Zahra (Z): Vi sidder med Informant D, og kan du begynde med at fortælle noget om dig selv, og din baggrund generelt?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Zahra (Z): Vi sidder med Informant D, og kan du begynde med at fortælle noget om dig selv, og din baggrund generelt?"

Transkript

1 9.3 Bilag 3: Transkription af interview d kl. Ca kodning i margin Interviewer: Zahra (tidligere medlem af projektgruppen) Supplerende spørgsmål: Mathias Adspurgte: Informant D Zahra (Z): Vi sidder med Informant D, og kan du begynde med at fortælle noget om dig selv, og din baggrund generelt? Informant D: Generelt om mig selv og min baggrund? Z: Ja hvis du har lyst Informant D: Ja jo men altså, hvilken retning er vi henne af? Z: Altså sådan noget med, hvor mange år du er, hvad laver du, og? Informant D: Okay, ja ja. Sådan noget basic? Jamen.. Jeg er 24 år, Jeg.. Det der med hvad jeg laver for tiden, den er lidt svær. Jeg øh, (griner) studerede sidste år..antropologi, men kun et år, efter jeg fandt ud af, at det var sgu ikke lige det. Så har jeg ligesom det her år hvor jeg ikke rigtig laver noget sådan seriøst, så at sige. For ligesom at fange, ja, indhente mit liv igen, få styr på tingene igen. Lige i øjeblikket er jeg oven i købet blevet guide på Kanalrundfarten, så jeg får lidt penge oven i. Z: Så ved du simpelthen alt om den lille havfrue? Informant D: Simpelthen, og det kan siges i tre sætninger, så er der ikke mere..(griner) Og ellers min baggrund, altså hva... M: Hvor kommer du fra? Informant D: Nå ja! Jeg er født og opvokset i København, altså ihvertfald... måske hvis i spørger halvdelen af mine venner, så er ikke fra København i det at jeg er fra Østerbro, men jeg er født og Page 1 of 20

2 opvokset på Østerbro og har boet der langt det meste af mit liv. Og så, jah.. Jeg har gået i skole lidt rundt omkring, faldt aldrig rigtig til nogen steder, så jeg har været lidt rundt omkring, også på efterskole og sådan noget. Ja, senere hen så har jeg været sådan... nej, i folkeskolen der endte jeg ude i Valby, på Skt.Annæ, og senere på efterskole, men så da jeg skulle tilbage til gymnasiet var jeg så tilbage på Østerbro, ved Ingrid Jespersen Gymnasium, og siden gymnasiet så har jeg lavet alt muligt gøgl, taget lidt til Bolivia og lavet noget frivilligt arbejde, noget teater og noget gøgl, med unge mennesker. Og jeg har været noget på højskole og arbejdet på Operation Dagsværk sekrætariat og været lidt rundt omkring, især alle steder hvor der var projekter med teater og musik og den slags ting. Jeg spiller musik, og teater men mest musik..måske er teater mere sådan når jeg får en chance en gang imellem, og så forsøger jeg også at skrive. Det har jeg brug for, simpelthen. Så det er lidt det, hvis man skal opsummere det. Tror jeg. (griner) Men i spørger bare ind, hvis altså.. Kommentar [MS1]: Identitet HVEM ER SKRALDEREN Z: Hvad var dit incitament til at begynde og skralde? Hvornår begyndte du? Informant D: Det er et godt spørgsmål, i virkeligheden. Og som jeg ikke er sikker på, at jeg kan svare helt på. Men man kan sige, altså det kom på en eller anden måde ret naturligt, fordi at.. oveni skal det siges, at jeg også, efter jeg kom hjem fra Bolivia? Nej, efter jeg var færdig på Dagsværks sekrætariat tror jeg faktisk det var, der blev jeg involveret i, øh, en masse græsrodsaktivisme, eller lige så stille, og øhh er ligesom blevet.. blev involveret i det venstreorienterede undergrundsmiljø. Eller sådan venstre, radikale miljø ville nogen kalde det ik, eller hva man nu, eller udenomsparlamentarisk venstrefløjsmiljø. Og der ehm, altså der er jeg kommet, eller det, det har jeg været en hel øh, hel del øh en del af. Lavet en hel masse aktivisme, været tilknyttet bolsjefabrikken og flydende by, hvis nogen af jer kender de initiativer? Kommentar [MS2]: INCITAMENT hørte om det gennem hans engagement i venstreorienterede grupper/grædsrodsbevægelse M: Ja. Z: nej, jeg kender dem ik. Informant D: Nej, det er nogle, jamen det er nogle aktivistiske initiativer. Bolsjefabrikken er en.. kulturhus i nordvest. Flydende by er et projekt ude i Sydhavnen, der forsøger at bygge en flydende by, basicly(griner). Men som sådan, som et alternativ prøver at give et eksempel på det, et samfund, man også kunne, en måde man også kan leve på. Og jeg har lavet en hel masse under Page 2 of 20

3 klimatopmødet også aktivisme og sådan noget. Så jeg har altså ligesom været i det her miljø, hvor det er helt normalt at man skralder, og så tror jeg bare ligesom den er kommet den vej, at øh de mennesker jeg hang ud med, de øh, det er så der jeg er blevet introduceret til det på en eller anden måde, altså været med ude nogle gange og skralde hos en bager i starten, og så, fordi vi lige skulle have noget wienerbrød til et møde. Og så senere hen har jeg selv taget den op.. Altså i første omgang har det mest været så noget.. også præcis, skralde noget kage til møder eller sådan, vi skal bruge nogle morgenbrød til et eller andet, og så noget. Senere har det måske mere været sådan..i virkeligheden mere for andre, samme med andre for hyggens skyld, fordi man kan sige..meget af tiden boede jeg så hjemme, hos mine forældre hvor der ikke rigtig var behov for det. Senere da jeg flyttede ud, så har jeg så boet hos nogle venner, henholdsvis også i... Men også ude ved Flydende By, sammen med dem og sådan. Og der har heller ikke været.. Altså der var generelt..der skraldede man sådan, alting, ude i flydende by. Og så har det ligesom været det ikke, så det er altså ikke noget jeg har..eller noget jeg har taget op selv sådan, som en del af min madplanlægning før her senere, altså de seneste år, hvor jeg så er begyndt at skralde simpelthen, fordi.. altså for at få det hele til at hænge lidt bedre sammen, selvfølgelig til dels, altså der ligger hele tiden et underliggende, hvad hedder det, sådan ideologisk tankegang bag det, ikke. Men nu giver det mere mening også ud fra sådan at, så er det fedt at man ikke skal gå ud og betale en hel masse, og alt muligt. Man kan få madbudgettet til at hænge sammen og ja, den slags. Ikke så meget for hyggens skyld, bare.. Ej, eller sådan..det gør jeg stadig, men.. Kommentar [MS3]: Igennem politiske grupper for sjov grunde i starten, men også politiske grunde i den Flydende by Kommentar [MS4]: Har selv gjort det til en del af hans madplanlægning BLEVET ØKONOMISK for at få det til at hænge sammen. Z: Men nu er det nogle andre grunde? Informant D: Men nu er det også fordi det er meget fedt at have en hel masse mad, ikke.. Kommentar [MS5]: ØKONOMISK M: Hvor meget kan du spare på det? Informant D: Jamen altså, det kommer an på.. det kommer an på hvor ihærdig man er, ikke, men jeg kan spare hele mit madbudget, stort set. Der er selvfølgelig nogle ting der er meget svære at skralde, end andre, ikke. Og især tørvarer, især også sæbe og tandpasta og alt muligt andet..men selv det kan vi jo godt skralde, hvis man.. Altså, sidste gang da vi var ude, der skraldede vi jo for eksempel tandpasta, ikke. Det er bare, der går længere tid imellem, så hvis man skal have alle de der special ting, kun ved at skralde, så skal man være ude og skralde ret meget. Så skal man gøre det ret meget. Men det gør de jo nogen steder, for eksempel i forbindelse med Flydende By, og Page 3 of 20

4 sådan nogle andre, mere aktivistiske orienterede kollektiver jeg kender. Der skralder de jo simpelthen alt og betaler heller intet for mad. Og det har jeg så også, jeg har også haft et madbudget der lå på ingenting om måneden, eller, så handlede jeg ind hver tredje måned. Og så skraldede jeg resten. I kortere perioder. Kommentar [MS6]: Muligt at skralde alt, hvis man tager sig tiden til det TIDSKRÆVENDE OG I STEDET FOR AT ARBEJDE MÅSKE M: Så i handlede helt basic ting ind og så ellers kunne i skralde for resten? Informant D: Præcis, og så gik jeg så ud, der var grænser for hvor mange gange jeg skraldede og jeg kunne overskue og skralde, og så noget. Mest fordi jeg har haft travlt, ikke. Men så gik jeg ud og handlede nogle tørvarer en gang imellem. Altså ris og linser og hvad man ellers køber, ikk. Så ellers skraldede jeg alt friskt, hvad der skulle bruges. Kommentar [MS7]: Personligt skralder han mest bare basicvarer M: Jeg tror godt vi kan springe et par spørgsmål over her, fordi vi kom meget godt rundt om det.. M: Hvad er sådan din oplevelse generelt med at skralde? Informant D: Hvad tænker du på sådan her? M: Altså har du nogle dårlige oplevelser eller nogle specielt gode oplevelser du vil dele? Informant D: Altså hovedsagligt har jeg gode oplevelser, men det er jo også fordi jeg hører til den gruppe der synes det er også bare skægt, ikke. Det er jo ikke.. Altså det er funderet i en eller anden ideologisk overvejelse, så gør det det...så måske moti.. bliver man måske mere motiveret til at man også kan spare en masse penge, men altså så er det også bare noget med at det er så hyggeligt at være ude og skralde, ikke. Det er også lige det. Altså som sagt er det jo også en del af et miljø ofte, eller, mange steder, mere som det der aktivistiske miljø, men også bare ligemeget hvem man skralder med, så er det jo hyggeligt..en anden måde at være sammen, og være ude og lave noget, der er sådan lidt spænding, sådan lidt en følelse af at nu gør vi noget som er lidt rock and roll, måske ikke helt rigtigt, selvom det jo er fuldkommen lovligt..for det meste i hvertfald, så... Øhm hvad var spørgsmålet? (Griner) Kommentar [MS8]: IDEOLOGISK Kommentar [MS9]: ØKONOMISK Kommentar [MS10]: SOCIALT Z: (Griner) Din oplevelse? Page 4 of 20

5 Informant D: Min oplevelse! Men altså, nej, men jeg tror i ved hvad jeg mener, jeg har helt sikkert haft rigtig mange gode oplevelser med at skralde.. Vi har sådan en.. Jeg og nogle venner fra..oprindeligt var det nogle venner fra studiet, da jeg gik på antropologi, og er langsomt altså blevet udvidet med alle mulige folk, ikke, men vi har en lille gruppe, som har den her såkaldte Adventure madklub, og der mødes vi simpelthen bare en gang imellem, i perioder ikke så ofte, for eksempel nu, men det er meningen sådan fast, kontinuerligt, og så tager vi ud og skralder, bare for at lave et stort overdådigt måltid, og hygger sammen, ikke. Og det er altså udelukkende hyggens skyld, og det er mega hyggeligt at cykle ud, så tager vi ud i hold, deler os op og tager ud i hold. Så er hele ånden i det, at det hele det skal sgu være adventure og spænding, det skal være kravle over og under og gøre noget vildt, altså. Så det er helt sikkert gode oplevelser jeg har haft. Måske én oplevelse som jeg decideret synes var dårlig med at skralde, og det handler om at jeg var ude for sent eller hvad skal man sige, for tidligt, om man vil ikke. Men altså..fordi jeg skralder helst om natten. Man kan sige, der er ikke noget ulovligt i at skralde, så længe man ikke hopper over hegn eller, tiltvinger sig adgang, ikke, men jeg tror jeg har den der med, at dels så gider jeg egentlig ikke folk der er helt vildt sure, fordi folk har meget stærke holdninger, også imod skraldning, ikke. Og det er ikke altid jeg rigtig kan overskue at tage den konflikt, hvis..altså der er også nogle gange at de er fine, og som man sagtens kan snakke med, og siger enten nej det må du ikke, og jeg kan godt se det, men bum ikke.. eller siger okay det er fint, hvis man lige har snakket med dem. Men der er også mange som er sådan, Hvad fanden har du gang i, ikke, og ser det som nærmest tyveri ikke, så jeg skralder mest om natten. Også fordi, man kan hurtigt komme ud for, at containeren bliver låst af, eller andet hvis folk føles sig generede af det, og så.. Men så denne her ene gang, der var jeg så så sent ude, at de første var mødt på arbejde, og der var jeg så ude for ham her som netop så det som sådan.. Det var sådan en lille knægt på 16 år eller så noget, og han havde lige fået sit arbejde her i netto, og så, så kom han ud her i baggården og var sådan helt oppe og køre, han var sådan, altså det var virkelig sådan en Uh jeg har fanget en indbrudstyv -agtig, eller sådan føltes det fra min side ikke, og han var sådan helt, hvad fanden havde jeg gang i og.. altså.. bums og, hvad, troede jeg bare jeg kunne komme og stjæle alle deres ting og jeg skulle da bare satme smide det der tilbage, og så skride min vej, ikke. Og var bare sådan, truede endda med at han smadrede mig, og han ringede til politiet og alt muligt andet, ikke. Kommentar [MS11]: RENT SOCIALT i adventure madklubben sjov og ballede, han ved ikke helt hvad deres ideologiske holdning til det er Kommentar [MS12]: Dårlige oplevelse Kommentar [MS13]: HVEM ER SKRALDEREN Page 5 of 20

6 Z & M: Nå hold da op! Informant D:...Og det var altså sådan, så må man bare prøve at tage den lidt med ro og bare sådan sige jaja, stille og roligt, fint nok jeg går igen, det skal ikke være det. Fordi altså der er ingen grund til at tage sådan en konflikt M: Nej hvis det kan undgås Kommentar [MS14]: Accepterer butikkerne hvem er skralderen: vil ikke genere nogen eller er ude på ballade Informant D: Ja lige præcis Z: Er der nogle i dine omgivelser, som er sådan... lidt negative eller sådan lidt... det synes de ikke er så fedt, at du gør? Informant D: Jo, ehhh det er et godt spørgsmål. Jeg tror øh... jeg tror at de fleste af dem jeg kender, kender mig altså Z: Ja, præcis Informant D: Og sådan, det har de liggesom accepterret. Jeg kender RIGTIG mange mennesker som ALDRIG selv kunne finde på det, og sikkert også synes at det er ulækkert eller sådan, men det selvfølgelig også lige det måske dem man snakker mest med det om eller sådan, jeg tror godt at de ved at jeg skralder, det er jo slet ikke det, men.. men det er jo ikke dem man sidder og snakker om alt det man har fundet og bla bla. (tager en tår avnd) Og jeg tror ikke jeg kender nogle som decideret synes at det sådan.. forket, det ved jeg... det ved jeg jo heller ikke vel... det kan godt... men det tror jeg umiddelbart ikke.der er måske nogle som synes at det er ulækkert som synes det sådan lidt hvorfor og sådan det kunne de aldrig selv finde på, men altså ja ja fint nok, det er i orden og måske kan de fleste også godt se det er da fedt at sparre nogle penge og sådan noget, selvom at der sikkert mange som ikke får fat i det sådan mere ideologiske i det eller politiske. M: Tager du nogensinde ud alene også eller er det tit mest sammen med andre? Kommentar [MS15]: Hvad han tror andre synes om skralderen ser mest på det som en måde at spare penge og ikke så meget den politiske Informant D: Altså øhmm... Det er mest sammen med andre.. Mest af den grund, at det er hyggeligst ikke? Page 6 of 20

7 M: Ja Informant D: og at en del af det også er.. altså som jeg har sagt et par gange, simpelthen bare er det sociale i det. Det er også en aktivitet man kan tage ud og lave, men især det sidste sted jeg boede... øh, det var, der tog jeg ud en gang i mellem alene, fordi der var nogle stykker som havde skraldet en gang i mellem, men der var ikke sådan rigitig kultur for det, og så var der bare altså jeg ville gerne have og det var det simpelthen også.. jeg havde stort set ingen nogle penge til at få det hele til at løbe rundt, og så tog man ud alene, jeg har ikke nogget i mod at tage ud alene... overhovedet, det er bare svært at få taget sig sammen til og ikke lige så hyggeligt. Men hvis der ikke er andre med, så gør jeg det alene Kommentar [MS16]: Skralder helst sammen med andre, på grund af det sociale og motivitationen. HVEM ER SKRALDEREN OG HVORFOR SKRALDER DE M: Er det bare sådan impulsivt eller forbereder du dig når du tager ud? Informant D: Det er igen må man svare, det er også meget forskelligt. Hvis jeg selv tager ud, forbereder jeg mig som regel. Og det er så igen at det er sgu lidt uoverskueligt, men det er måske også for meget sagt. Det kan sagtens være man kommer hjem med nogle venner et eller sted fra og klokken er mange og så tænker man lidt hey lad os skralde når vi alligevel er herude og vi er på vej hjem og det sker også at jeg nogel gange har gjoert det alene og bare tænkt hey, så det er især hvis det er et eller nemt som en bager, hvor man ved, at der er noget og bare lige smutter forbi vejen. Men ellers, så tror jeg har nemmest ved at tage mig sammen, hvis man ved det på forhånd eller har bestemt sig lidt på forhånd... Kommentar [MS17]: HVEM ER SKRALDEREN. Det kræver forberedelse M: sat sig op på det på en måde? Informant D: Ja, præcis. Og så plejer jeg jo også at tage hvis jeg ved hjemmefra, at tage regntøj med, muligvis på finde nogle, hvad hedder de, hvad heder sådan noget... rengøringhandsker Z: Gummihandsker! Informant D: gummihandsker, lige præcis. Og lys især Page 7 of 20

8 Z: Ja, det er noget nyttigt. Informant D: Ej, det er satme nyttigt, ellers så aner man ikke. Man kan jo bruge hovedcykellygte, det har man jo ofte med, men skal have et eller andet lys. Det er meget cool lige at kunne forberede sig. Kommentar [MS18]: Kræver også lige noget tid at forberede sig Z: Er det også sådan, at man kigger på hvad man mangler og går ud og henter det? Informant D: Det tror jeg eller det gør jeg ikke så meget egentlig. Det tror mere er, hvis man altså hvis man er mere seriøs omkring det. For eksmepel hvis man skralder alt sit mad, så øhh... så er der. Dem jeg kender der, de behøver stadig de der såkaldte indkøbslister. De fører stadigvæk lister over hvad de mangler og så går de simplethen ud for at skralde de ting øhm... Men der skal man jo altså være klar på at der at man finder det nok ikke første gang og eller ikke anden gang, så man skal være klar på at blive ved, øh for det meste, når jeg tager jeg ud og skralder, så tager jeg ud og det kan godt være at man slet ikke finder noget første gang i det hele taget ved første container, så tager man videre, men jeg har generelt sådan at når først jeg har fundet en bunke mad eller grøntsager og sådan lidt forskelligt, så er det fint og så har jeg noget at spise og så tager jeg hjem igen. Jeg tager ikke videre bare for at lede efter tandpasta eller ris eller sådan. M: det tvinger en til noget kreativitet en gang i mellem, gør det ikke? Informant D: Jo jo M: Og lige at komme hjem med rød peber? Informant D: Jo jo, helt sikkert. Det er sjovt fordi det har sådan en... sådan en lidt back to (basic) agtig fornemmelse over det. Det er jo også i hele det er her miljø eller sådan, fordi skraldning det skal jo ikke være en hemmlighed at skraldning har i hvert fald været meget knyttet til det her venstrefløjsmiljø. Altså nu er det ved at blive mere sådan folkeeje nærmest eller hvad man skal sige. Men anyway hele det her miljø og de her mennesker der skralder, der er jo også den ide om at om at det er fedt.. eller der synes man jo i det hele tageet sådan noget med årstidsbestemte Kommentar [MS19]: Mere alment kendskab til skraldning, hvor det førhen var knyttet til det venstreorienterede. Page 8 of 20

9 grøntsager giver mening, altså det giver ikke så meget mening med de der supermarkeder og det er fedt at ligesom bruge det man har og der fører hele den her skraldeting tilbage til sådan en verden hvor man har det man har, om det så fordi det vokser ud på marken eller om det fordi man har fundet det i en skraldespand. Ej jeg har bare tænkt over det, det er lidt sjovt måde at man næsten går tilbage... Kommentar [MS20]: Back to basic noget er det fede ved at skralde HVORFOR DE GØR DET Z: Sådan lidt urmenneske noget? Informant D: Ja arghh, urmenneske er måske lige vild nok, men det giver sådan.. men må tænke på en anden måde fordi en del af hele forbrugersamfundet, en del af hele problemet ved vores samfund i dag er at man tænker meget den der jeg kan få lige præcis hvad jeg vi have, lige præcis når jeg vil have det og det kan vi jo stort set i dagens Danmark og det er ophav til en hel masse problemer i vores samfund, måske nogle som vi ikke ser så meget konsekvenserne af, men der er rigitg mange af dem.. og den tanke må man.. og det er derfor det er sådan udbredt i de her venstrefløjsmiljøer, det her med at det er fedt med at bare tage det man har og fordi det må vi gøre op med. Og der er det sådan det en lidt fed følese at stå med det man har, og så det det og så skal man være kreativ ud for det fordi det gør ikke noget som helst dårligere, det gør bare lige at man skal tænke lige det mere eller gør det måske endda mere interessant at lave mad end nogle gange ikke. Kommentar [MS21]: Kritisererforbrug ersamfundet M: helt sikkert. Ja, det er sjovt den der at der er kommet sådan en bølge af mainstream indover det, indover skraldning på en måde Informant D: Ja M: det er kommet i medierne lige pludselig Z: ja, man får mere at vide om det. Folk er blevet mere bevidste om det Informant D: ja, det er blevet meget stort her for nogle årsiden, lige pludselig, da jeg først begyndte at skalde der var det meget sådan en nå, det kan man wow for mig eller det er det nok for de fleste når de starter ikke, men det var også sådan, det var ligesom den gruppe mennesker vi nu var eller det miljø, som man tænkte man var en del af, det var ligesom os der Kommentar [MS22]: Mere mainstream Page 9 of 20

10 skraldede som jeg ingengang synes rigtig jeg var en del af dengang. Men anyway at det var meget den type mennesker. Nu er det sådan, så så kom der medieopmærksomhed, lige pludselig var flere af mine venner i avisen for noget skraldehalløj, ikke med navn eller noget, men vidste at det var dem... og så.. lige pludselig så var det over det hele og med meget delte meninger. Man kan sige, at det fede er jo at det lige pludselig bliver sådan... dels bliver det mere, det bliver jo mere almindeligt og på den måde kan ikke undgå at ihvert fald blive mere accepteret på en eller anden måde i en eller anden forstand og dels så er det jo fedt at det bliver udbredt, altså det er virkelig et emne som får folks opmærksomhed skærpet, folkm op af stolen og på den måde bliver de så sådan, kommer de helt automatisk til at forholde sig til hvad her det er med mindre de altså virkelig er tykpandede, så kommer de til at forholde sig til hvad det for et problem, altså det handler... hvorfor gør man det her.. ja måske noget med at nogle vil spare nogle penge, men altså det handler sgu også om at det er helt sygt at vi smider mad man kan spise ud, ja det kan man jo ikke ungå at blive konfronteret med lige så snart man har tænkt over hvorfor fanden der er nogle der fisker mad op af over i containeren ikke, fordi grunden til det er klamt er at der ikke burde være mad i containeren ikke. Det er derfor at det er stigmatiserende, der burde jo være det alt det der ikke var noget Kommentar [MS23]: Gået fra at hører til nogle bestemte miljøer til at have mere mediedækning og mere almindeligt Kommentar [MS24]: God ting uanset om folk gør det af økonomiske grunde, så bliver de automatisk konfronteret med forbruger problemet og er med til at sætte fokus på det Z: Ja det er det i Danmark, altså alle har jo, skal jo have råd til at købe mad. Altså det har vi jo. Informant D: Ja det har vi jo allesammen, altså ihvertfald alle dem der er en del af det danske samfund officielt set ikke Z: Ja Informant D: Måske også, altså jeg vil ikke udtale mig om.. men altså man skal også bare være opmærksom på at der er de der grænsetilfælde som..så vi siger alle i Danmark har råd til at købe mad, men der er også nogle som, altså, er de en del af Danmark, eller, de er ihvertfald i vores land, så skal vi også forholde os til det ikke. Men ellers er det jo helt rigtigt, folk går jo ikke rundt og sulter generelt, på gaden, altså vi har jo allesammen, vi har det godt.. Alle dem som skralder, som jeg kender, de vil jo sagtes kunne indrette deres liv så de kunne købe mad i stedet for. Det er jo ikke det, det er ikke sådan hård nødt der driver dem, og derfor så er det jo så nogle andre ting..altså meget af det.. For manges vedkommene, er det for mit indtryk både.. altså stort set alle i vores.. eller sådan, i venstreorienterede miljøer, og jeg tror også i det hele taget for mange er Kommentar [MS25]: De gør det altså ikke af nød altså et aktivt valg at gøre det. (mener dog også at nogle lever på grænsen i DK og er udenfor samfundet) Page 10 of 20

11 det også lidt en væmmelse over at..det der med at der skal smides mad der kan spises ud i skraldespanden, bare fordi at vores sådan supermarkeder og butikker skal fungere på den måde de gør og skal kunne tilbyde alt, hele tiden. Og køber alt for meget ind fordi det er bedre forretning for dem, at have for meget at smide ud, end at have for lidt af noget, ikk. Ja jeg tror der er mange der sådan ihvertfald har dele af de her aspekter med når de skralder. Kommentar [MS26]: POLITISK argument for at skralde Kommentar [MS27]: Kritik af butikkernes politik M: Ja det virker også sådan, indtil videre Informant D: Ja, ja fordi der er jo sådan stort set altid for de fleste en anden grund end bare at spare penge, altså økonomisk, fordi man kunne sgu godt lade være. Og det er alligevel så..det er alligevel så stort et skridt for de fleste, det er for mange mennesker alligevel så grænseoverskridende, at skulle tage noget fra en skraldespand, at der skal sgu et eller andet..sådan, man vil hellere bare lige bruge lidt ekstra penge eller sådan.. i de fleste tilfælde. Kommentar [MS28]: Der skal mere til bare end at ville spare penge, fordi mange synes det er klamt og de fleste kan sagtens købe maden i butikken Kommentar [MS29]: Drastisk at gøre, at gå i skraldespanden m have en politiske holdning også M: Så du tænker lidt det er sådan en måde at gøre op med selve måden samfundet hænger sammen med forbrugersamfundet eller hvad? Informant D: Hmm, altså det er jo svært at svare på. Fordi at..ja fordi at jeg er jo ikke, så meget kender jeg jo ikke alle typer der skralder. M: Nej, hvordan er det for dig? Informant D: For mit vedkommende, der er det helt sikkert et opgør med, altså, hvordan samfundet er skruet sammen på. Og for, og som sagt for stort set alle dem jeg kender i hvertfald i de mere politisk bevidste kredse som skralder, der har de også den her dimension meget kraftigt med. Ikke at sige, at selvfølgelig er det også sådan Hej vi kan få gratis kage til vores møde, fedt eller sådan, det er vi da også glade for, ikke. Men jeg ville sgu være gladere for ikke at kunne få det. Og så have et samfund der så tilgengæld var skruet lidt mere fornuftigt sammen ikke. Jeg ville hellere have at der ikke blev smidt alt muligt mad ud og så undvære den kage eller, undvære det gratis mad eller hvordan, ikke. Og det er svært for mig at sige, jo alle mulige andre, hvordan andre skralder, altså jeg har jo også.. der er jo kommet en masse lige med medieopmærksomhed og det er blevet stort, så er der også kommet facebook sider og fora og blogs og alt muligt om skraldning. Og da jeg lige tjekkede ud her den anden dag, lige sådan var inde og kigge på noget af det, for nysgerrighedens skyld, så er der også folk, altså der er også folk der tager ud i deres bil og kører Kommentar [MS30]: CITAT POLITISK INCITAMENT Hele afsnittet Kommentar [MS31]: Mere ideologisk end økonomisk?? Kommentar [MS32]: Fænomenet er vokset Page 11 of 20

12 langt væk og så skralder de en helt masse mad og kører hjem med det. Og jeg er..altså det skal jeg ikke kunne udtale mig om, deres motiver til at skralde, men allerede når man har sat sig ind i en bil, selvfølgelig er det noget andet når man ikke bor i København, det er helt sikkert det, me allerede det øjeblik hvor man har sat sig ind i en bil, så er der ihvertfald et eller andet modstridende. Og det kan også godt være at de har et ideologisk underbygning eller hvad skal man sige, fundament, men det kan også sagtens være de bare gør det fordi at det er fedt, eller sådan hvorfor ikke og det er fjollet at det skal gå til spilde eller hvad ved man, ikke.. Men alligevel nu når jeg sidder og snakker, det er som om lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det svært at komme uden om den der med at..det er sgu lidt underligt at mad er i containerne ikke, M: Jo, især fordi at der er så meget som kan anvendes, af det.. Informant D: Jo præcis, langt det meste af det vi kommer hjem med, når vi skralder.. man kan sige, der er noget af det man lige må smide ud og sortere fra når man så ser det i lyset, ikke, men altså det er jo kæmpestore mængder mad, og langt det meste, det kan sagtens spises, det har det helt fint. Og altså hvis man ikke har, lige, kan spise det hele nu, så er der mange af tingene der bare kan fryses ned og så kan spises om en måned. Kommentar [MS33]: Modstridende at være skralder i bil (freegan tænkegang) Kommentar [MS34]: CITAT han synes ikke det burde være muligt at skralde (note 30) Kommentar [MS35]: Kendskab til madvarerne Z: Min lillebror arbejder i en Føtex, og de er havde på et tidspunkt købt for meget mælk hjem, så de var igang med at sætte prisen ned til, jeg tror 3 kr / literen, og det kunne man jo godt prøve på at gøre, altså sætte priserne ned, med 50% eller så noget. Informant D: Det skulle man SÅ meget! Det hjælper. Jamen det har jeg tænkt på, da jeg var oppe i mit sommerhus, eller mine forældres sommerhus er det så ikke, i en længere periode her i efteråret og der har, der er nemlig det nærmeste supermarked der, det var nemlig så noget med at man gik gennem supermarkedet og kunne finde altså halvdelen af varerne kunne man også finde til halv pris..så mange var det nok ikke, men altså man kunne godt nok finde mange ting der var nedsat fordi de var lige ved at være for gamle. Der var så godt nok også ting der var over dato, men altså var havregryn, så altså herregud, de bliver ikke dårlige..som man så kunne købe for ingen penge. Og det gjorde jeg. Det gjorde da at jeg, jamen jeg købte da alle de ting, fordi jeg skulle alligevel, mange af tingene skulle jeg bruge bare med det samme. Og så har jeg ingen grund til at købe det altså, jeg er ligeglad med om det kan holde sig hvorlænge, ikke, hvis jeg kan spare Kommentar [MS36]: Noget man kunne gøre for at mindske madspilden Informant Ds betalingsvillighed her er ikke nul - han er villig til fx at betale halv pris for nogle varer selvom de har overskredet sidste salgsdato (ville også gerne betale fuld pris for det, hvis han vidste der ikke blev smidt brugbare varer ud) ØKONOMISK Page 12 of 20

13 nogle penge så er det fedt. Og så dem der har brug for at det kan holde sig, så kan de jo lade være, ikke. Så det er helt sikkert en mulighed. Det er selvfølgelig en ret lille ting, og en ting der ikke gør særlig meget op med selve grundproblemet, men det er ihvertfald en måde man kan komme ud over nogle af de her ting og grundlæggende det syge i at smide så meget mad ud, ikke. M: Jeg tror også der er flere og flere butikker der begynder at gøre det der, ikke? Informant D: Jo det tror jeg også, fordi så kom jeg hjem og fortalte sådan helt fascineret om det herhjemme, og så var der også en der havde bemærket, nå jamen den fakta der ligger ved mig, og så videre, ikke. Så det tror jeg også der er flere der gør. M: Men det er stadig sådan, hvis der er én appelsin der bliver lidt dårlig, så smider de hele pakken ud Informant D: Ja fordi, det er også kun en del af problemet. Man kan sige det er jo fedt at der begynder at være bevidsthed omkring det her og det begynder at være sådan en folkelig sag. Der er jo også initiativer som Stop spild af mad for eksempel, som er det største, ikke. De har ikke noget decideret med skraldning at gøre, men det er jo samme sag, ikke. Som lige pludselig blomstrer op, og lige pludselig bliver der rigtig meget opmærksomhed på netop det her. Det er jo mega fedt. Og det er mega fedt at det får supermarkederne til at reagere. Der er også nogle, har jeg hørt, altså det er kun noget jeg har fået fortalt, der er nogle supermarkeder som har gået ind og sagt.. Altså i starten var det jo meget sådan Åh skraldere, og hvad er det for noget.. Og de bryder ind og de er underlige og de roder, og sådan noget, men jeg tror det var Rema1000 eller så noget, jeg fik fortalt ihvertfald, at de simpelthen var gået ind og sagt Vi har ikke lås på vores containere, det er princip. Punktum. eller sådan. Og det synes jeg jo er mega fedt. Kommentar [MS37]: MERE FOKUS PÅ MADSPILD GENERELT butikkerne er tvunget til at reagere på det og det er blandt andet Informant Ds formål med skraldning M: Der kommer på en eller anden måde lidt branding over, at være pro-skralder? Informant D: Ja ja. Jo, men det er også vigtigt. Altså jeg gør meget for, at. Også når jeg har andre folk ude, at holde god skralde-kotume ikke, og så for at nye folk jeg har med ude, at jeg fortæller stort set alt det vigtigste, ikke. Fordi jeg synes ikke der er noget galt i at tage, heller ikke hvis jeg skal springe over et hegn, jeg tror i princippet heller ikke hvis jeg skulle klippe en hængelås op, ikke altså, jeg har aldrig gjort det, men sådan rent ideologisk så synes jeg kun det er en.. altså så synes jeg det er en heltegerning.. Altså det er måske også store ord men altså, det er noget godt, snarere Kommentar [MS38]: Har lidt sine egne skralderetik/love gør andre opmærksomme på hvordan man gør det på en ordentlig måde Page 13 of 20

14 end noget dårligt. Men, fordi der ikke er noget som helst galt i tage mad fra en container, eller sådan, tvært imod. Men tilgengæld, det der er noget galt i, det er at lave ballade og forstyrre og smide skrald ud over det hele, eller, lade være at lukke poserne ordentligt, så der kommer rotter og så noget. Det er selvfølgelig sådan en gensidig..man skal også have respekt for de butikker man skralder i, og sådan, generelt fordi at vi sgu alle sammen skal være her. Og desuden får man jo heller ikke noget godt ud af det andet, eller sådan Kommentar [MS39]: HVEM ER SKRALDEREN: God skralder-etik Z: Det vil vel bare forværre jeres situation, for skralderne... Informant D: Det gør netop bare at skralderne bliver sådan en..ubehagelig race der bare snylter og ødelægger det for andre, for hæderlige butiksdrivende og så videre, i stedet for det det i virkeligheden er, altså folk der måse indser at det er lidt sygt den måde vi har indrettet vores samfund, ikke..men man kan sige, det er fedt at der kommer den der opmærksomhed, det er fedt at folk, de for eksempel sætter priser ned, men det er jo altså... Jeg så jo helst at der blev gjort noget grundlæggende ved problemet, jeg så jo også helst man i det hele taget på et bredere samfundsniveau sådan begyndte at fokusere lidt mere..lidt mere, og lidt mere direkte på sådan nogen basale ting; vi skal sgu allesammen være her, der er også folk i den anden ende af verdenen som sulter, og vi behøver ikke at sådan skulle tænke det hele i nødhjælp og alt muligt andet. Det er ikke, i virkeligheden, i sidste ende er det ikke så svært at få mange af de her ting til at fungere, men det er bare sådan at, det måske er lidt store omvæltninger, der skal til, ikke..som jeg helst så skete. Så det kan man sige, Jeg har måske også et mere radikalt politisk synspunkt, end flertallet i Danmark, men altså helt sikkert så synes jeg at..ja fedt hvis man siger at man sætter priserne på varerne ned, for eksempel, men problemet ligger i hele vores tankegang, at vi skal have... Kunne købe alting hele tiden. Det er jo sygt at vi skal kunne købe mangoer, i februar måned eller sånoget. I det hele taget så er det sygt at vi skal købe mangoer. Fordi der vokser ikke mangoer i Danmark og så er det sådan, ikke, eller og det er underligt at vi skal have tomater midt om vinteren, også fordi der er sgu nok ting derude, som man kan spise.. Mange flere som supermarkederne overhovedet ikke sælger, fordi de ligesom har fundet det her udvalg af varer, og så er det dét man køber. Man køber agurker og tomater og æbler og pærer og hvad satan, ikke. Man køber ikke følfod eller brændenælder eller obskure ting som man sådan tænker er obskure, men altså spagetti-hvad hedder de, spagettisquash eller?men der er sindssygt mange underlige grøntssager Kommentar [MS40]: De skal have respekt for butikkerne for ikke blive set ilde på vigtigt for ham for at kunne blive ved med at kunne udbrede skraldning og det politiske bag ( det kan nemt forveksles med hærværk) Kommentar [MS41]: Der skal mere til end skraldning for at kunne ændre noget Kommentar [MS42]: POLITISK: synes hele problemet bunder i den enorme import (globaliseringen) vi har fordi vi bare er vante til at kunne købe alt hele tiden selvom der er masser alternativer i DK man kunne sælge og spise i stedet Kommentar [MS43]: Har er alt for stort og overdådigt udvalg hele året rundt KONSTRUEREDE BEHOV KAN INDDRAGES SOM TEORI Page 14 of 20

15 derude, som..også en hel masse kål og sådan, som man aldrig har hørt om, fordi de ikke bliver solgt i supermarkederne, ikke. Men mange af dem som vokser i Danmark og har altid gjort det, ikke. Og sådan, kunne sagtens være alternativer til agurken om vinteren eller sådan.. M: Så det er lidt den der selvforsynings.. ikke nødvendigvis selvforsynings men at man benytter hvad der er i lokalområdet? For at skære ned for transporten og globaliseringen eller hvordan? Informant D: Jo det kan man godt sige, man kan sige, problemet ved at man skal have mangoer i Danmark, det er jo hovedsagligt, ej det..det er jo lidt svært lige at gøre rede for, men så hovedproblemet i det er jo, at det kræver at mangoen bliver transporteret fra Sydamerika eller hvor man nu, Afrika eller hvor man nu har høstet og sået den her mango. Og det kræver jo kæmpe store mængder energi at transportere så mange ting til Danmark hele tiden, og hvor fanden de nu skal transporteres hen, ikke. Altså det dér med hele tiden at skulle flytte alting, over det hele bare fordi vi lige skal være magelige og få hvad vi har lyst til lige nu. Det har jo kæmpe store omkostninger, rent energimæssigt og derfor miljømæssigt, men derudover er der jo også mange andre aspekter i det, for eksempel altså for mangoens vedkommende er der også sådan et..fordi vi ikke kan slippe væk fra den verden vi lever i, den historie vi har, så er der et meget stort slave/hersker forhold, et koloniforhold i de her for eksempel mangoproduktion, og det er jo så noget med at hvis du tager til Sydamerika, hvor mangoen bliver produceret, så kan jeg godt sige, de får ikke danske jordbær sendt den anden vej, vel. Eller sådan, det er os heroppe, i det globale nord, M: Kom med alt det gode til os? Kommentar [MS44]: Etik omkring globaliseringen. DET HELE GÅR EN VEJ FORDI VI SKAL HAVE DET GODT Informant D: Ja lige præcis det er os der skal kunne vælge mellem alt hele tiden, og så kan resten egentlig rende og hoppe, ikke. De skal jo så bare sørge for, at vi kan få det heroppe, ikke. Og det er jo et sygt forhold, og det kan ikke fungere, hvis alle i verden skulle have alt, hvad de pegede på hele tiden. Det ville aldrig kunne fungere, og verden ville bryde sammen i løbet af nul komma fem. Så derfor er vi nødt til at gøre op med den tanke, ikke, også af den grund. Der er også nogle sociale ting i det, at sådan vi er nødt til at tænke..at få.. M: At få udjævnet standarden på en eller anden måde? Page 15 of 20

16 Informant D: Ja, præcis altså lige få øjnene op for, at vi er ikke hele verden, og vores lille samfund er ikke sådan et... det kan godt være at det fungerer meget godt hér, men det har ligsom også nogle konsekvenser for resten af verden. Og vi er nødt til at se på sådan en større global sammenhæng og sige, det gælder ikke bare om at vi allesammen har det godt i Danmark, det gælder sgu om at vi alle sammen har der godt og sådan noglelunde lige, i hele verden. Det nytter ikke at vi har det godt fordi vi udnytter andre, så må vi.. de skal sgu også have det godt det skal være sådan et fælles projekt. Det skal sgu gå alle veje, ikke. Ikke bare fra syd til nord. Så på den måde.. Det er selvfølgelig, det kan måske godt virke sådan lidt woaw... Så er det lige at hive skraldningen op til global ulighed, men altså det er jo sådan.. de her ting de hænger også sammen, i virkeligheden. Og de har rod i en eller anden helt grundlæggende måde vi i vesten har lært at tænke som sådan, eller sådan lidt som en herskerrace, uden vi rigtig tænker det sådan, uden vi rigtig er klar over det.. Eller sådan, vi skal sgu få hvad som helst. Som rigmanden der sidder i hans palæ og har en butler til at komme med alt hvad han beder om. Kommentar [MS45]: Global solidaritet hvis vi gav lidt mere kunne andre i verden få det bedre hans politiske holdning M: Ja, jeg tror det er meget godt lige at få det med, det giver lidt baggrund Informant D: (griner) ja, men altså det er en vigtig del for selv mig når jeg skralder, fordi rigtig mange af de ting jeg gør stort set, hvis ikke alt, så er de her aspekter en vigtig del af det. Jeg tror det er for rigtig mange af de, ihvertfald rigtig mange af de mennsker jeg kender, der skralder. Også de antropologer og folk jeg har med i den der adventure-mad klub, den tror jeg.. Jeg tror slet ikke de har det aspekt med. M: Nej? Det er mere sjov og ballade, og god mad? Kommentar [MS46]: Det er Informant Ds eget syn på og grund til at skralde (og er meget vigtigt for ham) han tror ikke der er mange andre der tænker på samme måde Informant D: Ja, og de har nok en eller anden form for politisk aspekt, eller det tvivler jeg ikke på at de har. At det er underligt, at vi skal smide mad ud og overforbruge og det er sgu noget skidt noget. Også bare fordi, at producere og så smide ud det bruger jo også energi, så skal vi også bruge energi på at brænde det vi har smidt ud og sådan noget. Altså de har sikkert nogle af de her politiske aspekter i, men som jeg lige lagde det ud nu med sådan det helt store global ulighedsbillede, det tror jeg ikke der er så mange der har. M: Jamen det er interessant, synes jeg. Page 16 of 20

17 Informant D: Ja og det optager mig en hel del, og selvom jeg bliver rigtig træt af politik og alt muligt andet, og samfundsvidenskab og hvordan de.. også fordi jeg synes de trivialiserer, laver utrolig mange ting som er ligegyldige og så banaliserer en masse ting som er vigtige ikke. Og det hurtigt bare kommer til at handle om os, os, os og Danmark og hvordan klarer Danmark sig iforhold til Italien og, måske ikke Italien men hvad fanden, ikke. Og hvordan er lira-politikken og vælgerne i Farum synes sådan her og, altså det bare bliver sådan.. Det er jo fuldstændig ligegyldigt vi har det jo godt. Vi har det jo også godt hvis vi fik det halvt så godt, som vi har nu. Eller, meget meget mindre godt, så ville vi stadig have det godt. Og det, altså. Når vi staig taler det her skala, ikke, at skære halvt ned eller meget mere ned, så er det stadig bare et spørgsmål om tilvending hovedsagligt, og magelighed. Det er først når vi kommer til den anden del af verden, så har folk det dårligt, altså de kan ikke få mad, eller, det er ikke sådan DE KAN IKKE, men der er folk, der simpelthen ikke kan få mad, der er folk hvor hele deres familie er døde af AIDS, og en 16-årig knægt er nødt til at tage vare på hele familien og ligesom være øverste hoved, og skulle ud og tjene penge, ikke. Altså så snakker vi om at have det dårligt. Så jeg kan blive så væmmet af den måde man sådan..politik og samfundsvidenskab og alt det der er mange steder, fordi det andet det er sgu et interessat aspekt, det er det. (Uforståelig mumlen og pause) Kommentar [MS47]: Danmark skal se ud over eget land og mere globalt M: Jeg tror det handler meget om magelighed og passe på ikke at rykke ud af sin comfort zone Informant D: Jeg tror rigtig mange er bange for at det sådan går helt galt ikke, vi er her og vi kender det vi har, og det er egentlig meget fedt. Hvis vi nu begynder at rykke til det, så kan det være at vi fik det dårligt, eller sådan. Og det ville jo være frygteligt, for hvem ved hvad det betyder af dårligt. Vi kan jo godt se at der er folk der har det rigtig dårligt, ikke tænk hvis vi fik det sådan. Og vi synes jo også at vi har det åh så dårligt, når vi har.. mistet vores arbejde, eller et eller andet, bare hvis man var på kontanthjælp, det ville da være frygteligt ikke, for de fleste. Og man skal heller ikke ignorere, at det er et problem.. Man skal ikke ignorere at der kan være problemer i Danmark, og folk også kan have det dårligt her, men det er bare sådan, mange af de her ting er bare også mangel på perspektiv fordi det er sådan, den der behagelighed, den her utrolige, utrolige behagelighed, og slet ikke kunne sætte sig ind i hvordan det.. altså eller ikke synes det er relevant eller sådan. Det er også det samme der får folk til at sige åh nej nu kommer der fremmede til vore land de tager vores arbejde eller sådan, åh nej de er fremmede, det er Kommentar [MS48]: Baggrund for hvorfor det er som det er, og hvorfor det er så svært at ændre det er hele verdens struktur og indretningen af det der er skylden ikke nogle få onde hoveder der sidder og styrer det Page 17 of 20

18 underligt, jeg forstår det ikke helt, og måske sker der nogle ubehagelige ting hvis jeg var arbejdsløs M: Ja det er lidt den samme tanke Informant D: Jamen det tror jeg helt bestemt det er, jeg tror det er meget sådan, hvad man er vant til og ikke har lyst. Men det er også det der med altså, hvis du sidder her i Danmark og du har det så skide godt, hvorfor skulle man være villig til at rykke til noget, for det kommer jo ikke, det kommer jo ikke dig ved at folk har det dårligt andre steder, du behøver jo slet ikke at forbinde den tanke med dig selv, de fleste behøver jo ikke engang at tænke på at en sulten afrikaner kan have noget med dig at gøre, og så er det jo egentlig fint nok, eller sådan. Desuden er det langt væk, at det er frygteligt. Og så er det jo egentlig fint nok at være her, og jeg har det jo godt nok, så hvorfor skulle jeg prøve på at ændre det, eller sådan, det tror jeg sgu sådan er meget af det, at man sådan.. Det er jo også magelighed, at man behøver ikke konfrontere sig selv med nogle af de her ting, du bliver måske ikke engang, du får måske ikke engang rigtig muligheden eller sådan bliver måske aldrig rigtig sådan... får kimet til det. Og så er det jo fint, så har man det godt, og hvorfor skulle vi prøve at gøre noget værre, ikke. Kommentar [MS49]: Vi har det godt og behøver ikke engang konfrontere sig selv med at man kunne gøre mere for at bedre samfund M: Så går man da også bare lidt med skyklapper? Informant D: Jo men det tror jeg også rigtig mange mennesker gør, rent altså lige med de her sammenhænge,rent globalt politisk og ikke nødvendigvis af egen skyld, det handler også om den måde vi har indrettet samfundet på, det handler også om at medierne skal sælge, så derfor viser de os de ting der sælger, ofte ikke.., altså det er heldigvis.. Danmark er så heldigvis et af de lande hvor det ikke er så slemt som det kunne være, men alligevel.. Men det handler også om at der sidder nogle supermarkeder der sidder og har mega meget interesse, nogle rige mennesker nogen steder som også har mega meget interesse i alt muligt, ikke har lyst til, at ting bliver mere lige, fordi det betyder også at de får færre penge, og det.. Der tror jeg ofte ikke det handler om enkelte mennesker, der sidder og sådan Jeg skal have penge! men det er jo også strukturer. Et firma er jo en struktur, hvor alle mennesker der er en del af det her firma, er fanget i en eller anden grad i den her struktur, fordi firmaet har et formål at tjene penge, og siden man er ansat hos firmaet, så skal man tjene firmaet og derfor så tjener man formålet at tjene penge uden at stille så mange spørgsmål, altså man er fanget i den struktur der hedder firmaet, ikke. Det er ikke nødvendigvis en Kommentar [MS50]: Han skyder igen ikke skylden på nogle bestemte personer men på strukturerne i samfundet, hvor det handler om at tjene penge (vores samfund er bygget op omkring dette og at indtjene løn) Page 18 of 20

19 ond mand der sidder et eller andet sted, fordi det er mange der så tænker, det er der mange der siger sådan, nå men er det så bare onde mænd der sidder på toppen og bare vil rage penge for sig, eller sådan det er da noget underligt noget at sige. Men jeg tror det er meget der handler om de her strukturer, som vi alle sammen sidder i, og som også.. Min handlen, den går jo også ud over en hel masse mennesker, hele tiden, den måde jeg handler på, selvom jeg prøver at være bevidst om det, ikke. Bare fordi jeg bor i Danmark, og fordi jeg måske ikke gør så meget op med det, som jeg kunne have gjort, eller sådan.. Og det gør jo ikke mig til et ondt menneske, og den eneste måde ud af det, tror jeg er at være bevidst, eller simpelthe at bevidstgøre sig selv hele tiden, og hele tiden tænke over de her ting og prøve at komme ud af det på og så kan vi sige, det er jo så det skraldningen er en del af, for lige og sådan, knytte... lige rigtig fint. Kommentar [MS51]: Selvbevidst omkring at han selv er en del af disse strukturer og samfundet skraldning er en del af at være bevidst og gøre noget ved det M: For lige at slå knude på det Informant D: Ja. Bom. M: Ja men vi kom også vidt omkring Informant D: Ja, ja men det er også fordi, lige så snart man begynder at tale om de her ting, så kan man ikke lade være med at komme vidt omkring, det er også derfor, tror jeg, altså at mange ikke har gjort sig de her tanker, eller de præller af på mange, fordi den mindste lille handling altså, den er jo knyttet til hele verden, altid, lige meget hvad du gør stort set, selvfølgelig med forbehold, men altså selv det at skralde, også bare dit valg af vaskepulver, eller hvad fanden, hvordan du nu gør et eller andet.. Alting har jo konsekvenser i et større billede, og selvom du bare er en lille ubetydelig brik, så er det så en del af det her kæmpe store spil, som bare er umådeligt uoverskueligt, og som bare er forbundet til alt i hele verden ihvertfald den som vi lever i dag. Så det er faktisk svært at komme uden om hvis man virkelig.. Især når man begynder at stille spørgsmål så, til de strukturer vi lever i, så er det svært at komme uden om det her kæmpe store billede og det er sikkert også det der får mange til at stå af og sige, hvad er det du snakker om, ikke, eller sådan. Det er ihvertfald min oplvelse, at der er mange der er sådan Ej Informant D, hvordan var det lige at et blomkålshoved i skraldespanden havde noget at gøre med afrikanere og koloniforhold og folk der er slaveagtige og sådan noget. Og det er da også underligt, det er da også mystisk, men man kan bare ikke rigtig komme uden om det.. Kommentar [MS52]: Alting hænger sammen og har konsekvenser for andre steder i verden Page 19 of 20

20 Page 20 of 20

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015.

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Interviewer: Sådan. Okay. Interviewer: Så skal jeg lige starte med at fortælle dig at vi skriver om Containerbyen, og vil gerne undersøge hvordan

Læs mere

Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse?

Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse? Interview med Maia. Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse? Jeg hedder Maja (efternavn fjernet), jeg er 31 år gammel. Ehm, jeg er, jeg arbejder som fundraiser

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 1 SCENE 1 SORT 1 Sort skærm. Jonas?!!! (Skriger) 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 Amalie står ude på gangen og snakker med Caroline og Louise. Hun stopper med at følge med i samtalen da Jonas kommer

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere