Tekst fra annoncering

Transkript

1 Neuroguide v/psykolog og specialkonsulent Jens Wilbrandt Tekst fra annoncering Neuropædagogiske perspektiver Specialpædagogisk Årskursus DSF Vejle, 5. noveber 2015 Funktionsudfordringer og pædagogiske udfordringer hos elever med neurokognitive ud-viklingsforstyrrelser Neuropsykologisk og neuropædagogiskforståelse af hjernen og hjerneprocesser Den praktiske specialpædagogiske værktøjskasse Forskellige perspektiver og tilgange på den specialpædagogiske opgave -kompenserende vs. udviklende tilgange En mestringsunderstøttendepædagogik i arbejdet med specialelever Dynamisk testning og mediering BETYDNINGEN AF GRUNDFORSTÅELSER

2 ET Whatyouseeis whatyouget systemisk neuropædagogisk udviklingsorienteret pragmatisk konstektuelt narrativt PERSPEKTIV Glorieeffekten Rosenthaleffekten Sprog skaber virkelighed Grundforståelser kommer ofte ind af bagdøren Sprog skaber tænkning Tænkning guider handling og fokus Handlinger skaber interaktioner og rammer Interaktioner og rammer skaber og begrænser udvikling og læring Gennem: Italesættelser og begreber Politiske og ledelsesmæssige målsætninger Redskaber og metoder Vaner og kropslig praksis Forskningsresultater

3 To typer forståelsesmåde Den nye gradbøjning af diagnoser Kategoriel diagnose Dimensionel diagnose Noget for sig selv I den ene ende af et spektrum Diagnose Normal Subklinisk Mild Moderat Svær Jeg er optaget af om vi møder mennesket ud fra forud-eksisterende fortællinger eller om vi i primært tager afsæt i personers egne (idiosynkratiske) fortællinger "Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler en dirigent. Nogle musikere spiller ét stykke musik, nogle spiller noget andet, nogle laver ingenting... og nogle er gået hjem" Jeg har så svært ved at sætte mig ind i hvordan det må være at have en empatiforstyrrelse

4 Jeg er optaget af om vi dekonstualiserer og individualiserer menneskers udfordringer eller om vi ser funktionsudfordringer som indlejrede i kontekst, situation og relation Vores opfattelse af noget/nogen påvirkes af det omkring Adfærd i kontekst Hvilke indlæringsmæssige problemer har denne person hvilke pædagogiske rammer skal vi stille op for at denne elev kan lære noget

5 Jeg er optaget af om vi betragter udfordringer som stationære og uforanderlige eller om vi tager udgangspunkt i et forandringsperspektiv og -potentiale Jeg er optaget af om vores indsats fokuserer på funktionsproblematikkerne eller om vi i lige så høj grad ser på personens styrkesider

6 Jeg er optaget af om vi ser funktionsproblemer som udtryk for en høj grad af problemer... Eller som udtryk for manglende brug af styrkesider, svagt udviklet mestringog/eller svækket ydre støtte til dette Sårbarhed Belastning Egen mestring Ydre støtte Sårbarhed Belastning Egen mestring Styrkesider Styrkesider Ydre støtte Funktion Funktion Funktionsudfordringer handler ofte mere om manglende (automatisk eller støttet) udvikling af mestring end om uhåndterbare sårbarheder eller belastninger Socialkonstruktionismen har lært os at narrativer, forståelser og diskurser ikke skabes ud af et objektivt rum, men altid er sociale konstruktioner, som kan skabes på mange forskellige måder. Habermashar lært os at der altid kan identificeres erkendelsesinteresser og magtinteresser bag valget af konstruktioner, og at konstruktionerne aldrig opstår i et værdifrit rum. Foucault har lært os at der ligger (definitions-)magt i valget af fortællinger, fordi de definerer viden og kapital. Den kulturhistoriske skole og den narrative psykologi har lært os at vi som individer trækker på de kulturelt og historisk udviklede fortællinger som grundlag for individuel udvikling, og at de samfundsmæssigt udviklede artefakter indgår som konstituerende i disse fortællinger. Den kritiske psykologi har lært os at forskellige konstruktioner indebærer forskellige muligheder for handlemuligheder, frihed, undertrykkelse og samfundsmæssighed. Den systemiske teori har lært os at relationer, konflikter, og mentale aspekter afhænger af systemer og systemers interne fortællinger om sig selv, hinanden og omverdenen. Pragmatismen har lært os at forskellige måder at begribe og fortælle, medfører forskellige former for "praktiskhed" eller "upraktiskhed" i forhold til at komme bestemte steder hen. Vores fortællinger er derfor nødt til at blive påvirket og udviklet afhængig af mål, både på et individuelt og et samfundsmæssigt plan. Den positive psykologi har lært os om potentialerne i et styrkefokuseret perspektiv. Den kognitive psykologi har lært os, at håndteringen af udfordringer ofte er mere afgørende end udfordringernes omfang

