DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi"

Transkript

1 DIF Diplomtræner Humanistisk essay Idrætspsykologi Jeg vil redegøre for hvad begrebet motivation er, samt hvad det kan betyde for den enkelte idrætsudøver og et hold. Herunder målsætning og identitet samt skabelsen af det gode hold. Forfatter: Lars Arnum - Dansk Taekwondo Forbund Diplomtræner Opgave nr. 28 DIF Idrættens hus /2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning Problemformulering... 3 Dataindsamling... 3 Udgangspunktet Motivation Målsætning... 6 Identitet Diskussion... 7 Spørgsmål 1:... 7 Motivation og målsætning Sammenhæng med identitet Problemstillinger i forhold til målsætningsarbejde og motivation Spørgsmål 2: Psykologiske problemstillinger i forbindelse med en langtidskadet udøver: Spørgsmål 3: Diskussion af begreberne roller og kohæsion, og skabelsen af det gode hold Konklusion Litteraturliste Side 1 af 17

3 Indledning. At være træner, er måske det mest selvudviklende man kan opnå som idrætsudøver. At få andre bragt frem til deres drømme og mål, ved at arbejde med det de elsker allermest, er måske det mest givende, glædesfrembringende og selvudviklende man kan opnå som træner. Bagsiden af at træne andre mennesker er, at det på sammen tid er selvudslettende, stressende, irriterende plus mange andre mindre gode ting. Som træner er den størst forudsætning, at man selv bidrager med den glæde man har til idrætten og bringer den med ind i sin træning. At kunne motiverer udøveren eller udøverne til fortsat at forfølge de drømme de har, måske fra en meget ung alder eller hele deres liv, er essensen i selve trænergerningen. De fleste kan stille sig op med en fløjte i munden og lede en forsamling af idrætsudøvere i den fysiske træning, men ikke alle kan motivere og tilvejebringe glæde ved træningen, som er en vigtig forudsætning for at de kan nå deres drømme og mål. Viden om psykologi, i dagligdagen under træningen, når de slapper af, i skadesperioder, i spidsbelastningen under kamp, når ting lykkes og navnlig ikke lykkes, er måske det vigtigste værktøj sammen med den empati en træner kan besidde. Denne eksamensopgave er delt i tre spørgsmål som er vægtet forskelligt: Spørgsmål 1: Redegør begrebet for motivation, herunder hvordan man bruger målsætning i den forbindelse. Redegør desuden for sammenhængen mellem identitet og motivation i idrætten. Diskuter relevante problemstillinger i forhold til målsætningsarbejdet i den daglige træning. Inddrag både overvejelser i forhold til individuelle og holdmæssige målsætninger Spørgsmål 2: Gør rede for de psykologiske problemstillinger i forbindelse med en langtidskadet idrætsudøver og diskuter hvad du skal være opmærksom på som træner. Hvad du kan gøre for at hjælpe udøveren mentalt: efter skaden er opstået, under rehabiliteringsforløbet og efter at udøveren er erklæret fysisk parat igen. Spørgsmål 3: Du er træner for et hold. Diskuter begreberne roller og kohæsion, og forklar hvordan du vil arbejde med dit hold for at skabe det gode hold. Side 2 af 17

4 Problemformulering Jeg vil redegøre for hvad begrebet motivation er, samt hvad det kan betyde for den enkelte idrætsudøver og et hold. Herunder målsætning og identitet samt skabelsen af det gode hold. Dataindsamling Jeg vi i dette afsnit gører rede for mit udgangspunkt for min opgave, som er min klub og hold. Dernæst vil jeg definere motivation, målsætning og identitet. Udgangspunktet. Taekwondo er mange ting. Rigtig mange ser taekwondo som en sportsgren, som er med ved OL og som vi betegner sportstaekwondo. Vi har også den anden sportslige del der hedder teknik. Ud over disse to sportsdele, er der dog flest der dyrke den traditionelle taekwondo. Alle starter med at gå på et hold som elev i en gymnastiksal, på en skole eller i egne lokaler. Alle taekwondo-udøvere skal op til prøver, hvor man tester deres tekniske, fysiske og mentale formåen, for at de kan erhverve sig et nyt bælte, dette hedder en graduering. Jeg vil omtale idrætsudøveren i taekwondo delen for elever eller udøvere. Holdet jeg træner i Esbjerg Taekwondo Klub er et voksenhold (fra 15 år og op), hvor bæltefarverne er meget forskellige. Den lavest graduerede er hvid bælte (nystartet) og den højeste er 5. dan (ca. 20 års erfaring). Mange af eleverne er selv træner for andre hold og mange af dem er aktive på kampholdet. De deltager regelmæssigt i stævner, regionalt, nationalt og internationalt. Der er ca elever til træningen som foregår to gange om ugen. Motivation. Inden vi begynder at se på, hvordan målsætning hænger sammen med motivation, vil jeg først prøve at afklare, hvad motivation egentlig er. Den oprindelige betydning af ordet motivation er bevægende eller drivende faktor. Der findes mange psykologiske teorier, som forsøger at forklarer, hvad motivation er og hvordan den påvirkes. Teorierne har hovedsalig udgang i en kognitiv og socialkognitiv forståelsesramme. Det vil sige teorier, der omhandler, hvordan tanker og omgivelser påvirker individet. Side 3 af 17

5 Der er mange teorier fremme omhandlende generel motivation. Selvrealisering En af de mest fremtrædende er A. H. Maslows behovsteori 1, der beskriver fem grundlæggende behov. (Se fig. 1). Disse må ikke ses isoleret fra hinanden, men i Motivation er et resultat af et samspil mellem person (vedkommendes tanker), situation, opgaven som skal løses, og opgavens værdi for udøveren. Anerkendelse Sociale behov Sikkerhed og tryghed Fysiske behov sammenhæng. Grundlæggende det fysiske behov dækkes, før man ka er dækket, søger man videre opad. Denne Figur 1 opadsøgning i lagene skulle sikre at vi som individ bliver helt tilfreds. Denne teori mener jeg ikke er helt brugbart i idrætssammenhæng og dog. Hvis de fysiske behov ikke er dækket, så som søvn, mad, udtømmelse, kan den optimale idrætsudførsel ikke ske. 2 En anden fremtrædende teori er K. B. Madsens teori omhandlende en lagdeling af motiver. Her omtales: Biologiske, følelses-, sociale- og aktivitetsmotiver, med de biologiske som de grundlæggende, se figur 2. Denne Aktivitetsmotiver teori hælder jeg mere til ved idrætsfolk. Dette kan ses i f.eks. skadesperioder, hvor de ikke kan vente med at komme i gang Sociale motiver Følelsesmotiver m n bevæge sig vider op i de øvrige lag. Når så det næste lag Biologiskemotiver ed træningen igen og ofte prøver at forcere. Det skal slås fast, at motivation ikke er en egenskab, som er forankret i Figur 2 personligheden eller et udtryk for arousal (fremkaldelse af en bestemt, biologisk motiveret adfærd) eller det at tænke positivt eller det at kunne levere topresultater. Derimod kan motivation beskrives som en dynamisk proces, hvor der hele tiden sker påvirkning og 3 ændring. Se figur 3. Definition af motivation. 1 Wulff Helge, Eva & Kjær m.fl. Idrættens Træningslære, 2007, s Wulff Helge, Eva & Kjær m.fl. Idrættens Træningslære, 2007, s Idrættens mentale træningslære s. 108 Side 4 af 17

6 Personlige faktorer: Hvor er jeg lige nu i mit liv, i forhold til uddannelse eller arbejde, emotionel og fysisk parathed, m.m. Situationen: Er udøveren i trygge og vante omgivelser, er det første gang han prøver det her eller er Personlige faktorer Situationen Opgaven og dens værdi det rutine. Opgaven og dens værdi: Gælder det en sodavand mellem venner, Samspil og interaktion gælder det verdensmesterskabet eller OL. Hvor meget værdi har den aktuelle opgave for mig personlig eller for andre. Udøverens motivation og handling Figur 3 Samspil og interaktion: Samspillet og interaktionen (vekselvirkningen) mellem de tre indledende faktorer, samt hvordan udøveren vægter dem er af afgørende betydning. Det behøver ikke at være en bevist kognitiv eller bevist følelsesmæssigt vurdering, som udøveren ligger til grund for sine motiver. Udøverens motivation og handling: Hvordan oplever udøveren så motivationen og de måske deraf følgende handlinger. Motivationen behøves ikke altid at følges op med en handling, ad udøveren kan gå i stå eller fryse. Når idrætsudøvere skal forklarer succes og nederlag, som har betydning i forhold til deres motivation, kan det deles op i to typer: Indre motivation Funderet på subjektive forhold Lystbetonet Oplevelse af glæde, meningsfuldhed og kompetence Ydre motivation Det omgivende miljøs positive og negative forstærkninger Disse faktorer er her skrevet i forenklet form, at jeg ellers ville brede mig for meget. Side 5 af 17

7 Målsætning Selve rejsen på tusind kilometer begynder med det første skridt. 4 Mål = et objektiv/plan for en handling eller niveau af præstationen Målsætning = en mental forestilling om hvad man konkret stiler imod inden for en given tidsramme Subjektivt mål: generelle udtagelser om hensigter Objektivt mål: at opnå et specifikt færdighedsniveau i en opgave inden en bestemt tid I lighed med motivation, er der mange teorier der anskuer målsætning på mange måder. Her er nogle af typerne indenfor målsætning: Typer af mål: Resultat mål Præstations mål Proces mål Delmål Fokus mål Kæmperen Anders Karlsen og Landstræner Jesper Rosen ved VM i Beijing 2007 Resultatmål er mål, som er sat i forhold til konkurrenterne. Det kan f.eks. være at vinde en turnering eller at ende i top-10. Præstationsmål er mål, hvor der alene er fokus på ens egen præstation. Det kan f.eks. være at blive gradueret til det nyt og højere bælte. Procesmål er mål, som relaterer sig til forløbet af en konkurrence eller graduering. De kan være detaljerede og rette sig mod måden, tingene bliver gjort på. F.eks. at kunne lave den perfekte angribekombination, At udfører den perfekte teknik. De tre målsætningstyper kan ikke erstatte hinanden, men bør i stedet supplere hinanden. Disse kan også deles i kortsigtede og langsigtede mål, for den enkelte og for holdsport, for slet ikke at komme ind på den mentale målsætning. Identitet. Identiteten at være en god udøver gennem kompetenceoplevelser kan forstås ud fra to orienteringer: 5 4 Idrættens mentale træningslære s Undervisningsnotat. Jais Sørensen. selvopfattelse, selvtillid og motivation. Side 6 af 17

8 1. Ego - orienteret: At være en god udøver er når jeg er bedre end andre. Derigennem opnår jeg status og anerkendelse Et ego orienteret person tror på, at evnen er det centrale for at opnå succes, og at denne evne er medfødt og derfor uforanderlig. Personen har tendens til at opleve et højt spændingsniveau, kan være usportslig i sin opførsel og er fokuseret på, hvordan vedkommende klarer sig i forhold til andre. Personen vil helst undgå udfordringer og springer nemt fra, hvis tingene mislykkes. 2. Opgave - orienteret: At være en god udøver er når jeg mestrer de opgaver som jeg står overfor. At forbedre mig og udvikle mig er centralt. En opgave orienteret idrætsudøveren tror på, at indsatsen er det centrale for at opnå succes, og at evnen kan udvikles over tid. Personen har tendens til at opleve glæde og tilfredsstillelse, deltager i sporten for sportens skyld og tilegner sig coping strategier. Personen er optaget af at lære og forbedre sig, kan lide udfordringer, er vedholdende og præsterer ofte optimalt. At hele identiteten ligger i og kommer fra idrætten, er forkert at antage. Mange idrætsudøvere bærer rundt på en væsentlig rygsæk af oplevelser og indtryk fra deres liv, som de vil gøre brug af i deres virke indenfor idrættens verden både bevist og ubevist. Diskussion Spørgsmål 1: Motivation og målsætning. At bruge målsætning som motivationsstrategi, som man tidligere har ment havde en positiv effekt, har ved nyre forskning vist, at der er andre parameter som skal opfyldes. For at det virker positivt skal udøveren samtidig føle, at idrætsudøveren har tilstrækkelige færdigheder for at opfylde målsætningen. Hvis vedkommende ikke føler selv han har disse færdigheder, kan det virker som en kilde til stress, 6 og vil kunne virke demotiverende på idrætsudøveren. Der er flere muligheder for målsætningenproblemer. 7 For mange mål på en gang Manglende hensyn til individuelle forskelligheder 6 Idrættens mentale træningslære s Undervisningsnotat. Jais Sørensen. selvopfattelse, selvtillid og motivation. Side 7 af 17

9 For generelle og subjektive mål Manglende justering af målene Manglende præstations mål Manglende evaluering Hvis idrætsudøveren mener at kunne opfylde målsætningen gennem træning, planlægning m.m. virker det derimod fremmende for motivationen. Hvis udfordringerne hænger sammen med færdighederne hos idrætsudøveren, ville den gode Udfordring træner kunne opnå et begreb som benævnes FLOW hos idrætsudøveren. (se figur 4). Angst Ophidselse FLOW Den ultimative indre motivation som udøver og træner, er, at opleve det indre FLOW, hvor det hele går op i en helhed. 8 Bekymring kontrol At blive ét med aktiviteten En følelse af et klart mål Fordybelse og total koncentration Følelsen af kontrol At glemme tid og sted Følelsen af velvære og ubesværet bevægelse Afslapning Figur 4 Kedsomhed Færdigheder Sammenhæng med identitet. Målsætning og motivation kan føres videre til identitet. Som nævnt har målsætning og motivation stor betydning for en idrætsudøvers præstation. Denne præstation kan så til gengæld have indvirkning på udøverens identitet. Følelsen af at beherske en idræt, f.eks. at kunne lave det perfekte spark eller sparkekombination, eller at have opnået bestemte resultater f.eks. det sorte bælte, er med til at give udøveren en følelse af at være kompetent, hvilket kan medfører en positiv selvopfattelse. 8 Undervisningsnotat. Jais Sørensen. selvopfattelse, selvtillid og motivation. Side 8 af 17

10 Denne kompetence kan af idrætsudøveren tolkes på to måder afhængigt af persontype. Derfor vil der i det følgende blive skelnet mellem en ego-orienteret og en opgave-orienteret person. Jeg har præciseret de to identitetstyper, ego- og opgaveorienteret, på side 7. Idrætsudøvere behøver ikke at være enten ego-orienteret eller opgave-orienteret. Det kan sagtens forekomme, at udøveren har begge dele i sig, hvilket kan være en ganske stærk kombination. Begreberne kan være med til at vise, hvad der driver den enkelte udøver. Motivationen hos en egoorienteret er at opnå resultater, hvilket er sårbart, da det kan få negative konsekvenser for selvværdet, hvis det ikke lykkes. Samtidig må man også erkende, at konkurrenceidræt i sig selv er med til at fremelske en ego-orientering. Motivationen hos en opgave-orienteret ligger derimod i at klare opgaven og udvikle sig. Dette er en, set med mine øjne, sundere motivation, som ikke er resultatafhængig. I forhold til holdsport kan begreberne vise, at hvis et hold består af både ego- og opgave-orienterede personer, vil de respektive individer være drevet af forskellig motivation. Identiteten er også nøje koblet til målsætningen. En målsætning støtter nemlig op omkring det, som giver mening for udøveren. En komplet sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning kan stilles op som i Tabel 1, hvor identiteten er udtrykt som en mening for udøveren (øverste række) og motivationen er udtrykt gennem formålet (midterste række), med målsætningen nederst. Ego - orienteret Opgave - orienteret Mening Værdi: Identitet (ego) Værdi: Identitet (udvikling og mestring) Formål Effekt: Den bedste (kompetence) Effekt: Følelse af kompetence, blive bedre Målsætning Resultat: At vinde Præstation: At forbedre på sigt Tabel 1: Sammenhæng mellem identitet, motivation og målsætning. Problemstillinger i forhold til målsætningsarbejde og motivation. Først skal det afklares, hvad vi har med at gør, i forhold til vores udgangspunkt. Hven er udøveren og hvilke mål har den enkelte. Hvis jeg tager udgangspunkt i de førnævnte målsætningsproblemer, vi jeg beskrive hvordan det ser ud for et almindeligt voksenhold, som har forskellige gradueringsgrader bælter i en almindelig hverdags klub. Dette er det voksenhold i Esbjerg Taekwondo klub som jeg træner. For mange mål på en gang hvis de enkelte udøvere både vil kæmpe og op til graduering, kan det vise sig at være en vanskelig sag, da teknikkerne eleverne skal udfører, er af forskellig karakter, og Side 9 af 17

11 de derved kan blande dem. At holder eleverne fra den en af delene er vanskeligt, da det vil påvirke motivationen voldsomt. At løse dette problem kan ikke altid lade sig gør, da vi her er oppe imod store kræfter, så som kropsliggørelse af teknikforståelsen og udførslen, da eleven skal have teknikkerne til begge dele liggende på rygraden. Hvis eleven kan holde en dags pause mellem teknik og kamptræningen vil det være at foretrække, men det kan ikke altid lade sig gøre. Manglende hensyn til individuelle forskelligheder Den klassiske forskel mellem mænd og kvinder, alder, tekniske - og fysiske formåen. At alle skal kunne udfører de sammen ting er en illusion. Her er det bedst at kunne lave en undervisningsdifferentiering. Nogle skal f.eks. lave alm. armstrækninger andre udfører den støttende på knæerne. Nogle laver et spark, andre sætter yderligere teknikker sammen. For generelle og subjektive mål Jeg vil være sortbælte eller jeg vil være dansk mester. Her er vi nød til at være fokuseret på deres potentiale, hvad der er opnåeligt og hvad der kan lade sig gøre. Hvis vi sætter målene for højt, kan det virke demotiverende på eleven. Manglende justering af målene Er der sket en forbedring i den tekniske - og fysiske kunnen. Skal vi op eller nedjustere vores forventninger, skal vi ændre vores træningsprincipper. Manglende præstations mål Kan og vil jeg blive bedrer, vil jeg opnå noget bestemt, eller vil jeg blot flyde med strømmen. At vi generel antager at vi ønsker at udvikle os som individ, må og skal vi hele tiden søge udfordringer og derigennem blive bedrer. Nogle er dog ligeglad med denne antagelse, og følger blot med strømmen, og det skal man også have lov til. Manglende evaluering Hvor ofte undersøger vi, om vore elever er tilfreds med den træning vi levere. Når de så, måske, brokker sig og ønsker forandring, kan vi så lave det markant om. Jeg har oplevet på egen krop, at de ikke kan. Efter nogen tid falder de tilbage til de vante vaner og træningsprincipper, og eleverne stopper mange gange. Dette er en dødssejler som træner, da eleverne stopper uden at fortælle trænerne hvorfor. Spørgsmål 2: Psykologiske problemstillinger i forbindelse med en langtidskadet udøver: At blive skadet er en risiko alle idrætsudøveren kender og må leve med, en erhvervsrisiko. Mange er bare ikke klar over hvilken massiv påvirkning det kan have for idrætsudøveren og hans evt. fremtid inden for sport, hvis de bliver skadet og ikke kan fortsætte med deres idræt. Dette er måske er deres levebrød eller fylder hele deres fritid. Side 10 af 17

12 Skadens indvirkning på udøveren: 9 Forringet selvtillid og selvopfattelse (rulletrappen) Dur jeg til noget, var jeg selv skyld i skadens opståen, er jeg fysisk stærk nok, er jeg god nok til teknikken. Identitetskrise (ved længerevarende skade) - Ego orienteret: Hvor lang tid vare det før jeg kan konkurrere med de andre igen. Bliver de nu bedre end jeg er kan jeg nå den næste graduering? Opgaveorienteret: Det er ærgerligt, at jeg ikke kan komme til træning, jeg var eller lige ved at have styr på den teknik. Tab af status og anerkendelse Hvis de andre når længer teknisk eller fysisk, og eleven må længere ned i rækkerne. Irritation eller vrede Jeg burde have.,det var også min egen eller andres skyld. Søvnproblemer, rastløshed og øget muskelspænding De fleste der har været skadet, kender det at man ikke kan blive træt på den gode måde, der mangler en væsentlig del i ens tilværelsen, træningen og være sammen med de andre elever, og derigennem ikke kan få afløb for den energi man oparbejder. Skyldfølelser, frustration og depression Jeg kan ikke støtte de andre som jeg burde, jeg kan ikke være den træningspartner jeg ønsker at være. Kan de andre fortsat lide mig. Nu er der ingen der kan bruge mig mere. Alle disse punkter er mere eller mindre de fokusområder idrætsudøveren har at slås med. Hvis man ikke støtter idrætsudøveren i, at de er gode nok og man er der for dem som træner, kan problemerne blive uoverskuelige. Modsat kan man som træner ikke altid arbejde mod strømmen, forstået på den måde, hvis eleven ikke formår at mestre det de ønsker, kommer de til skade hvis man opildne til forsatte forsøg. At få idrætsudøveren til at forstå, at TING TAGER TID, kan være meget svært. I det sekund skaden opstår, er det først og fremmest vigtigt at idrætsudøveren får den førstehjælp der er påkrævet. Allerede her sker de første mentale skader, hvis dette ikke er optimalt, f.eks. hvis jeg ikke var nød til at kæmpe omgangen færdig, hvis bare jeg fik is på noget hurtigere, hvis bare jeg fik en stram forbinding på noget hurtigere osv. Hvis førstehjælpen er optimal er idrætsudøveren allerede lidt foran, i bevidsthed om, at alt var gjort korrekt fra starten af, og der ikke er lagt tid på i den sidste ende på grund af forkert førstehjælp. 9 Undervisningsnotat. Jais Sørensen. selvopfattelse, selvtillid og motivation. Side 11 af 17

13 I tidsrummet efter skadens opstående og under genoptræningen, er det vigtigt, at: Visualisering o Holder motorik og teknik på et vist niveau Sæt mål o Følelse af kontrol o Motivationsfremmende Det er vigtigt at eleven eller idrætsudøveren får forståelse for, at de er savnet, både fra trænerens side og de øvrige på holdet. Her er SMSér en forrygende god opfindelse, da man med simple midler og ganske lidt tid, kan holde kontakten ved lige. Et fysisk besøg er dog det bedste. At træneren og de øvrige elever prøver at forstå den skades tanker og følelser, som før nævnt under skadens indvirkning på udøveren, er virkelighed for idrætsudøveren, og man kun kan modvirke dem, ved at lytte og prøve at forstå, komme med opmuntring, og lade eleven, hvis de har lyst, så tidligt så muligt indgå i klubbens hverdag igen så tilhørsforholdet er intakt efter skaden er over. Under rehabiliteringen er det vigtigt at: Jo lavere oplevet stress, jo hurtigere og mere effektiv rehabilitering. o Formindsket muskelspænding. o Tager sig tiden. Jo højere grad af social støtte jo bedre rehabilitering. o Undgår skyldfølelse og stress. o Man står ikke alene, er stadig en del af fællesskabet. Ud over selve genoptræningen, som idrætsudøveren altid synes tager for lang tid, der det vigtigt at de holder kontakten til klubben og de andre elever ved lige, så de ikke føler de er kørt ud på et sidespor. Hvis de føler det, kan man opleve negativ stress, som bestem ikke hjælper eleven til at komme tilbage hurtigt eller i det hele taget. Opstart efter skaden: Hvis det fysiske er OK, er det ikke altid det psykiske er OK. For tidlig start er mange gange lig med følgeskader. o Ikke genoptræning nok eller kan selv det sidste. o Ikke mentalt klar, er bange eller angst for at blive skadet igen (spænder for meget). Afhjælpning af psykisk angst. Side 12 af 17

14 o o o Snak med eleven om de følelser der er forbundet med tilbagekomsten efter skaden, de er ikke alene og andre har prøvet det før. Snak og frem for alt lyt til eleven om rehabiliteringen. Forberedelse til aktivitet gennem visualisering kombineret med afspænding. Den psykiske angst kan i mange tilfælde tage meget længere tid at komme over i forhold til den fysiske skade. Den bedste måde er en generel genopbygning af b. la. selvtilliden. Spørgsmål 3: Diskussion af begreberne roller og kohæsion, og skabelsen af det gode hold. At virke som træner på et relativt højt plan, stiller store krav til trænerens faglige, pædagogiske og personlige kompetencer. 10. Som træner kan man indgå i følgende roller: Vejleder Kulturskaber Person / Professionel Træneren som vejleder Da lærerprocesser samtidig kan være vanskelige og forbundet med frustration, irritation og angst, er træneren en vigtig person 10. Vi skal som træner dels sætte læringsprocesser i gang, og dels hjælpe idrætsudøveren undervejs i processen som vejleder. Ikke at gribe for markant ind i læringsprocessen, men være det stillads som eleven kan støtte sig til under denne proces. Træneren kan ikke udføre teknikkerne for eleven, men være guid i hvordan man udfører dem. Jeg kan som træner ikke vinde kampe for mine elever eller blive gradueret for dem, kun vejlede og støtte dem ud over den målrettede daglige træning Kulturskaber Trænerens ansvarsområder er ikke kun inden for trænings rammer, men også at sikre sig at rammerne er i orden. Rammerne er kulturen omkring træningen, dens rutiner, vaner, organisering, roller og værdier. Disse rammer kan være synlige eller usynlige. Vore værdier og holdninger som træner er afgørende for de kulturnormer vi forventer, at eleverne følger og den måde forventningerne kommer til udtryk i samværet, i fællesskabet og i relationen mellem elev og træner. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at man som træner tydeliggør egne og fælles værdier med idrætsudøveren. Dette kan ske gennem drøftelse, snak eller værdispil. 10 Team Danmark, Aldersrelateret træning. s 131 Side 13 af 17

15 Jeg kan som træner bestemme tid, sted og måden vi træner på. Min forståelse for kulturen omkring klubbens og min træning, er måske ikke identisk med de forventninger eleverne har eller kommer med. I min verden (den orientalske kultur) er det absolut eleven der må indordne sig under træningen. Ifølge den orientalske kultur kan det ikke diskuteres, hvem der har magten, før, under og efter træningen. Mange gange er det også sådan det forholder sig uden for idrættens verden. Før eller efter træningen kan eleven sagtens komme med ønsker og bud på deres kulturforståelse. Person / professionel At være et helt menneske i trænerjobbet, er meget vanskeligt. dels skal du være dig selv som person, og du skal være professionel overfor dine idrætsudøvere. Vi imiterer ofte andre trænere og undervisere vi har mødt i vores tilværelse som idrætsudøver eller elev. Denne imitation kan være problematisk, da den kontekst der var til stede på det tidspunkt, højst sandsynligt har ændret sig, og ikke mere er relevant. Vi kan ikke som taekwondo træner være de hårde nødder som vi blev trænet af, da vi startede. Vi ville i dag blot skræmme rigtig mange elever langt væk, hvis vi forlangte det sammen af dem, som vi gjorde i tidernes morgen. For at have kohæsion (Kohæsion betyder sammenhold eller sammenhæng, og er et udtryk for hvor sammensvejset et hold er) på et hold, er det det vigtigt at forstå hvad kohæsion skaber. Kohæsion skaber motivation i forhold til at tage teamets målsætning ind. Jo mere sammenhold der er på et hold desto mere er de individuelle idrætsudøvere styret af den fælles målsætning i stedet for egne målsætninger. Kohæsion skaber konformitet og stabilitet på et hold. Det er sværere at splitte holdet. Det kan være et problem hvis den sociale kohæsion er stærkere end den opgaveorienterede. Så kan folk glemme opgaven og målsætningen til fordel for at bevare de sociale relationer. Der skal findes en balance. Generelt betyder opgavekohæsion mere for en præstation end social kohæsion. Kohæsion skaber gode oplevelser og glæde ved at være en del af et hold. Dette kan holde i mange år, selv efter at holdet er opløst. Man skal skelne mellem co-active opgaver (en samling af individuelle udøvere, fx en løbeklub) og interaktive opgaver (opgaver hvor den enkeltes præstation er direkte afhængig af de andre elevers præstation, som oftest i holdsport). Der er især positive relationer mellem kohæsion og præstation ved interaktive opgaver. Sammenhængen mellem præstation og kohæsion er cirkulær: succes fremmer kohæsion og kohæsion fremmer succes. Side 14 af 17

16 Men sammenhold kan også ødelægge præstationen. Tæt sammensvejsede hold der føler sig særlige, kan lide af kollektivt overmod og derfor undervurdere modstanderne. Desuden kan et stærkt sammenhold opleves som et pres i forhold til at yde sit bedste, og dette pres kan øge spændingsniveauet udover det gavnlige (jf. afsnittet om spændingsregulering). Det jeg har gjort for at opnå kohæsion på mit hold: Skabe forståelse for, at vi ikke er ens, men forskellige, som er en styrke. At det er vigtigt at støtte hinanden i med og specielt i modgang. At regler sættes op i fredstid. Både i skrevne og uskrevne. Når vi skal opnå noget, er det VI som hold der er aktivt engageret, alle hjælper til. Vi mødes ikke kun til træning, men også i andre sammenhæng, så som bowling m.m. Vi sørger for, at kærester/koner i mange henseender er med, så der kan sætte ansigter på. Afslutning to gange om året, når vi går på juleferie og sommerferie. (pizza, øl eller sodavand). Har diskuteret vore fælles værdigrundlag. Har gjort klart hvorfor jeg som træner har den kulturforståelse jeg har og hvad jeg forventer i den sammenhæng af dem, både i og udenfor træningssalen. Har gjort klart, at jeg i træningssalen er den der bestemmer, men udenfor er jeg et alm. menneske med de fejl og mangler jeg har. Det jeg har opnået med det team/hold er, at jeg mange gange oplever en positiv synergieffekt. At vi hjælper hinanden, både indenfor og udenfor klubbens lokaler. Nogle af de venskaber har nu holdt i år. Jeg mener at have opbygget det velfungerende team (figur 5), som har god psykisk trivsel, høj opgaveorientering og OPGAVE Høj SAMMENHOLD Lav med lang levetid. 11 Høj Type A: Velfungerende team Høj opgaveeffektivitet God psykisk trivsel Type B: Hyggeligt team Lav opgaveeffektivitet Middel/god psykisk trivsel SOCIAL SAMMEN- HOLD Lav Lang levetid Type C: Koldt effektivt team Høj opgaveeffektivitet Middel eller dårlig psykisk trivsel Kort levetid Kort levetid Type D: Dysfunktionelt team Lav opgaveeffektivitet Dårlig psykisk trivsel Meget kort levetid 11 Danmarks Idræts-Forbund, Trænerrollen s. 27 Figur 5 Side 15 af 17

17 Konklusion Jeg vil vælge at skrive en samlet konklusion, da der for mig at se, er mange fællestræk i de tre opgaver. Motivation er drivkraften i vore gøremål, både i idrætten og uden for. Hvis vi ikke formår at motivere idrætsudøveren, når de har mistet gnisten er alt det andet ligegyldigt. Taekwondo er ikke blot en sport med hårdt fysisk træning, graduering, blod, sved og tårer, men Taekwondo er en livsfilosofi. At kunne motivere eleven og holdet som helhed gennem målsætning og psykologisk forståelse, samt være et forbillede er måske en større udfordring. Men selve motivationfaktorerne er meget mere komplekse end som så. citat,., at motiver på den måde kan udskilles, kategoriseres, rangordnes og tilnærmelsesvis kvantificeres. Det skaber den figur at kategorierne i praksis bliver udgangspunkt for behandling af motivationen, i stedet for at man tager udgangspunkt i motivationens komplekse både subjektivt og objektivt begrundede karakter 12 At motivation er den afgørende faktor i forhold til den enkelte idrætsudøver hersker der ingen tvivl om. Men trænerens viden omkring elevens egne motivationsfaktorer samt empatiske evne til at forstå eleven eller holdet i de forskellige situationer de kommer i, er måske af større vigtighed end viden om motivation man kan læse sig til i en bog. Jeg har efterhånden 30 års erfaring indenfor trænergerningen. Jeg har lavet mange fejl og vil fortsat lave fejl. Det jeg har lært er, at jo mere man ved, jo mere går det op for en selv, hvor lidt man ved. Dette står for egen regning. Dette billede er fra sortbæltegraduering d. 22. maj Her opnåde jeg 6. dan. 12 Knud Illeris. Læring, 1999 s. 161 Side 16 af 17

18 Litteraturliste Forfatter Titel Forlag Udgave Udgivelses år Anne Marte Pensgård, Idrættens mentale Gads 1. Udgave Eva Holling træningslære Danmarks Idræts-Forbund Trænerrollen Danmarks Idræts- 3. udgave 2006 Forbund Knud Illeris Læring Roskilde 1. udgave 1999 Universitetsforlag Team Danmark Aldersrelateret træning Team Danmark 1. udgave?? Wulff Helge, Eva & Kjær m.fl. Idrættens Træningslære kap. 1.2 Acadermica 2. udgave 3. oplag 2007 Side 17 af 17

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 2

Mental Udviklingstrappe Modul 2 Mental Udviklingstrappe Modul 2 Dansk Atletik Forbund Aarhus 30.01.13 Mental udviklingstrappe Den generelle basis Modul 1. - Mental træning i atletik ca. 2½-3 timer. Introduktion til begrebet mental styrke,

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning

Læs mere

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y

Pressalit Spo p r o ts t s A ca c d a e d m e y Pressalit Sports Academy Pressalit Sports Academy 2006-2008 Efteråret 2006 Foråret 2007 Efteråret 2007 Foråret 2008 Efteråret 2008 Målsætning hvad vil jeg? Målsætning træningskvalitet Målsætning - strategier

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Miljøet. Talentudviklingsmiljøer. Udøverens relationen i og udenfor sport

Miljøet. Talentudviklingsmiljøer. Udøverens relationen i og udenfor sport Eliteidrætsmiljøer med udgangspunkt i badminton Carsten Hvid Larsen Institut for idræt og biomekanik Syddansk Universitet Forskningsperspektiver indenfor talentudvikling Perspektiv Biologisk Psykologisk

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle! High Performance Talent Akademiet for Talen8ulde Unge 2.juli2014 MikaelTrolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent i High

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere

Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Sportspsykologisk grundkursus for eliteudøvere Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til sportspsykologi for Eliteudøvere...3 Formålet med grundkurset i sportspsykologi...4 Team Danmarks

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

M a rtin Langagergaard

M a rtin Langagergaard Cand.scient. Idræt og psykologi Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi arbejder som mental træner, konsulent og rådgiver Løser pt. opgaver

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Forældre til. golftalenter.

Martin Thomsen Langagergaard. Forældre til. golftalenter. Forældre til golftalenter Forældre til golftalent Golftalent anno 2010 Forældreforskning hvad ved vi? Anbefalinger Golftalent anno 2010 Fysisk Internationalt Taktisk Teknisk Talent Livsstil Miljø, kulturelt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Det mentale aspekt i DGU ATK

Det mentale aspekt i DGU ATK Det mentale aspekt i DGU ATK v/ Martin Langagergaard Workshop Golfpsykologi for børn og unge Trivsel, miljø og mental styrke Præsentation Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Mentaltræning. Karsten Lillelund

Mentaltræning. Karsten Lillelund Mentaltræning Karsten Lillelund Hvem er jeg? 2 Mentaltræning Agenda Udøverens psykologi Gruppens mentaltræning Individets mentaltræning Afrunding 3 Mentaltræning Individets psykologi Ydre begivenhed Tilstand

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig?

Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig? Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig? Af Søren Braskov, erhvervspsykolog og partner i HumanAct Som ejerleder brænder man for sin virksomhed. Derfor kan det være en svær overgang, når man vælger

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2.

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2. Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016 Aalborg 23. november Herning 24. november Aarhus 25. november Odense 26. november Roskilde 2. december Et af livets store valg TITEL / 27. november 2015 VI KÆMPER

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Modellen er bygget hierarkisk op omkring fem niveauer, der bevæger sig fra det grundlæggende og teoretiske imod det konkrete og praktiske:

Modellen er bygget hierarkisk op omkring fem niveauer, der bevæger sig fra det grundlæggende og teoretiske imod det konkrete og praktiske: Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET 1 HELHED UDVIKLING ENGAGEMENT 2 SAMARBEJDE TRIVSEL 3 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

DGU Landsseminar For Junior- & Eliteledere, hjælpetrænere og PGA Proer. Træningsflow og motivation

DGU Landsseminar For Junior- & Eliteledere, hjælpetrænere og PGA Proer. Træningsflow og motivation DGU Landsseminar For Junior- & Eliteledere, hjælpetrænere og PGA Proer Træningsflow og motivation Mats Björkman Træningsmetodist Underviser på PGA Skolen Udviklet Juniorcoach > Juniortræner Udviklet Grundtræneruddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger

Martin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi og sportspsykologi Cand.scient. Idræt og Psykologi Løser pt. opgaver for: Dansk Golf Union, Dansk

Læs mere

Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo

Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Eltang Skole og Børnehave Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Paradigmer og principper Vi har alle forskellige paradigmer/referencerammer eller briller, som

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til

Læs mere