Tinnitus (Re-)Gentrænings Terapi (TRT) Baseret på Jastreboff modellen
|
|
- Sigrid Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tinnitus (Re-)Gentrænings Terapi (TRT) Baseret på Jastreboff modellen af Jonathan Hazell F.R.C.S., Direktør, Tinnitus og hyperacusis centeret, London UK. 22. Oktober 2002 oversættelse: Frank Jumppanen Andersen, 9. november Hvordan vi hører Den bevidste opfattelse af lyd sker i hjernens overflade når et mønster af elektrisk aktivitet bevæger sig op ad hørenerven og når det audiotoriske cortex. Hørenerven har omkring fibre og mønstre af elektrisk aktivitet i disse fibre sammenlignes med andre mønstre der er lagret i lydhukommelsen (cortex). Cochlea (eller indre øre) som omsætter lydbølger til elektrisk mønstre er et forbløffende støjfyldt område, med konstant mekanisk og elektrisk aktivitet i hårceller, som nu kan måles med fintfølende computer forstærket lytteudstyr. Det meste af det vi hører er sekvenser af forskellige lyde, som for eksempel tale eller musik. Hos det spæde barn lagres nye lyd oplevelser i et informationshungrende men relativt tomt cortex. Senere er der bevidste processer som sammenligner kendte lydbilleder med dem der kommer fra øret. Hver gang et mønster passer med et i lydhukommelsen har vi oplevelsen af at høre og genkende en lyd. Sammenstillingen af disse mønstre starter en behandlingsproces. En anden del af hjernen tæt på høresystemet er involveret i at finde betydningen af det vi hører, og i at fortolke sprog. Hvis det er et fremmed sprog vi ikke kender, kan det være vi hører lydene, men ikke forstår meningen. Lydens betydning Lyd har en enorm betydning i forbindelse med vores overvågen af omgivelserne. Hørelsen hos dyr (som er i konstant livsfare på grund af angreb fra rovdyr) er meget følsom og specifik. Evnen hos dyr til at udvikle ekstremt følsom hørelse som kan opfatte de svageste lyde fra en angriber på lang afstand, bidrager til artens overlevelse. Disse advarsels signaler medfører øjeblikkelig ængstelse, som udløser de nødvendige reaktioner til at undgå at blive angrebet det såkaldte såkaldte overlevelses instinkt.
2 Figur 1: Intet høres før lyd mønstre dannet i mellemøret når cortex i hjernen Vi reagerer på samme måde på lyden af et bilhorn, ved automatisk at sætte foden tilbage på fortovet. Nogle lyde kan identificeres som advarselssignaler, mens andre kan udløse følelser af tryghed og glæde. Vi har disse oplevelser hver eneste dag med lyde der skræmmer os, eller lyde der beroliger os (som f.eks musik eller naturens lyde). Mange lyde udløser naturligt stærke følelser af den ene eller anden art. Betingede reflekser Når en lyd har en speciel eller alvorlig betydning, som et barn der græder om natten, knirkende gulve, eller lyden af vores fornavn, så reagerer vi helt automatisk på lyden, selv om den er meget lav. Dette sker efter ganske kort indlæring, men reaktionerne er stærke og kan holde hele livet. Når vi sover er den bevidste del af hjernen 'lukket ned', så vi hører, ser og føler ingenting. Men trods dette, vågner en mor stadig ved lyden af sit barn, uanset at hun lige har sovet fra et tordenvejr (..som måske vækkede barnet!) Det viser at svage lydmønstre hvis de er af stor betydning kan blive genkendt af de underbevidste filtre (figur 2) i høresystemet mellem øret og cortex. Den betingede refleks udløser reaktioner udenfor høresystemet hvor der er mange forbindelser til det limbiske system (figur 3) som tager sig af følelser og indlæring. Samtidig aktiveres det autonome nervesystem, som igen aktiverer kroppen med forberedelser på alle eventualiteter. I situationer med akut fare, eller opfattede trusler, udløser dette et 'flygt eller kæmp' beredskab. Dette involverer mange autonome funktioner som spænding af muskler, øget puls og vejrtrækning, sveden og er det totalt modsatte af afslapning. Det udelukker alt søvn eller fokus på andre mindre betydende sager. De fleste af vores hverdags aktiviteter består af en række af betingede eller indlærte reaktioner der
3 udføres efter behov - som læsning, skrivning, spille på instrument, eller køre bil... Et andet eksempel på betingede reflekser er det berømte Pavlov eksperiment med hunde. Figur 2. Mellem øret og hjernen er der 2M(millioner?) nerve celler der danner neurale netværk som kan lave avanceret mønster genkendelse, forstærkning og dæmpning af lyde. Enhver lyd vi hører og lærer betydningen af, får en følelse forbundet med sig. Denne kan ændre sig fra tid til anden afhængig af hvordan vi har det og den sammenhæng i hvilken lyden høres. For eksempel kan lyden af naboens tv være acceptabel, ubehagelig eller påtrængende afhængigt af om naboen er en god bekendt, eller en som vi af den ene eller anden årsag er mistroisk overfor.
4 Figur 3. Neurale netværk mellem øret og hjernen genkender truende lyde og udløser instinktive reflekser som frygt og kropslige reaktioner som forberedelse på fare den betingede overlevelses(?) refleks Betydningen af tinnitus lyden I 1953 udførte Heller og Bergman et simpelt klassisk eksperiment. De anbragte 80 tinnitus fri personer (universitetsstuderende) i et lydtæt lokale i 5 minutter hver, og bad dem fortælle om alle lyde hørte. Forsøgspersonerne troede at det var en høreprøve, men faktisk var det 5 minutters total stilhed. 93% fortalte at dem opfattede brummende, pulserende eller fløjtende lyde lokaliseret i hoved eller ører identisk med dem som tinnitus ramte fortæller om. Dette simple eksperiment viser at stort set alle kan opfatte de elektriske aktiviteter der sker i alle levende nerveceller som lyde. Selvom nogle dele af høresystemet er mere aktive end andre vil hver nervecelle bidrage med noget i den endelige opfattelse af tinnitus. Disse elektriske signaler er ikke tegn på skader, men på de lydbearbejdende aktiviteter der foregår i høresystemet hos os alle hele tiden. Lydbearbejdningen kan ske som en reaktion på ændringer i vores omgivelser (f.eks. stilhed), på høretab (der kan være en naturlig del af det at blive ældre) eller på pludselig støj. Det kan være godt at tænke på de lyde der dannes under lydbearbejdningen som 'hjernens musik'. Af de der faktisk oplever vedvarende tinnitus, viser undersøgelser af omkring 85% ikke finder den generende eller angst fremkaldende (noget som tinnitus lidende har svært ved at tro!). Grunden til dette er ikke så meget at 'kvaliteten' eller styrken af tinnitus er forskellig; faktisk kan vi konstatere at tinnitussen er meget ens hos både de der generes af det, og de der ikke gør.
5 Den største forskel er at de der finder tinnitus generende, genkender og opfatter den som en trussel, snarere end som noget uden betydning. Det kan også opstå første gang samtidig med at noget andet er ubehageligt eller skræmmer os. I sådan en situation vil tinnitus blive klassificeret som et advarselssignal der relaterer sig til den ubehagelige oplevelse (klassisk Pavlovsk refleks) eller til negative tanker omkring dens betydning eller resultat. Ligesom et dyr der reagerer på lyden af sin fjende kun fokuserer på lyden for at overleve, så er de der lider af tinnitus ude af stand til at fokusere på andet end lyden. Dette er en del af den mekanisme alle dyr har udviklet som led i selvopholdelsen, selvom den i denne situation ikke virker til vores fordel. Mange mennesker klager over tabet af stilhed, noget som de holdt meget af før de fik tinnitus. Tinnitus bliver en del af det der beskyldes for tabet. Vedvarende tinnitus er afhængig af en betinget refleks Det der sker, selv i lette tilfælde af vedvarende tinnitus, er at en betinget refleks forbindes med tinnitus lyden. Da den betingede refleks er en del af de underbevidste hjerneaktiviteter, og automatisk, så er det du mener om tinnitussen på et hvilket som helst tidspunkt (eller selv når du ikke tænker på den) helt irrelevant for den reaktion den udløser. Endnu videre er den reaktion på tinnitus der skaber angst og forhøjet stres, ikke tinnitussen selv (hvilket også er svært for mange at forstå). Den grad af ubehag som opleves (i det limbiske system) og den øgede stres (fra autonome reaktioner) der opleves er det der bestemmer alvorligheden af tinnitus. Lydens styrke og art er irrelevant. Denne mekanisme illustreres bedst med Jastreboff modellen i grafisk form (figur 4). Figur 4. Jastreboff modellen af tinnitus 1995
6 Tinnitus som en ny oplevelse Når tinnitus først optræder er det et nyt signal, der er ingen hukommelsesmønstre, og ingen måde at kategorisere den på. Alle nye signaler udløser en 'orienterende' reaktion, som tvinger os til at være opmærksomme indtil signalet er forstået og klassificeret. Indtil det er undersøgt til bunds hvad tinnitus betyder, vil den blive betragtet som mistænkelig. Mange tinnitus lidende oplever kun mild irritation som følge af disse mekanismer, men i mange tilfælde nok til at søge hjælp. En typisk ængstelse er: 'vil det blive værre?' eller 'hvad nu hvis det ikke går væk?'. Tinnitus som en trussel For mange tinnitus lidende er tinnitus ganske truende. Nogle mennesker frygter at tinnitussen betyder de har en alvorlig sygdom. Andre er overbeviste om at de har en 'disco tinnitus' som betyder permanent skade på hørelsen, snarere end en midlertidig 'ned lukning'. Der er patienter der er bekymrede for om tinnitus er et forvarsel om en alvorlig hjerne svulst, blodprop, eller alvorlig mental sygdom ('jeg bliver sindssyg af det'). Mange mennesker frygter at tinnitus bliver højere, ikke går væk, og ikke kan helbredes. Selv følelsen af at tinnitus ødelægger 'retten til fred' udgør en trussel, meget lig den indtrængen på egne territorier som alle dyr oplever. Det frygtes ofte tinnitus vil blive ved med at ødelægge ro og fred, ødelægge ens koncentration på arbejde og ved fritidsaktiviteter og ødelægge ens nattesøvn. Desværre kan disse bekymringer være blevet forstærket af professionel vejledning, eller andres fortællinger om deres egne fobiske reaktioner på tinnitus. Mange læger og andre professionelle oplyser stadig til deres patienter at der ikke kan gøres noget ved tinnitus, og at det bare vil blive ved. Andre mennesker frygter at tinnitus betyder at deres hørelse er ved at forsvinde. Tinnitus kan være en konsekvens af mindre høreskader, snarere end det modsatte, men tinnitus er dog kun dobbelt så hyppig hos mennesker med permanente høreskader. I alle tilfælde bliver tinnitus truende egenskaber forstærket af ideer og negative tanker om den, og ikke af de fysiske ændringer der eventuelt er sket. Endelig er mange tinnitus lidende vrede over den behandling, eller mangel på samme, eller utilstrækkelige rådgivning de har modtaget. De føler måske skyld over at have udsat sig selv for handlinger der kan have forårsaget tinnitussen. Angst, vrede og skyldfølelser er meget stærke følelser, som er beregnet på at forstærke selvopholdelse reflekser, og deraf følger at de kraftigt kan øge vores fokusering på tinnitussen. De er vores erfaring at tinnitus bedres når patienterne kommer over disse følelser og stopper med at fastholde følelsen af uretfærdighed.
7 Tinnitus som en fobisk tilstand Hos nogen patienter udløser ekstrem frygt for tinnitus, udviklingen af fobiske tilstande der minder om skrækken for edderkopper, frøer, lukkede rum, flyvning osv. Mange tinnitus lidende har også en af disse fobier, hvilket antyder at det er ensartede mekanismer der virker. I forbindelse med alle fobiske tilstande skal der bruges langsom 'af sensibilisering' med konfrontation med frygtens genstand, først for at kunne tolerere den, og siden at kunne acceptere den som et naturligt fænomen der ikke på nogen måde er truende. Mange aspekter i tinnitus behandling er sammenfaldende med disse teknikker. Hos andre mennesker er reaktionen på tinnitus mildere, men dog af negativ betydning. Irritation eller utilpashed forekommer, og uanset at det ikke udløser stærke følelser, bliver det limbiske system stadig stimuleret til at skabe negative og påtrængende følelser som kan reducere livskvaliteten, men - mere vigtigt - betyder at tinnitus fortsætter i stedet for at tilvænning sker naturligt. Disse egenskaber ved tinnitus, som får folk til at søge hjælp, udløses udenfor høresystemet, og kan derfor ikke afhjælpes med rent audiologiske midler. Dette er forklaringen på mislykkede tinnitus behandlinger før TRT. Tinnitus (Re-)Gentrænings Terapi (TRT) I vores klinik er den succesfulde behandling af tinnitus et resultat af gentræning og genlæring. Når tinnitus mister sin dystre betydning, uanset hvor høj eller ubehagelig den har været, så begynder den faktisk at blive mindre, og i mange tilfælde opleves den ikke i længere perioder. I nogen tilfælde er faste overbevisninger svære at ændre, især når nogen er helt overbevist om at tinnitussen er en uhelbredelig konsekvens af høreskader (hvilket ALDRIG er tilfældet). Gentræning af det underbevidste høresystem til at acceptere tinnitus som noget naturligt,der ikke betyder ikke en livsvarig tortur eller afmagt og ikke er en trussel eller et advarselssignal, kan tage måneder eller til tider endda år. Gentræning bør ske med vejledning fra specialister med erfaring på dette område som en del af et tværfagligt team. Men mange mennesker kan hjælpes ved en forståelse af Jastreboff modellen og dens principper omkring gentræning som de er beskrevet på vores hjemmesider. For personer som har samtidige eller tidligere angst eller depression, kan det tage længere tid at ændre deres følelser omkring deres tinnitus. Hvordan gentræning virker Når vi taler om TRT, så er det ikke bare en teoretisk lærebogs model. I de underbevidste dele af hjernen, der arbejder med hørelsen efter det indre ører, men før den bevidste oplevelse finder sted, er det underbevidste filter og neurale netværk 'programmeret' til at opdage signaler på en 'behov for at høre' basis.. Tænk tilbage på den måde vi uvilkårligt reagere på lyden af vores eget navn, på et bilhorn, eller på et barn der græder i søvne, hvorimod vi helt overhører lyden af regnen der hamrer mod taget eller bølgernes brusen. Gentræning involvere reprogrammering eller nulstilling af disse netværk som opfanger hjernens musik i høresystemet. Tinnitus gentræning indebærer først undervisning i hvad det er der reelt er årsagen til tinnitus. Som resultat af dette og anden terapi, som inkludere lydterapi, så svækkes REAKTIONEN på tinnitus gradvist. Denne reaktion kontrollerer de underbevidste filtre som konstant leder efter trusler. Når der er stærke reaktioner, vil filtrene konstant overvåge tinnitussen uden at tilvænningen sker som den gør med betydningsløse lyde der er konstant til stede. Først fjernelsen af reaktionen betyder at lidende ikke længere har det dårligt eller bliver distraheret, og normal tilværelse kan genoptages søvn, fritidsinteresser og arbejde. Som resultat kan tinnitus blive en ven i stedet for en fjende. Læg mærke til hvor meget denne behandling afhænger af at man er i stand til at tro på at tinnitus er resultat af helt normale ændringer i høresystemet.
8 Selvom det er vigtigt at få en grundig undersøgelse ved en hørespecialist, så vil de læger der selv tror at tinnitus er et lydfænomen ikke kunne hjælpe med tinnitus. Vi er i en vanskelig situation, hvor den traditionelle uddannelse i tinnitus som et resultat af skader i det indre øre stadig er meget dominerende, i forhold til forståelsen baseret på Jastreboff neuropsykologiske model (Jastreboff P. J. 1990). Med passende vejledning (eller 'gentræning') fra TRT uddannede specialister, kan vi ændre selv faste overbevisninger om at tinnitus er en truende og ubehagelig oplevelse som ikke kan ændres. Tilvænning af reaktion og opfattelse Tilstedeværelsen af en hvilken som helst vedvarende påvirkning vil sædvanligvis starte den proces vi kalder tilvænning, hvorved den enkelte reagerer mindre og mindre på påvirkningen så længe denne ikke har nogen speciel negativ betydning. (Forestil dig at bo lige op af en trafikeret vej i forhold til at bo på landet.) Det sidste trin i denne proces er når påvirkningen ikke længere opfattes, og cortex neuroner ikke aktiveres. I tinnitus tilfælde betyder det at den ikke længere høres, selv hvis man prøver at høre efter. Men tilvænning er lettest hvis tinnitus faktisk KAN høres indimellem efter succesfuld TRT behandling. Det giver muligheden for at forny opfattelsen af tinnitus som en ven, og forebygger tilbagefald. I tilfælde hvor folk udvikler nye negative reaktioner på tinnitus (hvis den har været 'væk' i nogle år) så er TRT behandling altid hurtigere anden gang. Hvilken som helst indlært færdighed er lettere at udføre når den bare skal genopfriskes. Desværre mener nogen at når tinnitus kan komme igen, så er TRT behandlingen fejlet. Men målet er at blive fri for tinnitus reaktionen IKKE tinnitus lyden og forudsat at du har opnået dette, så er TRT altid lykkedes og permanent. Det er vigtigt at skelne mellem betydningen af øret i OPSTÅEN af tinnitus (f.eks. disco tinnitus) og hjernen rolle, udenfor selve høresystemet, i FASTHOLDELSEN af tinnitus og vores følelsesmæssige reaktion på den. Uanset betydningen af ændringer i høresystemet (midlertidige eller permanente) ved tinnitus opståen, så viser nylige studier af vores kliniks patienter, at der ikke var nogen entydig forskel i hørelsen mellem en gruppe tinnitus patienter, og statistikker over befolkningen som helhed. Bærbare lyd generatorer Bærbare lydgeneratorer (som ligner 'maskere' eller høreapparater) har en vigtig betydning. Tinnitus maskning var på et tidspunkt opfattet som anvendeligt da det simpelthen overdøver tinnitussen. Faktisk har det modsatte vist sig at være tilfældet, da tinnitus, som er målet for tilvænnings processen, skal være hørbar for at tilvænningen kan ske. Tilvænning til en påvirkning kan ikke ske hvis den ikke kan opfattes. Det svarer til at vænne sig til de edderkopper som man hader, ved at undgå dem. Langt bedre langtidseffekter kan opnås hvis der anvendes bredspektret støj med lav styrke, så tinnitussen kan høres samtidig. Lydgeneratorer 'støjer' på mange frekvenser og stimulerer dermed alle nerver i høresystemet så det er lettere at omprogrammere dem (der opnås øget plasticitet). Lydgeneratorerne skal tilpasses af en specialist der også instruerer i anvendelsen. Forkert brug, herunder brug kun på et øre, kan forværre tilstanden. Stilhed er måske ikke guld Tinnitus opståen kan ofte være afhængig af stilhed. Den meste tinnitus høres første gang om natten i et stille soveværelse (Heller og Bergman 1953). Tinnitus vedbliven afhænger ikke bare af den betydning den tillægges, men også i den kontrast den udgør til omgivelserne. Kontrasten bidrager kraftigt til intensiteten af opfattelsen. På lignende vis et lille stearinlys i hjørnet af et mørkt rum
9 synes lysende klar indtil lyset tændes og det stort set bliver usynligt. Alle, især tinnitus patienter bør undgå ekstrem stilhed, og gentræningsprogrammer vi altid omfatte lyd berigelse. Sørg for at det altid er en behagelig og ikke en generende baggrundslyd (som for eksempel en stor langsom ventilator, et åbent vindue, eller et indkøbt apparat der genererer naturlyde). At vælge det rette for den enkelte kan tage noget tid. Naturlyde er altid bedst, da de allerede er indlærte og sædvanligvis skaber følelser af afslapning, ro og tilfredshed. Undgå at overdøve tinnitussen, men sørg for at sikre at have noget lyd i omgivelserne både hele dagen og hele natten. Husk af filter mekanismerne i høresystemet virker 24 timer i døgnet, og det bør lydterapien også. Mange tinnitus patienter har nedsat lyd-tolerance og søger af den grund stilhed. De er deres egne værste fjende, lydterapi bør benyttes med brug af stilfærdige lydkilder for netop at bryde stilheden. I øjeblikket er TRT behandling kun tilgængeligt ved få centre, men teknikken spredes og bruges efterhånden af et stigende antal høreinstitutter rundt omkring i verden. I 2002 har 800 specialister deltaget i TRT kurser i hele verden. Udvalgte referencer: Hazell J.W.P. (1995) Models of tinnitus: Generation, Perception: Clinical Implications. In: Tinnitus Mechanisms. Ed. Vernon J & Möller A., Publ Allyn & Bacon, Boston Chapter 7:57-72 Hazell J.W.P. (1995) Tinnitus as the manifestation of a survival-style reflex - an anthropological approach. Proceedings of the Vth International Tinnitus Seminar Portland Oregon USA July pp Hazell J.W.P. (1995) Support for a neurophysiological model of tinnitus: Research data and clinical experience. Proceedings of the Vth International Tinnitus Seminar. Portland 0regon USA July pp Jastreboff, P.J. (1990)Phantom auditory perception (tinnitus): mechanisms of generation and perception. Neurosci.Res. 8: Jastreboff, P.J. and Hazell, J.W.P. (1993) A neurophysiological approach to tinnitus: clinical implications. Brit.J.Audiol. 27:1-11, Sheldrake J.B., Jastreboff P.J., Hazell J.W.P. (1995) Perspectives for the total elimination of tinnitus perception. Proceedings of the Vth International Tinnitus Seminar Portland Oregon USA July pp Heller, M.F. Bergman M. (1953) Tinnitus in normally hearing persons. Ann. Otol 62: Denne artikel må frit udleveres til patienter, deres venner og familier, forudsat at den ikke ændres på nogen måde. Oprindelsen, og vores hjemmeside skal altid anføres. JWPH.
Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt
Viden om tinnitus En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt Indhold Din situation og dine mål 4 Hvad er den lyd i dine ører? 5 Hvad forårsager tinnitus? 6 Tinnitus og hjernen 7
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereTinnitus-behandling. Undervisning og rådgivning af klienter
Tinnitus-behandling Undervisning og rådgivning af klienter Til hørespecialisten, Vi vil med dette værktøj vise dig en nem måde at undervise og rådgive dine klienter omkring tinnitus. Rådgivningsværktøjet
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mere- 2 - Hvad er tinnitus?
Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereFakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det
Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereSådan laver du en fobi
Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereTo skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører
To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig
Læs mereHørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det
Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den
Læs mereCenter for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.
Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Håndtering af tinnitus Hvilke ting i forhold til min tinnitus har jeg selv indflydelse på? Hvad
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereAngstens ansigter. Forståelse og håndtering af angst
Angstens ansigter Forståelse og håndtering af angst psykolog Bo Bach, ph.d. Godkendt specialist i psykopatologi Klinisk psykolog v. Psykiatrisk Klinik Slagelse Seniorforsker v. Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereCochlear implant til voksne
Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereS O V G O D T E B O G
S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereHvis hunden er frygtsom over for fremmede
Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs merePhonak Tinnitus Balance-portefølje
Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,
Læs mereTINNITUS. Hvad er tinnitus? Hvor mange rammes af tinnitus? Hvorfor får man tinnitus?
Hvad er tinnitus? Tinnitus er en tilstand eller lidelse, hvor man oplever at høre en lyd, der ikke stammer fra en lydkilde i omgivelserne. Lyden kan høres i det ene øre, i begge ører eller et sted inde
Læs mereHEALING HVAD ER DET? HEALING 1
HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereHvor kom dén lyd fra.
Hvor kom dén lyd fra. Lyd og støj, akustik og vibrationer i indeklimaet Hvordan optræder lyde og støj i indeklimaet? Hvis vi faldt omkuld efter en støjbelastning lige som en akut forgiftning, så ville
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereGenopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater
Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs merewidex zen terapi Rådgivning
widex zen terapi Rådgivning Introduktion Brug dette værktøj til rådgivning i forbindelse med Widex Zen Terapi. Værktøjet består af to dele: Del et er en guide til rådgivning om tinnitus Del to er en guide
Læs mereDin hørelse er dyrebar
Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mere0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)
Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereHvad er naturlig stress?
Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereSøvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck
og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereHørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse
Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereOtorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af
Dokumentegenskaber: Udkast 2013 ver.1 Gældende for Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab under DSOHH Opdateringsdato 01.02.14 Faglig ansvarlig
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning
Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs mereA Child Friendly Model of Tinnitus
A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereSærligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens
Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk
Læs mereTypisk skal man have mellem 6-9 timers søvn. Søvnen bliver lettere med alderen.
49 50 51 52 Typisk skal man have mellem 6-9 timers søvn. Søvnen bliver lettere med alderen. Hvis man har svært ved at sove, er det den overfladiske søvn, der først mistes Ens søvn/vågen-cyklus styres af
Læs mereZylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr
Zylkène lyd-desensibiliseringsprogram til lydtræning af kæledyr Introduktion Pludselige lyde er en hyppig årsag til uro og utryghed hos en stor del af hundene og kattene i Danmark. Problemet er ikke bare
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mere10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi
Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner
Læs mere