Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014"

Transkript

1 Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014 Af meteorolog Jesper Eriksen Nede over det europæiske kontinent kan uvejr blive noget kraftigere end hvad vi er vant til her i Danmark. Og denne sommer og i det tidlige efterår er det ikke gået stille for sig. Kæmpehagl fra -83 grader kolde tordenbyger Natten til den 9. juni og videre gennem dagtimerne ramte et uvejr således Frankrig og senere Belgien, Holland og den nordlige del af Tyskland. Lokalt blev op til 8-10 cm store hagl observeret, se figur 1, hvilket er usædvanligt store hagl for Europa. Figur 2. Optagelse fra Meteosat-10 i den infrarøde kanal 12.0, der kan afsløre temperaturen af skytoppene. Det fremgår, at skytoppene i tordenbygerne over den nordvestlige del af Frankrig stedvis var nede omkring 200k, hvilket er omkring 73 graders frost. Figur 1. Kæmpehagl fra Loiret i Frankrig (et område ca. 300 km sydvest for Paris) taget af Corentin Léger den 9. juni om morgenen. Haglene faldt i forbindelse med kraftige tordenbyger, hvoraf nogle blev karakteriseret som superceller. Satellitbilledet i figur 2 viser skytop-temperaturen 9. juni kl. 0215utc. I tordenbygerne over den vestlige del af Frankrig og Beneluxlandene var de koldeste skytoppe omkring 200K, altså omkring -73C. Da uvejret var på det kraftigste var temperaturen i toppen af de kraftigste CB-er helt nede på omkring -83C [1]. Der må have været godt knald på opdriften i disse byger, som også dannede kæmpehaglene. Vejret, 141, november 2014 side 1

2 Af figur 3 kan det aflæses, at hagl på 8-10 cm i diameter vil have en teoretisk faldhastighed på omkring 150 km/timen. Som det fremgår af figur 4 kan hagl af denne størrelse forårsage seriøse skader på mennesker og materiel. Havde de været bare lidt større kunne de have været forbundet med decideret livsfare. Hagl ødelagde udsigt til kanon fransk vinhøst For hagluvejr gælder, at jo større haglene er, desto færre bliver det antal, der falder pr. areal-enhed. Mindre hagl vil derfor falde mere tæt, men kan faktisk også give skade på materiel, og de mindste hagl vil oftest føre til glatte veje, da haglene lander på jorden som et tæt bombardement. En lørdag eftermiddag i slutningen af juni i år drog et uvejr med hagl på størrelse med golfbolde hen over Côte de Beaune regionen i den sydøstlige del af Frankrig lidt nord for Lyon. Haglene faldt konstant i, hvad der ifølge øjenvidner blev opfattet som et maskingeværsagtigt bombardement, der varede i bare 3-7 minutter ([2] og [3]). Efterfølgende frygtede de hårdest ramte vinavlere, at mellem 40 og 80 procent af druerne kunne være ødelagt af haglene, og det i et år, der ellers tegnede til at blive et godt vinår grundet varmt vejr med rigelig nedbør. Dette er i øvrigt tredje sommer i træk, at hagl laver store ødelæggelser for den franske vinhøst i dette område. Franske vinbønder er meget sårbare over for hagl, da ca. 70 procent af dem ikke er forsikret mod skaderne. Dem, der er, får oftest kun dækket en meget lille del af deres tab. Figur 3. Den teoretiske faldhastighed opgivet i m/s (y-aksen) af et hagl, der antages rundt og symmetrisk, som en funktion af diameteren i mm. Det fremgår, at et hagl på 80 mm i diameter vil have en faldhastighed på omkring 38 m/s. Kilde: Figur 4. Hagldiameteren står yderst til venstre. Herefter de kendte objekter, haglene kan sammenlignes med, og endelig den form for skade, de kan give. Kilde: Munich RE, Derfor havde vinavleren Domaine Chauvenet, som producerer Pommard rødvin og Beaune Premier Cru, investeret i hele 34 såkaldte haglkanoner, se figur 5. Kanonerne skyder en lydbølge/ chokbølge op mod uvejrsskyerne i håb om at kunne ødelægge haglene, eller rettere forhindre dem i at blive dannet. De var placeret for hver 6 km2, og blev tændt kl. 9 om morgenen, da vejrudsigten lød på hagl. På internetsiden how.html kan man læse, at trykbølgerne skal sendes op i side 2 Vejret, 141, november 2014

3 Figur 5. En haglkanon, produceret af firmaet Eggers. Kilde. http: //www.hailcannon.com/ skyen, mens haglene er i dannelsesfasen, da virkningen udebliver, hvis haglene først er i deres solide form. Hagl falder oftest i forbindelse med tordenvejr, og i disse opstår der trykbølger, der er langt større end det, kanonen kan præstere, og alligevel overlever haglene jo. Endvidere er det svært/næsten umuligt at nå at ramme en haglbyge med en chokbølge under dannelsesfasen, så der er en del debat om, hvorvidt kanonen virker eller ej. Ikke overraskede findes der ingen videnskabelig undersøgelse, der har vist, at kanonerne virker. Haglkanonerne så da også ud til at skyde med løst krudt, idet de første estimater af skaderne fra Pommard området var på % af druerne i den sydlige del, og % i den nordlige. I Beaune blev samtlige vingårde ramt med skader varierende fra 10 til 90 % af druerne ([2] og [3]). I Danmark findes der faktisk mindst én haglkanon, idet frugtavler Niels Mortensen i Vejstrup på Fyn købte et eksemplar, efter at han for nogle år siden fik ødelagt for over 1 million kroner af sin høst. Hans æbler tog så megen skade af hagl, at de kun kunne bruges til æblemost, til en langt lavere kilopris. Ekstreme franske og italienske skybrud Tilbage i sommeren 2007 målte en DMI-station ved Gråsten i Sønderjylland 142mm regn på halvanden time. Dette er det mest ekstreme skybrud, vi kender til herhjemme. Under et skybrud veksler nedbøren dog hurtigt i intensitet, og den 2. juli 2011 registrerede to målestationer ved hhv. Botanisk Have i København og Ishøj Varmeværk næsten 30 mm regn på bare 10 minutter. Skybrud er i Danmark defineret som 15 mm eller mere på en halv time. Sammenligner man et skybrud i atmosfæren med, at man vrider en våd karklud, er det klart, at en vådere karklud/atmosfære giver kraftigere skybrud. Og jo hurtigere luften stiger til vejrs i bygen, desto hurtigere kan nedbøren falde ud af bygeskyen. Derfor er det ingen overraskelse, at der er steder i Europa, f.eks. nede omkring det varme Middelhav, hvor der kan komme langt kraftigere skybrud end i Danmark, navnlig hvor topografiske effekter kommer i spil, som når den fugtige luftmasse møder nogle bjerge. Et varmt Middelhav alene giver dog ikke nedbør. Der skal være en mekanisme, der sætter det hele i gang. Luften skal være instabil, Vejret, 141, november 2014 side 3

4 Figur 6. Temperaturanamolier for perioden 14. september 2014 til 11. oktober Det springer i øjnene, at den nordøstlige del af Stillehavet syd for Alaska og også Beringshavet var 2-4 grader varmere end normalt. Men også Middelhavet var noget varmere end normalt, stedvis 2-3 grader. Kilde: NOAA. dvs. tilpas kold i højden, og derfor er det typisk om efteråret, at man ser de kraftigste skybrud og tordenbyger i middelhavsegnene. I dette efterår har en stor del af Middelhavet indtil videre faktisk været 2-3 grader varmere end normalt (se fi gur 6). Om det er derfor, at man fl ere steder i Sydeuropa har været udsat for særdeles kraftige skybrud i den første halvdel af efteråret, vides ikke, men det kan helt sikkert have været en medvirkende og forstærkende faktor. Den 29. september blev byen Montpellier i Sydfrankrig f.eks. ramt af 290 mm regn. Nedbøren kom i forbindelse med kraftige regn- og tordenbyger, der trak fra Middelhavet op mod den franske middelhavsby, som for øvrigt ikke ligger direkte omgivet af bjerge, så her kan topografi ske effekter ikke være så vigtige. De kraftigste af bygerne havde samlet sig på en meget smal linje orienteret i en nord-syd retning, hvorpå bygerne kørte fra syd mod nord på langs af linjen. Et bevis på, at linjen var meget smal, vidner de beskedne 23 mm sydvest for byen om (se fi gur 7). Figur 7. Den 12 timers samlede nedbørssum i perioden fra 06 til 18utc den 29. september Montpellier ligger ved de 290 mm, men ikke så langt sydvest for byen kom der kun 23 mm. Kilde DMI. side 4 Vejret, 141, november 2014

5 Figur 8. Forskellige vejrparametre målt time for time i perioden fra kl. 13 til 03 om natten i byen Montpellier. Stationen hedder Frejorgues Mellem kl. 15 og 18 kom der omkring 250 mm nedbør. Kilde Meteo France. Nærstuderer man nedbørsmængderne i fi gur 8, fremgår det, at der mellem kl. 15 og 18 kom omkring 250 mm regn, i øvrigt samtidigt med at lufttrykket var omkring 1024hPa. Billeder og videoer på nettet så meget dramatiske ud, men heldigvis var der ingen meldinger om dødsfald under dette uvejr. 290 mm er svært at forestille sig her i Danmark, og det skulle også ifølge mine oplysninger være en nedbørsrekord for selve byen Montpellier. Men for Frankrig som helhed er det nok ikke usædvanligt, at der lokalt i bjergene, hvor topografi ske effekter spiller ind, kan komme disse ekstreme nedbørsmængder. Senere på efteråret blev de 290 mm da også langt overgået af en målestation km nordnordøst for den italienske storby Genoa. Figur 9 viser, at der blev registreret hele 500 mm nedbør i tidsrummet fra om morgenen den 9. oktober til omkring middag den 10. oktober, og på et tidspunkt faldt der 135 mm på Figur 9. En nedbørsmåling fra Geirato, placeret 58 meter over havets overfl ade, ca. 10 km nord-nordøst for storbyen Genoa. Søjlerne angiver 1 times nedbør og skal afl æses ude til venstre. Den røde linje viser den samlede nedbørsmængde og skal afl æses ude til højre. Det fremgår, at der faldt omkring 500 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang hele 135 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Vejret, 141, november 2014 side 5

6 en time. I centrum af selve byen Genoa registrerede en måler dog noget mindre (figur 10), kun lidt over 200 mm samlet, og lidt over 50 mm på en time da nedbørsintensiteten var højest. Omkring Genoa er der bjerge og bakker, se figur 11, så det kan skyldes topografien, at måleren lidt uden for byen fik 500 mm, da den ligger for foden af en bakke/ et bjerg. Uvejret i Genoa kostede desværre et menneskeliv, da en mand druknede efter at være blevet fanget af vandmasserne i en viadukt tæt på en station. Figur 12 viser en af Genoa s gader under skybruddet. En ting er, hvad der faldt af nedbør i selve byen, men floden Bisagno går gennem byen, og den gik også voldsomt over sine bredder og gave enorme oversvømmelser. Global opvarmning eller tilfældigheder Når jeg skulle skrive fysikrapport i gymnasiet, skulle der altid være et afsnit om måleusikkerhederne. Og en ting er sikkert, når det drejer sig om skybrud: den dag i dag er vi ude af stand til at måle de lokale ekstremer korrekt, alene fordi vi ikke har nok nedbørsmålere nede ved overfladen - i en perfekt verden skulle der måske være 4 stk. pr. km 2 eller noget i den stil. Det er der langt, langt fra. Selvfølgelig er der radarestimeret nedbør, men selv her udjævnes Figur 10. En nedbørsmåling fra centrum af Genoa, placeret 30 meter over havets overflade. Søjlerne er 1 timers nedbør, og skal aflæses ude til venstre. Den røde linje er den samlede nedbørsmængde og skal aflæses ude til højre. Det fremgår, at der faldt lidt over 200 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang lidt over 50 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Målingerne kan findes på denne side der i pixels, oftest mellem 1-3km, og selve metoden kan variere alt efter, om man er i Frankrig, Japan, Danmark osv. Og går man længere tilbage i tiden, ved vi endnu mindre om skybruds faktiske styrker. Er der en hændelse i en storby, det være sig i Lissabon, Genoa, København osv., kan man for det meste ved en hurtig søgning på internettet finde ud af, at noget tilsvarende er sket før på et eller andet tidspunkt. Men mange skybrud, der har ramt øde/befolkningsfattige områder, har sikkert ikke fundet vej til historiebøgerne. Mange videnskabelige undersøgelser peger dog på at disse kraftige skybrud er blevet hyppigere i nyere tid, som et udslag af et varmere klima. Så måske er det, hvad vi ser tegn på nu? Figur 11. Placeringen af nedbørmålere er markeret med grønne prikker. Genoa centrum giver sig selv, men Geirato ligger 10-15km nord-nordøst herfra, til højre for teksten/stedet Trensasco. Det fremgår at Geirato ligger for foden af en bakke/et lille bjerg. Kilde Meteoliguria. side 6 Vejret, 141, november 2014

7 Kilder [1] home/images/imagelibrary/dat_ html [2] world/2014/jun/29/french-winegrowers-fear-harvest-hailstorms-destroyvineyards [3] 2014/06/hail-crushes-hopes-for-bumper-burgundy-vintage [4] De italienske nedbørsmålinger kan findes på denne side http: // /~omirl/WEB/mappa_ sensori.html?para=rai Figur 12. Genoa s gader under det voldsomme skybrud. Fotograf ukendt. Multi-skybruddet over København og Malmø den 31. august 2014 Af Niels Woetmann Nielsen, DMI Indledning Fra maj til september 2014 har der været ganske mange skybrud og kraftig-regn hændelser i Danmark, og så sent som midt i oktober faldt der på et døgn over 100 mm nogle steder i Vendsyssel. Til sammenligning faldt der natten til den 31. august på mindre end 2 timer over 100 mm flere steder på Østerbro i København. Dette multi-skybrud udviklede sig meget hurtigt. På vejrradaren dukkede der kort efter midnat (dansk sommertid) et relativ svagt ekko op over den nordvestlige del af København. Nye ekkoer opstod opstrøms, og på mindre end en time var der dannet et bånd af ekkoer, der strakte sig fra Amager og nordpå langs Sjællands øresundskyst. Ekkobåndet gav i de følgende 2 timer de nævnte mere end 100 mm regn flere steder i den østlige del af København (formentlig inklusiv den vestlige del af Øresund). Vejrmodellerne, som var til rådighed, gav ikke meldinger om et muligt skybrud. Derfor havde den vagthavende meteorolog ikke noget grundlag for i tide at udsende et varsel om skybrud. I stedet var der om eftermiddagen med vejrmodellerne som vejledning blevet udsendt et varsel om kraftig regn (mindst 24 mm på en time), gældende fra søndag morgen, og dette varsel viste sig at være berettiget. I denne artikel ser vi nærmere på multi-skybruddet ved først at analysere vejrudviklingen, som førte til det voldsomme regnvejr, og derefter at se på lokale forhold, som måske bidrog til, at de store nedbørmængder netop faldt i Øresundsområdet med tyngdepunkter på ydre Østerbro og op langs øresundskysten og få timer senere med et nyt tyngdepunkt på den østlige side af Øresund ved Malmø. Vejrudviklingen frem mod skybruddet Uvejret over København opstod i den østlige udkant af kernen i et afsnøret (cut off) lavtryk (CL). I perioden fra 00 UTC den 28. august (02 dansk sommertid den 29. august) til 00 UTC den 31. august bevægede CL sig under Vejret, 141, november 2014 side 7

Nr. 4-36. årgang November 2014 (141) - tidsskrift for vejr og klima

Nr. 4-36. årgang November 2014 (141) - tidsskrift for vejr og klima Nr. 4-36. årgang November 2014 (141) - tidsskrift for vejr og klima VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Kasper Stener Hintz, kasperhintz@gmail.com Giro

Læs mere

Naturkatastrofen i Australien

Naturkatastrofen i Australien Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Af Jesper Eriksen, DMI Der findes mange aspekter af vejret, man kan måle på, men hvilke målinger er nemmest at foretage og hvorfor? Og hvad er det egentligt,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Rejsebrev 9, forår 2015.

Rejsebrev 9, forår 2015. Rejsebrev 9, forår 2015. Torsdag den 23. april. DMI har ikke helt holdt det de lovede heldigvis! Vi vågner op til højt klart solskinvejr, og glæder os allerede til turen over Pyrenæerne ad den smukke vej

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vejret. a) Tag et stykke papir, og skriv alle de ord du kan komme i tanke om, når du hører ordet vejr.

Vejret. a) Tag et stykke papir, og skriv alle de ord du kan komme i tanke om, når du hører ordet vejr. Vejret Opgave 1: a) Tag et stykke papir, og skriv alle de ord du kan komme i tanke om, når du hører ordet vejr. b) Gå sammen i grupper på 4. Læs jeres ord højt for hinanden. Snak sammen om, hvad ordene

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene.

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene. BrevdueNord.dk Vejret linkadresser Linkadresserne til højre er ikke mange, men nok til at søge effektivt om vejrdata på internettet. Det er en misforståelse at tro, at jo flere linkadresser man har, jo

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel 744 km fra Erholungspark Camping til Chiemsee Camping nær den Østriske grænse Dagens kørsel:

Læs mere

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

10. Læforhold omkring en nedbørmåler 10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

KLIMATILPASNING VED RENOVERING KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013.

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Med de gode erfaringer fra deltagelse i løb i den tyske Radmarathon Cup i 2009 og 2012 vendte vi atter blikket mod Tyskland

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Af Michael Stoltze & John Cappelen

Af Michael Stoltze & John Cappelen VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Diverse lege. Indholdsfortegnelse

Diverse lege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bjerget brænder... 2 Den landflygtige konge... 2 Sparke til dåse... 2 Kongens kæmper... 3 Jeg melder krig... 3 Rød, gul, grøn - stop!... 4 Morderleg... 4 Den blinde mand... 4 Bankebøf...

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer. OPGAVE 1 Marselisborg Havn Knebelbro Havn Planlæg en dagsejlads fra Marselisborg Havn til Knebelbro Havn. En koldfront passerer ind over landet i løbet af eftermiddagen. I formiddag sydvest 3-8 m/s, fra

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Privatisering af vores veje

Privatisering af vores veje ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 3 oktober 2011 14. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Danske Parkdage 28. september 2011 IDA-mødecenter, Kalvebod Brygge Marina Bergen Jensen Professor i Design og

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours FIRMAREJSER I SPANIEN citytours arcelona Introduktion Spanien er et oplagt valg til firmarejsen! City Tours Barcelona har base i Barcelona - en destination der har et bredt udvalg af tilbud og giver mulighed

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 50 10.12.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 37,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 31,00 28,00 25,00 22,00 19,00 16,00 29-01-2015 28-02-2015 31-03-2015 30-04-2015 31-05-2015

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning.

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning. Producent Finca las Moras Land Argentina Område Tulum Valley Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay Lagring 2 år Alkohol 12.5% Volume 75 cl. PASSER GODT TIL Fed fisk Fjerkræ, kylling Pastaretter KUN 79,00

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen

Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

Op til afgang blev lejligheder bestilt og informationsmateriale udsendt, herunder rutebeskrivelser, kørevejledning, seværdigheder m.v.

Op til afgang blev lejligheder bestilt og informationsmateriale udsendt, herunder rutebeskrivelser, kørevejledning, seværdigheder m.v. SIF Cykling Kombineret cykel- og ferietur til Alsace 30. juni 7. juli 2012. Indledning I 2005 og 2006 arrangerede SIF Cykeludvalg en kombineret cykel- og ferietur til Obernai, Alsace (Frankrig). Formålet

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere