Rigets tilstand Bornholms aktuelle udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigets tilstand Bornholms aktuelle udfordringer"

Transkript

1 11. februar 2014 Rigets tilstand Bornholms aktuelle udfordringer et debatoplæg til kommunalbestyrelsens målseminar 2014 Indhold Flyttemønster... 2 Boligpolitik... 3 Folkeskolen... 4 Ungdomsuddannelse... 5 Sundhed og forebyggelse... 6 Bright Green Island... 7 Trafikal ligestilling... 8 Turismepotentialet... 9 Økologi og fødevareproduktion Partnerskaber og Den samarbejdende regionskommune Erhvervslivets tilfredshed Job- og vækstplan Anlægsplan

2 Flyttemønster Befolkningstallet fortsætter med at falde. I 2013 blev vi 500 færre bornholmere (mod ca. 600 i 2012). Tilbagegangen er resultatet af to forskellige befolkningsbevægelser: Inden- og udenlandske flytninger til og fra øen samt fødte og døde på øen. Siden 1993 har fødselsunderskuddet været hovedårsagen til befolkningstilbagegangen, og det bliver også stadig større. De sidste fem år har fødselsunderskuddet ligget på pr. år. I perioden var der overskud på flyttebalancen, i alt knap 300 personer. Men efter finanskrisen er flyttebalancen også blevet negativ, og underskuddet i femårsperioden var på i alt 870 personer. Det er primært de unge, som flytter både til og fra Bornholm. Endnu er der et lille flytteoverskud blandt helt små børn, de årige samt de midaldrende. De sidste 10 år har netto årige i gennemsnit hvert år forladt Bornholm, og dette antal har stort set ikke ændret sig i perioden. Men i modsætning til tidligere, er der næsten ingen tilflytning af børnefamilier længere, og det resulterer i en meget skæv alderssammensætning. Befolkningstilbagegangen er i sig selv en økonomisk udfordring, da regionskommunens indtægter falder med ca. 5,5 mio. kr. pr. 100 indbyggeres tilbagegang. På lidt længere sigt kan det vigende befolkningsunderlag også true grundlaget for serviceudbuddet på øen bredt set. Den stadig skævere alderssammensætning kan accelerere denne udvikling, da fx mindre ungdomsårgange kan resultere i, at antallet af udbudte gymnasiale studieretninger og erhvervslinjer på Campus bliver reduceret så meget, at det ikke længere vil være attraktivt for børnefamilier at flytte til øen. På den anden side falder arbejdsstyrken endog meget hurtigt i disse år, hvilket kan føre til arbejdskraftmangel hos virksomhederne og dermed give anledning til fornyet tilflytning til øen. Det forudsætter dog, at antallet af arbejdspladser ikke reduceres hurtigere end arbejdsstyrken, og at det er muligt at rekruttere arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Hvordan gøres øen endnu mere attraktiv for tilflytning? Businesscenter Bornholm driver hjemmesiden og har i en periode en tilflytterguide ansat på deltid, finansieret af vækstforum. Målet er primært at opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft, og et eksempel på aktiviteter i det regi er den nyligt afholdte karrieredag. Vesterålen kommune i Nordnorge har gode erfaringer med at give fraflyttede unge, der har relation til kulturområdet, mulighed for at udstille deres værker eller på anden måde vise deres kunst frem. Intentionen er i mindre grad at tiltrække de unge som fastboende, men i stedet lade de unge opleve deres hjemstavn med voksen-øjne, og derved måske vække deres interesse for Vesterålen som et sted at bosætte sig. Kunne det være en mulighed at holde fast i de bornholmske unge ved at give dem mulighed for at være på Bornholm og bruge deres kundskaber i kortere tidsrum? Kan man samarbejde på Bornholm om at udbyde korterevarende projektstillinger til målgruppen eller noget helt tredje? Kan Bornholms image målrettes yderligere: Grøn ø? Landbrugsø? Økologisk ø? Ældreø? Helseø? Friluftsø? Flygtningeø? Og er der noget der gensidigt udelukker hinanden? 2

3 Boligpolitik Boligbyggeriet er stort set gået i stå. De sidste mange år er der stort set kun opført ældreboliger i regionskommunens regi. Kommunalbestyrelsen traf i 2013 beslutning om at ophæve bopælspligten på Bornholm, med undtagelse af otte byer. I forlængelse af den beslutning opstår der uklarheder i forhold til de byudviklingsområder, der findes i byer uden bopælspligt. Spørgsmålet er således, om man kan, må og skal udvikle byerne uden bopælspligt på samme niveau som byer med bopælspligt? Der er i øjeblikket over ejendomme til salg på Bornholm. Markedsføring af flexboligmulighederne er så småt kommet i gang, men det er spørgsmålet, om budskabet er nået til resten af Danmark. Hvordan fortæller vi historien om det andet hus på Bornholm både til bornholmerne og resten af danskerne? Byudviklingsområderne i byer med bopælspligt er typisk placeret bag den eksisterende by i forhold til havet. Samtidig ved vi, at havudsigt er noget, mange efterspørger. Spørgsmålet kan derfor være, hvordan vi udvælger byudviklingsområder ift., hvad der er attraktivt for køberne. Hvorfor kun udbyde kedelige koteletgrunde med udsigt til et industriområde, når hele øen er så dejlig? Hvis byggeriet går i stå på Bornholm, får vi på sigt en udfordring i forhold til at fastholde liv i byggebranchen, så kompetencerne bliver på øen. Boligpolitik handler ikke alene om at tiltrække nye bornholmere, men også at holde fast i de vi har. Campus-byggeriet og Hammerhus-byggeriet er noget, vi har, der giver udsigt til arbejdspladser for vores håndværkere. Men projekter gør det ikke alene og hvad kan vi som regionskommune forberede, når projekterne er afsluttet? En lang række byer bygger vartegn, der står som symbol på en kommunes, et områdes eller en regions visioner. Det grønne byggeri er sat i gang, og inden længe står Green Solution House klar til at modtage gæster. Men hvordan og i hvilke omfang skal vi som kommune arbejde for at understøtte det grønne byggeri fremfor andet? Skal Bornholms Regionskommune begynde byggerier, der vækker opmærksomhed fx eksperimentelt boligbyggeri? Cirka 85 % af den bornholmske befolkning bor mindre end tre kilometer fra kysten. Bopælspligten gælder nu kun for to byer, der ligger inde i landet. Dertil kommer, at langt de fleste af vores byer er kystbyer betyder det, at det er kysten, vi skal satse på? Og kan vi det, når kystcirkulæret og strandbeskyttelseslinjen begrænser udviklingen af kystbyerne? Hvordan fordeler vi befolkningstilbagegangen skal vi fokusere indsatsen på bopælspligtige byer, skal vi udvikle alle bysamfund på lige fod, skal vi drøfte muligheden for, at nogle byer ikke skal være byer længere? Og hvornår er en by en by? 3

4 Folkeskolen Antallet af 5-årige på Bornholm er siden regionskommunens start i 2003 faldet med 93, svarende til 19 %. Inden for de sidste år har antallet af 5-årige dog været forholdsvist stabilt, men de kommende fem år forventes tallet at falde voldsomt. Det skyldes, at antallet af 0-årige er faldet med 35 % de seneste fem år, og at de reducerede årgange nu begynder at nærme sig skolestart. Diagrammet nederst viser med den røde kurve antallet af 5- årige på Bornholm siden De 0-årige er med blå farve tegnet ind fem år forskudt, således at afstanden mellem de to kurver viser den nettotilvækst, der er sket i de enkelte årgange i løbet af de fem år. Bornholm har på nuværende tidspunkt 4 folkeskoler med i alt 10 afdelinger samt 6 privatskoler, i alt 16 almene skoleenheder, som fordeler sig således på de fire skoledistrikter (antal 5-årige pr ): Nord 2 folkeskoleafdelinger 1 privatskole 98 5-årige Vest 3 folkeskoleafdelinger 2 privatskoler årige Midt 3 folkeskoleafdelinger 3 privatskoler 83 5-årige Øst 2 folkeskoleafdelinger 73 5-årige I alt 10 folkeskoleafdelinger 6 privatskoler årige Privatskoleandelen er steget meget på Bornholm de senere år, og ligger langt over landsgennemsnittet. Næsten 25 % af de bornholmske skolebørn går i privatskole, mens landsgennemsnittet ligger på 16 %. I 2007 var det kun ca. 18 % af de bornholmske børn, der gik i privatskole. Klassekvotienten ligger i 2013 lidt under landsgennemsnittet, men med udviklingen i børnetallet taget i betragtning, vil klassekvotienten med den nuværende skolestruktur forventes at ligge langt under gennemsnittet inden for 3-4 år. I diagrammet nedenfor er med røde prikker indsat en prognose for de 5-årige de næste fem år. Prognosen er beregnet ud fra det kendte antal 0-årige og baseret på en tilsvarende vækst som hidtil. Allerede ved skoleindskrivning til 2015/16 må man forvente, at årgangen falder fra de nuværende ca. 400 til ca. 350, og to år senere til ca årige. Spørgsmålet er derfor bl.a., hvordan vi forestiller os vores skolestruktur; både om fire år når denne kommunalbestyrelses valgperiode slutter, men også hvordan vi forestiller os den om år? Er det problem, at stadig flere fravælger folkeskolen? Og hvordan får vi i givet fald andelen af børn, der vælger private skoler tilbage til landsgennemsnittet? Og er det et mål i sig selv? Eller skal vi i højere grad søge at integrere de private skoler i vores skolevæsen gennem partnerskaber eller lignende? 4

5 Ungdomsuddannelse Regionskommunen har haft stor succes med tiltagene på ungdomsuddannelsesområdet. Bornholm har valgt en tilgang, der har til formål at understøtte de unge i en udvikling, der sætter dem i stand til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det handler ikke om at komme hurtigst muligt ud, men at komme smartest ud. Projektet Uddannelse til alle (UTA) har gjort en forskel for mange af de unge, der har været en del af projektet. I løbet af 2014 skal UTA 2.0 udvikles med nye delprojekter, og spørgsmålet er, hvad målene skal være overordnet set. Målet med UTA i dag er, at 95 % af de unge skal have en uddannelse, og vi er kommet et godt stykke af vejen. Tallet er i dag ca. 85 %. Hvad skal være næste skridt? Skal vi fx sætte barren lidt højere og sætte målet til, at 87 % af en ungdomsårgang får en uddannelse i 2015? Kontanthjælpsreformen har store konsekvenser for de unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. For dem er kontanthjælpen afskaffet og erstattet med uddannelseshjælp på niveau med SU-satsen. Det vil have stor betydning for de, der rammes af denne ordning, da deres indkomst reduceres væsentligt. I forlængelse af reformen, er spørgsmålet derfor, om UTA-projektet skal udvides, så de årige medtages i projektet, eller om der skal gøres noget særligt. Set i forhold til flytteperspektivet kan der være en reel risiko for, at de unge bliver nødt til at flytte efter uddannelsesmuligheder, da reformens krav også består i, at den unge skal i gang hurtigst muligt. På det forholdsvis lille uddannelsesmarked, der findes på Bornholm, kan igangsætningen af et uddannelsestiltag ikke altid ske hurtigt nok i forhold til, at den unge forventes at forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Spørgsmålet kan i forlængelse af det være, hvilke mål vi stiller for gruppen af årige. Og hvordan vi forestiller os at arbejde for en tværgående løsning på de udfordringer, de unge arbejdsløse står over for i forlængelse af reformen. 5

6 Sundhed og forebyggelse Siden den første sundhedsprofil for Region Hovedstaden blev udarbejdet i 2008, har Bornholms Regionskommune ligget i den tunge ende inden for en lang række områder. Rygning, mangel på motion og usunde kostvaner er nogle af de parametre, hvor den seneste sundhedsprofil fra 2010 sætter fokus på Bornholm. Et godt liv på Bornholm hænger sammen med et godt helbred, og forebyggelse og oplysning er vejen frem for at gøre bornholmernes liv bedre og samtidig mindske udgifterne til behandling. Regionskommunen er allerede nu forpligtet af en række fælleskommunale indsatser, der er besluttet af den tidligere kommunalbestyrelse. Den næste undersøgelse Sundhedsprofil 2014 bliver offentliggjort i marts måned, og kommunalbestyrelsen holder temamøde om resultaterne i april. På den baggrund vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til både de forpligtelser, der allerede er indgået, og nye indsatser, der specifikt målrettes det bornholmske samfund. Indsatserne udvikles i et tværkommunalt samarbejde (i KKR regi) med udgangspunkt i tiltag, som, der er evidens for, virker. En forbedret forebyggelse og sundhed er ikke et enkelt udvalgs udfordring, det er et kommunalbestyrelsesansvar. Koordineringen af sundhed og forebyggelse som tværgående opgave kan delegeres til et enkelt udvalg, men indsatserne skal ske på alle regionskommunens områder. Det handler både om rammerne for at have en sund livsstil, om hvordan vores børn lærer om ernæring og motion, hvordan de ældre får hjælp til selvhjælp, så de bedre kan klare hverdagen, hvordan vi forebygger arbejdsskader på de kommunale arbejdspladser etc. Med den nye sygedagpengereform stilles der også helt andre krav til, hvordan sygedagpengemodtagere skal afklares hurtigere af et rehabiliteringsteam, der et sammensat af medarbejdere fra sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet samt en repræsentant fra Region H. Sygedagpengereformen bliver således på linje med folkeskolereformen udtryk for, hvordan forudsætningen for at lykkes med indfasningen er at arbejde på tværs både på politisk og administrativt niveau. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi sikrer, at det tværgående samarbejde om sundhed og forebyggelse kommer til at fungere på tværs af udvalgene, og ikke mindst hvilke mål vi vil sætte for sundhed og forebyggelse på Bornholm? 6

7 Bright Green Island Bright Green Island (BGI) startede som overskriften for den første samlede brandingstrategi for Bornholm tilbage i Visionen var dengang, at Bornholm i 2014 skulle være kendt som den kloge, grønne ø the bright green island og målet er 100 procent vedvarende energi i I dag kommer 75 % af den strøm som produceres, og 45 % af den strøm der bliver forbrugt på Bornholm, fra vind, sol og biomasse. Også i byggebranchen har BGI sat sig spor. Der er efteruddannet næsten 150 grønne håndværkere, og 25 virksomheder er blevet certificeret som grønne ; dvs. hvor både mester og svende har gennemgået uddannelsen samt energivejlederuddannelsen. Som et fyrtårn for grøn tænkning i byggebranchen er byggeriet af Green Solution House nu påbegyndt. Green Solution House er et banebrydende, bæredygtigt viden- og konferencecenter lidt uden for Rønne, som vil sætte nye standarder for dansk byggeri. Fra 2011 har BGI samtidig været overskriften på Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, og i det regi er blandt andet udviklet aflæggeren bright green test island, hvor Bornholm med sin klare fysiske afgrænsning og helstøbte samfund udgør en oplagt mulighed for at gennemføre forskellige test i fuld skala, fx PowerLabDK-projektet (til 134 mio. kr.), Eco-grid EU projektet (180 mio. kr.) og BGTI modelleringsprojekt (knap 3 mio. kr.). BGI startede på Bornholm, og i dag har ideen/brandet bredt sig til Azorerne og tre andre øer i henholdsvis Sydkorea, Japan og Australien. Selv om BGI altså nu er verdenskendt, og en delegation fra den japanske ø Awaji besøgte Bornholm sidste år, har projektet BGI i lokale sammenhænge mødt kritik for ikke at være tilstrækkelig forankret blandt borgerne på Bornholm. Det skyldes blandt andet, at BRK i høj grad har valgt at overlade ansvaret for at implementere BGI-strategien til Business Center Bornholm og forsyningsvirksomhederne. Herved er fokus blevet rettet mod dels erhvervslivet dels energisektoren. Vækstforums egen indsats består primært i at tilskynde virksomhederne til at udvikle projekter, der understøtter strategien, og at bevilge udviklingsmidler til projekterne. Det betyder, at BGI stort set ikke har haft nogen gennemslagskraft eller har sat særlige fingeraftryk i BRK s egne servicetilbud, hverken i institutionerne, undervisningen, ældreplejen eller naturforvaltningen. Og så måske alligevel for der er en række indsatser, der i princippet kunne kategoriseres som Bright Green, fx i forhold til økologiske fødevarer i den kommunale madproduktion. Hvis vi i kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde BGI som en overordnet strategi, både erhvervsmæssigt og som oprindeligt tænkt som branding af øen, bliver det nødvendigt at implementere strategien bredt i den kommunale hverdag. Den kunne måske også give mening i samspil med agenda 21-strategien. Spørgsmålet er derfor, hvordan Bright Green Island kan komme på den kommunale dagsorden, men måske også hvordan vi i højere grad kan relatere de ting, vi allerede gør, til det der er bright, green eller begge dele. 7

8 Trafikal ligestilling Fra Bornholms side er det altafgørende ønske til en ny færgekontrakt fra 2017 en markant nedsættelse af prisen udtrykt som trafikal ligestilling. Trafikal ligestilling indebærer, at det koster det samme at sejle 1 km, som det koster at køre 1 km på landevej. Ønsket er med andre ord en færgetakst, der svarer til prisen på at køre en afstand svarende til Rønne-København, inklusive udgiften til Øresundsbroen. En sådan takstmodel vil halvere normalprisen i høj- og skuldersæsonen på Ystad-ruten, der står for langt hovedparten af passagerbefordringen. Ønsket om trafikal ligestilling er en naturlig del af debatten om fremtidens Danmark med den øgede urbanisering og den udfordring, der står tilbage for resten af landet. Udfordringerne for det bornholmske erhvervsliv ses måske mest aktuelt på slagteriet i Rønne, hvor der er varslet lukning med afskedigelse af 190 medarbejdere, og hvor 165 følgejob også går tabt ved en lukning. Transportomkostningerne er en væsentlig barriere for fortsat overlevelse og angives bl.a. fra Danish Crown som årsag til varslet om lukning. I februar 2013 lukkede kyllingeslagteriet BornPoultry A/S, som i lang tid havde kæmpet med de høje transportomkostninger til og fra øen i et meget konkurrencepræget marked. Hasle Refractories A/S, som producerer ildfaste materialer til cementindustrien, har ekstraomkostninger til fragt på over 2 mio. kr./året ved at være lokaliseret på Bornholm. Tilsvarende er det bornholmske turisterhverv presset med fald i antal gæster og omsætning, fordi det koster op til kr. for bil + 5 passager bare for at komme til og fra Bornholm. Hertil kommer prisen for at komme over Øresundsbroen. Et samlet turisterhverv er enigt om, at transportpriserne er en væsentlig barriere for at sælge ferieophold på øen, og dermed udnyttes Bornholms turismepotentiale slet ikke. En analyse fra Center for Regional og Turismeforskning viser, at for hver gang antallet af turister øges med 10 pct. på Bornholm, vil statens provenu for skatter, afgifter og moms stige med 67 mio. kr. (Rapport til Transportministeriet fra CRT, Analyse af godsstrømme og turismeforhold, 2013). For hele det bornholmske erhvervsliv, ikke mindst turisterhvervet, ses ønsket om lavere færgepriser som en afgørende forudsætning for at udvikle øens bærende erhverv, skabe nye arbejdspladser, vende den negative befolkningsudvikling og dermed sikre fremtiden for det bornholmske samfund. Helt centralt står formuleringen af den samlende fortælling om Fremtidens Bornholm, som består af 4 hovedpunkter, der alle er hinandens forudsætninger. 1. Vækststrategi for bornholmske nøgleerhverv, blandt andet fødevarer og turisme 2. Fokuseret indsats på enkeltvirksomheder, de såkaldte kan-og-vil virksomheder 3. Opkvalificering af den bornholmske arbejdskraft, således at uddannelsesindsatsen matcher de lokale virksomheders arbejdskraftbehov 4. Trafikal ligestilling, således at bornholmske virksomheder får lettere og mere lige adgang til at eksportere deres varer den ene vej, og turismevirksomhederne får et betydeligt løft i skulderog højsæsonen den anden vej. Dette skal være med til at kompensere for de særlige ø-vilkår, som Bornholm er underlagt, herunder manglede pendlingsmuligheder, manglende mulighed for stordriftsfordele, begrænsede muligheder for at høste fordele ved sammenlægninger og de udfordringer det giver at være en ikke-brofast ø De tre første hovedpunkter er igangsat i Bornholms Regionskommune, mens den sidste kræver regeringens og Folketingets medvirken. Men har vi en garanti for, at trafikal ligestilling er løsningen på alle øens centrale problemer? Vil der være flere, der flytter til Bornholm, hvis de alligevel ikke har udsigt til at få et job? Vil der komme flere turister, selv om ferieboligerne er dyre og nedslidte? Kan lavere færgepriser føre til øget pendling, når det stadig tager 2½ time hver vej på umage tidspunkter? Eller vil det gå som på Langeland, hvor befolkningstilbagegangen accelererede, efter at broen blev bygget ( så blev det både hurtigere og billigere at komme væk! ) 8

9 Turismepotentialet Turismeerhvervet er Bornholms tredjestørste ifølge Bornholms turismestrategi , der er blevet til i et samarbejde mellem Destination Bornholm og Klyngeudvikling Bornholm v/ Væksthus Hovedstaden. Bornholms Regionskommune nævnes flere gange i strategien som finansieringskilde til de aktiviteter, der er beskrevet. Destinationen og Klyngeudvikling Bornholm finansieres helt eller delvist via midler fra Bornholms Vækstforum. Der er ingen tvivl om, at turismens betydning i den generelle erhvervsudvikling ikke kan undervurderes, og der er ingen tvivl om, at der er mange aktiviteter, der med de rette midler ville kunne løfte erhvervet til et højere niveau. I forlængelse af at Destinationen og Klyngeudvikling Bornholm har udviklet en strategi for turismen på Bornholm, er der heller ikke tvivl om, at denne kommunalbestyrelse vil skulle tage stilling til, hvad det er, den vil med turismen. Regionskommunen har en række områder, hvor turismen mærker de direkte eller indirekte konsekvenser: Planlægning af sommerhusområder, bopælspligtens ophævelse, planlægning af dagligvarebutikker, medvirken til etablering af seværdigheder, naturpleje, områdefornyelser, rammer for fritidsaktiviteter for at bare at nævne nogle. Spørgsmålet i forlængelse af det kan fx være, hvordan man arbejder tværgående med turismeudvikling internt i Bornholms Regionskommune? Destinationens og Klyngeudvikling Bornholms strategi tager med egne ord over, hvor strategien Bornholm I/S fra 2006 slipper. Bornholm I/S var tænkt som en fælles platform for alle aktører på Bornholm med en klar rollefordeling i samarbejdet om at samle kræfterne i én turismevirksomhed. Der er ingen tvivl om, at Bornholms Regionskommune er en af de helt centrale aktører, og at der er behov for et tæt samarbejde mellem alle turismeaktørerne på Bornholm. Spørgsmålet er derfor først og fremmest, hvordan kommunalbestyrelsen vil arbejde med turisme, og hvordan samarbejdet mellem aktørerne på Bornholm bedst tilrettelægges. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan midlerne til turismeområdet skal prioriteres i fremtiden. Opsigelsen af aftalerne med de lokale turistforeninger kan ses som en ny start: Det er fortsat intentionen, at turisterne skal kunne få personlig betjening i lokale turistinformationer. Men samarbejdet mellem de lokale erhvervs- og turismeforeninger, regionskommunen og andre centrale aktører på turismeområdet kan gentænkes med henblik på at sikre den bedst mulige betjening af turisterne. Spørgsmålet i forlængelse af dette er, hvilke mål vi som kommunalbestyrelse kan have for den fortsatte turistinformation, og ikke mindst hvordan vi sikrer samarbejdet mellem de relevante aktører. 9

10 Økologi og fødevareproduktion Fødevareproduktionen har fået stor opmærksomhed i forbindelse med udmeldingen fra Danish Crown vedrørende svineslagteriet i Rønne. Uden at tage fokus væk fra, at de bornholmske landmænd er nogle af de mest effektive i landet, at vi på Bornholm er et brand på fødevareområdet, og at vi med det nye madkulturhus vil kunne udvide dette brand, så handler debatten i øjeblikket om produktion. Spørgsmålet om økologisk produktion er også et spørgsmål, om vi skal understøtte en generel omstillingsproces fra landbrug med fokus på høj kvantitet og lav pris til landbrug med fokus på høj kvalitet og høj pris. Det konventionelle landbrug skal i fremtiden konkurrere med en lang række lande, hvortil vi allerede har eksporteret knowhow, og hvor også enkelte danske landmænd driver farme på noget andre vilkår end i Danmark. Er det en konkurrence, det er muligt for os på Bornholm at deltage i? Kan vi forestille os at være en ø, hvor størstedelen af afgrøder og husdyrproduktion er økologisk, og dermed være en ø, hvor der anvendes et minimum af sprøjtegift osv. Bornholms Regionskommune har allerede igangsat et projekt, der skal gøre 60 % af den kommunalt producerede mad økologisk. En videre udbygning af økologiprojektet er et fokus på anvendelse af fødevarer fra lokale producenter, hvor målet er at 40 % af fødevarerne i den kommunale madproduktion skal være lokalt produceret. Kan vi forstille os, at vi er en kommune, hvor al mad, der serveres for de ældre og vores børn, er økologisk? Eller hvor vi som kommune alene bruger vores egne råvarer til madproduktion? Lokal og økologisk fødevareproduktion er både bright og green, og kan derfor ses som en del af Bright Green Island brandet men hvad kunne ellers være Bright Green inden for fødevareområdet? Fødevareområdet er en del af Bornholms positive erhvervsudvikling, men rækker over mange forskellige områder, fra gourmet-restauranter til skovgrise, og fra malkekvæg og osteproduktion til bornholmerlam. Fælles for mange råvareproducenter er dog, at der er behov for at kunne få slagtet dyr på Bornholm. Lokal mulighed for slagtning af dyr hænger også sammen med fødevarebrandet fx at vi har kort transporttid for dyrene. Vi ved endnu ikke, hvor spørgsmålet om Danish Crown-slagteriet ender, men spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, der skal se 10 år ud i fremtiden, er, hvordan vores produktionslandskab mon ser ud i 2024? Hvad er vores muligheder, og hvad er vores styrker lige nu? Og hvad er det så, Bornholm skal satse på? 10

11 Partnerskaber og Den samarbejdende regionskommune Den offentlige sektor er til debat. Gennem de seneste år er fokus i stigende grad blevet rettet mod, hvordan vi indretter det danske velfærdssamfund i en situation, hvor vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsdygtige alder. Disse udfordringer er som bekendt ikke mindre på Bornholm. Der er i debatten peget på flere løsninger på udfordringerne, men en af de mest vedholdende tendenser er et øget fælles ansvar i samfundet for løsningen af velfærdssamfundets opgaver. Det har blandt andet betydet, at frivillighed, offentlig-privat partnerskaber og borgerinddragelse har været sat højt på dagsordenen. Blandt andet på den baggrund vedtog Økonomi- og Erhvervsudvalget i november 2013 en række principper for, hvordan regionskommunen vil være den samarbejdende regionskommune: Vi vil fremme samarbejdet mellem samfundsaktørerne på Bornholm Vi vil inddrage borgere og brugere i udviklingen af den kommunale service og det bornholmske samfund Vi belønner modet til at gå nye veje og arbejde på tværs af samfundet Vi vil skabe tillid og bedre kommunikation mellem samfundets aktører Vi vil skabe synlighed om samarbejdets resultater Vi anerkender at inddragelse af lokale ressourcer i den kommunale service kan give forskelle i servicen på tværs af regionskommunen Vi vil lære af hinanden på tværs af det bornholmske samfund, og bruge lokale successer til gavn for hele Bornholm Vi opfordrer alle til at bidrage med nye ideer både internt og eksternt Vi vil bygge videre på det, der allerede virker Det øgede samarbejde har som nævnt blandt andet til formål at engagere flere i udviklingen af den kommunale service, men hvilke mål skal vi stille for disse samarbejder? Hvordan kan vi som kommunalbestyrelse understøtte udviklingen i samfundet, så flere påtager sig ansvar for samfundets udvikling? Hvilke konkrete partnerskaber skal vi indgå og hvad kan vi gøre for at øge det tværgående samarbejde generelt i regionskommunen? Hvad skal være denne kommunalbestyrelses mål for frivillighed, for offentlig-privat partnerskab og for borgerinddragelse? 11

12 Erhvervslivets tilfredshed Dansk Byggeri (DB) og Dansk Industri (DI) er blandt de erhvervsorganisationer, der en gang om året vurderer kommunernes performance i forhold til erhvervslivet. Der er forholdsvis stor forskel på resultatet af de to undersøgelser. Bornholm placeres således på en 95. plads i DB s undersøgelse. I DI s undersøgelse ender regionskommunen på plads nr. 47 i 2013, mod en plads som nr. 89 i Med andre ord går vi i DI s undersøgelse 42 pladser frem på listen. Resultater fra DI's undersøgelse af erhvervsklimaet på Bornholm (2012/2013) DI s undersøgelse indeholder desuden tre punkter, der i DI s øjne vil gøre Bornholms erhvervsklima endnu bedre: - Effektivisering af infrastrukturen er central for, at virksomhederne kan transportere deres varer til og fra øen - Virksomhederne er ikke tilfredse med Bornholms evne til at tiltrække nye virksomheder og borgere. Især det sidste anser virksomhederne som vigtigt ift. at sikre fremtidig arbejdskraft - Øget konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver Erhvervslivet leverer således hvert år input til, hvordan de opfatter, at regionskommunen kan gøre det lettere at drive virksomhed på Bornholm. Regionskommunen arbejder allerede på flere fronter med at forbedre vækstvilkårene, herunder at sikre bedre færgeforbindelser og -priser. Derudover har kommunalbestyrelsen i forbindelse med budget 2014 vedtaget at konkurrenceudsætte flere opgaver, herunder bl.a. rengøringsområdet og dele af regionskommunens it-opgaver. Som det ses, er der i vid udstrækning overensstemmelse mellem erhvervslivets ønsker og kommunalbestyrelsens, og et spørgsmål i den forbindelse er, om regionskommunen kan bruge DI s og DB s undersøgelser som indikator for, hvor god vores erhvervsindsats er og kan vi sætte mål for, hvor højt op på listen vi skal i løbet af de fire år? Kommunalbestyrelsen havde i november et temamøde om lokal beskæftigelsespolitik, og en af konklusionerne er, at der er et lokalpolitisk råderum for erhvervspolitik, som vi ikke udnytter fuldt ud. Regionskommunen har et vækstforum, der arbejder med erhvervspolitiske spørgsmål, men spørgsmålet er, hvilken erhvervspolitik regionskommunen skal have og hvilke erhvervstiltag regionskommunen kan og bør søsætte i den kommende periode? 12

13 Job- og vækstplan På vækstforums foranledning gennemførte Teknologisk Institut og CRT i efteråret 2013 i fællesskab en analyse af de bornholmske virksomheder og deres vækstmuligheder og -potentiale. Rapporten ridser Bornholms aktuelle problemstillinger op, og det konkluderes, at det økonomiske fundament, som Bornholm står på, gradvist bliver forringet. Det skyldes især: En forstærket befolkningsafvikling ikke mindst blandt unge, der rejser bort for at få bedre uddannelses- og jobmuligheder andre steder Et potentielt arbejdskraftproblem for nærværende forekommer der arbejdsløshed, men flere virksomheder melder om problemer med at rekruttere især medarbejdere med mere specialiserede kompetencer. En fremskrivning af arbejdskraftbalancen peger tillige på arbejdskraftunderskud inden for en lang række uddannelsesområder Lav og faldende produktivitet sammenlignet med tilsvarende virksomheder i landet som helhed er produktiviteten lav, og den har tilmed været fladende de seneste ti år. Rapporten indeholder også en undersøgelse af de bornholmske virksomheders organisatoriske ressourcer og sammenholder dem med de pågældendes vækstambitioner, jf. skemaet. Kun 15 % af virksomhederne falder i kategorien kan og vil, mens 46 % er placeret i de to kategorier, som tilsammen dækker kan eller vil, og det er disse godt 60 %, der indeholder det største vækstpotentiale. I den første kategori dominerer industrivirksomhederne, mens virksomheder inden for handel, restauration og hotel fylder mest i den anden kategori En strategi kunne være Vi skal styrke de, som kan og vil som forbilleder Vi skal hjælpe de, som vil, men ikke kan Vi skal øge andelen af de, som vil Rapporten peger endvidere på tre udviklingsspor med hver sine behov og udfordringer: Kapacitetsopbygning af virksomheder (fx styrkelse af ledelseskompetencerne, professionelle bestyrelser, ansættelse af medarbejdere med nye og bedre kompetencer) Incitamenter til udvikling af virksomheder (fx brug af pisk (øget konkurrencepres som presser virksomheder til at tænke nyt, fx afgifter, regler, standarder) eller gulerod (tilskyndelse til udvikling med større tilskud, udviklingsaktiviteter, innovationsagenter og chef-til-leje-ordning)) Offentligt-privat samspil (fx gennem involvering af ressourcestærke (på bekostning af ressourcesvage lokale?) kræfter, målrettet satsning på det lokale erhvervsliv, indkøbspolitik med mulighed for lokale bud, bedre kommunal erhvervsservice) Helt friske tal fra Beskæftigelsesregion Sjælland viser, at mens den erhvervsaktive del af befolkningen på Bornholm er faldet med 9,5 % fra 4. kvartal 2008 til 4.kvartal 2013, er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med 12,3 % i samme periode. Der er således ikke noget, der tyder på en akut arbejdskraftmangel lige nu, men nok en mangel på arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Men hvilke muligheder har kommunalbestyrelsen for at skabe vækst og jobs? Hvordan sikres sammenhængen mellem vækstforums indsatser og regionskommunens erhvervs- og beskæftigelsespolitik? I den forgange 7-års strukturfondsperiode fik Bornholm ca. 175 mio. kr. igennem EU's strukturfonde. Får vi pt. nok ud af de mange midler, øen tildeles, eller kan vi gøre det på en anden måde? 13

14 Anlægsplan Efter et par år med store investeringer i nybyggeri af ældreboliger og plejecenter viser investeringsoversigten i budget 2014, at det eneste deciderede nybyggeri, der er planlagt, er en daginstitution i Nexø. Herudover består investeringsplanens større projekter i vid udstrækning af eksternt finansierede projekter som fx ringvejen omkring Rønne og Hasle Erhvervs- og Kulturø. Dertil kommer en række vedligeholdelsesudgifter til de kommunale bygninger, og endelig 2,4 mio. kr. til indretning af itarbejdspladser i forbindelse med folkeskolereformen. I overslagsårene er renoveringspuljerne, områdefornyelsespuljerne og de generelle anlægspuljer fremskrevet i fire år, mens energirenoveringspuljen er fremskrevet i to år. Kommunalbestyrelsen har vedtaget at afsætte 10 mio. kr. til Bornholms Museum i Det bornholmske samfund står i en situation med ændringer i demografien, nye krav fra folkeskolereformen og udsigten til et arbejdsmarked, der i stadig mindre grad præges af traditionel produktion. Det betyder ikke alene, at kommunalbestyrelsen bør vurdere, hvordan den kommunale service leveres bedst muligt, men også om rammerne for servicen er tidssvarende og møder de krav, der kommer via fx folkeskolereformen. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi ønsker at indrette rammerne for den kommunale service. Kommunalbestyrelsen har i december vedtaget en ejendomsstrategi, hvor et af elementerne er udarbejdelsen af en anlægsplan, der rækker år ud i fremtiden. Befolkningsprognosen, der er et af de centrale værktøjer i planlægningen af den kommunale service, beskriver fx, at der i et 12-årigt perspektiv vil være ca. 50 % flere ældre over 75 år, end der er i dag. Til gengæld vil der være et fald af borgere i den erhvervsaktive alder. Hvordan imødekommer vi dette på anlægssiden, eller sagt på en anden måde, har vi ældreboliger og plejehjemspladser nok? Eller skal vi tænke helt nyt og anderledes og bygge ældre-byer? Folkeskolereformen betyder, at både børn og lærere skal være længere tid i skolen, end tilfældet er i dag. En af intentionerne i folkeskolereformen er også mere kreativ undervisning, mere fysisk udfoldelse og gerne med involvering af foreningslivet. I regionskommunen har vi gennem flere år lagt vægt på udelæring og samarbejde med kunstnere, men nu er det ikke længere alene kommunalbestyrelsens vision. De fleste af vores folkeskoler understøtter naturligt nok den ramme for undervisning, der har eksisteret gennem mange år, men er folkeskolerne som fysiske rammer i stand til at imødekomme de nye krav? Skal vi bygge nye skoler, der understøtter fysisk udfoldelse bedre, som er fleksible og kan benyttes til flere formål? Kontanthjælpsreformen betyder, at mange unge nu vil modtage kontanthjælp i stedet for at få tilkendt pension. Det betyder, at nogle unge får ændret deres økonomiske råderum, og spørgsmålet er, om de private udlejere kan dække behovet for boliger, der matcher målgruppens økonomiske formåen? Kommunalbestyrelsen har som nævnt ovenfor allerede taget stilling til at bevilge 10 mio. kr. til Bornholms Museum i Museer og andre kulturbyggerier kan siges både at være til gavn for fastboende, men ikke mindst for turisterhvervet, idet museer i sig selv udgør en attraktion. Forudsat at turisterhvervet bliver det bærende erhverv på Bornholm i fremtiden, er spørgsmålet, om det er kulturbyggeri, der skal igangsættes. Et andet spørgsmål er, om kulturbyggeri kan sammentænkes med andre kommunale anlægsinvesteringer; fx et kombineret bibliotek/museum, koncerthus/rådhus eller noget helt tredje? 14

Kort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll

Kort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll Kort intro til Vækstforums arbejde 31. marts 2014 Borgmester Winni Grosbøll 1 Erhvervsfremmelov overordnet ramme Vækstforums opgaver: 1. Udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst-

Læs mere

Vækstanalyse Bornholm

Vækstanalyse Bornholm Vækstanalyse Bornholm 17. september 2013 Leif Jakobsen, Teknologisk Institut Anders Hedetoft og Tage Petersen, CRT Eftermiddagens program 13.00-13.10 Introduktion til Arbejdsdag 30-9-13 V/ Lars Nørby Johansen,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2015

Langsigtede mål , samt delmål for 2015 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2015 Udvalg: - og Planudvalget ØPU-1 formulering Bright Green Island fra vision til handling (De 4 visioner) elforsyning, varmeforsyning, byggeri og transport

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Høringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke - efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger

Høringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke - efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger Skal kommuneplanens rammer for detailhandel på Bornholm ændres? Bornholms Regionskommune har modtaget flere henvendelser med ønsker om at placere dagligvarebutikker i en størrelse på 1000 m² på arealer,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm

4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm Åbent punkt 4 Flere unge i erhvervsuddannelser på Bornholm 15.03.00G01-0006 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Børne- og Skoleudvalget 29-08-2017 4 Hvem beslutter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Strategi- og handleplan 2018

Strategi- og handleplan 2018 Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm

Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Formål Projektet er et offentligt/privat samarbejde med det formål at samle Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8 1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om

Læs mere

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Forslag til Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. december 2011 at sende forslaget til Bornholms Udviklingsplan

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

KOMMUNAL ERHVERVSFREMME

KOMMUNAL ERHVERVSFREMME MEA KURSUS 19. SEPTEMBER 2017 ERHVERVSFREMMESYSTEMET - HVEM, HVAD, HVOR KOMMUNAL ERHVERVSFREMME Eva Glæsner, Chefkonsulent i KLs sekretariat for KKR Midtjylland KKR MIDTJYLLAND MEA KURSUS 19. SEPTEMBER

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK

ERHVERVSPOLITIK ERHVERVSPOLITIK 2019 2022 Vision: I Svendborg skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg. Svendborgs erhvervspolitik

Læs mere

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen 20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Borgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( )

Borgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( ) Borgernær Service Ambitionerne i den Danmarks digitale strategi 2011-2015 fokuseres på effektivisering af den offentlige sektor, og bedre rammevilkår for virksomheder. I forlængelse heraf er flere initiativer

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Politisk involvering og ejerskab

Politisk involvering og ejerskab Politisk involvering og ejerskab Arbejdsmarkedsområdet er på landsplan genstand for stort fokus. Der er igennem de senere år gennemført større reformer, og der forventes yderligere større reformer. Der

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer. DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Økonomi- og Planudvalgets mål for 2018

Økonomi- og Planudvalgets mål for 2018 - og Planudvalgets mål for 2018 ØPU-01 Serviceplanlægning Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som videnssamfund sk bæredygtig ø Afdækning af servicebehov og dermed kobling til mål om planlægning. Serviceområder

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland En attraktiv og bæredygtig vækstregion Indledning er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sådan lyder den ambitiøse vision for vækst, beskæftigelse og udvikling i frem til 2025. Regionsrådets Vækst-

Læs mere

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

EVALUERING AF TILFLYTTERINDSATSER PÅ BORNHOLM. Center for Regional- og Turismeforskning

EVALUERING AF TILFLYTTERINDSATSER PÅ BORNHOLM. Center for Regional- og Turismeforskning EVALUERING AF TILFLYTTERINDSATSER PÅ BORNHOLM Center for Regional- og Turismeforskning Tilgang til evalueringen Indsatsen i sig selv: Passer de udførte indsatser med projektets egen målsætning? Det overordnede

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Vækst- og udviklingsstrategien

Vækst- og udviklingsstrategien Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere