Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Transkript

1 Vejle Sportsfiskerforening Buldalen Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Skælanalyserne udføres i samarbejde med Saltvandsfiskeren. På længere sigt inddrages Horsens Sportsfiskerforening og samarbejdsforeningerne langs Vejle Å. 2 Formål: Med henblik på at få bedre indsigt i fiskenes livshistorie og de faktorer, som påvirker bestandens størrelse, iværksætter VSF dette projekt, som omfatter analyse af skælprøver udtaget på hjemtagne havørred, laks, bækørred og regnbueørred fanget i Vejle Sportsfiskerforenings fiskevande og i Vejle Fjord. Skælprøverne vil kunne give oplysninger om fiskenes tilvækst år for år. Når disse analyser sammenholdes med tiltag til forbedring af vandløbene, de klimatiske forhold og andre miljøpåvirkninger, kan vi får bedre viden om årsagen til variationer i fiskebestanden. Formålet er at opbygge en database af skælanalyser og en samling af skæl, som på sigt kan anvendes til DNA-test til belysning af genetiske egenskaber hos havørredstammen i VSF s Å systemer. 3 Information: Medlemmerne er informeret om projektet i Medlemsinfo forår Yderlig information vil blive lagt på hjemmesiden. Da udførelse af skælanalyser er ressourcekrævende, skal medlemmerne være indstillet på, at det er et begrænset antal analyser, projektgruppen kan nå at udføre. Medlemmerne opfordres derfor til selv at tage del i annalyse af skæl fra egne fisk. Medlemmer af VSF og Saltvandsfiskeren anmodes om fra starten af fiskesæson 2014 at udtage skælprøver på hjemtagne fisk. 4 Udtagning af skælprøver: Skælprøver udtages i henhold til nedenstående vejledning, og afleveres i postkasser, som påtænkes opstillet ved klubhuset, Nørager, Tørskind og Rohden Å. I postkasserne vil der være en vejledning i udtagning af skælprøver, og der vil ligge skælprøveposer klar til brug.

2 På skælprøveposerne udfylder medlemmerne dette skema: VSF SKÆLPRØVE Medl. nr. Art Dato Længde cm Vægt kg Køn Fangststed Bemærkninger skrives på bagsiden Det er vigtigt, at skællene er taget det rigtige sted på fisken, at der er taget tilstrækkelig mange, og at de opbevares korrekt. Når det drejer sig om ørred og laks skal skællene tages i området mellem rygfinnen og sidelinjen (se skitse på prøveposer). Man skraber med bagsiden (den sløve side af kniven) fra hovedet ned mod halen for at fjerne slimlag m.m. Når dette er fjernet, skraber man skællene fri. Hvis det kniber skraber man fra hale mod hovedet. På farvede fisk, specielt hanner, kan det være vanskeligt at tage en skælprøve med en kniv uden at skade fisken. Her kan med fordel benytte en smal tang, som føres ind under skællene bagfra. Når man har fat i et skæl, klemmer man tangen sammen og trækker tilbage. Når ørreden mister skæl, dannes der erstatningsskæl. Man skal derfor tage rigeligt med skæl - mindst 25 og gerne 50 for at være sikker på, at der er oprindelige skæl imellem. Når skællene er taget, er det vigtigt, at de opbevares i en papirkuvert. Brug prøveposerne, som udleveres af VSF, og kom alle skæl fra en fisk i den samme prøvepose. Altså ikke noget med folie eller sølvpapir, for den høje luftfugtighed får skællene til at rådne. 5 Analyse af skælprøver Alle anvendelige skælprøver vil blive registreret og arkiveret således, at de kan opbevares til evt. mere vidtgående undersøgelser på et senere tidspunkt. Skælprøverne vil - i den udstrækning ressourcerne tillader det - som minimum blive forsynet med skælkode (antal år i ferskvand, antal år i saltvand, antal gydninger (f.eks. 2,4G+). Udvalgte skæl vil blive opmålt for at fastslå fiskenes årlige tilvækst. På længere sigt kan der blive tale om DNA analyser. Skælprøverne analyseres af arbejdsgruppen og interesserede medlemmer. Analyseresultaterne vil i anonymiseret form blive offentliggjort på hjemmesiden. Databehandling af resultaterne vil indgå i VSF s årlige fangstrapporter. Projektet forventes at løbe over en årrække.

3 6 Organisation: Der er nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe som pt. består af Flemming Maack, Carsten Maack, Henrik Skøtt, Arne Rasmussen og Hauge. Saltvandsfiskeren vil blive inviteret til at stille med en repræsentant til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil indhente rådgivning fra DSF og DTU AQUA og andre eksterne specialister - f.eks. Jens Ole Frier - med henblik på at sikre en kvalificeret og langtidssikret gennemførelse af projektet. Det påregnes at inddrage juniorerne for at give dem et indblik i, hvorledes skælanalyser kan anvendes til en dybere forståelse af fiskenes biologi. 7 Udstyr: Der anskaffes følgende udstyr: 2 stk. Mikroskop Advance ICD (10-160x) 2 stk. MikroCam 5.0MP (2592x1944) Pincetter og objektglas Der skal indrettes opbevaringsmuligheder til skælprøver. 8 Økonomi: Arbejdsgruppen har fra Friluftsrådet fået 6.800,- kr. i støtte. Egenfinansiering på ca ,- kr. forventes fordelt med Saltvandsfiskeren og Horsens Sportsfiskerforening. Bilag: Kaare M. Ebert: Vejledning i udtagelse af skælprøver.

4 Bilag til Projekt Skælanalyser Skælprøver - sådan Af Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund. Hvis man har været så heldig at fange en smuk fisk, kan det være spændende at kende dens livshistorie. Den lille havørred på et kg kan faktisk være lige så gammel som den på fire - afhængig af, hvornår den som smolt trak ud i havet, hvornår den blev kønsmoden, og hvor mange gange den nåede at gyde. Den nemmeste måde at undersøge fiskens livshistorie er ved at aflæse dens skæl. Ligesom årringene på et træ røber træets alder, samt om der har været tale om gode eller dårlige vækstsæsoner, fortæller skællene noget om fiskenes livshistorie. Skællene vokser proportionalt med fisken. Det betyder, at en ørred på 40 cm har halvt så store skæl som en ørred på 80 cm. Derfor kan man ud fra skællenes størrelse regne ud, hvor stor fisken har været på forskellige tidspunkter. Det er muligt at sige noget om fiskens alder, fordi der i løbet af et år altid vil være en periode med meget dårlig eller ingen vækst. Den periode ligger normalt fra december til marts. Ved skælaflæsning af et typisk havørredskæl vil et helt år derfor bestå af en periode med god vækst og dernæst en periode uden vækst. Derudover kan et typisk skæl fortælle noget om fiskens alder ved smoltificering og om eventuel gydeadfærd. Få typiske ørreder Det store problem er bare, at der findes få typiske havørredskæl! Ørrederne opfører sig ofte atypisk, og det gør skælaflæsningen usikker. Selv meget erfarne skælaflæsere - ofte med flere tusind skælaflæsninger bag sig - er ikke altid enige, når de ud fra de samme skæl skal vurdere en ørreds livshistorie. Det, som driller, kan være, at væksten er gået i stå i løbet af sommeren. Det kan aflæses på skællene, og selv for den erfarne kan vækststoppet og den forudgående gode vækst blive tolket som en hel sæson. Smoltalder Et andet stort problem er at aflæse smoltalderen. Et normalt skæl fra en voksen havørred vil vise en meget ringe vækst de første 1-3 år, som foregår i ferskvand. Når ørreden smoltificerer og trækker ud i havet, øges væksten væsentligt. Det er derfor normalt meget let at adskille fersk- og saltvandsperioden fra hinanden. Der er dog tilfælde, som gør det svært at aflæse smoltalderen. Det gælder eksempelvis, når smoltene ikke vandrer til havs, men bliver i mundingsområdet eller i den indre del af fjorden, hvor fødetilgængeligheden og livsbetingelserne måske ikke er lige så gode som på åben kyst. Det giver sig udtryk i en relativ dårlig vækst, som ved skælaflæsning siden kan være svær at skællene fra ferskvandsårerne. Gydning

5 Et sidste problem, som er med til at gøre skælaflæsninger usikre, er gydning. Hvis en havørred i juli trækker op i et vandløb og siden gyder i december, kan man med sikkerhed aflæse det på skællene. Hvis ørreden derimod - som det foregår i mange småbække - kun i få dage opholder sig i vandløbet, hvorefter den trækker tilbage til havet, kan det være meget svært at aflæse gydningen på skællene. Sådan tager du en skælprøve På trods af alle disse faldgruber kan man oftest danne sig et godt billede af fiskens livshistorie ved hjælp af skælaflæsning. En vigtig forudsætning for det er dog, at skællene er taget det rigtige sted på fisken, at der er taget tilstrækkelig mange, og at de opbevares korrekt. Når det drejer sig om ørred og laks skal skællene tages i området mellem rygfinnen og fedtfinnen og ned til sidelinjen. Det er her skællene først dannes, og derfor er der større sandsynlighed for, at skælaflæseren kan sige noget om ferskvandsårene, hvis de tages her. Erstatningsskæl Blanke havørreder har løse skæl og risikerer derfor at tabe nogle af dem. I stedet for de mistede skæl, danner ørreden erstatningsskæl. De adskiller sig fra de oprindelige ved kun at kunne fortælle livshistorien fra det øjeblik, ørreden begyndte at danne dem. Derfor kan man ofte ikke aflæse smoltificeringsalder ud fra et erstatningsskæl. Man skal derfor tage rigeligt med skæl - normalt 20 til 25 stykker og ofte flere - for at være sikker på, at der er oprindelige skæl imellem. Når skællene er taget, er det vigtigt at de opbevares i en papirkuvert. Altså ikke noget med folie eller sølvpapir, for den høje luftfugtighed får skællene til at rådne. Udstyr For at kunne lave en troværdig aflæsning er det bedst at bruge en stereolup, som kan forstørre mellem 15 og 40 gange. Et mikroskop er ikke velegnet, idet det er svært at danne sig et overblik over skællet, hvis forstørrelsen er for kraftig. Det er er også vigtigt, at der er en lyskilde på luppen, som kan vinkles på forskællige måder. Det gør det lettere at se overgangene mellem de forskællige år. En god lup koster cirka kr. Hvis skællet er stort og årringene er meget tydelige som de ofte vil være, hvis skællet stammer fra en laks er det muligt at aflæse skællet ved at sætte det ind i en diasramme, og så sætte rammen i en lysbilledfremviser. DNA er bedre Skællene kan altså med en vis sikkerhed fortælle om fiskens livshistorie. Hvis man ønsker at vide, hvorfra fisken stammer, så er skælaflæsning ikke vejen frem. Men skællet bærer alligevel svaret, idet selv det mindste skæl indeholder rigelige mængder DNA til at genetikere vil kunne analysere det. Og da der findes DNA-register over rigtig mange af de danske havørred- og laksebestande, vil man med ret stor sikkerhed kunne stedfæste fiskens oprindelse. Denne øvelse analyse af DNA udføres i dag dog kun af eksperter, og det er relativt dyrt, selv om prisen er faldet dramatisk de senere år. Fortsætter udviklingen, kan vi sportsfiskere måske om få år købe vores eget DNA-kit, og så bliver det for alvor spændende at tage skælprøver

6