Finansieringsudvalgets seminar

Transkript

1 Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1

2 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi) Ligesom mange andre studsede Mariagerfjord Kommune over tallene i Krevis rapport fra efteråret Og ligesom sikkert mange andre sad vi tilbage med en fornemmelse af, at forskellene ikke var tilfældige. Og pludselig gik pråsen op for os: Der var en klar sammenhæng mellem geografisk struktur og økonomiske grundvilkår. 2

3 Rejsetid pr. indbygger og økonomisk basisbalance i de danske kommuner (Læsø, Samsø og Ærø er udeladt fra diagrammet) Økonomisk basisbalance Incl. Langeland, Fanø og Bornholm: y = -1454,6x R 2 = 0,4712 Fanø Excl. alle ø-kommuner: y = -1603,5x ,5 R 2 = 0,52 0 Bornholm Langeland Langeland, Fanø og Bornholm Kommunerne, excl. ø- kommunerne Tendens, incl. Langeland, Fanø og Bornholm Tendens, excl. ø- kommunerne Rejsetid pr. indbygger Vi lavede en: Regressionsanalyse for 2007 Og den viste at: Ubalancerne reduceres med 47,12%, hvis Læsø, Samsø og Ærø holdes udenfor beregningerne Ubalancerne reduceres med 52,00%, hvis også Langeland, Fanø og Bornholm holdes udenfor Resultaterne blev fremsendt i et notat til Indenrigsministeriet d. 17. marts

4 Rejsetid pr. indbygger og økonomisk basisbalance i 2008 i de danske kommuner (Læsø, Samsø og Ærø er udeladt fra diagrammet) Økonomisk basisbalance Incl. Langeland, Fanø og Bornholm y = -1539,4x ,7 R 2 = 0,4487 Fanø Excl. alle ø-kommuner y = -1743,4x ,3 R 2 = 0, Bornholm Langeland Langeland, Fanø og Bornholm Kommunerne, excl. ø- kommunerne Tendens, incl. Langeland, Fanø og Bornholm Tendens, excl. ø- kommunerne Rejsetid pr. indbygger I juni 2009 lavede vi en tilsvarende: Regressionsanalyse for 2008 Resultatet blev fremsendt i et notat til Indenrigsministeriet d og igen d Der er ingen tvivl: Sammenfaldet er ikke en statistik tilfældighed! Der må være en dybere mening. Men én ting er et statistisk sammenfald. Noget andet er de processer, der skaber sammenhængene mellem rejsetid / geografisk struktur på den ene side og de økonomiske basisbalancer på den anden. Vi får en antydning ved studere kurven nærmere. Kend den på knækket som de siger på Langeland. 4

5 De første bud på forklaring Transport af skoleelever, hjemmehjælpere, lægebesøg osv. En struktur med mindre, og mere decentralt beliggende, institutioner Netværks-erstattende serviceopgaver Vores første bud / tanker, er de, der indgår i det fremsendte notat, - som alle formentlig har adgang til. I notatet fokuserede vi på sammenhængen mellem geografisk struktur og serviceudgifter. 5

6 Det første forslag: Større vægt til rejsetidskriteriet Mariagerfjord Kommune har på den baggrund foreslået, at rejsetiden skal tildeles en større vægt i den mellemkommunale udligning. Men som vi nu skal se, er det måske at gå over åen efter vand. Det slukker også tørsten, - men der findes en nemmere vej: 6

7 Landkommuner Bykommuner - Stor rejsetid - Lille rejsetid - Store demografiske udgifter - Små demografiske udgifter - Små sociale udgifter - Store sociale udgifter - Små indtægter - Store indtægter =>Underskud før udligning => Overskud før udligning Og da udligningen kun er 58% + særlig udligning: =>Underskud efter udligning => Overskud efter udligning Mariagerfjord Kommune har analyseret videre på tallene, og vores arbejde bekræfter, at der er en sammenhæng mellem geografisk struktur og basisbalancen. Men sammenhængen knytter sig ikke alene til serviceudgifterne, men til hele spektret af faktorer, der påvirker den kommunale økonomi. Sagen er, at de danske kommuner fordeler sig på en land by akse, med en masse fælles karakteristika: Rejsetid: Befolkningstæthed, urbaniseringsgrad Demografiske udgifter: Skolebørn og gamle Sociale udgifter: Antal erhvervsaktive Indtægter: Både personlige indkomster og selskabsskatter. Skævhed før udligning => skævhed efter udligning. Rejsetiden er måske ikke forklaringen på de økonomiske ubalancer. Men rejsetiden er en fantastisk indikator for land/by dimensionen, som er forklaringen. 7

8 Rejsetid pr. indbygger og økonomisk basisbalance i 2008 i de danske kommuner (Læsø, Samsø og Ærø er udeladt fra diagrammet) Økonomisk basisbalance Incl. Langeland, Fanø og Bornholm y = -1539,4x ,7 R 2 = 0,4487 Fanø Excl. alle ø-kommuner y = -1743,4x ,3 R 2 = 0, Bornholm Langeland Langeland, Fanø og Bornholm Kommunerne, excl. ø- kommunerne Tendens, incl. Langeland, Fanø og Bornholm Tendens, excl. ø- kommunerne Rejsetid pr. indbygger Hvis vi vender tilbage til regressionsanalysen fra 2008: Springet i udligning fra 58% til 90% (dog 85% for Hovedstadskommuner) kan forklare knækket: Når den høje udligning er sat ind, er effekterne af den geografiske struktur delvist neutraliseret. 8

9 Nyt forslag: Hævelse af udligningsniveauet Samme service for samme skat Den lige vej efter vandet er at hæve udligningsniveauet. Og det får os til at spørge: Hvad skete der egentlig med den gamle målsætning om samme service for samme skat? I den offentlige debat peger de fleste argumenter faktisk mod en nedsættelse af udligningen. Men lad os prøve at gennemgå dem ét ad gangen: 9

10 De siger: Det skal kunne betale sig at arbejde for lokal vækst Vi har masser af incitamenter for at arbejde for lokal vækst, - også selvom øgede kommuneskatter ikke er et af dem Regionale forskelle i væksten skyldes i det væsentlige forhold, som den enkelte kommune ikke har indflydelse på Kommuner er uegennyttige størrelser. Vi arbejder ikke for egen vindings skyld, men for optimering af borgernes livskvalitet og velfærd. Tror man virkelig, at lokalpolitikerne i Nordsjælland i mange, mange år har fokuseret langt mere og bedre på lokal vækst, end kommunalpolitikerne i Nordjylland, Vestjylland og på Lolland har gjort det? 10

11 De siger: Der skal være et incitament til at påvirke bosætningsmønstrene For landet som helhed er der tale om ressourcespild Rige kommuner bliver rigere, fattige kommuner bliver fattigere, og de uønskede borgere bliver kastebolde Det er de samme borgere, vi konkurrerer om. Den samlede velstand for familien Danmark gavnes ikke af denne konkurrence. De rige kommuner er bedst rustede til konkurrencen om de attraktive borgere. Men desværre ser vi en del eksempler på, at socialt udsatte borgere er kastebolde mellem kommunerne. Incitamentet til at spille kastebold bliver mindre, hvis udligningen er større. I lærebøgerne fremhæves forskellighed mellem regionale enheder som nytte-optimerende. Det kaldes Tiebout-effekten, eller at stemme med fødderne. Effekten opstår ved, at borgerne kan flytte til den kommune / region, der bedst matcher deres personlige prioriteringer. Familier, der vægter skolegangen højt, kan flytte til kommuner, der gør det samme. Det samme med ældrepleje, genoptræning eller skatteprocent. Men resultatet er en social og økonomiske gruppedannelse, hvor borgere med fælles kultur, interesser og økonomiske muligheder klumper sig sammen i homogene samfund. Som man siger: Lige børn leger bedst. Og vi kan tilføje: Rige børn leger allerbedst!! For hvad sker der med de ressourcesvage, de udsatte, de pressede og marginaliserede, der hverken har overblik over de kommunale udbud eller for den sags skyld adgang til eller mulighed for at flytte hen, hvor udbuddet matcher deres ønsker? Det vil SFI fortælle mere om, senere på dagen. Her og nu er det nok at konstatere, at Tiebout-effekten lige præcis fokuserer på nytten for den enkelte borger, - ikke på nytten for samfundet som helhed. 11

12 De siger: Der skal være et incitament til at effektivisere Sparede penge vil fortsat være tjente penge Hvis fattigdom er så sundt, så lad de rige prøve det Udligningssystemet vil fortsat være baseret på objektive kriterier, der ikke umiddelbart kan påvirkes af den enkelte kommunes gøren og laden. Ressourceknaphed er selvfølgelig altid en god motivation for at effektivisere. Men vores forslag går hverken ud på at forøge eller formindske de samlede ressourcer. Kun på at omfordele dem, således at alle kommunerne får det samme incitament til at effektivisere. 12

13 Vi siger: Samme service for samme skat Hvorfor skal den fattige tillige med at være fattig også betale en større andel af sin indtægt for at give børnene en ordentlig skolegang? Princippet om at de fattige skal straffes for at give dem et incitament til at blive rige, hylder vi ikke. Jeg kan i øvrigt tilføje: Forslaget om at straffe de fattige, så de kan lære at blive rige det virker ikke i Jylland!! 13

14 Forholdet til Svendborg-initiativet Ønsket om en øget udligning er ikke i konflikt med en forbedring af de objektive kriterier. Det hænger tværtimod sammen 14

15 Vores analyser antyder, at det bedste middel mod strukturelle ubalancer er både: En højere udligning og En forbedring af de socioøkonomiske kriterier Mariagerfjord Kommune har gennemført analyser af effekterne af en forøget udligning. Analyserne viser, at en forøget udligning efterlader en række ubalancer, der i stort omfang modsvarer unøjagtigheden i de socioøkonomiske kriterier. Analyserne tyder endvidere på, at den bedste udjævning af ubalancerne fås ved en kombination af en højere udligning og forbedrede socioøkonomiske kriterier. Og dette er egentlig logisk nok: 15

16 En øget udligning er intet værd hvis den ikke bygger på gode objektive kriterier 16

17 Gode objektive kriterier er intet værd hvis de ikke bruges til en ordentlig udligning 17

18 En retfærdig udligning bygger på: Gode objektive kriterier En høj udligningsprocent Samme service for samme skat Der er tradition for at skille de 2 ting i En teknisk del der omhandler de objektive kriterier, og som finansieringsudvalget tager sig af En politisk del der omhandler udligningsprocenten, og som Folketinget (kommunaludvalget) tager sige af. Men det giver kun begrænset mening at skille de 2 ting ad. Lad os komme tilbage på sporet. Lad os vende tilbage til målsætningen om, at kommunerne skal kunne yde samme service for samme skat. 18