Forebyggelse af hjertestop med

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af hjertestop med"

Transkript

1 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer) 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(2)

2 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer) en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering URL: Emneord: Medicinsk Teknologivurdering, KUMTV, MTV, ICD-behandling, primær profylaktisk ICDbehandling, forebyggende hjertestopbehandling, ICD, Implantable Cardiac Defebrillator, Sudden Cardiac Death, hjerteinsufficiens, klinisk effekt, økonomiske omkostninger, livskvalitet, psychosocial issues Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 11. juni 2008 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, august 2008 Kategori: Rådgivning Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: Schultz Grafisk Elektronisk ISBN: Elektronisk ISSN: Denne rapport citeres således: Pehrson S & Køber L Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer) en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008; 1(2) Serietitel: Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering Serieredaktion: Finn Børlum Kristensen, Mogens Hørder, Stig Ejdrup Andersen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under publikationer og udgivelser

3 Forord Primær forebyggende behandling med Implantable Cardiac Defibrillators (ICD) er en potentiel ny og omfangsrig behandling til patienter, der har formodet høj risiko for hjertestop. Spørgsmålet er, hvilken nytte behandlingen har klinisk, for patienternes hverdag og i et bredere sundhedspolitisk perspektiv. Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health (CADTH) publicerede i marts 2007 en medicinsk teknologivurdering om primær forebyggende behandling med ICD til patienter i højrisiko. Titlen lyder: Implantable Cardiac Defibrillators for Primary Prevention of Sudden Cardiac Death in High Risk Patients: A Meta-Analysis of Clinical Efficacy, and a Review of Cost-Effectiveness and Psychosocial Issues. Den canadiske rapport undersøger gennem en systematisk litteraturgennemgang den kliniske effektivitet, omkostningseffektiviteten og psykologiske og etiske aspekter ved behandlingen. Formålet med denne kommentering er kritisk og kortfattet at formidle den canadiske rapports resultater, og vurdere hvorvidt disse kan overføres til dansk kontekst. Denne rapport og de faglige konklusioner udgør faglig rådgivning til belysning af den samlede dokumentation af primær forebyggende ICD-behandling. Rapporten vil blandt andet indgå som et bidrag til Sundhedsstyrelsen løbende arbejde med specialeplanlægning. Før rapportens udgivelse er den gennemgået redaktionel behandling i enhed for Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Derudover skal det oplyses at forfatternes habilitetserklæringer er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke forfatterne for deres arbejdsindsats. Rapporten indgår i en ny serie fra Sundhedsstyrelsen, hvor udenlandske MTV-rapporter kort og overskueligt kommenteres og sættes ind i en dansk kontekst. Herved kan den betydelige internationale produktion af MTV-resultater nyttiggøres og stilles til rådighed for danske beslutningstagere og sundhedsprofessionelle. Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Juni 2008 Finn Børlum Kristensen Chef for medicinsk teknologivurdering 3 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

4 Forfatterliste Forfattere: Steen Pehrson Overlæge dr. med. Hjertemedicinsk afdeling, B Hjertecenteret, Rigshospitalet Lars Køber Professor, overlæge dr. med. Hjertemedicinsk afdeling, B Hjertecenteret, Rigshospitalet Projektleder: Britta Bjerrum Mortensen Akademisk medarbejder, cand.scient.anth., sygeplejerske Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Redaktion: Finn Børlum Kristensen Chef for medicinsk teknologivurdering, Ph.D., adj. professor Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Stig Ejdrup Andersen Overlæge, Ph.D. Klinisk Farmakologisk Enhed Bispebjerg Hospital København Mogens Hørder Dekan, professor, dr. med. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet 4 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

5 Indhold Forord 3 Forfatterliste 4 1. Indledning Formål med KUMTV en Internationale kliniske retningslinjer for primær ICD-behandling 8 2. CADTH-rapporten Formål og metoder Klinisk effekt på mortalitet og ICD-relaterede bivirkninger Effekt på mortalitet Uønskede hændelser Økonomiske forhold Litteraturgennemgang af økonomiske studier Økonomiske konsekvenser (Budget impact analysis) Etiske og psykologiske aspekter CADTH-rapportens diskussionsafsnit CADTH-rapportens konklusioner Diskussion vurdering af CADTH-rapporten CADTH-rapporten i et dansk perspektiv Aktuel dansk praksis CADTH-rapportens konklusioner i dansk sammenhæng Konklusion 18 Referencer 19 Bilag 1 20 ICD-enheden en indopereret ulykkesforsikring 20 5 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

6 1. Indledning Pludselig død som følge af hjerterytmeforstyrrelse (hjertestop) udgør den hyppigste årsag til dødsfald relateret til hjertesygdom. I Danmark har man en årlig forekomst af hjertestop udenfor hospitalerne på ca hjertestop (1). Af disse vil kun ca. 5 % overleve mere end 6 måneder. Den almindeligste bagvedliggende tilstand er iskæmisk hjertesygdom som følge af åreforkalkning i kranspulsårerne. En betydelig andel af patienterne har andre hjertesygdomme som fx hjertepåvirkning pga. for højt blodtryk, diabetes, hjerteklapsygdom eller en række medfødte eller erhvervede hjertemuskelsygdomme under ét kaldet non-iskæmisk hjertesygdom. Foranstaltninger til at modvirke pludselige dødsfald relateret til hjertesygdom omfatter bl.a.: Forebyggende indsatser mod iskæmisk hjertesygdom (livsstilspåvirkninger, blodtryksregulation, nedbringelse af forhøjet kolesterolværdi) Medicinsk behandling af iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt Indførelsen af hjertestartere på strategiske steder i det offentlige rum og på større arbejdspladser Indoperation af pacemakerlignende implantable cardioverter defibrillatorer (ICDenheder). En ICD kan registrere abnorme og potentielt livstruende rytmeforstyrrelser og behandle rytmeforstyrrelserne med et elektrisk stød eller med hurtig, ikke-mærkbar hjertestimulation. ICD-enheder har i Danmark hidtil overvejende været anvendt til patienter, som har haft en potentielt livstruende rytmeforstyrrelse (2). Dette kaldes sekundær forebyggende (profylaktisk) indikation. Pga. den dårlige overlevelse ved hjertestop har der de seneste 10 år været en stigende interesse for primær forebyggende ICD. Her er indikationen en formodet høj risiko for hjertestop som følge af den bagvedliggende hjertesygdom hos en person, som (endnu) ikke har haft livstruende rytmeforstyrrelse. Indikationen ved primær forebyggende ICD-behandling vil være rettet mod meget store patientgrupper indebærende et betydeligt ressourcebehov. Helhedsproblemet omkring primær forebyggende ICD-behandling skal ses i lyset af, at der, efter de internationale retningslinjer, er indikation for denne behandling til et stort antal patienter med hjertesvigt og nedsat hjertepumpefunktion. Samtidigt kan der være usikkerhed om den faktiske nytte af behandlingen, såfremt den vinder større udbredelse. Der er bl.a. et misforhold mellem gennemsnitsalderen for patienter, som har indgået i de videnskabelige undersøgelser (60 år), og den gennemsnitlige alder for patienter i en dansk hjertesvigtspopulation (73 år). Ifølge de danske kliniske retningslinjer anbefales forebyggende ICD-behandling til patienter med hjertesvigt på baggrund af iskæmisk hjertesygdom. Patienter med hjertesvigt af anden årsag end iskæmisk hjertesygdom anbefales i dag ikke forebyggende ICD-behandling. Dette uddybes senere i herværende rapport. Litteraturen vedrørende forebyggende ICD-behandling er gennemgået i en canadisk MTV-rapport, som der redegøres for i det følgende. 7 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

7 1.1 Formål med KUMTV en I marts 2007 publicerede The Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health (CADTH) en Health Technology Assessment Report (MTV-rapport) om primær forebyggende ICD til højrisiko patienter (4). Sundhedsstyrelsens enhed for Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering har forespurgt undertegnede forfattere om et resumé og en kommenteret redegørelse af rapportens indhold. Formålet med kommenteringen er kritisk at redegøre for den canadiske rapports indhold i form af dokumentation for overlevelsesgevinst ved primær forebyggende ICD-behandling, sundhedsøkonomi samt psykologiske og etiske aspekter. Derudover diskuteres rapportens konklusioner i forhold til dansk sammenhæng. I bilag 1 gives der en kortfattet redegørelse om ICD-enheder samt begreber knyttet til behandlingen. 1.2 Internationale kliniske retningslinjer for primær ICD-behandling De internationale retningslinjer på området er senest formuleret i en omfattende artikel fra 2006, hvor American College of Cardiology, American Heart Association og European Society of Cardiology har publiceret fælles guidelines indenfor behandling af livstruende rytmeforstyrrelser og forebyggelse af pludselig død som følge af hjertesygdom (eng. sudden cardiac death) (3). Ved iskæmisk hjertesygdom anbefales primær forebyggende ICD til patienter, som opfylder følgende: Tidligere myokardieinfarkt (mindst 40 dage forinden) Nedsat hjertepumpefunktion, udtrykt som LVEF 1 mindre end eller lig med % Symptomgivende lettere til moderat hjertesvigt (symptomgrad NYHA 2 klasse II eller III) I optimal medicinsk hjertesvigtbehandling Forventet yderligere levetid med et rimeligt funktionsniveau på mere end ét år. Anbefalingen er en klasse I-indikation med evidensniveau A, hvilket er den stærkeste anbefaling fra en guideline-komité. For non-iskæmisk hjertesygdom er anbefalingen nogenlunde tilsvarende: Non-iskæmisk kardiomyopati med nedsat hjertepumpefunktion, udtrykt som LVEF mindre eller lig med % Symptomatisk lettere til moderathjertesvigt (symptomgrad NYHA klasse II eller III) Optimal medicinsk hjertesvigtbehandling Forventet yderligere levetid med et rimeligt funktionsniveau på mere end ét år. Anbefalingen er klasse I indikation med evidensniveau B, hvilket er den stærkeste anbefaling. Evidensniveauet angiver dog, at der ikke foreligger flere randomiserede studier på dette område. 1 LVEF=Left Ventricular Ejection Fraction 2 NYHA=New York Heart Association 8 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

8 2. CADTH-rapporten CADTH-rapporten er på 33 sider samt 15 appendices, som uddyber metoderne ved litteratursøgningen og -udvælgelsen samt opstiller en række nøgleparametre for utilsigtede hændelser ved ICD-behandling og for sundhedsøkonomi (http://www.cadth.ca/ media/pdf/471_icd_ov_e.pdf). 2.1 Formål og metoder Formålene med CADTH-rapporten er at informere beslutningstagere indenfor sundhedsvæsenet om evidensniveauet for den kliniske effekt af ICD-behandling, at redegøre for omkostningseffektivitet ved primær forebyggende ICD-behandling sammenlignet med konventionel medicinsk behandling og at beskrive de økonomiske konsekvenser ved primær forebyggende ICD-behandling af højrisiko patienter. Endvidere er et formål at gennemgå de etiske og psykosociale aspekter forbundet med ICD-behandling. Litteratursøgningen er udført i store medicinske databaser fra 1980 og fremefter indenfor tre områder: Studier omhandlende klinisk effekt på samlet mortalitet og mere specifikt på pludselig død Undersøgelser vedrørende omkostningseffektivitet Etiske og psykosociale undersøgelser. For hvert af områderne er opstillet udvælgelseskriterier. For publikationer vedrørende klinisk effekt og sundhedsøkonomi forudsættes det, at der er tale om primær forebyggende ICD-behandling, og at denne bliver sammenlignet med konventionel medicinsk behandling. Til belysning af klinisk effekt kræves det, at designet er en randomiseret klinisk undersøgelse. Relevante effektmål er mortalitet uanset årsag, evt. fordelt på iskæmiske og non-iskæmiske patientgrupper samt andelen af pludseligt døde, også fordelt på samme diagnostiske undergrupper. Økonomianalysernes design omfatter cost-minimization, cost-effectiveness (omkostningseffektivitet), cost-utility og costbenefit analyser. For litteratur vedrørende etiske og psykosociale undersøgelser formodedes der kun at foreligge få publikationer, og man begrænser sig til litteratur offentliggjort efter 1995, uanset om indikationen for ICD-anlæggelse var primær eller sekundær forebyggende. Herefter gennemgår rapporten hvert af de tre områder og redegør for økonomiske konsekvenser af primær forebyggende ICD-behandling. Endelig følger en diskussion og en konklusion. I gennemgangen nedenfor følges samme afsnitsinddeling. 2.2 Klinisk effekt på mortalitet og ICD-relaterede bivirkninger Effekt på mortalitet CADTH-rapporten inkluderer 10 kliniske undersøgelser, som er af passende høj kvalitet og omfatter mere end 7000 patienter. Alle undersøgelser er sponseret af industrien og gennemført i den vestlige verden. Patienterne har alle nedsat hjertefunktion (målt som nedsat uddrivningsfraktion, LVEF < 35 %) og klinisk hjertesvigt i moderat grad (NYHA klasse 2-3) eller tidligere oplevet myokardieinfarkt. Effekten på total mortalitet er præsenteret ved en metaanalyse af 5800 patienter (iskæmisk og non-iskæmisk hjertesygdom). Metaanalysen viser en signifikant reduktion i 9 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

9 mortalitet, men også en signifikant heterogenitet. Det vil sige, at de enkelte studier giver så forskellige resultater, at de ikke kan sammenlægges uden risiko for fejltolkning. Dette afspejler formentlig inklusion af forskellige patientpopulationer. Derfor er der i CADTH-rapporten foretaget en analyse (random-effect model) for at estimere den poolede effekt af ICD-behandling. Der findes en reduktion på 28 % (konfidensinterval 9-44 %) i mortalitet, hvilket svarer til, at der skal behandles 15 patienter (fra 10 til 45) for at redde ét liv i løbet af den gennemsnitlige tid undersøgelserne varer (number needed to treat (NNT) = 15). Generelt er det svært at udtale sig nærmere om, hvor lang tid der skal gå før at der er reddet et liv, da undersøgelserne i metaanalyserne ikke har samme varighed. NNT opgøres derfor over en estimeret tid ud fra længden af de undersøgelser, som indgår i de enkelte analyser. For patienter med iskæmisk hjertesygdom findes ved analyse af 6 af de 10 studier en reduktion i mortalitet, men igen er der signifikant heterogenitet mellem studierne. Ved en random-effect model findes 32 % reduktion (grænse signifikant, konfidens interval -1 til 54 %; p=0.06) i mortalitet. Den estimerede absolutte risikoreduktion er 7 %, og NNT kan beregnes til 13, men der er ikke signifikant effekt i denne subgruppe. For patienter uden iskæmisk hjertesygdom er der kun tre studier, og metaanalysen viser en reduktion i mortalitet på 24 % (ikke signifikant, konfidensinterval -6 til 46 %, p=0.11). Disse tre undersøgelser viser ikke heterogenitet, således at forskelle mellem undersøgelserne kan tages som udtryk for tilfældigheder. Den estimerede absolutte risikoreduktion er 5 %, og NNT beregnes til 22, men igen er der ikke statistisk signifikant forskel. Det skal bemærkes, at den største undersøgelse (SCD-HeFT undersøgelsen), som inkluderer patienter med både iskæmisk og non-iskæmisk hjerteinsufficiens, ikke er med i analyserne for de to grupper enkeltvis, da det ikke er muligt at ekstrahere de nødvendige data. Dette har betydning for, om resultaterne er signifikante, men ikke væsentlig betydning for vurderingen af effekten af ICD-behandling, da resultaterne er stort set identiske med en relativ reduktion i mortalitet på %. Effekten på pludselig død er statistisk signifikant i en metaanalyse af alle undersøgelserne med en reduktion på 67 % (p< , konfidensinterval 56 til 75 %). Der var homogenitet mellem undersøgelserne. For både patienter med og uden iskæmisk hjertesygdom findes den samme gavnlige effekt af forebyggende ICD-behandling til forebyggelse af pludselig død. NNT er beregnet til 14 (12 for patienter med iskæmisk hjertesygdom og 28 for patienter uden iskæmisk hjertesygdom) Uønskede hændelser I CADTH-rapporten er gennemgået de bivirkninger, som er fundet i de 10 kliniske undersøgelser. Generelt nævnes komplikationer i forbindelse med implantation af ICD, samt ICD-relaterede komplikationer ved opfølgning i form af infektioner og uønskede ICD-stød. Det pointeres, at uønskede hændelser ikke er opgjort systematisk i alle undersøgelser, og visse komplikationer (f.eks. uønskede stød) er ikke opgjort i alle undersøgelser. 2.3 Økonomiske forhold Litteraturgennemgang af økonomiske studier Der er syv økonomiske undersøgelser, som er af en så tilfredsstilende kvalitet, at de indgår i CADTH-rapporten. Disse undersøgelser vurderer effekten over en periode på 2-4 år, eller estimeret til et livsforløb (resterende levetid). Effekter er angivet som vundne leveår, eller som vundne kvalitetsjusterede leveår (QALYs). Ved brug af begrebet 10 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

10 kvalitetsjusteret leveår (QALY) nedjusteres værdien af et leveår pga. den bagvedliggende sygdom. Ved beregning af prisen på 1 QALY er den kvalitetsmæssige værdi af et leveår derfor afgørende. Jo lavere værdi jo højere pris per vundet QALY. Eksempelvis kan man bedømt ud fra en livskvalitetsundersøgelse sætte værdien af ét leveår for en gennemsnitlig hjertesvigtspatient til 0,75 år af en rask persons liv. I analyserne er angivet Incremental Cost-Effectiveness Ratio (ICER) som er de øgede omkostninger ved ICD-behandling for at opnå en ekstra effektenhed (f.eks. kvalitetsjusteret leveår) sammenlignet med almindelig behandling (5). I de opgjorte referencer er der dels regnet på faktiske tal fra de enkelte undersøgelser og dels udført følsomhedsundersøgelser. Dette vil sige, at man har lavet statistiske modeller for at se hvilken betydning ændring af nogle variable vil medføre på effektparameteren (f.eks. omkostninger ved ICD-behandling per reddet liv over en vis tidsperiode). Resultaterne baseres på få undersøgelser, som viser meget forskellige resultater. Prisen for et vundet leveår varierer fra til US$, mens prisen for en QALY varierer fra til US$ hos patienter med svært reduceret hjertefunktion. Det anføres dog, at der er et stort problem, idet ICD-behandling i visse af undersøgelserne ikke har en gavnlig effekt på mortalitet, hvorfor prisen for et vundet leveår bliver uendelig høj. For patienter med lidt bedre hjertefunktion (uddrivningsfraktion fra %) er prisen for et vundet leveår ca US$, mens den er over US$, såfremt hjertefunktionen er endnu højere. Der er ingen relevant opdeling for patienter med og uden iskæmisk hjertesygdom. Rapporten beskriver en del forskellige følsomhedsanalyser, som er foretaget for at beregne, hvor robuste de fundne omkostningsestimater er. Endvidere vurderes betydningen af prisnedsættelse på ICD-enhed, ændring i livskvalitet, samt effekten af ICDbehandling på mortaliteten. De faktorer, som har størst effekt på omkostningseffektiviteten ved ICD-behandling, er prisen for ICD-enheden, implantationsudgifter, samt patientens forventede levetid og livskvalitet Økonomiske konsekvenser (Budget impact analysis) I rapporten er der foretaget en analyse af de økonomiske konsekvenser af forebyggende ICD-implantation for sundhedsbudgettet i Canada. Analysen bygger på en række antagelser: Antallet af personer, som har en indikation for forebyggende ICD, anslås til med nye tilfælde per år for patienter med iskæmisk hjertesygdom svarende til en af de refererede undersøgelser (MADIT-2). Disse tal omfatter altså ikke patienter uden iskæmisk hjertesygdom Antallet af implantationer, som det er muligt at foretage hvert år, anslås at stige lidt hvert år, så der kan implanteres mellem og ICD-enheder årligt Medicinudgifter er ens for patienter med og uden ICD Udgifter til ICD-implantation beregnes ud fra de udgifter, som hospitaler og provinser afholder Forventet restlevetid bliver estimeret til i gennemsnit at være 7 år, hvilket medfører at udgifter til batteriskift indgår i analyserne Afledte udgifter (patientkontrol, ambulancekørsel etc.) er anslået ud fra tal fra Ottawa Inflationen er sat til 3 %. 11 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

11 Den samlede udgift for ICD-behandling af en patient i 7 år bliver beregnet til C$. Beregninger for totale udgifter vil på 5 år blive ca. 835 millioner C$ og på 7 år ca. 1 milliard C$. Der sker en stigning i år 6 og 7 pga. udgifter til batteriskift. I beregningerne tager man kun højde for nye implantationer i de første 5 år. I de efterfølgende år skal der således både implanteres nye tilfælde og udføres batteriskift, så det totale antal ICD-enheder, som skal implanteres stiger abrupt med ca efter 5 år. 2.4 Etiske og psykologiske aspekter Litteraturen vedrørende etiske aspekter er sparsom kun otte referencer bliver inddraget i rapporten og består overvejende af oversigtsartikler. Rapporten nævner nogle etiske forhold: ICD-behandling adskiller sig fra medicinsk behandling på det væsentlige punkt, at ICD en er indopereret. Hvis en ICD-enhed får en fejlfunktion, eller giver patienten utilsigtede stød, er det ikke ligetil at afbryde behandlingen på samme måde, som en lægemiddelbehandling umiddelbart kan stoppes, hvis der er bivirkninger. Bl.a. dette nødvendiggør omhyggelig patientinformation, ikke mindst ved primær forebyggende ICD-indikation, hvor der bør orienteres om risiko for reduceret livskvalitet ved bivirkninger eller komplikationer. Dette omfatter også en diskussion med patienten om ICD-deaktivering (at man slukker for den ) og evt. operativ fjernelse, hvis patienten ikke længere har gavn af ICD-behandlingen. ICD-behandling er kostbar, og en mere udbredt anvendelse af primær forebyggende ICD-behandling nødvendiggør ressourceallokering til området. I mange lande er der en restriktiv indstilling til primær forebyggende ICD-behandling. Dette kan bringe lægen i et etisk dilemma i forhold til patienten ved på den ene side at skulle være patientens advokat og give den bedst tænkelige behandling, og på den anden side at være gate-keeper for en udgiftstung, mere udbredt brug af ICD-behandling. Publikationerne omhandlende de psykologiske aspekter af ICD-behandling er relativt få. CADTH-rapportgruppen finder to randomiserede undersøgelser og et systematisk review. I den ældre CABG Patch Trial, hvor ICD en (et teknisk forældet system) bliver indopereret i forbindelse med koronar bypass operation, finder man, at en større andel af patienterne i kontrolgruppen, føler en forbedret fysisk helbredsstatus og en højere grad af psykologisk velbefindende sammenlignet med ICD-gruppen. ICD-bærere, som fik ICD-stød har en dårligere livskvalitet. Disse resultater diskuteres, det anføres at forebyggende ICD-behandling generelt ikke på kort sigt forbedrer livskvalitet (QoL); det er ikke overraskende, at en ICD specielt hvis stød afgives påvirker QoL i negativ retning. At ICD-populationen har en dårligere QoL-score kan dog også skyldes, at netop patienter, som får stød, er mere syge end patienter, som ikke får stød og af den grund har en ringere livskvalitet. I undersøgelsen foreligger der kun komplette QoLdata for 54 % af patienterne. Dette kan bidrage til bias, da ubehagelige ICD-stød vil kunne motivere patienterne til at udfylde spørgeskemaerne vedrørende livskvalitet. Den anden undersøgelse, AMIOVIRT, er en randomiseret multicenterundersøgelse, hvor patienter med non-iskæmisk kardiomyopati bliver randomiseret til ICD eller medicinsk antiarytmisk behandling med amiodaron. I denne mindre undersøgelse findes ingen signifikante forskelle mellem de to grupper ved undersøgelsens start eller efter et år. 12 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

12 De almindeligste psykologiske problemer efter ICD-implantation er angst, depression, frygten for ICD-stød og frygten for at dø. Hyppigheden af ICD-stød og nylige stød er knyttet til tilstedeværelsen af angst. De fleste ICD-patienter har tilknytning til støttegrupper eller kontaktmulighed til ICD-ambulatorier. Dette anses af mange for et væsentligt tilbud, men der mangler undersøgelser, som dokumenterer det gavnlige ved disse interventioner. Mange ICD-patienter vil opleve at deres livsudfoldelse bliver begrænset: Påvirkning af ægteskabet, bekymringer for seksuallivet og restriktioner for bilkørsel (dog kun hvis der har været relevant ICD- terapi), kan opleves som en påtvungen reduktion af den personlige frihed (6). 2.5 CADTH-rapportens diskussionsafsnit Rapporten fremhæver 3 kliniske delkonklusioner: De undersøgte patienter har en meget høj dødelighed 25 % i kontrolgruppen vs. 18 % i ICD-gruppen i løbet af en 3-årig periode Patienter med iskæmisk hjertesygdom har højere dødelighed end patienter uden iskæmisk hjertesygdom, og total mortalitet falder relativt med 32 % ved ICDbehandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom sammenholdt med 24 % for patienter uden iskæmisk hjertesygdom (ingen af disse subgruppe-analyser er dog signifikante) For den samlede patientpopulation reduceres mortaliteten med 28 %, mens pludselig død reduceres med 67 %. Disse fund understøtter, at forebyggende ICD-behandling til hjertepatienter med nedsat pumpefunktion vil redde liv. Bivirkningerne ved ICD-behandling er i litteraturen ikke tilstrækkeligt belyst, og CADTH-rapportens forfattere kan ikke konkludere, hvor stort problemet reelt er. Der er dog ingen tvivl om, at ICD-behandling kan medføre svære bivirkninger, og fra blev der til FDA 3 rapporteret 3 % alvorlige funktionsforstyrrelser. CADTH-rapportens diskussion af de økonomiske betragtninger fokuserer på 3 punkter af særlig betydning for den økonomiske omkostningseffektivitet af ICD-behandling: Den mortalitetsreducerende effekt af ICD-behandling ICD-relaterede udgifter Patienternes livskvalitet. Den mortalitetsreducerende effekt varierer fra undersøgelse til undersøgelse, og i CADTH-rapporten skelnes mellem patienter med og uden iskæmisk hjertesygdom. Prisen for 1 QALY varierer således ud fra hvilket studie, der ligger til grund for analysen. For patienter uden iskæmisk hjertesygdom er der kun anvendt et studie til beregningerne (Definite undersøgelsen). Beregninger af omkostninger per vundet leveår eller QALY bygger på den antagelse, at gevinsten, over relativ kort tid (2-4 år), kan ekstrapoleres til den resterende levetid. Hvis effekten ikke fortsætter i de resterende leveår vil omkostningen for et vundet leveår stige betydelig. Således har en af referencerne beregnet, at hvis ICER skal holdes på < US$ skal levetiden for en ICD være mindst 6 år. 3 FDA=Food and Drug Administration 13 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

13 De ICD-relaterede udgifter er høje på kort sigt. Overlever patienten f.eks. kun 1 år, bliver behandlingen uforholdsmæssig dyr. I de anvendte undersøgelser bliver restlevetiden estimeret til at være mellem 7 og 13.5 år. Om ICD-batteriet holder 5 eller 7 år er ikke afgørende for ICER. Patienternes livskvalitet er ikke målt i de økonomiske modeller, og det er forudsat, at den ikke ændres nævneværdig ved ICD-behandling. 2.6 CADTH-rapportens konklusioner I CADTH-rapporten konkluderer forfatterne, at forebyggende ICD-behandling er effektiv til at reducere mortaliteten og særligt risikoen for pludselig død hos patienter med høj risiko for kardiovaskulær død. For at redde 1 liv skal der i gennemsnit implanteres 14 ICD-enheder, 12 hos patienter ved iskæmisk hjertesygdom og 28 hos patienter uden iskæmisk hjertesygdom (NNT på hhv. 12 og 28 over en periode på ca. 3 år). Behandlingen er forbundet med en visse komplikationer, først og fremmest infektioner og utilsigtede stød fra ICD-enheden. Da alle analyser stammer fra randomiserede undersøgelser, kan effekten være anderledes for patienter, som vil blive tilbudt behandlingen i hverdagen. Eksempelvis kan ICD-enheder eller elektroder være behæftet med fejl, der ikke er set i de randomiserede undersøgelser. Sådanne hændelser er beskrevet i CADTH-rapporten. De økonomiske betragtninger er hæmmet af få referencer, og meget varierende ICERværdier. Således varierer ICER fra til US$ for en vundet QALY. Beregningerne påvirkes af omfanget af ICD-enhedens mortalitetsreducerende effekt, hvis størrelse fortsat er usikker, ICD-omkostninger, (livs-)kvaliteten af et leveår hos modtagerne og om ICD-behandling medfører ændringer i denne. Der findes i den sammenhæng ikke undersøgelser, som beskriver ændringer i livskvalitet over tid for ICD-patienter. Hvis forebyggende ICD-behandling indføres i henhold til internationale rekommandationer vil det få en betydelig indflydelse på sundhedsøkonomien i Canada, og desuden er der også en risiko for at omkostningseffektiviteten vil se anderledes ud end i de randomiserede undersøgelser. For Canada er det beregnet at udgifterne over 7 år vil beløbe sig til over 1 milliard C$. 2.7 Diskussion vurdering af CADTH-rapporten CADTH-rapporten inddrager alle relevante publikationer. Resultater vedrørende den mortalitetsreducerende effekt er stringente og relevant opdelt for patienter med og uden iskæmisk hjertesygdom. Der er ingen tvivl om, at forebyggende ICD-behandling kan medføre en reduktion af dødelighed hos højrisiko patienter, men det påpeges helt korrekt, at ekstrapolation til den meget store ubehandlede patientpopulation kan være vanskelig. I CADTH-rapporten savner vi en diskussion af, at patienterne i de randomiserede studier var yngre end dem, man møder i den kliniske hverdag. De inkluderede patienter var ofte omkring 60 år, mens gennemsnitsalderen i f.eks. en dansk hjertesvigtspopulation er 73 år. En sådan forskel kan have en betydelig indflydelse på nyttevirkningen af forebyggende ICD-behandling. Det omtales ikke i CADTH-rapporten i hvilken grad biventrikulære pacemakere/icd-enheder anvendt til behandling af hjertesvigt også vil kunne reducere mortaliteten. Biventrikulær pacing er omtalt i Bilag 1 under ICD-typer. CADTH-rapporten pointerer, at vor viden vedrørende ICD-patienters livskvalitet og de eventuelle ændringer i denne over tid er mangelfuld. Det er en væsentlig konstatering, da der er bivirkninger ved ICD-behandling. Det står klart, at vurderingen af den 14 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

14 gavnlige effekt af forebyggende ICD-behandling ikke alene kan baseres på overlevelseskurver, men også må inddrage de psykologiske aspekter. I CADTH-rapporten tages der ikke stilling til, om forebyggende ICD-behandling er værd at indføre. Det kan umiddelbart skuffe, men en sådan vurdering kræver en stillingtagen til hvor høj en ICER-værdi, der er acceptabel. Fra politisk-administrativ side gives sjældent klare udmeldinger på dette område. En ofte set værdi i amerikansk litteratur er US$ per vundet leveår, men den store variation i de beregnede ICERbeløb gør det ikke muligt at få en klar opfattelse af omkostningseffektiviteten i en sådan sammenhæng. I rapporten er der beregnet hvad det vil koste at indføre forebyggende ICD-behandling i Canada, men det skal pointeres at det anførte beløb på C$ 1.05 milliard over 7 år ikke, er den samlede udgift, hvis alle med indikationen skulle modtage ICD-behandling. I CADTH-rapporten er beløbet beregnet ud fra, hvad forfatterne har anslået er realistisk at øge det nuværende antal ICD-implantationer med pr. år. Således er det ikke i fokus hvor stor en ubehandlet population, der egentlig eksisterer, da der kun regnes med en stigning svarende til antallet af nye patienter med iskæmisk hjertesygdom. I CADTH-rapporten tages der ikke stilling til, hvorledes stigningen i ICD-implantationer skal organiseres. 15 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

15 3. CADTH-rapporten i et dansk perspektiv 3.1 Aktuel dansk praksis Aktuelt implanteres ICD på følgende centre: Gentofte, Odense, Rigshospitalet, Skejby og Ålborg. Kontrol af ICD-patienter foretages endvidere på hospitalerne i Esbjerg, Haderslev, Herning, Vejle og Viborg. Implantationer foretages overvejende på sekundær profylaktisk indikation, som i 2007 udgjorde 70% af samtlige 1. gangsimplantationer. I Østdanmark foretages såvel implantationer som kontroller på centrene, mens man i Vestdanmark udfører en del kontroller decentralt. Da mange ICD-patienter er i medicinsk hjertesvigtsbehandling, går de fleste patienter også til kliniske kontroller hos egen læge eller i hjertesvigtsambulatorier. Visse centre har en rehabiliterende ambulant funktion specifikt rettet mod ICD-bærere, fx i form af tilbagevendende informationsmøder for patienter og pårørende. 3.2 CADTH-rapportens konklusioner i dansk sammenhæng Den Canadiske rapport indeholder relevante oplysninger vedrørende udbygning af ICD-området, som vil være sammenlignelige med situationen i Danmark. Baseret på at der er ca. 6 gange så mange indbyggere i Canada som i Danmark, kan nogle beregninger fra CADTH-rapporten benyttes i en dansk kontekst. Det er dog generelt svært at overføre økonomiske beregninger fra et land til et andet, og følgende er et skøn, som bør tolkes med forsigtighed. Ud fra den canadiske rapports tal vil det f.eks. koste ca. 1 milliard DKR over en 7-årig periode at indføre forebyggende ICD i Danmark i henhold til de aktuelle internationale guidelines. Ligeledes vil antallet at 1.gangs-implantationer skønsmæssigt stige fra ca. 120/ per. mio. indbyggere per år til 300/per. mio indbyggere per år i løbet af de kommende år. Beløbets størrelse er kun sammenligneligt med danske forhold, såfremt man vælger at øge implantationsraten i Danmark svarende til 1/6 af den foreslåede for Canada. Det er vigtig at gøre sig klart, at dette beløb ikke vil dække andelen af ubehandlede patienter, som eksisterer i øjeblikket heller ikke i Danmark. I Danmark publicerede Dansk Cardiologisk Selskab i 2006 Retningslinjer for forebyggende ICD-behandling (7). I rapporten anbefales primær forebyggende ICD til patienter med iskæmisk hjertesygdom, nedsat hjertepumpefunktion udtrykt som LVEF mindre eller lig med 30 % og let til moderat symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse II eller III) trods optimal medicinsk behandling. Der anbefales 3 måneders afstand til myokardieinfarktet eller evt. revaskulariserende behandling. For tilsvarende patienter med non-iskæmisk hjertesygdom anbefales et afklarende nationalt studie, da rapportgruppen fandt at evidensgrundlaget var utilstrækkeligt. Et sådant nationalt studie med akronymet DANISH er i gang og inkluderer patienter med non-iskæmisk hjertesygdom og LVEF 35%, NYHA klasse II eller III samt NT-proBNP over 200 pg/ml. Som noget enestående vil der i DANISH blive lavet undersøgelse af livskvalitet over en 5-årig periode. DANISH vil desuden muliggøre økonomiske analyser baseret på dansk praksis og sundhedsøkonomi. Det er ikke forfatternes holdning, at aktuelle canadiske MTV-rapport giver anledning til en ændret strategi i Danmark. Evidensgrundlaget for livsforlængende effekt af primær forebyggende ICD-behandling til omtalte population af patienter med iskæmisk hjertesygdom er overbevisende. Endvidere kan det danske ICD-register fremover monitorere patientgruppen, så det løbende vil kunne vurderes om patienterne får relevant terapi i det omfang, som kan forudsiges ud fra de tilgrundliggende undersøgelser. Af 16 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

16 gode grunde foreligger der ikke en kontrolgruppe. Rapportens vurdering af et lavere evidensniveau for patienter med non-iskæmisk hjertesygdom falder fint i tråd med behovet for yderligere undersøgelser, som det netop sker i forbindelse med det igangværende DANISH-studie. I løbet af kort tid vil der komme mere præcise data fra Dansk Pacemaker- og ICD- Register vedrørende andelen af indopererede primær forebyggende ICD-enheder over tid. Registret har i mange år kunnet rapportere en nøjagtig status over antallet af ICD er, fordeling på ICD-typer, komplikationer, leverandører, sygehuse mm. Som noget nyt vil registret fremover også kunne levere follow-up data, som gør det muligt at følge både primær og sekundær forebyggende ICD-behandling. Registret har i mange år markeret sig internationalt og vil ved dets nationale follow-up data yderligere kunne levere unikke oplysninger om ICD-behandling i praksis. 17 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

17 4. Konklusion CADTH-rapporten giver et fint overblik om dokumentationen for nyttevirkningen af forebyggende ICD-behandling. Vor viden om psykologiske og etiske forhold er utilstrækkelige. De økonomiske konsekvenser ved at indføre forebyggende ICD-behandling er meget store. Forebyggende ICD-behandling er anbefalet i retningslinjer i Danmark for patienter med hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom, men behandlingen tilbydes ikke rutinemæssigt. Såfremt dette indføres, vil udgifterne på området stige markant. Det er ikke aktuelt at indføre forebyggende ICD-behandling til patienter med hjertesvigt uden iskæmisk hjertesygdom, idet det igangværende nationale DANISH studie skal afklare dette. 18 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

18 Referencer 1. Dansk Hjertestopregisters årsrapport Dansk Pacemaker og ICD-registers årsrapport 2006 eller Zipes DP, Camm AJ, Borggrefe M, Buxton AE, Chaitman B, Fromer M, Gregoratos G, Klein G, Moss AJ, Meyerburg RJ, Priori SG, Quinones MA, Roden DM, Silka MJ, Tracy C. ACC/AHA/ESC 2006 guidelines for management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force and the European Society of Cardiology Committee for Practice Guidelines (Writing Committee to Develop Guidelines for Management of Patients With Ventricular Arrhythmias and the Prevention of Sudden Cardiac Death). Europace 2006;8: Ho C, Li H, Noorani H, Cimon K, Tang A, Birnie D. Implantable cardiac defibrillators for primary prevention of sudden cardiac death in high risk patients: a meta-analysis of clinical efficacy, and a review of cost-effectiveness and psychosocial issues [Technology report no 81]. Ottawa: Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health; Kristensen, FB og Sigmung H. (red.) Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering, København: Sundhedsstyrelsen, Enhed for Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering, Sandøe E, Thomsen PEB, Nielsen JR. Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom. Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen. Dansk Cardiologisk Selskabs Klaringsrapport 2001; Haarbo J, Gustafsson F, Køber L, et al. Retningslinjer for forebyggende ICDbehandling. Cardiologisk Forum 2006;2:suppl. 19 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

19 Bilag 1 ICD-enheden en indopereret ulykkesforsikring ICD-enheder (implanterbare cardioverter defibrillatorer) er pacemakerlignende apparater, hvis primære funktion er at kunne behandle tilbagevendende, hurtige, livstruende rytmeforstyrrelser udgået fra hjertekamrene ventriklerne (fig. 1). En ICD kan ikke forhindre en rytmeforstyrrelse i at opstå men kan behandle den, når den indtræffer. Figur 1. ICD-enhed og elektrode. Selve ICD en er indopereret under huden under kravebenet og forbundet med op til 3 elektroder til hjertets kamre (fig. 2). Det meste af operationen foregår i lokalbedøvelsei, men kortvarig generel bedøvelse er påkrævet, når ICD-enheden testes. Under testningen fremkaldes kortvarigt ventrikelflimren (hjertestop), så man kan sikre sig, at ICDenheden afgiver et stød og vil fungere ved alvorlig rytmeforstyrrelse. 20 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

20 Figur 2. Røntgenbillede af hjerte og lunger hos patient med indopereret DDD-ICD. Fra ICD-enheden forløber en elektrode til højre atrium samt en ICD-elektrode til spidsen af højre ventrikel. På billedet til højre er de to elektrodeforløb tydeliggjort. Rytmeforstyrrelserne Ved ventrikelflimren (VF) udbredes de elektriske impulser kaotisk i hjertekamrene (ventriklerne), og tilstanden er forbundet med hjertestop, dvs. ophørt cirkulation. Ved ventrikulær takykardi (VT) udbredes de elektriske impulser organiseret i hjertekamrene (ventriklerne). Afhængig af hjertefrekvensen og hjertepumpefunktionen kan tilstanden være forbundet med hjertestop, svær cirkulationspåvirkning eller mindre påvirket almentilstand. ICD-enhedens terapimuligheder Ved VF eller hurtig VT afgiver ICD-enheden et elektrisk defibrilleringsstød med maximum energimængde på godt 30 Joule (J) (kaldes af og til blot for et shock ) (fig. 3). Figur 3. Udlæsning fra ICD. En 64 årig mand med tidligere hjerteinfarkt, som 4 år tidligere fik DDD-ICD indopereret pga. ventrikulær takykardi med besvimelse. I den forløbne periode ingen arytmitilfælde før patienten atter får en uvarslet besvimelse. Man ser ved udlæsning fra ICD ens hukommelse, at der har været ventrikelflimren (V-kanalen), som ICD en korrekt har registreret og defibrilleret til normal rytme. Med stor sandsynlighed ville arytmien ubehandlet have haft dødelig udgang. A-kanalen viser rytmen i atriet. Strømmen udbredes mellem en spiraldel på den distale del af elektroden, en spiraldel længere proksimalt og selve ICD-enheden. Behandlingen kan med næsten 100 % sikkerhed normalisere hjerterytmen. Til sammenligning giver eksterne defibrillatorer, fx. 21 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

21 hjertestartere, J. ICD-støddet kan være forbundet med beskedent eller udtalt psykisk og fysisk ubehag. Stødafgivelsen giver bl.a. patienten et ryk i overkroppen fordi skeletmuskulaturen også aktiveres. Anti-takypacing ( ATP ) ved VT, dvs. hurtig udsendelse af ikke-mærkbare pacingimpulser for at bryde rytmeforstyrrelsen. Ofte når personen knapt at erkende rytmeforstyrrelsen. Behandlingen er effektiv i ca. 85 % af tilfældene, men kan efterfølges af et ICD-stød, hvis arytmien ikke bliver brudt. ICD en fungerer endvidere som pacemaker ved langsomme rytmer. Kontrol af ICD-patienten I Danmark kontrolleres patienterne rutinemæssigt to gange årligt. Ved kontrollen sikres at ICD-enhedens funktion er intakt, at batterikapaciteten er tilstrækkelig, at elektroder fungerer og man aflæser, om der er afgivet stød eller ATP siden sidst. Kontrollen er uden ubehag og foregår ved at lægge et programmerhoved over ICD en, som overfører data elektronisk til en computer (programmeren). Patienterne kommer også til kontrol, hvis ICD en har givet behandling eller patienten har mistanke herom. I nogle tilfælde er der behov for omprogrammering af ICD-enheden. De senere år er telemedicinsk kontrol af ICD-patienter blevet mulig. Ved kontrollen overføres data fra patientens ICD-enhed trådløst over telefonen til ambulatoriet. Patienterne skal ikke indfinde sig til rutinekontroller og ICD-ambulatoriet kan drives mere rationelt. Omprogrammering af ICD-enheden kræver dog stadig, at patienten møder i ICD-ambulatoriet. ICD-enhedens levetid Levetiden af ICD-enhedens batterier afhænger af en lang række faktorer, herunder programmeringen. Som hovedregel holder de 6 år, hvorefter ICD-enheden skal skiftes operativt og tilsluttes elektroden/elektroderne. Elektroden holder oftest hele livet, og mindre end 2 % af ICD-bærere oplever at skulle have implanteret en ny elektrode. Den gamle elektrode bliver siddende, da den er vokset fast. ICD-typer En elektrode, VVI-ICD: Simpleste system med en elektrode til højre hjertekammer. To elektroder, DDD-ICD: Ved samtidigt behov for mere avanceret pacemakerfunktion (fig. 2) placeres tillige en almindelig pacemakerelektrode i højre forkammer (atrium). Hverken VVI-ICD- eller DDD-ICD-enheder forbedrer hjertets pumpeevne. Tre elektroder, biventrikulær ICD: Den 3. ledning, som placeres i en vene (venegren af sinus coronarius) beliggende på venstre hovedkammers overflade, bidrager til at forbedre hjertepumpefunktionen. Disse enheder anvendes hos visse patienter med samtidigt hjertesvigt. Biventrikulær pacing kan udføres uden at der er en samtidig ICD-funktion og benævnes da blot biventrikulær pacemaker. 22 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

22 Direkte omkostninger Prisen for ICD-enhed og elektroder afhænger af fabrikat, type (1, 2 eller 3 elektroder), model ( enkel eller mere avanceret) og resultatet af den konkrete licitation. ICDenhederne er faldet i pris de senere år. VVI-ICD koster ca kr. DDD-ICD ca kr. og biventrikulære ICD-enheder ca kr. Hertil kommer elektrode(r) samt omkostninger til operation og kontroller den samlede direkte udgift for en VVI-ICD bliver derved ca kr. og man kan forvente en holdbarhed for dagens ICD-enheder på 6-8 år. Prisniveauet for ICD-enheder varierer betydeligt fra land til land. ICD-indikation ICD-behandling kan anvendes som sekundærprofylakse eller primærprofylakse: Sekundærprofylakse: Til at forhindre pludselig hjertedød hos patienter, som allerede har haft en livstruende rytmeforstyrrelse, fx er blevet genoplivet efter et hjertestop. Primærprofylakse: ICD-behandling af patienter, som ikke har haft livstruende rytmeforstyrrelser, men som har en høj risiko for at få sådanne. Problemer og komplikationer Perioperativ død: Under 1 %. Utilsigtede stød ( inappropiate shocks ): Utilsigtet ICD-behandling ved hurtige hjerterytmer forårsaget af andet end VT eller VF, f.eks. hurtig normal rytme ved fysisk aktivitet. Nu sjældnere (5-10 %) grundet forbedrede programmeringsmuligheder. Infektion: Mindre end 1 % (2). Elektrode-problemer (isolationsdefekt, brud): Mindre end 2 %. Ved fejlfunktion af elektroden, må en ny elektrode implanteres. Den gamle elektrode, som efter ca. 1 år vil være vokset fast langs hele elektrodeforløbet, fjernes i de fleste tilfælde ikke. I visse situationer kommer elektrode-ekstraktion dog på tale, f.eks. ved infektion relateret til elektroden. Ekstraktionen kan være vanskellig og foregår i generel bedøvelse med akut hjertekirurgisk back-up i tilfælde af udrifter i kar eller hjertevæg. Funktionsfejl ved selve ICD-enheden er sjældne. Der har dog været særlige problemer med et større antal ICD-enheder fra én af leverandørerne, hvor batterifunktionen i op mod 20 % af de danske ICD-enheder ophørte langt tidligere end forventet. 23 Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer)

23 Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Anne Kaltoft Formand for bestyrelsen i Hjerteforeningen Ledende overlæge, ph.d., MPM, speciallæge i kardiologi, Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

«DOKUMENTTITEL» Projektets omverden

«DOKUMENTTITEL» Projektets omverden Projekt MTV af primær forebyggelse med Implantable Cardioverter Defibrillator (ICD) Projektleder Britta Bjerrum Mortensen Projektejer Otto Larsen, konstitueret kontorchef Startdato 1. juni 2008 Slutdato

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter

Læs mere

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel

Læs mere

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer

Læs mere

«DOKUMENTTITEL» Projektets omverden

«DOKUMENTTITEL» Projektets omverden P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt MTV af primær forebyggelse med Implantable Cardioverter Defibrillator (ICD) Projektleder Britta Bjerrum Mortensen Projektejer Morten Andreas Hjulsager Startdato

Læs mere

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN

AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom

Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom Klaringsrapport godkendt af DCS' bestyrelse efter høring og ændring Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe mhp. en analyse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING - 2008 Center for Folkesundhed Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Vejledning til kommunal mini-mtv

Vejledning til kommunal mini-mtv Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe

Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe s Hjertefølgegruppe Referat af Hjertefølgegruppens møde den 6. dec. 2007 Deltagere: Jesper Fisker, (formand) Lars Hvilsted Rasmussen, Region Nordjylland Finn Jensen, Region Syddanmark Lars Onsberg Henriksen,

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere