Et nyt gymnasium i Ørestaden - Væksthus for læring, samspil og aktivitet

Transkript

1 Et nyt gymnasium i Ørestaden - Væksthus for læring, samspil og aktivitet De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

2

3 Et nyt gymnasium i Ørestaden Redigeret af Charlotte V. Andreasen

4 Et nyt gymnasium i Ørestaden - Væksthus for læring, samspil og aktivitet Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Købehavns Kommune 2002

5 Forord Side 3 Forord Københavns Kommune har besluttet at opføre et nyt gymnasium i Ørestad City. Gymnasiet forventes at blive taget i brug i 2006, og det vil med tiden blive et omdrejningspunkt for 800 elever og 100 lærere. Såvel bydel som gymnasium er helt nye facetter af det københavnske byrum. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune besluttede derfor i efteråret 2002 at igangsætte et analysearbejde med det formål at afdække, hvad der vil kunne fremme et socialt, kulturelt og levende miljø i og omkring den nye skole. Analyseresultaterne skal give et bidrag til kommunens igangværende arbejde med programmet for det kommende gymnasium. Det er baggrunden for, at forvaltningen har ønsket at få blandt andet følgende spørgsmål belyst: Hvad skal der være af atmosfærefremkaldende aktiviteter og faciliteter på eller i byrummet omkring et nyt gymnasium ud over de funktioner, som skal være til stede for at kunne drive det i praksis? Hvordan udvikles et kvalitativt ungdomsmiljø i et helt nyt bymiljø, så der ikke kun er liv på bestemte tidspunkter af døgnet, men måske døgnet rundt? Hvad vil pendlingen fra metroen til Ørestadens forskellige faciliteter betyde for livet og atmosfæren i byrummet? Hvad vil brugerne af et nyt gymnasium i en nyanlagt bydel lægge vægt på, så de forbliver på stedet og bruger det og øvrige faciliteter? Hvordan forestiller elever på ungdomsuddannelserne sig et aktivt, levende og inspirerende bymiljø? Hvad skal der til for at udvikle et spændende gymnasium med appel til (kommende) ungdomsårgange? Hvilken betydning kan ungdomskulturen tænkes at få for den konkrete dimensionering og indretning af et kommende gymnasiebyggeri? Hvilke tanker gør andre interessenter sig om bymiljøet, eksempelvis elever på skoler i nabolaget, erhvervsfolk, naboer til Ørestaden m.fl.? Analysen er baseret på dokumentarisk materiale og dybtgående interviews med enkeltpersoner samt fokusgruppeinterviews med unge uddannelsessøgende og naboer til Ørestaden. Der er gennemført 14 enkeltinterviews, to fokusgruppeinterviews med gymnasieelever samt et fokusgruppeinterview med en familie i nærområdet. Se også kildeoversigt bagest i rapporten. Interviewpersonerne er udvalgt i samråd med repræsentanter fra Københavns Kommune og Ørestadsselskabet, der venligt har formidlet kontakt til personer, som tidligere har været involveret i projekter om Ørestaden. Som det fremgår af figur 1 på næste side, er interviewpersonerne udvalgt, så de dækker tre cirkler med forskellige indfaldsvinkler til det nye gymnasium og bymiljø: I den første cirkel har rektorer og elever ud fra et skoleperspektiv vurderet, hvad der kan gøre gymnasiet attraktivt, og hvilke risikofaktorer kommunen skal være opmærksom på.

6 Side 4 Et nyt gymnasium i Ørestaden I den anden cirkel har repræsentanter fra folkeskoler, virksomheder og det lokale foreningsliv på Amager samt alternative ungdomsmiljøer i København fremsat deres holdninger og ønsker til et spændende bymiljø, hvor gymnasiet er omdrejningspunkt for udvikling af et lokalt kultur-, idrætsog forretningsliv i samarbejde med beboere, klubber, virksomheder, offentlige institutioner m.fl. Den tredie cirkel udvider perspektivet til en generel diskussion om forudsætninger, muligheder og forhindringer for, at liv vil opstå i og omkring det nye gymnasium i Ørestaden. I den forbindelse er der gennemført interviews med eksperter i byudvikling og byplanlægning. Figur 1: Dataindsamlingens interviewcirkler. Lokale familier Lokale skoler Gymnasium Gymnasiet og foreninger i Ørestaden - rektorer og elever Lokalt erhvervsliv Unge i København Kilde: Strategisk Netværk. Byplanlæggere Forskere i byudvikling Selv om interviewene har haft forskellige afsæt, har alle interviewpersoner haft mulighed for at tilkendegive deres holdninger til forskellige aspekter af det nye gymnasium og det omgivende bymiljø i Ørestaden, hvilket også vil fremgå af de følgende kapitler og den afsluttende epilog. Analysearbejdet er udført i oktober og november måned 2002 af Strategisk Netværk, der er eneansvarlig for analyseresultater, herunder fortolkninger og vurderinger. Der er tillige udarbejdet en midtvejsrapport i november, hvor der blev gjort status over dataindsamling og analysetemaer. Rapporten er redigeret af chefanalytiker Charlotte V. Andreasen. København, den 19. december 2002 Søren Carøe Projektchef

7 Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse... 5 Rapportens konklusion, perspektiver og indhold... 7 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet En generel karakteristik af de unge Valg af uddannelse og skole De unges brug af skolen og byen Kapitel 2: Det nye gymnasiums profil, værdigrundlag og fysiske rammer Den faglige og pædagogiske profil Skolens værdigrundlag og "sjæl" De fysiske rammer Kapitel 3: Vækstbetingelser for et aktivt, levende og inspirerende miljø Basisfaciliteter og -aktiviteter Åbning mod lokalområdet og andre brugere For og imod institutionsfællesskab Epilog - gymnasiets placering i Ørestaden Kilder

8

9 Rapportens konklusion, perspektiver og indhold Side 7 Rapportens konklusion, perspektiver og indhold For første gang i mange år skal Københavns Kommune bygge et nyt gymnasium. Eleverne strømmer til den almene gymnasieuddannelse i en sådan grad, at der også er stort behov for at modernisere og skabe mere plads i de eksisterende gymnasier. Det markante fokus på faglig, pædagogisk og organisatorisk udvikling, som rettes mod gymnasieskolen af regeringen, de faglige organisationer og mange andre aktører på den offentlige scene, gør udfordringen med at bygge nyt og bygge om desto større. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har derfor taget flere initiativer til at iværksætte en debat på gymnasieskolerne om samspillet mellem de fysiske rammer og etableringen af nye læringsmiljøer. Det drejer sig blandt andet om inspirationshæftet "Rummene i fremtidens gymnasium og hf", en række dialogseminarer med forskellige interessenter og et elevprojekt, der blev afsluttet den 25. oktober 2002 med udstillingen "Rumforskning". Det fremgår af forordet i det omtalte inspirationshæfte, at kravene og forhåbningerne er store, når det gælder fremtidens gymnasieskole. Se tekstboks. Det nye gymnasium er naturligt nok flagskibet i den kommende fornyelsesproces af skolerne. Den skal afspejle et visionært samspil mellem undervisning, organisation, teknologi og arkitektur, som markerer et skift i måden at tænke og praktisere skole på. I industrisamfundet er viden blevet opfattet som et målbart, fastdefineret produkt, og undervisningen har haft tydelige paralleller til det rationaliserede fabriksarbejde: I begge tilfælde er processen groft sagt tilrettelagt som et samlebånd, hvor det er nødvendigt, at folk er til stede i samme rum på samme tid med fokus på det samme produkt. Skolen - og fabrikken - har derfor være bygget op i enheder, som effektivt har leveret hver deres selvstændige input til processen. Gymnasiets omverden har stadig mange træk af industrisamfundet, men samtidig er viden- og netværkssamfundet vokset frem. Dermed står skolen over for nye krav og udfordringer, men også nye muligheder. Det hidtil gældende mønster med én lærer, én klasse, ét skema, ét fag, ét pensum, ét lokale, én årgang og én undervisningspraksis er under opbrud, og i stedet efterspørges der fra flere sider mere åbenhed, integration, fleksibilitet, variation, differentiering og samarbejde både internt på skolen og i forhold til dens omgivelser. Det nye gymnasium er et udfordrende byggeprojekt af flere grunde: FREMTIDENS GYMNASIUM OG HF "I videnssamfundets skole vil de unge i langt højere grad end før skulle være medbestemmende, aktive og bevidste omkring deres egne læreprocesser - på egne og fælles præmisser. Faglige, almene, personlige og sociale kompetencer vil blive set som en sammenhængende helhed, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Skolen skal i fremtiden kvalificere de unge til videns- og netværkssamfundets krav og til at blive aktive værdi- og kulturskabere i det civile samfund. Det betyder, at de fysiske rum og rammer ikke alene skal tilbyde unge et relevant og tidssvarende læringsmiljø, men de skal også signalere nogle grundlæggende værdier som ligeværd, demokrati og samarbejde." Kilde: Københavns Kommune, Rummene i fremtidens gymnasium og hf, For det første har Københavns Kommune som nævnt et ambitiøst ønske om, at skolen skal afspejle en banebrydende sammentænkning af læreprocesser, organisering, teknologianvendelse og fysiske rammer. Disse sammenhænge er endnu ikke tilstrækkeligt udforskede, og det manglende erfaringsgrundlag kan resultere i en løsning, som enten er for radikal på kort sigt eller for konservativ på længere sigt.

10 Side 8 Et nyt gymnasium i Ørestaden For det andet ønsker kommunen at placere gymnasiet i den nye bydel Ørestaden. Skolen kan således ikke trække på det eksisterende bymiljø som andre gymnasier i hovedstaden, og derved risikerer den i dobbelt forstand at mangle de identitetsskabende markører, som gør en skole attraktiv for elever og lærere. For det tredie er konkurrencen mellem gymnasierne meget mere udtalt i dag, hvilket blandt andet skyldes, at eleverne frit kan vælge skole uanset bopæl. Alle kan naturligvis ikke få deres ønske opfyldt, men det er ikke populært at blive "tvangshenvist" til en skole, man ikke selv har valgt. Derfor udnytter eleverne i stigende grad deres ret til at søge om overflyttelse til skoler, som de mener vil kunne opfylde deres krav og forhåbninger. En vellykket start for det nye gymnasium forudsætter således, at det har godt greb om målgruppen og indsigt i dens særlige kendetegn, ønsker og behov. Udfordringerne er bestemt ikke uovervindelige, tværtimod opstår der en enestående mulighed for at skabe en ukonventionel identitet og en kvalitativt anderledes struktur ved at bygge og etablere en ny skole i en ny bydel. Det kræver imidlertid grundige overvejelser i form af visioner og utraditionelle løsninger at udfolde potentialet, og som et af flere input til tankeprocessen har Københavns Kommune iværksat et analysearbejde, hvis resultater er sammenfattet i denne rapport. I det følgende præsenteres konklusion og perspektiver vedrørende det nye gymnasium i Ørestaden. Konklusion og perspektiver Et socialt, kulturelt og levende miljø kan ikke planlægges bag et skrivebord. Det er heller ikke muligt at forudsige, hvilke faktorer der med sikkerhed vil kunne fremme udviklingen af en attraktiv atmosfære et nyt sted, idet miljøet formes af komplekse årsagssammenhænge og rene tilfældigheder. Den gennemførte dataindsamling giver imidlertid grundlag for at fremhæve en række forhold, som Københavns Kommune og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i særdeleshed kan nyttiggøre i forbindelse med planlægningen af det nye gymnasium i Ørestaden. Det er først og fremmest vigtigt at gøre sig klart, at gymnasiet rummer mange ungdomskulturer, og at eleverne har forskellige holdninger og ønsker til skolen og det omgivende bymiljø. Selv om de unge er svære at kategorisere, er det muligt at pege på en række generelle karakteristika og synspunkter, som har særlig betydning for det nye gymnasium: De fleste unge er meget tryghedssøgende, når de vælger gymnasium. De påvirkes i høj grad af kammeraternes valg og skolens stil, traditioner og sociale liv, fordi de tre år i gymnasiet udgør en vigtig ramme om deres identitetsproces. Mange vil derfor være utrygge, hvis de kendte strukturer mangler. Skolens faglige og pædagogiske profil spiller også en rolle for nogle af de unge, som er villige til at acceptere dårlige lokaleforhold, en afsides placering eller lang transporttid for at gå på et bestemt gymnasium. Derudover er det vigtigt for mange unge, at skolen tiltrækker forskellige mennesker fra forskellige byer og bydele for at sikre en mangfoldig og dermed inspirerende kultur. De gymnasier, der i øjeblikket er mest attraktive, optager elever fra mere end 100 grundskoler, hvilket illustrerer den geografiske spændvidde. De unge er meget trænede i at vurdere de mange valgmuligheder, som de stilles overfor, og de er generelt også meget kvalitetsbevidste. De gennemskuer poppede ideer og smart markedsføring, der ikke holder i virkeligheden. Den generelle vurdering er, at det nye gymnasium vil være særdeles attraktivt for de unge, hvis der lægges stor vægt på projektarbejde og eksterne samarbejdsrelationer som DR, IT-højskolen, private virksomheder, KUA og andre forskningsenheder. Det vigtigste er imidlertid, at skolens profil er præcis og konkret, for de unge er uhyre

11 Rapportens konklusion, perspektiver og indhold Side 9 bevidste om at træffe det rigtige valg, og flyvske, uklare begreber og intentioner får dem hurtigt til at vakle. De centralt beliggende gymnasier er meget attraktive, fordi de er let tilgængelige og placeret i et varieret bymiljø, hvor der færdes mange mennesker, og hvor der er kort afstand til flere cafeer, butikker, spillesteder, rekreative områder m.v. Gymnasiets omgivelser har uden tvivl betydning for de unges valg, men det er ikke en afgørende faktor. Hvis skolen tilbyder noget unikt, kan de undvære et attraktivt bymiljø, men de gode transportmuligheder vil sandsynligvis betyde, at de ikke forbliver i nærmiljøet efter skoletid. Først når der er etableret et stort, varieret boliggrundlag samt et bæredygtigt butiks- og caféliv, vil Ørestaden for alvor kunne konkurrere med mulighederne i indre by. Nogle elever betragter gymnasiet som deres andet hjem, hvor de glad og gerne opholder sig efter skoletid for at beskæftige sig med faglige, sociale eller fritidsrelaterede aktiviteter. De er derfor meget interesserede i, at skolen har en lang åbningstid, gode faciliteter og mange aktivitetsmuligheder. Andre forlader derimod stedet, så snart undervisningen er afsluttet. Selv om gymnasiet spiller en stor rolle i de unges liv, er det kun ét af de mange fora og miljøer, som de færdes i. Man skal derfor ikke forvente, at alle har tid og lyst til at opholde sig på skolen efter sidste lektion, hvilket også hænger sammen med, at mange elever ikke bor i nærheden af gymnasiet. De unge vurderer dog, at det vil være attraktivt at forblive på stedet, hvis de får adgang til et spændende bibliotek, gode indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, avanceret ITudstyr, lektiecafé, rummelige værksteder og øvelokaler og andre faciliteter, som de kender fra eksisterende gymnasier. De unge gør sig ikke mange overvejelser om større ændringer af gymnasiet - hverken med hensyn til indhold eller ydre form. De ønsker med andre ord en moderne, forbedret udgave af den gamle skole, men uden alt for store forandringer. Stamklasserne skal bevares ifølge de interviewede unge, og de fleste foretrækker, at gymnasiet forbliver en selvstændig enhed, som ikke blandes med andre uddannelsesinstitutioner. De har ikke noget imod, at brugere i lokalområdet får gavn af skolens faciliteter, men det skal ikke overdrives. Disse karakteristika og synspunkter deles i vid udstrækning af de interviewede rektorer og flere af de øvrige interviewpersoner. Det leder frem til den centrale konklusion på analysearbejdet: Et nyt gymnasium i Ørestaden vil i sig selv have begrænset effekt på udviklingen af et attraktivt bymiljø, da det må forventes, at mange elever ikke vil have bopæl i området eller opholde sig i nærmiljøet efter skoletid. Derudover er rektor, lærere og de unge primært optagede af gymnasiets egne faciliteter og aktivitetsmuligheder samt andre indre forhold som fag, pædagogik, organisation og det sociale liv. Deres interesse for at indgå i et større institutionsfællesskab eller dele faciliteterne med brugere i nærområdet er derfor ikke overvældende. Hvis det nye gymnasium skal være med til at realisere et potentielt bymiljø i Ørestaden, skal det på sigt udvides med flere funktioner, så der færdes mange mennesker i området i et større tidsrum. Det kan for eksempel ske ved at etablere et offentligt kulturcenter i tilknytning til skolen, som indeholder bibliotek, café, stor idrætshal, mødefaciliteter for lokale foreninger m.v. eller opføre et institutionsfællesskab, der omfatter uddannelsesinstitutioner for børn, unge og voksne. Det vil som tidligere nævnt ikke afspejle gymnasiets interesser, om end der er et stort ønske om bibliotek, cafémiljø og moderne idrætsfaciliteter. Københavns Kommune skal derfor træffe en politisk beslutning om, hvorvidt man vil prioritere etableringen af en ny institution eller udviklingen af en ny bydel højest.

12 Side 10 Et nyt gymnasium i Ørestaden Formålet med analysearbejdet har været at udpege faktorer, der vil kunne fremme udviklingen af et socialt, kulturelt og levende miljø i forbindelse med det nye gymnasium i Ørestaden med særlig fokus på de behov og ønsker, som de unge og lokale beboere/kommende brugere af bydelen giver udtryk for. Den vigtigste målgruppe er og bliver dog de unge, for det er dem, som i første omgang skal finde gymnasiet så attraktivt, at de ønsker at gå der. De unges synspunkter og ønsker bør derfor være et centralt pejlemærke for kommunens prioritering. Eftersom de tillægger gymnasiets profil og indre forhold en større betydning end dens omgivelser, vil det være hensigtsmæssigt at koncentrere den første indsats om selve skolen. Blandt de centrale opgaver for Københavns Kommune vil være at skabe overordnede retningslinier for gymnasiets profil og værdigrundlag. Der skal således formuleres en stærk og progressiv profil, som har karakter af et koncept. Profilen skal være tænkt ind i et større byudviklingsperspektiv og bære præg af skolens placering i Ørestaden og på Amager. Der kan tage udgangspunkt i fem temaer, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men som med fordel kan tænkes sammen i ét koncept: Det projektorienterede vidennetværk: Profilen kan koble en projektorienteret, tværfaglig arbejdsform med eksterne samarbejdsrelationer. Skolen skal både have lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere. Samarbejdet bør omfatte alle fag og kan foregå på tre måder: 1) Eleverne kommer på besøg og eventuelt i praktik i virksomheder, institutioner o.l. med henblik på at kunne benytte udstyr, arbejde med realistiske problemstillinger m.v., 2) forskere og medarbejdere fra offentlige og private institutioner, virksomheder m.fl. besøger skolen og deltager i undervisningen, samt 3) der samarbejdes virtuelt. Medier, kommunikation og IT: Gymnasiet kan have en decideret medieprofil og samarbejde tæt DR og IT-højskolen. Foruden medie- og billedanalysearbejde kan eleverne planlægge, gennemføre research, formidle og producere udsendelser, aviser eller hjemmesider, som ud fra en faglig tilgang sætter fokus på institutioner, virksomheder, foreninger eller privatpersoner i Ørestaden. Skolen kan for eksempel indrette et avanceret tv- eller radiostudie til formålet. Creative Lab: Ørestaden kan karakteriseres som Klondyke, pionerånd, vækst og åbenhed. Det kan gymnasiet med fordel spille på ved at give eleverne mulighed for at udfolde kreativitet i bred forstand. Det handler således ikke kun om æstetik i traditionel betydning som for eksempel billedkunst, drama m.v., men om at sætte fokus på kreativ udnyttelse af forskning, tværfaglige eksperimenter, innovation og højteknologi. "Grønt flag" gymnasium: Det nye gymnasium kan markere en sammenhæng med andre miljøpolitiske tiltag som for eksempel Agenda 21 og "grønt flag" netværket på grundskoleskoleområdet. Profilen vil også være relevant som følge af skolens placering tæt på store fredede naturområder. Som grønt flag gymnasium kan elever og lærere sætte fokus på økologi, beregne energiomkostninger samt arbejde med emner vedrørende genbrug, dyrevelfærd, bioteknologi m.v. Profilen giver således mulighed for mange forskellige projekter, tværfagligt samspil og en stærk markering af gymnasiets naturvidenskabelige vinkel. Krop og bevægelse: Et højtprofileret idrætsgymnasium kan blive et vækstcenter, der tiltrækker højtuddannet arbejdskraft, som måske også bosætter sig på Amager og engagerer sig i det lokale foreningsliv. Gymnasiet vil dermed udgøre en overbygning for de lokale idrætsklubber og kunne forbedre vækstvilkårene for de mange unge talenter på Amager og i resten af hovedstaden.

13 Rapportens konklusion, perspektiver og indhold Side 11 Det er meget afgørende, at profilen er entydig, konkret og kommunikerbar. Når rektor, lærere og elever tager gymnasiet i brug, skal de konkretisere konceptet og dermed forme profilen i praksis. Værdigrundlaget skaber sammenhængskraft i det nye gymnasium, og fra starten bør Københavns Kommune sætte følgende mål: Skolen skal være åben - dels ved at holde længe åbent og give eleverne adgang til faciliteter og aktivitetsmuligheder, dels ved at rekruttere forskellige elevtyper og unge fra hele hovedstadsområdet og øvrige Sjælland. Husreglerne skal være få og enkle - det nye sted skal ikke være for regelbunden og organiseret, men signalere tillid og rum til udfoldelse. Elevindflydelsen skal være stor - skolen skal præges af pionerånd, og derfor skal de unge have forpligtende medindflydelse og så vidt muligt også ansvar for penge, lokaler, aktiviteter m.v. Der skal være tilbagevendende begivenheder - skolen skal tilbyde flere af de begivenheder og elevudvalg, som findes på de eksisterende gymnasier, og der skal afsættes ekstra midler i starten til at skabe sammenhold. Rektor og lærerstab skal være kompetent, eksperimenterende og udfarende - det er vigtigt, at især ledelsen forstår at skabe en fortælling om skolen og kan formidle den både internt og eksternt. Rapportens indhold Rapporten indeholder et forord samt et indledende afsnit med konklusion og perspektiver og er derudover disponeret på følgende måde: Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet indeholder en generel karakteristik af de unge, som er opvokset i en kvalitativt anderledes virkelighed end de forrige generationer. Det stiller andre krav til de institutioner og pædagogiske sammenhænge, som de unge kommer i berøring med. Derudover beskriver kapitlet de beslutningsprocesser, der ligger bag de unges valg af gymnasieskole, samt hvilke elevtyper som vil vælge det nye gymnasium i Ørestaden. Endelig drøftes rekruttering af elever samt de unges brug af faciliteter og aktivitetsmuligheder på deres skoler og i byen. Kapitel 2: Det nye gymnasiums profil, værdigrundlag og fysiske rammer præsenterer de interviewedes forslag til, hvordan det nye gymnasium bliver spektakulært og får sammenhængskraft. Der stilles forslag om fem temaer vedrørende skolens profil, som skal være præget af høj faglighed og ekspertise. Derefter behandles værdigrundlaget i den nye skole, og endelig beskrives de interviewedes synspunkter vedrørende skolens udformning og indretning. Kapitel 3: Vækstbetingelser for et aktivt, levende og inspirerende miljø drøfter det nye gymnasiums potentiale som drivkraft for udvikling af et attraktivt miljø i og omkring skolen. Der sættes fokus på, hvilke faciliteter og aktiviteter der er nødvendige for at udvikle et attraktivt ungdomsmiljø, og om gymnasiets faciliteter skal være tilgængelige for andre brugere i lokalområdet. Endelig diskuteres fordele og ulemper ved at placere andre uddannelsesinstitutioner i samme bygning som gymnasiet eller i dets nærhed.

14 Side 12 Et nyt gymnasium i Ørestaden Epilog: Gymnasiets placering i Ørestaden gengiver interviewpersonernes holdninger til bydelen og det miljø, som den nye skole bliver en del af. Omdrejningspunktet er tre temaer: 1) Bymiljøet i Ørestaden, 2) et parkeringshus som nabo, og 3) Fields' betydning for skolen og erhvervslivet. Selv om synspunkterne ikke kan udmøntes i egentlige pejlemærker og dermed indgå i Københavns Kommunes beslutningsgrundlag, giver de et tankevækkende indblik i interessenternes umiddelbare reaktion på placeringen af et nyt gymnasium i Ørestaden.

15 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet Side 13 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet Miljøet i og omkring et nyt gymnasium i Ørestaden skabes i høj grad af de mennesker, der færdes på stedet. Den største gruppe er naturligvis eleverne, hvis indstilling og forhold til skolen vil få afgørende betydning for dens liv og identitet. Måske bliver skolen et sted, hvor de har lyst til at engagere sig, sætte deres præg og lave aktiviteter efter undervisningens ophør, eller også forlader de området, så snart klokken lyder. For at sikre en vellykket start for det nye gymnasium er det eget vigtigt at få et indtryk af de unges holdninger, valg og adfærd - hvad synes de for eksempel kendetegner en god skole og et godt bymiljø? I det følgende gengives centrale synspunkter fra de gennemførte interviews og det skriftlige datamateriale vedrørende ungdomskultur og gymnasiet. Synspunkterne er struktureret under tre overskrifter: En generel karakteristik af de unge Valg af uddannelse og skole De unges brug af skolen og byen 1.1. En generel karakteristik af de unge Der er gennemført mange sociologiske analyser af det moderne, individualiserede samfund og de eksistentielle livsvilkår, som unge udsættes for i dag. Analyserne indeholder stort set enslydende konklusioner, som kan komprimeres i følgende slagord: 1 Nutidens unge vokser op i et refleksivt samfund, som er præget af opbrud og frisættelse af værdier og normer. Livets indhold er ikke længere givet på forhånd - det skal skabes igen og igen, og derfor er tilvalg og fravalg blevet et centralt eksistensvilkår. I kraft af valgene skaber man en personlig fortælling om sig selv, som ikke længere er begrundet i stærke traditioner, en fælles ungdomskultur eller andre ydre fikspunkter. Det enkelte individ skal selv begrunde dets valg af livsstil, uddannelse, fritid, arbejde, familieliv m.v. Mulighedsfeltet er udstrakt, og det skaber både glæde, fordi der ikke længere findes nævneværdige restriktioner, og frustration, fordi de unge er bange for at træffe forkerte valg. De børn og unge, der er på vej i gymnasiet, er således opvokset i en kvalitativt anderledes virkelighed i et pengestærkt velfærdssamfund. To undervisere i ungdomsskolen har på baggrund af deres mangeårige erfaringer beskrevet en række karaktertræk ved de nye generationer: 2 De lever i en meget struktureret verden med skole, arbejde, kammerater og fritidsinteresser, og de fleste har altid befundet sig i institutioner. De voksne har gjort deres bedste for, at børnene er blevet stimuleret optimalt i deres udvikling og ikke har kedet sig alt for meget. I hele deres opvækst er de blevet spurgt om, hvad de synes og gerne vil for derefter at opleve, at dét, som de syntes, mente eller ville, måske ikke blev taget alvorligt. Mange har derfor dårli- 1 Med inspiration fra Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen (red.), Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Anders Munksgaard og Frands Bruun, Ungdomsskolen - udvikling eller afvikling, Ungdomsskolehåndbogen 2002/2003.

16 Side 14 Et nyt gymnasium i Ørestaden ge erfaringer med demokrati, hvor tingene trækkes i langdrag med "snik-snak", uden at man reelt får indflydelse. De unge har i dag en mængde valgmuligheder, og de er meget trænede i at se og gennemskue, hvor de får noget, der dur. De er kvalitetsbevidste og vælger lige præcis dét, de opfatter som godt. De køber, bruger og går til noget, der viser, hvem de er - som understreger deres individuelle identitet. Både institutioner og forældre har vægtet det højt, at deres børn og unge udvikler sig til selvstændige individer. De unge finder sig derfor ikke i noget, men kræver deres ret. Kan de ikke umiddelbart få den, reagerer de ofte ved at frasige sig det, de er utilfredse med. I den offentlige debat om moderne ungdomskultur beskrives de unge derfor som selvcentrerede og ekstremt optagede af, hvordan de får opfyldt egne ønsker, behov og valgmuligheder. En af de unge i interviewundersøgelsen gav en tilsvarende beskrivelse af sin egen generation, som ifølge hans vurdering ikke involverer sig i samfundet eller større fællesskaber - de er deres egen lykkesmed, og ungdomsoprøret er groft sagt reduceret til et kolossalt stofforbrug. Det er mildt sagt en pessimistisk udlægning af de unges adfærd, som selvfølgelig er mere nuanceret end som så. I mange interviews blev det for eksempel fremhævet, at de unge er meget tryghedssøgende og helst vælger i flok, hvilket umiddelbart står i kontrast til den påståede egoistiske individualisme. De institutioner og pædagogiske sammenhænge, som de unge kommer i berøring med, må indstille sig på de forandrede vilkår ved at støtte deres nødvendige søge- og dannelsesprocesser gennem troværdig dialog, grundig vejledning og tilbud af høj kvalitet. Ifølge en af de interviewede rektorer er det en velkendt udfordring, idet de årige er "vanvittige" - de finder på hvad som helst, og deres udviklingshastighed er meget høj. Af samme grund har de brug for hjælp til at konkretisere og få styr på vanskelighederne i deres liv. Spørgsmålet er, hvordan det almene gymnasium kan tage hensyn til de unges levevilkår, og om der findes en særlig ungdomskultur i gymnasiet. Det har man undersøgt i Århus Amt ved at følge en gymnasieårgang igennem seks år - fra 1.g til tre år efter afslutning af gymnasiet. I undersøgelsen beskrives de unge som "nysgerrige, åbne og aktive unge mennesker med mange ressourcer", men det er vanskeligt at placere dem i en speciel ungdomskultur. 3 Kulturen er i stedet præget af individualisme og tolerance over for forskellighed. Dette billede kunne alle interviewpersoner nikke genkendende til. De interviewede rektorer fremhævede således de unges forskellighed som et grundvilkår for gymnasiet, men det er også en kvalitet, som eleverne finder særdeles attraktiv. De søger variation og mangfoldighed og spejler sig i forskelligheden. Undersøgelsen fra Århus Amt viste, at eleverne ændrer deres prioriteter i løbet af de tre år. I 1.g er eleverne for eksempel meget engagerede i deres fritidsliv, se tekstboks på næste side, men siden reducerer de aktiviteterne uden for skoletid. Det går ud over de organiserede fritidsinteresser, idet de i stigende omfang fravælger medlemskab af en klub for i stedet at dyrke mere uformelle og individuelle aktiviteter. Erhvervsarbejde reduceres også, men samværet med kammeraterne har stadig meget høj prioritet. Det er desuden værd at bemærke, at ca. 25 pct. af eleverne bevarer venner uden for gymnasiet og ikke deltager meget i skolernes tilbud om aktiviteter efter skoletid. Desuden mener kun 14 pct., at gymnasiet har påvirket deres fritidsinteresser. Om det skyldes, at tilbudene ikke er de rigtige, eller at eleverne vil fastholde et liv uden for skolen, fremgår ikke af undersøgelsen. 3 Århus Amt, Ungdomskultur/skolekultur, 2001.

17 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet Side 15 En tankevækkende konklusion fra undersøgelsen er, at de fleste unge ikke fungerer som "kulturelle dynamoer" eller aktive producenter af kultur. Mange opnår en større interesse for samfundsmæssige og kulturelle problemer i løbet af deres gymnasietid, men de udvikler sig ikke til producerende "dynamoer". Det skyldes måske, at de unge ikke føler, de har fået en kreativ uddannelse i gymnasiet, og uden de kreative læreprocesser, værktøjer og metoder kan det være vanskeligt at skabe kultur. Kun tre pct. vurderer således, at de i høj grad har fået en kreativ uddannelse, mens 36 pct. svarer i nogen grad, og hele 61 pct. giver udtryk for, at uddannelsen i ringe grad eller slet ikke var kreativ Valg af uddannelse og skole ELEVERNE I 1.G - KORT FORTALT Undersøgelsen i Århus Amt beskriver udviklingen i en gymnasieårgangs holdninger og adfærd. Eleverne i 1.g karakteriseres blandt andet på følgende måde: "De elever, der bliver optaget i gymnasiet, har et gennemsnit, der er over middel fra folkeskolen, de har været glade for at gå i skole, og de har været ret sikre i deres valg af gymnasiet som ungdomsuddannelse. Socialt set kommer de fleste fra et hjem med gode uddannelsestraditioner. De dyrker mange fritidsaktiviteter og er meget musik- og sportsinteresserede. Samværet med kammerater i skoletiden er meget vigtigt, fordi samvær med kammerater ellers hovedsagligt foregår i weekenderne. En del har erhvervsarbejde, men ikke i det omfang vi havde forestillet os. 1/3 havde slet ikke erhvervsarbejde, og 25 pct. havde under fem timer om ugen." Fraværet af en speciel ungdomskultur på gymnasiet hænger også sammen med, at eleverne har Kilde: Århus Amt, Ungdomskultur/skolekultur, meget forskellige familiebaggrunde og mål med at vælge uddannelsen. Det forstærkes yderligere af, at det almene gymnasium i dag optager mere end en 1/3 af en årgang. 4 Ph.d.-stipendiat Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning, RUC, har givet et bud på, hvilke elevtyper der færdes i gymnasiet. Se tabel 1 på næste side. I praksis er billedet mere broget, men forskelligheden er under alle omstændigheder en udfordring for gymnasiet, når det skal rumme og tilfredsstille alle typer. De unge gør selv opmærksom på, at den traditionelle skole- og undervisningsform ikke kan løfte den udfordring, men som det også fremgår af tabel 1, har de forskellige læringstilgange og dermed også forskellige bud på fremtidens skole. En af de interviewede unge beskrev eksempelvis gymnasiet som en beskyttet verden, hvor eleverne ikke vænnes til at arbejde selvstændigt - målene er sat på forhånd, og det man lærer er derfor ikke ens eget resultat eller produkt. Der er derfor behov for mere projektarbejde og opgaver, hvor eleverne selv skal definere emner og problemstillinger. Denne holdning kommer også til udtryk i den ovennævnte undersøgelse fra Århus Amt, hvor over en trediedel af eleverne vurderer, at gymnasiet ikke har bibragt dem bedre samarbejdsvaner, selvtillid, selvdisciplin, evne til at tage ansvar eller vise handlekraft. Det er måske en af grundene til, at de unge stiller krav om større variation i undervisningsformerne, mere opgavedifferentiering og individuel vejledning samt øget fokus på studiemetodiske færdigheder. 5 Der er imidlertid også elever, som ønsker, at gymnasiet får en større social dimension. Det følgende citat er skrevet af to elever fra Østre Borgerdyd Gymnasium og stammer fra deres projektbeskrivelse på elevudstillingen "Rumforskning", som blev afholdt af Københavns Kommune i oktober 2002: "Sådan som mange uddannelser er i dag, er det bare én stor masseproduktion af unge, der skal kunne det samme. Gymnasiet er mere end et fuldtidsarbejde, fordi man helst skal være god i alle fag, og hver lærer mener, at deres fag er det vigtigste. Det betyder, at vi bruger stort set al vores tid på skolen, eller vi burde bruge al vores tid på skolen, men det er ikke lige frem en særlig indby- 4 Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, 1/ Århus Amt, Ungdomskultur/skolekultur, 2001.

18 Side 16 Et nyt gymnasium i Ørestaden Tabel 1 Elevtyper i gymnasiet. * Den selvrealiserende Familiebaggrund Læringstilgang Valg af gymnasiet Forældre har lange eller mellemlange uddannelser og er i arbejde. Mindst én af forældrene har studentereksamen. Forældrene har en "karrierelivsform" Læring er koblet til den personlige dannelsesproces Gymnasiet er det naturlige valg både på grund af familietraditionerne, og fordi det giver de bedste muligheder for faglig fordybelse Den sociale Den instrumentelle Den praktiske Det vigtigste er ikke forældrenes uddannelse, men hvordan familien fungerer. Den sociale elev fungerer ofte som familiens integrator og forsøger at få den til at fungere trods skilsmisse, travlhed eller sygdom. Der er en overvægt af piger i denne gruppe Læring afhænger af de sociale rammer Gymnasiet er der "de andre" går, og dér hvor de sjoveste fester er. Det vigtigste er ikke linie- og fagvalget, men hvordan klassen fungerer Forældrene har ingen eller kort uddannelse og kan være uden for arbejdsmarkedet. Den instrumentelle elev er den første student i familien. Forældrene har en "lønarbejderlivsform" Læreren er ansvarlig for, om jeg lærer noget Gymnasiet er det "nødvendige valg", man er nødt til at have en studentereksamen, hvis man skal klare sig. Gymnasiet giver noget at falde tilbage på, så man ikke får de samme jobs som ens forældre Mindst én af forældrene har en håndværksmæssig baggrund, og mange er selvstændige. Faglig stolthed er alfa og omega. Mulighederne for at kunne bestemme selv og have høj indtjening betyder meget. Der er en overvægt af drenge i denne gruppe Det vigtigste er ikke, hvad man lærer, men hvad man kan Gymnasiet giver flest fremtidsmuligheder, og så bliver der set ned på dem fra teknisk skole. Man kan jo altid se, om det er noget Mål med gymnasiet At komme til at brænde for noget At få en stor vennekreds At få den hvide hue At få en god indtjening... måske Foretrukne Projektrummet Kantinen Klasseværelset Værkstedet rum Note *: Tabellen viser uddrag af en elevtypificering, som blev præsenteret på en konference den 15. maj 2002 under overskriften Unges værdier - identitet eller livsstil. Konferencen blev arrangeret af Center for Ungdomsforskning, RUC. Noter fra konferencen er venligt stillet til rådighed af projektkoordinator Tine Huge, in_situ arkitekter MAA. Kilde: Ph.d.-stipendiat Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning, RUC. dende tanke. Derfor er det vigtigt, at man får nogle "sociale rum", som udelukkende kan bruges til at abstrahere lidt fra skolen og slappe af." Nogle af de interviewede elever vurderede, at det sociale element er en forudsætning for det faglige arbejde, for "man skal have det godt, før man kan lære noget". Samtidig var de bevidste om, at hverken en rendyrket social eller faglig tilgang er hensigtsmæssig, hvis man skal få fuld udbytte af de tre år i gymnasiet. Elevernes forskellighed kommer stærkt til udtryk i valg af gymnasieskole, som bruges til at markere og understøtte deres identitet og livsstil. Ifølge en interviewet elev er de unge meget bevidste om at træffe det rigtige valg, og derfor er det vigtigt at vide nøjagtigt, hvad skolen står for. Der er imidlertid mange parametre i den komplekse beslutningsproces, der slutteligt fører frem til elevernes valg. Nogle parametre er konstante, mens andre afspejler, at valget også er afhængigt af timing og

19 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet Side 17 tilfældigheder. En skole kan for eksempel være overset i et par år og pludselig blive ekstremt populær, fordi de "rigtige" mennesker - opinionsdannerne - er blevet optaget. "Eleverne søger i flok", som en rektor påpegede, og bevægelserne er svære at forudsige. Interviewmaterialet indeholder mange bud på, hvilke spørgsmål de unge overvejer, før de vælger skole. I prioriteret rækkefølge lyder spørgsmålene som følger: 1. Hvilken skole vælger kammeraterne? 2. Hvilken særlig stil, identitet og stemning har skolen? 3. Hvordan fungerer skolens sociale liv? Er den kendt for gode fester, arrangementer og traditioner? 4. Hvor ligger skolen? Hvor lang transporttid får jeg? Er det nemt at komme dertil? 5. Hvor mange elever går der på skolen? 6. Har skolen et særligt fagudbud, især sjældent udbudte valgfag? Foregår der mange aktiviteter uden for undervisningstiden? 7. Er skolen kendt for et eksperimenterede fagligt miljø inden for eksempelvis film, IT, erhvervssamarbejde m.v. 8. Hvilke særlige faciliteter råder skolen over? 9. Har eleverne stor indflydelse på undervisningen og skolens udvikling? Flere af spørgsmålene er dobbelttydige, for dét, som nogle unge finder negativt, har positiv værdi for andre, hvilket er illustreret i tabel 2 på næste side. Som i alle valgsituationer tillægges nogle parametre større værdi end andre, og de unge er derfor villige til at give afkald på visse krav og ønsker for at gå på en bestemt skole. Ifølge de interviewede elever på Christianshavn er skolens bygnings- og lokaleforhold af ringe kvalitet, hvilket indebærer, at de fleste forlader den efter undervisningstid. Standarden accepteres imidlertid, fordi skolens indhold, stemning og omgivende miljø er særdeles attraktivt. Det er kendetegnende for alle interviewede elever, at de føler sig nært bundet til deres skole og har tilpasset sig de eksisterende faciliteter og muligheder - på nogle punkter har de endog svært ved at forestille sig en anderledes skole. For eksempel er det meget vigtigt for eleverne på Rysensteen og Falkonergården, at de har et kælderrum, som de frit kan disponere over, men på Christianshavn og andre skoler, hvor der ikke er et sådant rum, savner eleverne det ikke. Et andet eksempel er skolens kantine, som tillægges stor vægt på Falkonergården, mens eleverne på Rysensteen og Christianshavn, hvor der ikke er egentlige kantineforhold, sætter stor pris på at forlade skolen i frokostpausen, når de går ud for at købe mad i de lokale butikker og madsteder. Skolens image i form af en særlig stil, identitet og stemning er et meget centralt parameter i de unges søgemønstre, fordi de bruger identifikationerne i deres egen dannelsesproces. Stemningen på skolen har således afgørende betydning, men de unge har vanskeligt ved at definere den - det ifølge de interviewede noget, man mærker, når man går rundt. Det er dog i høj grad de tilstedeværende mennesker og ikke bygning eller lokaler, som de unge hæfter sig ved. De unge kategoriserer

20 Side 18 Et nyt gymnasium i Ørestaden Tabel 2 De unges valg af gymnasium vurderinger af skolens karakteristika. Skolens karakteristika Nogle elever vælger * Andre elever vælger * Antal kammerater på Den samme skole som mange af At komme væk fra folkeskolemiljøet skolen Placering Specialisering Størrelse Transport kammeraterne fra folkeskolen En skole i lokalområdet, fordi den kender man fra venner og familie, og der er kort afstand fra hjem til skole En "almindelig" skole, hvor man ikke binder sig til en særlig specialisering. Skolen skal helst huse meget forskellige unge - ikke nørder med ensartede holdninger og interesser En lille, intim og personlig skole, hvor alle kender alle og kan snakke sammen på tværs af klasser og årgange En skole, der ligger centralt som for eksempel Rysensteen eller tæt på ens hjem, så det er nemt at komme til. Hvis man bor langt væk fra skolen, er man villig til at skifte bus, tog eller metro én gang for at møde nye mennesker At forlade forstæderne for at opleve et anderledes, aktivitetsfyldt bymiljø og kunne færdes i byens centrum En skole, der er kendt for noget særligt, og som tilbyder noget ekstraordinært, man ikke kan få andre steder En skole, hvor der er et stort fagudbud, gode faciliteter og mange aktiviteter efter skoletid, hvilket kræver et stort elevgrundlag. En lille skole kan desuden blive for indspist At acceptere en lang og måske ligefrem besværlig transport, hvis skolen har et meget attraktivt tilbud som for eksempel en Team Danmark ordning eller en film- og multimedielinie Note *: Kolonnens udsagn stammer fra forskellige interviewpersoner og skal derfor ikke læses som to elevprofiler. Kilde: Strategisk Netværk. skolerne ud fra elevtyper, og generaliseringen er ofte meget kontant: Christianshavn er for flippere/skatere/de vilde, Ordrup er snobbet, Rysensteens elever er politisk bevidste/korrekte og meget sociale, de materialistiske poptøser vælger Tårnby, og nogle skoler er tilmed indavlede, idet de kun rekrutterer lokalt. Det er værd at bemærke, at skolens faglige og pædagogiske arbejde ikke tillægges væsentlig betydning i de unges beslutningsproces. Nogle af de interviewede elever var dog interesserede i en bestemt skole, fordi den er kendt for et sjældent udbudt valgfag, hvor undervisningen er af høj kvalitet. De andre elever og flere voksne gav udtryk for, at mange unge ikke overvejer skolens faglige niveau, når de træffer deres valg - "man går ud fra, at det er rimeligt ens", som en elev sagde. Først når eleverne er optaget, går det op for dem, at skolerne arbejder forskelligt med fag og pædagogik. Rysensteen, Falkonergården og Avedøre er alle eksempler på skoler, hvor der optages elever fra en stor geografisk radius. Rysensteen har således elever fra 119 grundskoler, og det indikerer, at de unge orienterer sig meget bredt, når de vælger skole. I interviewene gav eleverne også udtryk for et godt kendskab til skoler i hele Københavnsområdet. De ved for eksempel, hvor de gode og dårlige traditioner, fester, elevudvalg og faciliteter til elevernes sociale liv findes. Nørre G udmærker sig således ved det berømte elevudvalg kaldet "KafMaf", men det trækker til gengæld ned, at eleverne kun har to sofaer til deres rådighed! Skolens nærmiljø har stor betydning for de unge, da de gerne går ud af skolen i pauser og mellemtimer. Denne frihed er blandt andet med til at bekræfte dem i, at de ikke længere er børn. De centralt beliggende skoler er attraktive på grund af følgende forhold:

21 Kapitel 1: Ungdomskultur og gymnasiet Side 19 De er meget tilgængelige via et veludbygget offentligt transportnetværk, hvad enten man kommer fra nord, syd eller vest. Det er meget væsentligt, når man skal hjem fra fest eller har arbejdet med et projekt til sent om aftenen. De er placeret i et varieret bymiljø, som er præget af gamle bygninger, små gader og en dynamisk atmosfære, fordi der færdes mange forskellige mennesker. Her oplever de unge mangfoldighed og indsamler impulser til deres dannelsesproces. Eleverne på Rysensteen nævnte for eksempel, at de har fået en lang større indsigt i de særlige problemer, der findes på Vesterbro, og det har øget deres tolerance for socialt udstødte mennesker. De unge fra Christianshavns Gymnasium betragter det også som et stort plus, at de møder lokale beboere på cafeer, i butikker m.v. Dermed tager eleverne del i det offentlige liv. Der er kort afstand til mange tilbud som museer, gallerier, butikker, cafeer, rekreative områder, indkøbscentre, koncertsteder m.v. De voksne i interviewundersøgelsen var ikke i tvivl om, at de unge i høj grad tiltrækkes af Københavns centrum - "de unge vil ikke noget andet, end det vi gerne vil", som en påpegede. De mener imidlertid ikke, at bymiljøet har afgørende betydning for skolevalget, idet de unge er mest optaget af skolens ry og indhold. Der er således ingen grund til at være bekymret for, om bymiljøet eller manglen på samme vil have en negativ effekt på søgningen til skolen. De unge var kun delvis enige i, at nærmiljøet er et parameter, der kan forhandles med. Det kræver i så fald, at skolen kompenserer for det liv og den stemning, som mangler, når eleverne bevæger sig ud af bygningen. "Det skal fan'me gøres interessant, hvis folk skal blive der efter skolen", var en af de unges bramfrie kommentarer. Spørgsmålet er, hvilke elevtyper der tiltrækkes af en ny skole i Ørestaden. De tre rektorer karakteriserede de unge som særdeles tryghedssøgende, og mange elever vil sandsynligvis forholde sig meget usikkert til de manglende strukturer. En af rektorerne mener derfor, at en ny skole vil tiltrække "frimodige, sprælske unge, der tør gå nye veje", men bestemt ikke dem, som har brug for at kende det sted, de kommer til. De interviewede unge havde store forbehold over for at skulle starte på et nyt gymnasium, men det skal naturligvis ses i lyset af, at de allerede er i gang med uddannelsen og tilfredse med deres egen skole. De gav udtryk for to forbehold: Den nye skole har ingen historie, traditioner, anekdoter eller vaner, og eleverne starter derfor i et vakuum eller ingenmandsland. "Man ved ikke, hvad man går ind til", som en påpegede. Eleverne fra Rysensteen tilbød venligt, at det nye gymnasium kunne låne nogle af deres gamle klassebilleder for at skabe den nødvendige stemning. Eleverne vil savne de ældre årgange, og de vurderer, at det bliver meget hårdt for de første klasser at starte en helt ny skole. "Hvor er de, der skulle have lært mig op?", spurgte en elev, mens andre slet ikke kunne forestille sig, at kommunen ikke vil flytte 2. og 3.g klasser fra eksisterende skoler ud på det nye gymnasium. En af de unge foreslog, at gymnasiet starter med seks 1.g klasser og fire hf klasser, så de første elever ikke er alt for alene, samtidig med at de første årgange forholdsvis hurtigt kommer igennem møllen. En af de voksne har selv erfaring med problematikken, idet han i sin tid skulle vælge mellem det nye Tårnby Gymnasium og Christianshavn. Han valgte det sidste, fordi Tårnby var for pænt, organiseret, reguleret og ensartet. Der var helt nye og ens stole, borde, lamper, bænke, tavler, rum m.v., og eleverne skulle opholde sig på gangene i pauserne. Han fandt det meget vanskeligt at

22 Side 20 Et nyt gymnasium i Ørestaden falde ind i denne konforme verden, og det gjorde det ikke bedre, at skolen var placeret på bar mark uden et omgivende bymiljø til at hjælpe den i gang. Nogle af de unge mener dog også, at der er fordele ved en ny skole. Den er således ikke belastet af fordomme eller gamle rutiner, og der er moderne lokaler og faciliteter samt nye lærere. Gymnasiet har dermed helt andre muligheder for at eksperimentere, end de gamle skoler har. Alle interviewpersoner var enige om, at det nye gymnasium skal rekruttere så bredt som muligt. Den skal søge at tiltrække elver fra hele Storkøbenhavn og gerne større dele af Sjælland for at udvikle en mangfoldig kultur. Amager får "bare" en ny skole, lød den generelle holdning, og gymnasiet må for alt i verden ikke blive et lokalt projekt. En rektor anbefalede dog, at Københavns Kommune - inden gymnasiet står færdigt - tager fat på folkeskolerne i lokalområdet og etablerer et tæt samarbejde for at "gøde jorden". Hvis den nye skole skal være mangesporet - og det skal den for at "signalere selvtillid", vurderede rektoren - er det nødvendigt at sikre lokale fødekanaler. Særligt de unge gjorde meget opmærksom på, at der skal foretages en stor reklameindsats for at tiltrække de første årgange til det nye gymnasium. Det skal ikke kun foregå ved at udarbejde brochurer, annoncer og plakater, men ved at "sætte rygter i gang" blandt de unge. Mund-til-mund metoden virker langt stærkere end massekommunikation. En af de unge foreslog, at der allerede nu udvikles en hjemmeside med oplysninger om gymnasiet, dens profil, ansættelse af rektor og lærere, fotos af byggeriet m.v. Siden skal løbende opdateres, og den skal være interaktiv. De potentielle elever skal kunne stille spørgsmål om alle forhold vedrørende det nye gymnasium, og de kan eventuelt også være med til at påvirke byggeriet og lokaleindretningen. Ved at skabe et virtuelt univers parallelt med den fysiske opbygning får skolen en identitet, inden den er færdig. Stedet vil således ikke virke fremmed for de unge. PR-arbejdet er også vigtigt, når gymnasiet er i funktion, pointerede en rektor. I Avedøre har man for eksempel gjort meget ud af at beskrive skolens erhvervssamarbejde i de lokale medier, og det tiltrækker både nye partnere og flere unge De unges brug af skolen og byen Som tidligere nævnt er et af formålene med denne undersøgelse at give svar på, hvordan der kan udvikles et miljø i og omkring den nye skole, så der ikke kun er liv på bestemte tidspunkter i døgnet. Et livligt miljø opstår blandt andet, hvis de kommende elever bliver på stedet og bruger skolen og bydelen efter skoletid. Interviewpersonerne blev derfor spurgt om, hvordan de unge bruger skolen og byen i dag. Ifølge en lærer i folkeskolen bruges skolerne meget forskelligt af de unge, og det afhænger i høj grad af de tilbud, der skabes. Hvis de rigtige aktiviteter er der, møder eleverne også op. På den anden side viser interviewene, at de unge er gode til selv at skabe og organisere deres fritid. Mange af dem foretrækker tilmed de uforpligtende tilbud og spontane sammenkomster, og derfor har skolens rammer og vilkår for at opholde sig lige så stor betydning som aktiviteterne. De medvirkende skoler har forskellige rutiner i forhold til åbningstider og adgang til faciliteter. På Avedøre kan eleverne få lov til at bruge lokaler og faciliteter efter den formelle åbningstid, hvis de for eksempel skal afslutte et større fagligt projekt. I enkelte tilfælde overnatter de også på skolen. På Rysensteen og Falkonergården har alle lærere og elever en adgangskode, så de frit kan komme og gå indtil sent aften. Ifølge rektorerne er der altid elever på skolen - de læser lektier, bruger værksteder og øvelokaler, deltager i udvalgsmøder, gennemfører forskellige projekter, dyrker idræt