7 Sprog og perspektiv betyder noget! Pædagogisk eller vejledningsmæssig udfordring ADFÆRD, SYMPTOMER & DIAGNOSER Professionelt tilpasset handling FUNKTIONS-OMRÅDER ÅRSAGS-FAKTORER Repetitive motoriske adfærdsmønstre Tankemæssige forstyrrelser/afvigelser Tourettes syndrom (TS) Obsessiv Compulsiv Disorder(OCD) Skizofreni/Psykose Obsessiv Compulsiv Disorder(OCD) Tics Tvangshandlinger Hallucinationer, tankepåføring, vrangforestillinger Tvangstanker Repetitive motoriske adfærdsmønstre Tankemæssige forstyrrelser/ afvigelser Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) Attention Deficit Hyperactivity Disorder(ADHD) Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) Attention Deficit Hyperactivity Disorder(ADHD) Mannerismer, stereotypier Hyperaktivitet Særinteresser Associativt tankemylder

8 Unge med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer har ofte Andre forudsætninger for: FUNKTIONS-OMRÅDER At opfatte virkeligheden At kommunikere At indgå i sociale samspil Selvregulering og andre komplekse mentale færdigheder

9 Sansning og sanse-bearbejdning den konstruerede virkelighedsopfattelse OMVERDENS-SANSNING KROPSSANSNING VIRKELIGHEDS-OPFATTELSE Mønstergenkendelse og fejl i virkeligheds-konstruktion Kognitiv stil - opfattelsesmåde og tænkning Fejl 1: At genkende et mønster der ikke er der Fejl 2: At overse et mønster der er der Detaljefokuseret En kognitiv forarbejdningsstil, hvor man tager udgangspunkt i detaljer frem for helheden eller den kontekst, de indgår i Helhedsfokuseret En kognitiv forarbejdningsstil, hvor man har fokus på helheder og større sammenhænge, snarere end detaljerne, der skaber helhederne

10 iøfgle en uerndsøeglse på cmabrigde uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløgebgotravrenesåtr, i et ord, det esentevgitgieer, at det frøtseog sdiste bgosatvi odreter på de rtetepadlser. Rseten kan lngievloaypk, men du vil satdigvræei snatdtil at lsæedet. Det er frodi, den mnenesekilgehejrneikke lesærhetvrbgotsav, men odretsom en hleehd. Så belvman så mgeet klogree. KOMMUNIKATION Eksempel på en dialog Person 1:? Jeg sagde ikke hun stjal mine penge Person 2:!

11 At bruge kontekst til at forstå kommunikation SOCIALT SAMSPIL Den sociale radar Systemfokuseret vs. empatifokuseret Empatifokuseret Tilbøjelighed til at opfatte andre menneskers mentale tilstande Systemfokuseret Tilbøjelighed til at analysere eller skabe/konstruere systemer

12 Nedenfor ser du en model. Vælg den boks, som indeholder alle de dele, som udgør modellen, og skriv boksens nummer i cirklen. MIKRO-KOGNITIVE PROCESSER - MEDIERING OG METAKOGNITION Metakognition Vi bliver som regel først opmærksomme på egne kognitive strategier, når de er utilstrækkelige. Det betyder at vi ofte har meget lidt bevidsthed og begreber til at hjælpe børn og unge, som er udfordret på det, vi selv andre klarer automatisk Elevernes fokus, når de lærer: Produktet de laver Emnet/ faget/ indholdet Den umiddelbare konkrete situation og oplevelse Det fokus som er nødvendigt for at lære at lære: Processer man bruger Færdigheder/ strategier De generelle principper Vi har ofte færdigheder og kompetencer som vi ikke bruger, med mindre de er absolut nødvendige

13 Mediering Flere spørgsmål end svar Fælles udforskning Mere fokus på proces end produkt Mediering kan både benyttes: inden opgaveløsning Undervejs når problemløsningen er udfordret Efter vellykket problemløsning Hvilke strategier og færdigheder blev anvendt Målrettet informationssøgende opmærksomhed Afgrænse forståelsen af problemet Udvælgelse af relevante (og irrelevante) informationer Valg af relevant dybde af informationsbearbejdning Kombinere og sammenholde flere informationskilder (billede og kasser) Opdeling af helhed af stimuli i mindre dele Ræsonnerenfrem til problem (hvor mange fejl?) Brug af ledetråde (kasser) som organiserings-støtte Spontan sammenligning Planlægge egne processer Sproglig kategorisering af input (farver) Bevidst struktureret sammenligning Opsummerende tænkning (tælle) Tale-højt-for-sig-selv eller indre tale Brug af rumlig orientering (og tilknyttede begreber)

14 Eksekutivfunktioner i billeder Mange af de processer som skaber store udfordringer i dagligt liv kan trænes i mindre kritiske situationer/opgaver Eksekutivfunktioner Mentale styringsprocesser, som sikrer den selvkontrol, der skal til for at opnå et givet, fremtidigt mål (Pennington& Ozonoff 1996) sikrer at vi kan omorganisere vores adfærd over tid og tilsidesætte umiddelbare krav til fordel for mere langsigtede mål sætter os i stand til at styre vores følelser og tanker med henblik på at arbejde mere effektivt og virkningsfuldt. Kort sagt er det disse færdigheder, der hjælper os med at regulere vores opførsel (Dawson& Guare 2004) Hjernens dirigent eller "direktør" Selvkontrol Opmærksomhedsstyring Målrettet adfærd At blive på sporet Kognitiv fleksibilitet Opmærksomhed på sig selv Korrektion af adfærd

15 Neuroplasticitet Myelinering Synaptogenese gn. spinae-udvikling Prooning Styrkelse eller svækkelse af kemiske kontakter (Long term potentiationog Long term depression) PÆDAGOGISK PRAKSIS Gør hverdagen umiddelbart forståelig Centrale special-pædagogiske elementer Struktur & Forudsigelighed Forberedelse (feedforward) Visuelt støttet kommunikation Konkret handlingsrettet entydig kommunikation Sensorisk skærmning Overskueligt socialt miljø Social færdighedsindlæring At skabe ydre erstatninger for indre mentale kompetencer

16 De 8/9/10/11 Hv-er Væsentlige områder hvor der potentielt skal ske tilpasning af undervisning og undervisningsmiljø Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvad skal jeg bruge? (redskaber) Hvorfor skal jeg lave det? (mål og mening) Hvordan skal jeg lave det? (metode) Hvor skal jeg lave det? (placering) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med? (personer) Hvor meget skal jeg lave? (mængde) Hvad skal der komme ud af det (resultat) Hvad skal jeg så? (næste) Fysisk læringsmiljø Socialt læringsmiljø Tilpasning af processer vedrørende: Tid, støtte, kontrol, feedback, forberedelse, struktur Tilpasning af kommunikation Didaktiske tilgange Læringsmaterialer Lektier, karakter, eksaminer Almen pædagogik eller specialpædagik? Inklusionsorienteret specialpædagogik en konstruktiv selvmodsigelse

17 Afviklings- eller udviklings-systemer? EN UDVIKLENDE SPECIALPÆDAGOGIK På hvilke måder og hvornår skal vi kompensere? Hvornår skal vi ikke kompensere? Vi kompenserer for at modvirke problem-overbygning Vi kan vælge strategisk kompensering for at udfordre og udvikle andre områder Vi kan lave kollektiv kompenseringsmulighed for at modvirke stigmatisering Vi skal kompensere ud fra funktionsprofil og ikke ud fra diagnose Vi skal foretrække støttesystemer som er socialt acceptable og anvendelige, også i fremtidige kontekster Kompenseringen skal ikke være statisk men under forandring Vi skal løbende overveje nedskalering af kompensering og gradvis understøtte bevægelsen fra kompensering til mestring. Lejlighedsvis overbelastning indikerer at vi ikke overkompenserer Vi skal ikke lade kompensering stå i stedet for bevidstgørelse af mestringsstrategier Vi skal understøtte den meta-refleksive bevidsthed om kompetencer og støttesystemer

18 Hvis du møder en mand, der er mangler mad, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske DEN UDVIKLENDE SPECIALPÆDAGOGIK STILLER OGSÅ NYE PERSPEKTIVER PÅ TESTNING Hardware styresystemer - programmer Hardware styresystemer - programmer Dynamisk assessmenthandler om at forstå styresystemet, fremfor at se, hvad der kan komme ud af programmerne. Er styresystemet meget begrænset, vil det selvfølgelig ikke kunne køre så komplekse programmer Og det handler om systematisk at undersøge hvordan, og hvor let, man kan initiere forandringer i styresystemet, som kan have vidtrækkende konsekvenser for programmers ydeevne og udviklingen af fremtidige programmer

19 FOR PIAGET BLEV DET INTERESSANT AT TESTE barnets aktuelle kognitive niveau gennem test, hvor barnet viste sin måde at tænke =Statisk testning FOR VYGOTSKI var det potentialet som var interessant Forskellen på hvad barnet kunne selvstændigt og hvad barnet kunne med hjælp fra voksen =Zonen for nærmeste udvikling (ZPD) PROCESSEN - TRADITIONELT Assessment Rådgivning Intervention Opgave Observation Analyse Konklusion DYNAMISK ASSESSMENT- PROCES Et dynamisk test-redskab Præ-test Intervention Post-test Opgave Intervention Observation Analyse Analyse Observation Intervention

20 Blevet nysgerrig på mere Mere info på: Aktuelle konferencer: 2-dages kursus om unge med særlige udfordringer ( november) 2-dages kursus om medieret læring ( marts) 2-dages kursus om inklusion i efterskole/kostskole-regi ( april) 2-dages kursus om dynamisk assessment( april) Kurser i støbeskeen: Kursusforløb om komplekse autismetilstande (ikke dato-sat endnu) Løbende information om nye aktiviteter: