Billeddannende undersøgelser ved akut opståede mavesmerter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billeddannende undersøgelser ved akut opståede mavesmerter"

Transkript

1 2 Billeddannende undersøgelser ved akut opståede mavesmerter Mads Svane Liljekvist, Hans-Christian Pommergaard, kob Burcharth & cob Rosenberg STATUSARTIKEL Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2015;177:V Akut opståede mavesmerter, såkaldt akut abdomen, er årsag til ca. 6,5% af alle henvendelser i akutmodtagelserne [1]. Årsagerne til akut abdomen er forskelligartede, og ikke alle tilfælde er behandlingskrævende. I denne artikel fokuseres der på de hyppigste abdominalkirurgiske årsager til akut abdomen, hvor billeddiagnostik indgår i udredningen (Tabel 1). Hos svært påvirkede patienter, som har klassiske sygdomstegn eller generel peritoneal reaktion, kan et eksplorativt kirurgisk indgreb være indiceret uden forudgående billeddiagnostisk udredning. Det kan dog på symptomerne alene være svært at skelne årsagerne fra hinanden, og fravær af specifikke symptomer kan ikke udelukke sygdom [4, 5]. Billed diagnostik kan indgå som diagnostisk kriterium samt hjælpe til at lokalisere årsagen til smerterne og afklare indikationen for et kirurgisk indgreb [2, 6]. Der er vigtige forskelle på de billeddiagnostiske modaliteters anvendelighed i forskellige kliniske situationer, og kendskab til de forskellige modaliteters diagnostiske egenskaber er derfor vigtigt for klinikeren. CT og ULskanning af abdomen bliver p.t. brugt i den akutte diagnostik. Med MR-skanning kan man påvise både divertikulitis, appendicitis, ileus og galdevejssygdomme [2, 7], og den kan benyttes til vurdering af sværhedsgraden af akut pankreatitis [8]. Konventionel røntgenoversigt over abdomen (OOA) er efterhånden udgået i den akutte diagnostik pga. lav sensitivitet over for flere livstruende tilstande og udviklingen i brugen af CT [9]. Formålet med denne artikel er at give kirurger et overblik over anvendeligheden af forskellige billeddannende undersøgelser til udredning af akutte mavesmerter. AKUT APPENDICITIS Akut appendicitis er en klinisk diagnose, hvor billeddiagnostik kan hjælpe med at afklare tvivlstilfælde. Billeddannende undersøgelser for akut appendicitis er UL-skanning, CT af abdomen med i.v. givet kontraststof og MR-skanning uden kontraststof (Tabel 2). Både UL-skanning og CT er sensitive og specifikke for diagnosen [10]. Sammenlignet direkte med UL-skanning har CT tendens til højere både sensitivitet og specificitet [10]. Derudover kan man både be- og afkræfte appendicitis med større sikkerhed med CT end med UL-skanning [10]. MR-skanning uden kontraststof som førstevalg har vist sig at være lige så sensitiv og specifik som en tilgang, hvor ULskanning og efterfølgende CT blev brugt til diagnosticering af akut appendicitis [11]. AKUT DIVERTIKULITIS Til diagnosticering af akut divertikulitis benyttes der i praksis to billeddannende modaliteter: UL-skanning eller CT af abdomen med i.v. givet kontraststof (Tabel 2). Både UL-skanning og CT er meget sensitiv og specifik for diagnosen [12]. Det er påvist, at CT er UL-skanning overlegen, når den benyttes til at finde anden patologi [12]. Herudover er CT bedre end ULskanning til præoperativ stadieinddeling (Hincheys gradering) [6], og de fleste steder anvender man i dag rutinemæssigt CT med i.v. givet kontraststof til denne patientgruppe. For nylig har MR-skanning med i.v. indgift af kontraststof samt et peristaltikhæmmende middel vist høj sensitivitet og specificitet for diagnosen [13]. UL-skanning af abdomen hos en patient med akutte mavesmerter ILEUS Tidligere har OOA været den oftest anvendte undersøgelse til diagnosticering af ileus. OOA har dog meget lav negativ prædiktiv værdi, som gør denne metode uegnet til udelukkelse af ileus [18, 19]. UL-skanning har høj specificitet, men lav sensitivitet [14] (Tabel 2). UL-skanning har den ulempe, at

2 XX VPxxx: Red.sys: 000 DATO: luftfyldte tarme giver dårligt indblik, og man kan derfor have problemer med at identificere årsagen til tilstanden [2]. CT udføres med i.v. givet kontraststof og evt. supplerende rektalt eller peroralt givet kontraststof. CT mangler ligeledes sensitivitet, når alle former for og grader af obstruktion sammenlægges under et [14, 20], men højere sensitivitet er påvist hos selekterede populationer med mekanisk ileus [18, 19, 21]. I et enkelt studie har man sammenlignet CT og MRskanning uden kontraststof ved ileus, og man fandt, at MR-skanning var overlegen med høj sensitivitet og specificitet for obstruktion [7]. Tabel 1 Hyppigheden af udvalgte kirurgiske årsager til akut abdomen. Diagnose Hyppighed, % a Akut appendicitis Akut divertikulitis 8-12 Ileus 7-9 Akut kolecystitis 5 Akut pankreatitis 3-4 Perforeret hulorgan 1 a) Data fra [2, 3]. AKUT KOLECYSTITIS I klinisk praksis er UL-skanning førstevalg, når der er mistanke om sygdom i galdeblæren. Dette skyldes, at man med UL-skanning bedre end med CT finder eventuelle konkrementer i galdeblæren [22]. Selvom UL-skanning er både sensitiv og specifik for akut kolecystitis [15] (Tabel 2), har metoden ulemper i form af at være observatørafhængig. Den diagnostiske værdi af UL-skanning kan derfor være svær at etablere objektivt. CT af lever-/galdeveje og galdeblæren er begrænset undersøgt, dog har man i et enkelt prospektivt studie påvist høj sensitivitet, men lav specificitet for diagnosen [15]. Abdominal MR-skanning uden kontraststof har vist en sensitivitet og specificitet, der svarer til UL-skannings [15]. En af fordelene ved MR-skanning er, at man ved kombineret fremstilling af de dybe galdeveje ved samme skanning kan afklare, om der er forekomst af konkrementer i de dybe galdeveje. AKUT PANKREATITIS I de fleste tilfælde er den kliniske vurdering og mere end tre gange forhøjet serumamylase diagnostisk for akut pankreatitis. Billeddiagnostik kan benyttes både i diagnostiske tvivlstilfælde, til udredning af sygdomsgraden (nekroser i pancreas, fri væske, ansamlinger eller abscesser) og til undersøgelse af, hvorvidt der findes galdesten. UL-skanning og CT af pancreas med i.v. givet kontraststof er begge vurderet prospektivt i diagnostisk øjemed [14], og der er rapporteret om høj specificitet og negativ prædiktiv værdi for diagnosen (Tabel 2). CT har en fordel ved visualisering af eventuelle nekroser i pancreas og foretrækkes derfor ved mistanke om kompliceret sygdom. MR-skanning af abdomen uden kontraststof er ligeværdig med CT til vurdering af sygdommenes sværhedsgrad og påvisning af fokale komplikationer [8]. Tabel 2 Billeddannende undersøgelsers sensitivitet og specificitet for de hyppigste kirurgiske årsager til akut abdomen. Billeddannende modalitet Diagnose akut appendicitis akut divertikulitis ileus akut [10] Leeuwenburgh 2013 [11] Lameris [12] Heverhagen [13] 2011 [14] Beall 2002 [7] kolecystitis, Kiewiet 2012 [15] akut pankreatitis a, 2011 [14] perforeret hulorgan a UL-undersøgelse af abdomen Sensitivitet, % Specificitet, % CT af abdomen Sensitivitet, % Specificitet, % MR-skanning af abdomen Sensitivitet, % Specificitet, % a) Data vedr. MR-skanning af abdomen ikke tilgængelige. Chen 2002 [16] Stapakis & Thickan, 1992 [17]

3 4 Faktaboks PERFORERET HULORGAN Klassisk vil man med billeddiagnostik (Tabel 2) se efter fri luft og/eller væske i bughulen som tegn på et perforeret hulorgan. Traditionelt har OOA været standardundersøgelsen, og med den påviser man perforation i op til 80% af tilfældene. Ved fund af fri luft kan man med denne undersøgelse med stor sikkerhed stille diagnosen [16]. Med undersøgelsen kan man dog ikke udelukke perforation, idet op mod 80% af de frifundne patienter alligevel har perforation [16]. Med UL-skanning kan man heller ikke med sikkerhed udelukke perforation [16]. UL-skanning er dog sensitiv for diagnosen og har en høj positiv prædiktiv værdi [16]. Med CT af abdomen finder man fri luft i størstedelen af tilfældene, og modaliteten er langt bedre end OOA [17, 23]. Fri luft kan dog være fraværende, specielt ved perforation distalt i mave-tarm-kanalen [23]. CT er de øvrige modaliteter overlegen mht. at finde små luftmængder i bughulen [17]. I daglig klinik har CT derfor vundet indpas frem for de andre radiologiske modaliteter, når der er mistanke om perforation. DISKUSSION Overordnet set har CT af abdomen høj sensitivitet og specificitet ved samtlige undersøgte diagnoser. Dog synes sensitiviteten at være begrænset ved akut pankreatitis og nogle grader af ileus. Fordelene ved CT er også, at man kan gradere sygdommens sværhedsgrad ved f.eks. divertikulitis, ileus og akut pankreatitis. CT af abdomen påfører dog patienten betydelig ioniserende stråling estimeret 10 msv (baggrundsstrålingen udgør ca. 3 msv årligt) [2, 24]. Denne høje mængde stråling øger livstidsrisikoen for cancer i det bestrålede område, specielt hos børn og unge samt Akut opståede mavesmerter er en hyppig årsag til henvendelse i hospitalernes akutmodtagelser. Årsagerne til smerterne er mange, og de kliniske tegn og symptomer kan være tvetydige. For flere af de hyppigste akutte kirurgiske årsager har CT størst anvendelighed, da man med den modalitet finder årsagen i > 90% af sygdomstilfældene. CT er pålidelig og kan tolkes diagnostisk, dvs. at et positivt skanningsfund giver langt overvejende sikkerhed for tilstedeværelse af den specifikke sygdom. UL-undersøgelse af abdomen er i mange aspekter ligeværdig med CT, men er observatørafhængig. Til galdestenssygdomme er den dog stadig førstevalg. Røntgenoversigt over abdomen har ingen plads i den akutte diagnostik, når enten CT eller UL-skanning er tilgængelig. Det skyldes hovedsageligt, at undersøgelsen er meget dårlig til afvisning af mistanke, dvs. at en negativ undersøgelse ikke er bevis for fravær af sygdom. MR-skanning af abdomen har høj diagnostisk præcision og udgør ingen strålingsrisiko for patienten. Udviklingen i både skanningshastighed og pris kan gøre MR-skanning til et alternativ til CT som primært billeddiagnostisk værktøj. gravide [24]. Lavdosis-CT (1,5 msv) er ved at blive optimeret til abdominale diagnoser, og man kan med moderne teknologi reducere stråledosis med over 80% uden at forringe den diagnostiske værdi [25]. Det er dog vigtigt, at lægen stadig forholder sig kritisk til brugen af CT som screeningsværktøj i akutmodtagelsen specielt hos børn og unge samt gravide patienter. I et studie [3] har man testet 11 forskellige diagnostiske modeller, der inkluderede både kliniske parametre, blodprøver, UL-undersøgelser, CT er og almindelige røntgenoversigter over abdomen til diagnostik ved akut abdomen. Den mest effektive model bestod i UL-screening hos alle patienter, hvor billeddiagnostik var indiceret, kun efterfulgt af CT, når UL-skanningen var negativ eller inkonklusiv [3]. Med denne tilgang til billeddiagnostik overså man kun 6% af de akutte årsager, og over 50% af patienterne blev skånet for en CT [3]. UL-skanning af abdomen varierer i sensitivitet imellem diagnoserne. UL-skanning har høj specificitet og en generelt høj positiv prædiktiv værdi, hvilket gør modaliteten pålidelig ved positive fund. Dette dog med undtagelse af tilfælde, hvor der er mistanke om et perforeret hulorgan her mangler UL-skanning specificitet. UL-skanning er generelt ikke en pålidelig modalitet med hensyn til tolkning af negative resultater, hvorfor man skal være varsom med at udelukke livstruende sygdomme på baggrund af en negativ ULskanning. Undersøgelsen er ydermere observatørafhængig, og behovet for ekspertise ved undersøgelsen kan nedsætte den praktiske anvendelighed i akutte situationer. UL-apparater er mobile og bidrager med realtids visualisering af abdominalindholdet. ULskanning foretaget af kirurgen i forlængelse af en objektiv undersøgelse er utilstrækkeligt undersøgt, men kan vise sig at have en plads i diagnostikken af både akut appendicitis og sygdom i galdeblæren [26]. Dette ville dog kræve dedikeret træning og supervision [27], og undersøgelsen ville sjældent kunne stå alene. Negative eller inkonklusive resultater ville derfor altid skulle følges op med billeddiagnostik foretaget af en radiolog. MR-skanning bliver fortsat mere tilgængelig og har vist sig lovende til diagnosticering af flere af de her omtalte diagnoser. Sensitivitet og specificitet for samtlige undersøgte diagnoser ligger konsekvent højt op til over 90% for størstedelen. Derudover lader MR-skanning til at være CT ligeværdig, når det kommer til gradering af akut pankreatitis og årsager til ileus. I flere studier er MR-skanning blevet sammenlignet direkte med CT og fundet overlegen [7, 11]. Dog ville større randomiserede undersøgelser med kliniske endepunkter være at foretrække. MRskanning har dog nogle ulemper, som kan hindre bru

4 XX VPxxx: Red.sys: 000 DATO: gen i en akut situation. Ud over de personrelaterede kontraindikationer (pacemaker/klaustrofobi etc.) er undersøgelsen følsom over for bevægelsesartefakter og ikke kompatibel med standard intensivt behandlingsudstyr. Dog udgør patienter med disse problemer et mindretal, og undersøgelsen ville i vid udstrækning kunne appliceres hos patienter med akutte mavesmerter. Overordnet ser resultaterne for brug af MR-skanning til de undersøgte diagnoser lovende ud (Tabel 2). Man må dog medregne en læringskurve inden de høje diagnostiske værdier nås, hvis denne modalitet skal udbredes i akut abdominaldiagnostik, idet ikke alle radiologer og radiografer på vagt kan udføre og tolke MR-skanninger. De primære fordele ved MR-skanning er den høje billedopløsning, mindre afhængighed af observatøren og fraværet af ioniserende stråling, hvorfor metoden i hvert fald må foretrækkes frem for CT til børn og unge samt gravide patienter. KONKLUSION Billeddiagnostik er en vigtig del af udredningen ved akutte mavesmerter. Konventionel OOA er i alle henseender utilstrækkelig, da et negativt resultat ikke udelukker sygdom. Både UL-skanning og CT af abdomen er pålidelige modaliteter i udredningen af akut abdomen. UL-skanning er dog mindre god ved negative resultater, men kan anvendes som initialscreening, hvis lokal ekspertise haves, suppleret med CT ved negative eller inkonklusive fund og opretholdt klinisk mistanke (Figur 1). MR-skanning har høj sensitivitet ved mange hyppige kirurgiske diagnoser og et stort fremtidigt potentiale i akut abdominaldiagnostik. På grund af strålingsfraværet må MR-skanning foretrækkes hos strålingsfølsomme patientgrupper. Summary Mads Svane Liljekvist, Hans-Christian Pommergaard, kob Burcharth & cob Rosenberg: Diagnostic imaging and acute abdominal pain Ugeskr Læger 2015;177:V Acute abdominal pain is a common clinical condition. Clinical signs and symptoms can be difficult to interpret, and diagnostic imaging may help to identify intra-abdominal disease. Conventional X-ray, ultrasound (US) and computed tomography (CT) of the abdomen vary in usability between common surgical causes of acute abdominal pain. Overall, conventional X-ray cannot confidently diagnose or rule out disease. US and CT are equally trustworthy for most diseases. US with subsequent CT may enhance diagnostic precision. Magnetic resonance seems promising for future use in acute abdominal imaging. Korrespondance: Mads Svane Liljekvist. Antaget: 19. november 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 19. januar 2015 Figur 1 Foreslået flow chart for udredning af akut appendictitis, akut divertikulitis, ileus, akut pankreatitis, perforeret hulorgan samt akut kolecystitis. Anamnese samt objektiv undersøgelse Klinisk mistanke om akut appendicitis, akut divertikulitis, ileus, akut pankreatitis, perforeret hulorgan eller akut kolecystitis Kan akut pankreatitis kirurgisk intervention uden yderligere udredning? Er der indikation for kirurgisk intervention uden yderligere udredning? Akut UL-undersøgelse af abdomen eller akut CT af abdomen med i.v. kontrast stiller undersøgelsen diagnosen? Akut MR-skanning af abdomen uden kontrast kan prøves hvis logistisk muligt Undersøgelsen kan ikke stille diagnosen, eller er ikke forsøgt udført Klinisk mistanke om anden patologi Undersøgelsen stiller diagnosen Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk I artikel Ugeskr Læger 2015;177:V er der den foretaget følgende rettelse.»kan akut pankreatitis kirurgisk intervention uden yderligere udredning?«i den tredje boks i Figur 1 er ændret til:»kan akut pankreatitis diagnosticeres på det kliniske billede samt blodprøve?«målrettet udredning og relevant behandling Målrettede behandlingsmæssige tiltag kan iværksættes Overvej differentialdiagnoser og/eller andre relevante undersøgelser. Supplér evt. anamnesen samt obj. undersøgelse LITTERATUR 1. McCaig LF, Burt CW. National hospital ambulatory medical care survey: 2002 emergency department summary. Adv Data 2004;340: Stoker J, A, Lameris W et al. Imaging patients with acute abdominal pain. Radiology 2009;253: Lameris W, A, van Es HW et al. Imaging strategies for detection of urgent conditions in patients with acute abdominal pain: diagnostic accuracy study. BMJ 2009;338:b2431.

5 6 4. Wagner JM, McKinney WP, Carpenter JL. Does this patient have appendicitis? JAMA 1996;276: Laurell H, Hansson LE, Gunnarsson U. Acute diverticulitis clinical presentation and differential diagnostics. Colorectal Dis 2007;9: Baker ME. Imaging and interventional techniques in acute left-sided diverticulitis. J Gastrointest Surg ;12: Beall DP, Fortman BJ, Lawler BC et al. Imaging bowel obstruction: a comparison between fast magnetic resonance imaging and helical computed tomography. Clin Radiol 2002;57: Viremouneix L, Monneuse O, Gautier G et al. Prospective evaluation of nonenhanced MR imaging in acute pancreatitis. J Magn Reson Imaging 2007;26: MacKersie AB, Lane MJ, Gerhardt RT et al. Nontraumatic acute abdom inal pain: unenhanced helical CT compared with three-view acute abdominal series. Radiology 2005;237: A, Bipat S, Zwinderman AH et al. Acute appendicitis: meta-analysis of diagnostic performance of CT and graded compression US related to prevalence of disease. Radiology ;249: Leeuwenburgh MM, Wiarda BM, Wiezer MJ et al. Comparison of imaging strategies with conditional contrast-enhanced CT and unenhanced MR imaging in patients suspected of having appendicitis: a multicenter diagnostic performance study. Radiology 2013;268: Lameris W, A, Bipat S et al. Graded compression ultrasonography and computed tomography in acute colonic diverticulitis: meta-analysis of test accuracy. Eur Radiol ;18: Heverhagen JT, Sitter H, Zielke A et al. Prospective evaluation of the value of magnetic resonance imaging in suspected acute sigmoid diverticulitis. Dis Colon Rectum ;51: A, Lameris W, van Es HW et al. A comparison of the accur acy of ultrasound and computed tomography in common diagnoses causing acute abdominal pain. Eur Radiol 2011;21: Kiewiet JJ, Leeuwenburgh MM, Bipat S et al. A systematic review and metaanalysis of diagnostic performance of imaging in acute cholecystitis. Radiology 2012;264: Chen SC, Wang HP, Chen WJ et al. Selective use of ultrasonography for the detection of pneumoperitoneum. Acad Emerg Med 2002;9: Stapakis JC, Thickman D. Diagnosis of pneumoperitoneum: abdominal CT vs. upright chest film. J Comput Assist Tomogr 1992;16: Frager D, Rovno HD, Baer JW et al. Prospective evaluation of colonic obstruction with computed tomography. Abdom Imaging 1998; 23: Frager D, Medwid SW, Baer JW et al. CT of small-bowel obstruction: value in establishing the diagnosis and determining the degree and cause. AJR Am J Roentgenol 1994;162: Maglinte DD, Howard TJ, Lillemoe KD et al. Small-bowel obstruction: state-ofthe-art imaging and its role in clinical management. Clin Gastroenterol Hepatol ;6: Mallo RD, Salem L, Lalani T et al. Computed tomography diagnosis of ischemia and complete obstruction in small bowel obstruction: a systematic review. J Gastrointest Surg 2005;9: Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, Yeung KW, Chang MS, Hsiao CP et al. CT evaluation of gastrointestinal tract perforation. Clin Imaging 2004;28: Brenner DJ, Hall EJ. Computed tomography an increasing source of radiation exposure. N Engl J Med 2007;357: Kim SH, Yoon JH, Lee JH et al. Low-dose CT for patients with clinically suspected acute appendicitis: optimal strength of sinogram affirmed iterative reconstruction for image quality and diagnostic performance. Acta Radiol 12. aug 2014 (epub ahead of print). 26. Carroll PJ, Gibson D, El-Faedy O et al. Surgeon-performed ultrasound at the bedside for the detection of appendicitis and gallstones: systematic review and meta-analysis. Am J Surg 2013;205: Hertzberg BS, Kliewer MA, Bowie JD et al. Physician training requirements in sonography: how many cases are needed for competence? Am J Roentgenol 2000;174:

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Patient med akutte abdominalsmerter

Patient med akutte abdominalsmerter Akutte tilstande Patient med akutte abdominalsmerter Af Svend Schulze, Flemming Bendtsen og Merete Friis Hvorledes håndteres patienten med akutte abdominalsmerter? En ud af ti vil have tegn på en akut

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi

CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi Dansk Radiologisk Selskabs 8. årsmøde og Videnskabeligt møde for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin,

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Innovation. - som klinisk kerneydelse. din Innovations-buffet. Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital

Innovation. - som klinisk kerneydelse. din Innovations-buffet. Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Innovation - som klinisk kerneydelse din Innovations-buffet Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Radiologisk Afdeling Herlev Gentofte Hospital Akuthospital for

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Tyndtarmen. Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser. Tarmsygdom

Tyndtarmen. Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser. Tarmsygdom Tarmsygdom Tyndtarmen Nye billeddiagnostiske og endoskopiske undersøgelser Af Rune Wilkens, Henning Glerup og Ole Bonderup I artiklen gennemgås nyere endoskopiske og billeddiagnostiske metoder til brug

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge.

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge. Swiss Emergency Protocols Emergency Standards 1. Baggrund Prof. Roland Bingisser, Head Emergency Department, University Hospital Basel har sendt DASEM et link til en hjemmeside med de schweiziske retningslinjer

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Innovation - som klinisk kerneydelse Hvad skal der til?

Innovation - som klinisk kerneydelse Hvad skal der til? Fremtidens Radiologi SFR temadag 23/11-15 Innovation - som klinisk kerneydelse Hvad skal der til? Innovations-leder DTU Business MedicoInnovation MedTech Innovation CT-innovationsenheden Innovation Leadership

Læs mere

Ultralydsscanning af Lunger

Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

11-11-2013. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11-11-2013. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Personale mangel 3 mulige løsninger

Personale mangel 3 mulige løsninger Hvis man har noget godt udstyr, så bliver det lettere at få opgaveglidning til at fungere på en harmonisk måde. (Radiograf) Bedre udnyttelse af ct scannere mulighed for opgaveglidning vi mangler konstant

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Fra Model til Brugergrænseflade

Fra Model til Brugergrænseflade Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1

Program for Kursus 2 Mål: Ansvarlige: Kursus 2 Dag 1 Program for Kursus 2 Mål: Kursisterne får kendskab til diverse redskaber, som er forberedende til deres egne projekter. Ansvarlige: Rikke Guldberg, AUH, delkursusleder og underviser Ulrik Schiøler Kesmodel,

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst

Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst Behandling af segmentelle smerter. Ved Carsten Ernst Behandling af segmentelle smerter Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle smerter, DaneSpine Behandling af Segmentelle

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Bilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3

Bilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3 Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere