SØNDERJYDEN I AMERIKA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØNDERJYDEN I AMERIKA"

Transkript

1 Mette Marie Lund Jensen 2.k Vesthimmerlands Gymnasium og HF Lærer: Morten Severin HISTORIEOPGAVEN 2.G MIN HISTORIE FAMILIE, STEDER, KULTUR SØNDERJYDEN I AMERIKA

2 ARBEJDSBESKRIVELSE For at skrive denne opgave, har mange forskellige midler været taget i brug. Idéen til emnet fik jeg næste med det samme, da jeg hørte at det overordnede tema var Min historie familie, steder, kultur. For blot nogle få år siden fandt vi ud af, at vi havde en glemt familiegren i Amerika, og siden da er kontakten skærpet, mine bedsteforældre besøgte familien derovre i Min mormor har opbevaret alle dokumenter, som var i kufferten, som blev beskrevet i indledningen, og jeg fik lov til at låne dem alle i tiden, hvor jeg skrev min opgave. Derfor har jeg haft mulighed for at have de gamle dokumenter og breve i hænderne og kunnet undersøge ting nærmere. Det har indimellem været vanskeligt, at læse de gamle breve, og nogle sider er gået tabt i løbet af de mange år, men alt i alt, er der mange værdifulde historiske skatte gemt i den gamle kuffert. Jeg har skaffet adskillige bøger fra biblioteker rundt omkring med henblik på at få den generelle historiske situation dækket samtidig det har været meget interessant at koble min families historier med disse bøger. Min lærer godkendte emnet, da jeg nævnte det for ham, men udover det har jeg ikke modtaget hjælp fra ham. Jeg har derimod henvendt mig til min mor eller mormor, som har undersøgt emnet før, da de fandt frem til vores glemte slægtninge. De har også hjulpet til at holde styr på de mange navne, som indimellem kan forvirre, når flere folk hedder det samme f.eks. Indimellem har jeg fundet ud af nye ting gennem mit arbejde med opgaven, og min mormor blev særdeles velfornøjet, da hun læste min opgave, det samme blev heldigvis min historielærer også. Han skrev følgende til opgaven: En fremragende opgave. Så spændende at læse, at man næsten kræver en hel roman om Ole og hans liv. Flot kobling mellem generelle udviklingstendenser og din families historie. Jeg kan nok finde små skønhedsfejl, men det orker jeg ikke. For det ændrer intet ved helhedsindtrykket. Se så at sende den opgave ind til historiekonkurrencen Las os tale nærmere om proceduren. Fornemt! 12 Morten Jeg håber altså at I også fandt opgaven interessant og spændende at læse. Venlig hilsen Mette Marie Lund Jensen

3 INDHOLD 1 INDLEDNING SIDE 1 2 HVAD BEVÆGEDE OLE JOHANNES OLESEN TIL AT REJSE TIL AMERIKA? SIDE HISTORISK OVERBLIK SØNDERJYLLAND EFTER 1864 SIDE HVAD KAN HAVE PÅVIRKET OLE TIL AT REJSE? SIDE 3 3 HVORDAN VAR EMIGRANTERNES FORHOLD PÅ REJSEN? SIDE 4 4 HVORDAN VAR LIVET PÅ PRÆRIEN I AMERIKA? SIDE OLES FØRSTE ÅR I DET NYE LAND SIDE FAMILIEFAR PÅ PRÆRIEN SIDE LEVEVILKÅRENE PÅ PRÆRIEN SIDE 7 5 KONKLUSION SIDE 8 6 LITTERATURLISTE SIDE 9

4 1 INDLEDNING Der var engang en lille pige, som var på besøg hos sin bedstemor ude på mosen. Hun kravlede rundt oppe på halmloftet, og under nogle af negene fandt hun en lille trækuffert. Hun prøvede, om hun kunne lukke den op, men der manglede en nøgle. Hun bragte kufferten med ind til sin bedstemor, som jublede hun vidste nemlig, hvad kufferten indeholdt, og den havde været væk i mange år. Da bedstemoren døde, flyttede bedstefaren hjem til sin datter, pigens mor. Han medbragte kufferten, stadig uåbnet. Den blev stående hos pigens mor i mange år, indtil hun også døde. Pigens far gav kufferten til pigen, som nu var en kvinde, og hendes mand fik lirket låsen op med en hårnål. Nu blev det endelig afsløret, hvad den lille trækuffert indeholdt. Kufferten var fyldt med gamle attester og dokumenter, breve og papirer. Der var f.eks. breve fra bedstemorens brødre, som var rejst til Amerika. De havde godt nok fået fortalt, at noget familie engang var udvandret, men her var beviset. Her var et stykke historie, som senere skulle hjælpe dem til at finde ud af så meget mere og måske finde frem til en glemt gren af familien? Pigen i denne lille historie er min mormor. Dokumenterne i kufferten var meget gamle. Det ældste deri var en vaccinationsattest fra 1822 med Frederik VI s mærke. Herudover var der mange breve, de kan stadig fint læses, og ud fra dem og andre dokumenter har det været muligt, at afdække en glemt del af vores familiehistorie. Bedstemoren i historien, min tipoldemor, boede i Sønderjylland nær ved grænsen til Tyskland. Nogle historiske begivenheder, som fandt sted på tidspunktet omkring århundredeskiftet viser, at der har været et stort stykke historie gemt i den lille trækuffert. Den belyser de sønderjyske udvandreres historie på en mere nærværende måde og giver også indblik i den påvirkning udvandringen havde på de, der valgte at blive i Danmark. For at fortælle en del af historien om de sønderjyske udvandrere, vil vi især følge Ole Johannes Olesens historie, det vil sige min tipoldemors brors. Ole bliver født den 20. december i Weibøl, Vedsted sogn og går i Friederichs Schule i Haderslev. Senere, i 1885, flytter familien til Kolding. 2 Vi ved, at han udvandrede til Amerika omkring århundredeskiftet, men hvad bevægede ham til at foretage denne drastiske beslutning? Svaret kan måske findes ved at se på den historiske situation på det tidspunkt i området, hvor han boede Sønderjylland. Det vil også være interessant at undersøge hvordan forholdene var for emigranterne på skibene, og hvordan livet på prærien i Amerika udformede sig. 2 HVAD BEVÆGEDE OLE JOHANNES OLESEN TIL AT REJSE TIL AMERIKA? 2.1 HISTORISK OVERBLIK SØNDERJYLLAND EFTER 1864 Efter krigen i 1864 var Danmark blevet betragteligt formindsket med hensyn til Sønderjylland. Da Tyskerne sammen med Østrig havde erobret Holsten og næsten hele Slesvig, var den eneste måde for Danmark at slutte fred på at gå ind på tyskernes betingelser. En af disse var, at Danmarks grænse til Tyskland skulle flyttes helt op til Kongeåen 3, se billede på bilag 1. 1 Se bilag 9 Oles fødsel og død 2 Westergaards slægtsbog 3 Kousholt, Bjarne Sønderjylland og Slesvig, Dafolo forlag, 1999 s. 28

5 På grund af dette, var mange danskere og dansksindede nu underlagt det tyske rige, og den tyske påvirkning blev stærkere og stærkere. For eksempel skulle de unge danske mænd aftjene tysk værnepligt, og undervisning i skolerne måtte kun foregå på tysk 4. I 1878 blev tysk undervisningssproget i ca. halvdelen af timerne, og ti år senere julemorgen i 1888 blev der offentliggjort nye bestemmelser, nu skulle alle timerne være på tysk og al danskundervisning skulle afskaffes. Kun religionsfaget måtte foregå på dansk, da kirkesproget endnu stort set kun var dansk. 5 Det er også blevet fortalt, at man skulle bære pas, hvis man skulle krydse grænsen, selv hvis man bare arbejdede på den anden side. Nogle danskere følte sig irriterede over denne konstante tyske påvirkning og kontrol. Mange i den danske befolkning, der boede der, valgte derfor selv at undervise deres børn i dansk, og man holdt møder om dansk kultur og historie for at holde den danske ånd i live. Udover disse former for modværge mod det tyske rige, valgte mange i denne tid at forlade egnen og landet. Det kunne ske på flere måder. F.eks. var den eneste mulighed, hvis man ikke ville aftjene værnepligt i den tyske hær, at søge dansk statsborgerret. Så blev det bare forlangt af de værnepligtige, at de skulle forlade landsdelen og ikke vende tilbage. Selvom det var hårde betingelser, valgte langt de fleste denne udvej, da de kun regnede med, at det tyske riges magt var midlertidig i området. De regnede med, at landsdelen snart skulle stemme sig tilbage til Danmark igen. 6 En sønderjyde Hans Kau, der var barn på daværende tidspunkt har fortalt: En ny kundgørelse fra det prøjsiske udenrigsministerium bestemte kort og godt, at alle nordslesvigske værnepligtige, som havde søgt dansk undersåtsforhold skulle udvises uden undtagelse. Og til kundgørelsens praktiske gennemførelse bistod en talrig stab af gendarmer, der ikke forsømte deres pligt. En masseudvandring påfulgte. Alene i Haderslev amt skal der i de første måneder af året 1867 være bleven udvist hen ved tusinde unge mænd For det yngre mandskabs vedkommende var udvisningen mindre følelig, da de for størstedelen var unge og uafhængige mænd, i hvor vel det i og for sig kunne være hårdt nok at måtte forvises [fra] den fædrene arne for prøjsisk troløsheds skyld Men for det ældre mandskabs vedkommende var udvisningen så meget mere følelig, som de fleste af dem var bosatte og gifte og nu måtte overlade hus og hjem, hustru og børn til sig selv. 7 Disse mænd kom altså i en umulig situation, hvor deres de måtte forlade den gård, de kom fra og ejede. De fleste, der havde deres egen gård tilbage i det tyske område, valgte at bosætte sig i Danmark, men snige sig tilbage til deres gårde i nattens mulm og mørke. Selvom gendarmerne kæmpede en hård kamp for at holde de udviste uden for landet, lykkedes det langt fra altid at holde dem væk. Men disse grænseluskere satte altså deres liv på spil blot fordi de blev nødt til at passe deres gård, som de var blevet jaget væk fra. Andre forlod landet til fordel for et liv meget længere væk, mere end danskere valgte at forlade Slesvig og udvandre til USA. 8 Mange af disse valgte at forlade landet fordi de ikke kunne tolerere at leve under tysk styre eller være tyske værnepligtige. En indflydelsesrig bonde, J.N.H. Skrumsager fra Københoved fortæller også: Det er oprørende for mine følelser, at jeg den ene dag skal tjene vore fjender, som jeg den næste dag skal bekæmpe. Jeg kan ikke tænke derpå. Det er oprørende for mig at mine børn skal opdrages på tysk af preusserne. Hellere vil jeg sende dem ud af landet. 9 Det var altså svære tider for danskerne i Sønderjylland på dette tidspunkt. Det indebar mange problemer, både hvis man valgte at være tysk, men også hvis man ville leve som dansker. Men var dette grunden til at Ole Johannes Olesen rejste? Dette vil blive undersøgt i næste afsnit. 4 Ibid. s Ingvorsen, Leif Det lyder som et eventyr, Bogan s forlag 1995 s Ibid. s Ibid. s Op. Cit. Kousholt s Op. Cit. Ingvorsen s. 37

6 2.2 HVAD KAN HAVE PÅVIRKET OLE TIL AT REJSE? At ville forlade landet for at slippe for den tyske magt, kan sandsynligvis ikke have været Ole Johannes Olesens grund til at rejse, da han i 1897 fik tysk statsborgerskab, og han var fra 1898 til 1900 i den tyske hær. En avisartikel i bladet The Faulk County Newspaper fra 1962 eller 1963 fortæller også, at Ole ved flere lejligheder har set Kejser Wilhelm, eller Kaiser Bill, som de kalder ham i artiklen. På det tidspunkt, hvor artiklen blev skrevet, har han været en af, hvis ikke den, sidste i USA overlevende fra den Østpreussiske hær. Da den tyske magt altså ikke kan have været grunden til at Ole rejste, kan årsagen, til at han rejste, have været, at det var svært at få arbejde efter at være kommet hjem fra den tyske hær. Det var ikke velset i lokalsamfundet at kæmpe for tyskerne som før nævnt, og de hjemvendte soldater fik ofte voldsomme reaktioner at føle, f.eks. fortæller en Hans Peter Hansen i sine erindringer, at en ung mand, der kom hjem på orlov i preussisk husaruniform endda måtte opleve, at børnene spyttede efter ham. 10 Om dette var en af årsagerne til at Ole Johannes Olesen rejste, er slet ikke sikkert, men det kunne meget vel have medvirket til hans beslutning. Noget, der kan have lettet beslutningen om at rejse noget var faktummet, at to af Oles onkler allerede var i Amerika, og disse betalte foreløbig både Oles og hans broder Laurits rejse. Et af brevene fra trækufferten er fra Oles ene onkel Jesse til sine forældre. Han skriver blandt andet: Jeg tror næsten ikke, at I kunne kende mig nu. I de 6 år vi har været her, har vi tjent mere, som vi kan hjemme i hele vor levetid, og endda har vi dårlige tider her i Amerika. 11 Onklerne fortalte altså, at de havde forbedret deres økonomiske situation væsentligt efter at være rejst til Amerika, og dette kan også have været en af drømmene for Ole Johannes Olesen. Så nemt gik det dog ikke for ham, men derom følger senere. Meget tyder på, at de to brødre Ole Johannes og Laurits rejste derover sammen, for senere at skilles til forskellige dele af kontinentet. Det er altså ikke helt sikkert, hvorfor Ole Johannes Olesen rejste, men der er flere faktorer der har spillet ind, bl.a. at han nok ikke var populær i lokalsamfundet som tysk militærveteran, og at der blev lovet guld og grønne skove i Amerika. Men var det nemt at foretage denne totale ændring i sit liv? Først vil vi se lidt på de generelle forhold for emigranternes rejse. 3 HVORDAN VAR EMIGRANTERNES FORHOLD PÅ REJSEN? Skibsfarten over Atlanten var ikke ufarlig. Ole Johannes Olesens onkel Jesse Vestergaard var som før nævnt rejst til Amerika. Det foregik med skibet Thingvalla i 1890 (se bilag 3). Denne linje fragtede i løbet af 56 år fra 1850 erne skandinaviske og østeuropæiske udvandrere over Atlanten. Rejsen var ikke fri for farer. Ifølge Post og Telemuseets Museumsposten nr. 3, 2001 var Thingvalla linjen desværre præget af en række skibskatastrofer. I 1883 var de to skibe Thingvalla og Geyser stødt sammen midt ude på Atlanten, hvor utroligt det end lyder. Geyser gik hurtigt ned, men Thingvalla holdt sig flydende og ud af 140 ombordværende på Geyser, blev kun 31 reddet over på Thingvalla. Også i 1904 skete en stor ulykke, Skibet Norge gik ned vest for Skotland, og her druknede 627 mennesker og kun 146 blev reddet Ibid. S Se bilag 2 (brev fra Jesse til forældre) 12

7 Disse begivenheder må have stået klare for alle, der valgte at forlade landet til fordel for et liv i Amerika. Det var en risiko at begive sig ud på sådan en rejse. I bogen I am født i Danmark fortælles der: Skibsrejsen var for manges vedkommende ikke nogen rar oplevelse. For det første var billetten meget dyr. I 1880erne kostede en billet ca. 100 kr., som dengang var mange penge, og skibsrejsen foregik ofte under trange forhold, hvor alt for mange mennesker opholdt sig sammen. Det anslås at omkring 5 % af udvandrerne omkom undervejs. Mange skibe forliste, og sygdomme og epidemier hærgede undervejs. Turen varede i 1830 mellem 6 og 8 uger, alt afhængigt af vejret. Udvandrerne medbragte på rejsen tøj, dyner og nogle personlige ejendele, og nogle gange havde de også proviant med til rejsen. For ikke at have mere end ca. 60 kg med solgte folk alt hvad de havde inden afrejsen. Drikkevandet der var til rådighed på skibet var tit udrikkeligt, da det ofte var blevet brugt til at skylle tallerkner af i. Lægetilsyn var der heller ikke meget af, og hvis en person døde, blev liget smidt i havet. Det har altså for mange været en kamp for livet, og en rejse uden luksus. 13 Ufarligt var det altså ikke at rejse til Amerika, og udover det, var der også kummerlige forhold ombord. Men blev det så bedre at komme til den amerikanske prærie? 4 HVORDAN VAR LIVET PÅ PRÆRIEN I AMERIKA? 4.1 OLES FØRSTE ÅR I DET NYE LAND Den 27. juni 1901 ankom Ole og Laurits Olesen til Hawarden i Iowa. Deres to onkler, Nikolai og Jesse Westergaard, som allerede opholdt sig i Amerika, havde betalt for brødrenes rejse over Atlanten, og derfor arbejdede de der et stykke tid for at tilbagebetale billetten. Ifølge Det Danske Udvandrerarkiv udvandrede Oles onkel Nikolai Peter Westergaard i 1883 som 21årig og Jesse Vestergaard i 1890 som 22årig. 14 Stavemåden på navnene varierede en del, alt efter hvem der skrev navnet. I fem år arbejdede Ole som landbrugsmedhjælper sammen med en svensk kammerat. Laurits derimod rejste til Canada, hvor han arbejdede som cowboy og jernbanearbejder. Her døde han i 1937 som 51årig 15. Herudover ved vi kun meget lidt om ham, bortset fra at han skiftede navn fra Laurits Olesen til Louis Peter Westergaard. I et brev fra 1927 fortæller han hvorfor: Angaaende af mig byttet navn fra Laurits Olesen til Louis P. Westergaard saa vil jeg sige Dem at jeg har gjort det med den fulde vidende og ifølge Loven som jeg her maa følge i mit nye Fædreland. Og om De vild hvide Aarsagen saa er det bare det, at om Mand hede Olesen saa tror alle her i Landen at Mand er Svensk saa derfor byttede jeg mit Navn til Westergaard fordi det er et godt Dansk Navn, og ogsaa min kære Bestefaders N.P. Westergaards. 16 Ole Johannes Olesen og Alma Boye Kilde: Efterkommerne i SD USA For at klare deres husholdning satte Ole og hans svenske kammerat en annonce i avisen og enken Alma Boye blev ansat som husholderske. Ifølge nogle familiehistorier, var der noget kamp 13 Waast, Søren, I AM FØDT I DANMARK, Moesgaard 1984, s Se bilag 3 fra Det danske Udvandrerarkiv 15 Se bilag 4 Louis dødsattest fra arkivet i Canada 16 Se bilag 5 Louis brev fra 1927

8 om hvem af de to der skulle giftes med hende, men den 4. november 1908 blev Ole gift med Alma Boye. Alma (født Friis ) kom fra Marstal og var udvandret i 1905 med sine børn over til manden, som allerede var rejst af sted. Jeg har fundet skibspapirerne, hvor Alma og de to børn er registrerede. Der står også, at hendes mand, Hans Chr. Boye ventede på hende. 17 Der er flere udgaver af Alma Boyes historie, men fællestræk ved alle fortællingerne om hende er, at hendes lille datter døde og senere hendes mand af malaria. Tilbage var hun med tre børn, og ved Oles giftermål med Alma blev han altså her også stedfar til tre børn: Otto, Chris og Inger. 4.2 FAMILIEFAR PÅ PRÆRIEN Ifølge oplysninger fra familien og avisartikel 18, forlod familien i 1909 Iowa for at få deres egen farm. De havde hørt at jorden skulle være billig i South Dakota, så de slog sig ned i Seneca, hvor der skulle være masser af jord til salg. 19 De købte her 160 acres land i Canton Township. I årene fra 1909 til 1914 boede familien på en nærliggende farm, som de havde lejet, mens Ole brød jorden, så den kunne blive klar til at dyrkes. Her købte de et træhus, som de fik kørt ud på jorden, fik gravet en brønd og de kunne, med alle de 7 børn, som de efterhånden havde, flytte ind. I april 1919 brændte hjemmet ned til grunden, og herefter levede familien i en græstørvshytte gravet halvt ned i jorden. Pengene fra brandforsikringen brugte de til at udbetale gælden på jorden, så de nu var helt gældfri. Ole havde regnet med, at banken ville låne ham penge til et rigtigt hus, men banken mente at en sodbug (jordhule ofte lavet af tørv) skulle være god nok til dem. I sådan en boede de så i fem år, indtil de kunne købe et nyt hus, som blev kørt ud på grunden. Huset forblev deres hele livet, selv om de i efteråret 1953 flyttede ind til byen Seneca. Jorden er i dag bortforpagtet, men pengene fra jorden er med til at hjælpe børnebørnene i deres seniortilværelse. Ole Johannes Olesen og Alma Boye, født Friis fik i alt sammen 8 børn. 4.3 LEVEVILKÅRENE PÅ PRÆRIEN Mange nybyggere i Amerika måtte vænne sig til helt nye levevilkår i forhold til hvad de var vant til hjemmefra. Når man boede i et tørvehus, havde Ole og Almas sted på prærien, som det ser ud i dag man godt nok tag over hovedet, men ikke meget mere. Uanset hvor fattige nybyggerne havde Kilde: Lise Hansen været før de kom til Amerika, havde de dog boet i rigtige huse derhjemme. Når man flyttede ind i et tørvehus eller en jordhule, betragtede man det bestemt som en midlertidig ordning. Disse jordhuler og tørvehuse var det også nærmest umuligt at holde rene, der var jo blot jord som gulv. Hvis der blev lagt bræddegulv på, hjalp det en del, men indtil der blev råd til det, måtte man vande gulvet jævnligt for at holde støvet væk. I kraftigt regnvejr kunne taget ofte give efter og falde ned oven i huset. Andre historier fortæller om, at slanger og mus og bidende lopper boede i tørvemurene, og at flade gule orm i perioder nærmest kunne vælte ud af væggene. Men hvis man kunne se ud over dette, var tørvehusene kølige om sommeren og lune om vinteren, og dette var meget praktisk, når vejret skiftede til ekstremerne Se bilag 6 Almas skib 18 Se bilag 7 Avisartikel om Ole Johannes Olesen 19 Se bilag 8 Rejsen som de foretog, er vist på kortet 20 Kjer Michaelsen, Karsten, Danskerne på prærien, Odense Universitetsforlag, 1997, side 41 44

9 Andre prøvelser, som denne og mange andre familier kom ud for, var sygdom og død. I vinteren 1919 kun et halvt år efter deres hus var brændt, døde den lille to år gamle datter Margareth af skarlagensfeber. Om tiden, mens Margareth var syg, har familien fortalt, at med Alma og drengene passede bedriften mens Ole isolerede sig ovenpå med sin datter, så de andre ikke blev smittet. Da hun var død, gik Ole over i laden og lavede en kiste til hende. Han satte kisten i laden, så hun kunne dybfryse. Derefter bar de kisten flere kilometer og anbragte den på en bakketop, så folk fra byen Seneca kunne hente og begrave hende uden familien kom med. Oles hus var nemlig idømt karantæne. Flere andre i området døde af samme epidemi, så de blev begravede i en bestemt side af Oakland Kirkegård, men nøjagtigt, hvor graven er, ved de ikke, så familien har fået lavet en lille sten for Margareth og lagt den mellem Alma og Oles gravsten. 21 Familien her følte sig åbenbart helt som Amerikanere rimelig tidligt, alle Ole og Almas drenge var i den Amerikanske hær under 2. Verdenskrig. For eksempel har familien fortalt, at Ole og Almas søn Louis Olesen var den første af drengene, der drog længere mod vest, han slog sin ned i Rapid City. Hele sit liv arbejdede han på cementfabrik, undtagen da han var i hæren. Han var med i 2. Verdenskrig i fire år, først i ørkenkrigen i Afrika, på Sicilien og så i Italien og under krigen havde han fået sin ene arm knust. Noget tyder på, at Ole og Alma har haft planer om at tage tilbage til Danmark. I et brev fra Oles broder Louis fortæller han, at hans broder overvejede, at tage hjem og købe sin afdøde mors ejendom, som søsteren nu boede i. 22 Dette blev dog aldrig til noget, ingen ved hvorfor, måske fordi de knap havde penge til at leve, hvor de var. Livet på prærien var altså ikke helt nemt. Selvom man arbejdede hårdt i mange år, blev man ikke bare sådan den rige onkel i Amerika. Leveforholdene var meget værre end det, de var vant til fra Danmark, og sygdom og død blev hverdag. På trods af alle disse problemer blev familien i Amerika, de havde nok ikke råd til at rejse tilbage, selvom de kunne have lyst. 5 KONKLUSION Ud fra disse historiske kilder i min familie, har det altså været muligt at belyse en del af historien om de danske, og her især sønderjyske, udvandrere, som tog til Amerika. Efter 1864, hvor Sønderjylland (en god del af Slesvig) var blevet tysk, havde de danske indbyggere svære tider. Ole Johannes Olesen valgte at tjene i den tyske hær, og dette kan have været årsagen til at han måtte emigrere fra området, da det bestemt ikke var velset af de andre danskere. Hans to onkler i Amerika havde også allerede tjent godt derovre, og drømmen om paradiset Amerika kan have givet ham ønsket om at rejse dertil. Rejsen har helt sikkert ikke været nem. Forholdene på skibene var elendige, og det blev som før nævnt anslået, at omkring 5 % af emigranterne døde undervejs. Selvom drømmen om Amerika som det gode land stadig lå i hjertet, blev mange skuffede, da de kom derover. Ole Johannes Olesens liv på prærien har ikke været nemt, han nåede aldrig at blive rig i modsætning til sine onkler. Han oplevede det hårde liv på prærien, sygdom og et af sine børns alt for tidlige død helt tæt på, men på trods af disse vanskeligheder blev han alligevel gammel. Ole Johannes Olesen døde i oktober 1963 i South Dakota, men hans børn, børnebørn og oldebørn mindes stadig ham og hans kone Alma, og holder sammen på familien. I 2001 fandt vi oplysninger om Ole, fik kontakt til efterkommerne og i 2004 var min mormor (den lille pige i indledningen) til Olesen reunion i Amerika, hvor hun så efterkommerne af Ole og Alma. Deres datter Anna (født 1912) lever stadig og har kunnet fortælle mange interessante historier om livet som immigrant i Amerika. Fundet af den lille trækuffert resulterede altså i mange ting. Vi fandt frem til at min tipoldemors brødre var udvandret i 1901, og at Ole Johannes Olesen, den ene bror med sikkerhed har efterkommere i USA. Hans familieforhold er blevet 21 Ved en familiesammenkomst i 2004 blev historien fortalt af Anna Olesen til min mormor Lise Hansen. 22 Se bilag 5 Louis brev fra 1927

10 afdækket med tiden, men vi har aldrig fundet ud af meget om den anden broder, Laurits, som senere kom til at hedde Louis Peter Westergaard. Det ville være spændende engang at kunne finde frem til flere oplysninger om ham og hans eventuelle efterkommere. I et brev skriver han på et tidspunkt, at vi skal klare noget, så han har muligvis været gift, vi ved det ikke. Men spændende har det været at undersøge, ikke mindst da vi har fået en helt ny familie på den anden side af Atlanten.

11 6 LITTERATURLISTE Westergaards slægtsbog i privat eje Kousholt, Bjarne Sønderjylland og Slesvig, Dafolo forlag, 1999 Ingvorsen, Leif Det lyder som et eventyr, Bogan s forlag 1995 Waast, Søren, I AM FØDT I DANMARK, Moesgaard 1984 Kjer Michaelsen, Karsten, Danskerne på prærien, Odense Universitetsforlag, BILLEDER Side 5 Ole Johannes Olesen og Alma Boye Kilde: Efterkommerne i SD USA Ole og Almas sted på prærien, som det ser ud i dag Kilde: Lise Hansen BILAG: www2.genealogy.com BCF0/gbsearch/Deaths Breve af Louis Peter Westergaard Artikel fra The Faulk County Newspaper fra 1962 eller Google Maps

12 BILAG 1 Kilde:

13 BILAG 2 Jes brev til forældre: Kopi af originalen og oversættelse. Brevet må være fra før 1899, da Jes mor, som brevet er rettet til, døde på det tidspunkt. Side 3 Jeg tror næsten ikke, at I kunne kende mig nu. I de 6 år vi har været her, har vi tjent mere, som vi kan hjemme i hele vor levetid, og endda har vi dårlige tider her i Amerika. Men vi har arbejdet godt, og passet alting godt, og jeg har en god kone til at holde alting sammen ved huset. Vores børn er alle raske og de ser godt ud. Om nogle få år har vi jo hjælp af dem, og det er meget vær her, da man skal betale en god løn for en karl. Peter Jepsen har faet en god avl i år, han havde jo ikke stort stykke, men til næste år har han mere. Nick fik Eders brev for et par uger siden, jeg har ikke læst det, men han fortalte mig, at det ikke var godt med moder. Kære moder vi vil ønske dig, at du må være rask når I får dette brev, jeg kunne nok lide at se Eder og tale med Eder endnu engang, men det går jo ikke så let. Vi vil nu ønske Eder kjære forældre en glædelig jul og et godt nytår. Jeg vil nu slutte for i aften, med en hjertelig hilsen til Eder kære far og mor fra Eders hengivne søn og svigerdatter og børnebørn

14 Jes Westergaard, Anne Westergaard BILAG 3 Kilde:

15 BILAG 4 Laurits Olesen, som senere blev til Louis Peter Westergaard Kilde: 178BCF0/gbsearch/Deaths

16 BILAG 5 AFSKRIFT AF LOUIS BREV Marguerite Sep Gode Landsmand. Her Landsdommer. Angaaende Deres ærede Brev om min Søster, og om min kære Moders Ejendom, jeg bede Dem om at lade Eindommen gaa som det staar. Jeg havde allerede sendt Dem den første Fuldmagt, underskrevet af mig to Vidner en Notar, og Den Danske Konsul i Vencouver B.C. i favør af min Søster Petrea Nielsen. Men tilsyneladende maa Brevet jo have gaaet tapt og siden fik jeg Brev fra min Broder Ole Olesen, og han skrev til mig, at han vilde ikke give afkald paa Boet, og Eindommen. Men han vilde at Min Søster og Hendes Mand Nielsen kan bo paa Eindommen,og vedligeholde Plasen, for Skatten og andre Udbetalinge som maa gaa for at holde Plasen i Orden. Saa Da min Broder Ole Olesen, Senca J.D.U.S.A. tror at det er den beste Veg at ordne det tror jeg ogsaa at det er den beste Veg for mig ogsaa. Jeg tror at min Broder tænker paa at reise hjem og maaske købe Plasen selv. Saa saavidt som Mig angaar vil jeg ikke have Plasen solgt, untagen mine Søstre Derhjeme vil have det solgt, ellers saavidt som Eindommen mig angaar kand min Søster Petrea Nielsen født Olesen bo paa Eindommen saa længe som de gjør hvad som er ret med det. Angaaende af mig byttet Navn fra Laurits Olesen til Louis P. Westergaard saa vil jeg sige Dem at jeg har gjort det med den fulde vidende og ifølge Loven som jeg her maa følge i mit nye Fædreland. Og om De vild hvide Aarsagen saa er det bare det, at om Mand hede Olesen saa tror alle her i Landen at Mand er Svensk saa derfor byttede jeg mit Navn til Westergaard fordi det er et godt Dansk Navn,og ogsaa Min kære Bestefaders N. P. Westergaards. Om De Ønsker at skrive til mig igen saa hver saa god at give mig en Ide hvor meget Eindommen af min kære afdøde Moders er wærd. Og om der er andre Aarsager at De Ønske at skrive mig saa er min Adresse over Ærbødigst Louis Peter Westergaard

17 BILAG 6 ALMAS SKIB Alma Boyes skibspapirer. Under Alma står hendes to børn, Otto og Inger. Skibet Baltic, som de rejste med: Kilde:

18 BILAG 7 AVISARTIKEL MED OLE JOHANNES OLESEN

19 BILAG 8 OLE OG ALMAS REJSE Her ses rejsen, som Ole og Alma foretog i Der bedes ses bort fra den blå streg, da den følger de nutidige veje, som ikke eksisterede dengang. Kilde: Google Maps

20 BILAG 9 OLES FØDSEL OG DØD Kilde: www2.genealogy.com =LOlesen&se=Gole&se=312&se=B1877&se=110&se=D1963

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale.

Prædiken til søndag den 23. august 2015. Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. Prædiken til søndag den 23. august 2015 Søndagen som også hedder den 12. søndag efter trinitatis. salmer: 392, 564, 538, 367 Ordene i dag handler om ikke at se og høre og tale. At blive ramt af stumhed,

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand

Unges lyrik 2012. Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Fra skriveværksteder i og omkring Brabrand Unges lyrik 2012 Lyrik fra skriveværksteder med unge, maj 2012 De unge forfattere Mads Mygind og Kristina Nya Glaffey har i løbet af maj 2012

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere