsiden kunne således ikke - indenfor rammerne af nærværende undersøgelse - baseres på kvantitative oplysninger fra kommuner og styrelser. I stedet er der foretaget en opregning baseret på statistiske oplysninger samt erfaringstal fra Carl Bro s mangeårige arbejde med adresser i IT-systemer, herunder adressevask og -validering. Opregningen er delt op på IT-mæssige fordele ved den daglige omgang med registre, hvor der indgår adresser henholdsvis potentielle besparelser ved adressevask i forbindelse med strukturreformen. IT-fordelene udmøntes som løbende gevinster i dagligdagen. Adressevask kan gennemføres som en éngangsaktivitet for hvert register, men da alle adresser i alle registre potentielt kan være ændret ved strukturreformen, er det nødvendigt at validere alle adresser i alle registre. Denne opgave er på grund af omfanget af brugen af adresser i offentlige registre meget omfattende IT-fordele En række IT-fordele kan realiseres med de påtænkte adresseservices. Nedenstående diagram giver en oversigt over de væsentligste fordele, der for indeværende kan overskues. 1. Fordele ved etablering og drift af applikationer 1.1 Etablering IT-udvikling Udvikler kan fokusere på at vælge den rigtige løsning, i stedet for selv at specificere Forkortet udviklingstid på grund af genbrug af dokumenterede fælles komponenter/services Genbrug af viden og best practice Implementering Mere gennemsigtige kravsspecifikationer Hurtigere implementering på grund af genbrug af allerede kendte services Større sikkerhed for at undgå fejltagelser 1.2 Drift Hardware og software Færre omkostninger da web-services erstatter drift af egne databaser og egen funktionalitet Lettere at outsource på grund af kendt standard-arkitektur og komponenter Datavedligehold Ingen opdatering af egne referencedata (vej-navne/adresser) da disse erstattes af services Ingen systemændringer ved ændret struktur eller skalering af bagvedliggende systemer

9 Side 7 2. Fordele for indhold og funktionalitet af applikationer 2.1 Autencitet Troværdighed (trust) Sikkerhed for at det er de korrekte reference-data der ligger til grund for applikationen Sikkerhed for at de gældende aftaler og standarder overholdes Integritet Sikkerhed for at de anvendte identifikationer kan bruges ved sammenstilling med andre data Sikkerhed for at forbedring/rettelser i grund-data vil slå igennem direkte i applikationen 2.2 Kvalitet Aktualitet Sikkerhed for at applikationen altid bygger på gældende og aktuelle referencedata Sikkerhed for at ajourføring af grund-data vil slå igennem direkte i applikationen Nøjagtighed Sikkerhed for at applikationen altid bygger på de mest nøjagtige og korrekte referencedata Fordelene ved adresseservices vil falde indenfor disse kategorier men variere fra situation til situation. I nærværende undersøgelse er kun nogle af disse kvantificeret. Den samlede fordel ved adresseservices vil således være større end den nedenfor estimerede. Opregningen af IT-fordele bygger på en vurdering af antallet af offentlige registre med adresser, fordelt på kommunale registre og registre i de statslige styrelser. Fordelene ved adresseservices er her dels besparelser på vedligeholdelse af adresser i registrene samt sagsbehandlingstid ved håndtering af følgevirkninger af fejl i adresserne, dels besparelser i forbindelse med kravspecificering, udvikling og test af nye generationer af IT-systemer, der uundgåeligt vil afløse de nuværende som tiden går. Antallet af kommunale IT-systemer med adresser er skønnet ud fra en observation fra en stor kommune, i hvilken der alene i den tekniske forvaltning er 43 registre med personoplysninger. Alle disse må formodes at indeholde adresseoplysninger. En del andre registre både i teknisk forvaltning og i de øvrige forvaltninger må også formodes at indeholde adresser, hvorfor et skøn på 50 adressebærende registre i en stor kommune (> indbyggere) må anses for at være til den sikre side. De mindre kommuner må formodes at have færre registre, hvorfor en sådan i undersøgelsen sættes til 25 adressebærende registre. På basis heraf kan der skønnes at være ialt ca adressebærende registre i de nuværende danske kommuner. De hér benyttede tal stemmer godt overens med de indtryk, interviewene med Roskilde og Gentofte kommuner efterlod. Det bemærkes, at teknisk forvaltning i højere grad end de øvrige forvaltninger har adressebærende registre, hvor man må forvente at møde problemer. Størstedelen af sagsbehandlingen i de øvrige forvaltninger bygger på personnumre med opslag i eller udtræk fra CPR, hvor personrelaterede adresser i meget høj grad er korrekte. Som det fremgår af det ovenstående bygger opregningen til nationalt niveau da også i alt væsentligt på erfaringstal fra teknisk forvaltning.

10 Side 8 Ved gennemgang af oversigten er der identificeret ialt 108 statslige organisatoriske enheder. Antages, at de i gennemsnit som minimum har 10 adressebærende registre, kan en opregning svarende til den ovenstående for kommuner gennemføres for det statslige segment. Der henvises igen til afsnit 7.5 for resultatet af opregningen. Det skønnes endvidere, at det i gennemsnit for hvert register tager en time om året at vedligeholde adresser i disse registre, og at det tager yderligere en time om året at håndtere fejl, der opstår som følgevirkninger af adressefejl. Disse indsatser vil kunne spares helt og holdent, hvis adresserne trækkes direkte fra et nationalt adresseregister via webservices. Fordelene ved vedligeholdelse og fornyelse af IT-systemer, der håndterer adresser, bygger på en forudsætning om, at der er en systemfunktion knyttet til hvert adressebærende register, og at denne systemfunktion har en gennemsnitlig levetid på 10 år. (Systemfunktionen kan være et helt IT-system, der bygger på registeret, eller en del af et større IT-system, hvor systemfunktionen varetager brugen af netop dette register. For nærværende undersøgelse er det uden betydning, hvordan registeret betjenes IT-systemmæssigt). Det skønnes, at der pr register (eller pr systemfunktion) kan spares to timer på kravspecifikation, hvis der blot kan henvises til en adresseservice i stedet for at udarbejde en specifikation af, hvordan adresser lagres og behandles. Det skønnes videre, at der i udviklings- og testtid vil kunne spares 16 timer på denne konto. Besparelsen lander i første omgang hos den IT-virksomhed, der udvikler den nye systemfunktion, men besparelsen forventes på grund af konkurrencesituationen at slå fuldt igennem på den pris, kommunen skal betale for det nye system. På basis af ovenstående skøn samt en gennemsnitlig timesats kan IT-fordelene i kommunerne opregnes til en landstotal. Der henvises til afsnit 7.5, hvor opregningen er foretaget Adressevask i forbindelse med strukturreformen Adresserne i ovennævnte registre skal som nævnt gennem en konvertering (adressevask), når strukturreformen afføder ændringer af udvalgte vej- og kommunekoder samt vejnavne og postnumre. Adresseservices kan med fordel danne grundlaget for denne adressevask ved at stille et website til rådighed, hvor en bruger kan uploade en adressefil, foretage adressevasken og downloade resultatet til indlæsning i eget system. Herved forventes mindst 90 % af adresserne at kunne vaskes uden menneskelig indgriben, og systemet kan yde støtte til opretning af mange af de resterende. Registerejeren slipper for at betale for specialudvikling af sit IT-system, og han får hjælp til både at finde og at rette de adresser, der ikke kan rettes maskinelt. Det skønnes, at fordelen ved at udføre adressevask med denne metode vil spare hvad der svarer til 2 timer pr. register. Denne værdi er bevidst sat meget konservativt, idet det i almindelighed må antages at være dyrere for registerejeren at skulle indgå aftale med systemleverandøren om systemændringer, selv hvis systemleverandøren har færdige komponenter liggende lige til at koble ind i systemerne.

11 Side 9 Opregning af den samlede besparelse efter denne metode findes i afsnit 7.5. Behovet for adressevask i forbindelse med strukturreformen er ikke begrænset til ovennævnte registre men vil i almindelighed være gældende for alle adressebærende registre. I nærværende undersøgelse medtages sådanne fordele ikke, men de vil naturligvis give sig udtryk, hvis adresseservices realiseres. Opregning af besparelserne ved adressevask med adresseservices bygger på den antagelse, at 63 % af landets adresser bliver berørt af strukturreformen. Dette er udregnet ud som andelen af enhedsadresser, som efter strukturreformen vil tilhøre en kommune, der bliver slået sammen (og derved får nye kommunekoder/vejkoder). De følgende afsnit 5-7 indeholder information og kvalitative vurderinger af besparelser og fordele. Det afsluttende afsnit 7 indeholder en samlet værdiestimering. Dette afsnit er disponeret i 6 trin i henhold til ovennævnte værktøj til værdiestimering. 5 INTERVIEWS OG MØDER 5.1 Konklusion vedrørende interviews og møder Adresseprojektet er blevet særdeles positivt modtaget overalt hvor det er blevet præsenteret. Der er i den offentlige sektor en meget stor forståelse for betydningen af adresser og de fordele, projektet vil kunne afstedkomme for det danske samfund. Der er udtrykt en stor vilje til at tage skridt til udnyttelse af de muligheder, adresseservices åbner, hvilket også er en forudsætning for, at den bliver brugt og dermed bliver en succes. 5.2 IT-Arkitekturkomitémøde og XML Komitémøde. KMS/Erhvervs- og Byggestyrelsen og Carl Bro blev inviteret til to møder 2. henholdsvis 3. februar 2005 i IT-Arkitekturkomitéen og XML Komitéen. Formålet med deltagelsen var at etablere kontakter indenfor styrelser, amter og kommuner, som kunne benyttes i undersøgelsen. Morten Lind fra KMS/Erhvervs- og Byggestyrelsen introducerede idéen om adresser som en central geonøgle og idéen om at kunne tilgå disse ved hjælp af adresseservices. Herefter blev to spørgeskemaer udleveret, jævnfør Bilag 2 og 3, til brug for denne undersøgelse. Efter indledningen udspandt der sig på begge møder en livlig og engageret diskussion. Den generelle holdning på begge møderne var, at det ville være en stor fordel at kunne basere IT-systemer på adresseservices. Enkelte har udtrykt bekymring for, om dette er noget, der koster en masse penge og bliver trykket ned over hovedet på dem. Denne bekymring kan man se bort fra i og med at det er frivilligt, om man vil udnytte tilbuddet. Efterfølgende er der blevet fulgt op i forhold til mødedeltagerne, og der er modtaget udfyldte spørgeskemaer vedrørende returpost fra 3 af mødedeltagerne.

12 Side Forskningsministeriet - IT- og Telestyrelsen (Itst) IT- og Telestyrelsen er en af de væsentlige drivkræfter i forbindelse med indførelse af digital forvaltning i Danmark. René Løhde udtrykker Styrelsens fulde støtte til projektet og tilbyder at medvirke til udarbejdelse af WSDL-definitioner i et kommende udviklingsprojekt. Der forventes et EU-direktiv under Inspire i Det kommende system vil kunne fungere som en referenceimplementering i relation til dette kommende direktiv. René Løhde peger på en række områder, hvor adresseservices kan anvendes: - FESD - strukturreformen og de ændringer, den medfører på adresseområdet - efaktura - Virk.dk - CVR - ESR databasen - det offentliges ERP-systemer - Beskæftigelsesministeriet - Økonomistyrelsen - NemKonto - Told&Skat - LetLøn - FOA (Fælles Offentlig Adressedatabase, udtræk af Hof&Stat). Endelig bemærkede René Løhde, at teleoperatørerne har en indberetningsforpligtelse omkring abonnenter, herunder betalingsadresse, installationsadresse med videre. 5.4 Økonomi- og Erhvervsministeriet - Erhvervs- og Byggestyrelsen (Ebst) Mahdad Fahimi, Ebst, udtrykker Styrelsens fulde støtte til projektet. Ebst er ansvarlig myndighed for OIS, som p.t. drives af KMD for Ebst. Ebst har opgaven med lovgivning på adresseområdet. Ebst vil tilstræbe at drive de kommende adresseservices i tilknytning til OIS. Der er i øjeblikket en disponibel overkapacitet på OIS. Mahdad Fahimi forventer, at adresseservices hurtigt vil blive en stor succes, og at specielt mange kommuner vil tage den til sig hurtigt. Adresseservices kan stilles til rådighed uden brugerregistrering for enkeltopslag, mens regelmæssige brugere med mere omfattende behov bør registrere sig. Mahdad Fahimi vurderer, at adgang til korrekte adresser vil medvirke til at afkorte sagsbehandlingstiden i den offentlige sektor. Adresseservices vil også forbedre muligheden for anvendelser på tværs af systemer. I dag kan man benytte krydsreferenceregisteret, men dels er registeret ikke understøttet af en webservice, dels er prissætningen prohibitiv for en bred anvendelse.

13 Side 11 Mahdad Fahimi peger på, at adresseservices vil hjælpe i alle situationer, hvor det offentlige har en kontrolopgave og derfor tager på virksomhedsbesøg. Som eksempel nævntes tilsyn med elevatorer, hvor Arbejdstilsynet benytter et IT-system, hvis adresser blev valideret i forbindelse med idriftssættelse af systemet men ikke er blevet verificeret efterfølgende. De fejl, der uundgåeligt kommer hen ad vejen, vil føre til, at tilsynsmedarbejdere kører til forkerte adresser. Et andet eksempel er fødevareregionernes kontrol med restauranter med videre ( smiley -kontrollen). Også tingbogen er relevant, herunder også gamle stavemåder for vej- og bynavne. 5.5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet - CPR-kontoret For så vidt angår personadresser i Danmark, har CPR pr. definition den korrekte bopælsadresse. Der findes ikke offentlige registre med mere opdaterede eller korrekte personadresser end CPR s. Af samme grund har CPR ikke selv problemer med adresser. Eventuelle fejl i vejnavne henvises til kommunerne, der har foretager grundregistreingen i CPRs vejregister. CPR retter, når ændringer bliver indberettet fra kommunerne. CPR vil således ikke få nogen intern fordel af at kunne bruge webbaserede adresseservices. CPR s boligadresseoplysninger stammer fra Bygnings- og Boligregisteret, BBR, som indeholder den samlede registrering af alle fastsatte adresser (dvs. vejnavne husnumre, etage- og dørbetegnelser mv.) i Danmark. I både CPR og BBR udgør kommunekode og vejkode adressens identifikation. I forbindelse med strukturreformen ændres et stort antal kommunekoder ligesom der vil ske en fuldstændig konvertering (udskiftning) af alle vejkoder i de nye kommuner som opstår ved sammenlægning. Da Bornholms regionskommune blev dannet, løste man problemet med et henvisningsregister, der sammenholder gamle og nye kommunekode/vejkode kombinationer, så man kan slå op på de gamle og få svar med de nye og omvendt. Mange offentlige og nogle private virksomheder har direkte adgang til CPR. Her kræves en eksakt angivelse af vejnavn. Angives for eksempel Øenslægergade er svaret Findes ikke. Morten Vang oplyser, at der ikke i dag findes adressepunkter (dvs. geografiske koordinater) i CPR, men CPR vil gerne have det på sigt. Det bemærkes, at CPR kun har adresser, hvor der bor personer. En lang række erhvervsadresser samt adresser, hvor der ikke bor personer, for eksempel ubebyggede grunde og sommerhusadresser, findes ikke i CPR. Da CPRs vejregister ydermere opererer med adresseintervaller, kan en adresse godt være valid i CPR-mæssig sammenhæng, uden at der findes nogen fysisk adresse, der modsvarer den. Eksempelvis kan adresseintervallet på en vej være og (26% af alle adresseintervaller i CPR har denne egenskab) selv om vejen kun har et fåtal af fysiske adresser. Den samlede registrering af alle adresser findes i BBR.

14 Side Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen udfører blandt andet opgaver som tilskudsadministration og eksamensforvaltning i relation til hele uddannelsessektoren i Danmark. En omfattende IT-systemportefølje bruges i det daglige arbejde. Der arbejdes i øjeblikket med en ny informationsarkitektur, hvori adresseservices vil passe særdeles godt. Jens A. Møller fremhæver det som en vigtig pointe, at i en digital forvaltning skal man kunne arbejde på tværs af systemerne. Unikke og korrekte nøgler er helt essentielle i denne sammenhæng. De væsentligste registre er det centrale uddannelsesregister og det centrale institutionsregister. Det centrale institutionsregister indeholder adressen på de enkelte skoler som juridiske enheder. Ofte men ikke altid svarer denne adresse til undervisningsstedet. Der arbejdes med etablering af et udbudskatalog, der helt konkret pr. kursus oplyser praktiske forhold, herunder adressen på undervisningsstedet. Institutionsstyrelsen kan ikke overkomme at holde rede på de mange og hurtigt skiftende undervisningssteder og vil derfor give uddannelsesinstitutionerne mulighed for selv at lægge dem ind via en vejledningsportal. Til brug for dette vil en webservice til validering af de indtastede adresser være en stor fordel. Undervisningsministeriet fører også et register over udvalg og de personer, der sidder i disse. Hér er også registreret adresser. Styrelsen har en tilsynsopgave vedrørende skolernes økonomi, pædagogik med mere. Opslag i de centrale registre benyttes i forbindelse med tilsynsopgaven. Der benyttes et system til masseudsendelser. Der udsendes mere og mere via , men der udsendes stadig tryksager og tidsskrifter via masseudsendelsessystemet. Der er ansat en fuldtidsmedarbejder til at håndtere uanbringelige s. Undervisningsministeriet har sit eget forlag, der benytter en abonnentdatabase med postadresser til udsendelse af publikationer. Jens A. Møller vurderer, at adressers betydning i forbindelse med post og forsendelser er aftagende, men de er stadig helt essentielle i forbindelse med at finde vej. Mængden af returpost er begrænset. Jens A. Møller udtrykker et stærkt ønske om at kunne benytte de påtænkte adresseservices. Det vil være en stor gevinst for ministeriet, både i de enkelte systemer men også i deres daglige arbejde, hvor de opererer på tværs af systemerne. Erfaring viser, at når skolerne selv indberetter adresser, er der fejl i op til 30% af dem. En webservice, der validerer adressen mens brugeren sidder ved tastaturet, vil kunne eliminere de problemer, dette afføder. Ministeriet lægger vægt på, at den information, der formidles eksternt via Internettet, er korrekt og fyldestgørende. Ministeriet har i dag ikke GIS-funktioner i deres websystemer, men det er et ønske i forbindelse med nogle systemer, for eksempel inden for statistik.

15 Side 13 Jens A. Møller mener, at fordelene ved indførelse af adresseservices vil være meget store for ministeriet, men at det ikke er muligt at lave en realistisk vurdering af hvor store. 5.7 Roskilde kommune Roskilde kommune vedligeholder i lighed med hovedparten af kommunerne egne adresser og har godt styr på dette. For så vidt angår de store, centrale systemer ligger adressevalideringen hos leverandører som KMD og Dafolo. Kommunen kan slå op med CPRNR og finde adressen på personer. Fejl opstår primært, hvor adresseændringer ikke er indberettet/ajourført i de centrale registre samt i adresser, der ligger udenfor kommunen. Rundt omkring i forvaltningen er der mange småsystemer med adresser. Et eksempel er et regneark med adresser på kommunens 160 institutioner. Her fandtes fejl i 40% af adresserne. Der er mange systemer med kommunekode-vejkode men også mange uden. Sidstnævnte skal adressevaskes og herunder have tilknyttet vejkoder, inden de nye kommunekoder og vejkoder fra kommunesammenlægningen kan indsættes i opdateringskørsler. Der er også konstateret fejl i adresser i kommunens CMS-system, herunder fejl, der skyldes forkortelser, for eksempel Dr. Margrethes vej. Der vil være en stor gevinst ved at validere alle sådanne adresser, inden de kommer ind i systemerne. Niels Skov Jensen og Per Boesen fra Roskilde kommune ser et stort potentiale i etablering af centrale adresseservices. De udtrykte bekymring for performance og forestiller sig af denne grund at ville have en kopi af i det mindste egne adresser liggende på en server på deres intranet. Også kvaliteten af adresserne kan være et problem. Kommunerne er kun forpligtede til at indberette adresseændringer til OIS/OSAK én gang årligt. Det vil i den sammenhæng være ønskværdigt, om kommunerne får mulighed for løbende at sende ændringer ind via en webservice. De kommende centrale adresseservices skal i kommunen tænkes sammen med dennes øvrige systemer. Der vil være en stor rationaliseringsgevinst ved kun at skulle ajourføre adresser ét sted, hvorefter alle ændringerne automatisk tilgår både de centrale adresseservices via XML og samtidig opdaterer kommunens interne system(er). Kommunen forventer, at systemudvikling vil blive billigere, hvis man i kravspecifikationen blot kan henvise til et standardiseret adresseformat og de tilhørende adresseservices frem for at skulle specificere dette, hver gang der skal udvikles ITfunktionalitet. Kommunen efterspørger værktøjer, der kan udnytte de påtænkte adresseservices, for eksempel makroer til Excel og Access, der real-time kan validere en adresse, således at der ikke kommer forkerte data ind i småsystemerne. Der ønskes også mulighed for adgang til et website, hvor man kan uploade en fil med adresser, få dem vasket og downloade en anden fil med vaskede adresser, enten i OIOXML-format eller i samme format som inputfilen. Roskilde kommune skal sammenlægges med Gundsø og Ramsø kommuner, og der vil i den forbindelse komme fokus på småsystemerne og hermed også på kvalitet og struktur for de adresser, de indeholder.

16 Side Gentofte kommune Steen Deth og Jesper Steenstrup giver et billede af forholdene i Gentofte meget lig dem i Roskilde. De store centrale systemer og selve fødslen af adresser er der godt styr på, men der er en lang række småsystemer, hvor der antages at være betydelige mængder af fejl i adresser. Gentofte kommune peger på, at det er afgørende, hvad de store leverandører som KMD og CSC gør. Kommunen er meget afhængig af dem og deres systemer. Gentofte arbejder løbende med den overordnede IT-arkitektur og arbejder herunder hen mod en konsolidering af IT-systemer til at bruge webservices. Et eksempel: Ved indtastning af stamoplysninger vedrørende en børneinstitution skal data valideres mod BBR. En webservice vil kunne foretage denne validering. Kommunen ser store perspektiver i at definere adresser som en del af den danske ITinfrastruktur. På sigt kunne adresserne helt skilles ud fra BBR, CPR, Ejendoms- og Miljøregisteret og mange andre centrale systemer. Det kunne indrettes, så alle ændringer straks tilgår den nationale masterdatabase. Kommunen kunne have realtidsopslag hvor det var hensigtsmæssigt og selv hoste en kopi af egne adresser med henblik på batch-jobs af forskellig art. Kommunen har fået leveret et ESDH-system, som blandt andet understøtter behandlingen af borger- og byggesager. Der er integration til adressedelen af BBR, borgerens adresse i Ejendoms- og Miljødatabasen og indirekte kommunens folkeregister, men det virker ikke godt på grund af forskelle i nøgleværdier. Samme leverandør har lavet tilsvarende løsninger til to andre kommuner - tre forskellige integrationer, der grundlæggende understøtter samme behov. Dette ressourcespild kunne undgås med de foreslåede adresseservices. Der arbejdes med facility management, hvor kommunens ejendomme lægges ind i Caretaker. Der er anvendt et par timer på adresseopretning i Caretaker. Der er også et projekt Styr på kommunens ejendomme i gang. Beliggenheden vises på hjemmesiden, og der håndteres aftaler vedrørende forsikring. Adresser til dette system hentes initielt fra BBR, men de skal valideres. Dette vil ske ved en studenterhjælp. Steen Deth peger med henvisning til artikler på blandt andet Den Digitale Taskforces hjemmeside på, at det er vanskeligt at vurdere sådanne tiltag som det foreslåede, fordi effekten kommer spredt og andre steder end hvor indsatsen gøres ( så og høste - problematikken). Fra GIS-side er der et skift fra landskoordinater i System34 til EUREF89 på vej. KMD forventes ikke at ville ajourføre BBR, før alle kommuner er gået over til EUREF89 - det betyder, at alle må vente på den langsomste kommune. Det ville være rart at være uafhængige af BBR på dette område.

17 Side 15 Som konklusion er kommunen meget positiv overfor det foreslåede initiativ, som går i samme retning som dens egne bestræbelser. Hvis der i forbindelse med implementering er behov for at gennemføre et pilotprojekt, stiller kommunen sig som udgangspunkt gerne til rådighed. 5.9 Øvrige informationskilder NaviCom NaviCom leverer systemet NavisionStat til en række offentlige institutioner. Systemet er primært et regnskabssystem men indeholder også adresser, blandt andet på kunder og leverandører. NaviCom oplyser, at den fremtidige udvikling af NavisionStat ligger i hænderne på Økonomistyrelsen. Som systemet ser ud i dag ligger adressevalidering i forbindelse med lønudbetaling til medarbejdere i SLS. NavisionStat har ikke-personrelaterede adresser i firma- og kunderegistrene. Produktchef Thomas Ditlev forventer ikke umiddelbart, at adresseservices som de foreslåede vil blive indarbejdet i NavisionStat men henviser i øvrigt til Økonomistyrelsen. Det har ikke været muligt indenfor denne undersøgelses rammer at belyse dette yderligere. 6 INTERESSENTANALYSE Interessentgruppen omfatter alle virksomheder i Danmark, offentlige såvel som private, samt øvrige fællesskaber som for eksempel foreninger og interessegrupper i hele Danmark. I dette afsnit fremsættes en kort kommentar vedrørende særlig relevante statslige interessenter samt vedrørende kommunerne. 6.1 Det statslige niveau Det statslige niveau omfatter en lang række institutioner og styrelser, hvor adresseproblematikken er relevant. Herunder findes en oversigt med eksempler på styrelser, hvor problemet skønnes særlig relevant: - ITST, Nummeroplysningsdatabasen - CRM, bilejere - Færdselsstyrelsen, bilsyn - Arbejdstilsyn, elevatorer - Fødevaredir, smileys - Beredskabsstyrelsen sekretariatet - Rigspolitiet - DSB - HUR - Miljøministeriet - Danmarks Statistik

18 Side 16 Det statslige segment omfatter ialt ca ansatte. Antallet forventes at stige i forbindelse med strukturreformen, idet der tilføres opgaver og personale fra det amtslige til det statslige niveau. Det bemærkes, at en virksomhed som Falcks Redningskorps har en problemstilling analogt med 112-sekretariatet og Rigspolitiet. De er private, men de løser en meget vigtig samfundsopgave. 6.2 Kommuner Den kommunale sektor omfatter i dag ca ansatte. Selv om det ikke er omtalt som en ønsket eller forventet konsekvens af strukturreformen, baseres estimaterne i denne undersøgelse på en forventning om, at antallet af kommunalt ansatte vil stabilisere sig efter strukturreformen på et niveau ikke under ansatte. Interessentgruppen omfatter alle nuværende og kommende (sammenlagte) kommuner, idet der er en forventning om, at specielt kommunerne vil være hurtige til at drage nytte af de muligheder, de påtænkte adresseservices åbner for. 7 VÆRDIESTIMERING De foranstående afsnit 4-6 indeholder information om besparelser og fordele ved gennemførelse af adresseprojektet. Dette sidste afsnit indeholder en sammenstilling af værdiestimatet i en struktur, der svarer til Værktøj til Værdiestimering hentet fra e.gov hjemmesiden. 7.1 Trin 1, Projektprofil Kontaktinformation: Morten Lind, Kort & Matrikelstyrelsen, tlf , Sten Melson, Carl Bro GIS&IT, tlf , Christian Fischer, Carl Bro GIS&IT, tlf , Formål med Offentlige web-adresseservices : Formålet med projektet er at etablere en adresseserver som en del af den danske ITinfrastruktur. Adresseservices skal stille korrekte adresser og tilhørende services til rådighed i forbindelse med både enkeltopslag og forespørgsler på behandling af et antal adresser, der oversendes samlet i én transaktion. Servicen forventes stillet til rådighed som en webservice for både offentlige og private. Servicen forudsættes etableret i tilknytning til eksisterende offentlige IT-driftmiljøer i f.eks. OIS, hos KMS og/eller evt. CPR. Der er ikke taget stilling til evt. betalingsforhold i forbindelse med tilslutning eller anvendelse; det forventes dog at de mest basale tjenester kan benyttes uden særskilt betaling. Mål for dette projekt:

19 Side 17 En forudsætning for at udfolde den fulde værdi af projektet er, at eksisterende ITsystemer i både offentlige og private virksomheder efterhånden omstilles til at udnytte de centrale adresseservices. Dette forudsætter programmeringsmæssige indgreb, men bortset fra evt. udgifter i forbindelse med drift vil der være tale om éngangsinvesteringer, der kan tages i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af systemerne. Målet med projektet er, at dette vil ske i stort omfang over de kommende 2-3 år, og at samfundet derfor vil høste gevinster både på forbedret kvalitet af adresser og på bedre muligheder for at skabe sammenhæng via adressenøgler på tværs af den digitale forvaltning. Som resultat vil projektet: give en bedre og billigere infrastruktur på adresseområdet, muliggøre hurtigere forandringer af IT-systemer end i dag, reducere det usikkerhedsmoment, der knytter sig til potentielle problemer med adresser, der ikke bliver rettet korrekt op efter ændringerne i kommune- og vejkoder, vejnavne og postnumre i forbindelse med strukturreformen være med til at forhindre (reducere): Risici: o o antallet af små databaser med adresseoplysninger udrykning til forkerte adresser som følge af fejlbehandlede eller forkerte adresser De tekniske risici er meget begrænsede, hvis de foreslåede adresseservices drives i sammenhæng med eksisterende IT-driftsmiljøer. Selve datagrundlaget, OIS offentlige adressedata er allerede stillet frit til rådighed for samfundet, så der knytter sig heller ingen risiko til dette. De største risici knytter sig til tilvejebringelse af midler til udvikling og idriftssættelse, ligesom det kan indebære en betydelig risiko, hvis brugerbetaling (afgift pr. adresseopslag, abonnement eller lignende) eller andre tilslutningsbetingelser kommer til at fungere prohibitivt. 7.2 Trin 2, Forudsætninger Opregningen af værdien af besparelser bygger på en intern gennemsnitlig timesats på 246 kr., svarende til stillingsbetegnelsen administrativ medarbejder. Omkostninger til udvikling er estimeret forud for nærværende projekts igangsættelse. Dette estimat er bibeholdt i værdiberegningen. Som beregningsforudsætning er der set bort fra indtægter i form af brugerbetaling. På driftssiden er forudsat anskaffet to kraftige servere, der for eksempel kan drives i OIS og/eller KMS-regi. De placeres i et eksisterende driftsmiljø, hvorfor der ikke er skønnet separate omkostninger til DNS-servere, firewalls, overvågning, hotline med videre. Det er endvidere forudsat, at nuværende disponibel liniekapacitet kan udnyttes, indtil anvendelsen af adresseservices bliver massiv og vil kræve opgradering af liniekapaciteten. Der er ikke i værdiberegningen medtaget omkostninger til liniekapacitet.

20 Side 18 Adgang til adresseservices forudsættes at ske via Internettet. I det omfang individuelle brugere måtte ønske dedikerede linier, forudsættes, at de selv finansierer meromkostningerne hertil. 7.3 Trin 3, Proces- og omkostningsbeskrivelse Trin 3 omhandler de nuværende processer, brugerprofiler, servicekanaler, nøgletal samt fremtidig proces. Som det ofte gælder ved etablering af en webservice, er brugerne og deres nuværende processer enten ukendte eller så mangeartede, at en egentlig beskrivelse bliver meningsløs. I det konkrete tilfælde vil stort set alle offentlige og private foretagender kunne drage fordel af servicen og forventes at koble sig op før eller siden. De nuværende processer er karakteriseret ved følgende forhold: - en dansk standard for adressestrukturering (i regi af OIOXML) er ganske ny og kun sporadisk implementeret i IT-systemerne, - de nyere IT-systemer har ofte adresser struktureret efter postvæsenets standard. Sådanne adresser er lette at konvertere til OIOXML-struktur, - ældre IT-systemer har ofte adresser i rene tekstfelter. Uden mulighed for maskinel validering af sådanne adresser er kvaliteten svingende og muligheden for systemintegration via adresser ikke-eksisterende, - mange offentlige og større private virksomheder har adgang til CPR og kan herved validere adresser, hvor der bor personer. CPR indeholder ikke adresser, hvor der ikke bor personer. CPR har heller ikke geografiske koordinater registreret, hvorfor personrelaterede adresser fra CPR ikke direkte kan vises i et GIS-system. Den ønskede fremtidige proces vil give brugerne følgende fordele: - de kan validere adresser mod en national adressedatabase af høj kvalitet, med alle adresser og med tilknyttede geografiske koordinater, - det vil være muligt at bruge adresser som entydige nøgler i forbindelse med systemintegration og dermed i udviklingen af den digitale forvaltning. Adressenøglen er offentlig og ikke underlagt særlige krav vedrørende registersikkerhed, - adresseservices kan gennem valideringsfunktioner være en kolossal hjælp i forbindelse med massive adressekonverteringer, som for eksempel vil blive nødvendige som en følge af strukturreformen, jævnfør nedenstående afsnit 7.5, - der kan etableres kommercielle services, der benytter adresseservices, for eksempel services vedrørende lokalisering, vejvisning, ruteberegning samt operatørunderstøttet validering af flertydige adresser. 7.4 Trin 4, Projektomkostninger Omkostninger i forbindelse med projektet opdeles i 3 hovedområder: - udvikling, - implementering, herunder anskaffelse af servere, - drift.

21 Side 19 Der forventes en faseopdelt opbygning, idet første fase omfatter udvikling af de primære funktioner samt etablering af en driftsløsning, der byder på en kapacitet og tilgængelighed, der skønnes passende i startfasen, hvor brugersystemerne gradvist omstilles til at udnytte servicen. I næste fase suppleres med yderligere funktionalitet, og driftskapacitet og tilgængelighed øges i takt med efterspørgslen. Der henvises til Bilag 4 for en detaljeret gennemgang af de skønnede omkostninger. 7.5 Trin 5, Overblik over gevinster Gevinstsiden ved adresseservices er som tidligere nævnt konkretiseret i 2 delområder: - IT-fordele ved brug af adresser i kommuner og stat, - fordele ved adressevask foranlediget af strukturreformens adresseændringer. Det bemærkes, at denne undersøgelse kun dækker en udvalgt del af den offentlige sektor. Den samlede fordel i hele den offentlige sektor vil være væsentligt større end den hér opregnede. Det bemærkes endvidere, at de skønnede gevinster først vil nå deres fulde omfang efter nogle år, idet det tager tid for den offentlige sektor at implementere de muligheder, adresseservices stiller til rådighed. Den beregnede værdi svarer til de årlige gevinster, når anvendelsen er oppe på sit fulde niveau. Der henvises til Bilag 4 for en detaljeret gennemgang af de skønnede omkostninger. 7.6 Trin 6, Samlet overblik Dette afsnit sammenfatter besparelser og omkostninger fra de foregående to afsnit:

22 Side 20 Etableringsomkostninger: Udvikling Hardware+basissoftware Opsætning+test Projektledelse I alt Månedlige Driftsomkostninger: Basal driftsydelse Second-line support Hardware+basissoftware I alt Besparelser over 3 år: IT-fordele, vedligehold af adresser IT-fordele, softwareudvikling Adressevask i.f.m. strukturreformen I alt 12.3 mio 11.1 mio 2.4 mio 25.8 mio Netto besparelse over de første 3 driftsår er således 23,6 mio kr. Realiseringen af denne besparelse over de første 3 driftsår forudsætter dog, at alle statslige og kommunale institutioner fra dag 1 udfolder det beskrevne potentiale for brug af adresseservices. I praksis vil det som nævnt ovenfor ske over tid, hvorfor besparelsen bygger op og først når sit fulde niveau efter nogle år. Det skal dog bemærkes, at alene besparelserne ved adressevask i forbindelse med strukturreformen i sig selv kan begrunde etableringen af adresseservices. Når det fulde potentiale er realiseret, svarer besparelsen til en simpel tilbagebetalingstid for investeringen på ca. 2 måneder.

23 Side 21 8 BILAG 1 - STYR PÅ ADRESSERNE Styr på adresserne En webservice, der hjælper brugere af IT systemer til at få system i adresserne har mange fordele. IT systemer kan integrere til denne webservice og kan derved få en direkte adgang til Danmarks officielle adresser. I det følgende er beskrevet nogle konkrete eksempler på brug af adresse webservices. Skriv adresserne korrekt Problemet: Adresser i ITsystemer er ikke altid registreret korrekt. Konsekvenser: Mistet post, tab af kalendertid på grund af returpost og genfremsendelse, mistet troværdighed, tidsspilde p.gr.a. fejlhåndtering. Løsningen: Kontrollér og ret adressen med en webservice. Hr. Andreas And Øenslægergade 17 5tv 1663 V <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validaterequest> <AdressRaw> <Line1 "Øenslægergade 17 5tv"> <Line2 "1663 V"> </AdressRaw> </validaterequest> Hr. Andreas And Oehlenschlægersgade 17, 5. tv København V <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validateresult> <AddressPostal> <StreetName>Oehlenschlægersgade </StreetName> <StreetBuildingIdentifier>17</StreetBuildingIdentifier> <FloorIdentifier>5</FloorIdentifier> <SuiteIdentifier>tv</SuiteIdentifier> <PostCodeIdentifier>1663</PostCodeIdentifier> <DistrictName>København V</DistrictName> </AddressPostal> </validateresilt>

24 Side 22 Find adressen, der står på hjemmesiden Problemet: Manglende adgang til kort, der viser placeringen af en adresse. Løsningen: Hent et kort med en webservice, der f.eks. kaldes direkte fra en webrowser.

25 Side 23 Strukturér de ustrukturerede adresser Problemerne: Adresser opbevares i et ustruktureret format, hvilket gør dem umulige at udveksle intelligent med andre IT-systemer. Løsningen: Få en webservice til at strukturere adresserne. <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validaterequest> <AdressRaw> <Line1 "Amagerbrogade 18, 3. tv."> <Line2 "2200"> </AdressRaw> </validaterequest> <?xml version="1.0" encoding="iso "?> <validateresult> <AddressComplete> <ValidateResult>DistrictRevised</ ValidateResult> <StreetName>Amagerbrogade</StreetName> <StreetBuildingIdentifier>18</StreetBuildingIdentifier> <FloorIdentifier>3</FloorIdentifier> <SuiteIdentifier>tv</SuiteIdentifier> <PostCodeIdentifier>2300</PostCodeIdentifier> <DistrictName>København S</DistrictName> <MunicipalityCode>0101</MunicipalityCode> </AddressPostal>

26 Side 24 Håndtér adressekonvertering efter strukturreformen Problemet: Adresser er gemt struktureret i et IT system, men nu ændrer strukturreformen på alle vejkoder. Løsningen: Få en webservice til levere de nye kommunenumre og vejkoder.

27 Side 25 Indbyg standardiserede adressesøgninger i applikationer Problemet: Der mangler effektive og simple søgefaciliteter efter adresser til indbygning i egne applikationer. Løsningen: Foretag standardiserede, avancerede søgninger via kald til en webservice.

28 Side 26 9 BILAG 2 SPØRGESKEMA POSTBEHANDLING Adresseprojektet, business-case undersøgelse Dato for udfyldelse : Initialer og evt. tlfnr/ adresse for udfylderen : Spørgeskema vedrørende post Nr Spørgsmål Svar Vejledning 1. Organisationens navn 2. Antal ansatte Hele dep. / Styrelsen / Direktoratet / Kommunen 3. Anvender organisationen central poståbning og journalisering? Ja / Nej 4. Modtages returpost centralt? Ja / Nej 5. Antal udgående breve pr md eller år Angiv periode 6. Antal returnerede breve pr. md eller år Angiv periode 7. Tid anvendt pr returbrev i gennemsnit til at finde korrekt modtageradresse Minutter 8. Tid anvendt pr returbrev i gennemsnit til at kommunikere med afsenderen Minutter Tid anvendt pr. returbrev til at rette op i adressekartoteker Gennemsnitlig timeløn for medarbejdere, der ordner returpost Minutter Incl. ferie og pension, brutto før skat

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Erhvervs- og Boligstyrelsen Erhvervs- og Boligstyrelsen Analyse af vejnavnesammenfald Undersøgelse af problemer mht. flere forekomster af samme vejnavn i kommunen - efter en kommunesammenlægning Februar 2004 www.carlbro.com INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Nordic Address Forum 3.-4. June 2010 Odense. Country Report Denmark

Nordic Address Forum 3.-4. June 2010 Odense. Country Report Denmark Nordic Address Forum 3.-4. June 2010 Odense Country Report Denmark by Katrine Langballe Danish Enterprise and Construction Authority (EBST) kla@ebst.dk Ændringer i lovgivningen Since last meeting Nem Oplysning

Læs mere

Vejnavne og adresser i kommunalreformen

Vejnavne og adresser i kommunalreformen ORIENTERING Til sammenlægningsudvalgene 3. januar 2006 Sag: D-4236-4 /lgl/mli Vejnavne og adresser i kommunalreformen Orientering om kommunernes opgaver som adressemyndighed forud for kommunesammenlægningen

Læs mere

Værdien af danske adressedata

Værdien af danske adressedata 7. juli 2010 /mli-ebst ERHVERVS- OG Værdien af danske adressedata Samfundsgevinster som følge af frikøb af adressedata mv. i 2002 Resumé Adresserne spiller en fundamental rolle i samfundet. Adresser anvendes

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 4. april 2014 SRS Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg.

CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. CAMPridge for Dynamics AX - Tilvalg Landeuafhængige tilvalg til CAMPridge Medlems-system CAMPridge Medlemssystemet kan udbygges med en række ekstra funktioner og faciliteter, kaldet tilvalg. Persondata,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Aktuel driftsstatus for IndFak

Aktuel driftsstatus for IndFak Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Håndbog Til CPR services

Håndbog Til CPR services Håndbog Til CPR services CPR-kontoret Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg E-post: cpr@cpr.dk. Tlf.: 72269735 - Fax: 72269742. Hjemmeside: www.cpr.dk Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Nordisk Adressemøde juni 2009 Island Landerapport Danmark

Nordisk Adressemøde juni 2009 Island Landerapport Danmark Nordisk Adressemøde 10.-11. juni 2009 Island Landerapport Danmark af Katrine Langballe Erhvervs- og Byggestyrelsen kla@ebst.dk Siden sidst Status på entydige vejnavne og erfaringer Adressevejledning, eksempelsamling

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes

It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes FOB 05.409 It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes Ombudsmanden konstaterede i flere sager at grundlæggende forvaltningsretlige

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

10.2b. Genbrug af adressedata

10.2b. Genbrug af adressedata 10.2b. Genbrug af adressedata 17. maj 2011 Målsætning Offentlige myndigheder skal ikke anvende ressourcer til dobbeltregistrering af adressedata, ligesom borgere og virksomheder ikke skal tvinges til at

Læs mere

Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14

Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14 4. september 2014 Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14 1. KOMBIT bød velkommen og gennemgik dagens agenda. Agenda blev fremlagt som vist: Kl. 13.00 Velkomst v. Simon Mark Pedersen, KOMBIT Kl. 13.10

Læs mere

FIE brugervejledning

FIE brugervejledning FIE brugervejledning Hvad er FIE?... 2 Hvordan bruger jeg FIE?... 2 Hvor finder jeg FIE?... 2 Hvordan logger jeg ind?... 3 Hvordan uploader jeg data?... 4 Hvad sker, når mine data er behandlet?... 4 Efter

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Fakta om Digitaliseringsstyrelsen Pt. ca. 140 medarbejdere Direktør Lars Frelle-Petersen og vicedirektør Rikke

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange 6 Investeringer og

Læs mere

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Anvendelsesområde... 3 2. Definitioner...

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Fremtidens adressedata Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og formål... 3 Systemets indhold... 3 1. Opslag via adresse... 4 2. Informationer fra ejendomsregistrene... 5 3. Vurdering af bevaringsværdi... 6 4. Fotos...

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

deltager i dag som teknisk back-up for Eva + forslag til forbedret sikkerhed på ID-kortet

deltager i dag som teknisk back-up for Eva + forslag til forbedret sikkerhed på ID-kortet Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 55 Bilag 10 Offentligt Designer, udvikler, producerer, leverer og vedligeholder biometri løsninger (hardware & software) til brug for ID management i forbindelse

Læs mere

Risikovurdering vedr. Google Apps. Sammenfatning. Risikovurdering

Risikovurdering vedr. Google Apps. Sammenfatning. Risikovurdering Risikovurdering vedr. Google Apps Sammenfatning Side: 1 af 6 1. Introduktion IT Crew har faciliteret gennemførelse af en risikovurdering på en workshop med Odense Kommune d. 25. august 2010. Workshoppen

Læs mere

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning.

Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. idq MDM Edition Adgang til eksterne referencedata, integration til egne systemer og søgning i egne kundedata som en samlet Master Data Management (MDM) løsning. Hvad er Master Data Management? Master Data

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea.

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. SMS menuen 10.1 10. SMS MENUEN Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. Systemet er enkelt at benytte. Rambøll FAS

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL

Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL Uddybende vejledning til UTS Forsyningsspecifikation i OIOUBL 4. januar 2013 Indhold UTS og forskellen i forhold til det gamle format...2 Udfordringer med UTS...2 Tiltag med henblik på at afhjælpe udfordringerne...3

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt . Ejerskab Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet

Tilsynsstrategi Ny organisation af tilsynsarbejdet Tilsynsstrategi 2016 2018 Ny organisation af tilsynsarbejdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udfordringer for databeskyttelsen og nyt retsgrundlag på vej... 3 3. Overordnet organisation af arbejdet

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Notat 21. februar 2017 Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Dette notat giver en overordnet konceptuel fremstilling af, hvordan erhvervsområdet forventes håndteret samlet

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea.

SMS menuen 10.1. Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. SMS menuen 10.1 10. SMS MENUEN Generelt Rambøll SMS eller Beredskabsalarm er et modul som er udviklet til at sende SMS beskeder til forbrugeren via Blue Idea. Systemet er enkelt at benytte. Rambøll FAS

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

Teknisk leverandørspor - Serviceplatformen

Teknisk leverandørspor - Serviceplatformen Teknisk leverandørspor - Serviceplatformen Dagsorden 1. Velkomst 2. Opfølgning på arbejdsgange 3. En BI-leverandørs syn på Serviceplatformen 4. Testdata 5. Integrationsmønstre 6. Orientering fra kommunedialog

Læs mere

Energiforbrugsdata i BBR

Energiforbrugsdata i BBR Energiforbrugsdata i BBR Lidt om data, kvalitet, loven og de fremtidige planer Lars Misser Geoforum Temadag 27. november 2014 BBR som register for energidata Energiområdet er ét af 3 primære formål med

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER

Læs mere

Brugeradministrationssystemet

Brugeradministrationssystemet NOTAT Den 13. december 2006 Version 1.0 Brugeradministrationssystemet Af Jens Ole Back, Chefkonsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Det fællesoffentlige Partnerskab om Danmarks Miljøportal (Partnerskabet)

Læs mere

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse 0.1 17-06-2014 MST Oprettelse af krav 0.2 18-05-2014 MST Tilretning af tabeller 0.3 18.06.2014 PKR

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere