UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 Kaptajnløjtnant A. Friis Kaptajn C. Mosbæk Kaptajn J. J. Mølvig OKTOBER 2001.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 Kaptajnløjtnant A. Friis Kaptajn C. Mosbæk Kaptajn J. J. Mølvig OKTOBER 2001."

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 Kaptajnløjtnant A. Friis Kaptajn C. Mosbæk Kaptajn J. J. Mølvig OKTOBER 2001 Colombia På baggrund af en redegørelse for Colombias strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Colombias fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Områdestudie 1

2 RESUME Nærværende strategiske områdestudie omhandler Colombia. Studien indeholder en redegørelse for Colombias strategiske kapacitet, em analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af Colombias fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Colombia har historisk været kendetegnet ved, at der kontinuerligt har været væbnede kampe mellem den siddende regering og oppositionen. I de sidste godt 50 år i form af diverse guerillagrupper. Fremstilling af narkotika har en lang historisk tradition i landet. Fra 1970 erne blev narkotikaproduktionen og eksporten til den øvrige verden organiseret i form af oprettelse af narkokarteller. Narkokartellerne i landet står for den overvejende del af verdens produktion af narkotika. I takt med den siddende regerings optrapning af kampen mod de organiserede karteller opstod der et behov for beskyttelse fra kartellernes side. Kartellerne og guerillabevægelserne fandt sammen, da man kunne se en gensidig interesse i hinandens produkter: Guerillaerne yder beskyttelse af kartellernes produktionsapparat og sikrer transporten af narkotikaen ud af landet. For dette modtager guerillaerne penge, der finansierer indkøb af våben m.m. til kampen mod regeringen. Narkokartellerne og guerillaerne udgør Colombias største sikkerhedspolitiske problem. Colombias nuværende præsident, Pastrana, kom til magten i 1998 på et program, der bl.a. indeholdt indgåelse af en fredsaftale med guerillaerne gennem forhandling. Forhandlingens vej er et delelement i Plan Colombia, der er udformet i samarbejde med USA der har en væsentlig interesse i at stoppe eksporten af narkotika fra Colombia. USA yder økonomisk såvel som militær støtte som forudsætning for planens gennemførelse. Pastrana har gennemført forhandlinger med landets ledende guerillabevægelser, men det foreløbige resultat er ikke i overensstemmelse med det forventede mål. Forhandlingskursen over for guerillaerne er ikke velset alle steder i Colombias væbnede styrker. Det er opfattelsen, specielt blandt den lavestrangerende del af officerskorpset, at guerillaerne belønnes for deres aktiviteter. I 1999 blev et planlagt kup mod præsidenten forhindret. Præsidenten er således under pres fra to sider. De der ønsker fred med guerillaerne gennem forhandling og de der ønsker en egentlig nedkæmpelse af guerillaerne. På denne baggrund opstilles der to scenarier, hvori kampen mod guerillaerne er styrende. Scenarium 1. Scenariet bygger på en tese om, at præsidenten vælger at fortsætte forhandlingsvejen i overensstemmelse med det program, han blev valgt på og som indgår i Plan Colombia. Scenarium 2. Scenariet bygger på en tese om, at præsidenten vælger at bekæmpe guerillabevægelserne militært med henblik på at fratage guerillaerne deres evne til at operere i opposition til statsmagten. Studien vurderer, at scenarium 1er det, der på kort sigt vil være det mest sandsynlige. På mellemlang sigt vurderes det dog, at scenarium 2 vil introduceres. Forløbet af scenarium 2 vil være afgørende for udviklingen på lang sigt, hvor der ses en mulighed for en mere stabil udvikling, efter at en af parterne er tvunget til indrømmelser eller egentlig overgivelse. Det forventes, at Colombia heller ikke på de øvrige samfundsmæssige områder vil kunne præstere en positiv udvikling, før de interne stridigheder er løst. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Colombia INDLEDNING Opgave Formål og motivering Problemformulering Opgavediskussion Opstilling Delopgaver Vægtning Begreber Præsentation af analysemodellen Metode Analysemodel Disponering Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kilder REDEGØRELSE Den historiske faktor Gennemgang af den historiske faktor Den historiske faktors betydning Den fysisk-geografiske faktor Gennemgang af den fysisk-geografiske faktor Den fysisk-geografiske faktors betydning Den kommunikationsmæssige faktor Gennemgang af den kommunikationsmæssige faktor Den kommunikationsmæssige faktors betydning Den sociologiske faktor Gennemgang af den sociologiske faktor Den sociologiske faktors betydning Den økonomisk-videnskabelige faktor

4 Gennemgang af den økonomisk-videnskabelige faktor Den økonomisk-videnskabelige faktors betydning Den militære faktor Gennemgang af den militære faktor Den militære faktors betydning Den indenrigspolitiske faktor Gennemgang af den indenrigspolitiske faktor Den indenrigspolitiske faktors betydning Den udenrigspolitiske faktor Gennemgang af den udenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktors betydning ANALYSE Opstilling og valg af sikkerhedspolitisk problemstilling Opstilling Analyse Valg Analyse af stabilitet Opstilling Analyse Sammenfatning Opstilling af scenarier Grundlag for opstilling af scenarier Scenarier VURDERING OG KONKLUSSION Analyse af de opstillede scenarier Vurdering Valg af scenarium Konsekvenser Konklusion

5 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Analysemodel Bilag 2: Befolkningens fordeling på etniske grupperinger og alder Bilag 3: Militære enheder samt materiel Bilag 4: Kommandoforhold i de væbnede styrker Bilag 5: Plan Colombia Bilag 6: Colombias guerillabevægelser Bilag 7: Bibliografi 5

6 1. INDLEDNING Opgave Formål og motivering. Staten Colombia er med sin placering som knudepunkt mellem Latin- og Sydamerika, sine 41 mio. indbyggere, sine naturressourcer og sine omfattende militær- og sikkerhedsstyrker en aktør, som har kapaciteten til at spille en stor rolle i denne region. Omvendt kan sikkerhedsmæssig ubalance i Colombia også få stor indflydelse på regionen Problemformulering. Denne strategiske områdestudie omhandlende Colombia er udarbejdet efter følgende problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Colombias strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og dels en vurdering af Colombias fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Opgavediskussion Opstilling. Områdestudiet er opstillet som følger 1 : Indledning Med resumé og opgavediskussion. Redegørelse Præsentation af faktuelle oplysninger som er nødvendige for at understøtte og dokumentere de efterfølgende ræsonnementer og konklusioner. Analyse Identifikation og afvejning af problemstillinger med baggrund i statens sikkerhedsadfærd herunder klarlægning af sammenhænge mellem de strategiske faktorer og deres evne til at stabilisere eller destabilisere landets udvikling. Sammenfattende vurderes det, hvorvidt landets situation kan betragtes som stabil eller ustabil. Vurdering Vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder på baggrund af studiens konklusioner Delopgaver. Af problemformuleringen kan følgende delopgaver udledes: En redegørelse for Colombias generelle situation, kapacitet og målsætninger En afdækning af sikkerhedspolitisk(e) problematik(ker), som kan øve indflydelse på landets handlefrihed En analyse af denne/disse problematik(ker) med henblik på at afklare evt. indbyrdes sammenhæng samt e.omst. at fokusere den videre analyse 1 FHMUVEJSAM, Del I, Afsnit B 6

7 Opstilling af mulige fremtidige scenarier Vurdering af Colombias muligheder og fremtidige udvikling Vægtning. Redegørelsen omfatter følgende otte overordnede faktorer: Den historiske faktor. Den fysisk- geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Indledningsvis vægtes de enkelte faktorer ikke overfor hinanden. Vægten lægges inden for den enkelte faktor i forhold, der vurderes væsentlige for forståelse af landets generelle situation, samt forhold, der har indflydelse på beslutningstageres og lederes handlefrihed i udøvelsen af deres funktioner. Desuden vægtes indikationer på fremtidig udvikling, hvor sådanne findes. Såfremt flere mulige sikkerhedspolitiske problematikker identificeres, vælges én ud efter hvor stor potentiel effekt, den har på Colombias udvikling, og hvor store muligheder landet har for selv at øve indflydelse på løsningen af den. Ved vurdering af Colombias muligheder og fremtidige udvikling lægges vægt på såvel landets kapacitet som den politiske og folkelige vilje og de muligheder (eller mangel på samme), som udspringer heraf Begreber. For regeringsfjendtlige grupperinger som partisaner, paramilitære eller militser anvendes herefter fællesbetegnelsen guerillaer, hvorefter militser dækker over organiserede og bevæbnede civile, der støtter centralmagten, uanset om disse er oprettet på eget eller centralmagtens initiativ. Der anvendes et bredt sikkerhedsbegreb i den forstand, at studien indarbejder forhold fra et bredt spektrum af samfundsforhold, som kan have indflydelse på statens sikkerhed eller handlefrihed. Men sikkerhedsbegrebet udviddes ikke i dybden, idet studien fokuserer på det statslige niveau 2. Præsentation af analysemodellen Metode. For at sikre sammenhængen og lette forståelsen er der valgt en metode bygget på redegørende analyse. Af redegørelsens enkelte elementer (de strategiske faktorer) uddrages de vigtigste bidrag til den efterfølgende, samlede analyse. Dette gennemføres ved, at re- 2 What is security? 7

8 degørelsen af hver enkelt, strategisk faktor er opdelt i et underafsnit 1, som er den rene redegørelse. Derefter kommer et underafsnit 2, hvor der gennemføres en kort analyse af den relevante faktor med henblik på at identificere mulige, sikkerhedsmæssige problemstillinger samt sammenfatte elementer, der vurderes at have indflydelse på landets stabilitet Analysemodel. I overensstemmelse med pkt opstilles følgende analysemodel (jf. bilag 1): a) Under redegørelsen identificeres løbende hver enkelt strategisk faktors bidrag til analysen i form af sikkerhedsproblematiske forhold samt faktorer, der virker stabiliserende eller destabiliserende på Colombias udvikling. b) I analysen sammenfattes de sikkerhedsproblematiske forhold, og på baggrund heraf identificeres det væsentligste sikkerhedsproblem for Colombia ud fra problemets indflydelse på centralmagtens handlefrihed, betydning for befolkningen, betydningen for landets overlevelse og stabilitet samt problemets videre perspektiver. c) De stabiliserende og destabiliserende faktorer sammenfattes med henblik på: 1) En samlet vurdering af, hvorvidt landets udvikling er stabil eller ustabil herunder forhold eller udviklingsmuligheder, der fremstår uafklarede på baggrund af redegørelsen. 2) En vurdering af den hidtidige udvikling og dennes mulige indflydelse den overordnede tendens i landets udvikling. d) På baggrund af pkt. b) og pkt. c-1) opstilles et antal mulige scenarier for Colombias fremtidige udvikling. e) På baggrund af pkt. c-2) sammenfattes tendenser for landets sandsynlige udvikling med henblik på senere vurdering af, hvilket af de i pkt. d) opstillede scenarier, der vurderes som mest sandsynligt, idet tendenserne anvendes til kvalificering ved endeligt valg af det mest sandsynlige scenarium. f) I den samlede vurdering præsenteres Colombias fremtidige udviklingsmuligheder over for hinanden, og det vurderes, hvilket af de opstillede scenarier, der opfattes som det mest sandsynlige for landets fremtidige udvikling. g) På baggrund af det mest sandsynlige scenarium gennemføres en kort diskussion af dette scenariums mulige indflydelse på landets udvikling indenfor den valgte tidshorisont. Diskussionen omfatter de under redegørelsen behandlede strategiske faktorer i den udstrækning, disse findes relevante. h) Afslutningsvis opstilles en kortfattet, endelig konklusion på analysens vurdering af Colombias fremtidige udvikling. Disponering. I overensstemmelse med den valgte metode er studiens kapitler og afsnit herefter disponeret som følger: Kapitel 1. Nærværende indledning er kapitel 1. Kapitlets formål er at præsentere den opstillede opgaveformulering og redegøre for, hvorledes opgaven løses Kapitel 2. Ved Kapitel 2 gennemføres studiens redegørelse og indledningsvise analyse i overensstemmelse med princippet for redegørende analyse. Dette gøres ved en stringent gennemgang af otte væsentlige faktorer inden for statens og samfundets funktioner. Formålet med kapitlet (med tilhørende bilag) er at fremlægge de faktuelle oplysninger, som de vide- 8

9 re analyser skal bygge på, og dermed tilvejebringe den fornødne dokumentation for studiens endelige konklusion. Denne gennemgang gennemføres i underafsnit 1 inden for hver enkelt faktor. Formålet med kapitlet er endvidere gennem en indledende diskussion af hver enkelt faktor at identificere, hvorvidt der foreligger sikkerhedspolitiske problemstillinger. Desuden skal diskussionen udlede faktorer, der har indflydelse på landets og samfundets stabilitet samt andre forhold, der i redegørelsen fremstår som usikre eller uafklarede. Disse oplysninger indgår tilsammen i en senere opstilling af forskellige mulige scenarier for Colombias fremtidige udvikling i kapitel 3. Endelig skal kapitlets indledende diskussion afdække mulige, længerevarende udviklingstendenser i landet, som i den senere vurdering i kapitel 4 skal bruges til at sammenligne og bedømme de i kapitel 3 opstillede scenarier. Denne analyse gennemføres i underafsnit 2 inden for hver enkelt faktor Kapitel 3. I kapitel 3 videreføres de analyser, der blev indledt i kapitel 2. Formålet med kapitlet er så vidt muligt at opstille et antal væsensforskellige, realistiske scenarier for Colombias fremtidige udvikling. Dette sker ved at identificere den væsentligste, sikkerhedsmæssige problemstilling på baggrund af de i kapitel 2 opstillede problemstillinger, og sammenholde denne med de i kapitel 2 udledte stabilitetsfaktorer og uafklarede eller usikre elementer Derudover skal kapitlet sammenfatte de hidtidige og forudsigelige udviklingstendenser, med henblik på efterfølgende i kapitel 4 at kunne vurdere, hvilket af de opstillede scenarier, der har størst sandsynlighed for at manifestere sig Kapitel 4. I kapitel 4 gennemføres den endelige sammenligning og vurdering af de i kapitel 3 opstillede scenarier. Derpå udpeges det scenarium, som på baggrund af de i kapitel 3 sammenfattede udviklingstendenser vurderes mest sandsynligt. Derefter gennemføres en diskussion af dette scenariums betydning på det colombianske samfunds udvikling i ramme af det valgte scenarium, og kapitlet slutter med en kortfattet, samlet konklusion om Colombias fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling. Kilder. Det anvendte kildemateriale fremgår af bibliografien (bilag 7). Det er ved valg af kildemateriale tilstræbt tilstrækkelig bredde til, at de anvendte oplysningers troværdighed afprøves gennem konfrontation med hinanden. Der skelnes ikke som sådan mellem hovedkilder og kontrolkilder, idet stort set alle kilder refereres direkte fra teksten i større eller mindre udstrækning. Men mange kilder har udover deres direkte bidrag til teksten fungeret som kontrolkilder for øvrige kilder. Kildeindsamling er afsluttet 24. september

10 2. REDEGØRELSE Den historiske faktor Gennemgang af den historiske faktor Historisk tid fra 1819 frem til Omkring århundredeskiftet udkæmpedes en længerevarende borgerkrig og det liberalt/konservative to-parti-system blev konsolideret, hvorved den nuværende statsdannelse var en realitet. Dette system har holdt sig frem til vor tid på nær en kort periode med militærdiktatur i en periode fra Den korte periode under militærdiktatur bragte en ende på et femårigt barbari med bl.a. bondeoprør kaldet La Violencia, og en delvis våbenhvile kom i stand. Men det lykkedes ikke at udrydde de opståede guerillabevægelser helt. I den efterfølgende periode antog de nye bevægelser alt efter, hvor de fandt deres inspiration; agrarister, kommunister, Castrotilhængere eller maoister foruden dem, som slet og ret udviklede sig til regulære forbryderbander. Militærdiktaturet blev afløst af en forfatning af de konservative og liberale, som aftalte at skiftes om regeringsmagten efter 1958 efter en fast model. Denne kom til at virke længere end først antaget og betød, at andre partier ikke kunne komme til orde. Da regeringen samtidig ikke magtede at gøre noget alvorligt ved den store fattigdom og marginaliseringen af store dele af befolkningen betød dette, at guerillabevægelserne udviklede sig over hele landet. I perioden fra 1830 til begyndelsen af det 20. århundrede havde landet gennemlevet 9 nationale borgerkrige, 14 lokale krige, 2 krige med Ecuador, 3 kaserneoprør og det nåede at vedtage 11 forfatninger Efter Med Pastranas indsættelse som præsident ændredes kursen overfor guerillaerne til et forsøg på forhandling med tyngde mod FARC 6. Dette er den væsentligste af grupperne, der i dag kontrollerer ca. 40% af landets territorium. Forhandlingerne har bl.a. indebåret oprettelse af en demilitariseret zone 7 som base for forhandlinger. Dette har imidlertid ikke bragt ende på konflikten, idet FARC i stedet annekterede dette område som med de hidtil erobrede dele, hvorefter de fortsatte kampen med regeringen, når de ikke kunne opnå flere indrømmelser gennem forhandlinger. Nærmere detaljer omkring regeringens håndtering af guerillaproblemet vil blive behandlet under pkt Den historiske faktors betydning. På baggrund af redegørelsen pkt kan det konkluderes: 3 4 /www.leksikon.org 5 Jane s Sentinel 6 Revolutionary Armed Forces in Colombia (Janes Sentinel) 7 På størrelse med Schweiz 10

11 At Colombia næppe på noget tidspunkt har været en samlet nationalstat, men at der er en lang tradition for at bekæmpe regeringen med væbnet opstand. Ovennævnte tradition er fortsat bærende for mange grupperingers aktiviteter, hvilket har en destabiliserende effekt på landets udvikling, idet det står i vejen for skabelse af en national enhed. Til gengæld har landet igennem sin historie kun haft få konflikter med nabolande, hvilket taler for en stabil ydre sikkerhedspolitisk situation. Problematikken omkring landets guerillaer udgør et langvarigt sikkerhedsproblem. Da forsøget på at løse konflikten gennem forhandling ikke har bragt resultater i retning af opfyldelse af regeringens politik, taler dette for, at regeringen igen vil forsøge at følge sine mål med magt. Den fysisk-geografiske faktor Gennemgang af den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed. Colombia er beliggende i den nordvestlige del af Sydamerika. Hovedstaden, der i øvrigt er den største by, er Santafé de Bogotá D.C. (Bogata). Til territoriet hører øgrupperne San Andrés og Providencia beliggende i Det Caribiske Hav 700 km nordvest for fastlandet samt Archipelagos øerne i Stillehavet 230 øst for Nicaragua. Colombias dækker et areal på km 2 og er således det fjerde største land i Sydamerika Grænser 9. Colombia har følgende landegrænser i Sydamerika: Venezuela (øst) km Brasilien (sydøst) 1643 km Peru (syd) 1496 km Ecuador (sydvest) 590 km og i Mellemamerika til Panama (nord) 225 km Dets kystlinie er på over km Naturforhold. Geografisk falder Colombia i to hovedregioner: Andesbjergene og slettelandet. Andesbjergene danner fire cordilleras 10 : Den vestlige, centrale og østlige samt Kystcordillererne, der er en fortsættelse af Ecuadors kystbjerge. Vest- og Centralcordillererne adskilles af den frugtbare Cauca-dal, hvor Caucafloden løber. I denne bjergkæde udspringer den 1550 km lange flod Magdalena. Floden danner dalen mellem Central- og Østcordillererne. De to floder løber tilnærmelsesvis parallelt og mod nord, indtil Caucafloden løber sammen med Magdalenafloden og munder ud i Det Caribiske Hav. Generelt har Colombia et stort flod netværk, km 11. Tidligere var flodvejene af umådelig betydning for transport af både varer og personer. 8 Jane s Sentinel

12 Klima. 12 Klimaet er generelt tropisk, men afhænger først og fremmest af de enkelte regioners højde over havet. Andesbjergene er med til at give landet et varieret klima, der spænder fra regnfulde jungleområder og tropiske sletter til egne med tundra og bjergtoppe med evig sne Administrativ opbygning 13. Colombia er opdelt i 32 departementer (amter). Endvidere er der bykommuner (municipios). Departementerne regeres af embedsmænd, som repræsenterer den udøvende myndighed på regionalt plan, og en guvernør, som er repræsentant for den lovgivende myndighed. Kommunerne forvaltes af en borgmester og et kommunalråd alle folkevalgte Den fysisk-geografiske faktors betydning. Fra redegørelsen kan følgende udledes: At Colombia kunne have et sikkerhedspolitisk problem i at have så mange landegrænser. Det sikkerhedspolitiske vil naturligvis være afhængig af forholdene til nabolandene. Colombia er opdelt i både sletteland og bjergegne samt flere store byer. Denne geografi vil kunne give en ulige fordeling af ressourcer og dermed give en skæv fordeling af befolkningen, eksempelvis indkomstfordeling. En sådan asymmetrisk geografisk opdeling kan være destabiliserende, men vil afhænge af andre faktorer. Den kommunikationsmæssige faktor Gennemgang af den kommunikationsmæssige faktor Vejnet. 14 Efter 2. Verdenskrig blev der iværksat et større motorvejsprogram i Colombia. Det har været medvirkende til, at 75% af eksportvarer, der ikke fragtes ad søvejen, bliver transporteret ad landevejen på trods af et udfordrende landskab. 12 % af vejnettet er belagt Jernbane. Totalt er der et jernbanenet på km, hvoraf de km anvendes 15/16. Jernbanelegemet forbinder 7 af de 10 største byer i landet. Colombia er i gang med at udlicitere driften til både offentlige og private. Målet er at forbedre det eksisterende jerbanenet fremfor at udbygge det Havne, skibsfart og vandveje. Af større havne findes Barranquilla, Buenaventura, Cartagena, Covenas, San Andrés, Santa Marta og Tumaco. Havnene har en rimelig god standard og kapacitet. P.t. foregår en delvis privatisering af havnenes drift. 11 Jane s Sentinel Jane s Sentinel 15 Jane s Sentinel km er med 914 mm sporvidde, hvoraf km anvendes, og 150 km med mm sporvidde 12

13 Colombia har over km vandveje, der kan besejles af flodpramme Luftfart. 18 Der findes flyvepladser, hvoraf de 808 har faste landingsbaner. Desuden er der 5 luftfartsselskaber, 3 af mellemstørrelse og to små Telekommunikation. To "Atlantic Ocean INTELSAT og 11 nationale satellitstationer danner Colombias telekommunikationssystem. Der er planer om at forbedre systemet, men det afhænger af privatiserings initiativer. 19 Det statslige radio- og tv-selskab Instituto Nacional de Radio y Televisión (INRAVISION) administrer to kommercielle tv-kanaler, en undervisningskanal samt tre regionale stationer og udlejer desuden sendetid til private selskaber. På radiosiden har INRAVISIONs netværk, Radiofusora Nacional, hård konkurrence fra de godt 500 privatejede stationer med Primera Cadena Radial Colombiana (CARACOL) som det største netværk Den kommunikationsmæssige faktors betydning. Udledningen af disse faktorer er: At infrastrukturen ikke er af europæisk standard. Til gengæld ses en øget satsning på kommunikation, både i form af radio/tv-kanaler, men også med henblik på Internetbrugere. Denne udvikling kan være stabiliserende for landets udvikling idet grænser nedbrydes og landet og omverdenen formindskes i overført betydning. På den anden side, vil det kun være tilfældet, såfremt hele befolkningen integreres i det nye IT-samfund, ellers vil den øgede kommunikation kunne virke modsat rettet destabiliserende. Den kommunikationsmæssige faktor vurderes ikke at have nævneværdig indflydelse på den sikkerhedsmæssige problemstilling. Den sociologiske faktor Gennemgang af den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og fordeling. Colombias indbyggertal udgjorde i ,8 mio 21/22. Den altovervejende del (95%) af befolkningen er romersk-katolske 23. I 1997 var der 2.93 mio. tilhængere af andre religioner 24. I 1973 blev kirke og stat adskilt 25. Ca. 74% af befolkningen lever i byerne 26. Se bilag Jane s Sentinel 18 Jane s Sentinel 19 Jane s Sentinel 20 Den store danske encyklopædi I f.m. bearbejdning af kilder er det konstateret, at der ikke er et enslydende tal for befolkningens størrelse uagtet hensyn til forskellige årstal og opgivne befolkningstilvækster The Stateman s Yearbook Det Udenrigspolitiske Selskab 26 Jane s Sentiel 13

14 Sundhed. Sundhedsvæsenet er forbedret i takt med Colombias forbedring af levestandarden. Der er dog en skævhed, idet byboerne generelt er sundere end befolkningen på landet. 27. Gennemsnitslevetiden er for mænd 67,3 år og for kvinder 74,3 år Levestandard. Levestandarden i Colombia er forbedret væsentligt gennem de seneste ca. 50 år. Udviklingen har dog ikke været jævnt fordelt på befolkningen. Resultatet er blevet en skæv indkomst/forbrugsfordeling. Således står de 10% af befolkningen, der har den laveste indkomst/forbrugsfordeling for 1% af den samlede indkomst/det samlede forbrug. De 10% af befolkningen, der har den højeste indkomst/forbrugsfordeling, står for 46,9% af den samlede indkomst/det samlede forbrug 28. Ca. 17,7% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen 29. Den skæve indkomst/forbrugsfordeling er et incitament for den ringest stillede del af befolkningen til at finde nemme veje til penge såsom guerillaaktivitet og narkotikaproduktion Oplysning og uddannelse. Det colombianske skolesystem tilbyder en ikke-obligatorisk femårig grundskole for børn i alderen 7-12 år. Mange børn på landet går ikke i skole, fordi der er mangel på såvel lærere som skolelokaler 30. Efter gennemførelse af grundskolen er videreuddannelse ofte henvist til private skoler, som for det meste er forbeholdt børn af velstillede familier Den sociologiske faktors betydning. På baggrund af redegørelsen i pkt kan det konkluderes: At der på flere delområder inden for den sociologiske faktor er en skæv fordeling blandt befolkningen. Specielt indkomst/forbrugsfordelignen er meget skæv og samlet vurderes faktoren derfor at være destabiliserende for Colombias udvikling. Den skæve fordeling vil føre landet ind i en ond cirkel, hvor en opretholdelse af status quo vil kunne engagere flere og flere af den fattigste del af befolkningen i narkotikadyrkning h.h.v. tilslutte sig guerillabevægelserne. Den økonomisk-videnskabelige faktor Gennemgang af den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Landbrug har altid været en hjørnesten i den colombianske økonomi, men er i de seneste år indhentet af både industri og især service. Således udgjorde landbrugsproduktionen 15,5 % af BNP (1999) 32. Foruden afgrøder som kaffe, ris, bananer og sukkerrør, producerer Colombia også en stor del kødkvæg. Kvægproduktionen har været faldende, idet kvægavlerne har problemer med guerilla aktiviteter i deres områder. 27 The Stateman s Yearbook Human Development Report New York, UNDP, 1999: Fattigdomsgrænsen er defineret forskelligt for Colombia og EU. I Colombia lever man under fattigdomsgrænsen, hvis man ikke tjener tilstrækkeligt til at klare de fundamentale behov (mad, tøj, bolig, uddannelse, osv.). I EU er den defineret ved 50% af den samlede gennemsnitsindkomst. 30 Det Udenrigspolitiske Selskab 31 Jane s Sentiel

15 Energiproduktion og ressourcer. Ligesom vigtigheden af industri og service sektorerne har været stigende i de seneste år, så har mine- og energisektoren udvidet, og handelen med energi er steget markant 33. Der var flere større oliefund i 1990 erne, men vedvarende angreb på olie infrastrukturen fra guerillaerne har begrænset muligheden for sektorens yderligere ekspension. I april 2001 rapporterede det statsejede olie firma Ecopetrol, at olie produktionen var faldet i perioden , hvilket ifølge Ecopetrol skyldtes guerilla angreb 34. I 1970 erne fandt man i Colombia Sydamerikas største kulforekomster. Kullet kan blive en afgørende faktor for Colombias fremtidige økonomi. Landets elektricitet er primært fremstillet af vandkraft. Det kan i perioder med kun lidt regn give problemer med forsyningen, og på trods af en udvidelse af produktionen halter det stadigvæk med distributionen af elektricitet. BNP procentvis angivelse pr. sektor, landbrug: 19% industri: 26% service: 55% (1999) Handel. USA er Colombias vigtigste handelspartner. Desuden deltager Colombia i en række samhandelsaftaler, bl.a. Andespagten (med Bolivia, Ecuador, Peru og Venezuela) og det såkaldte G-3 samarbejde med Mexico og Venezuela. På denne baggrund har især samarbejdet med Venezuela blomstret siden Relationerne til Mexico og USA søges styrket gennem en formel ansøgning om medlemskab i North American free trade Association, NAFTA. 35 Eksport lande: USA 39%, EU 24%, Andespagten 15%, Japan 2% (1998). Eksport: $11.5 mia., hvoraf olie, kaffe, kul og blomster udgør den vigtigste eksport. Import: $ 10 mia. (1999) Arbejdskraft. Colombia råder over en relativt velkvalificeret og motiveret arbejdsstyrke 37. Den består i dag af ca. 15 mio. mennesker. 1/3 er kvinder. Arbejdsløsheden var i ,6%, men er steget til 20% i Økonomisk struktur og finanser. I modsætning til mange af de andre latinamerikanske lande havnede Colombia ikke i dyb gældskrise i begyndelsen af 1980 erne. Den økonomiske politik besværliggøres dog af tilstrømningen af narkotikapenge, fordi eksporten af narkotika tegner sig for en stor del af landets eksportindtægter 39. Som følge af en låneaftale med Den Internationale Valutafond har landet forpligtet sig til at få styr på økonomien. Det skal ske ved at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned til et minimum og ved at forbedre betalingsbalancen væsentligt. Midlet er nedskærin- 33 Colombia at a glance. 34 Jane s Sentinel 35 Den store danske encyklopædi Jane s Sentiel 39 Den store danske encyklopædi. 15

16 ger gennem fyringer af offentligt ansatte, privatiseringer og fjernelse af subsidier. Desuden skal renten holdes nede. Væksten i BNP er i de seneste år faldet og var i 1999 den laveste nogensinde: -5%. Man regner med, at de væbnede konflikter koster 2 procentpoint i vækst i BNP pr. år 40. I 1999 faldt industriproduktionen med 7%. I 1998 erklærede regeringen ved dekret Colombia i økonomisk nødsituation, bl.a. forårsaget af faldet i olie- og kaffepriser. 41 Colombia har igennem tiderne været meget afhængig af kaffeeksporten og derfor også meget følsom for udsving i priserne. Yderligere forværres den økonomiske situation af guerillaernes sabotage på olieinfrastrukturen Den økonomisk-videnskabelige faktors betydning. Colombias mange ressourcer på bl.a. olie og kul være medvirkende til geografisk ubalance i forhold til nabolandene og kan derfor udgøre et sikkerhedsmæssigt problem. Idet et land ikke har økonomisk vækst, som Colombia oplever det for tiden, vil det medvirke til en øget destabilisering. Det samme er gældende i resten af verden, men forskellen skal findes i afsættet det pågældende land har. Colombia har ikke et så forfærdeligt godt afsæt, hvilket med en lavkonjuktur kan give problemer. Colombias fremtidige økonomi vil som alle andre lande afhænge af verdensmarkedet og dets priser, men er i den grad også påvirket af indre stabilitet og om regeringens økonomiske strategi følges og får lov til at blive fulgt. Den militære faktor Gennemgang af den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. Colombias væbnede styrker udgøres af hæren, flåden (herunder hører Kystvagten, Marinekorpset og en mindre flystyrke) samt flyvevåbnet. Det Nationale Politi, der er en paramilitær organisation, henregnes under hæren. Hærens opgave er at beskytte landets integritet og beskytte det mod ydre trusler. Endvidere er det hærens opgave at opretholde ro og orden samt beskytte landet mod statsfjendtlig virksomhed 42. For hæren gælder det, at den højest prioriterede fredstidsopgave er kampen mod narkokartellerne og guerillagrupperne. En kamp, der har været gennemført med svingende resultater. Flyvevåbnets opgave er at overvåge og forsvare nationalt luftrum samt at yde taktisk og logistisk støtte til hæren og flåden 43. Flådens opgave er at overvåge kystlinier og floder, der grænser op til nabolande. Flåden skal endvidere bevogte sejlruter samt udføre fiskeriinspektion 44. De væbnede styrker anvender USA doktrin. Colombias forsvarsudgifter udgjorde i 1998 USD 2,5 mia. 45/ Jane s Sentiel 43 Jane s Sentiel 44 Jane s Sentiel 45 Jane s Sentiel 46 Til sammenligning anvender Danmark i 2001 ca. DDK 17,1 mia. ~ ca. USD 2.1 mia. på forsvaret jf. Finanslov for finansåret

17 Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. 47 Præsidenten er i følge forfatningen øverste chef for de væbnede styrker. I praksis er det dog forsvarsministeren, der udøver den operative og administrative kontrol over de væbnede styrker incl. Det Nationale Politi. (Bilag 3) Forholdet mellem præsidenten og dele af de væbnede styrker er anspændt. Præsidenten gik til valg bl.a. på et program om at forhandle fred med guerillagrupperne. Dette er ikke populært blandt alle grene af de væbnede styrker. Således forsøgte en gruppe af lavere rangerende officerer i 1999 at lave et kup. Dette blev dog forhindret af den højest rangerende del af officerskorpset. Præsidenten forsøgte efterfølgende at bedre forholdet ved dels at forhøje forsvarsudgifterne samt iværksætte en reform af de væbnede styrker 48. Loyaliteten mod præsidenten blandt de højest rangerende officerer er således til stede, mens utilfredsheden blandt de lavere rangerende officerer samt befalingsmandskorpset er stor Størrelse, organisation og materiel. Colombias samlede væbnede styrker udgør mand. Mobiliseringsstyrken udgør mellem og mand. Den brugbare del af mobiliseringsstyrken estimeres til at udgøre mand 49/50. Hæren er organiseret i fem militærregioner. Den samlede personelstyrke udgør mand. 51 Hæren er endvidere organiseret med 12 mobile antiguerilla bataljoner, der som navnet antyder anvendes i f.m. bekæmpelse at guerillagrupperne i landet. Hæren er f.s.v.a. personelstyrke en betydelig magt og udvider stadig på dette område. Materielsiden er dog ikke tilsvarende fulgt med. Flyvevåbnet er organiseret i 5 funktionelle kommandoer: Kamp, taktisk støtte, transport, uddannelse og logistisk støtte. Flyvevåbnets samlede personelstyrke udgør mand. Flåden har en personelstyrke på mand. Organisatorisk består den af fem marinedistrikter. Om de væbnede styrkers organisation henvises til bilag 4. De væbnede styrker modtager støtte jf. Plan Colombia. (Se pkt ) Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Værnepligtige udgør godt halvdelen af de væbnede styrker 52. Værnepligtstiden er 2 år. Ca. 12% af en årgang aftjener værnepligt 53. En værnepligtigs løn udgør kun en mindre del af, hvad det vil være muligt at tjene ved at lade sig indrullere i en af guerillabevægelserne 54. Hovedparten af materiellet stammer fra USA i form af militærhjælp i f.m. narkotikabekæmpelse Den militære faktors betydning. På baggrund af redegørelsen i pkt kan det konkluderes: 47 Jane s Sentiel Jane s Sentiel 50 I f.m. bearbejdning af indhentede kilder har det vist sig, at der ikke er overensstemmelse mellem de opgivne størrelser for værnene, ligesom der ikke har været overensstemmelse mellem opgørelse af antallet af forskellige materielgenstande. 51 Jane s Sentiel 52 Det Udenrigspolitiske Selskab 53 Jane s World Armour DR 2 temaaften 55 Øvrige lande der eksporterer militært materiel til Colombia er Brasilien, Spanien, Frankrig Tyskland, Italien og Israel jf. Jane s Sentiel, South America, AUG 2001 JAN 2002, p

18 At den siddende præsident ikke har de væbnede styrkers fulde loyalitet, hvilket udgør en destabiliserende faktor for landet, idet præsidenten ikke kan regne med opbakning fra et af sine magtinstrumenter/værn i f.m. forhandlinger med guerillaerne. Den indenrigspolitiske faktor Gennemgang af den indenrigspolitiske faktor Politiske partier. Som anført i pkt har Colombia i dag reelt et toparti system med magten fordelt mellem det liberale og det konservative parti, som mere eller mindre skiftes til at have regeringsmagten. Siden 1998 er præsidentembedet blevet beklædt af den konservative præsident Pastrana, som bl.a. blev valgt på en målsætning om at skabe fred med guerillaerne gennem forhandling 56. Han vandt med det hidtil største flertal i landets historie, og han sidder foreløbig for en periode frem til Derudover findes et større antal mindre partier, som især er aktive i provinserne, men som kun i begrænset omfang kan opstille en egentlig opposition i parlamentet. Det langvarige toparti system har imidlertid betydet, at der ikke foregår nogen reel fornyelse i det politiske system. Samtidig har den lange periode med de samme nøglespillere muliggjort korruption og infiltration fra kriminelle eller revolutionære netværk Regering og administration 58. Det politiske system er baseret på almindelig stemmeret. Statsmagten er opdelt i Den udøvende magt, som varetages af præsidenten, der vælges for fire år ad gangen, samt regeringen. Den lovgivende magt, som varetages af Den nationale Kongres. Denne har to kamre h.h.v. Senatet og Repræsentanternes Hus. Den dømmende magt, der er administrativt og økonomisk uafhængig. Den øverste instans udgøres af Højesteret, Forfatningsdomstolen og Statsrådet. Forfatningen, som i en ny og moderniseret udgave blev underskrevet i Interessegrupper 60. De primære interessegrupper i Colombia foruden det politiske system er militæret og guerillabevægelserne. Militæret spiller ofte en selvstændig rolle i forhold til den øvrige administration jf. pkt Guerillaerne omfatter i dag tre væsentlige og et ukendt antal mindre grupperinger, hvoraf de sidstnævnte ofte har karakter af lokale borgerværn eller deciderede røverbander. De tre væsentlige bevægelser er de to venstreorienterede Revolutionary Armed Forces of Colombia (FARC) og National Liberation Army (ELN) samt den højreorienterede United Self-Defence groups of Colombia (AUC), som nærmere beskrevet i bilag Seneste udvikling. Indtil nu har præsident Pastrana været i defensiven over for især FARC, som villigt har deltaget i forhandlinger men kun givet få og sjældne indrømmelser. Præsidenten er under 56 Janes Sentinel 57 Janes Sentinel Den foregående forfatning havde på det tidspunkt været i kraft i over 100 år. 60 Janes Sentinel 18

19 pres fra hæren og delvist fra USA for at køre en hård linie, men han er valgt på et program om at skaffe fred gennem forhandlinger med guerillaerne. Dette skaffede ham en overvældende valgsejr, fordi befolkningen har et stort ønske om fred hvilket absolut ikke skal forveksles med folkelig sympati for guerillaerne 61. Senest 62 har regeringsstyrker iværksat en kampagne mod såvel FARC som AUC, hvilket har tvunget begge i defensiven. Dette opfattes som et tegn på, at fortalere for en mere kontant optræden overfor disse grupper har fået fornyet indflydelse. Men det er endnu for tidligt at konkludere, om dette er et forsøg på at tvinge imødekommelser ud af disse grupperinger ved fortsatte forhandlinger, eller om regeringen slået ind på en ny og mere aggressiv kurs Kriminalitet og sikkerhed. Colombia er en af verdens største producenter og eksportører af narkotika. Dyrkning af coca-planten til fremstilling af narkotika har været en tradition i landet siden selvstændigheden, men særligt i løbet af 70 erne voksede narkotikahandelen sig stærk i Colombia, og i 80 erne dannedes de store karteller, som tilsammen beherskede det meste af fremstilling og eksport af kokain fra hele Sydamerika 64. Da regeringen med støtte fra USA iværksatte en omfattende og blodig kampagne mod disse karteller, fik kartellernes behov for beskyttelse. Guerillaernes tilsvarende behov for økonomisk støtte fik de to lejre til at indgå i det samarbejde, som den dag i dag om end under forskellige former kendetegner situationen i Colombia. I modsætning til hærens kamp mod guerillaerne har Colombias politi igennem tiden haft en del succes i kampen mod kartellerne 65, men eftersom de kriminelle netværk i dag kan operere fra områder, der unddrager sig centraladministrationens kontrol, er det i dag meget vanskeligt for de (i dag) effektive og veludstyrede politistyrker at bekæmpe problemet effektivt Nationale interesser og målsætning. Colombias overordnede målsætning er at tilvejebringe fred, stabilitet og velfærd i et land, som endnu aldrig rigtigt har oplevet nogen af delene. I et forsøg på at skabe en sådan udvikling har den nuværende præsident Pastrana opstillet Plan Colombia 66 jf. bilag 5, hvilket dog afhænger af udenlandsk, økonomisk støtte. Situationen er p.t. 67, at der foregår forhandlinger på højt niveau mellem Colombia og USA om status og det videre forløb af Plan Colombia. Men samtidig har hæren intensiveret sin bekæmpelse af de venstreorienterede guerillaer, hvilket har medført, at en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem regeringen og FARC er udsat på ubestemt tid. Dette skulle angiveligt skyldes, at præsident Pastranas tålmodighed med FARC er ved at være opbrugt, efter at FARC ikke har givet indrømmelser til trods for alle de krav, de selv har fået opfyldt, men tværtimod selv har udnyttet våbenhvilen til yderligere opbygning 68. Til gengæld har præsidenten i stedet vendt sig mod ELN, som han bl.a. har tilbudt en enklave på størrelse med Fyn som base for videre forhandlinger, men indtil videre er denne proces gået i stå som følge af bl.a. indblanding fra AUN The Perilous Appeasement of Guerillas 62 Foråret Janes Sentinel Janes Sentinel 66 Janes Sentinel Jyllands-Posten

20 Den indenrigspolitiske faktors betydning. Colombia har et alvorligt sikkerhedspolitisk problem inden for sine egne grænser i kraft af guerillabevægelser, som regeringen ikke umiddelbart er i stand til at bekæmpe, men som omvendt heller ikke umiddelbart har styrken til at vælte regeringen. Guerillaerne finansieres primært gennem narkotikaproduktion direkte eller indirekte mod til gengæld at yde producenterne beskyttelse. Det er vanskeligt for regeringen at adskille bekæmpelse af guerillabevægelser fra bekæmpelse af narkotikaproduktionen, idet kamp mod narkotikaen også er en kamp mod dennes beskyttere og omvendt. Denne sammenhæng kan endvidere indebære, at guerillaorganisationerne ikke nødvendigvis har alle deres medlemmers fulde opbakning til en forhandlingsfred, som vil afskære dem fra den lukrative kriminalitet, hvilket er en destabiliserende faktor. Den nuværende situation er fastlåst og derfor i sig selv stabil. Men ethvert forsøg på at ændre status quo vil have en voldsomt destabiliserende effekt på landet p.g.a. guerillaers og narkotikaproducenters dybe forgreninger i samfundet. Colombias befolkning har ikke sympati for guerillabevægelserne men har til gengæld et stort ønske om fred. Dette taler for fortsatte forsøg fra regeringens side på at løse problematikken ved forhandling samt taler for en stabilisering af situationen. Præsident Pastrana sidder for perioden og må derfor nu vurderes at være under pres for at indfri sine valgløfter og skaffe fred og står nu ved en skillevej: Skal han fortsætte bestræbelserne på at opnå en fredsaftale jf. det program, han er valgt på, eller skal han i stedet forsøge en militær sejr med sine genopbyggede og omorganiserede hærstyrker 70? Begge muligheder vurderes at stå åbne. Den udenrigspolitiske faktor Gennemgang af den udenrigspolitiske faktor Forholdet til USA. Colombias forhold til USA er historisk betinget. Siddende colombianske regeringer støttede USA under den kolde krig. Som en konsekvens af bl.a. denne støtte blev Colombia fast modtagerland af amerikansk støtte 71. Forholdet til USA udgør i dag landets mest betydende i relation til international handel samt støtte fra udlandet 72. Fra amerikansk side er opmærksomheden i Colombia specielt rettet mod de to hovedproblemer landet kæmper med, guerillaerne samt narkotikaproduktionen. Da narkotikakartellerne blev synlige i begyndelsen af 1980 erne og USA vurderede, at Colombia ikke gjorde nok for at standse kartellernes aktiviteter, kølnedes forholdet mellem de to lande. Efter indsættelsen af præsident Pastrana i 1998 er forholdet igen blevet bedre. Dette skal ses i lyset af, at Pastrana som et af sine valgløfter lovede en aktiv kamp mod såvel guerillaerne som narkotikakartellerne. De forbedrede relationer udmøntedes bl.a. i etablering af hjælpeprogrammet Plan Colombia Forholdet til Venezuela. Historisk har Colombias relationer til Venezuela været venskabelige. I 1991 indgik Colombia og Venezuela en handelsaftale, der resulterede i en øget samhandel mellem lande- 70 Jf. pkt Den militære faktor 71 Jane s Sentiel 72 Jane s Sentiel 20

21 ne 73. Et antal episoder i de senere år langs den fælles grænse har skabt spænding mellem Colombia og Venezuela, men har p.t. ikke ført til egentlige væbnede handlinger. Episoderne har udspring i colombianske guerillaers aktiviteter i Venezuela. Den venezuelanske præsident, Chavez, har kontakter til guerillabevægelserne og har brugt dem til at øge landets indflydelse i Colombia 74. Venezuela har forsøgt sig i rollen som mægler mellem den colombianske regering og guerillaerne ved at være vært for forhandlinger mellem de to parter. Venezuela har endvidere opfordret Organisationen af Amerikanske Stater og De Forende Nationer til at gå ind i en fredsproces mellem parterne. I november 2000 nåede forholdet mellem landene et lavpunkt, da Colombia, kortvarigt, trak sin ambassadør hjem fra Venezuela, da et medlem af FARC havde fået tilladelse til at tale i den venezuelanske kongres. Colombia har beskyldt Venezuela for at lade ELN og FARC opretholde kontorer i landet. Venezuela har udtrykt kritik af Plan Colombia aftalen mellem Colombia og USA, herunder specielt indblanding fra USA s side. Dette har fået præsident Pastrana til at udtale, at Venezuela blander sig i interne colombianske anliggender Forholdet til Nicaragua. Colombia har traditionelt venskabelige forhold til Nicaragua, men i maj 2000 beskyldte Nicaragua Colombia for at gøre anslag mod en del af landets territorialfarvand 76. Forholdet har ikke ført til egentlig konflikt mellem landene Forholdet til Panama, Peru, Ecuador og Brasilien. For disse lande gælder det, at de alle frygter at blive inddraget i Colombias problemer med guerillaer og narkotika. Nabolandene anvendes som transitlande i f.m. eksporten af narkotika. For flere af disse gælder det, at man har forstærket overvågningen af grænsen til Colombia ved deployering af soldater til grænselandet Den udenrigspolitiske faktors betydning. På baggrund af redegørelsen i pkt kan det konkluderes: Narkotika og guerillaernes aktiviteter er væsentlige faktorer for Colombias forhold til sine nærmeste naboer samt sin største bidragsyder - USA. Den fortsatte aktivitet på begge områder udgør et sikkerhedsmæssigt problem, idet guerillaernes aktiviteter i nabolandene betragtes som en trussel af disse. Dette må disse lande på længere sigt forventes at reagere imod, såfremt Colombia ikke selv håndterer disse forhold til nabolandenes tilfredshed. Den udenrigspolitiske situation i forhold til nabolandene er i øvrigt stabil. Præsident Pastrana vil i samarbejde med primært USA sætte store ressourcer ind på at stoppe narkotikaproduktionen indenlands og hermed den afledte grænseoverskridende kriminalitet, der rammer Colombias nabolande. Colombias forhold til Venezuela er et potentielt, sikkerhedspolitisk problem. 73 Jane s Sentiel 74 Jane s Sentiel 75 Jane s Sentiel 76 The Military Balance

22 3. ANALYSE Formålet med dette kapitel er at producere scenarier for Colombias fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling samt opstille kriterier for valg af det mest sandsynlige scenarium. Opstilling og valg af sikkerhedspolitisk problemstilling. Formålet med dette afsnit er at identificere Colombias væsentligste sikkerhedsmæssige problematik gennem opstilling af muligheder, analyse og valg Opstilling. På baggrund af den redegørende analyse, der gennemførtes i kapitel 2, kan følgende sikkerhedspolitiske problemstillinger opstilles for Colombia: a) Problematikken med landets guerillaer og deres samarbejde med narkotikaproducenterne. (Jf. pkt. 2.1, 2.7 og 2.8) b) Landegrænser til et meget stort antal nabolande. (Jf. pkt. 2.2) c) Colombias store naturressourcer kan skabe et sikkerhedsmæssigt problem i forholdet til de mange nabolande. (Jf. pkt. 2.5) d) Forholdet til nabolandet Venezuela. (Jf. pkt. 2.8) e) Guerillaers og narkotikaproducenters aktiviteter i nabolandene. (Jf. pkt. 2.8) Analyse. Ad a: Samarbejdet udgør en kompleks situation, fordi guerillabevægelserne er en oprørsbevægelse, der formelt udfordrer og truer staten, mens narkotikaproduktionen må betegnes som klassisk berigelseskriminalitet. Men begge aspekter indebærer en igangværende dræning af landets strategiske ressourcer. De indskrænker i dag alvorligt centralmagtens handlefrihed i enhver henseende. Ad b og c: Den lange landegrænse kan gøre arealer attraktive for ydre aggressorer. Imidlertid har Colombia (jf. pkt ) ikke udpræget tradition for territorialstridigheder med sine naboer, og forholdet optager i dag kun begrænsede ressourcer for staten. Der er p.t. heller ingen indikationer på konflikter i overskuelig fremtid bortset fra jf. ad d) og e), idet der omvendt skal bemærkes den lange tradition for fredelig sameksistens med nabolandene jf. pkt Ad d: Som det fremgår af pkt. 2.8, er forholdet til Venezuela generelt og historisk fordrageligt, og det primære stridsspørgsmål vurderes at være den indflydelse, som USA er ved at få i Colombia og dermed i regionen. Ad e: Som sikkerhedspolitisk problematik er dette forhold p.t. ikke alvorligt, men det kan på lidt længere sigt manifestere en alvorlig trussel mod Colombia, hvis nabolandene populært sagt mister tålmodigheden. I så fald må de forventes at gribe ind imod, hvad de opfatter som en trussel mod eget territorium Valg. På baggrund af analysen vurderes det ad a. anførte forhold at være Colombias primære sikkerhedspolitiske problem ud fra følgende kriterier: 22

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Asiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union

Asiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Asiatisk organiseret kriminalitet

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere