Virum Rotary Klub {ej

Transkript

1 Virum Rotary Klub {ej Viruml1allen Geels Plads Virum Telt Ordinært mode fredag kl UGEBREV NR. 39 MØDE NR 1380 FREDAG DEN 16. APRIL 1993 Præsident: Johannes Green 'Sobakkehus', Sobakken 12' 2800 Lyngby' Telf.: Sekretær: Svend Georg Johannessen Ingvar Hjorts Vej 12' 2830 Virum' Telf.: DAGENS MØDE: KOMMENDE 3 min. Ingen,~ "Danmark under Besættelsen" ~ ~ v/kaj Svend Verner GeoroSlot lnb~f1f1r~~fm og MØDER: Virumhallen: 3 min. v/søren Jensen 23. apr Øresundsforbindelsen vi Erhverv & Virke Virumhallen: 3. min. Carl Emil Hansen 30. apr "Kristy og Michele beretter" v/ Ungdomsudvalget Virumhallen: Bededag 07. maj 1993 Intet møde Virumhallen: 3 min. Aage Paludan 14. maj 1993 Egoforedrag lukket møde vi Flemming Bligaard Pedersen Virumhallen 3 min. v/steen Frederiksen 21. maj 1993 "Mellemøstens konflikter" v/dr.teol. Jes Asmussen Virumhallen: 3 min. vipeter Siggaard-Andersen Brancheforedrag v/ Kai Frederiksen MØDEPROCENT: Dagens mødeprocent er opgjort til 71,3 Sidste mødes modeprocent hævet til 67,3 MØDT I FREMMEDE KWBBER: Svend Georg Johannessen i Esbjerg/Fanø 29.3 Palle Lassen i Brønshøj 15.4 GÆSTER: Direktør Heine Lund v/arne Linderholm og Johannes Green Direktør Jens Branth v/ Arne Linderholm ~GÆSTENDE ROTARIANERE:! Bjarne Jespersen Kgs Lyngbv ni< FØDSELSDAGE: Johannes Green den 18. april Svend Holm Knudsen den 19. april VI SANG: Nr.1 "Kong Christian", og herflkannios-godthjulpet på vej af Tom Paludan, der viste sig som den rene folkeforfører. Dette ellers så gennemmusikalske medlem af Virum Rotary Klub's Sangkor, var forsanger, men skiftede kækt over til melodien fra "Du danske mand" i 2. vers. Og hvad gjorde vi? Vi stolede blindt på Tom, og gik ikke umusikalsk med på ideen, indtil vi i 2. linie opdagede at der var noget helt galt. Efter en kort tænkepause, hvor Tomtog en dyb indånding - og strengt kigge på undertegnede (detskulle jeg aldeles ikke kommentere iugebrevet) - fik han rettet melodien ind til højre, og vi fik afsunget 2. vers som det sig hør og bør. Og Anni- hun kom med det forslag, at hvis dervarettredje vers, så skulle vi prøve "Kom maj du søde milde", det var sådan en dejlig melodi. 5 MIN. FØR TID: Henning Sørensen meddelte at et tidligere medlem Poul Sejr Nielsen havde været indlagt på Centralsygehuset i Hillerød med en sprængt hovedpulsåre. Det havde været tæt på, men han havde klaret den p.g.a. sin gode kondition - og var blevet syet med 36 sting. Han havde det godt nu. Søren Niko/aj Pedersen tog emnet om klubbens mødetid op. Han ville meget stærkt henstille til bestyrelsen, kunne bliveatgjort spørgsmålet eller andet blev ved taget det. opså igen vidste så der vi, hvor vi stod. Der er mange der er usikre på, hvad klubbens fremtid er. Arne Underho/m sagde at han for tre uger siden havde efterlyst "glade budskaber". Undtagelsesvis ville han bede os læse Det Grønne Område på tirsdag, da der ville være et særnummer omkring Rambøl, Hannemann & Højlund. Med ugebrevet ville der være et spørgeskema om, hvad man synes om Rotary Norden. Man kunne sende det (udfyldt) til ham eller tage det med til næste møde. Til slut sagde Arne. at hvis Præsidenten havde vidst. at Poul Harris "h imself" ville have fyldt 125 år mandag den 19. aprjl.-s~havde han-r.ok givet Gognac til kaffen;r','(i;3:;;;'-: Kfdii ~:dgde af han ved forrige mcdc-r.ci:v ;i'~ tloldt 3 min.. IlVor han havde sagt noget om beg retjet"tid", Det havde ~benbart inspireret Piet Hein, for tlan siger i Berlingske Tidende: (

2 UGEBREV NR 39 MØDE NR 1380 VIRUM ROTARY KLUB DEN 16. APRil 1993 SIDE 2 "Mit sommerur", Jeg har et ur som viste tiden for lidt af evigheden siden. Det tabte viserne forleden Tanke i ferietiden. og viser nu kun evigheden. Jørgen Kjærulffhavde modtaget et brev fra Balham med en hilsen til alle i Virum RK. De var ved at få det lidt bedre med bl.a. tre nye unge medlemmer og regnede med yderligere tilgang i løbet af året. Hvis der komne. var nogen Der der varkom ogsåpåendetrist kanter, meddelelse, var vil meget idet Peter vel Appelby's datter var død af kræft. Peter Appelbyvar ramt hårdt: En søn var blevet dræbt ved en færdselsulykke og han havde også mistet sin kone. Til sidst ville Jørgen lige nævne i relation til Nikolajsindlæg - at det ikke var udvalget der havde trukket spørgsmålet omkring mødetiden, men bestyrelsen. Tom Pa/udan kunne meddele, at der ville blive gennemført en Camp R~dvad til august og det udvalg der skulle arbejde med sagen var ved at komme på plads. I fortsættelse af det Nikolaj havde sagt, havde Tom og Axel Petersen kigget i medlemsfortegnelsen for at se, hvem der var i fyrrerne, og derfor gode til arbejde med sådan en sommerlejr. Tom ville gerne bede os se på os selv og se hvor gamle vi efterhånden var blevet.vi var ikke den unge klub mere, som vi var engang, og det var aldeles nødvendigt at der kom unge folk ind for at klubben skulle kunne leve op til sit tidligere renomme. Det var ikke et spørgsmål om, hvad vi helst ville, men ganske enkelt et spørgsmål om klubbens overlevelse. Han havde selvet par emner som han havde holdt lidt hen. De ville gerne være rotarianere begge to, men ku n ne bare ikke fredag middag. Og han vidste, at der var andre der havde emner, der gerne ville, men ikke kunne. Tom ville meget gerne henstille, at sagen blev taget op igen. Han fandt det yderst beklageligt at vi ikke fik lejlighed til at stemme om sagen, og selvom fredagen egentlig passede han ganske godt, så måtte han sige at det varet "must" at mødetiden blev lavet om, ellers ville det gå galt med vores klub. Vi var alt for gamle, og til pensionisterne ville han gerne sige, at de måske burde afholde sig fra at stemme i denne sag. Mødetiden skal laves om, hvis vi skal kunne leve videre de næste 5 år. Carl Emil Hansen sagde at nu skulle vi til noget helt andet. Han havde været tillnnerwheel-møde sammen med en rotarianer fra Humlebæk. Han fortalte at der i familien var en knægt på 5 år der var meget selvstændig. En dagen havde drengen et sammenstød med sine forældre, hvorefter han tager en lille legetøjs-kuherf. pakker den og drager ud ad hoveddøren, uden at smække den efter sig. Forældrene kiggede jo lidt. men da de boede i et rimeligt beskyttet villa-kvarter, tog de det roligt. Og, ganske rigtigt, efter et kvarters tid - som drengen sikkert har opfattet som en evighed - kommer han tilbage, går ind i stuen og sætter sig ned. Forældrene siger "Nå - dav igen", og drengen sidder der med sin kuffert mellem benene, mens han kigger sig lidt køligt omkring i stuen. Og hunden kommer logrende Ilen til ham og lægger hovedet i hans skød, hvorpå drengen siger: "Nå, har I den gamle køter endnu?". Ib Mogensen ville gerne vende tilbage til Nikolajs indlæg, og sagde at den kommende bestyrelse havde udarbejdet hvad man kaldte "Tanker for Rotaryåret 1993/94". Disse ville blive delt ud ved de første udvalgsmøder. Et af punkterne omhandler, at den kommende bestyrelse omgående nedsætter et udvalg bestående at nogle af de yngste medlemmer i klubben, der skal vurdere Virum Rotary Klubs mål og sigte. Dette udvalg bliver nedsat i næste uge. Der er allerede nedsat et andet udvalg, der skal se på kl ubbens vedtægter, så der kan foretages en mod ernisering. Det vil ikke være det store revolutionerende, men bestyrelsen følte, at vedtægterne trænger til at få en gang "make-up". Det sidste punkt i "Tanker for Rotaryåret 1993/94" hedder: "Medlemmernes vilje, bestyrelsens lov', for at de sidste ugers forskellige ting kan blive bragt ind i en bane, hvor vi roligt kan gå det nye år i møde. Vedr. spørgsmålet omkring ændret mødetid, så havde dette emne været diskuteret på et møde iden kommende bestyrelse, og hvis der skulle ændres ved dette, så var det nu, for arbejdet med at træffe bindende aftaler for de enkelte programmer, var ved at gå i gang. Det ville var væreindgået meget aftaler svært at med ændre foredragsholdere mødetid, når først etc. Der der skulle ligeledes rettes mødetidspunkt gennem de officielle kanaler. Ib ville foreslå at en evt. ændring førsttrådte i kraft fra åretefterhans præsidentperiode, ikke fordi han ville løbe fra noget - han var helt med på den ændrede mødetid - men fordi han var bange for, at tiden var forpasset for hans præsidentårs vedkommende. Herefter bød PRÆSIDENTEN velkommen til mødet, og efter at have hilst på vore gæster, havde Præsidenten en helt frisk hilsen fra Kirsten og Sam Brunner, der var på vej til Grønland. Og der var kommet et kort fra Else Gjerløw, hvor hun takkede buketten til hendes fødselsdag. Præsidenten bad os herefter om at sætte kryds i kalenderen den 18. juni, hvor der ville Palle Aarøville arrangere et aftenmøde, hvor vi, sammen med vore damer, skulle ud og se Cirkus revyen med spisning før eller efter. Vedrørende ugebrevene var Kenlen lille smule undskyldt i forbindelse med den sene ankomst, men Præsidenten ville samtidig sige, at har havde haft kraftigt fat i ørene på Kent. og han havde lover - med lidt hjælp - flt ugebrevene fremover ville komme rettidigt ud. Herefter blev ordet givet til dagens foredragsholdere. Kaj Verner S/ol og Svend Georg Johannessen. j

3 UGEBREV NR 39 MODE NR 1380 VIRUM ROTARY KLUB DEN 16. APRIL 1993 SIDE 3 \~ DAGENSFOREDRAG: Svend Georgindledte med at sige. at der ikke var tale om et historisk foredrag. ligesom der Ile Iler ikke ville blive tale om en kronologisk rækkefolge. Det var tale om. hvordan han og Kaj Verner havde opfattet Besættelsen i dens forskellige faser. De Ilavde derfor besluttet at dele op i 4 faser: Overfaldet den 9. april. deres skoletid (han og Kaj Verner var ret jævnaldrende). deres illegale arbejde og Befrielsen. Herefter lagde Kaj Verner ud med overfaldet, og sagde at nu vardet altså nogle af de ældre, der sku Ile fortælle nogle af de unge. hvad der skete den gang. For at forstå, hvad der ledte op til den 9. april. ville han lige fortælle, hvad de oplevede før den 9. april. Der skete en hel masse i Tyskland og rundt omkring i Europa: Besættelsen af Østrig, Sudeterland, Rhinlandet etc. Det resulterede i en masse møder ved Rhinen, og den 1. september 1939 rykkede Hitler så ind ipolen. Der gik to dage hvor man ikke rigtigt vidste, hvor det bar hen, men søndag den 3. september om eftermiddagen blev det meddelt over radioen, at England og Frankrig nu havde erklæret Tyskland krig. Mange steder sagde man at det ville være hurtigt overstået og at soldaterne ville være hjemme igen til jul. Med det var ikke rigtigt. Man havde selvfølgelig fulgt med i radio og aviser, men der var ikke mange i hans aldersgruppe, der rigtigt troede at dervartale om en større trussel. Men, den 9. april om morgenen blev Danmark overfløjet, og besat af tyske tropper. På Kaj Verner's skole kom rektor ind i første time og bad eleverne gå ud og rense skolegården for tyske løbesedler. Der lå tusindvis af dem, og de blev brændt. Der kom opråb fra Kongen og statsministeriet om at man skulle forholde sig roligt, være positiv og samarbejdsvillige. Det første Kaj Vernerhuskede som ekstraordinært i hans lille verden, var ved en terminsprøve i november måned på Værnedamsvej, hvor der kom budskab om, at der ville være studenterdemonstration mod Scavenius, der havde været iberlin og underskrive en pagt med Tyskland. Det var første gang der var en åbenlys konfrontation med myndighederne. Man startede demonstrationen ved Amalienborg og sammenstødet med politiet skete på Gammel Torv. Kaj Vernervarheldig og undgik knippelsuppen, man mange andre fik den at mærke. Den 29. august blev hæren taget og søværnet sænkede flåden. og der var tiltagende spænding. Svend Georgfortalte, at han oplevede den 9. april på vej til gymnasiet. der var nogle store fly der brummede i luften, hvorefter de grønne sedler begyndte at dale ned. Da han omkom til gymnasiet, stod rektor - der varsønderjyde og havde været tvunget med på tysk side i 1. verdenskrig, og derfor havde dårlige nerver fra oplevelserne den gang, og var fanatisk an ti tysk - og modtog eleverne: og med stor dramatik fik fældet skolens kæmpe flagstang. for der skulle aldrig vejre andet end Dannebrog på den. Og så blev eleverne ellers sendt Iljem.llVor Svend Georgs mor Qoget nervøs (faderen var på forretningsrejse i Arhus). Men alt blev ordnet. det var utroligt. Da aftenen kom. havde alle fået monteret mørk lægningsgarcfiner. Den kommende tid var fyldt med informationer fra radioen fra London. Man begyndte så småt at være "illegale" ved at bære Royal Air Force emblemer, Illan læste illegale blade, og begyndte at drille tyskerne. En gang da han var i København og sad og spiste sin mad på en restaurant på Hovedbanegården. kom der to tyske officerer hen til ham og spurgte om de måtte sidde der. "Jahwol" sagde Svend Georg, hvorefter han rejse sig, pakkede sine ting sammen, og gik hen til et andet bord og satte sig, hvorefter alle i restauranten rejste sig op og klappede. Det varvist nok lidt farligt, det han gjorde. Kaj Vernerfortalte videre, at den 29. august blev en (? ~J skelsættende dato. De officerer der undslap tyskerne, gik under jorden og begyndte så småt at danne kimen til de senere modstandsgrupper. Den næste betydningsfulde dato var den 19. september, hvor /'1VY tyskerne tog politiet. Kaj Vernersad den dag inde på universitetet og så politiet blive kørt bort. Og da man vidste at studenterne i Oslo allerede var blevet sat fast, forlod de danske studenter læreanstalterne, og gik under jorden. Undervisningen blev sløjfet og fortsatte som manduktion, hvis man kunne holde trit med, hvor manduktionen blev flyttet hen. Men det holdt op i løbet af en måneds tid..kaj Verner blev på dette tidspunkt kontaktet af en tidligere legekammerat, der opfordrede ham til at møde ude i gymnastiksalen på Frederiksberg Gymnasium. Og her begyndte man så idetsmå at få instruktioner ihvilke modstandsopgaver man skulle gå i gang med. Man gjorde gymnastik, og instruerede i pauserne. Kaj Vernerkom i en militærgruppe der hed P 4, og - tro det eller lad være - inde på Gammel Torv, i en bygning oppe under loftet, havde man en lydisoleret skydebane. lige i hjertet af København. I dag kunne Kaj Vernerse, at man faktisk foretog sig nogle sindssygeting den gang. Gruppen var pålagt at skulle føre en meget lav profil, men man gik nogle gange med i andre gruppers aktioner. Man viste bl.a. illegale tegnefilm, hvorderblevgjortgrin med tyskerne, ved at storme ind i en biograf med maskinpistoler og tvangs-vise filmene for det publikum der var til stede. BI. a. viste man den kendte film, hvor de tyske tropper marcherer til Lambert Walk. Ikke engang nogen i familien vidste, at han var med til disse besættelser af biograferne, man holdt lav profil. Dervaren meget aktiv gruppe der hed Gorm, og bestod af politifolk. En af gruppens folk var blevet anholdt for noget civilt, og der var risiko for, at han ville blive overført til tyskerne. Så han skulle befries. 10 mand besatte der for Blegdamsvejens arrest og fik Ilam fri - med stor hjælp fra fængselsbetjentene. Svend Georg fo rtsatte og fortalte, at da han blev student. flyttede han til København, og endelig oplevede man noget. Ved r. drillerierne. kom han en dag g~el1de ved Dronning Louises bro. da der kom en deling tyskere marcherende ind mod byen. Officeren spurgte om det var den rigtige vej til Kastrup. og Svend Georg sagde. at det var den anden vej, hvorefter delingen blev kommanderet omkring, og marcherede tilbage mod Nørrebro. Hvorefter Svend

4 UGEBREV NR 39 MODE NR 1380 VIRUM ROTARY KLUB DEN 16. APRil 1993 SIDE 4 - ~-_.. _- Georg skyndte sig at komme væk. Han sagte ind i Akademisk Skyt1ekorps. og det blev kimen tilllans - og mange andres - illegale arbejde. På Ilyt1eture lærie eleat skille og samle forskellige våbentyper - og at skyde. Der var feltovelser ved Ilyt1en i Hoje Sandbjerg. og man blev langsomt undersagt. og set ud til det illegale arbejde - og provet af. Et bundt illegale blade til en eller anden adresse - på cykel. Det var ikke ufarligt. man slap ikke med en bøde første gang man blevtaget. og det skete selvfolgelig, at Svend Georg aller første gang han korte med illegale blade, at han kom lige ind i en tysk razzia ved Ravnsborggade. Men, som det sker såmange gange i livet, når der er noget alvorligt på færde, så bevarede han roen, kom af cyklen, fik lusket sig ned ad Sortedam Dosseringen, og kom frem til sit bestemmelsessted med bladene i behold. Så blev det lidt farligere: Bring denne her pistol ud til den og den adresse, men på dette tidspunkt havde man lært at være vagtsom. Men det sugede i mellemgulvet. for man kendte konsekvensen, hvis man blev taget. Efterhånden blev der tale om "fast arbejde" med afhentning af nedkastede våben fra nordsjælland, samt affedtning og samling af de nedkastede våben om aftenen under udgangsforbudet. Man vidste ikke helt hvad der foregik, bl.a. ikke, at Akademisk Skyttekorps hørte under hæren. Og man lærte at holde mund, og kendte kun sine kammerater under dæknavne. Svend Georg hed Per Hansen, og alle havde falske papirer og måtte alle sammen gå under jorden, efterhånden som kammeraterne blev taget. Svend Georg lagde efterhånden mærke til, at han altid skulle bo omkring Østerbro. Det var barske tider med rationering og mangel på alt. Men man morede sig også og gik bl.a. ud og danse. Og hvis man skulle ud, så gjorde udgangsforbudet. at man måtte overnatte til næste morgen, hvilket jo kunne være en fordel! Man røg rædselsfulde cigaretter og drak Pullimut. men glemte aldrig alvoren bag det hele. Man begyndte at høre rygterag tortur. og det huede ikke Svend Georg. Han var bange for, at hvis han var blevet underkastet tortur. så ville han have indrammet samtlige sabotageaktioner i Nordeuropa. Han fik heldigvis ikke afprøvet det og kan kun håbe. at han ikke ville have gjort det. Men han kan stadig få opkastningsfornemmelser når han horer om de kammerater, der var udsat for det. og tlvad de i virkeligheden var udsat for. Der er ingen som han keaer der har været udsat for tortur. der ikke stadig er mærkede af det. En af hans store oplevelser var. at Ilan så Shell-huset blive bombet. men desværre var der også store skyer over Frederiksberg. hvor Den Franske Skole var blevet bombet ved en fejltagelse,-ogdver 100 born omkom. Man va~ c:terhandcn klar over. dl kapitulationen nærmede sig. og Svend Georg rykkede tæltere og tæt1ere mod Osterbro. Og ejet var Iler han IlDne ejc! tantastiske budskab. af tyskerne tlavde ovcrgivct sig. Det er et af de aller storste ojeblikkc i tlans liv. Kaj Vemerfolisatte med at sige. at der dengang var et begreb ejer heej "en stikker". Det var de mest forlladte mennesker der fandtes. Man havde fu ndet uejaf. at der boede en sådan fyr ude på 0sterbro. og Ilan var i besiddelse af en pistol. som man gerne ville have fat i. da der var mangel på våben i modstandsbevægelsen. Kaj Verners eneste bevæbning var en politistav. men Ilans makker havde pistol. Makkeren havde udtænkt at nu tog de der ud en halv time før han kom hjem. gik op på 2. sal Lv. og ringe pådøren. Og der stod hans kone og lille barn. De sagde blot goddag og gik inden for. Da manden kom hjem, stod de inde bag døren og sagde "Hit med pistolen", og fik den. 14 dage efter var Kaj Verners kammerat der ude igen og stod bag gadedøren da stikkeren kom hjem, og sagde "Hit med pistolen, for jeg ved at du har fået en til". Og fik også den. Grunden til at han viste så meget. var at han var ansat hos en bogtrykker påamagertorv, der leverede de fleste af detryksager man brugte på Dagmarhus (tyskernes hovedkvarter). For at kunne levere disse varer, fik han et Ausweis" af Dr. Best samt en pistol tilladelse, fordi han var i fare fordi han "samarbejdede" med tyskerne. Derfor var han meget velinformeret. På et andet tidspunkt fandt man ud af, at der var en gruppe der var blevet taget. De sad i Vester Fængsel og tyskerne mistænkte den for at være nogle af modstandsbevægelsens store. men kunne ikke bevise det. Kaj Vemerog en anden blev sat til at tømme deres lejlighed på Lyngbyvej for våben og sprængstof. Der var tale om en kvistlejlighed i et gammelt. lavt hus, og man vidste at Gestapo havde haft lejligheden under opsyn, samt at der boede en dame i lejligheden ved siden af, der havde en mellemdør ind til lejligheden. Da Gestapo havde været ilejligheden om formiddagen, skulle aktionen gå lynhurtigt. Beviserne skulle fjernes inden tyskerne fandt dem, så de fængslede kunne undgå at blive skudt i Mindelunden. Lejligheden var et kaos. Møblerne var flået op, tapetet hang i laser og alt var endevendt.. Men tyskerne havde overset en ting: Inde under køkkenvasken var der et stykke krydsfiner, og bag dette en hulrum hvor de fandt 5 Huskvarna pistoler. 2 rifler. en masse håndgranater samt en masse sprængstof og detonatorer. Alt blev fyldt i 3 sække. og så slæbte man sækkene ved højlys dag ned til hjørnet ved Haraldsgade, hvor man fik fat i en taxa der korte dem til Narre Alle, hvor der var et depot. Og de kom frelst fra det. også de tre i Vester Fængsel. Ved en nedkastning i Grib skov havde piloten ikke fået oje på lysene påjorden, hvorfor han slog etsvind ind over Hillerod for at overflyve området igen og finde lysene. Det var nok til at alarmere tyskerne, og to mand fra gruppen blev skudt mens resten forsvandt. Der er en mindesten ved Syvstjernen i Grib skov. Det var om fredagen. og næste tirsdag var der. et ~loldejeroppe. De fandt containere - som ty~kerne ikke tlavde fundei. fik vabnene pakket ud og gråvet ned Iet ejepot der var i skoven. og smidt containeren i en so. Dissedepoter blev senere langsomt tomt og gjort god brug af. Herefter fortalte Kaj Verner om dagene efter be-

5 UGEBREV NR 39 MODE NR 1380 VIRUM ROTARY KLUB DEN 16. APRIL 1993 SIDE 5 frieisen, hvor hans gruppe skulle indtage Kastellet. Svend Georg fortsatte med at sige at da befrielsesbudskabet kom den 4. maj om aftenen. så troede han at der skulle festes. Men, nej, nu viste det sig, at han hørte under hæren og hurtigt var man på vej mod Christiansborg, der var hans gruppes mål. Hele hans uddannelse havde haft til formål af indgå i forsvaret af Slotsholmen. Herefter afsluttede de to foredragsholdere med en beskrivelse af tiden lige efter kapitulationen, og så var mødetiden gået. PRÆSIDENTEN takkede for det meget interessante indblik i besættelsestiden, onskede alle en god week-end, og hævede modet. Med venlig hilsen Vilhelm Kent Vedrørende Virum Ratary Klubls Ugebreve Derer nogetdertyder på, at det erved de tider, hvor den haveuregelmæssige et ord med på vejen. udsendelse Og hvemaf er ugebrevene, bedre til dette, bør end den der står for skriveriet - etc. Da jeg i sin tid sagde ok til at skrive ugebrevene, var ordningen således, at der var en ugebrevsredaktør samt en overtrykker og en reservetrykker. Dette indebar, at ugebrevsredaktøren udelukkende skulle koncentrere sig om at skrive ugebrevet og fremstille originalen, resten blev ordnet af andre fra klubben. Men ak - sådan skulle de ikke blive ved med at være. Kort tid efter at jeg overtog redaktionen, måtte vi skifte tryksted og trykkere. Dette arbejde blev så overtaget af en anden i klubben, men efter nogle måneder, hvor det fungerede godt, måtte den pågældende melde fra p.g.a. for stort arbejdepres. Efter en rundspørge i klubben, fik vi tilsagn om trykkested og trykker, men denne måtte melde fra p.g.a. arbejde, inden vi kom i gang. Herefter blev trykningen købt ude i byen, men dette stoppede jeg igen, da jeg syntes at det var altfordyrt kr. pr. eksemplar. Og nu stod valget mellem at jeg selv tog ud i byen og trykte ugebrevet der, hvor vi havde aftalt at kunne få det trykt, eller selv gjorde det på mit eget kontor. Valget faldt på det sidste - det var mindst tidskrævende. Men, dethar også betydet,at ugebrevsredaktionj~o...er_ blevet kraftigt udvidet med en række opgaver, der ikke var planlagt fra begyndelsen. og som er urimeligt tidskrævende midt i en travl arbejdsdag. Ugebrevsredaktionen forestår i dag ikke alene det rent redaktionelle, men også trykning, falsning eller hæftning, samling i sæt med Fuskrok og evt. andre bilag, ilægning ikuverter, trykning afadresse- og afsenderlabeis, påsætning afdisse, lukning af kuverter, påsætning affrimærkersamt afsendelse i postkassen. Dette betyder at de oprindelige ca. 4 ugentlige timer nu er min. 8 timer, og da såvel lørdag som søndag ofte er ganske almindelige arbejdsdage i min lille forretning, erresultatetat ugebrevetmå laves ind imellem meget andet, der levebrødsmæssigt naturligt må prioriteres højest. Dette er grunden til atderersåstore forsinkelser med udsendelsen af ugebrevet, og så længe tingene ersom de er, vil dette ikke kunneændres. Selvom jeg bestræber mig på at få ugebrevet lavet så hurtigt som muligt, kan det beklageligvis ikke være på anden måde. Dette være sagt, for at de kammerater, der måske kigger lidt skævt til ugebladsredaktionen, kan bibringes et lidt mere oplyst glimt i øjet. Med venlig hilsen Vilhelm Kent