DIAGNOSE Af Turid Hansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIAGNOSE Af Turid Hansen"

Transkript

1 DIAGNOSE Af Turid Hansen foto: Colourbox SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

2 Mental retardering overset og undervurderet Der er meget begrænset fokus på konsekvenserne af mental retardering hos børn og unge. Derfor udsættes et stort antal for krav, der ikke svarer til deres udviklingsniveau og evner. Idansk børne- og ungepsykiatri diagnosticeres mental retardering (MR) ud fra ICD-10. Kriterierne er: IQ under 70. Debut før fyldte 18. år. Væsentlige afvigelser inden for adaptive færdigheder i dagliglivets funktion tilpasning til, hvad der er gældende kulturs standarder i forhold til kommunikation, selvhjulpenhed, bofærdigheder, sociale evner m.v. Vi kender ikke antallet af personer med MR i Danmark, men et skøn lyder på mellem og psykisk udviklingshæmmede, altså 1,5-2 % af befolkningen (VIPU, 2006 og 2009). Med udgangspunkt i standardiserede test er ca i Danmark mentalt retarderede. Det kan undre, at forskning og opmærksomhed på området ikke er større, eftersom følgerne både for samfundet og for den enkelte i dagligdagen er svære, såfremt handicappet ikke medtænkes i forhold til opdragelse, undervisning, uddannelse, arbejdsmarked og lovgivning. Erfaringen er, at vanskelighederne hvis man overhovedet taler om dem oftest omskrives eller nedtones. Alt efter faglig baggrund eller relation til barnet tales der om generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder og sen eller forsinket udvikling. Eller om vanskeligheder med at lære af sine erfaringer, abstraktion, opmærksomhed, hukommelse, adfærd, kontakt og kommunikation. Omskrivningerne bunder nok især i faglige, personlige og kontekstuelle forskelle i holdninger til og forståelser af intelligens, som er en væsentlig del af diagnosen. Dette bidrager til, at interventionen over for børn og unge med MR har stagneret eller ligefrem regredieret udvikling til følge. Det gælder især dem med vanskeligheder svarende til lettere til middelsvær retardering. Deres vanskeligheder erkendes ofte først, når de kommer i skole. Børn med de sværere grader af mental retardering bliver oftere spottet tidligt af forældre, sundhedsplejerske, pædagoger og lærere. En gruppe, hvis vanskeligheder ofte overses, er dem med IQ mellem Da deres vanskeligheder især er intellektuelle og ikke i så høj grad adaptive, vurderes de ikke at have generelle mentale vanskeligheder og får ofte ingen form for støtte (Katz & Lazcano- Ponce, 2008). Når nogle fagfolk undervurderer konsekvenserne af MR, kan det være svært for andre at få forældrene til at forstå alvoren i problematikken. Men deres accept af børnenes begrænsninger og det umulige i at opnå normalitet er alfa og omega i arbejdet for at give børnene den rigtige støtte (ibid.). Rundt om litteraturen Der er i forbindelse med udarbejdelse af denne artikel fortrinsvis søgt i databaserne i psycinfo, PubMed og Google Scholar med søgeord som: Mental retardering, mental retardation, Intellectual disability, intellectual developmental disorder, årsager og ætiologi samt kombinationer af disse. Der findes meget lidt aktuel og relevant dansk forskning om den valgte problematik. Der har ikke siden 1980, hvor åndssvageforsorgen blev nedlagt, eksisteret et landsdækkende register over udviklingshæmmede. Det er én forklaring. En anden er, at MR ikke er en afgrænset vanskelighed, men en generel udviklingsforstyrrelse med funktionsnedsættelse på mange områder. Maris et al. (2013) skriver, at forskning i MR er udfordrende og frustrerende, da MR er et meget heterogent handicap forårsaget af så mange PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

3 faktorer, som det egentlig ikke er muligt at samle under én definition. Diagnosen MR stilles på baggrund af vanskelighederne og ikke ud fra årsagerne. En tredje grund til manglende opmærksomhed på konsekvenserne af MR er måske, at det ikke er comme il faut at tale om forskelle i intelligensniveau. Der pågår kontinuerligt debat om, hvorvidt IQ kan sige noget om en persons samlede funk tionsniveau. Der er fortsat stor debat om, hvordan resultaterne af den eksisterende forskning bør anvendes. Bør fx et foster med visse syndromer fødes? Bør medicinsk behandling for at forebygge eventuel MR på grund af forskellige genfejl iværksættes, når det er muligt? En sådan forskning kunne med rette suppleres med, hvordan MR fænotypisk kommer til udtryk, og hvordan man begrænser de negative konsekvenser af handicappet. Der er især i forhold til diagnosticering og udredning hentet opdateret viden fra en artikel om Mental retardering (Skovby et al., 2014) og fra instruksen: Mental retardering eller forsinket psykomotorisk udvikling ætiologisk udredning af børn (Bisgaard, 2011). Udenlandske artikler har bidraget med uddybende viden om opfattelser af intellektuelle vanskeligheder og om konsekvenser af handicappet. Familial mental retardation: a review and practical classification (Maris et al., 2013) sætter fokus på den familiære MR et af de tabubelagte områder. Implications of Atkins v. Virginia: Issues in Defining and Diagnosing Mental Retardation (Everington & Olley, 2008) sætter meget markant fokus på nødvendigheden af en faglig kvalificeret udredning. Intellectual disability: Definition, etiological factors, classification, diagnosis, treatment and prognosis (Katz & Lazcano-Ponce, 2008) er et vægtigt indlæg ved at betragte MR som et grundlæggende blivende handicap, hvorfor intervention nødvendigvis må tage udgangspunkt i så vidt muligt at begrænse de negative konsekvenser. Omskrivningerne bunder nok især i faglige, personlige og kontekstuelle forskelle i holdninger til og forståelser af intelligens, som er en væsentlig del af diagnosen. En case En 15-årig pige indlægges på ungdomspsykiatrisk døgnafdeling, da hun vurderes selvmordtruet. Umiddelbart forud for indlæggelsen er hun af kommunen mod sin vilje, men med forældrenes accept blevet anbragt i en form for plejefamilie i forbindelse med et behandlingstilbud til unge med adfærdsvanskeligheder. Hun er umiddelbart efter anbringelsen gået fra plejefamiliens hjem og har da udtrykt ønske om at dø. Hun har været kendt i børne- og ungepsykiatrisk regi gennem de seneste 6-7 år, grundet forskellige angstproblematikker, som hun i lange perioder er blevet behandlet ambulant for med kognitiv terapi. Behandlingen har angivelig i korte perioder hjulpet, men både angst og især tiltagende adfærdsmæssige vanskeligheder er ifølge forældrene til stede i en sådan grad, at de ikke længere kan rumme pigen i familien, hvor der også er to mindre søskende. Pigen tager fx penge fra forældrene, som hun bruger til at forsøge at købe sig venner, hvilket hun ikke oplever at have nogen af. Hun fortæller forskellige historier om, at hun har mange penge, eller forsøger på mange måder at få og opretholde kontakt til andre børn og unge. Man vurderer på et tidspunkt i forbindelse med den ambulante behandling, at en kognitiv vurdering er relevant, da man finder, at pigens evner til refleksion, abstrakt tænkning og evne til at overføre erfaringer fra en situation til en anden ikke forekommer alderssvarende. Hun testes godt 11 år gammel med WISC-III. Ved testningen findes på baggrund af forholdsvis jævn profil en total IQ på 52. Hun går under hele forløbet også efter testningen i almindelig folkeskole. Hun har i de mindre klasser modtaget sporadisk støtte i dansk. Den kognitive tilgang anvendes fortsat i behandlingen. I forbindelse med indlæggelsen testes hun som 15- årig igen med WISC-III med en samlet IQ på 44 som resultat. På baggrund af anamnese, skoleudtalelser, observationer, spørgeskemaer m.v. vurderes det, at hendes adaptive evner heller ikke er aldersvarende, samt at vanskelighederne grundlæggende har været til stede fra fødslen. Samlet ses der vanskeligheder svarende til: mental retardering af middelsvær grad med væsentlig påvirkning af adfærden, som kræver pasning eller behandling. Pigen forstår ikke, hvorfor hun ikke bare kan være hjemme i familien. Hun anbringes meget mod eget ønske på et opholdssted, som ikke har speciel viden om MR, og som eksplicit giver udtryk for, at de ikke mener, at diagnosen er korrekt. Udredning af MR I udredning af MR indgår anamnese, kortlægning af adaptive færdigheder og intelligenstest. Med udgangspunkt i sagen om den dødsdømte Daryl Renard Atkins i staten Virginia gennemgår Everington og Olley (2008), hvad en kvalificeret udredning for MR hos voksne skal indeholde. For Atkins var resultatet af en udredning et spørgsmål om liv eller død, da det i staten var blevet forbudt at henrette mennesker med MR. Forsvarets psykolog brugte bl.a. WAIS-III som viste IQ 59 og standardiserede test for adaptive færdigheder. Anklagerens psykolog interviewede Atkins to gange og indhentede skoleudtalelser samt udtalelser fra fængselspersonalet om Atkins adfærd i fængslet. Forsvaret fandt på baggrund af undersøgelsen, at Atkins var retarderet, mens anklageren fandt, at han mindst var gennemsnitlig begavet. I første omgang fandt retten, at Atkins var klog nok til at blive henrettet. Efter flere retssager, også om hvorvidt man skul SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

4 le kunne henrette mennesker med MR, blev dødsstraffen for Atkins vedkommende ændret til livsvarigt fængsel. På det tidspunkt var det besluttet ikke at henrette mennesker med MR i 18 ud af de 38 stater, som anvendte dødsstraf. Selv om ovennævnte forfattere tager udgangspunkt i udredning af voksne, bør de samme krav som minimum stilles til en kvalificeret udredning af børn og unge. Kort gengivet skal en udredning ifølge Everington og Olley bruge individuelt administrerede globale intelligenstest, som fx Wechlers, standardiserede redskaber med relevante normer skal anvendes til vurdering af adaptiv adfærd, og sluttelig skal det klargøres, om vanskelighederne har været til stede under opvæksten. Dette sidste krav er sværere at opfylde fyldestgørende i forbindelse med udredning af voksne, da det som regel ikke er muligt at få en grundig anamnese eller udtalelser og observationer fra institutioner og skolen. Her må undersøgeren analysere udviklingsmæssige, sociale, psykologiske og uddannelsesmæssige faktorer, som de kan få adgang til (ibid.). En væsentlig faktor både i den aktuelle diagnose MR og fremtidigt er altså en målt eller estimeret intelligenskvotient på under 70 (2 standardafvigelser eller mere under gennemsnitlig intelligens). Som nævnt er der forskellige opfattelser af og holdninger til, hvad intelligens er og om, hvorvidt man kan bruge intelligenskvotient til at udsige noget om mennesket generelle funktionsniveau. De mange definitioner på intelligens afspejler sådanne forskelle i holdninger og forståelser. Nogle antager, at intelligens er en generel faktor, mens intelligens ifølge andre er mange forskellige former for evner og talenter. Opfattelsen af intelligens som en generel faktor blev introduceret i 1904 af den britiske psykolog Charles Spearman (Lunøe, 2009). Forestillingen om den generelle intelligens er upopulær i nogle kredse i Danmark, da dette er med til at pege på, at der er forskel på mennesker og deres funktionsniveau. En kendt teori som Howard Gardners om de mange intelligenser har ikke vundet indpas blandt forskere, men har været udbredt inden for uddannelse og pædagogik. Legg og Hutter (2007) forsøger med udgangspunkt i 70 forskellige definitioner at lave en universal definition på intelligens. Definitionerne spænder vidt fra den snævre: intelligens er, hvad der måles med intelligenstest til den meget brede: evnen til at lære, forstå og tænke. Efter at have gennemgået de mange definitioner og deres fællesmængde mente Legg og Hutter at kunne formulere det, de kalder universal intelligence : Intelligens måler en persons evne til at opnå mål i et bredt udsnit af miljøer (Legg & Hutter 2007, min oversættelse). Definitionen forekommer alt for diffus til at kunne bruges i praksis. Problemet med definitioner er, at jo større mulighed for subjektiv fortolkning, des større chance for uenighed og misforståelser, hvorfor en mere eksakt definition fx med udgangspunkt i en generel intelligensfaktor er at foretrække. Ifølge Everington og Olley (2008) er adaptiv adfærd det mest problematiske i forhold til udredning af MR. Mange psykologer betragter adaptive evner som værende lig med en række praktiske Baggrund Nærværende artikel er skrevet i tilknytning til forfatterens specialistuddannelse og er en forkortet udgave af den oprindelige tekst. Denne indeholder også et længere afsnit om Dia gnosen MR gennem tiderne. Den komplette tekst kan rekvireres pr. mail: evner som fx daglige gøremål. Adaptive evner er dog mere og andet end dette. Social kompetence og at kunne begå sig inden for det givne samfunds normer og regler er lige så vigtige. For individer med mental retardering af lettere grad vil det oftest være vanskeligheder på det sociale og konceptuelle område, der gør sig gældende, mens de i højere grad vil kunne klare de praktiske færdigheder. Overblik over ætiologien Pigen fra ovenstående case var det ældste af tre børn i en familie, hvor begge forældrene angiveligt altid havde haft faglige problemer i skolen, uden at disse blev udredt. Pigen vurderedes ikke syndromsuspekt. Anamnestisk var der ikke grundlag for, at der før, under eller efter fødslen havde været tale om påvirkning af centralnervesystemet, som kunne være årsag til retarderingen. Det må formodes, at pigens vanskeligheder i nogen grad var arvelige. Det giver ikke mening at tale om, hvorvidt arv eller miljø er årsag til mental retardering. Alt levende, og ikke mindst den komplekse menneskehjerne, fremkommer som et resultat eller produkt af både arv og miljø. Det nedarvede genmateriale spiller hele tiden dialektisk sammen indbyrdes og med det til enhver tid givne miljø, mens det kontinuerligt danner basis for udvikling og modning af den individuelle hjerne. Forskningen peger dog i retning af, at en betydelig del af årsagerne til MR findes i arvelige faktorer. Der findes en lang række gener og kombinationer af gener, som medfører sygdomme, der har udviklingshæmning som hovedsymptom. Derimod kendes ingen sygdomme, der fører til høj begavelse. Det er ikke altid muligt at finde årsagen, men jo sværere grad af MR, des oftere vil det være muligt at påvise årsag(er). Årsager kan være arvelige faktorer som stofskiftesygdomme, arvelige og nymuterede kromosomfejl og genfejl, skader opstået i fostertilstanden, fx overdreven alkoholindtagelse og rygning, stofmisbrug PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

5 eller infektionssygdomme hos moderen. Iltmangel under fødslen samt lav fødselsvægt og fødselsskader er ligeledes hyppige årsager til udviklingshæmning. Selv om lav fødselsvægt ikke i sig selv medfører udviklingshæmning, vil dette ofte hænge sammen med for tidlig fødsel eller mangelfuld ernæring i fostertilstanden, hvilket på forskellig vis kan føre til begrænset og/eller fejlagtig udvikling og modning af det neurale netværk (Moreno-De-Luca et al., 2013; Bisgaard, 2011). At flere børn overlever at fødes for tidligt og med meget lav fødselsvægt, betyder ifølge børneneurolog Peter Uldall, at flere børn i dag har intellektuelle problemer (Jens Ejsing, 2008). Også psykosociale årsager som fx manglende eller stærkt begrænset motorisk, social og sproglig stimulation eller fejl- og underernæring i fostertilstand og barndom kan medføre MR. Da forskere i store træk betragter MR som et irreversibelt handicap, vil megen forskning dreje sig om de mange forskellige mulige årsager til en eventuel begrænset eller skæv modning af hjernen med henblik på at forebygge MR. Megen tilgængelig forskning om MR, årsager og neurologiske afvigelser tager udgangspunkt i de velkendte og relativt hyppige syndromer Down og Fragilt-X. Aktuel medicinsk forskning om MR gør tiltagende brug af hastigt voksende muligheder for ved hjælp af billeddannelsesteknikker at se ind i hjernen. Hjernevolumen, størrelsen og formen på de frontale foldninger, mængden af gråd og hvid substans samt den generelle tykkelse af cortex er nogle af de anatomiske forskelle i hjernen, der undersøges med hensyn til hjernens udvikling ved intellektuelle vanskeligheder. Maris et al. (2013) beskæftiger sig med MR i familier. De forsøger på baggrund af forskellige genetiske og miljømæssige faktorer at udarbejde en praktisk anvendelig klassifikation af familiær MR. De finder en sådan vigtig som grundlag for den fortsatte epidemiologiske forskning samt for arbejdet og rådgivningen i klinikken. De gør selv opmærksom på, at deres skelnen mellem familiær MR og isolerede tilfælde af MR kan føre til den misforståelse, at isolerede tilfældet ikke skyldes genetiske og arvelige faktorer, hvilket meget vel kan være tilfældet. Dog er det en tydelig indikation på, at der er noget genetisk på spil, hvis der i en familie forekommer flere tilfælde af MR. Forskerne peger også på, at det i lande, hvor der ikke er muligheder for højteknologiske undersøgelser af gener m.v., alligevel vil være muligt at vurdere familiær MR, hvis MR forekommer fænotypisk hos flere i familien. Familiære intellektuelle vanskeligheder inddeles i tre brede grupper: 1) Multifaktuel familiær MR, som inkluderer MR i familier med lav eller begrænset IQ samt dårlig social og økonomisk baggrund. De vurderer, at 75 til 95 % af alle MR sager i udviklede lande er omfattet af denne kategori. Både genetiske og psykosociale faktorer er her involveret. 2) Familiær MR hos søskende. Kategorien omfatter fortrinsvis sager, hvor MR konstateres hos et enkelt pars afkom. Der kan være tale om såvel recessive som dominante gener, der kommer til udtryk. Føtalt alkoholsyndrom indgår i denne kategori, da forskerne finder, at både baggrunden for moderens alkoholforbrug og de mulige konsekvensers sværhedsgrad er genetisk afhængigt. 3) Arvelig familiær MR omfatter denne familier, hvor adskillige familiemedlemmer gennem flere generationer er ramt. En stor del af disse sager vil være relaterede til recessive X-bundne handicaps som fx Fragilt-X syndrom. På baggrund af deres egen forskning opfordres forskere og andre til at undersøge og rapportere om familiære sager om MR (Maris et al., 2013). I Danmark vanskeliggøres lignende forskning af den manglende registrering af handicappet. Der er et udtalt behov for at øge politisk og faglig opmærksomhed på, hvordan negative konsekvenser af MR i det daglige belaster individ og samfund. Vi bruger altså ikke de ord MR som individuelt og samfundsmæssigt problem øges af, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver handlet på denne viden. Vi ved fra praksis, at mange børn og unge, der henvises til udredning, ofte har haft vanskeligheder gennem mange år, undertiden gennem hele deres institutions- og skoletid. Der har i mange tilfælde været sat ind med forskellige tiltag undervejs. Det er påfaldende, at så megen intervention finder sted, uden at den er funderet i fagligt kvalificerede undersøgelser. I sagen om Atkins handlede det i bogstaveligste forstand om liv eller død MR eller henrettelse. Vi har ikke dødsstraf i Danmark, men for pigen i casen handlede det også om (et godt) liv eller død. Hendes udtalte ønske om at dø var ikke reflekteret, og hun havde ikke konkrete planer om selvmord. Det vurderes dog, at der grundet både den årelange og den helt akutte belastning var risiko for, at hun i affekt gjorde alvor af truslen. Hun står for mig som et eksempel på et svigtet barn, der gennem hele sin opvækst og skoletid, grundet manglende tidlig kvalificeret udredning og adækvat intervention, ikke har fået den støtte, som hun havde og har behov for. Det vurderes, at både angsten og de tiltagende adfærdsmæssige vanskeligheder tidligt burde have været set i sammenhæng med hendes grundlæggende vanskeligheder. Det er uklart, hvorfor der er så stor modstand mod at beskæftige sig med MR. I den daglige praksis opleves tabuiseringen og negligeringen af MR at skyldes flere faktorer, som f.eks. forskellige menneskesyn, som kommer til udtryk en politisk og faglig berøringsangst samt den begrænsede faglige og forskningsmæssige opmærksomhed på de negative følger af MR. Landsorganisationen LEV medvirker fortsat til stærkt at be SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

6 grænse relevant og nødvendig forskning om MR ved tilbage fra 1980 at hindre fortsættelse eller genetablering af et nationalt og internationalt respekteret register over udviklingshæmmede. Dette begrundes i, at alle er lige. (VIPU, 2009). I dette argument mod registrering tages der ikke højde for, at nok skal alle mennesker betragtes som ligeværdige, men det fjerner jo ikke betydningen af, at vi ikke alle er født med lige muligheder. Den til enhver tid gældende politik udgør konstant grundlaget for indsatsen i forhold til børn og unges vanskeligheder. Det vurderes, at på grund af spare- og effektiviseringskrav pakket ind i ord som inklusion, behandlingsgaranti og pakkeløsninger, vil der fremover blive foretaget langt færre kvalificerede udredninger i kommuner og børne- og ungepsykiatrien. Hvis børns vanskeligheder ikke opdages og udredes, undgår man måske krav fra forældre eller andre om indsats. Der er siden strukturreformen og amternes nedlæggelse 1. januar 2007 blevet råbt højt om, at kommunernes udgifter til specialundervisning er eksploderet. Der bliver knap nok hvisket om, at de øgede udgifter hænger sammen med, at kommunerne ved reformen overtog både det faglige og økonomiske ansvar for den specialundervisning, der hidtil havde ligget i amtslig regi. Når den daværende indenrigsminister dengang blev spurgt om strukturreformens konsekvenser for børn med særlige behov, svarede han blot hver gang: Jeg har fuld tillid til kommunerne. Den faglige berøringsangst kommer til udtryk, når pædagoger, lærere, sagsbehandlere, psykologer og psykiatere ikke finder det relevant eller hensigtsmæssigt at konkretisere et barns vanskeligheder som forenelig med diagnosen MR. Dette gøres ud fra udsagn som: Det er synd for barnet/forældrene, Han kan meget mere, end testningen viser, Hjernen er jo plastisk, så med den rette stimulering kan han udvikle sig ud af vanskelighederne, Intelligens er jo mange ting. Eller som en PPR-psykolog engang sagde i mit påhør: Vi bruger altså ikke de ord. Vedkommende havde selv testet drengen og fundet en samlet IQ omkring 50, uden at dette havde givet sig udslag i ændring af undervisning eller forståelse af drengen, som var henvist for urolig og adfærdsmæssig problematisk adfærd. Forældrene havde næsten fra fødslen fundet, at han på alle områder udviklede sig meget langsommere end sine søskende. De blev selvfølgelig relevant kede af diagnosen, men i langt højere grad blev de vrede på skole og PPR-psykolog, som de oplevede havde forholdt dem mulighed for at forstå og støtte deres barn bedre. Politisk og faglig forpligtelse MR bør ikke opfattes som en sygdom, der kan kureres, men forstås som en udviklingsforstyrrelse af de intellektuelle og mentale funktioner, som kræver kvalificeret faglig udredning og intervention. Intervention, der fremmer og øger udviklingsmulighederne for børn og unge med MR, må nødvendigvis tage udgangspunkt i en forståelse og anerkendelse af barnets vanskeligheder. Kun på den måde kan man understøtte barnets samlede udvikling optimalt, forebygge psykiatriske følgevirkninger og øge livskvaliteten for mennesker med MR. Intervention over for børn og unge med MR skal som hovedregel være konkret, handlingsorienteret og her og nu i handling og kontekst. Vi er som veluddannede fagpersoner alt for vant til fortrinsvis at bruge sproget i undervisning og behandling. Det er, som om brug af (mange) ord har højere status end en mere konkret og praktisk støtte. Der er et udtalt behov for at øge politisk og faglig opmærksomhed på, hvordan negative konsekvenser af MR i det daglige belaster individ og samfund. De seneste års nedlæggelse af specialinstitutioner og specialskoler som følge af strukturreformen kombineret med kravet om inklusion af 96 % af alle børn i almindelig skole gør desværre et opråb som dette om muligt endnu mere påkrævet. litteratur Turid Hansen, cand.psych. American Psychiatric Association (2013). DSM 5. American Psychiatric Association. Baird, G. (2013). Classification of diseases and the neurodevelopmental disorders: the challenge for DSM-5 and ICD-11. Developmental Medicine & Child neurology, 55, doi /dmcn Bisgaard, A. M. (2011). Mental retardering eller forsinket psykomotorisk udvikling ætiologisk udredning af børn. asp?id=5734 Ejsing, J. (2008). Professor: Vi får flere retarderede børn. Berlingske Tidende, 8. marts. Everington, C., & Olley, J.G. (2008). Implications of Atkins v. Virginia: Issues in defining and diagnosing mental retardation. Journal of Forensic Psychology Practice, 8(1), Hvor mange udviklingshæmmede er der i Danmark (2006). VIPU (Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning) 8. årg. Nr. 2, Katz, G., & Lazcano-Ponce, E. (2008). Intellectual disability: definition, etiological factors, classification, diagnosis, treatment and prognosis. salud pública de méxico, 50, s132-s141. Legg, S., & Hutter, M. (2007). A collection of definitions of intelligence. Frontiers in Artificial Intelligence and applica tions, 157, 17. Lunøe, N. (2009). Betragtninger over intelligens. Psykolog Nyt 5, 2009 (s ). Mangel på register over udviklingshæmmede hæmmer viden og udvikling (2009). VIPU (Videnscenter for Psykiatri og udviklingshæmning) 11. årgang nr. 4. dec Maris, A. F., Barbato, I. T., Trott, A., & Montano, M.A.E. (2013). Familial mental retardation: a review and practical classification. Ciência & Saúde Coletiva, 18(6), Moreno-De-Luca, A., Myers, S. M., Challman, T.D., Moreno-De-Luca, D., Evans, D.W., & Ledbetter, D.H. (2013). Developmental brain dysfunction: revival and expansion of old concepts based on new genetic evidence. The Lancet Neurology, 12(4), Skovby, F., Sachs C., & Hansen, B.L. (2014). Mental retardering. > sundhedsfaglig > laegehaandbogen > paediatri > tilstande-og-sygdomme > udviklingsforstyrrelser > mental-retardering. World Health Organization. (1996). Multiaxial classification of child and adolescent psychiatric disorders: the ICD-10 classification of mental and behavioural disorders in children and adolescents. Cambridge Univ Pr. WHO (1994). ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Danmark. PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Overlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume:

Overlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume: Diagnosticering af udviklingshæmmede i Åndssvageforsorgen i perioden 1929-1967 samt forskellen mellem disse metoder i forhold til de metoder, der anvendes i dag til at diagnosticere udviklingshæmmede.

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr

LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Tlf.nr.29 29 05 93 bentluno@mail.tele.dk www.randers.lev.dk 9.3.2017 Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Ungdomscentret. Centerchef Marianne Berthelsen Socialudvalgsmøde den 28. februar Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen

Ungdomscentret. Centerchef Marianne Berthelsen Socialudvalgsmøde den 28. februar Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen Ungdomscentret Centerchef Marianne Berthelsen Socialudvalgsmøde den 28. februar 2013 Unge med psykiatriske vanskeligheder Hvem er de? Kategorier Unge, der som unge er blevet diagnosticerede Unge, der debuterer

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere