BYFORNYELSESPROGRAM FOR HASLE BY
|
|
- Merete Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYFORNYELSESPROGRAM FOR HASLE BY Bornholms Regionskommune
2 2
3 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Proces og problemformulering...5 Afsnit 2 - Forslag til aktiviteter : Brand og Profil : Center- og trafikplanlægning : Byens torv : Kultur- og medborgerhus : Helhedsplan for Hasle havn : Aktiviteter og anlæg på havneområdet : Forbindelse mellem bymidten og havneområdet : Børne- og ungeaktiviteter : Bygningsbevaring, miljø og byforskønnelse...23 Budget og finansiering...24 Tidsplan og organisation...26 Afsnit 3 - Redegørelse
4 Områdets afgrænsning 4
5 BYFORNYELSESPROGRAM FOR HASLE BY AFSNIT 1 - PROCES OG PROBLEMFORMULERING Den 21. april 2008 modtog Bornholms Regionskommune tilsagn om reservation af investeringsramme til områdefornyelsesprojekt i Hasle by - en ramme på i alt ,- kr. Kommunalbestyrelsen har den 22. januar 2009 vedtaget det nærværende byfornyelsesprogram for Hasle by. Processen Efter at regionskommunen havde modtaget diverse henvendelser fra by- og borgerforeninger med ønske om opstart af nye byfornyelsesprojekter, vurderede Teknik- & Miljøudvalget på deres møde i april 2006, at under forudsætning af, at kommunen fik tildelt en udgiftsramme til områdefornyelse, ville der være behov og mulighed for at igangsætte yderligere et områdefornyelsesprojekt, når det igangværende Gudhjem projekt afsluttede i Kommunalbestyrelsen indkaldte herefter projektønsker. Der indkom to ansøgninger, fra AakirkeBytinget og fra Hasle Byting. Efter afholdte borgermøder, besluttede kommunalbestyrelsen at fremsende en ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt for Hasle by. Hasle Byting Hasle Byting, som blev dannet i 2004, er bredt forankret i Hasles erhvervs-, kultur- og fritidsforeninger. I alt er 19 forskellige foreninger repræsenteret i Bytinget. Hasle Bytings formål er at varetage byens interesser og bestandigt arbejde for, at Hasle er et godt sted at bo og arbejde i, og at der er et godt serviceniveau på alle områder. Workshop og møder I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet har regionskommunen lagt stor vægt på en aktiv borgerinddragelse. For at sikre en lokal forankring, er byens borgere og erhvervsdrivende blevet inddraget i processen på et så tidligt tidspunkt som muligt. Med det formål, at engagere alle interesserede borgere til at deltage i planlægningen af områdefornyelsesprojektet, blev alle inviteret til en arbejdsweekend. Invitationen blev husstandsomdelt i området samt annonceret og omtalt i diverse avisartikler 5
6 OMRÅDEFORNYELSE I HASLE KOM MED DINE IDÈER TIL HASLES UDVIKLING WORKSHOP Lørdag den 15. november Velkomst Baggrund for projektet og workshoppen Oplæg til gruppearbejde Emner: Byrum, havn og trafik Erhverv handel og turisme, kunst og kultur Borgeraktiviteter samt børn- og ungeaktiviteter Kaffepause Gruppearbejde Frokost på Hotel Herold Gruppearbejde fortsætter Afslutning og det videre forløb Mandag den 17. november Velkomst Fremlæggelse af gruppernes og konsulenternes arbejde Plenum og opsamling Afslutning og det videre forløb Arrangementet er gratis og foregår i Hasles gamle rådhus på torvet Tilmelding senest den 10. november 2008 til: Jane.andersen@brk.dk Tlf ALLE ER VELKOMNE Der deltog ca. 55 borgere og erhvervsdrivende i workshoppen, som blev afholdt over en weekend i november På workshoppen blev der arbejdet i 4 grupper: Byrum, havn og trafik (2 grupper) Erhverv handel og turisme, kunst og kultur, samt Borgeraktiviteter herunder børn- og ungeaktiviteter. Til hver gruppe blev der tilknyttet en konsulent, som faciliterede gruppe-arbejdet og viderebearbejdede forslag og idéer foreslået af deltagerne. Del-tagerne prioriterede indsatsen omkring, Hasle torv og Hasles gamle rådhus som kultur- og medborgerhus. Hele forløbet resulterede i en fremlæggelse af konsulenternes sammenfatning i form af skitser og idékataloger. Som konsulenter deltog: Link-signatur ved arkitekterne Heidi Stibæk og Gunhild Witt Lene Feldthus Andersen konsulent i turisme- og oplevelsesøkonomi Allan Nielsen proceskonsulent. Skitser og ideer fra workshoppen har dannet baggrund for det nærværende byfornyelsesprogram, som blev fremlagt og bearbejdet i koordineringsgruppen og senere fremlagt på et offentligt møde inden den politiske behandling i regionskommunen. Problemformulering Med den relativt korte afstand til Rønne by, er der tegn på, at Hasle by kunne udvikle sig til en forstad til Bornholms største by. Befolkningstallet falder, de unge rejser væk og flere og flere pendler til arbejde. Helårsarbejdspladser nedlægges, butikker lukker og privat service drejer nøglen om. En forstadsby opstår. En udvikling der kan blive forstærkende i sig selv. Hasle havn, som er Bornholms tredje største havn, blev senest udbygget i 1988 i forventing om ny opblomstring af erhverv omkring havnen, men bl.a. på grund af fiskerikrisen, kom den aldrig. Havnen rummer i dag en række ubebyggede eller sparsomt bebyggede erhvervsarealer, som ikke kan forventes anvendt til havnerelaterede formål. Der er flere forskelligartede problemer i Hasle: Hasle by har ikke en stærk identitet i folks bevidsthed Negativ befolkningsudvikling Udvikling mod færre erhvervsaktive og flere ældre borgere Mangel på helårsarbejdspladser og fald i privat service Mangel på et samlingssted for byens borgere Mangel på varierede fritidstilbud til børn og unge 6
7 Havnearealer uudnyttede og i forfald Manglende sammenhæng mellem bymidten og havneområdet Manglende sammenhæng mellem forskellige aktiviteter i byen Mange barrierer i byrum for bevægelseshæmmede Nedslidte byrum Mange ombygninger har ikke taget hensyn til den lokale byggeskik. Med en målrettet og kvalificeret planlægning kunne udviklingen vendes, således at Hasle fremover kunne fungere og leve som en hel by, der også kunne tiltrække nye borgere og arbejdspladser. Ved at igangsætte initiativer, som f.eks. profilering af Hasle bys eksisterende kvaliteter, igangsættelse af aktiviteter på og omdannelse af havnearealer, og disses sammenkobling med en forskønnet bymidte, samt igangsættelse af sociale- og kulturelle aktiviteter, kunne byens særkende og det lokale engagement styrkes. Overordnet målsætning - at understøtte og udvikle Hasle som en balanceret arbejds- og boligby med alsidigt kultur- og fritidsliv. Målet er: At fastholde og om muligt forøge det nuværende befolkningstal At styrke Hasles identitet, kvaliteter og kulturmiljøer At forny og forskønne bymiljøet og forbedre tilgængeligheden At sikre sammenhæng mellem en række nyere initiativer i byen og de allerede etablerede institutioner At understøtte aktiviteter og skabe nye rammer for aktiviteter på havneområdet At sikre sammenhæng mellem bymidten og havneområdet At skabe nye rammer for såvel kulturelle- og sociale aktiviteter som nye erhvervsmæssige initiativer At engegere de unge til at deltage i udvikling af lokalsamfundet At understøtte aktiviteter og skabe nye rammer for aktiv fritidsbeskæftigelse for børn og unge At muliggøre udlæg af attraktive byggegrunde At understøtte bevarings- og miljøindsatsen. Områdets afgrænsning Området er afgrænset som vist på side 4. Området omfatter Hasles gamle bydel, havneområdet, Fælleden og området omkring de historiske røgerier. Området afgrænses mod øst af Østergade, mod syd af Storegade, og videre mod øst af Fælledvej, mod syd af grænsen mellem Hasle Fælled og campingpladsen, og mod vest af kystlinjen og moler. Det samlede areal er ca. 0,5 km2. 7
8 AFSNIT 2 - FORSLAG TIL AKTIVITETER 01: BRAND OG PROFIL Der igangsættes en åben og inddragende brandingproces, hvor brand/profil, målgrupper, værdier, navn og udtryksformer m.m. fastlægges. Processen forankres hos byens erhvervsliv og byens borgere. Der fastlægges og udvikles en profil for Hasle, der kan udvikle byens identitet og eget særkende. De lokale aktiver fremhæves og ubrugte ressourcer udnyttes. På en workshop afholdt den november 2008 blev der peget på forskellige arbejdstitler som f.eks. Hasle som kunst- og kulturby, Hasle som Bornholms førende grønne by, Hasle som den gode familieby, Hasle som friluftsmekka og Hasle som de 3-T ers by: Tryghed, Trivsel og Tilgængelighed. Brandet udvikles på forskellig vis og der igangsættes aktiviteter, der understøtter Hasle bys særlige profil. Hasles brand skal være gennemgående rød tråd i projektet og initiativer skal understøtte hinanden. Der skal skabes aktiviteter og events, der gør det umagen værd at stoppe op i byen, og gør det mere attraktivt at bo i Hasle by og omegn. Der skabes rammer, der gør det attraktivt at etablere en virksomhed i Hasle. Igennem hele byfornyelsesperioden laves der opfølgning og justering af brandingprocessen. Nogle aktiviteter kan skabe resultater på kort sigt og andre kræver længere tid for at blive gennemført. Under områdefornyelsesprojektet gennemføres mindst en aktivitet og en event. Der blev på workshoppen fremført forskellige forslag til aktiviteter og events, for eksempel: Udstilling af kunst i de tomme butiksvindue Et kunstnerstrøg skabes i Storegade Udsmykning af husgavle Navngive steder og strøg i byen med lokale kælenavne En Heroldaften operaaften med udgangspunkt i Herold Etablere Herold museum og information i det gamle rådhus Operaaften, rockkoncerter, eller solnedgangsmatiné Et (kammer) koncertprogram i det gamle rådhus på torvet Kunsthåndværkermarked ved Grønbechs Gård Kunstnerbænke rundt omkring i Hasle by Historiefortælling under troldetræet 8
9 Hvilken aktivitet og event der igangsættes bliver prioriteret i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetsprogrammet. Begrundelse Der er i dag flere tomme forretninger og flere huse til salg på Hasles hovedstrøg. Kiosken er lukket, det er skobutikken i samme gade også og i Bornholms Tidendes hus i Storegade er gardinerne rullet ned avisens Hasle-side redigeres ikke længere herfra. Udviklingen er gået den forkerte vej hurtigere end forventet. Udviklingen med de lukkede vinduer og nedrullede gardiner er ikke lige det man ønsker en udvikling som byens borgere gerne vil vende. Succeskriterier Hasles brand/profil er udviklet Hasles brand/profil er forankret lokalt Der er færre tomme butikker og huse til salg i bymidten Der er gennemført mindst en aktivitet og en event under områdefornyelsesprojektet. Risikofaktor Den finansielle krise bliver langvarig med mange følgevirkninger Forsat flugt fra Danmarks yderområder til centerområder Vigende kundeunderlag og forsat rationalisering Idéer fra workshop sammenfattet af konsulent Lene Feldthus Andersen 9
10 02: CENTER- OG TRAFIKPLANLÆGNING Byens fysiske struktur, funktioner og trafikstruktur analyseres og der planlægges for Hasles bymidte, bymidtens sammenhæng med havneområdet, forbindelser mellem de forskellige attraktioner, der allerede eksisterer i byen som f.eks. Grønbechs Gaard, Karetmagergården m.fl., samt forbindelsen til de omkringliggende natur- og landskabsværdier. I og med at byen har fået en omfartsvej, kan der nu foretages en center- og trafikplanlægning, herunder bl.a. detailplanlægning for byens torv, byrum, og andre opholds- og friarealer. Begrundelse Hasle omfartsvej åbnede i sommeren 2005 og har aflastet bymidten for gennemkørende trafik fra Rønne til Nordbornholm. Bymidten har før været belastet af uvedkommende trafik. Efter etablering af omfartsvejen er såvel trafikken gennem byen, som pladsbehovet til den tunge trafik, reduceret betydeligt. De centralt beliggende byrum er dog stadigvæk præget af kørende trafik og parkerede biler. Byen er endvidere kendetegnet ved manglende sammenhæng mellem erhvervsmæssige, kulturelle og offentlige institutioner, samt uklare og på nogle strækninger besværlig forbindelse mellem bymidten og havneområdet. Succeskriterier Center- og trafikplanen er udarbejdet; Center- og trafikplanen er politisk vedtaget Center- og trafikplan er politisk forankret Center og trafikplanen er lokalt forankret Center- og trafikplan er offentliggjort og debatteret på workshops, offentlige møder mm. Risikofaktor Udefrakommende investeringer, der ikke tager udgangspunkt i den lokale planlægning 10
11 Idéer fra gruppearbejde på workshoppen - LINK signatur AS 11
12 03: BYENS TORV Med udgangspunkt i center- og trafikplanen opgraderes og forskønnes byens centrale torv, således at der skabes bedre plads til udendørs ophold og forbedrede forhold for fodgængere. Torvet skal fremstå som et sammenhængende område, hvor det i dag opleves opdelt i en lavtliggende parkeringsplads adskilt af en mur, en gennemfartsvej og endnu flere parkeringspaladser. Torvets inventar er af forskellig karakter, er dominerende på torvet, og lidt tilfældigt placeret på området. Torvet funktionsforbedres og forskønnes. Torvet kunne indrettes som shared space på fodgængernes præmisser, med en mere ensartet belægning og en terrassering som optager områdets niveauforskelle. Terrassering kan både fungere som en trappe og som sidde- og opholdspladser. Parkering på torvet bør begrænses og området indrettes til ophold og leg. Byinventar, belysning og beplantning bør gennemtænkes til en helhed. Begrundelse Etablering af omfartsvejen har forbedret muligheden for sikker færden i bymidten. Byens centrale torv har ikke ændret karakter siden omfartsvejen blev anlagt. Den anvendes stadigvæk som parkeringsplads, kørebane og busholdeplads. En funktionsforbedring og forskønnelse af torvet vil gavne de butikker og serviceerhverv, der omkranser torvet, og byens smukke gamle rådhus, som blev opført i midten af 1800-tallet en bygning af høj bevaringsværdi vil fremstå i sit rette element. Succeskriterier Torvet er funktionsforbedret og forskønnet Flere aktiviteter på torvet og i området omkring torvet Borgere, gæster og turister har lyst til at opholde sig i længere tid på torvet Risikofaktor Funktioner, der ikke er publikumsorienterede, optager bygninger omkring torvet. 12
13 Luftfoto af Hasle torv Idéer fra gruppearbejde på workshoppen - LINK signatur AS 13
14 04: KULTUR- OG MEDBORGERHUS Der etableres og indrettes lokaler med fælles aktiviteter og faciliteter til gavn for Hasles borgere og besøgende et kultur- og medborgerhus - et multianvendeligt hus. På workshoppen blev der peget på HASLES GAMLE RÅDHUS PÅ TORVET, som det bedste og mest oplagte sted. Den centrale placering gør det oplagt til at være STEDET, hvor alle aktiviteter koordineres det naturlige samlingssted for borgere i alle aldre. Der igangsættes en proces, hvor muligheder for ejerskab eller brugsret afklares med en realistisk driftsorganisation og økonomi. Bygningen, som er i kommunens eje, har lokaler i forskellige størrelser, der kan anvendes til mange forskellige aktiviteter. Bygningen ligger ved Hasles centrale torv og publikumsorienterede funktioner vil skabe mere liv på torvet, og være med til at besøgende stopper op og bliver lidt længere i byen. Fastlæggelse og udvælgelse af aktiviteter, der skal huses, bør ses i sammenhæng med andre aktiviteter og bygninger/ lokaler i byen. Bygningen indgår i overvejelser i forbindelse med en samlet plan for fremtidens anvendelse af kommunale bygninger. Begrundelse Hasle er et af de få byområder på Bornholm, der mangler et medborgerhus for såvel voksne som for unge. For at understøtte de kulturelle og sociale aktiviteter ønskes etableret kultur- og aktivitetslokaler, hvor synergi mellem både foreningsmæssige og kommercielle/turistmæssige interesser kan sikres Succeskriterier Lokaler er etableret kultur- og medborgerhus indrettet Sociale- og kulturelle aktiviteter igangsat Et velfungerende kultur- og medborgerhus for alle aldersgrupper. Risikofaktor Politisk beslutning om at anvende Hasles gamle rådhus til et andet formål. I så fald skal en anden lokalitet overvejes. 14
15 Det gamle rådhus på Hasle torv Luftfoto af Hasle torv 15
16 05: HELHEDSPLAN FOR HASLE HAVN Med udgangspunkt i idékonkurrencen for 4 bornholmske havne og diverse workshops under områdefornyelsesprojektet gennemføres en proces, som skal munde ud i en helhedsplan for Hasle havn. Processen forankres hos byens erhvervsliv, byens borgere og havnens brugere. Hasle havn har både mange bassiner og store arealer, hvor der er mulighed for at planlægge for mange forskellige aktiviteter og tiltag. Der er dog et ønske om, at der sikres offentlighedens adgang til havnen og havnens arealer. Begrundelse I foråret 2008 blev der udskrevet en idékonkurrence, med støtte fra Realdania, om 4 udvalgte havne på Bornholm. Hasle havn var en af konkurrencens havne. Temaet var Hvordan skal man arkitektonisk og funktionelt forholde sig til de mange havnearealer, som store dele af året ligger hensygnende hen. Der fremkom mange interessante idéer til udvikling og omdannelse af Hasle havn. Det er vigtigt at bearbejde konkurrencens forslag til en helhedsplan for havnen, inden der igangsættes aktiviteter på havnen under områdefornyelsesprojektet. Disse bør ses i overordnet sammenhæng. Succeskriterier Helhedsplan for Hasle havn er udarbejdet Helhedsplan for Hasle havn er politisk vedtaget Helhedsplan for Hasle havn er politisk forankret Helhedsplan for Hasle havn er lokalt forankret Helhedsplan for Hasle havn er offentliggjort og debatteret på workshops, offentlige møder mm. Risikofaktor Udefra kommende investeringer der ikke tager udgangspunkt i helhedsplanen. 16
17 Forskellige forslag fra idékonkurrencen - 4 havne på Bornholm 17
18 06:AKTIVITETER OG ANLÆG PÅ HAVNEOMRÅDET Med udgangspunkt i helhedsplanen for Hasle havn etableres mødesteder og aktivitetsområder på havnen. Aktiviteterne skal skabe liv på havneområdet, også udenfor sæsonen. Rammer for aktiviteter og mødesteder bør etableres tæt på tværvejenes møde med havnen, således at der skabes sammenhæng mellem havn og bymidte. Der blev på workshoppen peget på forskellige aktiviteter og anlæg, for eksempel: Overgang mellem kaj og vand - et sted til ophold Havnebad/bystrand med vipper Ponton-øer i havnen med mulighed for at sole sig Badebro med badehus og sauna Vandcykler ved havnen Svævebane med vandgang Havnetorv, hvor café og butikker kan indrettes kombineret med den lokale kunst- og fødevareproduktion Grillpladser/ophold/bænke Udendørsscene eller amfiteater på en udvalgt plads evt på opfyldningsområdet Sanse- og oplevelsesbaner i forbindelse med et overordnet stisystem fra Hasle røgerier til Hasle Marina Legeplads og bowlingbaner Kajakroning Hvilke aktiviteter eller anlæg der gennemføres under områdefornyelsesprojektet bliver besluttet i processen og med baggrund i helhedsplanen. 18
19 Begrundelse Havnen er industrielt præget, men med funktionstømte bygninger, store ubebyggede arealer, men med et begrænset liv på området. Havneområdet er Hasles største aktiv, hvor bygninger og arealer kunne anvendes på en anden alternativ måde. At omdanne og udvikle havnen, at skabe liv og aktiviteter på havneområdet vil understøtte byens udvikling. Nogle bassiner anvendes forsat af erhvervsfiskere, andre er indrettet til joller og gæstesejlere. De fleste af de tidligere industribygninger bruges i dag som redskabsskure og til oplag. På områdets nordkaj er der for nylig bygget en række boliger, desuden er der vedtaget en lokalplan for indretning af Hasles gamle silo, hvor der planlægges at omdanne den tomme silo til ferieboliger med butikker og restaurant i gadeplan. På området findes desuden havnekontor, havnegrill og klublokaler. Succeskriterier Vækst i hele havnen Flere aktiviteter på havneområdet; Idéer fra gruppearbejde på workshoppen - LINK signatur AS 19
20 07: FORBINDELSEN MELLEM BYMIDTEN OG HAVNEOMRÅDET Sammenhæng mellem havneområdet og bymidten tydeliggøres og forbedres. Hasles potentialer defineres og der skabes sammenhæng og synergi mellem de lokale attraktioner. Sammenhæng mellem by og havn kan forstærkes f.eks. ved en opgradering af en eller flere af følgende forbindelsesmuligheder: Toldbodgade, Havnegade og Rådhusgade. Dette kan gøres på forskellig vis f.eks. med ensartet belægning eller markering i belægninger, og med ny sammenhængende gadebelysning eller en anden form for belysning, og bedre skiltning mm. Tværvejenes møde med havnen markeres ved, at belysning/belægning etc. inviterer op til bymidten. På hvilken måde sammenhæng mellem bymidten og havnen markeres og tydeliggøres vil blive afklaret og prioriteret i løbet af processen. Begrundelse Havneområdet er et stort aktiv for Hasle by. I sommersæsonen foregår nogle aktiviteter på havneområdet, som i højere grad kunne gavne byen som helhed. F.eks. skal sejlerne ledes en lille tur op i byen når de ligger i lystbådehavnen. Havnen skal ikke være isoleret fra bymidten, byens infrastruktur må ikke lægge sig i vejen for en forbindelse på tværs af havn og bymidte. Det er vigtigt, at forbindelser mellem havneområdet og bymidten tydeliggøres og markeres, således at besøgende herunder brugere af havnens fritidsboliger også besøger bymidten, dens kulturtilbud og forretningsliv til gavn for hele byen. Succeskriterier Forbedrede og tydeliggjorte forbindelser mellem bymidten og havneområdet Sammenhæng mellem en række nyere initiativer i byen og allerede etablerede institutioner sikret. 20
21 Luftfoto af Hasle bymidte Idéer fra gruppearbejde på workshoppen - LINK signatur AS 21
22 08: BØRN- OG UNGEAKTIVITETER Der etableres aktivitetsrammer for børn og unge. Her tænkes både på initiativer indenfor informationsteknologien, men ikke mindst skal der skabes mulighed for udendørs aktiviteter, der styrker bevægelse og sundhed. De unges tilhørsforhold skal styrkes og der skal sættes fokus på, hvordan de aktivt kan deltage i udvikling af lokalsamfundet. De unge skal inddrages aktivt i processen med at udvikle Hasle, i planlægningen og udformningen af projekterne. Der blev på workshoppen peget på forskellige aktiviteter og anlæg, for eksempel: Et legeområde med skulpturer, man kan klatre på. Legepladsen skal udbygges med klatrestativer/klatrevæg, rutsjebaner, legehuse, gynger, sandkasser m.m. den skal være Bornholms bedste legeplads BMX-Cross bane med værksted Kombi-område/tumleplads med mulighed for skateboard/ rulleskøjter kan omdannes til skøjtebane om vinteren Klatrevæg, badebro og naturlegeplads på havneområdet. Hvilke aktiviteter eller anlæg der gennemføres under områdefornyelsesprojektet bliver besluttet i processen i tæt samarbejde med børn og unge. Begrundelse Gennemsnitsalderen sniger sig langsomt opad i takt med at de unge flytter til de større byer. De unge mennesker er en knap ressource og de deltager sjældent i udvikling af lokalsamfundet. I Hasle findes et klubhus med idrætsfaciliteter, men der mangler i høj grad aktivitetsmuligheder for børn og unge, der ikke er medlemmer af lokale klubber. Generelt mangler der uformelle aktivitetsmuligheder og hæng-ud-steder i det offentlige rum og især i vinterhalvåret har de unge ingen steder at mødes i fritiden. Succeskriterier Børn og unge er inddraget aktivt i processen Min 3 aktivitetsmuligheder for børn og unge er etableret. Risikofaktor En stor gruppe unge interesserer sig ikke for lokalsamfundet. 22
23 09: BEVARING, MILJØ OG BYFORSKØNNELSE Der ydes rådgivning i bygningspleje, vedligeholdelse og ombygning af bevaringsværdige bygninger. Der ydes rådgivning i miljørigtige om- og tilbygninger samt ved nybyggeri. Begrundelse Hasle er en gammel og i sin bystruktur nogenlunde velbevaret by, der på sin egen stille måde har fulgt med udviklingen og samtidig formået at bevare noget af sit oprindelige bymiljø. Men ikke alle bygninger er ombygget og vedligeholdt med respekt for den lokale byggeskik. Særlig karakteristisk for Hasle by er de 9 bondegårde, beliggende i den gamle bydel. Kulturmiljøatlas for Bornholm anbefaler, at der sættes ind med rådgivning om bygningspleje, hvis de store gårde skal reddes for eftertiden. En del af den historiske bydel er omfattet af en bevarende lokalplan, men en revision er tiltrængt. Det er planlagt at revidere og udvide bevaringsområdet i den nærmeste fremtid. Som led i forskønnelse og vedligeholdelse af byens huse udskrev byens foreninger og erhvervsdrivende en konkurrence om byens farver. 8 lyse og venlige farver blev udpeget som Hasles farver. Succeskriterier Bevarende lokalplan er udarbejdet og politisk vedtaget Der er afholdt mindst 2 café-møder/workshops med rådgivning i bevaring og miljørigtigt byggeri Bygninger er ombygget og vedligeholdt med respekt for den lokale byggeskik. Vejledningsblade Risikofaktor Bygninger står tomme og forfalder. 23
24 BUDGET OG FINANSIERING Budget forventede udgifter: Aktiviteter Budget Statens andel Brk s andel Hasle andel Direkt. for Fødevare- Erhverv 01 Branding og profil Centerplanlægning Byens torv Etablering af lokaler Helhedsplan for Hasle havn 06 Aktiviteter på havneområdet Forbindelser bymidte-havn Aktiviteter for børn og unge 09 Forskønnelse og bybevaring - 10 Borgerinddragelse, administration og rådgivning I alt Finansiering: Velfærdsministeriet kr. Direktoratet for FødevareErhverv kr Ekstra bevilling til udvidelse af aktiviteter og anlæg på havneområdet. Bornholms Regionskommune kr. Hasle Turist- og Erhvervsforening kr. I alt kr. 24
25 25 Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Grønbechs Gård Gård Gård Gård Gård Gård Gård Gård Gård Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Rådhus Torv Torv Torv Torv Torv Torv Torv Torv Torv Kirke Kirke Kirke Kirke Kirke Kirke Kirke Kirke Kirke Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Fyldplads Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Hasle havn Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Rådhusgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Havnegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Kirkegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Storegade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Vestergade Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Gasværksvej Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Præstegade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade Strandgade
26 TIDSPLAN OG ORGANISATION Tidsplan: aktiviteter 04 Etablering af lokaler Branding og profil hele perioden 08 Aktiviteter for børn og unge hele perioden 02 Center- og trafikplanlægning Helhedsplan for Hasle havn Byens torv Aktiviteter på havneområdet Forbindelser bymidte-havn Bygningsbevaring, miljø og byforskønnelse Organisation: Styregruppe Teknik & Miljøudvalget Koordineringsgruppe 6 personer fra Halse 2 chefer (Teknik & Miljø, Fritid & Kultur) 1 medlem af Vækstforum 1 projektkoordinator 1 assisterende projektkoordinator Tovholdere for projektgrupper/arbejdsgrupper Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe Projektgruppe 26
27 AFSNIT 3 - REDEGØRELSE Hasle by før Byen omtales først i historiske kilder i Hasle er som bysamfund opstået omkring et mindre fiskerleje. Hasle fik købstadrettigheder omkring år 1500 og var Bornholms mindste købstad. I 1618 og 1654 slog pesten flere hundrede mennesker ihjel, således at der i 1658 kun var 60 borgere i byen. Hasle blev beskrevet som en meget fattig købstad med et primitivt havneanlæg og havde omkring året ikke mere handel end et stort fiskerleje. Med påbegyndelse af havnebyggeriet i begyndelsen af 1800-tallet, forbedrede landeveje og udvinding af kul- og lerforekomster kom der gang i byvæksten og en industriel udvikling i byen. Senere blev der foretaget mange havneforbedringer og havneudvidelser, sidst i 1988 i håbet om, at der ville komme en ny opblomstring af erhverv omkring havnene, men bl.a. på grund af fiskerikrisen kom den aldrig Egnen omkring Hasle var frugtbar, hvor man både kunne bjærge sig som fisker og bonde. Hasles bybønder leverede betydelige mængder grøntsager til den store naboby Rønne. Et kort fra 1899 viser, at markerne dengang dækkede meget af det, der i dag er by. Storegades gårde lå på det tidspunkt lige ud til det åbne land. I 1920 var der 20 aktive bybønder, i 1984 var der to tilbage. Nu er der ingen. Hasle var indtil kommunesammenlægningen i 2003 kommunecenter i Hasle Kommune. Hasle by i dag Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca.12 km nord for Rønne. Den gamle bydel ligger på en stor terrasse mod havet. Havnen ligger langstrakt for foden af byen, der strækker sig næsten i byens fulde længde. Havnefladen ligger to-tre etager under byens niveau, boligbebyggelsen hæver sig på skrænten, forbundet med havnen med de små gader, der stejlt fører ned til havneområdet. Byen har således udkig over havnen. Hasle havn undergik en større udvidelse i 1988, som aldrig kom til sin ret. En del af havnen anvendes forsat som fiskerihavn med omkring 15 erhvervsfiskere og en fiskerifabrik. Havnen er en af øens største jolle- og lystbådehavne. Herudover anvendes store dele af havneområdet til rekreative formål og kompakt fritidsboligbebyggelse, opført i 2004, der tegner havnens nordkant
28 Syd for fiskerihavnen findes et stort ubebygget areal, der kunne danne overgang fra havnen til de rekreative, grønne områder omkring Fælleden og røgerierne syd for byen og videre til de spændende og seværdig naturområder omkring Hasle med skov, kyst og mange fortidsminder. I nyere tid er byen vokset mod sydøst langs landevejen til Rønne, nord for vejen med et industriområde og syd for vejen med nyere parcelhusområder og offentlig service. Syd for den gamle bykerne langs Fælledvejen ligger turistfaciliteter, såsom røgerierne, vandrehjem, campingplads og sommerhusområder. Syd for det ældre parcelhusområde ligger idrætsfaciliteter og kolonihaver. En del turister besøger byen i sommersæsonen, især de smukt beliggende røgerier fra slutningen af 1800-tallet, som nu anvendes som museum, udstillingslokaler og røgeri med servering, Karetmagergården og kunsthåndværkerhuset Grønbechs Gård, en gamle købmandsgård fra 1800-tallet, som nu er blevet omdannet til udstillings- og kulturhus. I dag findes der 2 dagligvareforretninger i Hasle, samt nogle mindre udvalgsvareforretninger. Der findes få mindre industriog fremstillingsvirksomheder i byen. Byen er forsynet med offentlig service, såsom skole, børnehave, plejehjem, lægehus og idrætsfaciliteter. Hasle omfartsvej åbnede i sommeren 2005 og har aflastet bymidten for gennemkørende trafik fra Rønne til Nordbornholm. Den vigtigste forretningsgade er Storegade. Den gennemløber byen i en bue og midt i byen udvider den sig til Torvet. Torvet er i sommerhalvåret stadig præget af gennemkørende trafik og parkerede biler. Husene er funderet på karakterfulde sokler, som understreger Hasles placering på det skrånende terræn. Gaderne er gennemgående snævre og husene er lave. Bolig- og Befolkningsudvikling I begyndelsen af 2008 boede 1723 personer i Hasle by. I 2002 havde Hasle indbyggere. Indbyggertallet har de sidste 5 år været faldende, dog med en lille stigning i 2004 til 2006, og denne udvikling fortsætter. Der er forholdsvis flere ældre over 65 år, men færre voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der var flere yngre voksne og unge under 40 år, men færre børn under 15 år sammenlignet med Bornholm som helhed. 28
29 I 2004 var der 841 beboede boliger/1.739 indbyggere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 841 ud af 925 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 84 boliger er 9 boliger registreret som ferieboliger (1 %), resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 8,1 %. 54,4 % af boligmassen er opført før 1950, 35,9 % er opført siden Af de beboede boliger er 64,9 % ejerboliger, og 35,1 % lejeboliger. Befolkning på Bornholm fra Befolkning i Hasle By fra Beskrivelse af områdets problemer og udviklingsmuligheder Der bliver forholdsvis flere ældre i byen i forhold til den yngre generation. Gennemsnitsalderen sniger sig langsomt opad i takt med, at de unge flytter for at søge uddannelse og arbejde eller for at møde andre unge. Og det er de færreste unge, der vender tilbage. Unge mennesker er en knap ressource og deltager sjældent i udvikling af lokalsamfundet. Arbejdspladser bliver der færre af og flere borgere pendler nu til arbejde og søger fritids- og kulturaktiviteter - hovedsagelig i Rønne. Andre flytter fra byen og efterlader sig ofte tomme helårsboliger. 29
30 Turismen på Bornholm er især koncentreret på øens østside fra Sandvig i nord til Dueodde i syd. Hasle besøges dog af en del turister, der om sommeren besøger nogle få bestemte steder i og omkring byen hovedsagelig Grønbechs Gård og røgeriet. Mens hovedparten af byen ikke får den samme opmærksomhed. Om vinteren lukker de fleste af de turistrelaterede aktiviteter og byen præges af øde gader, lukkede forretninger og gallerier, og de mange funktionstømte bygninger. Hvilket medfører forfald i bygningsmassen, mens nogle af de andre bygninger ikke er ombygget eller vedligeholdt med respekt for den lokale byggeskik. Hasle havn har været en af byens hovederhvervskilder, men fortids travle skibsfart er forsvundet og fiskeriet på retur. Havnen er i dag en lidt søvnig havn, præget af ubebyggede erhvervsarealer, ikke anvendte bygninger, manglende liv og adskillelse fra byen. Manglende vedligeholdelse har sat sit præg på kajanlæg og havnen i øvrigt det samme gælder generelt for byens offentlige rum. Hasle by vil, med målrettet planlægning og diverse tiltag, kunne fungere og udvikle sig som en attraktiv by med den korte afstand til arbejdspladser i Rønne, med nærhed til naturoplevelser, til rekreative områder og offentlig service. 30
31 Hasle by vil også med den fine beliggenhed på vestkysten kunne udvikle sig med kvalitetsturisme. Der er således relativt gode erhvervsmuligheder i service- og turistorienterede virksom-heder, såsom restauranter, caféer, gallerier, kunsthåndværk, kulturarrangementer mv. Kunsthåndværk og røgerier er en væsentlig attraktionskraft i 2002 besøgte 63% af turisterne på Bornholm kunsthåndværk og 55% besøgte røgerier. Et vigtigt aspekt for udvikling af byen er, at flere af disse funktioner i fremtiden kan fungere hele året eller med udvidet sæson. Byens erhvervsliv, diverse foreninger og ressourcepersoner har allerede vist kreativt samarbejde i forbindelse med diverse events og kulturarrangementer bl.a. i Bornholms Kulturuge, som også har til formål at udvide sæsonen. Der ligger udviklingsmuligheder i at aktivere og støtte de sociale ressourcer på stedet. Udviklingsmuligheder for den traditionelle handel med dagligvarer og udvalgsvarer er mere begrænsede. Den type forretninger skal i det daglige konkurrere med det langt større udbud, der findes i Rønne. Hasle Havn er under omdannelse og er det største udviklingspotentiale for byen. Havnen rummer i dag en række ubebyggede eller sparsomt bebyggede erhvervsarealer, som ikke alle kan forventes anvendt til havnerelaterede formål. På disse arealer kan der ifølge regionskommunens havneplan etableres aktiviteter, der kan bidrage til at gøre havnen til et levende og aktivt område for områdets beboere og turister. Heri indgår både erhvervsaktiviteter, rekreative funktioner og beboelse. Der er desuden skabt mulighed for et husbådeprojekt. Havneområdet er medtaget i områdefornyelsesprojektet som et vigtigt element for udvikling af byen. I begyndelsen af 2008 blev der i samarbejde med Realdania-fonden udskrevet en idé-konkurrence for 4 havne på Bornholm heriblandt Hasle Havn. Formålet var at sætte fokus på nytænkning af funktioner og anvendelse af mindre erhvervshavne, som forventes at miste deres funktion som erhvervshavne i disse år. Ved hjælp af områdefornyelsesprojektet skal sammenhæng mellem byen og havnen sikres, så de rekreative og økonomiske muligheder havnen rumme kommer hele byen til gode. 31
32 Luftfoto Hasle 32
302 - Hasle. Mindre handels- og serviceby. Målestok 1:10.000. Bybeskrivelse og rammer. Byudviklingsområde - blandet helårsbolig- og erhvervsformåler
302 - Hasle Mindre handels- og serviceby Byzone Sommerhusområde Afgrænsede byområder Byudviklingsområde - blandet helårsbolig- og erhvervsformåler Landzone Byudviklingsområde Udlæg til hotelområde Fredet
Læs mereAnsøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Hasle by, Bornholm
Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Hasle by, Bornholm Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelsesprojekt i Hasle by, Bornholm Herved ansøger Bornholms
Læs mereB O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E
B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016
// OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mere306 - Snogebæk - Balka
306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereAfstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012
BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereUdvidelse af Skagen bymidte
Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs merePræsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen
Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereKommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Kommuneplantillæg 29 3 208.B.06 - Område ved Nordskoven 8 208.BL.05 - Gl. byområde 9 208.C.02 - Bymidte 10 208.D.03 - Parken 11 208.E.03 - Svaneke Havn 12 208.R.08
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereTillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.
Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.
BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen
Læs mereHvordan skal vi udvikle Selling?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mere(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs mere#1 Fritidsområde. #4 Roklub Silo. #7 Byporte. Forbindelse mellem by og havn. Grusplads. Fritidshavn. Sti langs vandet. Vestergade
F O R S L A G T I L I N D S AT S O M R Å D E R #2 Forbindelse mellem by og havn #3 Grusplads #1 Fritidsområde Strand #4 Byporte Havnega de Museum #8 Fritidshavn #5 Sti langs vandet Kirke Vestergade Skole
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereDato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder
Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende
Læs mereLange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.
Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereForslag til områdefornyelse i Nyker
Teknik og Miljø Nyker den 11.11.2012 Skovløkken 4 3770 Allinge Forslag til områdefornyelse i Nyker Allerførst lidt om Nyker Nyker by set fra øst Byen ligger 7 km nordøst for Rønne på Bornholm og har ca.
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 20-12-2011 Dato: 21-11-2011 Sag nr.: KB 202 (ØU 253) (TMU 99) Sagsbehandler: Anne-Mette Volmer Sørensen Kompetence:
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereBILAG NR. 03 KYSTSTIEN OG KYSTPROMENADEN
BILAG NR. 03 KYSTSTIEN OG KYSTPROMENADEN KYSTSTIEN OG KYSTPROMENADEN Allinges kystlinje og havneområdet udgør Folkemødets nuværende hovedpromenade, og er i turistsæsonen vigtige gangforbindelser, men kontakten
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereStøtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereKertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.
Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede
Læs mereSilkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan
TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mere