H3 It-Supporter Jan. 2010

Transkript

1 Casper Erichs Daniel P. Le Fevre Ølbye H3 It-Supporter Jan Lasse Lillholm Christian Sindt

2 Indledning... 2 Netværksdiagram... 3 Organisationsdiagram... 4 Mappestruktur... 5 DHCP Dynamic Host Configuration Protocol... 6 Opsætning af klient maskiner... 7 Server roller Installering af DC og AD Raise Domain Functional level Forest Raise: DNS Server IIS - Internet information Services Brugerprofil Router Router konfiguration Show kommandoer: Fejlfindings-kommandoer til routere: Fjernadministration af servere: Wireless Access Point Rettigheder & Sharing Logon script Netværksprinter Procedure for ny medarbejder RAID Backup Reset Password Rettigheder til Gunnar jensen Group Policy Konklusion Kildehenvisning Side 1 af 84

3 Vi er blevet stillet til opgave at opbygge et netværk op fra bunden som indeholder to Active Directory, fil server, to DNS servere, DHCP server, trådløst adgangspunkt og mange flere ting. Vi har fået en lang listet med krav til opsætningen. For at danne et overblik over hvordan og hvilken rækkefølge de forskellige ting skal sættes op har vi inddelt processen i fire trin. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Diagram Router Rensning af alle pc er Navngivning af PC er Installering af pc er Installering af DNS og AD Opbygning af AD struktur DHCP Wireless - Harddisk Netværksprinter IIS Intranet Mappestruktur Rettigheder/Policy Login script Backup Overstående tabel skulle hjælpe os så vi kan arbejde struktureret og mere effektivt. Vi vil gennem processen dokumentere så meget vi kan på et overfladisk plan. Når opsætningen er færdig vil vi lave en mere uddybende dokumentation hvor vi vil bruge internettet til at finde mere information for at underbygge hvorfor vi netop har valgt at gøre som vi har. Det skulle gerne give en bedre forståelse for læseren. Rapporten vil afspejle vores arbejde så det faktisk bliver en slags logbog over hvad vi har lavet og hvorfor. Dette er for os et vigtigt led i en strukturerede proces og som led i vores opgave er det vigtigt at dokumentere hvad vi har gjort. Flere ting kan godt laves sideløbende med hinanden. Vores eneste kodeks bliver vi skal være færdig med et trin inden vi begynder på et nyt. I løbet af den første uge vil vi lave alle 4 trin og sidste uge skal bruges på at uddybe vores dokumentation. Side 2 af 84

4 Side 3 af 84

5 Side 4 af 84

6 Side 5 af 84

7 DHCP er en netværks protokol der blev udviklet i Den bliver brugt af klienter til at få automatisk tildelt en IP adresse samt andre informationer som netmask, gateway og DNS server. Før en klient kan få tildelt en IP og tage den i brug er der fire vigtige udvekslinger mellem klient og server der skal være opfyldt som vist på nedenstående illustration. 1. DHCP discover 2. DHCP offer 3. DHCP request 4. DHCP acknowledgment Da klienten ingen IP-adresse har, sender den DHCP discover ud som broadcast hvilket betyder at alle på netværket modtager denne pakke. Når en DHCP server modtager en discover pakke finder den en ledig adresse i sin pulje af IP-adresser og sender en DHCP offer ud som broadcast. I denne pakke ligger der mange andre informationer såsom subnet, gateway, DNS servere og lease time. Når klienten modtager denne pakke sender den en request pakke for at lade DHCP vide at klienten vil bruge den tildelte adresse. Serveren sender nu en acknowledgment pakke tilbage. De sidste to punkter er vigtig hvis man få har mere end én DHCP server på netværket. Side 6 af 84

8 Hardware: Her er en kort beskrivelse af hvad for noget hardware de 2 XP maskiner har. Klienternes computernavne: Klient 1: G4PC001 Klient 2: G4PC002 Klient 1 & 2: Bundkort: Albatron PM845G CPU: Intel Celeron, 1700 MHz RAM: 512 MB HardDisk: Maxtor (30 GB) Trådløse netkort: D-Link DWL-G510 kører G teknologi Før at klient maskinerne bliver installeret med et styresystem skal alt slettes på harddiskene det gøres med CD en Del part. Boot op på Cd en, derefter vil de komme et helt sort skærmbillede med et A:\>, hvor der kan skrive kommandoer, der skal ikke skrive en kommando, der skal kun trykkes Enter for at slette alle parrtioner og MBR en (Master Boot Record). Nu vil harddisken se fabriksny ud. Herunder er et skærmbillede af hvordan Delpart ser ud når programmet er startet. Side 7 af 84

9 Efter udførsel af programmet delpart er MBR slettet og installeringen af styresystemet kan begynde. Der skal installeres Windows XP 32 Bit på begge klient maskiner. (Her ses et skærmbillede af installationen af Windows XP) Opsætning af wireless på klienterne Efter installeringen af de 2 klient maskiner skal de begge have adgang til det lokale netværk via det trådløse netkort i Pc erne. Nedenfor er der skærmbilleder af hvordan man opsætter det trådløse på klienterne Dette er Windows eget program, til at oprette forbindelse til et trådløst netværk. Den Røde pil viser at det er Gruppe4 trådløse netværk vi vil oprette forbindelse til, hængelåsen indikere at det trådløse er krypteret med WPA. Den sorte pil viser knappen der skal trykkes på for at oprette forbindelse til netværket. Side 8 af 84

10 Efter at man har trykket på knappen Opret forbindelse som vist på foregående side, kommer denne boks frem, hvor netværksnøglen Skal indtastes for at få adgang til AP et (Access Point/Adgangspunkt) Koden er Dokumentation om opsætningen af adgangspunktet kan findes under Wireless Access Point. Klienterne skal have en IP-adresse for at kunne kommunikere på netværket, det får de tildelt af DHCP serveren som er Applikationsserveren på det lokale netværk. Medlem af domain: Efter at klient maskinerne er forbundet til Access pointet og har fået tildelt TCP/IP indstillinger fra DHCP serveren er der adgang til det lokale netværk. Klient maskinerne skal nu meldes ind i domænet for at få adgang til diverse netværksresurser, samt det bliver muligt for brugerne som er oprettet i active directory, at logge ind på computeren med deres egen profil. Højreklik på Denne computer og vælg egenskaber, Klik på fanen Computernavn og klik på Skift Side 9 af 84

11 Efter at have gjort førnævnte kommer Ændring af computernavn boksen op. Øverst kan vi ændre navnet på computeren. Ved ændring af computernavn og før det træder i kraft, skal computeren genstartes. For at computeren bliver medlem af domænet skal domæne navnet indtastes i tekstkassen Domæne: tryk derefter ok, dernæst vil der komme en ny boks op hvor der skal indtastes brugernavn og password inden den kan blive meldt ind i domænet. Brugeren skal have rettigheder til at tilmelde computere i domainet. Der vil nu komme en boks op på skærmen med følgende besked. Velkommen til Gruppe4 domænet Nu er computeren med i domænet og computeren vil blive oprettet i active directory som en computer konto. Vores navngivning af maskinerne kan ved første øjekast virke nonsens og ulogiske i forhold til det antal klienter og servere vores miljø består af. Vi skulle finde på en navnestandart til vores maskiner og har store visioner om virksomhedens fremtid. Derfor har vi valgt at give vores servere det mest beskrivende navn både locations og funktionsmæssigt. DKBALG4DC01 kan deles op fem punkter som kan ses i tabellen med forklaring. DK BAL G4 DC 01 Danmark Ballerup Gruppe4 Domain Controller Nummer Det samme er gældende for klient maskinerne. Da de ikke nødvendigvis er bundet af landegrænser eller by har vi valgt at undlade denne information i navnet. G4PC001 kan deles op i tre punkter. G4 PC 01 Gruppe4 PC (Klient maskine) Nummer Hvorfor har vi så valgt at lave navnestandarden så kompleks? Lad os antage et scenarie. Virksomheden vinder en stor kontrakt og har bruge for dobbelt så meget arbejdskraft for at overholde kontrakten. Derfor opkøber de et mindre konkurrerende firma for at få kvalificeret arbejdskræft der kender rutinen. Dette firma ligger i Lyngby. Desuden er der et mindre svensk firma som har en viden som ingen andre i Danmark. Det ville spare rigtig meget tid at få dem med. Ved at benytte overstående navnestandart vil det være nemt for brugere og administratorer at se hvor serveren er placeret og dens funktion. Det skulle gerne hjælpe til en mere smidig proces og vil mindste nede tiden i forbindelse med sammenlægning af de forskellige firmaers netværk. Side 10 af 84

12 Hvordan server roller er fordelt på de 2 servere. Domain-controlleren (DKBALG4DC01): Active directory, DNS, filserver Applikationsserveren (DKBALG4APP01): Active directory, DNS, fileserver, IIS, printer server og DHCP server. For at gøre serveren DKBALG4DC01 til en Domain Controller og tilføje Active Diretory til et nyt domain. Guiden herunder vise installeringen af DC samt AD. 1. Åben Start og vælg Run skriv dcpromo og tryk enter. Som er vist på billedet til højre for. 2. Vælg Domain controller for new domain da der skal konfigureres et nyt domæne. Og tryk Next 3. Vælg Domain in a new forest. Tryk Next. Hvilket vil sige at det domæne, vi er ved at konfigurer skal være I en ny skov. Side 11 af 84

13 4. Indtast følgende under Full DNS name for new domain: gruppe4.datamek.dk 5. På siden Database and Log Folders og på siden Shared System Volume angiver du hvor du vil ligge active directory databasen. Vi bruger standard placeringen Tryk Next 6. næste punkt er DNS Registration Diagnostics her vælges Install and config the DNS server on this computer. En DC-server kan ikke fungere uden en DNS server. Vælg Next for at komme videre til næste side. Side 12 af 84

14 7. På siden Permissions vælges Permissions compatible only with Windows 2000 or Windows server 2003 operating system og vælg Next 8. Her på siden Directory Services Restore Mode Administrator Password her angives et password som skal anvendes, hvis man skal bruge AD restore mode på et senere tidspunkt. Passwordet kan finde i vores bilag i password arket. 9. Herefter begnyder installationen, som kan ses herunder. Windows server 2003 cden skal sidde i serveren under installering, da den har brug for at kopiere filer fra cden. 10. Serveren er nu færdig med installeringen af DC og AD i et nyt domain. Serveren skal herefter genstartes, for at servicene kan bruges. Side 13 af 84

15 Raise Domain Functional level Efter at der blevet installeret DC og AD på serveren, skal der laves et Raise domain functional level. Man hæver domæne niveauet(domain functional level), for at aktivere nyere features i domænet. Disse features er F. eks ny applikationer eller services som kommer med nye udgaver af Windows server. Herunder er der en vejledning til hvordan man hæver domæne niveauet: Gå til Start og hold musen over Administrative Tools derefter klik på: Active Directory Domain and Trusts Domænet skal hæves til Windows server 2003 før skoven kan blive hævet. 1. højreklik på Gruppe4.datamek.dk og vælg Raise Domain Functional Level 2. Vælg Windows Server 2003 og klik på Raise 3. Højreklik på Gruppe4.datamek.dk og vælg Raise Domain Functional Level igen for at verificere at domænet er hævet til Windows Server 2003 Side 14 af 84

16 Forest Raise: 1. I Active Directory Domain and Trusts højreklik på Active Directory Domain and Trusts og vælg Raise Forest Functional Level 2. Vælg Windows Server 2003 og klik på Raise 3. Højreklik igen på Active Directory Domain and Trusts og vælg Raise Forest Functional Level for at verificere, at skoven er hævet til Windows Server Side 15 af 84

17 IT-Supporter 21. januar 2010 DNS står for Domain Name System. DNS bliver brugt til at oversætte Navne Fully Qualified domain name til IP-adresser. DNS en oversætter også den modsatte vej, fra IP-addresse til et navn. DNS blevet udviklet fordi, det er nemmere for mennesker at huske et specifikt navn i forhold til en lang række tal (IP-adresse), F.eks det jo meget nemmere at huske i forhold til hvis du skulle huske og skrive Tec IPadressen ( ) for at tilgå hjemmeside hver gang du skulle besøge den. Samtidig giver DNS også mulighed for at hoste flere websider på samme server. Processen bag DNS: En klient på netværket åbner sin browser og prøver at tilgå F. eks Computeren kender ikke selv IP-adressen til Google og bliver derfor nød til at sende en forespørgsel til DNS serveren om at få information om DNS serveren modtager forespørgselen og fortager så et opslag i sin database efter gooogle.dk, hvis DNS serveren ikke kender navnet vil den spørger sin Forward DNS. Når DNS serveren har fået oversat navnet til en IP-adresse bliver der svaret tilbage på forespørgsel fra klient maskinen med IP-adresse til Hvis DNS serveren ikke selv kender svaret på forespørgselen kan den spørge root serverne som har informationer om hvem der kender til.dk eller.com domain. Nu har DNS serveren fået en ny kontakt hvor den kan spørge om hvor google.dk høre til og vil sikkert få en henvisning mere indenn den har opløst DNS navnet helt. installering af DNS-server: Først skal der installeres DNS på Serveren. Åben add or remove programs vælg derefter Windows components wizard, der vil komme en Boks op på skærmen, svarende til den du kan se på skærmbillede her til højre. Vælg Domain Name System og tryk OK for at starte installeringen af DNS en Side 16 af 84

18 Efter installeringen skal programmet dnsmgmt åbnes for at starte konfigurationen af DNS-serveren. Programmet dnsmgmt kan ses på skærmbillede herunde. Opsætning af Forward lookup zones: DNS-serveren skal have en Forward lookup zones, som bruges hvis DNS-serveren ikke selv kender svaret på et DNS opslag, så den har mulighed for at spørge andre DNS-servere. Det opsættes ved at højre klik på Forward lookup zones og vælg Create a forward lookup zone. hvor der derefter vil komme vinduet select configuration action som kan ses på skærmbillede herunder. Vælge Create a forward lookup zone da der kun skal laves en forward zone. Tryk på Next for at komme videre med konfigurationen Side 17 af 84

19 IT-Supporter 21. januar 2010 Næste valg står på hvor DNS data skal hånteres på netværket i vinduet Primary serverr location som ses her til højre. Vælg This server maintains the zone fordi at det er denne server som står for denne zone. Tryk Next Zone Name her angives Det fulde navn til Domænet hvilket er Gruppe4.datamek.dk, det punkt fortæller hvilket domæne DNS-serveren tilhører tryk derefter Next Derefter skal der vælges hvordan DNS serveren skal replikere med andre DNS-serveren. Her vælges Allow only secure dynamic updates, og tryk Next dette punkt vælges hvis man kun ønsker at ens DNS-servere skal kunne replikere med en krypteret forbindelse til andre DNS-servere på netværket. Hvis man vælger at den kan replicere usikret er det muligt at uønskede DNS-servere på netværket får opdateringer fra denne DNS-server, hvilket kan give oplysninger så man som hacker ved hvor man skal angribe hvis man ønsker adgangg til bestemte informationer. Side 18 af 84

20 Der skal nu defineres hvilke IP-adresser der skal sendes en forespørgsel til hvis DNS-servere ikke selv har svaret. Det gøres i vinduet Forwarders, vælg Yes, it should forward queries to DNS-servers with the following IP addresses, den første IP-adresse vi indtastes er til OpenDNS, som hedder Det næste felt er til skolens DNS-server som har IP-adressen , vælg derefter Finish. Hvis denne DNS-server ikke kan svare på en forespørgsel vil den første spørg om hjælp hos OpenDNS, hvis den ikke har svaret eller ikke er til rådighed i øjeblikket vil den spørge skolens DNS-server. Opsætning af DNS-Reverse zone DNS reverse zone bruges til at finde anvendte IP-adresser på netværket. Under Forward Lookup Zones højre klik på Reverse Lookup Zones og klik på New Zone..., som kan ses på billedet til højre. Efter at have trykket på New Zone vil en guide starte op, hvor man kan konfigurer de nye zoner. Side 19 af 84

21 IT-Supporter 21. januar 2010 En reverse zone laver det modsatte af Forward zonen. Reverse zonen kan oversætte fra en IP-adresse til et hostnavn det gør det ved hjælp af PTR(Pointer Record), hvilket vil blive beskrevet længere nede i opgaven. Det første som skal vælges i guiden en er på siden Zone Type. Primary Zone skal vælges da der skal laves en helt ny zone til at lave reverse opslag i. Tryk derefter på Next. Det næste du kommer til i guiden er Active directory zone replication scope her vælges hvordan man ønsker at replikere sine DNS data ud på netværket. det ønskes kun at DNS-servere i active directory som er medlem af domænet skal replikere. Vælg derfor To all DNS servers in the active directory domain gruppe4.datamek.dk og tryk på Next Side 20 af 84

22 Næste skridt er Reverse Lookup zone name hvor der skal defineres hvilket netværk reverse opslagene må fortages. Her skal vælges den interne LAN adresse som er x og tryk Next Der skal nu konfigureres hvordan DNS-serverne skal replikering opdateringer. Det gøres i Dynamic Update som ses på skærmbillede herunder. Som tidligere beskrevet i Forward lookup zones replikering vælges der Allow only secure dynamic updates, og tryk Next, derefter trykkes der på Finish og konfiurationen af reverse er færdigt. Side 21 af 84

23 IT-Supporter 21. januar 2010 Opsætning af PTR PTR står for Pointer Record og de bliver brugt i sammenhæng med Reverse-lookup. Tidligere da der blev oprettede en reverse-lookup zonen blev IP-adressen til det lokale netværk valgt som var X, hvilket resultere i at alle computere der kommer på netværket med IP-addressen X og som er medlem af domænet, automatisk vil oprette en PTR rekort under reverse-lookup zonen på DNS-serveren, hvor computerns information som F. eks computernavn og IP-adresse osv bliver lagret i en PTR rekort. Når der bliver installeret DNS på en server, vil den ikke automatisk oprette en PTR rekort, med sine oplysninger, der skal derfor laves manuelt som vist herunder. Under Reverse Lookup Zones Fremgår Subnettet X som der blev tilføjet tidligere, højre-klikke på det subnet. Og vælg New Pointer (PTR) for maunelt at tilføje DC Domain controlleren (DKBALG4DC01) som PTR. Herefter kommer vinduet New Resource Record op, her skal der punktet Host IP number udfyldes med det sidste nummer i IP-adressen på DC hvilket er 3, det næste der skal udfyldes er Host name som er serverens fulde domænenavn (Fully Qualified domain name) DC (Domain controlleren) fulde computernavn er: DKBALG4DC01.gruppe4.datamek.dk Side 22 af 84

24 Der skal konfigureres et intranet, så det er muligt for medarbejderne at tilgå en intern hjemmeside. Intranet hjemmesiden skal laves på en IIS(Internet information Services) version 6.0 hvilket er Windows svar på en web-server. IIS en har muligheder for at hoste hjemmesider programmeret i ASP, HTML, CSS. Installering af ISS: For at installere ISS server rollen på Windows Server 2003, Skal følgende vejledning følges. Gå til Start > Control panel > Add or remove programs > Add/Remove Windows Components. Efter at have fulgt overstående sti, vil Windows Components Wizard komme frem på skærmen, i denne guide(wizard) kan man vælge forskellige server roller og andre Windows services som skal installeres på serveren. ISS en er en server applikation, derfor vælg Applcation server herefter vil Application server vinduet komme frem, hvor det vil være muligt at vælge Internet information services (IIS) Sæt et flueben og vælg derefter Ok nu er installationen næsten klar til at begynde. Skærmbillede nedenfor viser installeringen af IIS applikationen, som er beskrevet ovenover. Side 23 af 84

25 Inden installeringen begynder har man mulighed for at vælge følgende mulighed, som kan ses på det nedenstående billede. Hvis det ønskes at IIS serveren skal kunne vise Frontpage, og visual studio filer Skal der sættes flueben i Frontpage server extensions. hvis det ønskes at IIS en skal kunne supportere ASP.NET skal der flueben i Enable ASP.NET. Det er også muligt at få IIS en til at supportere PHP, hvilket vil kræve en opdatering af IIS til version 7.0. Den IIS som der skal installeres på denne server skal kun kunne supportere HTML, der skal derfor ikke sættes flueben i nogle af de 2 valg muligheder. Tryk næste for at installeringsprocessen begynder. Skærmbillede nedenfor viser Configure Your Server Wicard hvor der vælges hvad IIS Skal supportere af forskellige programmeringssprog Efter at installationen er færdig, Åbner IIS manager og det er nu muligt at begynde konfigurationen af intranet hjemmesiden. Som standard ligger der en Default Web Site, hvilket er et Site som bliver oprettet af installationen. Default sitet er samtidig lige glad med headeren. Det betyder at hvis man tilgå web serveren og den ikke kender headeren er det default web site man får frem. Højre klik på Default Web Site og vælg Properties for at komme i gang med konfigurationen af hjemmesiden. Skærmbillede herunder viser programmet Internet Information Services (IIS) Manager. Det er fra dette program, alt opsætning af webstedet skal fortages. Side 24 af 84

26 Den illustration vil være til rådighed på skærmen efter at have valgt Properties på Default Web Site Properties. I fanen Web site som kan ses på billede er det muligt at ændre navn på sitet til hvilket som helst navn i Description. der skal dog gøres opmærksom på at navnet kun vil blive ændret i IIS manageren. For overskuelighedens skyld er det smart at lave description den samme som headeren. Hvis serveren har flere Ethernet forbindelser tilsluttet med forskellige IP adresser, er det muligt i feltet IP-adresse (kan ses på skærmbillede oppe over), at vælge hvilket interface eller hvilken IP adresse der skal anvendes som web-serverens adresse. Dette punkt skal ikke udfyldes da vi har deaktiveret Ethernet port 2 på serveren, så der kun er en mulig IP-adresse web-serveren kan bruge. Hvis man ikke vælger noget åbner den en socket på alle serverens IP adresser. For at medarbejderne skal kunne tilgå web-serveren, skal der spørges på en specifik port, hvilket er port 80 (HTTP), så det er muligt at tilgå intranet hjemmesiden i medarbejdes Internet broweser I dette fanblad Home Directory kan man blandt andet vælge stien til intranet hjemmesiden på den lokale harddisk, og forskellige rettigheder. Den lokale sti til intranet mappen på Applikationsserven (DKBALG4APP01) er : C:\inetpub\wwwroot Logging af besøgende på intranet hjemmesiden vælges ved at sæt et flueben i Log visits og der vil automatisk blive genereret en log fil af alle indkommende forbindelser på serveren. I log filen bliver der blandt andet logget IP-adresser,dato, tidspumkt på besøg samt Hvilket sider de har besøgt på Intranet hjemmesiden. Side 25 af 84

27 Definering af hvilke fil typer som web-serveren indexere som forside til intranet hjemmesiden. I fanen Documents i den første boks, definere man hvilket fil typer serveren skal kigge efter som standard. F. eks hvis serveren bliver tilgået af en medarbejder og det er konfigurer som vist i skærmbillede ovenover, vil web-serveren først prøve at til gå dokumentet Default.htm. Hvis dette dokument ikke er tilgængeligt vil den forsøge at finde det næste dokument i rækken, hvilket i dette tilfælde være filen Default.asp, denne proces fortages indtil et af dokumenterne i rækken er tilgængelig. Intranet hjemmesiden på applikationsserveren er lavet i filen Index.html, som står nederst på listen over mulige filtyper. Filen Index.html skal sættes som nummer 1 på listen, det gøres ved at markere Index.html og Tryk på knappen Move Up indtil den er placeret øverst i rækken. Side 26 af 84

28 Til fejlfinding på klienter og servere kan følgende kommandoer bruges: Klient kommandoer: Kommandopromt Nslookup Bruges til at udføre nedenstående kommandoer på klienterne. Oversætter en IP-adresse til Fully Qualified Domain Name (FQDN) eller fra FQDN til en IP-adresse. Ping Traceroute Giver mulighed for at teste om der er forbindelse til en given IP eller resolve et hostname. Brugs til netværks fejlfinding,, så det er muligt at følge den sendte pakke gennem netværket for at få en ide om hvor pakken går tabt. Server kommandoer: Netview Ntdsutil Bruges til at se computere og resurser som er tilknyttet domænet. Denne kommando bliver brugt til at flytte server roller fra en server til en anden server i domænet. Side 27 af 84

29 En brugerprofil kan bruges til ting som at ændre i personlige indstillinger, rettigheder, gruppe medlemskaber m.m. Nedenstående er et eksempel på hvordan der kan ændres i disse indstillinger. Gå til Active Directory Users and Computers, højre klik på gruppe4.datamek.dk og vælg Find Indtast brugerens navn og tryk Find Now Dobbeltklik derefter på brugeren for at få Properties vinduet frem. Under General fanebladet kan ting som First name, Office, m.m. ændres. Dette er dog relativt begrænset, hvor meget man kan gøre/ændre i dette faneblad. Side 28 af 84

30 Under Account fanebladet vises brugerens User logon name samt hvilket domæne der skal logges på. Under Logon Hours angives hvilke tider på dagen og hvilke dage brugeren kan logge på domænet. Derudover kan der sættes regler op for hvad den valgte bruger må og ikke må. I scroll-down menuen kan der f.eks. angives om brugeren må skifte sit password, at brugeren skal skifte password næste gang der logges på eller at brugerens account skal disables. Under punktet Account expires kan der sættes en dag brugerens account skal. Under Profile fanebladet er der defineret brugerens Home folder som ud fra oplægget skal være drev H: Selve brugerens hjemmebiblotek lægger på vores APP01 server, under den skjulte mappe Brugere. Hver enkelt bruger har deres eget hjemmebiblotek, dette er beskrevet nærmere under rettigheder. Side 29 af 84

31 I oplægget har vi fået til opgave at konfigurer et klasse B og et klasse C netværk. Ud fra oplægget skal der bruges pulje-adresser fra skolens klasse a netværk til NAT/PAT samt statiske ruter til internettet (klasse A netværket). A: /24 B: /29 C: /24 Næste punkt er at vælge et routnings protokol som de forskellige netværk skal bruge til udveksle informationer med hinanden. Vi har valgt at bruge RIP version 2 som er en meget enkelt opsættelig protokol, da den er dynamisk og automatisk sørger for udveksling af rute-tabeller med sine naboer hvert 30 sekund. Ulempen ved dette kan være belastning på større netværk da RIP sender hele sin rute-tabel i stedet for kun at sende de nye ændringer på netværket. For at starte på selve konfigurationen af routeren skal den forbindes i konsol porten til en pc via. et konsol kabel, i RS232 (com) porten. Derefter skal vi bruge et program til selve konfigurationen af routeren, til dette formål bruger vi programmet PuTTy. Som det første skal programmets port indstillinger ændres til serial Side 30 af 84

32 Nedenfor vises et skærmbillede af programmet PuTTy: Som det første skal der tildeles routeren et hostnavn (Gruppe4), så den er nemmere genkendelig på netværket. Router> enable Router# configure terminal Router(config)# Hostname Gruppe4 Efterfølgende opsættes de mest basale sikkerheds indstillinger som f.eks. aktivering af passwords på routerens konsol interface, aux interface og de 4 vty linjer. Kommandoen login aktivere passwordet ved login på de forskellige interfaces. Gruppe4(config)# enable secret class Gruppe4(config)# line con 0 Gruppe4(config-line)#password cisco Side 31 af 84

33 Gruppe4(config-line)#logging synchronous Gruppe4(config-line)# login Gruppe4(config)# line aux 0 Gruppe4(config-line)# password cisco Gruppe4(config-line)# login Gruppe4(config)# line vty 0 4 Gruppe4(config-line)# password cisco Gruppe4(config-line)# login Efter det ovenstående er blevet udført skal der tildeles IP-adresser til de forskellige interfaces, så de kan kommunikere med de andre routere, computere og servere. Til at starte med bliver vores router kablet sammen med den eksterne router på interface serial1, derefter skal der tildeles en ip adresse samt en clockrate for at de 2 routere kan kommunikere med hinanden. Gruppe4(config)#interface Serial1 Gruppe4(config-if)# ip address Gruppe4(config-if)# clockrate Gruppe4(config)# No shutdown Stort set det samme skal laves på Serial0 dog med en anden IP-adresse og uden clockrate, da ikke er en DCE ende. Gruppe4(config)#interface Serial0 Gruppe4(config-if)#ip address Gruppe4(config-if)# No shutdown Side 32 af 84

34 Efter de 2 serial interfaces er konfigureret skal Ethernet interfacene også have tildelt nogle oplysninger for at de bliver aktive i netværket. Ethernet0 skal tilgå Internettet og skal derfor konfigureres med en IP-adresse tildelt af ISP en(globale adresse). Ethernet1 skal tilgå vores lokale netværk og skal tildeles en lokal IPadresse, Ethernet1 bliver samtidig vores Default gateway for vores lokale netværk. Gruppe4(config)#interface Ethernet0 Gruppe4(config-if)# ip address Gruppe4(config-if)# no shutdown Gruppe4(config)# interface Ethernet1 Gruppe4(config-if)# ip address Gruppe4(config-if)# no shutdown Derefter skal der opsættes en rute tabel, som nævnt tidligere har vi valgt at bruge RIP version 2, så vi har mulighed for at have et classless netværk. Rute tabellen sørger for at det er muligt at routerne i netværket kan kommunikere med hinanden og udveksle deres rute information. Som vist nedenfor i konfiguration af RIP har vi valgt at lukke ned for Ethernet0 og Ethernet1, så der ikke bliver sendt RIP opdateringer ud af de 2 interfacet. Derefter bliver de 2 netværk som er direkte forbundne til routeren tilføjet i protokollen. Gruppe4(config)# router rip Gruppe4(config-router)# version 2 Gruppe4(config-router)# passive-interface Ethernet0 Gruppe4(config-router)# passive-interface Ethernet1 Gruppe4(config-router)# network Gruppe4(config-router)# network Gruppe4(config-router)# no auto-summary Side 33 af 84

35 Efter vi har konfigureret vores rute protokol, skal der defineres en NAT pool, hvilket er en pulje af adresser, som fortæller hvilke IP-adresser som skal NATT es ud til Internettet fra det interne LAN. Kommandoen skal udføres i Config Terminal og den giver adgang fra vores interne LAN så det kan tilgå Internettet med den valgte pulje af Globale IP adresser. Gruppe4(config)# ip nat pool nat-pool netmask Herefter angives at NAT ten skal tilgå vores Access-list 1, det gøres for at fortælle hvilke IP-adresser der må benytte NAT, dernæst defineres puljen som vi har beskrevet oppe over, på den måde ved NAT hvilke IPadresser den skal oversætte de lokale adresser til. Ved at tilføje Overload til kommandoen benytter den sig af PAT, hvilket gør det er muligt, at flere kan tilgå vores hjemmeside på samme tid. Den første som tilgår serveren vil bruge port 80 og den næste som tilgår serveren vil bruge f.eks. port 81, den vil simpelthen bare tælle en port op for hver tilgang til serveren. Uden Overload bruges kun NAT, hvilket vil sige at det ikke er muligt at tilgå serveren på andet en port 80. Gruppe4(config)# ip nat inside source list 1 pool nat-pool1 overload Nu hvor NAT/PAT er blevet konfigureret skal der opsættes en statisk rute til vores Web-server, der kan oversætte WAN adresserne, som vi har fået tildelt af skolen til Web-serverens lokale IP-adresse på det interne netværk. Kommandoen herunder viser at vores globale adresser til serveren bliver til serverens Lokale IP-adresse Gruppe4(config)# ip nat inside source static Nu er vi kommet til den sidste kommando som skal tilføjes i NAT tabellen. Kommandoen som vist herunder, laver en default rute på routeren. Det vil sige at alt det trafik som routeren ikke ved hvor skal rutes til vil blive sendt ud til vores default gateway med IP-adressen , hvilket er skolens lokale netværk som ruter det videre til Internettet Gruppe4(config)# ip route Side 34 af 84

36 Der skal nu laves en Access-liste som angiver hvilke netværk der tillades at blive oversat med den NAT/PAT pulje vi tidligere konfigureret. Vi bruger Access-list 1, som vi tidligere valgte at pege på, da vi konfigurerede NAT. Gruppe4(config)# Access-list 1 permit Efterfølgende skal der gives adgang, så lærerens computer kan komme på Internettet igennem vores router, samt at kunne tilgå alt på vores lokale netværk. Herunder er kommandoen som tillader lærerens computer adgang. Gruppe4(config)# Access-list 1 permit Dernæst skal der åbnes op så folk udefra Internettet, kan tilgå vores hjemmeside på web-server. Til dette formål skal vi bruge en Extended Access-liste, hvilket gør det muligt at angive flere parametre i kommandoen i forhold til Standard Access-liste som går fra I dette tilfælde vælger vi Access-liste 100, hvilket gør det muligt at tillade trafik på bestemte porte og protokoller, til en bestemt IP-adresse. Dette gøres med den nedenstående kommando Gruppe4(config)# access-list 100 permit tcp any host eq www Nu skal der tillades adgang til web-serveren ved hjælp af Access-list 100. Med den nedenstående kommando, giver Access-listen tilladelse til at web-serveren svarer tilbage til hvem som helst der rammer dens port 80 og til hvilken som helst destination. Gruppe4(config)# access-list 100 permit tcp any eq www any Derefter skal der laves en Access-liste, som sørger for at ingen fra de angivne netværk har mulighed for at tilgå vores lokale inderside netværk, på den måde er vi sikret at der ikke kommer trusler ind på netværket. Gruppe4(config)# access-list 100 deny ip any Gruppe4(config)# access-list 100 deny ip any Gruppe4(config)# access-list 100 deny ip any Til sidst i Access-list 100, skal der tilføjes en kommando som tillader alt andet trafik, udover det som vi har nægtet adgang i Access-listen 100. Gruppe4(config)# access-list 100 permit ip any any Side 35 af 84

37 Nu hvor vi har lavet Access-listen skal den aktiveres på et interface, før at listen begynder at filtrere. Det skal gøres ved at tilgå interfacet på routeren, hvorpå Access-listen skal konfigureres og bruge følgende kommando. Gruppe4(config)#int e1 Gruppe4(config-if)#ip access-group 101 out Til at starte med skal den eksterne router kables sammen med gruppe 4 og gruppe 1 routere, derefter tildeles de forskellige interfaces IP adresser som er beskrevet nærmere i illustrationen af konfigurationen i bilagene. Efterfølgende sættes RIP Version 2 op med følgende 2 netværk: network Dette er netværket mellem routerne network Dette er skuemesterens netværk Efter RIP er sat op skal NAT/PAT sættes op, der defineres en NAT pool, hvilket er en pulje af adresser, som fortæller hvilke IP-adresser som skal NATT es ud til Internettet fra det Interne LAN. Herefter angives at NATT en skal tilgå Access-list 1, det gøres for at fortælle hvilke IP-adresser der må benytte NAT. Dernæst defineres puljen så NAT ved hvilke IP-adresser den skal oversætte de lokale adresser til. Til slut sættes der en default rute på routeren, hvilket vil sige at alt det trafik som routeren ikke ved hvor skal routes til, vil blive sendt ud til dens default gateway (Ethernet E0) med IP adressen Show ip interface brief: Ved brug af denne show kommando, får du en kort status på alle interfacene på routeren. Der bliver oplyst hvilke IP-adresser som hvert interface har fået tildelt, samt hvad Status på kabelet er. Derudover kan man se om protokollen er oppe. Hvis begge viser up-up på et interface virker alt som det skal. Nedenfor vises et skærmbillede af Kommandoen Show ip interface brief på routeren Side 36 af 84

38 Show Ip Route: Denne kommando viser rute tabellen. Bogstaverne yderst til venstre betyder følgende: C Forbundet. S statisk, R RIP protokol. *- default rute. Eksempel på en rute I rute tabellen: Protokol Netværk ADM HOP Ruten til Interface netværket R Serial0 Netværk: Angiver hvilket netværk der rutes til. ADM: Administrative distance kan have en værdi fra 0 til 255, jo lavere værdien er, desto mere troværdig er ruten. C har som default en ADM på 0, og en (S)statisk rute vil have værdien 1. Rip protokollen har som default værdien 120. OSPF protokollen har som default værdien 110. HOP: Viser hvor mange routere pakken skal passere for at komme til det givne netværk. Ruten til Netværket: Viser hvilket netværk den skal kører via for at komme til destinationsnetværket. Interface: Angiver hvilket interface den skal sende pakken ud af for at komme til netværket. Nedenfor vises et skærmbillede af kommandoen show IP route på routeren. Side 37 af 84

39 Show ip nat translations: Med denne kommando kan man se routerens NAT/PAT oversætninger af IP-adresser. I billedet herunder er et eksempel, hvor en XP maskine pinger Inside Local er den lokale inderside IP-adresse på XP maskinen. IP-adressen bliver derefter oversat til en Inside global, hvilket er en IP-adresse som er blevet leveret af skolen til at tilgå skolens netværk og videre ud til Internettet. Der er forskellige port numre bag på hver af adresserne, som bliver leveret af PAT, hvilket betyder, når der kommer et svar fra svare den på samme port nummer. Dette gør det muligt for PAT at oversætte den globale adresse tilbage til den lokale adresse til XP maskinen. Show ip route viser rute protokollen Show controllers viser alt information om interfacene, man kan blandt andet se clockrate og DCE/DTE Show run Viser den kørende konfiguration på routeren Show ip int brief Viser alle interfacene på routeren, IP-adresser og om linjer og protokollerne er oppe Traceroute Kan sporte hvor en sendt pakke bliver tabt i netværket. Show access-lists viser alle konfigureret Access-lister på routeren Ping Bruges til at se om der er hul igennem og se om udstyret svare. Show ip nat translation viser alle ruter der er blevet brugt af NAT Show ip nat Statistics Viser alt information omkring NAT/PAT Show version - viser en masse information om routerens Styresystem og versioner Show protocols viser en kort beskrivelse af alle aktive interfaces. Side 38 af 84

40 For at man ikke fysisk behøver at sidde foran serveren for at arbejde på den, er det muligt at opsætte serveren, så den tillader at den bliver tilgået med fjernforbindelse. DC- og Applikations-serveren skal have åbnet for fjernforbindelse, det gøres på nedenstående måde: Start med at højre klikke på Denne computer og vælg Properties nu vil vinduet System Properties åbne, som vist på billedet til højre. Vælg fanen Remote, under Remote Desktop skal der sættes et flueben i Enable Remote Desktop on this computer for at tillade fjernskrivebord til serveren. Der kan specificeres hvilke bruger som har tillades til at lave fjernforbindelse til serveren ved at trykke på Select Remote Users. hvor man manuelt kan tilføje brugerne. For at skabe en fjernforbindelse fra klientmaskinerne til serverne, skal programmet Remote Desktop Connection bruges. Remote desktop åbnes ved at gå i Run og skrive følgende kommando mstsc og tryk Enter. I feltet Computer skrives serverens IP-adresse eller computernavn som vist på billedet herunder. Efter at IP-adressen til serveren er indtastet i feltet tryk dernæst på Connect. Når remote desktop er forbundet med serveren vil det åbne et nyt vindue, hvor det er muligt at styre serveren på samme måde som hvis man sad fysisk foran den. Side 39 af 84

41 Når man pakker det trådløse adgangs punkt ud af kasse en den sat til factory default. Hvis andre har brugt det før eller man bare har glemt koden til det findes der en reset knap nedenunder. For at trykke på det skal man bruge en spids genstand som fx en kuglepen. Hvis man holder den inde i 5 sekunder vil alt opsætning blive slettet og gå tilbage til fabriks indstillinger. Adgangspunktets default IP-adresse og SSID er og Linksys. For at konfigurer enheden kan man kun bruge det indbyggede webinterface. Det kan tilgås enten med kabel eller ved at logge på det trådløse. Åben en browser og skriv Du vil blive bedt om brugernavn og kodeord som det første. Brugernavn er admin og kodeordet er admin. Husk at sætte computeren op med statisk IP i /24 netværket for at kunne tilgå adgangspunktet med mindre der bliver tildelt en fra DHCP serveren i adgangspunktet. På forsiden som er illustreret på næste side kan man sætte statisk IP op for adgangspunktet. Husk at når du har ændret IP-adressen skal du naturligvis tilgå adgangspunktet igen på den nye adresse. Vi har valgt at give den IP-adressen Se i vores IP ark hvorfor vi netop har valgt denne adresse. Der var en vigtig ting omkring Subnet Mask vi faldt over som illustreret på billedet i siden. Det er kun muligt at vælge fra /24 netværk og op. Det er uhensigtsmæssigt hvis man har brug for et subnet som indeholder mere end 254 brugbare IP-adresser. DHCP Server Setting har vi Disabled (slået fra) da vi bruger G4APP som DHCP server og kun ønsker én DHCP server på vores netværk. Hvis vi ønskede adgangspunktet skulle fungere som DHCP havde vi Enabled (slået til) DHCP server. Dog er konfigurationen meget basal og åbner ikke muligheder for fx flere puljer (pool) af IP adresser eller excluded IP-adresser som man ser på en DHCP server der er sat på Windows eller Unix. Side 40 af 84

42 Man kan i flere Linksys modeller finde et fandeblad der hedder AP Mode som det kan ses på nedenstående illustration. Der har man mulighed for at bruge det til andet end et adgangspunkt. AP Client kan bruges hvis man har et dataanlæg hvor der ikke forefindes trådløst netkort eller mulighed for at trække kabel. Med et kabel fra maskinen til det trådløse adgangspunktet vil sikre en forbindelse til et trådløst netværk. Wireless Repeater bruges steder hvor man har brug for at udvide dækningen af trådløst netværk og ikke har mulighed for kabelføring. Hvis man havde brug for en større dækning og havde mulighed for kabling til alle sine adgangspunkter, ville man give dem det samme navn og dele dem ind på forskellige frekvens områder så de ikke blokker signalet for hinanden. Hvis ikke de bruger forskellige kanaler og sidder tæt på hinanden vil det give en del forstyrrelse og fejl som i sidste ende medfører mindre båndbrede. Wireless Bridge kan bruges hvis der ikke er mulighed for kabling mellem to geografiske locations. Dog skal afstanden være meget kort, ellers skal der investeres i kraftigere antenner, retnings bestemte antenner eller en forstærker til at forstærke signalet. Side 41 af 84

43 Under fanebladet Advanced Routing er NAT som default Enabled da den som default er sat op som en router. Da vi ikke har brug for det går vi ind og vælger Disabled. Det ændre ikke rigtig noget for os om det er slået fra eller til, da vi ikke kommer til at bruge internet(wan) porten i adgangspunktet. For god ordens skyld er det en dum ting at noget er aktiveret når det ikke bliver brugt. Som det kan ses er der også mulighed for RIP. Det får vi ikke brug for så det forbliver slået fra. Flere og flere amatør routere har denne mulighed for opdatering mod DynDNS.org eller TZO.com. Det er rigtig smart hvis man på sin private internet forbindelse ikke har en fast IP-adresse og man gerne vil kunne tilgå hjemme netværket andre steder fra. Kort sagt går routeren ind og opdatere en A record hver gang den får en ny IP. Det sker oftest hvis routeren har været slukket og internet udbyderen tildeler den en ny. Det betyder at hvis man bruger sin oprettede DNS (fx gruppe4.dyndns.dk) vil man altid kunne tilgå udstyre som er opstillet i hjemmet. Side 42 af 84

44 IT-Supporter is l.v vis. w www ww is l.v vis. w www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k.d dk o. l lojanuar 2010 is 21..v vis. w www ww Under fanebladet Wireless kan de erkvælges om den skal kører b, g g, n kkeller alle d dd k de samme muligheder. Eneste forskel er bånndbredden.. d sammen. De tre nævnte standarter til byder som ligger o o.. l lo l lo sis sis i i v v ~ ~50-144Mbit. Ulempen ved at kører Mixed forek kommer hvis en klient på henholdsvis ~5Mbit, ~22Mbit og..v..v ww ww w w som ikke understøtter hele w funktions s niveauet til b www802.11n loggerr på det trådløse netværk så sænkes w w eller g og derved sænkes båndbredden markant for alle brugere på netop dette adgangspunkt. (1) k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k Network.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k.d dk o. l o is l.v vis. w www ww k.d dk o. l o is l.v vis. w www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k udadtil når klienter søger efter trådløse netvæ Name(SSID) er adgangspunktets nav vn ærk er.d detkk dette navn.d dk o o..d Som en l l o o s som klienten får frem. Foris atslsnak kke med adgangspunktet kræver det man kend der SSID et. l i.v.v vr is.vifor at deaktivere SSID Broadcast så navnet w.er beskyttelse er der mulighed bare blankt. I de fleste ww w w w w wder err dog tale om en falsk ww ww de trådløse software bliver de slet ikke vist. programmer samt Windows indbygged sikker da hver gang en klient logger på et sådan netværk sendes SSID et i klar tekst lige meget om der er kryptering på forbindelsen eller ej. (2) k k.d.d dk dk o o.. l l is lo is lo.v.v vis vis.. w w w wer en vigtig ting hvis man befinder sig et sted hvor w Valg af frekvensw området der er ma ange adgangspunkter. ww ww ww Som vist på illustrationen kan man se e at de overlapper hinanden. Hvis man selv styre alle adgangspunkterne må man rundt og måle hvilket stederr man kan se mere end et adgangspunkt og tildele frekvensområderne kk (1) k så de lapper mindst muligt over hinan.dden..d k d lo sis lo. i v..v ww ww ww d lo sis lo. i v..v ww ww ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww k.d dk o. l o På dette adgangspunkt er der isimuligh sl ed for at vælge vv.forstyrrelser. w på netværket. der forekommer hyppige www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww dkk lo..d Auto så den selv Side 43 af 84 k.d dk o. l o kan finde ud iaf as atl skifte kanal.v vis. w www ww k.d dk o. l is lo.v vis. w www ww dkk lo..d hvis

45 Ved Wireless Security kan der vælges om adgangspunktet skal kører med kryptering til klienten og hvilken. Godkendelsen af klienten der logger på sker ved hjælp af en four-way challenge handshake. (3) 1) Klienten sender en authentication forespørgsel til adgangspunktet. 2) Adgangspunktet sender en streng tilbage til klienten. 3) Klienten skal nu kryptere strengen med koden som er tastet ind på klienten og sende det til adgangspunktet. 4) Adgangspunktet dekryptere strengen og sammenligner det med strengen som blev sendt til klienten første gang. Alt efter om de er ens eller forskellige sender adgangspunktet nu enten et negativ eller positiv svar tilbage til klienten. WEP var den første krypterings algoritme der blev lavet i 1997 som siden har vist sig at være meget usikker idet der findes værktøjer og metoder som kan bryde den på ganske få sekunder. WPA og WPA2 tilbyder en lidt bedre sikkerhed end WEP da den salt er den krypterede nøgle med SSID navnet. Derfor vil den samme kode på to adgangspunkter med forskelligt SSID ikke være ens. (4) Grunden til man ser flere og flere hashes af password og krypteringere der bliver salt et med et brugernavn er de værktøjer og metoder der hele tiden udvikles til at bryde dem. Udviklingen af rainbow tables har givet et nyt perspektiv, når man har snakket om hvor lang tid det tager at bryde en kode. Et eksempel kunne være den måde Windows server 2003 hasher de passwords som ligger i Active Directory. Det er en bestemt algoritme som er brugt hver gang som ikke medtager tilfældige værdier såsom brugernavn. En rainbow table til det kan tage op til flere måneder at lave men når den først er lavet tager det gerne mellem 5 og 20 sekunder at bryde sådan et password hvorimod hvis man bruger den gamle bruteforce metode kan tage flere dage. Rainbow tables fungere ved at den udregner en masse komplekse algoritmer som kan bruges til at finde passwordet eller noget som ligger meget tæt på og jo mere tid man bruger på at lave sine rainbow tables jo mere præcis er den. De ligger tilgængelige på nettet så alle frit kan downloade dem. Side 44 af 84

46 Wireless MAC Filter er mulighed for at tillade bestemte MAC adresser at komme på eller nægte dem adgang. Læg mærke til Prevent og Permit ligger meget tæt op af hinanden men er antonyme og har den direkte modsatte funktion af hinanden. Opsætning af USB harddisk og rettigheder. I faneblade Storage bliver USB drev listet som vist på nedenstående illustration. Inden vi laver et share vil vi gå i Administration for at oprette en bruger til formålet. I Administration har vi muligheden for at ændre, slette og oprette nye grupper og brugere. Side 45 af 84

47 Vi opretter nu en gruppe der hedder backup med passende beskrivelse gruppe til backup. Vi laver en bruger kaldet backup og ligger ind i gruppen backup. Kodeordet er sat til gruppe4backup! I tilfælde hvor man opretter kodeord som man sjældent skal taste ind er det en fordel at bruge et så komplekst kodeord som muligt. Det vil øge sikkerheden i tilfælde af nogen skulle prøve at bryde ind. Netop det er vigtigt i dette tilfælde da det er en backup af filer fra fil serveren hvor der kunne ligge sårbare data hvis det kom i forkerte hænder. Eksempler kunne være pris tilbud på en kontrakt, kildekode til programmer udviklet af firmaet og strategier mod konkurrerende virksomheder. Vi går tilbage til fanebladet disk og vælger Create Share I Display Name har vi sat et dollar tegn efter teksten. Dette er endnu en sikkerhedsforanstaltning. Med et dollar tegn efter bliver sharet skjult så hvis det skulle lykkes nogen at få adgang vil de ikke kunne se nogen filer eller mapper. For at kunne se i backup mappen kræver det man kender stien. I vores tilfælde er den \\ \backup$ Der er sat flueben i Share entire Partition da harddisk ikke skal bruges til andet end backup. Det ville også være uklogt at bruge harddisken til noget som helst andet når den bliver brugt til backup. De par håndøre det ville koste at købe en ekstra er klogt givet ud i forhold til hvis en bruger får slettet vigtige data som ikke kan trækkes ud af sikkerhedskopien. Vi har samtidig tilføjet gruppen backup til Groups with Access så den gruppe med tilhørende bruger vi lavede tidligere har adgang. Side 46 af 84