Prisudsving på det danske ejerboligmarked i et regionalt perspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisudsving på det danske ejerboligmarked i et regionalt perspektiv"

Transkript

1 Institut for Finansiering Copenhagen Business School HD Finansiering, forår 2014 Prisudsving på det danske ejerboligmarked i et regionalt perspektiv - Er der en boligboble på vej? af Trine Ejsing Vejleder: Karsten Poul Jørgensen Afleveret 12. maj 2014

2

3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Teori Disposition Prisudviklingen på det danske ejerboligmarked i et regionalt perspektiv Den historiske prisudvikling på ejerboligmarkedet Regionale forskelle i prisudviklingen på ejerboliger Opsummering Prisdannelse på ejerboligmarkedet Den boligøkonomiske grundmodel Fundamentals Andre forklarende faktorer til prisudviklingen på ejerboliger Opsummering Er der en boligboble på vej? Analyse 1: Boblekriterier udledt af Case & Shiller (2003) Analyse 2: En statistisk model for ejerboligpriserne Analyse 3: Tobin's Q Analyse 4: Hvor længe går der førend vi igen rammer niveauet i 2006? Opsummering Stabiliserende tiltag for prisudviklingen på ejerboliger Generelle tiltag Regionale tiltag Opsummering Konklusion...73 Litteraturliste...75

5 1 Indledning Prisudviklingen på ejerboligmarkedet har i historisk perspektiv været underlagt en betydelig volatilitet med en tendens til fortsat stigende regionale forskelle. Disse prisudsving er særligt relevante i den kontekst, at de kan have en destabiliserende effekt på samfundsøkonomien, hvorfor ejerboligmarkedet er en vigtig faktor i den danske økonomi. Højkonjunkturen som forløb fra 1993 medførte en tillid til markedet, hvor intet syntes at kunne gå galt. Selv lavkonjunkturen som forløb efter årtusindeskiftet fra , syntes ikke at påvirke boligmarkedets fortsat stigende opsving. Boligpriserne nåede uanede højder i 2006, hvor vi i bagklogskabens klare lys kan konstatere, at det var tale om en boligboble. Da boblen bristede medførte det markante fald i boligpriserne, som havde store konsekvenser for de enkelte husholdningers økonomier, men også for penge- og realkreditinstitutterne. Over halvdelen af befolkningen bor i ejerboliger, hvorved boligejeren får opfyldt boligen som det duale gode, idet den tjener som både et forbrugsgode såvel som et investeringsgode. Boligkøbet er for mange den største og måske eneste aktive investering, de foretager i løbet af deres liv. Desuden er kapitalstrukturen hos boligejerne særegen på den måde, at det ikke er ualmindeligt, at et boligkøb geares markant, og boligen er derfor for mange både en ikke-diversificeret og gearet investering. Boligkøbet står således i skærende kontrast til investeringsteoriens grundregel om diversificering, hvorfor boligejerne er særligt eksponerede over for prisudviklingen på ejerboligmarkedet. Udsvingene i boligpriserne har i dette øjemed en stor indflydelse, idet udsvingene har stor betydning for kapitelgevinsten/-tabet, og omfordeler store formuer relativt tilfældigt mellem folk, hvor købstidspunktet ligeledes er af afgørende betydning. Den kraftige stigning i ejerboligpriserne fra medførte, at det var relativt nemt at opnå finansiering til boligkøb. Penge- og realkreditinstitutterne foretog udlån i stor stil, og den forholdsvis lette adgang til kapital har siden finanskrisen haft konsekvenser for mange, hvor nogle har lidt store kapitaltab, og andre er efterladt med en ikke ubetydelig gæld. Nogle er som følge heraf ligeså blevet teknisk insolvente, hvor andre har måttet sælge deres bolig på tvangsauktion. De mange nye lånefinansieringsmuligheder har desuden gjort ejerboligmarkedet lettere tilgængeligt for førstegangskøberne. Efter krisen har penge- og realkreditinstitutterne dog været underlagt betydelige reguleringer, hvorefter lånkravene er blevet skærpede, hvilket har resulteret i en væsentligt strammere kreditgivning. 2

6 Efter en periode med kraftige fald i boligpriserne i hele landet og generel økonomisk afmatning, er der nu atter tegn på bedring. På landsplan har priserne på ejerboliger stabiliseret sig, og i nogle områder, særligt omkring hovedstaden, er boligpriserne atter begyndt at stige endda markant. Økonomien som helhed udviser forsigtige tegn på bedring, og det helt store spørgsmål er nu, om vi atter bevæger os mod en periode med boblelignende tendenser på boligmarkedet, og hvad der i givet fald kan gøres for at forhindre en gentagelse af 00'ernes markante udsving. De betydelige samfundsmæssige konsekvenser, der blandt andet fulgte i kølvandet på boligboblen og finanskrisen, har været en motivation for opgaven i et ønske om at afsøge, hvordan prisudsvingene på ejerboligmarkedet kan dæmpes for at undgå den destabiliserende effekt på samfundsøkonomien. Boligbobler har herunder fanget min interesse, særligt i relation til debatten om en aktuel boligboble, og jeg ønsker i nærværende opgave at efterprøve denne hypotese, samt se nærmere på tiltag, der kan være med til at dæmpe udsvingene på ejerboligmarkedet, herunder med boligbobler in mente. 1.1 Problemformulering Målet med nærværende opgave er at belyse prisudsvingene på det danske ejerboligmarked med fokus på de store regionale forskelle og opnå kendskab til prisdannelsen på ejerboligmarkedet med det formål at give et kvalificeret bud på, hvorvidt vi er på vej ind i en boligboble set i lyset af den nuværende situation på boligmarkedet, for herefter at se på hvilke stabiliserende tiltag, der kan foretages for at mindske boligprisudsvingene. 1.2 Afgrænsning Opgaven afgrænses til det danske ejerboligmarked. Opgaven er centreret om ejerboligmarkedet, hvorfor der afgrænses fra de tre andre boligformer; andelsbolig, privat lejebolig og almen lejebolig. Ligeledes afgrænses der til det private ejerboligmarked. De samfundsmæssige følger af prisudsving på ejerboligmarkedet har dannet grundlag for opgaven, idet mange boligejere i øjeblikket står over for tabsgivende salg som følge af boblen og finanskrisen. 1 Der afgrænses dog fra at redegøre for de konkrete samfundsmæssige følger, men opgaven bygger på antagelsen om, at udsving på ejerboligmarkedet medfører væsentlige følger for både boligejerne, långiverne og samfundet som helhed. 1 Bergmann (2014). 3

7 Igennem opgaven afgrænser jeg mig til kun at arbejde med reale boligpriser, foruden figur 2.1, idet den reale boligpris, renset for inflation, afspejler den faktiske udvikling i boligpriserne, og gør sammenligning over tid mulig. 1.3 Metode Paradigmetilgang I relation til videnskabsteorien findes der to centrale paradigmer, henholdsvis konstruktivismen respektive positivismen. 2 Den konstruktivistiske paradigmetilgang er genstand for subjektivitet, hvorved virkeligheden afhænger af øjnene der ser, 3 hvorimod den positivistiske tilgang anser virkeligheden som objektiv og uafhængig af menneskers fortolkning. Paradigmetilgangen er således særligt relevant i relation til valg at dataindsamling, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Indhentes kvantitative data - som eksempelvis har været tilfældet i nærværende opgave i relation til data om prisudviklingen på ejerboligmarkedet, der er hentet fra Realkreditrådet er paradigmetilgangen karakteriseret ved den positivistiske tilgang, idet der er tale om objektive data. Nærværende opgave er primært genstand for objektive, kvantificerbare data, hvorfor paradigmetilgangen er kendetegnet ved den positivistiske (objektive) analysetilgang. Der findes dog subjektive holdninger i opgaven, hvorved paradigmetilgangen i denne kontekst er konstruktivistisk. Idet der ikke vil blive foretaget en rendyrket positivistisk eller konstruktivistisk paradigmetilgang, er der tale om triangulering. Denne opgave er således overvejende positivistisk med konstruktivistisk supplement. Dataindsamling og kildekritik I nærværende opgave er der indhentet objektive, kvantificerbare data fra Realkreditrådet, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. I relation til dataindsamlingen må der nødvendigvis tages stilling til det fundne data, herunder en vurdering af kilderne. Det er væsentligt at forholde sig kritisk til, hvor det indfundne materiale stammer fra og foretage en bedømmelse af kildernes pålidelighed og validiteten af data. Der er forskellige målestok i forhold til, om der er tale om kvantitative eller kvalitative datafremskaffelsesmetoder. En konstruktivistisk paradigmetilgang, der ses i relation til den kvalitative datafremskaffelsesmetode, kan ikke se sig uafhængig af menneskelig fortolkning, hvilket resulterer i subjektivitet. I nærvæ- 2 Voxted (2006) 3 Et interview vil eksempelvis have en konstruktivistisk tilgang grundet sin subjektivitet. 4

8 rende opgave er der dog tale om kvantitative data, hvorved der er tale om en positivistisk paradigmetilgang, hvor data er objektive. Realkreditrådet er den vigtigste datakilde i nærværende analyse, idet alle data for boligpriser hentes herfra. Der anvendes kvartalsvise data så langt tilbage, som disser er tilgængelige, nemlig 1992, hvilket giver en tilpas lang periode til min analyse. Data fra Realkreditrådet vurderes at være af høj kvalitet og validitet, da de er baseret på indberetninger om handlede ejendomme fra statens offentlige registre (SVUR) og det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Omregningen til kvadratmeterpris sker for hver registreret handel, og giver således ikke anledning til unøjagtigheder. Metoden er dokumenteret i notatet Metodenotat - Boligmarkedsstatistikkens opbygning og grundlag. 4 Fra Danmarks Statistik suppleres med diverse data, herunder befolkningstal, boligpriser på landsplan tilbage til 1972, forbrugertillidsindikatoren, disponibel indkomst og beskæftigelsen. Data fra Danmarks Statistik vurderes at være troværdigt, da det er baseret på registerindberetninger. Forbrugertillidsindikatoren er undtagelsen, da den er dannet på baggrund af en spørgeundersøgelse, og dermed skal behandles mere varsomt. Fra Danmarks Nationalbank er indhentet forbrugerprisdeflatoren, deflatoren på boliginvesteringer, data for penge- og realkreditinstitutternes udlån efter type samt kort og lang realkreditobligationsrente. Udlåns- og rentedata er baseret på den såkaldte MFI-statistik, som pengeinstitutterne indberetter, og vurderes til at være af god kvalitet, jf. Metodenotat Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter Teori Den anvendte teori i opgaven omhandler blandt andet den boligøkonomiske grundmodel, som er en teoretisk ligevægtsmodel, der beskriver sammenhængen mellem boligtjenestemarkedet, ejendomsmarkedet og byggemarkedet udviklet af DiPasquale & Wheaton (1996). I relation til den boligøkonomiske grundmodel findes teorien om Tobin s Q (opkaldt efter James Tobin), der udspringer af 3. kvadrant. Fundamentals er herudover helt centrale for nærværende opgave, hvilke er makroøkonomiske variable, der er grundlæggende faktorer i prisudviklingen på ejerboliger på mellemlangt sigt. Disse tre teorier er genstand for gennemgangen om prisdannelsen på ejerboliger i kapitel 3, og an- 4 Realkreditrådet (2010). 5 Danmarks Nationalbank (2013). 5

9 vendes herefter i analysen i kapitel 4 og inddrages slutteligt i de prisstabiliserende tiltag i kapitel 5. I analysen i kapitel 4, som vedrører boligbobler, inddrages teorien om boligbobler udledt af Case & Shiller (2003). 1.5 Disposition Resten af opgaven er opbygget som følger. I kapitel 2 introduceres læseren for den historiske prisudvikling på ejerboligmarkedet, og der redegøres for de regionale forskelle. Kapitel 3 danner ramme om teorien bag prisdannelsen på boligmarkedet, og determinanterne for boligpriserne gennemgås ligeledes. Denne forståelse anvendes i kapitel 4, hvor jeg, baseret på fire analytiske tilgange, giver mit bud på, hvorvidt vi er på vej ind i en aktuel boligboble. Forslag til tiltag, som kan bidrage til at dæmpe de kraftige udsving i ejerboligpriserne, gennemgås i kapitel 5, hvorefter jeg i kapitel 6 vil konkludere på opgaven. 6

10 2 Prisudviklingen på det danske ejerboligmarked i et regionalt perspektiv Nærværende kapitel redegør for den historiske prisudvikling på ejerboligmarkedet med fokus på de regionale forskelle, der har indfundet sig i tidens løb. Først gennemgås kort den historiske prisudvikling på ejerboligmarkedet på enfamiliehuse, hvilket er en traditionel målestok for boligmarkedet. I relation hertil introduceres ligeledes sammenhængen mellem konjunkturforløbene og boligprisernes udvikling. Det primære fokus i kapitlet er herefter at redegøre for de store regionale forskelle, hvor prisudviklingen før, under og efter den såkaldte boligboble fra har udviklet sig i forskellige retninger og ikke længere findes at følge det samme mønster. 2.1 Den historiske prisudvikling på ejerboligmarkedet Prisudviklingen på ejerboligmarkedet er præget af store udsving bestående af længevarende cykler. En boligpriscykle har historisk set haft en varighed på omkring 10 år, som i gennemsnit er karakteriseret ved seks års stigning og fire års fald i boligpriserne, jf. André (2010). Boligpriscyklerne er desuden positivt korreleret med økonomien som helhed, og følger i store træk den generelle konjunkturudvikling, jf. nærmere gennemgang nedenfor. Nedenfor fremgår prisudviklingen på boligmarkedet over de seneste 40 år med opdaterede tal indtil 3. kvartal 2013, hvor både de nominelle og reale kontantpriser på enfamiliehuse er illustreret. De reale priser er fundet ved at deflatere med nationalregnskabets deflator for det private forbrug, hvor jeg benytter Nationalbankens kædede forbrugerprisdeflator med 2005 som referenceår 6. Ligeledes er den årlige vækst i real BNP indlagt i figuren som reference. 6 Se Danmarks Statistik (2005) for mere om kædede indeks. 7

11 Udvikling i ejerboligpriserne på enfamiliehuse Figur 2.1 Indeks, 2000 = 100 Pct. vækst, år-til-år Real BNP (højre akse) Kontantpris, enfamiliehuse Real kontantpris, enfamiliehuse -6-8 Anm.: Egen tilvirkning med sæsonkorrigerede boligprisindeks. De reale priser og BNP er deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Realkreditrådet. Det fremgår af figur 2.1, at prisudviklingen på ejerboliger både nominelt og realt har været præget af cykliskhed, hvilket i særdeleshed kan ses af de reale priser. I perioden fra 1973 og frem til starten af 90'erne har de reale priser bestået af langvarige udsving, som passer godt med udsagnet om de 10-årige cykler på boligmarkedet. Fra 1993 og frem til 2007 har prisudviklingen været underlagt en særlig kraftig prisstigning både nominelt og realt, hvilket er atypisk i historisk sammenhæng, idet opgangsperioden alene har varet længere end de gennemsnitlige boligpriscykler. Prisstigningerne fortsatte i en periode på år i Danmark og omkring 12 år i gennemsnit på tværs af OECD landene, jf. André (2010). Sammenholdes boligpriserne med væksten i real BNP ses et klart mønster. Boligpriserne følger tydeligt BNP, hvor stigende boligpriser normalt følges af vækst i BNP kort tid efter, og vice versa ved faldende boligpriser. Dette bekræftes ligeså af Leamer (2007), hvor boligmarkedet findes at være ledende indikator på konjunkturudviklingen. 8

12 Sammenhængen mellem boligmarkedet og det generelle konjunkturforløb er kort beskrevet i følgende gennemgang. I årene var der højkonjunktur i Danmark, og i samme periode steg priserne på ejerboliger, hvorefter lavkonjunkturen, der forløb fra 1979 frem til 1982 medførte faldende boligpriser og en reel boligkrise. Denne krise blev i 1982 afløst af højkonjunktur, hvor både BNP og boligpriserne steg frem til 1986, hvorefter boligpriserne igen faldt markant og en ny boligkrise bestod. I oktober 1986 indførtes kartoffelkuren, som blandt andet indebar krav om mixlån og ligeledes blev rentefradraget sænket fra ca. 73 pct. til 50 pct. 7 Lavkonjunkturen forløb indtil 1993, hvorefter der atter var højkonjunktur indtil 2001, hvor boligpriserne steg mærkbart. Til trods for lavkonjunkturen fra fortsatte boligpriserne deres himmelflugt helt frem til I 1998 blev den såkaldte pinsepakke indført, som blandt andet medførte, at rentefradraget blev sænket til ca. 33 pct. Pinsepakken medførte ikke, at der forekom boligprisfald, men var givetvis med til at sætte en dæmper på prisudviklingen. I var der atter højkonjunktur, hvor boligmarkedet var underlagt markante prisstigninger, også sammenlignet med tidligere tiders prisstigninger. Siden 2007 har vi været vidner til recession og finanskrise også internationalt set, hvilket ligeledes har manifesteret sig i faldende boligpriser. Europa-Kommissionen skrev i pressemeddelelsen Vinterprognose for 2014: Opsvinget bider sig fast fra 25. februar , at recessionen sluttede i foråret Prognosen for 2014 er, at det økonomiske opsving vil fortsætte med en mere moderat stigning gældende for de fleste EU-lande. I Danmark er det reviderede nationalregnskab for 4. kvartal 2013, opgjort 31. marts 2014 af Danmarks Statistik, 9 fremgår det, at BNP faldt 0,6 pct. i 4. kvartal, men at BNP steg 0,4 pct. for 2013 som helhed. 1., 2. og 3. kvartal 2013 bestod af stigninger i BNP. 10 Udviklingen i BNP tyder på, at vi heller ikke længere i Danmark befinder os i recession, og Europa-Kommissionens prognose er da også, at der er tegn på en moderat stigning i den økonomiske vækst. Prisudviklingen på boligmarkedet bevæger sig dog i øjeblikket i forskellige retninger, hvilket vil blive gennemgået nærmere i næste afsnit. Som gennemgået ovenfor har konjunkturforløbene og boligprisernes udvikling i den nævnte periode fra haft tæt sammenhæng overordnet set, hvilket i høj grad skyldes de underlæggende makroøkonomiske variable, som jeg gennemgår mere deltaljeret i kapitel 3. Udviklingen i boligpri- 7 Skatteministeriet (2001). 8 European Commission (2014). 9 Danmarks Statistik (2013b). 10 Danmarks Statistik (2013a) og Danmarks Statistik (2013b). 9

13 serne dækker dog over store regionale forskelle, hvilke jeg vil gennemgå nærmere herunder, hvor data er begrænset til perioden fra 1992 frem til 3. kvartal Regionale forskelle i prisudviklingen på ejerboliger Prisudvikling på ejerboligmarkedet, som er blevet introduceret ovenfor, dækker over betydelige regionale forskelle både i niveauer og volatilitet, hvorfor jeg vil nuancere billedet af prisudviklingen på boligmarkedet ved at se nærmere på udviklingen i de enkelte landsdele. Regional udvikling i kvadratmeterpriser i alle landsdele I figur 2.2 nedenfor er den regionale prisudvikling for alle landsdele i Danmark samlet. Regional udvikling i kvadratmeterpriser i alle landsdele Figur kr./kvm Kbh by, ejerlejligheder Kbh by, Parcel og rækkehuse Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Østjylland Hele landet Fyn Sydjylland Nordjylland Vestjylland Vest- og Sydsjælland Bornholm Anm.: Egen tilvirkning med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Data til figur 2.2 og de følgende figurer i dette kapitel, er sæsonkorrigeret ved et simpelt glidende gennemsnit af indeværende kvartal og de to nærmeste kvartaler. Dette er for at udglatte den sæsonbetonede støj, som forekommer i boligpriserne. Det fremgår af dette overordnede billede, at der dels er niveauforskelle på tværs af regioner, og dels er mønstre i udviklingen. Således synes København og omegn, Nordsjælland og Østsjælland at føl- 10

14 ge samme udviklingsmønster gennem store dele af perioden, mens de resterende regioner følger et andet fælles mønster. Førstnævnte landsdele viser også et billede af, at prisstigninger og prisfald sker tidligere og er kraftigere end i de resterende regioner, hvilket kunne tyde på, at udviklingen i København og omegn m.fl. leder boligmarkedet an førend de resterende landsdele følger samme tendens i udviklingen. Bemærkelsesværdigt er det også, at prisforskellene mellem landsdelene har udviklet sig eksplosivt fra starten af 90'erne, hvor forskellene var beskedne i forhold til i dag, hvor forskellene er markante. I begyndelsen af 90'erne var landets dyreste område ca. 88 pct. dyrere end det billigste, mens det ved udgangen af 2013 var ca. 404 pct. En meget markant ændring, som er sket over en udstrakt periode, hvilket kunne tyde på, at der er tale om et regimeskift i den regionale prisdannelse på boligmarkedet. Dette skift kan muligvis forklares ad demografiske veje, herunder særligt vandring fra land til by, som jeg vil beskrive nærmere i kapitel 3. I tabel 2.1 nedenfor fremgår udviklingen i ejerboligpriserne for alle landsdele i reale priser med 2005 som referenceår. I første kolonne vises den procentvise stigning fra 1. kvartal 1993 til periodens toppunkt og i anden kolonne vises det procentvise fald siden boligboblens toppunkt til 3. kvartal Tallene i første kolonne er medtaget for at tydeligøre den markante prisstigning, som fandt sted fra 1993 til de skyhøje priser, som udgjorde årene for boligboblens toppunkt i 2006/2007, som jeg kommer nærmere ind på i kapitel 4. Anden kolonne viser, hvor langt vi i øjeblikket er fra niveauet fra boligboblens toppunkt. I tredje kolonne fremgår hele periodens udvikling fra 1. kvartal 1993 til 3. kvartal Slutteligt i kolonne fire vises prisudviklingen fra 1. kvartal 2012 til 3. kvartal kvartal 2012 har for flere landsdele tilsyneladende været et vendepunkt, hvorfor dette kvartal er valgt som referencepunkt til sammenligning med de resterende landsdele. 11

15 København by, Ejerlejlighed periodens toppunkt Udvikling i reale ejerboligpriser for alle landsdele Tabel 2.1 Landsdel Udvikling 1993K1 til Udvikling fra top- Udvikling Udvikling punkt til 2013K3 1993K1-2013K3 2012K1 2013K3 339 pct pct. 220 pct. 15 pct. København by, Parcel-/rækkehus 291 pct pct. 197 pct. 7 pct. Københavns omegn 254 pct pct. 147 pct. 5 pct. Nordsjælland 253 pct pct. 111 pct. - 2 pct. Østsjælland 229 pct pct. 105 pct. 2 pct. Østjylland 163 pct pct. 102 pct. - 2 pct. Fyn 144 pct pct. 76 pct. - 3 pct. Sydjylland 115 pct pct. 61 pct. - 6 pct. Nordjylland 109 pct pct. 75 pct. - 2 pct. Vestjylland 93 pct pct. 51 pct. - 4 pct. Vest- og Sydsjælland Bornholm (data er fra 1996K1) 161 pct pct. 40 pct pct. 104 pct pct. 16 pct pct. Hele landet 167 pct pct. 89 pct. - 2 pct. Anm.: Egne beregninger med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank Som det fremgår af tabel 2.1 oplevede alle landsdele markante prisstigninger fra 1993 til toppunkterne i boligboblen (hhv ). Ligeledes fremgår det af tabellen at alle landsdele generelt ligger betydeligt under boligboblens toppunkt i Særligt iøjnefaldende er, at Vest- og Sydsjælland og Bornholm ligger på henholdsvis 46 pct. og 43 pct. under niveauet for toppunktet i den såkaldte boligboble. Tredje kolonne viser billedet af, at de reale priser generelt ligger væsentligt over niveauet i 1993, dog med store regionale forskelle. Ejerlejligheder i København by ligger 220 pct. over niveauet i 1993, hvorimod Bornholm ligger noget lavere med 16 pct. over dette niveau. Det fremgår også af tabellen, at udviklingen fra 1. kvartal 2012 til seneste 3. kvartal 2013 har været underlagt modsatrettede udviklinger i forskellige hastigheder. København by, Ejerlejligheder har i 12

16 perioden haft prisstigninger på 15 pct., hvorimod Vest- og Sydsjælland og Bornholm er faldet med henholdsvis 10 pct. og 11 pct. Disse modsatrettede udviklinger vil blive gennemgået nærmere i det kommende afsnit. Regional udvikling i højeste og laveste kvadratmeterpriser mellem landsdele Boligpriserne har været betydeligt mere volatile i hovedstadsområdet end i resten af landet. I øjeblikket opleves der stagnerede boligpriser på landsplan, men dette dækker som beskrevet over store regionale forskelle. Boligpriserne i København by ligger, for både ejerlejligheder og parcel og rækkehuse, langt over landsgennemsnittet med de højeste m 2 -priser, og modsætningsvist ligger Bornholm betydeligt under med de laveste m 2 -priser, jf. figur 2.3 nedenfor. I figur 2.3 herunder fremgår de nævnte forskelle mellem København og Bornholm sammen med landsgennemsnittet. Data er fra 1. kvartal 1992 til 3. kvartal Regional udvikling i højeste og laveste kvadratmeterpriser mellem landsdele Figur kr./kvm København by, Ejerlejlighed København by, Parcel-/rækkehus Hele landet Bornholm Anm.: Egen tilvirkning med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Boligprisudviklingen i København har været underlagt større udsving end landet som helhed, jf. figur 2.3. Ligeledes fremgår det af figuren, at boligpriserne på ejerlejligheder i København atter er 13

17 steget siden 2. kvartal Boligpriserne på landsplan har derimod været svagt aftagende siden 1. kvartal 2009, hvor m 2 -prisen var kr. frem til slutningen af perioden, 3. kvartal 2013, hvor prisen var kr. Bornholm har modsatrettet oplevet faldende priser siden 3. kvartal 2007, hvor m 2 -prisen var kr., og er siden faldet til det nuværende niveau for 3. kvartal 2013 på kr., hvilket svarer til et fald på ca. 43 pct. Data vedrørende prisudviklingen på ejerboliger på Bornholm er ikke opgjort så langt tilbage som de resterende data, men starter fra 1. kvartal Bornholm ligger p.t. med de laveste m 2 -priser i Danmark. I København stiger boligpriserne derimod kraftigt i øjeblikket. I den korte periode fra 1. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 er boligpriserne på ejerlejligheder i København alene steget med knap 15 pct. Dette er i historisk perspektiv dog ikke atypisk, idet København generelt oplever høj volatilitet i boligpriserne. Regional udvikling i kvadratmeterpriser i landsdele over og under landsgennemsnittet Regional udvikling i kvadratmeterpriser i landsdele over landsgennemsnittet Udviklingen på ejerlejligheder i København har oplevet de største prisstigninger op gennem 00 erne, men oplevede ligeledes de største prisfald efterfølgende, jf. figur 2.4 (a) nedenfor. Parcel og rækkehuse i København har ligeledes haft store udsving, men den største afstikker er dog fortsat ejerlejlighederne i København, som i 2006 toppede med en m 2 -pris på Prisudviklingen i København omegn, Nordsjælland og Østsjælland har dog også fulgt godt med udviklingen i København by, jf. figur 2.4 (a) nedenfor. 14

18 Regional udvikling i landsdele over og under landsgennemsnittet Figur 2.4 (a) Over landsgennemsnittet (b) Under landsgennemsnittet kr./kvm kr./kvm Kbh by, Ejerlejligheder Kbh by, huse Hele landet Fyn Kbh's omegn Nordsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østsjælland Hele landet Nordjylland Vestjylland Østjylland Bornholm Anm.: Egen tilvirkning med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank Boligpriserne i København har som nævnt, og som det fremgår af figur 2.4 (a), været præget af mest volatilitet op gennem 00 erne, hvor priserne først er steget meget kraftigt relativt set til udviklingen for hele landet og ligeledes er faldet drastisk efterfølgende. Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland har dog også oplevet kraftige udsving i perioden. Udviklingen for landet som helhed har også været præget af prisstigninger og -fald, men slet ikke i samme kaliber som de førnævnte områder. På landsplan opleves der i øjeblikket stagnerende priser. Denne tendens er dog anderledes i København og omegn. Ejerlejlighederne i København er siden sidste lavpunkt i 1. kvartal 2012 steget fra en kvadratmeterpris på kr. til kr. i 3. kvartal 2013, hvilket svarer til en stigning på 14,9 pct. Parcel og rækkehuse i København er siden lavpunktet i 3. kvartal 2012 på kr. pr. kvadratmeter steget til kr. i 3. kvartal 2013, hvilket svarer til en stigning på 7,3 pct. I København omegn følges samme trend som i København, hvor seneste lavpunkt på kr. i 2. kvartal 2012 er steget til kr. i 3. kvartal 2013, hvilket svarer til en stigning på godt 5 pct. Regional udvikling i kvadratmeterpriser i landsdele under landsgennemsnittet Den regionale udvikling ser dog anderledes ud for Fyn, Vestsjælland, Syd- og Nordjylland og Bornholm, hvor udviklingen i boligpriserne ligger under landsgennemsnittet, jf. figur 2.4 (b). 15

19 Østjylland følger tilnærmelsesvis udviklingen på landsplan. Boligpriserne på Fyn, Vestsjælland, Syd- og Nordjylland toppede i 2007, hvorefter boligpriserne er faldet mere eller mindre i alle viste landsdele i figur 2.4 (b) på nær Nordjylland, som adskiller sig fra den øvrige trend ved at være på approksimativt samme niveau som i årene for boligprisboblen. Særligt på Vest- og Sydsjælland har boligejerne oplevet større prisfald siden begyndelsen af 2008, og denne tendens ser ud til at fortsætte. I 2. kvartal 2007 lå kvadratmeterprisen på kr., og er løbende er faldet frem til 3. kvartal 2013, hvor prisen lå på kr., hvilket svarer til et fald på ca. 46 pct. På Vest- og Sydsjælland er tilfældet det samme som på Bornholm, hvor boligpriserne har været aftagende siden 3. kvartal Som allerede beskrevet ovenfor er de reale boligpriser på Bornholm faldet med 43 pct. i perioden frem til 3. kvartal På Vest- og Sydsjælland var m 2 -prisen i 3. kvartal kr., som er faldet til kr. i 3. kvartal 2013, hvilket svarer til et fald på 46 pct. og er således resultatet af det største fald af de viste landsdele. Regional udvikling i kvadratmeterpriser på ejerlejligheder i udvalgte kommuner Danmark er geografisk inddelt i 98 kommuner, hvor jeg fra Danmarks Statistik har indhentet data fra alle kommuner for ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse. I figur 2.5 ses udviklingen i ejerlejligheder for udvalgte kommuner. 16

20 Regional udvikling på ejerlejligheder i udvalgte kommuner Figur kr./kvm Gentofte Frederiksberg Lyngby-Taarbæk København Århus Odense Aalborg Hele landet Anm.: Egen tilvirkning med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. København og Frederiksberg er storbyer, som er kendt for deres høje prisniveau. Gentofte er den kommune på landsplan som toppede med de højeste reale kvadratmeterpriser i perioden for den såkaldte boligboble med knap kr. Lyngby-Taarbæk ligger ligeledes på et højt prisniveau og var i 2006 på niveau med København, men oplevede større prisfald end København da boligboblen bristede. Århus, som er landets anden største by, har ligeledes bevæget sig på et højt prisniveau relativt set til landsgennemsnittet op toppede i 2006 med gennemsnitlige kvadratmeterpriser over kr. og er faldet til et niveau i omegnen af omkring kr. Storbyerne Odense og Aalborg har i den viste periode fra 1992 ligget over landsgennemsnittet og er siden seneste lavpunkt i 2012 steget hhv. 7 pct. og 9 pct., hvor landsgennemsnittet i samme periode er faldet godt 2 pct., jf. tabel 2.2 nedenfor. 17

21 periode toppunkt Udvikling i reale boligpriser på ejerlejligheder for syv udvalgte kommuner Tabel 2.2 Udvikling 1993K1 til Udvikling fra top- Udvikling Udvikling punkt til 2013K3 1993K1-2013K3 2012K1 2013K3 Gentofte 279 pct pct. 159 pct. 14 pct. Frederiksberg 321 pct pct. 221 pct. 14 pct. København 349 pct pct. 225 pct. 16 pct. Lyngby- 223 pct pct. 102 pct. 14 pct. Taarbæk Århus 213 pct pct. 141 pct. 4 pct. Odense 144 pct pct. 90 pct. 7 pct. Aalborg 152 pct. -15 pct. 114 pct. 9 pct. Hele landet 167 pct pct. 89 pct. - 2 pct. Anm.: Egne beregninger med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Som det fremgår af tabel 2.2 har der i perioden fra 1. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 været markante reale prisstigninger i Gentofte, Frederiksberg, København og Lyngby-Taarbæk. Regional udvikling i kvadratmeterpriser på parcel og rækkehuse i udvalgte kommuner Figur 2.6 nedenfor viser udviklingen i parcel og rækkehuse for udvalgte kommuner til sammenligning med hele landet. Figur 2.6 (a) viser udviklingen i kommuner med høje prisniveauer, hvor der ligeledes i øjeblikket opleves prisstigninger. Figur 2.6 (b) viser udviklingen i kommuner med lave prisniveauer, der siden boligboblen bristede har oplevet prisfald og hvor tendensen ser ud til at fortsætte. 18

22 Regional udvikling på parcel og rækkehuse i udvalgte kommuner Figur 2.6 (a) Over landsgennemsnittet (b) Under landsgennemsnittet kr./kvm kr./kvm Gentofte Rudersdal Hele landet Bornholm Lyngby-Taarbæk København Langeland Lolland Hele landet Lemvig Tønder Anm.: Egen tilvirkning med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Særligt flere kommuner i Nordsjælland har nogle af de dyreste ejendomspriser i landet, jf. figur 2.6 (a). Gentofte er den kommune i hele landet, som i 2006 toppede med de dyreste kvadratmeterpriser på parcel og rækkehuse, som i reale priser nærmede sig kr. i 3. kvartal Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger også med priser langt over landsgennemsnittet og alle tre nævnte kommuner i Nordsjælland ligger ligeledes over niveauet i Københavns kommune. Modsatrettet er det gået mange kommuner i udkantsdanmark, særligt i Vestjylland og den sydlige del af landet, jf. figur 2.6 (b). Kommuner som i medierne har fået det lidet flatterende prædikat den rådne banan som følge af deres placering på landkortet og udviklingen i deres boligpriser siden boligboblen bristede. I figur 2.6 (b) er netop vist udvalgte kommuner i den såkaldte rådne banan. Bornholm er allerede tidligere nævnt i relation til at være den landsdel, der ligger med de laveste boligpriser, hvor tendensen siden boblen bristede i 2006 har været faldende boligpriser. I tabel 2.3 fremgår de udvalgte kommuner, hvor faldet er beregnet ud fra de maksimale ejerboligpriser for bobleperiodens toppunkt til niveauet i 3. kvartal Lolland har oplevet et markant prisfald med det største kommunale fald på 50 pct. Niveauet for disse kommuner i udkantsdanmark har i hele den viste periode ligget markant under landsgennemsnittet. Det er således ikke niveauet som er foruroligende. Derimod er det den fortsatte faldende prisudvikling, som er bekymringsvækkende. 19

23 periodens toppunkt Udvikling i ejerboligpriserne på parcel og rækkehuse i udvalgte kommuner Tabel 2.3 Udvikling 1993K1 til Udvikling fra top- Udvikling Udvikling punkt til 2013K3 1993K1-2013K3 2012K1 2013K3 Gentofte 321 pct pct. 221 pct. 7 pct. Rudersdal 272 pct pct. 152 pct. 3 pct. Lyngby- 280 pct pct. 178 pct. 7 pct. Taarbæk København 330 pct pct. 231 pct. 7 pct. Lolland 96 pct pct. - 1 pct pct. Tønder 62 pct pct. 11 pct. - 9 pct. Lemvig 66 pct pct. 10 pct. - 5 pct. Langeland 118 pct pct. 32 pct. - 5 pct. Bornholm 104 pct pct. 17 pct. - 9 pct. Hele landet 167 pct pct. 89 pct. - 2 pct. Anm.: Egne beregninger med reale sæsonkorrigerede boligpriser deflateret med forbrugerprisudviklingen, hvor referenceåret er Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Nationalbank. Det fremgår ligeledes at tabel 2.3, at Lolland er den eneste af de udvalgte kommuner, der har oplevet negativ real udvikling i boligpriserne i perioden 1. kvartal i 1993 til 3. kvartal Til sammenligning er udviklingen i Gentofte i denne periode 221 pct., hvilket i særdeleshed understreger den væsentlige forskel i den regionale udvikling i ejerboligpriserne. 2.3 Opsummering Prisudviklingen på ejerboligmarkedet har historisk set været underlagt store prisudsving, der tilnærmelsesvis findes afspejlet i det generelle konjunkturforløb. De regionale prisforskelle har udviklet sig eksplosivt siden starten af 90 erne, hvor forskelle var beskedne til i dag, hvor forskelle er markante. Der findes således store prisforskelle regionerne i mellem, og særligt er det også, at ejerboligpriserne udvikler sig i forskelle retninger og ikke følger det samme mønster. Eksempelvis opleves der i øjeblikket prisstigninger i København, på Frederiksberg og i Gentofte, hvorimod særligt udkantsdanmark fortsat er ramt af faldende boligpriser. 20

24 I kapitel 3 undersøges det nærmere hvilke faktorer, der driver prisudviklingen på ejerboligmarkedet for at opnå en forståelse af prisdannelsen på ejerboliger. I kapitel 4 anvendes disse faktorer til bl.a. at foretage en statistisk model for ejerboligpriserne, for blandt andet at undersøge, hvorvidt vi i øjeblikket findes at være i en boligboble hvilket må siges at være et meget kraftigt udsving - og i kapitel 5 ser jeg på hvilke tiltag, der kan dæmpe udsvingene, herunder med fokus på de store regionale forskelle. 21

25 3 Prisdannelse på ejerboligmarkedet Som introduceret i kapitel 2 har der historisk set været store udsving i boligpriserne, herunder særligt i relation til boligboblen Udsvingene dækker over store regionale forskelle og følger i øvrigt, som udgangspunkt, det generelle konjunkturforløb. Formålet med nærværende kapitel er at opnå en grundlæggende forståelse af prisdannelsen på ejerboligmarkedet. I opnåelsen af denne forståelse, er det vigtigt at kende til den fundamentale prisdannelse på ejerboliger for at erkende, hvad der påvirker boligprisernes udvikling i en grundlæggende teoretisk kontekst. Denne grundlæggende forståelse for prisdannelsen på boligmarkedet anvendes i kapitel 4 til at analysere prisudviklingen på boligmarkedet og til at analysere, hvorvidt der er en ny boligboble på vej. Som kort introduktion siges prisudviklingen på ejerboliger, at påvirkes af forskellige parametre afhængig af, om der er tale om kort, mellemlangt eller langt sigt. På kort sigt kan prisudviklingen på boligmarkedet være meget volatil og præget af store prisudsving, hvilket kan skabe både store gevinster og tab for boligejerne. På kort sigt er prisudviklingen særligt præget af autokorrelation, hvor efterspørgslen og forventningerne til fremtiden er dominerende, og psykologi og forventningsstruktur er således en væsentlig faktor, hvilket bliver gennemgået nærmere i kapitel 4. På mellemlangt sigt kan prisudviklingen forklares ved grundlæggende økonomiske variable de såkaldte fundamentals, som er centrale for nærværende opgave og gennemgås metodisk nedenfor. På langt sigt vil ejerboligpriserne stige i takt med inflationen, og der vil kun opleves en lille real gevinst. Shiller (2005) har redegjort for, at udviklingen ligger på ca. 0,4 pct. om året. Prisudviklingen på langt sigt vil ikke være genstand for yderligere gennemgang. En af grundstenene i prisdannelsen på ejerboliger er den boligøkonomiske grundmodel, som jeg vil starte med at gennemgå. Herefter ser jeg på de fundamentale makroøkonomiske faktorer, som grundlæggende siges at bestemme boligpriserne på mellemlangt sigt, og indgår desuden som eksogene faktorer i grundmodellen. Til slut ser jeg på, hvilke andre forklarende faktorer, som kan være med til at påvirke prisudviklingen på ejerboligmarkedet. 22

26 3.1 Den boligøkonomiske grundmodel Den boligøkonomiske grundmodel er en anerkendt teoretisk ligevægtsmodel udviklet af DiPasquale & Wheaton (1996), som beskriver sammenhængen mellem boligtjenestemarkedet, ejendomsmarkedet og byggemarkedet. Modellen foreskriver, at der sker to prisdannelser på boligmarkedet. I markedet for boligtjenester bestemmes huslejen for at bo givet efterspørgslen og udbuddet af boliger. Huslejen skal her forstås i bred forstand på den måde, at der kan være tale om en virksomhed eller husholdning, som lejer sig ind i en udlejningsbolig eller i egen bolig og dermed betaler huslejen til sig selv. Begrebet dækker over alle de omkostninger, som måtte være forbundet med at bo i den givne bolig inklusiv renter, skatter, værdiændringer af boligen mv. 11 Således skelnes der ikke mellem boligmarkedets forskellige boligformer, og det antages, at boligtagere altid vil søge til den økonomisk mest fordelagtige boligform, og således skabe ligevægt på boligmarkedet. En forsimpling af virkeligheden som tjener at fremhæve nogle grundlæggende sammenhænge på boligmarkedet. Den anden prisdannelse på boligmarkedet sker, når investorer handler ejendomme hinanden imellem. Sælger kan få præcis så meget for en given ejendom, som køber er villig til at give, og køber er villig til at give så meget, som ejendommen kan indbringe ved udlejning (uagtet om køber udlejer til sig selv), således at en ejendom i ligevægtsmodellen altid vil have den værdi, som præcis svarer til summen af alle fremtidige lejeindtægter tilbagediskonteret til i dag, hvilket kæder de to prisdannelser sammen. Disse to prisdannelser afhænger desuden af beholdningen af ejendomme, som igen afgøres dels af nybyggeri, som bestemmes af forholdet mellem ejendomspriserne og byggeomkostningerne, og dels af nedslidning og tilpasning af den eksisterende boligmasse. Den boligøkonomiske grundmodel kan således opstilles grafisk i en model med fire kvadranter, som beskriver hver af de to prisdannelser og tilpasningen af boligbeholdningen, og afspejler deres indbyrdes afhængigheder. Modellen er en ligevægtsmodel og kan således ikke hjælpe os til at forstå tilpasningerne på boligmarkedet, men kun beskrive det indbyrdes forhold mellem de fire kvadranter i ligevægt, hvilket også er en nyttig hjælp til at forstå prisdannelsen på boligmarkedet. I figur 3.1 herunder er modellen gengivet, og jeg vil i det følgende gennemgå hver af kvadranterne i nærmere detaljer. 11 Den samlede økonomiske belastning ved at bo i boligen benævnes User Costs (boligomkostningen). 23

27 Den boligøkonomiske grundmodel Figur 3.1 Ejendomsmarkedet - værdiansættelse Husleje Boligtjenestemarkedet - bestemmelse af 1 ligevægtshusleje Investeringsrente Efterspørgselskurve 2. kvadrant 1. kvadrant Pris Boligbeholdning Byggeomkostningskurve 3. kvadrant 4. kvadrant Tilpasning af boligbeholdningen Byggemarkedet - nybyggeri Nybyggeri Anm.: Egen tilvirkning på baggrund af DiPasquale & Wheaton (1996). 1. kvadrant Boligtjenestemarkedet Boligtjenestemarkedet beskrives i modellens 1. kvadrant, hvor huslejen fastsættes som funktion af boligbeholdningen til en given efterspørgselsfunktion. Efterspørgselskurven er indtegnet med en negativ hældning, hvilket afspejler, at boligtjenester antages at være et normalt gode, således at boligtager efterspørger mindre boligtjeneste jo højere prisen er, alt andet lige. I figur 3.1 er efterspørgselskurven indtegnet lineært, men der er intet til hinder for, at den kunne have en anden form, og det er eksempelvis ikke unormalt at antage en konveks form på denne. På kort sigt antages boligudbuddet at være inelastisk, hvilket svarer til en lodret udbudskurve, og ligevægtshuslejen bestemmes derfor udelukkende ved efterspørgslen. Grunden til dette er grundlæggende, at det tager tid at bygge boliger, og boligbeholdningen kan derfor ikke ændre sig på kort sigt. På længere sigt tilpasses boligbeholdningen, hvilket bestemmes i 3. og 4. kvadrant, som beskrives nærmere nedenfor. Efterspørgselskurven er givet ved de faktorer, som påvirker forbrugerens efterspørgsel efter boligtjenester, herunder særligt den disponible indkomst, som antages at være eksogen i forhold til modellen. Skulle den disponible indkomst stige, vil det forøge efterspørgslen efter boligtjenester, hvilket vil manifestere sig i modellen, ved at efterspørgselskurven forskydes opad og udad væk fra origo. Således vil huslejen stige til en given boligbeholdning, men på længere sigt vil udbuddet tilpasse sig, og i en ny langsigtet ligevægt vil både boligbeholdningen og huslejen være højere. 24

28 2. kvadrant Ejendomsmarkedet Prisdannelsen på ejendomsmarkedet fremgår af 2. kvadrant. Her bestemmes ejendomspriserne som funktion af ligevægtshuslejen. Der er en positiv sammenhæng mellem huslejen og boligpriserne, således at udsigten til at kunne inddrive højere husleje gør investorerne mere betalingsvillige. Hældningen på strålen, der udgår af origo, er investorernes såkaldte investeringsrente dvs. netop den rente investorerne kræver for at investere i ejendomme. Investeringsrenten bestemmes ud fra i) den lange reale rente, ii) den forventede udvikling i huslejen, iii) risici forbundet med huslejen og iv) de skattemæssige vilkår forbundet med at investere i fast ejendom til sammenligning med alternative muligheder. Selve ligevægtsprisen fremkommer ved at tilbagediskontere alle fremtidige huslejebetalinger med investeringsrenten. Hvis investeringsrenten stiger, vil strålen rotere med uret, og investorerne vil således investere mindre i boligmarkedet til en given ligevægtshusleje, og omvendt hvis investeringsrenten falder. I modellen antages investeringsrenten at være eksogent givet ved ovennævnte faktorer, og en ændring i fx den lange rente betragtes som et eksogent stød til modellen, som forskyder ligevægten. 3. kvadrant Byggemarkedet I 3. kvadrant af figur 3.1 inddrages byggemarkedet, hvor ligevægtsmængden af nybyggeri fastsættes som funktion af boligpriserne. Der er en positiv sammenhæng mellem boligpriserne og mængden af nybyggeri, således at det bliver mere attraktivt at bygge nyt, jo højere boligpriserne er, alt andet lige. Selve funktionen, som beskriver forholdet mellem boligpriser og nybyggeri, kan betragtes som byggeomkostningerne. Denne funktion antages at være konkav, da byggemarkedet ikke let kan tilpasse sig store ændringer i efterspørgslen efter nybyggeri, da mangel på arbejdskraft og byggegrunde let kan danne flaskehals, hvor sidstnævnte særligt gør sig gældende i storbyerne. Ligeledes udgår funktionen ikke af origo, og der forlanges således en vis pris førend, at det kan svare sig at bygge nyt. Skulle byggeomkostningerne stige vil kurven i 3. kvadrant rotere med uret, og der kræves en højere pris, før end det kan svare sig at bygge nyt, og ligevægtsmængden af nybyggeri bliver således lavere. Byggeomkostningerne antages at være eksogene i modellen, og stød til disse vil således forskyde ligevægten i modellen. Bemærk, at i grundmodellens ligevægt er prisen på boligmarkedet præcis lig prisen på nybyggeri (hvis den ikke var, ville der være arbitragemuligheder) et velkendt resultat inden for boligøkonomi ofte benævnt Tobin's Q, efter James Tobin, som først beskrev fænomenet, om end i en lidt anden 25

29 kontekst. 12 Dette er en langsigtsligevægt, som sjældent vil opleves i længere perioder ad gangen, da diverse eksogene stød vil skubbe til relationen. Over tid vil rationelle agenter dog altid skubbe relationen tilbage mod ligevægt. I relation til boligmarkedet kan således opstilles følgende sammenhænge for Tobin's Q: (langsigtsligevægt) Hvis det er billigere at bygge nyt, vil rationelle agenter gøre dette, hvilket presser prisen på nybyggeri op og prisen på eksisterende boliger ned, hvorved ligevægten atter nærmes, og omvendt hvis det er dyrere at bygge nyt. I kapitel 4 anvendes Tobin s Q til at vurdere, hvorvidt de nuværende boligpriser er i ligevægt. 4. kvadrant boligbeholdningen I fjerde kvadrant beskrives sammenhængen mellem nybyggeri og boligbeholdningen. Her bestemmes boligbeholdningen som funktion af nybyggeri til en given nedslidningsrate på boligmarkedet ved strålen, som udgår fra origo. Boligbeholdningen afhænger positivt af mængden af nybyggeri, således at mere nybyggeri kan understøtte en større boligbeholdning til en given nedslidningsrate. Hvis nedslidningsraten stiger, roterer strålen med uret, og der kan vedligeholdes en mindre boligmasse til en given mængde nybyggeri, alt andet lige, og omvendt hvis nedslidningsraten falder. Ændringen i boligbeholdningen kan beskrives på følgende form: hvor B betegner boligbeholdningen, N betegner nybyggeri og δ betegner nedslidningsraten. Ændringen i boligbeholdningen ( ) svarer altså til mængden af nybyggeri fratrukket nedslidningen af den eksisterende boligbeholdning. I ligevægt vil mængden af nybyggeri præcis modsvare nedslidningen af boligbeholdningen, således at boligbeholdningen er konstant og. Opsummering Den boligøkonomiske grundmodel er en forsimpling af virkeligheden, men et godt redskab til at forstå, hvordan prisdannelsen foregår på boligmarkedet. Vi har set, at det grundlæggende er husle- 12 Se Darity (2008) for et overblik over Tobin's arbejde. 26

30 jen, der bestemmer boligpriserne, at boligbeholdningen tilpasses ved nybyggeri og nedslidning, og at denne tilpasning påvirker huslejen, som igen påvirker boligpriserne osv. indtil en ligevægt opnås. Det klassiske resultat for boligmarkedet ses i den 3. kvadrant, hvor at i ligevægt må boligpriserne og byggeomkostningerne nødvendigvis være ens. Det fremgår desuden, at den ligevægt som fremkommer i høj grad afhænger af eksogene faktorer, såsom disponibel indkomst, renteniveau og byggeomkostninger. Disse faktorer omtales ofte som fundamentals, og dem kommer jeg nærmere ind på nedenfor. 3.2 Fundamentals Prisudviklingen på ejerboliger ses ofte i relation til såkaldte fundamentals. Fundamentals er makroøkonomiske variable, der ud fra både teoretiske og statistiske analyser vurderes at være grundlæggende faktorer i prisudviklingen på ejerboliger. Fundamentals siges typisk at drive prisudviklingen på boligmarkedet på mellemlangt sigt. I relation til boligmarkedet dækker begrebet fundamentals eksempelvis over størrelser såsom renten, ledigheden/beskæftigelsen, den disponible indkomst, byggeomkostninger, befolkningstilvækst m.fl. Hver af disse bidrager med en forklarende andel af prisudviklingen på ejerboliger. Nedenfor gennemgås udvalgte fundamentals, som vil være genstand for den multiple regressionsanalyse i kapitel 4. Disse fundamentals vil i vid udstrækning være genkendelige fra den boligøkonomiske grundmodel gennemgået ovenfor, hvor fx rente, indkomst og byggeomkostninger antages at være grundlæggende eksogene faktorer i prisdannelsen på boligmarkedet. Ad rente Kapitalstrukturen hos boligejerne er ofte bestående af en høj andel af fremmedkapital ved køb af bolig, hvorfor renten har en naturlig interesse for størstedelen af boligejerne, idet renten følgeligt har en direkte indflydelse på finansieringsomkostningerne. Dog selv for en boligejer, som ikke behøver optage et lån for at købe en bolig, spiller renten en rolle, da den kan betragtes som alternativomkostningen ved boliginvesteringen altså hvad køber ellers kunne have fået for sine penge. Renteniveauet i Danmark har gennemgået en markant udvikling fra højinflationsperioden i 70'erne og starten af 80'erne, med lange renter over 20 pct., til det historisk lave niveau vi oplever i dag, hvor den lange rente ved udgangen af 2013 var ca. 3,5 pct., jf. figur 3.2 nedenfor. 27

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden. Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Regionalt boligoverblik Fyn

Regionalt boligoverblik Fyn Regionalt boligoverblik Fyn Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Fremgang i boligpriserne på Fyn ført an af Odense Vendingen i huspriserne har bidt sig fast

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 2014

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 2014 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 3 VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 214 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør hermed for 2. gang et prisindeks for boliger. Indekset

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Huspriserne steg pænt i 2015, og pilen peger fortsat op Vendingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

December 2016 D107617

December 2016 D107617 December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år. August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig

Læs mere

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af januar 2017 var der på landsplan 52.346 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 34.944 parcel- og rækkehuse, 6.577 ejerlejligheder

Læs mere

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Juli 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juli 2017 var der på landsplan 55.089 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.544 parcel- og rækkehuse, 6.519 ejerlejligheder

Læs mere

Regionalt boligoverblik København

Regionalt boligoverblik København Regionalt boligoverblik København Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Boligpriserne er steget i hovedstaden siden 2012 Solid prisfremgang for huspriserne

Læs mere

Juni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder

Juni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder Juni 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juni 2017 var der på landsplan 55.435 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.971 parcel- og rækkehuse, 6.364 ejerlejligheder

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af februar 2016 var der på landsplan 53.978 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.084 parcel- og rækkehuse, 6.659 ejerlejligheder

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

April 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

April 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser April Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af april var der på landsplan 55.918 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.008 parcel- og rækkehuse, 6.598 ejerlejligheder og

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. Februar 2013 Månedsstigning i antallet af ejerboliger til salg Ved udgangen af februar 2013 var der på landsplan 57.782 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.749 parcel- og rækkehuse,

Læs mere

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse. Marts 2011 Stadig større boligudbud end sidste år 61.946 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af marts 2011. Udbuddet er fordelt på 41.666 parcel- og rækkehuse, 9.783 ejerlejligheder

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010. Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af oktober 2016 var der på landsplan 57.578 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.109 parcel- og rækkehuse, 7.244

Læs mere

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser August 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af august 2017 var der på landsplan 54.849 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.261 parcel- og rækkehuse, 6.870 ejerlejligheder

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser September 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af september 2017 var der på landsplan 54.327 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.179 parcel- og rækkehuse, 6.808

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

September Fordelt på boligtyper blev der i september 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 821 fritidshuse.

September Fordelt på boligtyper blev der i september 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 821 fritidshuse. September 2011 Boligudbud lavere end i august, men stadig større end samme tidspunkt sidste år 69.883 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af september 2011. Udbuddet er fordelt

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010.

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010. Juli 2011 Større boligudbud 71.485 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juli 2011. Udbuddet er fordelt på 47.357 parcel- og rækkehuse, 11.532 ejerlejligheder og 12.596 fritidshuse.

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 P R E S S E M E D D E L E L S E 17. september 2012 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.057 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2012,

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Danmark Ingen boligboble i København

Danmark Ingen boligboble i København 9. august 2013 Danmark Ingen boligboble i København Ejerlejlighedspriserne i København steg med 10% fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Det skyldes blandt andet et økonomisk opsving, lavt udbud og

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010. Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet.

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Boligmarkedsstatistikken 3. kvartal 2013 17. december 2013 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

April 2015. faldet med 1,9 pct.

April 2015. faldet med 1,9 pct. April 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2015 var der på landsplan 57.974 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.861 parcel- og rækkehuse, 6.430 ejerlejligheder

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik

Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik METODENOTAT Metodenotat om Realkreditrådets boligudbudsstatistik Datagrundlaget for boligudbudsstatistikken Realkreditrådet offentliggør i samarbejde med RealView - e-nettet/realviewtni en række månedlige

Læs mere

Januar 2015. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Januar 2015. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. Januar 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af januar 2015 var der på landsplan 54.531 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.463 parcel- og rækkehuse, 6.151 ejerlejligheder

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet.

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 18. september 2013 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2013 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening

Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening Pressemeddelelse fra Realkreditrådet, Finansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening 21. juni 2012 Boligmarkedsstatistikken 1. kvartal 2012 Kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016 Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2016 Den gennemsnitlige pris for parcel- og

Læs mere

April 2014. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

April 2014. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. April 2014 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2014 var der på landsplan 62.759 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 41.959 parcel- og rækkehuse, 7.692 ejerlejligheder

Læs mere

Maj 2016. steget med 0,7 pct.

Maj 2016. steget med 0,7 pct. Maj 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2016 var der på landsplan 59.082 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.776 parcel- og rækkehuse, 7.137 ejerlejligheder

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af marts 2016 var der på landsplan 57.438 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.797 parcel- og rækkehuse, 6.973 ejerlejligheder

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere