Beretning Beretning til Biblioteksledermødet 2006

Transkript

1 Beretning 2006 Beretning til Biblioteksledermødet 2006 København 2006

2 Beretning 2006 Beretning til Biblioteksledermødet 2006 Redaktion: Jens Thorhauge, Anna Christine Rasch og Mette Udesen Udgivet i 2006 af Biblioteksstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Layout: Biblioteksstyrelsen Tryk: Vester Kopi a/s Oplag: 350 ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 Indhold Indledning 5 Strukturreform og biblioteksfusioner 7 Kørselsordningen 9 Centralbibliotekerne 10 Det innovative bibliotek 11 bibliotek.dk 12 Musikkarenstid 14 Statistik. På tværs af folke- og forskningsbiblioteker 15 Netbibliotekerne 16 Børnekulturens Netværk 17 Integration og Biblioteker 20 Fremtidens biblioteksbetjening af børn 21 Læselyst tre ministeriers kampagne om bøger og læsning 22 Internetfiltre 23 Forhandlinger med Copy-Dan 25 Danske standardiseringsaktiviteter 26 Registreringsområdet 29 National strategi for Digitalisering af kulturarven 30 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) 31 Knowledge Exchange 35 Nordbib-programmet Biblioteksrådet 40 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 41 Aldersbegrænset adgang til materialer 43 Biblioteksafgift 44 Bladpuljeområdet: Etablering af Ugeavispuljen, Dagbladspuljen og Dagbladsnævnet 45 Biblioteksstyrelsen informerer 46 Samarbejde med DR 48 Internationalt 49

4

5 Indledning 2006 på vej mod øget konsolidering I 2005 forberedte Biblioteksstyrelsen planlægningen af næste fase i biblioteksudviklingen. Det skete blandt andet ved at gennemføre en lang række undersøgelser om biblioteksbenyttelse, infrastruktur, bibliotekernes samspil samt evalueringer af eksisterende ydelser og nye projektbaserede tiltag. Det var alt sammen indledende øvelser til det strategiarbejde, der har præget Et udkast til strategi Fra information til viden blev præsenteret for første gang på Biblioteksledermødet i I første halvår af 2006 gennemførte Biblioteksstyrelsen en række åbne debatmøder for bibliotekerne om denne centrale strategi for den fortsatte udvikling af biblioteksvæsenet i Danmark. Bibliotekslederforeningen gjorde strategien til genstand for en intensiv behandling på sit årsmøde, Danmarks Forskningsbiblioteksforening gjorde det samme på sit årlige vinterinternat, og Danmarks Biblioteksforening satte strategien til debat på sit årsmøde i juni 2006, samtidig med at foreningen præsenterede egne indsatsområder for den fremtidige strategiske indsats for folkebibliotekerne. Tak for det. Strategien har også affødt en række kommentarer i form af høringssvar, selvom en egentlig høring ikke har været gennemført. I Biblioteksstyrelsen vil vi på den ene side konkludere, at der er meget bred opbakning til de grundlæggende principper for biblioteksudviklingen i Danmark, nemlig den fortsatte udvikling af det hybride bibliotek med en forstærket indsats for at konsolidere og udvikle de digitale tjenester på et nationalt niveau, for at udvikle integrerede e-services og forny det fysiske biblioteksrum. På den anden side er det påfaldende, at strategioplægget blev kritiseret for ikke at være vidtgående nok. Det gjaldt især i forhold til folkebibliotekernes kulturformidlende opgaver og i forhold til uddannelsesbibliotekernes virksomhed. I begge tilfælde områder, som ikke direkte er Biblioteksstyrelsens ansvar. Der er grund til at minde om, at Biblioteksstyrelsen har peget på tre sæt af faktorer bag strategien: For det første den ændring af benyttelsen af biblioteksservices, der følger udviklingen af digitale ydelser. For det andet den fusionsbølge, der manifesterer sig både på folkebiblioteks-, forsknings- og uddannelsesbiblioteksområdet. For det tredje gennemslaget af regeringens globaliseringsstrategi, der både sætter fokus på, og milliarder bag, udviklingen af forskning, uddannelse og efteruddannelse i de kommende år, og som bibliotekerne faktisk kan bidrage afgørende til at få til at virke efter hensigten. I 2006 er kommunalreformen faldet på plads med nye budgetter for 2007, hvori der indgår et rekordstort antal lukninger af biblioteksafdelinger. En fusion af en række universiteter og sektorforskningsinstitutioner er bragt på plads til ikrafttræden i 2007, og de nydannede CVUere er sandsynligvis på vej mod endnu en transformation til 6-8 professionshøjskoler, der giver basis for konsolidering af biblioteksvirksomheden. De korte videregående uddannelser og gymnasiebibliotekerne er i en mere uafklaret situation. Kan vi sikre en fælles forståelsesramme for disse udviklingsmønstre, og kan vi sikre en koordineret reaktion på udviklingen, som til slut styrker bibliotekerne? Det er en strategisk hovedbestræbelse for Biblioteksstyrelsen, at alle biblioteker indgår i det nationale bibliotekssystem og som sådan spiller sammen på den bedste måde, og det er en central opgave for Biblioteksstyrelsen at medvirke til, at der etableres en infrastruktur, der fungerer sømløst mellem de forskellige biblioteker. CVUerne indgår i DEFF, andre uddannelsesinstitutioner er på vej, og Undervisningsministeriet har meddelt, at de, når gymnasiebibliotekerne overgår til statsligt ansvar, har til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe sammen med Biblioteksstyrelsen. Der er velafprøvede modeller for levering af digitale ydelser i alle bibliotekstyper, de skal videreudvikles og konsolideres. Strategiarbejdet udvikles således hele tiden - og det er i 2006 også gået hånd i hånd med udvikling af handlingsplaner og implementering, hvor det især er værd at fremhæve arbejdet med netbibliotekerne. Her tyder alt på, at det er lykkedes at skabe enighed om en samling af netbibliotekerne i én organisation med én samlet driftsafvikling og -udvikling på tværs af forskellige ejer- og interesseforhold. Koordinering og forpligtende samarbejde er mere end nogensinde en forudsætning for, at biblioteker- Beretning

6 ne udvikler sig i takt med brugernes forventninger. Vi må se i øjnene, at bibliotekerne ikke er øverst på dagsordenen, hverken i globaliseringssammenhæng, i strukturreformen eller i fusionerne på uddannelsesområdet. Det er derfor en fælles udfordring at udarbejde strategier, der reelt placerer bibliotekerne, hvor de hører hjemme: Som vidensinstitutioner, der understøtter globaliseringsstrategien. For at fremme den nødvendige innovation i sektoren iværksatte BS i 2006, i samarbejde med huset Mandag Morgen, et projekt Det innovative bibliotek med det formål at medvirke til at højne bibliotekernes og Biblioteksstyrelsens - systematiske arbejde med innovation. Beretningens omtale af mange små og store tiltag skal ses som led i den samlede bestræbelse for at konsolidere bibliotekerne i vidensamfundet. Fra bibliotek.dk i Google Scholar over samling af netbibliotekerne til læselystprojekter og lektiecaféer: Det er nye veje til gamle, men stadigt aktuelle, mål om fortsat udvikling af et demokratisk, oplyst velfærdssamfund med et optimalt innovationspotentiale. Der er nye strategier på vej på børneområdet, på uddannelsesområdet, der er en række forstærkede tiltag i bibliotekernes indsats i integrationsarbejdet, alt sammen skridt på vej mod realiseringen af strategien Fra information til viden. 6 Beretning 2006

7 Strukturreform og biblioteksfusioner Den fællesoffentlige borgerportal og borger.dk I forbindelse med strukturreformen er staten, regionerne og kommunerne gået sammen om at etablere en fælles offentlig borgerportal med adgang til offentlig information og offentlige selvbetjeningsløsninger. Forud for beslutningen i maj måned om den fælles portal er der gennemført et analysearbejde med deltagelse af forskellige interessenter og leverandører. Biblioteksstyrelsen blev inviteret til at deltage i arbejdet og har været repræsenteret i en arbejdsgruppe om markedsføring og formidling af portalen. Første version af den fællesoffentlige portal åbner den 1. januar 2007 på som afløser for den kommunale Netborger.dk og den statslige portal Danmark.dk. Den Digitale Taskforce, som står bag projektet med borger.dk, har igen kontaktet Biblioteksstyrelsen med ønske om et samarbejde om formidling af den nye portal. På den baggrund er der indgået en samarbejdsaftale mellem den fællesoffentlige borgerportal og Biblioteksstyrelsen for 2007 om formidling af borger.dk til brugerne af de danske biblioteker. Aftalen beskriver et ønske om, at Biblioteksstyrelsen bygger videre på det uddannelsesforløb, der har været for trænere og ved hjælp af disse underviser flere, så der kan udpeges en kontaktperson for Den Digitale Borger i hver af de nye kommuner. Den fællesoffentlige borgerportal vil bidrage med oplæg på trænerkurser. Biblioteksstyrelsen vil organisere et borger.dk - kontaktudvalg med relevante interessenter fra biblioteksverdenen. Den fællesoffentlige borgerportal vil indtænke bibliotekerne i borger.dk s kanalstrategi med henblik på at styrke målet om en sammenhængende borgerservice, og den vil indtænke bibliotekerne i markedsføringen af borger.dk I 3. kvartal 2007 er det planen, at samarbejdet skal evalueres med henblik på et fremtidigt samarbejde. Biblioteksnumre Der har i 2006 været stort fokus på konsekvenserne af strukturreformen og de mange fusioner på uddannelsesområdet. Det betyder, at der sker en række ændringer af biblioteksnumrene. Alle folkebiblioteker i kommuner, der får nyt kommunenummer, skifter biblioteksnummer. På folkebiblioteker i kommuner, der sammenlægges, men hvor et eksisterende kommunenummer fortsætter, skifter de biblioteker, der fusioneres ind i kommunen, biblioteksnummer. Folkebiblioteker i kommuner, der fortsætter uændret, skifter ikke biblioteksnummer. Biblioteksstyrelsen benytter lejligheden til at korrigere alle betjeningsstedernes navne, så de kommer til at fremstå korrekt i bibliotek.dk Orientering om biblioteksnavne, numre og de nye biblioteksvæsners navne opdateres løbende på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Ændringen af biblioteksnumrene foretages i takt med samkøring af bibliotekernes kataloger. En række biblioteker ændrer således nummer allerede i løbet af efteråret 2006, mens andre først ændrer biblioteksnummer i løbet af Enkelte biblioteker ændrer først nummer i Beretning

8 Uanset hvornår biblioteksnumrene ændres, vil Biblioteksstyrelsen betragte den nye biblioteksstruktur som realiseret pr. 1. januar Der bliver gennemført en række tekniske løsninger, således at såvel bestilling i DanBib som bibliotek.dk og kørselsordningen fungerer ved anvendelse af 'gamle' biblioteksnumre, indtil bibliotekerne skifter til de nye biblioteksnumre. Nærmere orientering herom på DBCs hjemmeside. 8 Beretning 2006

9 Kørselsordningen Den nationale kørselsordning har eksisteret siden 1. januar 2005 med det formål at understøtte lånesamarbejdet af fysiske materialer mellem bibliotekerne i Danmark og at skabe en sømløs distribution som opfølgning på bibliotek.dk. Kørselsordningen er bygget op omkring en knudepunktsstruktur, hvor de 10 niveau centralbiblioteker er knudepunkter og Statsbibliotekets to afdelinger (Århus og Ballerup) samt Syddansk Universitetsbibliotek i Odense er stop på hovedruten. Hver dag mellem kl.18 og 08 køres der mellem knudepunkterne. Fra knudepunkterne køres der videre ud til alle deltagende biblioteker i hver af de 10 centralbiblioteksregioner to til fem dage om ugen. Kørselsordningen er i 2006 i drift på tredje år, og må generelt betragtes som en stor succes. Året har været præget af, at kørselsordningen er i stabil drift. Efter at have haft en stor vækst i antallet af nye deltagende biblioteker både i 2004 og 2005, har antallet af nye biblioteker været stagnerende i Det tolker vi som et bevis på, at vi er ved at have alle relevante biblioteker med i ordningen. Som på så mange andre områder har fokus for kørselsordningen i 2006 været konsekvenserne af strukturreformen. Med de færre kommuner og det dermed samlede reducerede statslige tilskud, har Biblioteksstyrelsen besluttet i 2007, at give tilskud til tre kørselsdage til et bibliotek i hver kommune. Flere nye kommuner har ytret ønske om at tilkøbe stop til de gamle hovedbiblioteker. Efter forhandling med de respektive knudepunkter, er dette blevet muligt. Fra 1. juli 2006 har det været muligt at sende depotmateriale med kørselsordningen. Statsbiblioteket har iværksat et projekt om den fremtidige aflevering af al monografisk materiale til depotbiblioteksfunktionen på Statsbiblioteket. Med projektet sikres det, at der fremover kun bliver sendt det materiale til Statsbiblioteket, som faktisk skal indlemmes i samlingerne. På den baggrund er der indgået aftale med vognmanden på den nationale rute om, at han fragter de nye depotafleveringer til Statsbiblioteket i Århus. Kontrakten med vognmandsfirmaet på den nationale rute udløber med udgangen af næste år, hvilket betyder, at der skal laves et udbud i løbet af Beretning

10 Centralbibliotekerne Centralbibliotekerne er nu mere end halvvejs inde i den fire-årige kontraktperiode En justering på overbygningen for musik og multimedier trådte i kraft i 2006, men ellers har året været præget af stabil drift for centralbibliotekerne. I efteråret gennemførte Biblioteksstyrelsen virksomhedsmøder med de 16 centralbiblioteker. Det er i den forbindelse Biblioteksstyrelsens erfaring, at såvel kvaliteten af opgaveløsningen som afrapporteringsformen fungerer tilfredsstillende. Evaluering af CB-struktur I 2006 er der, som i 2005, foretaget en evaluering af centralbiblioteksstrukturen af Biblioteksskolens Kursus- og konsulentafdeling. Fokus var udvidet i forhold til evalueringen fra 2005, så der nu også var fokus på, om der er behov for revurdering af strukturen for den kommende kontraktperiode. Udvalgte hovedkonklusioner fra evalueringen er følgende: Man kan ud fra interviewundersøgelsen argumentere for, at antallet af overbygningsbiblioteker kan mindskes, uden at kvaliteten i materialeforsyningen og andre ydelser forringes. Det er en entydig vurdering, at niveau 3, centralbibliotekernes rolle, har været mere symbolsk end reel. Der er også i fremtiden behov for en statslig overbygning, hvad angår de fysiske materialer. Netbibliotekernes udvikling bør i fremtiden placeres et centralt sted. Herudover fremgår det af evalueringen, at der generelt er tilfredshed med de leverede ydelser. Denne tendens understøttes af den årlige brugertilfredshedsundersøgelse, som de 10 centralbiblioteker gennemfører. Her er der generelt en høj grad af tilfredshed med de leverede ydelser. Kompetenceudvikling i netværk Hvert år afsættes en mio. kr. af den samlede bevilling til centralbiblioteksvirksomheden til kompetenceudvikling i netværk. Begrebet dækker vedligeholdelse og videreuddannelse af det korps af trænere og projektledere, der blev oprettet i kølvandet på Lov om biblioteksvirksomhed fra Hvert år aftales et fælles indsatsområde for den kompetenceudvikling centralbibliotekerne, tilbyder over hele landet. I 2006 var temaet Digital borgerservice. Dette strategiske valg for en statslig kompetenceindsats var en opfølgning på den støtte, mange kommuner og biblioteker gav kampagnen for offentlige digitale selvbetjeningsløsninger fra efteråret 2005 Det er godt nok smart. Bibliotekerne tilbød undervisning og support mhp. borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger. En af aktiviteterne i forbindelse med temaet Den digitale borgerservice var afholdelse af to meget velbesøgte temamøder, et i Aalborg og et i Roskilde, med titlen Hvor skal jeg klikke skat? Oplæg til ny struktur Biblioteksstyrelsen har i foråret arbejdet på et oplæg til en ny centralbiblioteksstruktur blandt andet på baggrund af erfaringerne fra de første to år af resultatkontrakterne og evalueringernes konklusioner. Ved udgangen af 2006 er der ikke truffet nogen beslutning om den fremtidige struktur. Biblioteksstyrelsen arbejder for, at der gives minimum et års varsel i forhold til en ny struktur. 10 Beretning 2006

11 Det innovative bibliotek Biblioteksstyrelsen gennemførte i foråret projektet Det Innovative Bibliotek i samarbejde med Huset Mandag Morgen. Seks folkebiblioteker og seks fag- og forskningsbiblioteker blev inviteret til at deltage i projektet, hvor bibliotekerne udover forskellige sektorer repræsenterede forskellige størrelser og var geografisk spredt på storbyer og provinsen. Formålet har været at følge op på Biblioteksstyrelsens strategi og at analysere innovationstilstanden i de danske biblioteker. Projektet har været en specialudgave af Mandag Morgens Innovation Cup 2006, der er en konkurrence i fornyelseskraft blandt private og offentlige virksomheder. Resultatet er beskrevet i rapporten Det Innovative Bibliotek en strategisk partner i svaret på digitaliseringens udfordringer, som kan hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Model for innovationsledelse Innovationsanalysen bygger på en model for innovationsledelse udviklet af Huset Mandag Morgen i samarbejde med Center for Ledelse og andre partnere. Såvel danske private virksomheder som offentlige organisationer har bidraget til modelarbejdet med praktisk indsigt, ligesom en række af Europas førende eksperter i innovationsledelse har bidraget med forskningsmæssig indsigt. De 12 biblioteker har deltaget med besvarelse af et omfattende spørgeskema, som derefter er analyseret af Huset Mandag Morgen. Hvert enkelt bibliotek har efterfølgende modtaget sin innovationsprofil, mens det samlede billede er beskrevet i rapporten Det Innovative Bibliotek. Herefter har projektparterne afholdt en workshop, hvor rapportens resultater er blevet diskuteret. Analysen viser grundlæggende, at der er stor forskel på, hvor stærke innovationskompetencer biblioteker har. Det mest innovative bibliotek ligger på niveau med deltagerne i Innovation Cup Sammenlignet med de offentlige institutioner alene ligger de mest innovative biblioteker endda helt i front med vinderne af den offentlige kategori. Trods de store forskelle på bibliotekernes innovationskraft viser analysen, at det i høj grad er på de samme områder, bibliotekerne har deres styrker og svagheder. Overordnet viser analysen, at bibliotekerne er gode til at inddrage brugerne (dog mindre gode til at inddrage potentielle brugere). Til bibliotekernes styrker hører også, at de er gode til at indarbejde den ny teknologi i deres strategiske arbejde med innovation. Her er bibliotekerne tydeligvis bedre end andre offentlige institutioner. Kompetencer til projektledelse og videndelingen bibliotekerne imellem er derimod en af bibliotekernes svagheder. Det sidste kan undre, idet bibliotekernes fælles interesser må antages at vægte højere end konkurrencekravet. Sammenlignes bibliotekstyperne i undersøgelsen, ses det, at folkebibliotekerne har større innovationskraft end fag- og forskningsbiblioteker, mens der ikke er væsentlig forskel på biblioteker i storbyer og i provinsen. Aftale om Innovation Cup 2007 Biblioteksstyrelsen har oplevet en stor interesse for projektet, og flere biblioteker har efterlyst en mulighed for at deltage i en tilsvarende konkurrence. Som følge heraf, og i overensstemmelse med at et af Kulturministeriets indsatsområder er samarbejde mellem kultur og erhverv, har Biblioteksstyrelsen indgået en samarbejdsaftale med Huset Mandag Morgen, der betyder at bibliotekerne kan deltage i Innovation Cup 2007 til reduceret pris. Medio november havde syv deltagere fra bibliotekssektoren tilmeldt sig. Konference om Det Innovative Bibliotek En anden opfølgning på projektet har været afholdelsen af konferencen Det Innovative Bibliotek, som blev afholdt i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole. Formålet med konferencen var dels at præsentere rapporten fra projektet for alle interesserede biblioteker og dels at lægge op til diskussion om, hvordan bibliotekerne fortsat kan arbejde med innovationskraften, og om mulighederne for at deltage i Innovation Cup Desuden skulle konferencen gerne bidrage til, at bibliotekerne arbejder mere systematisk og mere professionelt med innovationsprocesserne. Rapporten Det Innovative Bibliotek kan ses på Oplæg fra konferencen kan ses på Læs mere om Innovation Cup 2007 på Beretning

12 bibliotek.dk bibliotek.dk er fortsat en solid succes for biblioteksvæsenet. Der findes et velfungerede årshjul med en udviklingsplan og et biblioteksfagligt udvalg. Den offentlige høring af udkast til bibliotek.dk udviklingsplan 2007 er sket med offentliggørelse den 6. november og med frist for høringssvar den 23. november Endvidere drøftes hele forløbet på et møde med lederforeningerne ud fra resultaterne af høringen den 13. december Der er udarbejdet et notat om brug af digital signatur, e-boks og/eller andre løsninger som basis for sikker . Der er ikke nogen af de undersøgte løsninger, som vurderes at være modne til implementering. Derfor er det besluttet, at der ikke tages yderligere initiativer i 2006, men at der sættes en overvågning af området på 2007-planen. Notatet kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Brugerundersøgelser I starten af 2006 blev der udarbejdet et notat, som samler den kendte viden om brugerundersøgelser af en tjeneste som bibliotek.dk for at kunne vælge evt. supplerende undersøgelser. På dette grundlag blev der gennemført en mindre brugerundersøgelse i september 2006, hvor i alt 5009 respondenter besvarede mindst ét spørgsmål. Da undersøgelsen kun løb over ca. 10 dage i alt, vil den lejlighedsvise bruger ikke være så godt repræsenteret. Af hensyn til bearbejdningen af de åbne spørgsmål, som er meget tidskrævende, har det været nødvendigt at begrænse undersøgelsens omfang. Alligevel vurderes det statistiske materiale tilstrækkeligt til at være validt. Undersøgelsen resulterede i 1284 kommentarer på seks åbne spørgsmål, som alle gav gode input til nye funktioner samt forbedringer. Ligeledes kan kommentarerne medvirke til at afklare nogle af undersøgelsens øvrige resultater. En del biblioteksfolk har svaret på undersøgelsen, og disse besvarelser udgør formentlig ca. 10 % af besvarelserne. Det er naturligvis ikke forbudt for biblioteksfolk at besvare undersøgelsen, men ved senere undersøgelser skal det sikres, at besvarelser fra bibliotekspersonale ikke "mudrer" billedet af slutbrugernes behov. Der er lavet en testversion af bibliotek.dk med data i Dublin Core. I maj er der igangsat en test med inddragelse af bibliotekssystemleverandører og af aktører udenfor biblioteksvæsenet. Der er fulgt op med en yderligere testrunde i november-december 2006, hvor alle biblioteker er indbudt. Udviklingen af værkvisning, som blev indført for knap et år siden, er et af det forløbne års tiltag, der er værd at fremhæve. Den vil blive fulgt op med muligheden for, at bestilling og anmeldelser i den kommende udvikling også knyttes til værkniveauet. Der gennemføres en omlægning af visningen for at harmonisere enkeltposter og værker - også for at understøtte at brugerne vælger rigtigt, når der er en værkpost ved siden af en rudimentær eller fejlbehæftet katalogisering af samme titel. Netop værkvisningen har sat projektørlys på, at der stadig er mange dårlige katalogiseringer i fælleskatalogen. Det er ikke bare uheldigt, set med bibliotekariske øjne, men forringer også udbyttet af automatiserede løsninger. En anden udvikling, som er værd at fremhæve, er automatisering af bestilling. I løbet af det første halvår er fase 3 i projektet med automatisering af fjernlån med praktiske forsøg og rapport gennemført. Blandt deltagerne har der været stor tilfredshed med projektet, og Biblioteksstyrelsen har derfor valgt at gå videre med fase 4, som består af programmering, driftsmodning, test og dokumentation af automatisk fjernlån. Det skal understreges, at bibliotekernes valgfrihed er afgørende og at procentandelen af automatiserede fjernlån derfor varierer meget. Der blev i uge 43 og 44 gennemført tre regionale informationsmøder om de nye muligheder for bibliotekerne. Brugen af bibliotek.dk er fortsat stigende og har nu tilsyneladende stabiliseret sig. I de første 10 måneder af 2005 var der bestillinger, og i 2006 har der været bestillinger. 12 Beretning 2006

13 Automatisering af lånersamarbejdet Automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser er et løbende indsatsområde for Biblioteksstyrelsen - også i udviklingen af de nationale tjenester og fælles funktioner. I 2004 blev det muligt for bibliotekerne at få tjekket deres låneres låner-id i den lokale biblioteksbase for herefter at give de pågældende brugere adgang til at bestille materiale i bibliotek.dk. Denne funktionalitet har 61 biblioteker taget i brug, heraf kun tre forskningsbiblioteker. Siden fulgte beholdningsopslag - som bruges til trafiklys i DanBib med enkelt overblik over tilgængelighed - i de lokale bibliotekskataloger. I oktober 2006 kom en række Aleph-biblioteker med. Der er således nu 109 biblioteker, som giver denne service til andre biblioteker, heraf de tre forskningsbiblioteker: Aalborg Universitetsbibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek og Jydsk Pædagog-Seminarium, Biblioteket. Et tredje effektiviseringstiltag er automatisk opdatering af det lokale bibliotekssystem med bestillinger fra DanBib. Det er der nu 77 biblioteker, som anvender, heraf ét forskningsbibliotek. Biblioteksstyrelsen er meget positivt indstillet over for denne udvikling blandt folkebibliotekerne og arbejder på en tilsvarende udvikling på forskningsbiblioteksområdet. Biblioteksstyrelsen er derfor i dialog med Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek om udvikling af servicen understøttelse af beholdningsopslag. På Biblioteksstyrelsen hjemmeside opdateres der løbende oversigter over udviklingen. Udviklingsplaner, centrale notater og rapporter offentliggøres ligeledes her. WorldCat, Google og bibliotek.dk Biblioteksstyrelsen har kontakt med OCLC PICA om muligheden for at afspejle bibliotek.dk i Open- WorldCat og dermed også i Google. Indledningsvist er der blevet defineret tre overordnede målsætninger: Ved at levere poster til WorldCat kan Danmark bidrage til, at denne i højere grad bliver verdensdækkende Poster fra danske biblioteker kan via WorldCat blive synlige i Google Udvist interesse for en dansk bibliotekspost skal lede brugeren til bibliotek.dk. OCLC PICA har tilkendegivet, at de kan tilslutte sig disse målsætninger. Der udestår en proces med afklaring af en række spørgsmål, før en af disse kontakter kan blive udmøntet i en egentlig aftale. Dels skal forskellige spørgsmål om rettigheder, bibliotekernes status i forhold til OCLC produkter, tekniske spørgsmål, vedligeholdelse m.m. afklares. Samarbejdet med Google om bibliotek.dk-poster i Google Scholar er nu af Google også blevet brugt i forbindelse med lanceringen af Library Catalog Search i Google Book Search den 24. august Her er der medtaget flere poster end dem, som matcher poster i Google Scholar. DanBib Som så mange andre ting påvirker strukturreformen også abonnementsordningerne for DanBib. Der bliver flere og større kommuner, og en række amtslige institutioner bliver statslige. Det er mellem opdragsgiverne (KL, Københavns og Frederiksberg kommuner samt staten) og DBC aftalt, at den kommunale betalingsordning ikke justeres i 2007, selvom dette betyder et indtægtsfald for DBC p.g.a. større rabatter til kommuner med flere indbyggere. Den statslige betaling ændres ikke i 2007, men dækker flere biblioteker, da flere snart tidligere amtslige biblioteker indgår. For de statslige biblioteker stiger abonnementsprisen for DanBib i 2007 med 1,7 % i forhold til For Center for Undervisningsmidler er betalingsmodellen ikke afklaret. Modellen for 2007 er en overgangsordning. DanBib opdragsgiverne har sammen med DBC nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at finde en længerevarende ordning for bibliotekernes betaling for adgang til DanBib. Beretning

14 Musikkarenstid Biblioteksstyrelsen har fået til opgave at følge indførelsen af karenstid for udlån af musikbærende fastformsmedier samt at undersøge konsekvenserne for indkøbet og udlånet af musikbærende fastformsmedier på bibliotekerne. Efter et års funktion udsendte Biblioteksstyrelsen i maj 2006 en rapport om konsekvenserne. Karenstiden er indført med det formål at fremme salget af dansk musik. En opgørelse fra IFPI (Sammenslutningen af Pladeproducenter) viser, at selvom der samlet set er et fald i pladesalget i 2005, så er der dog en stigning på 3 % i salget af dansk musik. En stigning i salget af musikfiler synes at kunne kompensere for den samlede nedgang i pladesalget. IFPI s egen vurdering er, at det ikke kan bevises at karenstiden virker, men der er heller ikke noget, der tyder på, at det ikke virker. Undersøgelsen viser, at der er sket et beskedent fald i udlån af cd'er samt et større fald i anskaffelsen af især aktuelle hits inden for rock/pop. Det må dog understreges, at undersøgelsens resultater kan være påvirket af mange andre faktorer end karenstiden. 14 Beretning 2006

15 Statistik. På tværs af folke- og forskningsbiblioteker Overordnet viser dette års biblioteksstatistik paralleliteter i udviklingen mellem folke- og forskningsbibliotekerne; først og fremmest udtrykt ved udlånsmønstret i forhold til trykte versus elektroniske medier. Parallelt med et stadigt faldende udlån af bøger og trykte seriepublikationer stiger brugen af de elektroniske ressourcer fortsat mærkbart. Men der er også klare forskelle på tværs af de to sektorer. I tråd med de foregående år sker forskydningen i lånemønstret markant hurtigere blandt forskningsbibliotekerne end blandt folkebibliotekerne. Dette skyldes særligt væksten i licenser via DEFF. Der er med andre ord mere relevant materiale tilgængeligt for forskningsbibliotekerne. Hvor fokus på forskningsbiblioteksområdet således primært er rettet mod væksten i elektroniske ydelser og efterspørgsel, er folkebibliotekssektoren stadig centreret om såvel det fysiske materialeudbud som udlån. Bogen har altid været folkebibliotekernes kerneydelse, men såvel udbud som efterspørgsel er de seneste år faldet markant. I år viser statistikken, at bogudlånet (eksklusiv fornyelser) er faldet med 4,9 % alene i 2005, og med hele 12,3 % siden Dette års statistik dækker også over udviklingstræk, der peger på nye fokusområder; eksempelvis er musikudlånet faldet for første gang siden Det ser ud til, at de seneste års markante nedprioritering af indkøb af musik til børn i 2005 er kulmineret i et udlånsfald på hele 7,7 % i forhold til udlånet i Generelt ses en klar sammenhæng mellem tilvækst og udlån, ikke alene af musikoptagelser, men i forhold til samtlige materialeformer. Endnu et fælles udviklingstræk mellem folke- og forskningsbibliotekssektoren er den fortsatte vækst i interurbanudlånet. Blandt folkebibliotekerne er interurbanudlånet steget med 9,0 % fra 2004 til 2005, blandt forskningsbibliotekerne er stigningen 2,4 %. Samtidigt viser 2005-tallene, at forskningsbibliotekernes betjening af folkebibliotekerne er stadigt stigende. Hele 73,3 % af forskningsbibliotekernes samlede interurbanudlån gik i 2005 til folkebibliotekerne, mod 67 % i Interurbanudlånet er en parameter for det samarbejdende biblioteksvæsen, og målt ud fra det stigende interurbanudlån bliver samarbejdet dermed fortsat styrket. Væksten i interurbanudlånet illustrerer ganske tydeligt, at materialeadgangen på tværs af sektorerne er blevet mere enkel. Denne udvikling skal blandt andet ses i sammenhæng med de forbedrede søge- og bestillingsmuligheder i bibliotek.dk og den nationale kørselsordning, som er effektive værktøjer til et stadigt mere sømløst biblioteksvæsen. SBS udvidet Den sammenlignende Biblioteksstatistik (SBS) blev i foråret 2006 udvidet til også at omfatte nøgletal fra de større forskningsbiblioteker. Til forskel fra på folkebibliotekssektoren er der på forskningsbiblioteksområdet dog ikke en umiddelbar sammenligningsfaktor. Derfor har Biblioteksstyrelsen og FCstatistikgruppen i fællesskab besluttet, at de udvalgte nøgletal præsenteres som rå tal uden en sammenlignende parameter. Men udviklingen betyder, at de større forskningsbiblioteker nu også kan anvende det elektroniske selvbetjeningsværktøj og de fordele, det giver. Revidering af statistikken I forbindelse med gennemførelsen af strukturreformen i 2007 benyttede Biblioteksstyrelsen det naturlige brud i folke- og forskningsbiblioteksstatistikken til at gennemføre en høringsrunde med henblik på at justere indberetningskategorierne. Denne revision af statistikindberetningen medførte, at forældede kategorier er slettet, andre ændret og nye tilføjet. En ny vejledning for indberetningen for 2007 er nu tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside, således at bibliotekerne i god tid kan tage højde for ændringerne i de enkelte bibliotekssystemer Beretning

16 Netbibliotekerne Som følge af Biblioteksstyrelsens strategi Fra information til viden har Biblioteksstyrelsen i 2006 arbejdet med en ny styringsmodel for netbibliotekerne. Det overordnede formål med arbejdet er at opnå en optimal drift og gennemslagskraft for netbiblioteker og fagportaler. Første skridt i strategiarbejdet var, at Biblioteksstyrelsen lavede en aftale med konsulentfirmaet PLUSS Leadership. De blev bedt om at lave en analyse af de eksisterende netbiblioteker og fremkomme med anbefalinger til en fremtidig styringsmodel. Fokus i PLUSS Leaderships arbejde var, hvordan styringen af netbibliotekerne mest hensigtsmæssigt kunne foregå i fremtiden. PLUSS anbefalinger er, at der arbejdes med en styringsmodel som sætter rammerne for at få etableret og indarbejdet et fælles strategisk og mere langsigtet perspektiv for netbibliotekerne. En sådan styringsmodel skal også understøtte den viden og kapacitet, der findes både lokalt og centralt i sektoren samt at principperne vedrørende it-drift og udvikling, adresseres i en balance mellem nødvendighed og frivillighed. Med hensyn til finansieringen foreslår PLUSS, at man adskiller den statslige og kommunale finansiering. Der foreslås, at den statslige del finansierer styregruppen, en evt. fælles teknisk platform, en evt. driftafvikling, udvikling af fælles funktionalitet og løsninger samt markedsføring og evalueringer. Den kommunale del skal derimod sikre fundamentet for styring og produktion ved at finansiere den daglige og redaktionelle ledelse, indholdsproduktionen, tilpasning af funktionaliteten og den lokale udvikling. Anbefalinger til fremtidig styringsmodel PLUSS rapport med anbefalinger til en fremtidig styringsmodel var færdig før sommerferien og blev herefter sendt til høring sommeren over. Høringssvarene var generelt positive over for anbefalinger og at Biblioteksstyrelsen har igangsat arbejdet. På baggrund af høringssvarene og PLUSS anbefalinger udarbejder Biblioteksstyrelsen et oplæg til den endelige styringsmodel. Dette oplæg bliver i efteråret 2006 drøftet med de væsentligste interessenter. Det er hensigten at Biblioteksstyrelsen inden årets udgang kan melde en endelig beslutning ud. Det betyder at arbejdet primo 2007 vil bestå i at få sammensat styregruppe og få afholdt det første styregruppemøde. Herefter vil nogle af styregruppens første opgaver blive at tage stilling til de mere substantielle anbefalinger som fremgår af PLUSS Leaderships rapport og Biblioteksstyrelsens strategi og dermed at få lagt en strategi for fremtiden arbejde med netbibliotekerne. Pr. 1. januar 2008 vil styringsmodellen efter planen være fuldt implementeret. 16 Beretning 2006

17 Børnekulturens Netværk Handlingsplan Børnekulturens Netværk har allerede taget store skridt i forhold til Handlingsplan Handlingsplanens titel Børnekultur i hele landet er et klart signal om, at netværket arbejder videre med sin vision om en fremtid, hvor alle børn skal møde kunsten og kulturen, alle kulturinstitutioner skal bidrage og alle kunstarter inddrages. Med denne handlingsplan har netværket indledt sit arbejde med tre nye temaer: Kultur i dagtilbuddet Kultur i skolen Kultur i familien. Da netværket i slutningen af 2005 blev udvidet med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Undervisningsministeriet, opstod der mange nye og forbedrede muligheder for at bidrage til inspiration i kommunerne i hele landet, især inden for de nævnte temaer. De øvrige og oprindelige parter er: Biblioteksstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen. Kommunalreform som platform Kommunalreformen betyder, at det kommunale landskab bliver ændret fra 1. januar Derfor er kommunerne midt i den store udfordring med at ændre og tilpasse sine politikker og rutiner til den nye struktur. Både de kommuner, der skal sammenlægges, og de kommuner, der skal fortsætte i sin nuværende størrelse, har deres strategier og værdier under lup. Det er efter netværkets vurdering det optimale tidspunkt at synliggøre og kvalificere børnekulturen. En måde at gøre det på er ved at udvide og styrke samarbejdet mellem Staten og kommunerne. Samarbejde mellem Børne- og Kulturchefforeningen og Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen har derfor sat sig sammen for at forsyne kommunerne med inspiration og bane vejen for rådgivning og vejledning i forhold til at skabe de bedst mulige vilkår for børnekulturen i de nye kommuner. Første skridt på vejen var en landsdækkende konference i maj 2006, hvor kommunernes politikere og forvaltningschefer for kultur-, børne- og fritidsområdet var inviteret til en hel dags inspiration og idéer til, hvordan børnekulturen kan udfolde sig lokalt. Her deltog ca. 200 politikere og chefer, som hørte om børnekulturens muligheder i de nye kommuner. Efter konferencen udsendte Børnekulturens Netværk en publikation Børnekultur i kommunen, som indeholder udvalgte uddrag fra inspirationskonferencen, forskerartikler skrevet af nogle af landets fremmeste forskere på området, samt artikler og best practice eksempler på børnekultur fra forskellige kommuner. Publikationen lagde samtidig op til det tredje skridt i planen, som er fem dialogseminarer, der bliver afviklet fra september til december Seminarerne bliver holdt på kulturinstitutioner fem forskellige steder i landet, og der deltager ca. 500 børnekulturnøglepersoner fra kommuner i hele landet. Dialogseminarerne bygger på dialog på tværs af kommuner og faggrupper, og drøftelserne bliver på alle seminarerne afsluttet med en række råd til kommunen, børnekulturkoordinatoren og til Børnekulturens Netværk. Netværket er gået i gang med en sammenskrivning af de mange råd og ideer, som sammen med de dugfriske tilbagemeldinger om kommunernes muligheder og behov vil skabe inspiration til et videre arbejde med modelforsøg i kommunerne som udgangspunkt og handlingsplanens temaer som ramme. Beretning

18 Videndeling om formidling til små børn Børnekulturens Netværk har tidligere arbejdet med indsatsområdet Formidling til små børn, afgrænset til at handle om fortællingen til de små børn. I den forbindelse har der været iværksat en forsøgsordning med Vejle og Vestsjællands amter, hvor netop fortællingen til de 3-6-årige var i fokus. Forsøgsordningen er blevet evalueret, og en forskningsrapport Fortælling mellem børnekultur og børns kultur er blevet udarbejdet af Gitte Balling fra Center for Kulturpolitiske studier. Der har desuden været afholdt to forskerseminarer om dette tema. Endelig har Netværket udgivet publikationen Slip fortællingen løs, som er en antologi om fortællingen som formidlingsform i kunst og kulturformidling til de 3-6-årige. Antologien er en samling af artikler, som dels forholder sig til fortælling generelt og dels forholder sig til fortællingen inden for hver af kunstarterne. Antologien, forskerrapporten samt erfaringerne fra forsøgsordning og forskerseminar blev formidlet på en erfaringskonference i slutningen af november 2006, hvor 90 interesserede forskere og nøglepersoner på børnekulturområdet deltog. Videreuddannelse af børnekulturformidlere Børnekulturens Netværk har i sin tidligere handlingsplan arbejdet med indsatsområdet Kvalificering af formidlere. På baggrund af fire seminarer om formidling i 2005 arrangerede netværket et dialogmøde med Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner i marts 2006 for at afklare, hvordan man kan imødekomme det store behov for efteruddannelse, som mange af de 450 deltagere på seminarerne gav udtryk for. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner og Undervisningsministeriet undersøger derfor muligheden for at etablere en formidleruddannelse for børnekulturarbejdere i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner. På netværkets anmodning har et eksternt konsulentfirma, PLUSS Leadership, udført en kortlægning og analyse af udbud og efterspørgsel på området. Rapporten fra PLUSS afdækker og differentierer behovet for en videreuddannelse i formidling som oplæg til forankring og udmøntning af en modulopbygget og brugerfinansieret diplomuddannelse som pilotforsøg i Mødet med den professionelle kunstner Børnekulturens Netværk har i sin tidligere handlingsplan arbejdet med indsatsområdet Mødet med den professionelle kunstner. Som resultat heraf har Børnekulturens Netværk i efteråret udgivet tre nye håndbøger Kunst i børns dagligdag, rettet mod skoler, SFOer, dagtilbud og fritid. Det er detaljerede guider om Statens tilbud, som skal inspirere til at bygge bro mellem kunstens og institutionernes verden. Netværket har også besluttet at gøre en særlig indsats inden for områderne arkitektur og design samt cirkus og gøgl, der er nogle af de mere forsømte kunstarter inden for børnekulturområdet. I foråret inviterede netværket derfor relevante samarbejdspartnere inden for arkitektur og design til en diskussion til fremme af området. Efter afholdelse af endnu et møde med flere relevante samarbejdspartnere tages det initiativ, der udbreder og understøtter området bedst muligt. Samme procedure anvendes inden for området cirkus og gøgl. Børnekulturstatistik Børnekulturens Netværk og Amternes og kommunernes forskningsinstitut (akf) har udarbejdet en publikation Tal om børnekultur. Det er den første statistik nogensinde i Danmark over udbuddet af 18 Beretning 2006

19 børnekultur samt børn og unges deltagelse i kulturaktiviteter. Publikationen er en dokumentation af den appetit på oplevelser og egen skaben inden for kultur- og fritidslivet, som præger børn overalt i landet. Med afsæt i Kulturministeriets og akf s Kulturvaneundersøgelse fra 2004 giver den et samlet overblik over den aktuelle børnekulturstatistik inden for tv og radio, musik, film, computerspil og internet, bøger, aviser og blade, biblioteker, museer og billedkunst, teater og dans, forskellige forlystelser, sport og motion og andre fritidsaktiviteter. Børnekultur på nettet Netværket har udarbejdet en prototype på en netportal for børn om kulturtilbud og kulturoplevelser på nettet. Her har netværket arbejdet med at udvikle internettets muligheder i børnehøjde i form af en interaktiv søgefunktion. Projektet har fået arbejdstitlen Den Fortællende Søgemaskine. Netværket er i færd med at undersøge mulighederne for at realisere søgemaskinen gennem en ekstern samarbejdspartner. Børnekulturportalen Børnekulturens Netværk har arbejdet med stadig udvikling og fornyelse af Børnekulturportalen, som er blevet forsynet med aktuelle temaer og en nyhedsfunktion med et elektronisk nyhedsbrev, som løbende bringer nyheder om børnekultur på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. International Børnekulturudveksling Netværket er ved at lægge sidste hånd på en kortlægning af internationale børnekulturudvekslingsaktiviteter, samarbejder og netværk gennem de sidste 10 år. Formålet er at finde frem til en hensigtsmæssig arbejdsform for at sikre, at børnekulturen også huskes i internationalt regi og herigennem sikre videndeling og koordinering på området. Rapporten ventes færdig i januar Netværket har endvidere bidraget til en international børnekulturkonference som Fælles Forum for Børnekultur inviterede til i foråret Huskunstnerordningen Netværkets sekretariat har for tredje år i træk haft en aftale med Kunststyrelsen om at varetage administration af Kunstrådets Huskunstnerordning med tilskud til ansættelse af kunstnere i skoler og kommuner. Fra årsskiftet opretter Kunststyrelsen en stilling til at administrere Kunstrådets børneinitiativer, herunder Huskunstnerordningen. Dermed ophører netværkets aftale med Kunststyrelsen. Kunstrådet gav tilsagn til 123 ansøgninger for i alt 6 mio. kr. ved to ansøgningsrunder i Ordningen har været under fortsat udvikling. Således har rådet bl.a. besluttet, at kunstnere også har mulighed for at ansøge. Inden årets udgang lanceres en Huskunstnerdatabase med de mere end 300 kunstnere, der har deltaget i tidligere Huskunstnerprojekter. Beretning

20 Integration og Biblioteker Den 9. november 2006 markerede en skelsættende begivenhed i forhold til bibliotekernes integrationsindsats. Den dag annoncerede kulturminister Brian Mikkelsen og integrationsminister Rikke Hvilshøj på et velbesøgt pressemøde en samarbejdsaftale, der skal styrke bibliotekernes arbejde med integration. Aftalen har tre fokusområder: Bibliotekerne som læringscentre Bibliotekerne som demokratiske væksthuse Bibliotekerne som kulturmødesteder. Aftalen bygger på de sidste fire års indsats i biblioteksvæsenet for at udvikle integrationstiltag over for etniske minoriteter. Det har medført en modning af interessen for denne type aktiviteter i bibliotekerne, konkret modeludvikling og etablering af eksterne partnerskaber med organisationer, frivillige og de lokale forvaltninger. Samtidig er der sket en bred national formidling af de opnåede erfaringer. Støtte til lektiehjælpsordninger Det første resultat af den nye samarbejdsaftale er muligheden for, at alle biblioteker nu kan søge Biblioteksstyrelsen om tilskud til at oprette og videreudvikle lektiecaféer for to-sprogede og andre interesserede børn. Integrationsministeriet har givet et tilsagn om 2 mio. kr. for foreløbig ét år. Ministeriet ser positivt på at give et tilsvarende beløb for yderligere to år, såfremt der kan dokumenteres gode resultater i det første år. Målet er at nå op på 100 lektiecaféer i bibliotekerne. Der kan søges om henholdsvis kr. som basisbevilling og kr. til videreudvikling af lektiehjælpsaktiviteterne med uformelle læringsaktiviteter. De primære formål med Lektiehjælpspuljen er at: Styrke dansk sprog hos flere to-sprogede børn, så de får forudsætninger for at klare sig bedre fagligt og socialt Medvirke til at flere etniske unge opnår tilfredsstillende skolekundskaber og fuldfører en (ungdoms)uddannelse. Fornyet indsats kommunalpolitikerne skal på banen Ved lanceringen af samarbejdsaftalen lagde Rikke Hvilshøj i sin tale blandt andet vægt på, at hensigten med samarbejdsaftalen er at få fat i flere kommunalpolitikere, så de kan være med til at drive udviklingen i den rigtige retning. Til det formål har Kulturministeriet og Integrationsministeriet lavet et idékatalog til landets kommunalbestyrelser. Det beskriver bibliotekernes rolle på integrationsområdet og fremhæver en række gode eksempler på aktiviteter. Skulderklap til bibliotekerne Kulturminister Brian Mikkelsen gav i sin tale udtryk for, at han opfatter samarbejdsaftalen som et skulderklap til bibliotekerne. Den viser, at både Kulturministeriet og Integrationsministeriet anerkender og ser fremtidige muligheder i den indsats, som bibliotekerne de sidste fire år har ydet i forhold til flygtninge og indvandrere. Brian Mikkelsen sluttede af med at slå fast, at han ser bibliotekernes initiativer som udtryk for et stort engagement hos de ansatte. Det glæder ham, for det er vigtigt. Skridt på vejen mod samarbejdsaftalen En afgørende milepæl på vej mod etableringen af samarbejdsaftalen var vinterens konference den 23. januar 2006 Det globale i det lokale integration og biblioteker. Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket gennemførte i fællesskab konferencen ud fra et ønske om at synliggøre det store potentiale, der ligger i at inddrage bibliotekerne i de kommunale og nationale strategier for integrationsindsatsen og at bidrage til en konsolidering af integrationsindsatsen i bibliotekerne. I alt deltog 162 biblioteksledere og projektmedarbejdere, samarbejdspartnere, politikere og forvaltningschefer i kommunerne. Læs mere om samarbejdsaftale, lektiehjælpspulje og idékataloget på 20 Beretning 2006

21 Fremtidens biblioteksbetjening af børn Fremtidens biblioteksbetjening af børn har for alvor fået vind i sejlene i løbet af Med udgangen af oktober måned er et vigtigt resultat kommet i hus. Kulturministeren har nedsat et udvalg, der skal vurdere fremtidens bibliotekstilbud til børn. Målet er at udvikle strategier og metoder, der sikrer, at biblioteket fortsat kan spille en betydningsfuld rolle i børns liv. Udvalget skal blandt andet forholde sig til, hvordan biblioteket kan understøtte børns sproglige udvikling, lyst til at læse og lære og deres behov for oplevelser og kultur. Udvalget består af 12 personer og er bredt sammensat af personer fra biblioteks- medie- og kulturområdet. Arbejdet i udvalget er påbegyndt i efteråret 2006, og i 2007 afleveres en rapport med anbefalinger til konkrete handlinger og forslag til, hvordan børnebibliotekerne og bibliotekstilbuddet kan gøres mere attraktive for børn. Biblioteksstyrelsen er sekretariat for udvalget og direktør Jens Thorhauge er formand. For at sikre en bred dialog vil udvalget i løbet af 2007 afholde workshops i tre forskellige lande og udgive en publikation. Udvalgets arbejde understøttes konkret af, at fremtidens biblioteksbetjening af børn er et særligt indsatsområde for Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker Biblioteksstyrelsen har bidraget med indlæg om fremtidens biblioteksbetjening og udvalgets arbejde på møder og temadage rundt i landet. Udvalgets medlemmer Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen, formand for udvalget Professor, dr.phil, Kirsten Drotner, Syddansk Universitet Lektor Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet Lektor Helene Høyrup, Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Fagkonsulent Lissy Nørgaard, Undervisningsministeriet Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, Kommunernes Landsforening Publikumschef Kirsten Boelt, Danmarks Biblioteksforening Ledende børnebibliotekar Jim Højberg, Danmarks Biblioteksforening Bibliotekschef Inger Skamriis, Bibliotekslederforeningen Bibliotekschef Michel Steen-Hansen, Bibliotekslederforeningen Projektleder Lotte Duwe Nielsen, Bibliotekarforbundet Udviklingschef Karin Gaardsted, Kommunernes Skolebiblioteksforening Ledende skolebibliotekar Carl Christian Rasmussen, Danmarks Skolebibliotekarer. Beretning