DIAGNOSE Af Turid Hansen
|
|
- Lotte Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIAGNOSE Af Turid Hansen foto: Colourbox SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR
2 Mental retardering overset og undervurderet Der er meget begrænset fokus på konsekvenserne af mental retardering hos børn og unge. Derfor udsættes et stort antal for krav, der ikke svarer til deres udviklingsniveau og evner. Idansk børne- og ungepsykiatri diagnosticeres mental retardering (MR) ud fra ICD-10. Kriterierne er: IQ under 70. Debut før fyldte 18. år. Væsentlige afvigelser inden for adaptive færdigheder i dagliglivets funktion tilpasning til, hvad der er gældende kulturs standarder i forhold til kommunikation, selvhjulpenhed, bofærdigheder, sociale evner m.v. Vi kender ikke antallet af personer med MR i Danmark, men et skøn lyder på mellem og psykisk udviklingshæmmede, altså 1,5-2 % af befolkningen (VIPU, 2006 og 2009). Med udgangspunkt i standardiserede test er ca i Danmark mentalt retarderede. Det kan undre, at forskning og opmærksomhed på området ikke er større, eftersom følgerne både for samfundet og for den enkelte i dagligdagen er svære, såfremt handicappet ikke medtænkes i forhold til opdragelse, undervisning, uddannelse, arbejdsmarked og lovgivning. Erfaringen er, at vanskelighederne hvis man overhovedet taler om dem oftest omskrives eller nedtones. Alt efter faglig baggrund eller relation til barnet tales der om generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder og sen eller forsinket udvikling. Eller om vanskeligheder med at lære af sine erfaringer, abstraktion, opmærksomhed, hukommelse, adfærd, kontakt og kommunikation. Omskrivningerne bunder nok især i faglige, personlige og kontekstuelle forskelle i holdninger til og forståelser af intelligens, som er en væsentlig del af diagnosen. Dette bidrager til, at interventionen over for børn og unge med MR har stagneret eller ligefrem regredieret udvikling til følge. Det gælder især dem med vanskeligheder svarende til lettere til middelsvær retardering. Deres vanskeligheder erkendes ofte først, når de kommer i skole. Børn med de sværere grader af mental retardering bliver oftere spottet tidligt af forældre, sundhedsplejerske, pædagoger og lærere. En gruppe, hvis vanskeligheder ofte overses, er dem med IQ mellem Da deres vanskeligheder især er intellektuelle og ikke i så høj grad adaptive, vurderes de ikke at have generelle mentale vanskeligheder og får ofte ingen form for støtte (Katz & Lazcano- Ponce, 2008). Når nogle fagfolk undervurderer konsekvenserne af MR, kan det være svært for andre at få forældrene til at forstå alvoren i problematikken. Men deres accept af børnenes begrænsninger og det umulige i at opnå normalitet er alfa og omega i arbejdet for at give børnene den rigtige støtte (ibid.). Rundt om litteraturen Der er i forbindelse med udarbejdelse af denne artikel fortrinsvis søgt i databaserne i psycinfo, PubMed og Google Scholar med søgeord som: Mental retardering, mental retardation, Intellectual disability, intellectual developmental disorder, årsager og ætiologi samt kombinationer af disse. Der findes meget lidt aktuel og relevant dansk forskning om den valgte problematik. Der har ikke siden 1980, hvor åndssvageforsorgen blev nedlagt, eksisteret et landsdækkende register over udviklingshæmmede. Det er én forklaring. En anden er, at MR ikke er en afgrænset vanskelighed, men en generel udviklingsforstyrrelse med funktionsnedsættelse på mange områder. Maris et al. (2013) skriver, at forskning i MR er udfordrende og frustrerende, da MR er et meget heterogent handicap forårsaget af så mange PSYKOLOG NYT NR SIDE 21
3 faktorer, som det egentlig ikke er muligt at samle under én definition. Diagnosen MR stilles på baggrund af vanskelighederne og ikke ud fra årsagerne. En tredje grund til manglende opmærksomhed på konsekvenserne af MR er måske, at det ikke er comme il faut at tale om forskelle i intelligensniveau. Der pågår kontinuerligt debat om, hvorvidt IQ kan sige noget om en persons samlede funk tionsniveau. Der er fortsat stor debat om, hvordan resultaterne af den eksisterende forskning bør anvendes. Bør fx et foster med visse syndromer fødes? Bør medicinsk behandling for at forebygge eventuel MR på grund af forskellige genfejl iværksættes, når det er muligt? En sådan forskning kunne med rette suppleres med, hvordan MR fænotypisk kommer til udtryk, og hvordan man begrænser de negative konsekvenser af handicappet. Der er især i forhold til diagnosticering og udredning hentet opdateret viden fra en artikel om Mental retardering (Skovby et al., 2014) og fra instruksen: Mental retardering eller forsinket psykomotorisk udvikling ætiologisk udredning af børn (Bisgaard, 2011). Udenlandske artikler har bidraget med uddybende viden om opfattelser af intellektuelle vanskeligheder og om konsekvenser af handicappet. Familial mental retardation: a review and practical classification (Maris et al., 2013) sætter fokus på den familiære MR et af de tabubelagte områder. Implications of Atkins v. Virginia: Issues in Defining and Diagnosing Mental Retardation (Everington & Olley, 2008) sætter meget markant fokus på nødvendigheden af en faglig kvalificeret udredning. Intellectual disability: Definition, etiological factors, classification, diagnosis, treatment and prognosis (Katz & Lazcano-Ponce, 2008) er et vægtigt indlæg ved at betragte MR som et grundlæggende blivende handicap, hvorfor intervention nødvendigvis må tage udgangspunkt i så vidt muligt at begrænse de negative konsekvenser. Omskrivningerne bunder nok især i faglige, personlige og kontekstuelle forskelle i holdninger til og forståelser af intelligens, som er en væsentlig del af diagnosen. En case En 15-årig pige indlægges på ungdomspsykiatrisk døgnafdeling, da hun vurderes selvmordtruet. Umiddelbart forud for indlæggelsen er hun af kommunen mod sin vilje, men med forældrenes accept blevet anbragt i en form for plejefamilie i forbindelse med et behandlingstilbud til unge med adfærdsvanskeligheder. Hun er umiddelbart efter anbringelsen gået fra plejefamiliens hjem og har da udtrykt ønske om at dø. Hun har været kendt i børne- og ungepsykiatrisk regi gennem de seneste 6-7 år, grundet forskellige angstproblematikker, som hun i lange perioder er blevet behandlet ambulant for med kognitiv terapi. Behandlingen har angivelig i korte perioder hjulpet, men både angst og især tiltagende adfærdsmæssige vanskeligheder er ifølge forældrene til stede i en sådan grad, at de ikke længere kan rumme pigen i familien, hvor der også er to mindre søskende. Pigen tager fx penge fra forældrene, som hun bruger til at forsøge at købe sig venner, hvilket hun ikke oplever at have nogen af. Hun fortæller forskellige historier om, at hun har mange penge, eller forsøger på mange måder at få og opretholde kontakt til andre børn og unge. Man vurderer på et tidspunkt i forbindelse med den ambulante behandling, at en kognitiv vurdering er relevant, da man finder, at pigens evner til refleksion, abstrakt tænkning og evne til at overføre erfaringer fra en situation til en anden ikke forekommer alderssvarende. Hun testes godt 11 år gammel med WISC-III. Ved testningen findes på baggrund af forholdsvis jævn profil en total IQ på 52. Hun går under hele forløbet også efter testningen i almindelig folkeskole. Hun har i de mindre klasser modtaget sporadisk støtte i dansk. Den kognitive tilgang anvendes fortsat i behandlingen. I forbindelse med indlæggelsen testes hun som 15- årig igen med WISC-III med en samlet IQ på 44 som resultat. På baggrund af anamnese, skoleudtalelser, observationer, spørgeskemaer m.v. vurderes det, at hendes adaptive evner heller ikke er aldersvarende, samt at vanskelighederne grundlæggende har været til stede fra fødslen. Samlet ses der vanskeligheder svarende til: mental retardering af middelsvær grad med væsentlig påvirkning af adfærden, som kræver pasning eller behandling. Pigen forstår ikke, hvorfor hun ikke bare kan være hjemme i familien. Hun anbringes meget mod eget ønske på et opholdssted, som ikke har speciel viden om MR, og som eksplicit giver udtryk for, at de ikke mener, at diagnosen er korrekt. Udredning af MR I udredning af MR indgår anamnese, kortlægning af adaptive færdigheder og intelligenstest. Med udgangspunkt i sagen om den dødsdømte Daryl Renard Atkins i staten Virginia gennemgår Everington og Olley (2008), hvad en kvalificeret udredning for MR hos voksne skal indeholde. For Atkins var resultatet af en udredning et spørgsmål om liv eller død, da det i staten var blevet forbudt at henrette mennesker med MR. Forsvarets psykolog brugte bl.a. WAIS-III som viste IQ 59 og standardiserede test for adaptive færdigheder. Anklagerens psykolog interviewede Atkins to gange og indhentede skoleudtalelser samt udtalelser fra fængselspersonalet om Atkins adfærd i fængslet. Forsvaret fandt på baggrund af undersøgelsen, at Atkins var retarderet, mens anklageren fandt, at han mindst var gennemsnitlig begavet. I første omgang fandt retten, at Atkins var klog nok til at blive henrettet. Efter flere retssager, også om hvorvidt man skul SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR
4 le kunne henrette mennesker med MR, blev dødsstraffen for Atkins vedkommende ændret til livsvarigt fængsel. På det tidspunkt var det besluttet ikke at henrette mennesker med MR i 18 ud af de 38 stater, som anvendte dødsstraf. Selv om ovennævnte forfattere tager udgangspunkt i udredning af voksne, bør de samme krav som minimum stilles til en kvalificeret udredning af børn og unge. Kort gengivet skal en udredning ifølge Everington og Olley bruge individuelt administrerede globale intelligenstest, som fx Wechlers, standardiserede redskaber med relevante normer skal anvendes til vurdering af adaptiv adfærd, og sluttelig skal det klargøres, om vanskelighederne har været til stede under opvæksten. Dette sidste krav er sværere at opfylde fyldestgørende i forbindelse med udredning af voksne, da det som regel ikke er muligt at få en grundig anamnese eller udtalelser og observationer fra institutioner og skolen. Her må undersøgeren analysere udviklingsmæssige, sociale, psykologiske og uddannelsesmæssige faktorer, som de kan få adgang til (ibid.). En væsentlig faktor både i den aktuelle diagnose MR og fremtidigt er altså en målt eller estimeret intelligenskvotient på under 70 (2 standardafvigelser eller mere under gennemsnitlig intelligens). Som nævnt er der forskellige opfattelser af og holdninger til, hvad intelligens er og om, hvorvidt man kan bruge intelligenskvotient til at udsige noget om mennesket generelle funktionsniveau. De mange definitioner på intelligens afspejler sådanne forskelle i holdninger og forståelser. Nogle antager, at intelligens er en generel faktor, mens intelligens ifølge andre er mange forskellige former for evner og talenter. Opfattelsen af intelligens som en generel faktor blev introduceret i 1904 af den britiske psykolog Charles Spearman (Lunøe, 2009). Forestillingen om den generelle intelligens er upopulær i nogle kredse i Danmark, da dette er med til at pege på, at der er forskel på mennesker og deres funktionsniveau. En kendt teori som Howard Gardners om de mange intelligenser har ikke vundet indpas blandt forskere, men har været udbredt inden for uddannelse og pædagogik. Legg og Hutter (2007) forsøger med udgangspunkt i 70 forskellige definitioner at lave en universal definition på intelligens. Definitionerne spænder vidt fra den snævre: intelligens er, hvad der måles med intelligenstest til den meget brede: evnen til at lære, forstå og tænke. Efter at have gennemgået de mange definitioner og deres fællesmængde mente Legg og Hutter at kunne formulere det, de kalder universal intelligence : Intelligens måler en persons evne til at opnå mål i et bredt udsnit af miljøer (Legg & Hutter 2007, min oversættelse). Definitionen forekommer alt for diffus til at kunne bruges i praksis. Problemet med definitioner er, at jo større mulighed for subjektiv fortolkning, des større chance for uenighed og misforståelser, hvorfor en mere eksakt definition fx med udgangspunkt i en generel intelligensfaktor er at foretrække. Ifølge Everington og Olley (2008) er adaptiv adfærd det mest problematiske i forhold til udredning af MR. Mange psykologer betragter adaptive evner som værende lig med en række praktiske Baggrund Nærværende artikel er skrevet i tilknytning til forfatterens specialistuddannelse og er en forkortet udgave af den oprindelige tekst. Denne indeholder også et længere afsnit om Dia gnosen MR gennem tiderne. Den komplette tekst kan rekvireres pr. mail: turidh@parknet.dk evner som fx daglige gøremål. Adaptive evner er dog mere og andet end dette. Social kompetence og at kunne begå sig inden for det givne samfunds normer og regler er lige så vigtige. For individer med mental retardering af lettere grad vil det oftest være vanskeligheder på det sociale og konceptuelle område, der gør sig gældende, mens de i højere grad vil kunne klare de praktiske færdigheder. Overblik over ætiologien Pigen fra ovenstående case var det ældste af tre børn i en familie, hvor begge forældrene angiveligt altid havde haft faglige problemer i skolen, uden at disse blev udredt. Pigen vurderedes ikke syndromsuspekt. Anamnestisk var der ikke grundlag for, at der før, under eller efter fødslen havde været tale om påvirkning af centralnervesystemet, som kunne være årsag til retarderingen. Det må formodes, at pigens vanskeligheder i nogen grad var arvelige. Det giver ikke mening at tale om, hvorvidt arv eller miljø er årsag til mental retardering. Alt levende, og ikke mindst den komplekse menneskehjerne, fremkommer som et resultat eller produkt af både arv og miljø. Det nedarvede genmateriale spiller hele tiden dialektisk sammen indbyrdes og med det til enhver tid givne miljø, mens det kontinuerligt danner basis for udvikling og modning af den individuelle hjerne. Forskningen peger dog i retning af, at en betydelig del af årsagerne til MR findes i arvelige faktorer. Der findes en lang række gener og kombinationer af gener, som medfører sygdomme, der har udviklingshæmning som hovedsymptom. Derimod kendes ingen sygdomme, der fører til høj begavelse. Det er ikke altid muligt at finde årsagen, men jo sværere grad af MR, des oftere vil det være muligt at påvise årsag(er). Årsager kan være arvelige faktorer som stofskiftesygdomme, arvelige og nymuterede kromosomfejl og genfejl, skader opstået i fostertilstanden, fx overdreven alkoholindtagelse og rygning, stofmisbrug PSYKOLOG NYT NR SIDE 23
5 eller infektionssygdomme hos moderen. Iltmangel under fødslen samt lav fødselsvægt og fødselsskader er ligeledes hyppige årsager til udviklingshæmning. Selv om lav fødselsvægt ikke i sig selv medfører udviklingshæmning, vil dette ofte hænge sammen med for tidlig fødsel eller mangelfuld ernæring i fostertilstanden, hvilket på forskellig vis kan føre til begrænset og/eller fejlagtig udvikling og modning af det neurale netværk (Moreno-De-Luca et al., 2013; Bisgaard, 2011). At flere børn overlever at fødes for tidligt og med meget lav fødselsvægt, betyder ifølge børneneurolog Peter Uldall, at flere børn i dag har intellektuelle problemer (Jens Ejsing, 2008). Også psykosociale årsager som fx manglende eller stærkt begrænset motorisk, social og sproglig stimulation eller fejl- og underernæring i fostertilstand og barndom kan medføre MR. Da forskere i store træk betragter MR som et irreversibelt handicap, vil megen forskning dreje sig om de mange forskellige mulige årsager til en eventuel begrænset eller skæv modning af hjernen med henblik på at forebygge MR. Megen tilgængelig forskning om MR, årsager og neurologiske afvigelser tager udgangspunkt i de velkendte og relativt hyppige syndromer Down og Fragilt-X. Aktuel medicinsk forskning om MR gør tiltagende brug af hastigt voksende muligheder for ved hjælp af billeddannelsesteknikker at se ind i hjernen. Hjernevolumen, størrelsen og formen på de frontale foldninger, mængden af gråd og hvid substans samt den generelle tykkelse af cortex er nogle af de anatomiske forskelle i hjernen, der undersøges med hensyn til hjernens udvikling ved intellektuelle vanskeligheder. Maris et al. (2013) beskæftiger sig med MR i familier. De forsøger på baggrund af forskellige genetiske og miljømæssige faktorer at udarbejde en praktisk anvendelig klassifikation af familiær MR. De finder en sådan vigtig som grundlag for den fortsatte epidemiologiske forskning samt for arbejdet og rådgivningen i klinikken. De gør selv opmærksom på, at deres skelnen mellem familiær MR og isolerede tilfælde af MR kan føre til den misforståelse, at isolerede tilfældet ikke skyldes genetiske og arvelige faktorer, hvilket meget vel kan være tilfældet. Dog er det en tydelig indikation på, at der er noget genetisk på spil, hvis der i en familie forekommer flere tilfælde af MR. Forskerne peger også på, at det i lande, hvor der ikke er muligheder for højteknologiske undersøgelser af gener m.v., alligevel vil være muligt at vurdere familiær MR, hvis MR forekommer fænotypisk hos flere i familien. Familiære intellektuelle vanskeligheder inddeles i tre brede grupper: 1) Multifaktuel familiær MR, som inkluderer MR i familier med lav eller begrænset IQ samt dårlig social og økonomisk baggrund. De vurderer, at 75 til 95 % af alle MR sager i udviklede lande er omfattet af denne kategori. Både genetiske og psykosociale faktorer er her involveret. 2) Familiær MR hos søskende. Kategorien omfatter fortrinsvis sager, hvor MR konstateres hos et enkelt pars afkom. Der kan være tale om såvel recessive som dominante gener, der kommer til udtryk. Føtalt alkoholsyndrom indgår i denne kategori, da forskerne finder, at både baggrunden for moderens alkoholforbrug og de mulige konsekvensers sværhedsgrad er genetisk afhængigt. 3) Arvelig familiær MR omfatter denne familier, hvor adskillige familiemedlemmer gennem flere generationer er ramt. En stor del af disse sager vil være relaterede til recessive X-bundne handicaps som fx Fragilt-X syndrom. På baggrund af deres egen forskning opfordres forskere og andre til at undersøge og rapportere om familiære sager om MR (Maris et al., 2013). I Danmark vanskeliggøres lignende forskning af den manglende registrering af handicappet. Der er et udtalt behov for at øge politisk og faglig opmærksomhed på, hvordan negative konsekvenser af MR i det daglige belaster individ og samfund. Vi bruger altså ikke de ord MR som individuelt og samfundsmæssigt problem øges af, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver handlet på denne viden. Vi ved fra praksis, at mange børn og unge, der henvises til udredning, ofte har haft vanskeligheder gennem mange år, undertiden gennem hele deres institutions- og skoletid. Der har i mange tilfælde været sat ind med forskellige tiltag undervejs. Det er påfaldende, at så megen intervention finder sted, uden at den er funderet i fagligt kvalificerede undersøgelser. I sagen om Atkins handlede det i bogstaveligste forstand om liv eller død MR eller henrettelse. Vi har ikke dødsstraf i Danmark, men for pigen i casen handlede det også om (et godt) liv eller død. Hendes udtalte ønske om at dø var ikke reflekteret, og hun havde ikke konkrete planer om selvmord. Det vurderes dog, at der grundet både den årelange og den helt akutte belastning var risiko for, at hun i affekt gjorde alvor af truslen. Hun står for mig som et eksempel på et svigtet barn, der gennem hele sin opvækst og skoletid, grundet manglende tidlig kvalificeret udredning og adækvat intervention, ikke har fået den støtte, som hun havde og har behov for. Det vurderes, at både angsten og de tiltagende adfærdsmæssige vanskeligheder tidligt burde have været set i sammenhæng med hendes grundlæggende vanskeligheder. Det er uklart, hvorfor der er så stor modstand mod at beskæftige sig med MR. I den daglige praksis opleves tabuiseringen og negligeringen af MR at skyldes flere faktorer, som f.eks. forskellige menneskesyn, som kommer til udtryk en politisk og faglig berøringsangst samt den begrænsede faglige og forskningsmæssige opmærksomhed på de negative følger af MR. Landsorganisationen LEV medvirker fortsat til stærkt at be SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR
6 grænse relevant og nødvendig forskning om MR ved tilbage fra 1980 at hindre fortsættelse eller genetablering af et nationalt og internationalt respekteret register over udviklingshæmmede. Dette begrundes i, at alle er lige. (VIPU, 2009). I dette argument mod registrering tages der ikke højde for, at nok skal alle mennesker betragtes som ligeværdige, men det fjerner jo ikke betydningen af, at vi ikke alle er født med lige muligheder. Den til enhver tid gældende politik udgør konstant grundlaget for indsatsen i forhold til børn og unges vanskeligheder. Det vurderes, at på grund af spare- og effektiviseringskrav pakket ind i ord som inklusion, behandlingsgaranti og pakkeløsninger, vil der fremover blive foretaget langt færre kvalificerede udredninger i kommuner og børne- og ungepsykiatrien. Hvis børns vanskeligheder ikke opdages og udredes, undgår man måske krav fra forældre eller andre om indsats. Der er siden strukturreformen og amternes nedlæggelse 1. januar 2007 blevet råbt højt om, at kommunernes udgifter til specialundervisning er eksploderet. Der bliver knap nok hvisket om, at de øgede udgifter hænger sammen med, at kommunerne ved reformen overtog både det faglige og økonomiske ansvar for den specialundervisning, der hidtil havde ligget i amtslig regi. Når den daværende indenrigsminister dengang blev spurgt om strukturreformens konsekvenser for børn med særlige behov, svarede han blot hver gang: Jeg har fuld tillid til kommunerne. Den faglige berøringsangst kommer til udtryk, når pædagoger, lærere, sagsbehandlere, psykologer og psykiatere ikke finder det relevant eller hensigtsmæssigt at konkretisere et barns vanskeligheder som forenelig med diagnosen MR. Dette gøres ud fra udsagn som: Det er synd for barnet/forældrene, Han kan meget mere, end testningen viser, Hjernen er jo plastisk, så med den rette stimulering kan han udvikle sig ud af vanskelighederne, Intelligens er jo mange ting. Eller som en PPR-psykolog engang sagde i mit påhør: Vi bruger altså ikke de ord. Vedkommende havde selv testet drengen og fundet en samlet IQ omkring 50, uden at dette havde givet sig udslag i ændring af undervisning eller forståelse af drengen, som var henvist for urolig og adfærdsmæssig problematisk adfærd. Forældrene havde næsten fra fødslen fundet, at han på alle områder udviklede sig meget langsommere end sine søskende. De blev selvfølgelig relevant kede af diagnosen, men i langt højere grad blev de vrede på skole og PPR-psykolog, som de oplevede havde forholdt dem mulighed for at forstå og støtte deres barn bedre. Politisk og faglig forpligtelse MR bør ikke opfattes som en sygdom, der kan kureres, men forstås som en udviklingsforstyrrelse af de intellektuelle og mentale funktioner, som kræver kvalificeret faglig udredning og intervention. Intervention, der fremmer og øger udviklingsmulighederne for børn og unge med MR, må nødvendigvis tage udgangspunkt i en forståelse og anerkendelse af barnets vanskeligheder. Kun på den måde kan man understøtte barnets samlede udvikling optimalt, forebygge psykiatriske følgevirkninger og øge livskvaliteten for mennesker med MR. Intervention over for børn og unge med MR skal som hovedregel være konkret, handlingsorienteret og her og nu i handling og kontekst. Vi er som veluddannede fagpersoner alt for vant til fortrinsvis at bruge sproget i undervisning og behandling. Det er, som om brug af (mange) ord har højere status end en mere konkret og praktisk støtte. Der er et udtalt behov for at øge politisk og faglig opmærksomhed på, hvordan negative konsekvenser af MR i det daglige belaster individ og samfund. De seneste års nedlæggelse af specialinstitutioner og specialskoler som følge af strukturreformen kombineret med kravet om inklusion af 96 % af alle børn i almindelig skole gør desværre et opråb som dette om muligt endnu mere påkrævet. litteratur Turid Hansen, cand.psych. American Psychiatric Association (2013). DSM 5. American Psychiatric Association. Baird, G. (2013). Classification of diseases and the neurodevelopmental disorders: the challenge for DSM-5 and ICD-11. Developmental Medicine & Child neurology, 55, doi /dmcn Bisgaard, A. M. (2011). Mental retardering eller forsinket psykomotorisk udvikling ætiologisk udredning af børn. asp?id=5734 Ejsing, J. (2008). Professor: Vi får flere retarderede børn. Berlingske Tidende, 8. marts. Everington, C., & Olley, J.G. (2008). Implications of Atkins v. Virginia: Issues in defining and diagnosing mental retardation. Journal of Forensic Psychology Practice, 8(1), Hvor mange udviklingshæmmede er der i Danmark (2006). VIPU (Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning) 8. årg. Nr. 2, Katz, G., & Lazcano-Ponce, E. (2008). Intellectual disability: definition, etiological factors, classification, diagnosis, treatment and prognosis. salud pública de méxico, 50, s132-s141. Legg, S., & Hutter, M. (2007). A collection of definitions of intelligence. Frontiers in Artificial Intelligence and applica tions, 157, 17. Lunøe, N. (2009). Betragtninger over intelligens. Psykolog Nyt 5, 2009 (s ). Mangel på register over udviklingshæmmede hæmmer viden og udvikling (2009). VIPU (Videnscenter for Psykiatri og udviklingshæmning) 11. årgang nr. 4. dec Maris, A. F., Barbato, I. T., Trott, A., & Montano, M.A.E. (2013). Familial mental retardation: a review and practical classification. Ciência & Saúde Coletiva, 18(6), Moreno-De-Luca, A., Myers, S. M., Challman, T.D., Moreno-De-Luca, D., Evans, D.W., & Ledbetter, D.H. (2013). Developmental brain dysfunction: revival and expansion of old concepts based on new genetic evidence. The Lancet Neurology, 12(4), Skovby, F., Sachs C., & Hansen, B.L. (2014). Mental retardering. > sundhedsfaglig > laegehaandbogen > paediatri > tilstande-og-sygdomme > udviklingsforstyrrelser > mental-retardering. World Health Organization. (1996). Multiaxial classification of child and adolescent psychiatric disorders: the ICD-10 classification of mental and behavioural disorders in children and adolescents. Cambridge Univ Pr. WHO (1994). ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Danmark. PSYKOLOG NYT NR SIDE 25
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereBilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:
Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereTeksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000
Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige
Læs mereMental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014
Mental retardering Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland Oktober 2014 Lovgrundlag Straffeloven, 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser 16. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grund af
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereEfterspørgsel på botilbud Borgere med handicap
Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereOverlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume:
Diagnosticering af udviklingshæmmede i Åndssvageforsorgen i perioden 1929-1967 samt forskellen mellem disse metoder i forhold til de metoder, der anvendes i dag til at diagnosticere udviklingshæmmede.
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereEt styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien
Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereSnitflade mellem ressourceforløb og førtidspension
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension Belyst ud fra lovgivningen og Ankestyrelsens og domstolenes praksis Ankechef Pernille
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereDer er mange flere børn med alkoholskader, end du tror
Der er mange flere børn med alkoholskader, end du tror rigtig mange af dem lever med mangelfulde diagnoser. Det betyder, at de møder den forkerte pædagogik, og at de derfor får dårligere chancer i livet,
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereLEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr
Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Tlf.nr.29 29 05 93 bentluno@mail.tele.dk www.randers.lev.dk 9.3.2017 Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereAfklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!
Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs merebørn med ADHD f o r e n i n g e n
børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mere