12. At beskrive et problem specifikt og præcist

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "12. At beskrive et problem specifikt og præcist"

Lene Carlsen
8 år siden
Visninger:

1 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere på hvorfor! B) Motivationen for at gøre noget ved det skal være høj. Du skal arbejde med aktuelle situationer. Der skal være sandsynlighed for gentagelse tit er der tale om et mønster. Beskriv baggrunden for, hvorfor det er belastende og alvorligt. Gør rede for åbenlyse fordele ved at løse problemet. C) Hvad er det kritiske punkt? Sæt fokus på det tidspunkt, hvor du foretog et uhensigtsmæssigt valg. Hvad var dit mål, hvad ville du opnå? Hvad var det, der var så utilfredsstillende? Sæt fokus på, hvilken betydning det har, især hvis du ikke får gjort noget ved det.

Der skal være sandsynlighed for gentagelse tit er der tale om et mønster. Beskriv baggrunden for, hvorfor det er belastende og alvorligt. Gør rede for åbenlyse fordele ved at løse problemet.

2 13. Kriterier for konstruktiv tænkning 1. Udsagnet skal være realistisk. Undgå overdreven pessimisme eller overdreven optimisme. 2. Det skal være positivt i hensigt og indhold. Husk, at patienten skal være mere tilfreds. 3. Det skal være målrettet og instruktivt. Husk det personlige mål! 4. Det skal være tilpasset situationen. Husk hensynet til andre og konsekvenserne også på længere sigt! 5. Det skal være angstreducerende og beroligende. Følelsernes intensitet skal reduceres (på en skala fra 0-10). 6. Det skal reducere trusler og negative forventninger. 7. Det skal støtte og styrke patientens rettigheder.

Husk det personlige mål! 4. Det skal være tilpasset situationen. Husk hensynet til andre og konsekvenserne også på længere sigt! 5.

3 14. Personlige rettigheder Du har ret til at sige fra. Du har ret til at tage fejl. Du har ret til ikke at vide. Du har ret til at skifte mening. Du har ret til at være anderledes. Du har ret til at være uenig. Du har ret til at udtrykke dig. Du har ret til at bede om hjælp. Du har ret til at stille krav. Du har ret til at gå efter det, du har brug for. Du har ret til at vise følelser også negative. Du har ret til ikke at engagere dig i andres problemer. Du har ret til... Husk at andre har nøjagtig de samme rettigheder!

Du har ret til at bede om hjælp. Du har ret til at stille krav. Du har ret til at gå efter det, du har brug for.

4 15. Sanseapparatet Auditiv sans Lydsensitivitet Visuel sans Fotosensitivitet Olfaktorisk og gustatorisk sans Sensitivitet for smag og lugt Dermatologisk sans Sensitivitet for varme, kulde, tryk og smerte Kinetisk sans Sensitivitet for bevægelse Muskulær sans Sensitivitet for spænding og afslapning Taktil sans Sensitivitet for berøring

Sensitivitet for varme, kulde, tryk og smerte Kinetisk sans Sensitivitet for

5 16. Kroppens advarselssignaler Blodsukkeret stiger. Pupillerne udvider sig, så synet skærpes. Svedkirtlerne afgiver væske. Hjertet slår hurtigere, og blodgennemstrømningen øges i de vitale organer. Mundens slimhinder bliver tørre. Musklerne trækker sig sammen og spændes, så arme og ben kan bevæge sig hurtigt og præcist. Blodet søger væk fra arme og ben og samles i hoved og bryst. Åndedrættet øges for at skaffe mere ilt.

6 17. De seks grundfølelser Glæde Depression Overraskelse Vrede Væmmelse Angst

7 18. Hvad føler du i dag? Udmattet Forvirret Henrykt Skyldbetynget Mistænksom Vred Hysterisk Frustreret Ked af det Tilfreds Flov Glad Ondsindet Væmmet Skræmt Rasende Skamfuld Forsigtig Selvglad Deprimeret Overvældet Optimistisk Ensom Forelsket Jaloux Keder sig Overrasket Angst Chokeret Genert

Frustreret Ked af det Tilfreds Flov Glad Ondsindet Væmmet Skræmt Rasende

8 19. Angstens onde cirkel Trussel Katastrofetanker Symptomer det autonome nervesystem aktiveres Kropslige og mentale sensationer

9 20. Copingrecept for angst Acceptér, at du bliver angst. Læg mærke til dine symptomer, snarere end at forsøge at undertrykke dem. Mål angstens intensitet. Pas på katastrofetanker. Lad dem ikke styre dig. Registrér dem og undersøg dem. Når du beroliger dig selv, så undgå urealististiske forventninger. Læg mærke til, hvor lang tid det tager for angsten at klinge af. Bliv din egen observatør!

Pas på katastrofetanker. Lad dem ikke styre dig. Registrér dem og undersøg dem.

10 21. Naturlig vejrtrækning Beroligelse af åndedrættet 1. Træk vejret roligt og normalt, langsomt. Træk en normal mængde luft ind gennem næsen, så den nederste del af lungerne fyldes med luft (maven udvider sig, og brystkassen forbliver i ro). 2. Pust så ud langsomt, stille og roligt, til lungerne er helt tømte. 3. Fortsæt den rolige vejrtrækning, mens du slapper helt af og koncentrerer dig om at fylde lungerne helt, især den nederste del af lungerne.

og brystkassen forbliver i ro). 2. Pust så ud langsomt, stille og roligt, til lungerne er helt tømte. 3.

11 22. Depressionens onde cirkel Du siger til dig selv: Jeg føler mig så dårligt tilpas. Jeg er ikke god nok. Du siger til dig selv: Det bliver aldrig anderledes. Du mangler energi og kan ikke tage dig sammen til at gøre noget. Du undgår alting. Lader være med at foretage sig noget. Bliver mere ked af det. Leder efter negative forklaringer.

Du mangler energi og kan ikke tage dig sammen til at gøre noget. Du undgår alting.

Relaterede dokumenter

Kropslige øvelser til at mestre angst

Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,