Af sognepræst Flemming Kofod-Svendsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af sognepræst Flemming Kofod-Svendsen"

Transkript

1 Flemming Kofod-Svendsen De kristne i den arabiske verden Af sognepræst Flemming Kofod-Svendsen Resumé: I maj 1996 blev jeg af Scripture Unions (SU) internationale sekretær Emmanuel Oladipo opfordret til at arbejde på at få Bibelnøglen skrevet og udgivet af arabiske kristne og spredt blandt arabisktalende. Under dette arbejde har jeg dannet mig et vist indtryk af de kristnes situation i den arabiske verden. I denne artikel prøver jeg i oversigtsform at tegne et billede af de forskellige kristne kirkesamfund i den del af verden. De kristne kirker i Mellemøsten Det begyndte alt sammen i Jerusalem. Her blev den første menighed grundlagt, og herfra blev det kristne budskab spredt ikke alene til den daværende græsk-romerske verden, men også østpå. I de nuværende muslimsk dominerede lande som Syrien, Irak, Iran, Tyrkiet, Jordan, Nordarabien og Egypten voksede der tidligt blomstrende menigheder frem. Overalt lød budskabet om den korsfæstede og opstandne Kristus. Samtidig er oldkirken martyrmenigheden fremfor nogen. Denne lidende kirke har tillige givet os et teologisk testamente, som har været et af kirkens stærkeste enhedsbånd. Det drejer sig om: a. Den apostolske trosbekendelse, der går tilbage til det 2. århundrede. b. Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse, der er formuleret i det 4. århundrede og c. Den athanasianske trosbekendelse, der er blevet til i det 6. århundrede. Hvad vil det sige, at Jesus er Guds søn? I de første århundreder udformes på baggrund af Bibelen kirkens lære om treenigheden og kristologien. De fire første kirkemøder - Nikæa (325), Konstantinopel (381), Efesos (431) og Chalkedon (451) - fuldendte det mesterværk, at fastholde og oversætte Bibelens åbenbaring til den hellenistiske verdens begreber og forståelsesbaggrund og dermed afvise de angreb på den kristne åbenbaring, der løbende opstod. Samtidig medførte disse teologiske diskussioner varige splittelser. Disse og senere splittelser er baggrunden for de forskellige kristne trosretninger, vi møder i dag. De opdeles populært i fem store familier. Af dem er de fire familier i stand til at spore deres oprindelse til de første disciple, mens den femte familie - de protestantiske kirker - først de sidste par århundreder har spredt sig fra Europa og Nordamerika til Mellemøsten og Nordafrika. 1. Den (græ ske / byzantinske) ortodokse kirke består af en række indbyrdes selvstændige kirker, som alle historisk er udgået fra senantikkens byzantinske rigskirke eller dens datterkirker. Kirkens hovedsæde er patriarkatet i Konstantinopel/Istanbul (ansvarlig for Tyrkiet), der rangerer som primus inter pares for nedenstående gamle trossamfund: De ortodokse patriarkater i Jerusalem (ansvarlig for Israel- Vestbredden og Jordan), Antiochia (ansvarlig for Iran, Irak, Kuwait, Libanon, Saudi Arabien og Syrien) og Alexandria (ansvarlig for Algeriet, Egypten, Libyen, Marokko, Sudan og Tunesien). Disse fire patriarkater udgør tilsammen den åndelige ledelse for de ortodokse kristne i Mellemøsten og Nordafrika (samt mindre menigheder i den øvrige verden). Senere er der oprettet en række nye patriarkater, hvoraf det russiske er det største. Det, som binder den ortodokse kristenhed sammen, er ikke et fælles kirkestyre, men den levende tradition i 20 ICQUS nr. 1, 1999

2 De kristne i den arabiske verden kirken, bevidstheden om at leve i kirkens gudstjenestefællesskab. I Syrien ( ), Jordan ( ) og på Vestbredden (30.000) omfatter den ortodokse kirke omkring halvdelen af de kristne, mens den i Israel (30.000) og Libanon ( ) omfatter mellem en tredjedel og en fjerdedel af de kristne. 2. Den østsyriske kirke kalder sig selv meshihaye (de Messiastroende), men har mange navne som Den assyriske kirke, Den nestorianske kirke, Den persiske kirke (blev Persiens hoved- eller nationalkirke), Den kaldæiske kirke (det skyldes, at dens hovedcenter længe lå i provincen Kaldæa, syd for det gamle Assyrien). Det er en af verdens ældste kirker, der daterer sin oprindelse til de første kristne menigheder i Mesopotamien. Ifølge traditionen blev kirken grundlagt af apostlen Thomas på vej gennem Mesopotamien til Indien i det 1. årh. Man anvender den såkaldte apostelliturgi, der er verdens ældste gudstjenesteform og menes at gengive traditionen fra Jerusalem-menigheden. Kirkens liturgiske sprog er østaramaisk, der næsten er identisk med det sprog, Jesus talte. Allerede i 424 løsrev kirken sig af nationale grunde fra patriarkatet i Antiochia. Dertil kom, at den østsyriske kirke ikke ville godtage beslutningerne på det 3. økumeniske koncil i Efesos (431), men holdt fast ved sit nestorianske standpunkt (efter Nestorius, munk i Antiokia, kaldt til patriark i Konstantinopel i 428 af kejseren, men afsat på koncilet i Efesos) - dvs.: de skilte Kristi guddommelige natur fra hans menneskelige natur på en sådan måde, at de ikke fastholdt, at mennesket Jesus er Gud. I de følgende år modtog kirken mange fordrevne nestorianere. Denne kirke var meget levende og missionerende både i Palæstina, Syrien, Egypten, og østpå over Turkmenistan og Samarkand i Centralasien, og over Afghanistan nåede dens missionærer frem til Indien, hvor de skabte den kirke, der eksisterer den dag i dag som Mar Thomas-kirken. I det 7. årh. grundlagde dens missionærer endog en kirke i Kina. Men i senmiddelalderen rykkede islam frem over området, og de mongolske herskere udbredte Islam med tvang. I det 14. årh. blev kirken på det nærmeste ødelagt af mongolfysten Timor den Lamme. De få overlevende flygtede til de kurdiske grænseområder mellem Tyrkiet, Iran og Irak, hvor de levede i relativ fred indtil midten af forrige århundrede. Siden har de østsyriske kristne haft meget vanskelige vilkår i kirkens gamle kerneområder, hvor de har været udsat for forfølgelse og undertrykkelse fra muslimer og kurdere. Det har medført, at kirkens medlemmer er spredt over hele verden. Større grupper findes i Irak (60.000, hvor det er den næststørste kirke), Syrien (25.000), Iran (15.000) og Libanon (5.000), men mange bor i USA og Australien. 3. De orientalske (ortodokse) kirker Det 4. kirkemøde i Chalcedon (451) resulterede i et nyt kirkebrud. Kirkerne i Armenien, Vestsyrien, Egypten og Etiopien forkastede Chalcedons beslutninger og lærte, at Kristi guddommelige og menneskelige natur var blevet ét i Kristi person på en sådan måde, at der kun var en natur, den guddommelige (det man kalder monofysitisme). (De ortodokse, katolske og evangeliske kirker lærer, at den guddommelige og den menneskelige natur er forenet i Kristi person uden sammenblanding og uden adskillelse). Disse udbryderkirker kan både karakteriseres ved deres gudstjenesteform og fromhedsliv (armensk, antiokensk-vestsyrisk, koptisk, etiopisk), deres dogmatiske standpunkt (monofysitisk) og ved deres gudstjenestesprog (armensk, vestsyrisk (det sprog minder meget om det, Jesus talte), koptisk og geez). Flertallet af disse kirker findes i dag i lande, der er stærkt muslimsk domineret. Derudover ICQUS nr. 1,

3 Flemming Kofod-Svendsen findes de på grund af udvandring som små mindretalskirker i en række vestlige lande, især USA. a. Den koptisk (ortodokse) kirke med hovedsæde i Egypten. Ordet kopter betyder egypter. Kopterne var Egyptens oprindelige befolkning, og det koptiske sprog, der stadig anvendes i kirkens liturgi, er sidste trin af det gamle faraoniske sprog. Den koptiske kirke er en af verdens ældste kirker og kan føre sin historie tilbage til evangelisten Markus, der bragte kristendommen til Alexandria omkring år 43 og senere led martyrdøden dér. Den koptiske kirke tæller i dag godt 6 mill. kristne - de fleste i Egypten - og er suverænt den største kirke i den arabiske verden. Den blev hurtigt efter grundlæggelsen en levende og missionerende kirke, der ikke alene slog rod i hele Egypten i løbet af det 2. årh., og i 3. årh. havde Bibelen på fem nationale sprog, men som tillige drev ydre mission i 2., 3. og 4. årh., hvor den berømte Kateketskole i Alexandria (grundlagt ca. 190), der reelt var et Menighedsfakultet eller Teologisk Fakultet, tillige forestod missionæruddannelsen. Senere udviklede det sig nærmest til et helt universitet. Her virkede bl.a. de berømte teologer Clemens Alexandrinus ( ) og Origenes ( ), ligesom mange af datidens førende teologiske forskere fx Hieronimus besøgte fakultetet. Dette teologiske fakultet blev reetableret i 1893 med undervisning både i Cairo og Alexandria. Den egyptiske kirke bragte ikke alene evangeliet til nabolandene Libyen, Sudan, Etiopien og Arabien, men man nåede også fjernere lande som Indien, Belgien (omk. år 300), Schweiz og Irland. Den koptiske kirke har altid fastholdt, at Bibelen er Guds ord, og i dens liturgi bliver Bibelen læst meget. Mens den romersk-katolske kirke tillægger den kirkelige tradition en selvstændig norm (skrift og tradition), har den koptiske altid fastholdt, at Skriften alene er normen for kristen tro, lære og liv. Det betyder, at man kan føre en teologisk samtale med dens repræsentanter ud fra det samme normgrundlag. Lederen af kirken kaldes patriark/pave og er højt anset, men der er intet ufejlbarlighedsdogme knyttet til ham. I midten af forrige århundrede kom de protestantiske missionærer for at forny den koptiske kirke. De havde kun betinget succes, men den koptiske kirke tog selv udfordringen op. I 1930 erne og 1940 erne begyndte den at oversætte evangelikal litteratur. Dens nuværende leder patriark/pave Shenouda III har altid været meget optaget af at fremme bibellæsning og bibelundervisning. Inden han blev kirkens leder, var han biskop for børnenes kristne undervisning og leder af det teologiske fakultet i Cairo. I den egenskab rejste han landet tyndt og organiserede søndagsskolebevægelsen og hele det kirkelige undervisningssystem på en særdeles dygtig måde. Hver onsdag aften i domkirken i Cairo har Shenouda III i mange år holdt bibelforedrag for flere tusinde mennesker, hvor han har givet svar på spørgsmål stillet af menighedens medlemmer om forståelse af bibelske ord og tekster. Hans besvarelser findes efterhånden i ni bøger: Years with questions from the people. I Wadi Natrun, (ca. 100 km nordvest for Cairo), hvor klosterbevægelsen begyndte og senere bredte sig til den romerskkatolske kirke, ligger i dag fire klostre. I disse klostre fornemmer man at stå i en katolsk tradition, hvor jomfru Maria har en stærk placering, man taler om helgener og forstår centrale begreber som synd og nåde på en noget anden måde, end vi som lutheranere finder bibelsk rigtigt, og samtidig er flere af disse mennesker også ivrige bibellæsere. Der er en stærk tilgang af unge mennesker til klostrene, der kan minde lidt om bibelskoler. I den kop- 22 ICQUS nr. 1, 1999

4 De kristne i den arabiske verden tiske kirke er der en større interesse for at arbejde med Bibelen end i den romersk-katolske kirke, og man lægger megen vægt på at uddanne lægfolket. b. Den armenske kirke blev allerede i 302 organiseret som nationalkirke i landet, så armenierne er den første nation i verden, der antog kristendommen som deres folkereligion. Den findes også som store kirkesamfund i Libanon ( ), Syrien ( ), Iran ( , hvor den så absolut er den største kirke), Tyrkiet (40.000, hvor den er den største kirke). Mindre samfund findes i flere andre arabisksprogede lande. c. Den vestsyriske kirke kaldes også den jakobitiske kirke efter dens stifter munken Jakob Baradai ( ). Denne kirke havde sin blomstring i det 12. årh. Siden tabte den terræn til islam og har i dag kun medlemmer. De findes især i Syrien (80.000), Irak (20.000), Libanon (10.000), og ellers spredt i små samfund i de fleste arabisksprogede lande. I flere menigheder bruger man stadig det talte sprog Syriak (vestaramæisk), der er meget lig det syriske sprog (østaramaisk), der stadig findes i de østsyriske kirker. d. Den etiopiske kirke har siden 332 været nationalkirke og er sammen med den armenske kirke og den georgiske ortodokse kirke den ældste nationalkirke i verden. Der findes kun få medlemmer af den etiopiske kirke i de forskellige arabisksprogede lande. e. De Thomas-kristne i Indien er den sidste del af det monofysitiske kirkefællesskab. De blev kristnet af nestorianske missionærer, men gik siden over til monofysitterne. De Thomas-kristne er nu splittet i flere samfund. Nogle er forenet med Rom, nogle er evangeliske, mens flertallet har en monofysitisk kristendomsforståelse. Der findes ganske mange af dem i Golfområdet. 4. De katolske kirker. Tidligt i kirkens historie viste det sig, at den østlige og vestlige del af kristenheden udviklede sig i noget forskellige retninger. Efter en række episoder af spænding og modsætning skiltes de to dele af kirken i Også i dag er man på begge sider klar over de forskelle, der skiller. Det gælder især den romerske paves position, hvor den ortodokse kirke ikke kan gå med til, at paven er ufejlbar i lærespørgsmål, og at han er hele kirkens overhoved. Siden korstogstiden ( ) har Rom søgt at vinde orientalerne for en union. De storstilede forsøg på at genforene hele den ortodokse kirke med den vestlige, latinske gennem unionskoncilerne i Lyon 1274 og Firenze 1439 førte ikke til det tilsigtede resultat, tværtimod blev kløften mellem de to kirker uddybet. Der var mere held med unionsforsøgene i Mellemøsten, Indien og blandt ikke-græske ortodokse folkegrupper i Europa. Resultatet er blevet, at en række kirker står i en ejendommelig mellemstilling i forhold til romerkirken på den ene side og de ortodokse / monofysitiske / nestorianske kirkesamfund på den anden side. De har orientalske ritualer og kirkeskikke, men anerkender pavens overhøjhed og står således i union med Rom. Disse kirker hører kirkeretsligt til den romersk-katolske kirke, til trods for at både deres gudstjenestetype og fromhedsliv stort set hører til den ortodokse / orientalske kristenhed. For Rom er anerkendelsen af pavens overhøjhed afgørende. De katolske kirker i Mellemøsten kan opdeles i syv retninger, der alle anerkender paven i Rom som den øverste leder: ICQUS nr. 1,

5 Flemming Kofod-Svendsen a. Den traditionelle romersk-katolske kirke findes især i Nordafrika, hvor de allerfleste kristne er udlændinge (Algeriet (25.000), Marokko (25.000), Tunesien (5.000) og Libyen (1500). Der er også større samfund i Jordan (30.000) og Israel-Vestbredden ( arabere fra Europa, Asien og Amerika) og Kuwait (13.000, mange gæstearbejdere fra bl.a Filippinerne er katolikker) og mindre samfund i de fleste øvrige arabisksprogede lande. b. Maroniterne er gået helt i union med Rom. Den maronitiske kirkes oprindelse fortaber sig i det dunkle, men går tilbage til munken Maron fra det 5. årh., der med sig selv som leder organiserede en kirke. I 2. halvdel af det 7. årh. skilte det lille kirkesamfund sig ud fra de andre syriske kristne ved at holde fast ved Chalcedonmødets kristologi, som jo også er Roms lære, samtidig med at de bevarede den antiochenske liturgi. I det 8. årh. menes kirken at have omfattet alle de libanesiske bjergstammer. Gennem korsfarerne kom maroniterne i forbindelse med Rom, og i 1182 trådte de ind under pavestolens myndighedsområde og justerede deres lære efter den romersk-katolske opfattelse. Maroniternes hovedbase er Libanon ( ), men de har også mindre samfund i en række arabisksprogede lande, størst i Syrien (25.000) og Israel-Vestbredden (7.000). c. Melkiterne er navnet på de ortodokse kristne (oftest græsktalende), der fra det 5. årh. holdt fast ved den østromerske kejsers tro (syr. mlaka, konge, kejser) i de monofysitiske omgivelser i Syrien af dette kirkesamfund på 1 mill. medlemmer er forenet med Rom. De romersk-katolske melkiter findes især i Libanon ( ), Syrien ( ), Israel-Vestbredden (50.000) og ellers spredt i små samfund i de fleste arabiske lande. d. De kaldæiske katolikker er navnet på den del af den østsyriske (assyriske, nestorianske, persiske) kirke, der skilte sig ud og lod sig forene med Rom i Det er absolut den største kirke i Irak ( ), mens den ellers findes som små samfund i de andre arabiske lande. e. Den koptisk-katolske kirke har medlemmer i Egypten, men derudover kun få og små samfund i andre lande. f. Den syrisk-katolske kirke findes især i Irak (30.000), Syrien (20.000) og Libanon (20.000), mens det er små samfund i de andre lande fx 300 i Israel-Vestbredden. g. Den armensk-katolske kirke findes især i Syrien (22.000) og Libanon (20.000). 5. Reformationskirkerne Reformationen i Europa satte sig først for alvor spor i Mellemøsten i det 19. årh. med ankomsten af en række evangeliserende kirker, der er en frugt af missionsvækkelsen i forrige århundrede. De er alle minoritetskirker inden for en kristendom, der i forvejen er en minoritet i forhold til en muslimsk majoritet. Dog har de forskellige protestantiske kirker øvet en indflydelse, der langt overstiger deres numeriske størrelse. De har bl.a. været aktive ved bibeloversættelse og bibelspredning, undervisning, hospitalsarbejde og forskellige sociale aktiviteter såsom børnehjem etc. Betydelige universiteter, gymnasieskoler og hospitaler i området kan spores tilbage til protestantiske initiativer. Flertallet af medlemmer i de forskellige protestantiske kirker kommer fra orientalske, ortodokse eller romersk-katolske kirker, hvilket har skabt en frygt for, at de protestantiske kirker er ude på proselytmageri. 24 ICQUS nr. 1, 1999

6 De kristne i den arabiske verden a. Den anglikanske kirke kom først på banen. Det begyndte med den meget sprogkyndige Henry Martyn ( ), som det lykkedes at oversætte NT til de tre vigtigste sprog i den muslimske verden i Mellemøsten og Nordafrika (arabisk, tyrkisk og persisk). Den anglikanske kirkes arbejde fortsatte i det lavkirkelige missionsselskab Church Missionary Society (CMS), hvor man ikke alene var optaget af at trykke bibler til brug i den arabisktalende verden, men fx også i Tyrkiet og Iran. Anglikanerne var også de første i nyere tid, der begyndte at drive mission i det daværende Palæstina. Det ældste protestantiske jødemissionsselskab blev grundlagt i 1809 under navnet London Society for Promoting Christianity amongst the Jews; siden 1962 har det haft navnet The Church s Ministry among the Jews (CMJ). En delegation blev sendt til Palæstina i 1820 for at begynde et arbejde blandt de derboende jøder. En af deres missionærer var sønderjyden Hans Nikolajsen (født 1803), der var drivkraften bag byggeriet af Christ Church i Østjerusalem ved Jaffa-porten. Da den stod færdig i 1849, var det den eneste evangeliske kirke i hele Mellemøsten på det tidspunkt. Udover de lavkirkelige, evangelikale missionsselskaber har den anglikanske kirke også drevet mission i den muslimske verden gennem mere bred- og højkirkelige missionsselskaber. Man møder resultatet af den anglikanske kirkes missionsarbejde ikke alene i en række arabisktalende lande, men tillige i Iran (2600) og Tyrkiet (300). I alle arabisksprogede lande er antallet af anglikanske kristne ikke så stort: Israel-Vestbredden (3000), Jordan (2300), Forenede Arabiske Emirater (1400), Kuwait (1350), Bahrain (1000), Egypten (1000), Saudi Arabien (1000). I de øvrige lande er tallet under b. Lutheranerne er få. I midten af forrige århundrede begyndte evangelisk-lutherske kristne fra Tyskland et missionsarbejde i Palæstina. I 1898 blev den store Redeemer s Church/ Erlöser Kirche/Frelserkirken i Jerusalems gamle bydel nær gravkirken bygget og indviet af kejser Vilhelm 2. Kirken er bygget på ruinerne af Karl den Stores Sancta Maria Latina Kirke, der blev ødelagt af kalif El-Hakem i Det er i dens korsfarerkapel, der i dag holdes danske gudstjenester. Organiserede lutherske kirker findes kun i Israel-Vestbredden (800) og Jordan (300). I de øvrige arabiske lande slutter lutheranerne op om den anglikanske eller en anden evangelisk kirke. Det hænger sammen med, at de forskellige lutherske missionærer ikke har satset på at etablere lutherske menigheder, men i stedet er gået ind og har arbejdet sammen med forskellige anglikanske eller reformerte kirker. Adskillige danske missionærer har virket i Mellemøsten gennem de sidste 100 år. Østerlandsmissionen blev dannet i 1898 for at nå muhammedanerne og beduinerne med evangeliet. Allerede samme år udsendte man pastor Einar Prip ( ), hvis opgave i udsendelsestalen blev beskrevet som at komme ud med Kristi velsignelses fylde til muhammedanerne. Efter forskellige undersøgelser og drøftelser overtog Østerlandsmissionen fra den irske presbyterianske kirke den missionsmark, der lå godt 80 km nordøst for Damaskus i landskabet Kalamun, og som bestod af stationerne: Nebk, Deratije, Jabrud, Hafar og Karjaten. Med årene opstod der en vis uenighed i missionærflokken om, hvorvidt man især skulle drive skole- og hospitalsmission for den presbyterianske menighed og de forskellige kristne fra de gamle kirker for at udruste dem til at være vidner og sendebud over- ICQUS nr. 1,

7 Flemming Kofod-Svendsen for de mange muslimer, eller man mere målrettet skulle drive mission blandt muslimerne. Efter længere tids drøftelser enedes man om, at de to strategier ikke udelukkede hinanden, men det var ikke alle, der var lige gode til at komme i kontakt med muslimerne, og gennem årene var der kun få muslimer, der blev døbt. Østerlandsmissionens betydeligste bidrag til den samlede protestantiske missionsvirksomhed blandt muslimer ligger utvivlsomt i pastor Alfred Nielsens arbejde i Damaskus i 1920 erne ( ). I 1964 forlod de sidste danske missionærer, Else og Sigvald Rosenquist, Syrien, og det samme skete med de andre vestlige missionærer, da de ikke længere kunne få opholdstilladelse i det land, hvor der inden for de sidste 9 år havde været 11 revolutioner. I 1975 fusionerede Østerlandsmissionen (og Pathanmissionen) med DMS. I 1897 rejste stifteren af Dansk Kirkemission i Arabien Oluf Høyer ( ) til Libanon for at komme til at arbejde som missionær i Det hellige Land. Senere virkede han i Hebron blandt jøder og muslimer for i 1904 ud fra byen Aden i det nuværende Yemen at begynde det missionsarbejde, der varede, indtil den kommunistiske magtovertagelse i 1973 umuliggjorde arbejdets fortsættelse. Arbejdet resulterede i dannelsen af den sydarabiske, protestantiske kirke. Her virkede bl. a. missionærparret Edel og Erik Stidsen ( ) og missionærparret Inge og Verner Tranholm-Mikkelsen (1954/60-65). Allerede i 1946 blev Danske Kirkemission fusioneret med DMS. I de sidste årtier har DMS i spredte perioder arbejdet i Oman, Bahrain og Kuwait. I øjeblikket er arbejdsfelterne Kuwait, hvor Lis og Leif Munksgaard snart slutter deres arbejde, og Egypten, hvor missionærparret Nete og Henrik Ertner Rasmussen er blevet afløst af missionærparret Betty From Jensen og Paul Bruno Bødker Hansen. I 1896 og de følgende år gik en særlig blodig forfølgelse hen over armenierne. Allerede før den tid var den vestlige kristenhed begyndt at få en vis sympati for dem, men forfølgelsen ved århundredskiftet bragte for alvor andre kristne ud af busken for at hjælpe åndeligt og timeligt. Fra dansk side begyndte ikke mindre end tre selskaber et hjælpearbejde: De danske Armeniervenner (Karen Jeppe), Industrimissionen i Armenien, samt Kvindelige Missions Arbejdere (KMA), hvis arbejde er det, vi her specielt vil nævne. Det begyndte med en del kvindelige missionærer, der udsendtes til timelig hjælp og åndelig trøst for armenske kvinder og børn; af navne skal her kun nævnes Maria Jacobsen, der rejste ud i I 1915 foretog tyrkerne den forfærdelige massakre på armenierne, der kostede op mod 1½ mill. livet (mere end halvdelen af det daværende folketal i det tyrkiske Armenien). Dog lykkedes det store skarer at redde sig i sikkerhed i Libanon og andre arabiske lande, som ganske vist dengang officielt hørte under Tyrkiet, men hvor jernnæven ikke nåede hen med særlig virkning. Maria Jacobsen opholdt sig under 1. verdenskrig i det tyrkiske Armenien og var øjenvidne til massakrens forfærdelige rædsler. Med utroligt personligt mod og en udholdenhed, hun aldrig senere kunne give anden forklaring på, end at Gud hjalp mig, lykkedes det hende at hjælpe tusinder til flugt, lindre lidelserne for andre og, som det største af alt, samle armenske, forældreløse børn i tusindvis, skjule dem for myndighederne og holde i hvert fald i live, til krigen endelig var slut og rædslerne fra det regime, som dermed var knust, til ende. 26 ICQUS nr. 1, 1999

8 De kristne i den arabiske verden Blandt Mellemøstens armeniere øvedes i 1920 erne et stort hjælpearbejde af amerikanere, englændere, schweizere m. fl., men det meste af alt dette, heriblandt et dusin børnehjem, er forlængst nedlagt. Men dansk KMA købte et af de nedlagte børnehjem i Djoubeil eller Byblos, der er det samme som Bibelens Gebal (1 Kong 5,32. Ez 27,9 - Djoubeil har eksisteret uden afbrydelse i hvert fald 7000 år og har i dag ca indbyggere) for dér at fortsætte det allerede da af Maria Jacobsen grundlagte børnehjem Fuglereden. Det danske hjem havde nemlig taget størsteparten af de helt små flygtningebørn og var derfor langtfra færdig med sin opgave, da de andre begyndte at nedlægge. Herved blev Fuglereden gennem en årrække det eneste armenske børnehjem i Mellemøsten; ansøgninger begyndte at komme ind om optagelse, ikke af flygtningebørn, men af armenske børn, ramt af almindelig menneskelig nød: forældrenes død, alvorlig sygdom i hjemmet eller andre variationer af temaet: den knuste barndom. Derfor fortsatte den påbegyndte gerning, ikke som hedningemission, men som en hjælpemission til et kristent folk i nød, timeligt og åndeligt. Fuglereden har både børnehave og skole indtil 7. klasse, hvor alle børn gennem hele børnehave- og skoletiden har to timer om ugen i kristendomskundskab, og hver skoledag indledes med en 20 minutters morgenandagt med sang, bøn, bibellæsning med en kort forklaring og sluttes med Fadervor. På søn- og helligdage holdes der gudstjeneste i Fugleredens egen kirke. Resultaterne svarer til erfaringer fra almindelige kristne hjem overalt i verden: nogle af børnene kommer med ret tidligt, andre aldrig, så vidt mennesker kan se; nogle holder fast ved troen på Jesus Kristus, andre falder fra, om så kun til en tid. I årene var pastor Oluf Paaske og hans norskfødte hustru Kirsten Paaske ledere af Fuglereden. I 1976 forlod de sidste danske missionærer Fuglereden, og siden har lokale armeniere alene haft ansvar for ledelsen. I 1976 blev KMA også nedlagt. c. Den reformerte eller presbyterianske kirke er absolut den største protestantiske kirke i den arabisktalende verden, og den findes fx også i Iran og Armenien. Misionærerne er især kommet fra USA og Skotland. Man begyndte i Egypten i og i Iran I fx Egypten er Den reformerte kirke i dag den største frikirke med medlemmer og 250 kirkebygninger. d. De baptistiske kirker findes fortrinsvis i Israel-Vestbredden, Jordan og Libanon og er især en frugt af missionsarbejde udført af sydstatsbaptisterne i USA. De lægger megen vægt på Bibelens autoritet, forsoningen, lægmandssynet etc. De har over 100 missionærer i den arabiske verden. e. Metodisterne er få - de har tidligere især arbejdet i Algier. f. Nyere protestantiske kirker og fælleskirkelige organisationer. Her kan nævnes Pinsebevægelsen, Plymouth Brødrene, Operation Mobilisation (OM) etc. Hvor protestantisk mission har fremgang, sker det hovedsagelig gennem dem. Desuden findes i nogle lande et evangelisk studenterarbejde tilknyttet IFES. Det israelske KFS blev således etableret i 1980 og tilsluttet IFES i Det er et fælles arbejde for messianske jøder og kristne palæstinensere. Disse øvrige protestanter, hvoraf de mest udbredte er nævnt under c-f, fordeler sig som følger, idet jeg udtrykkelig gør opmærksom på, at ganske mange af dem er gæstearbejdere ICQUS nr. 1,

9 Flemming Kofod-Svendsen m.m. fra Europa, Asien, Amerika og Afrika: Algeriet (5.000), Mauretanien (200), Marokko (2.000), Tunesien (300), Libyen (2.000), Egypten ( ), Israel-Vestbredden (5.000, dertil kommer messianske jøder), Jordan (3.000), Libanon (14.000), Syrien (15.000), Irak (2.800), Saudi Arabien (7.000), Yemen (450), Oman (2.280), Forenede Arabiske Emirater (3.000), Qatar (1.300), Bahrain (2.000), Kuwait (3.500). Nogle kristne uddannelsesinstitutioner I Cairo har man i lang tid haft et presbyteriansk præsteseminarium, hvor man kan tage en bachelor-grad, mens de andre evangeliske frikirker har uddannelsesinstituioner, der svarer til en bibelskole i Danmark. Bethlehem Bible College blev oprettet i 1979 af lokale palæstinensiske kristne menigheder for at imødekomme behovet for kirkelige ledere og medarbejdere blandt både børn, unge og voksne. Siden 1990 har man holdt til i de nuværende bygninger, som den anglikanske kirke tidligere brugte til undervisning, og hvor man har opbygget et godt bibliotek af bibeltro litteratur. Man har studenter, der kan tage en bachelor grad i teologi, men de fleste modtager undervisning som på en dansk bibelskole. Bethlehem Bible College vil kunne få stor betydning for den åndelige udvikling blandt palæstinenserne. Bethlehem Bible College har en klar bekendelse til Bibelen som Guds inspirerede ord. I 1990 fik en jordaner, dr. Imad Shehadeh, uddannet ved Dallas Theological Seminary i USA, den vision at oprette et fælleskirkeligt bibeltro menighedsfakultet eller Theological Seminary i Jordan. I 1992 gik baptisterne, Guds menighed, nazaræerkirken, den evangeliske frikirke og kristen missions-alliance sammen om at drive dette menighedsfakultet. I 1995 fik det offentlig anerkendelse. Det er i dag det eneste evangelikale menighedsfakultet i den arabisktalende verden, hvor man både kan tage en bachelor- og master-grad i teologi. På andre kan man kun tage en bachelor-grad. I dag har man godt 80 studenter fra følgende 9 arabisktalende lande: Jordan, Libanon, Syrien, Irak, Yemen, Marokko, Algier, Egypten og Sudan. Det var en dejlig oplevelse at besøge dette fakultet, der havde pionerånden over sig, og hvor de i deres bibliotek har engelske og arabiske bøger heraf mange evangelikale. Bibelselskaber i Mellemøsten Det absolut største bibelselskab i Mellemøsten er det egyptiske, der i dag har 160 ansatte (godt halvdelen er ansat på hovedkontoret, mens resten dels leder tre evangeliske boghandeler og dels virker som bibel- og bogkolportører). Til sammenligning kan nævnes, at tallene for ansatte i de øvrige bibelselskaber i den arabiske verden er: Libanon (17), Israel (8), Syrien (6), Jordan (5), Vestbredden (3), Marokko (1). Det egyptiske bibelselskab udgiver tillige i samarbejde med enkeltpersoner eller små evangelikale forlag evangelikal litteratur. I februar 1998 havde det egyptiske bibelselskab et større fremstød i Egypten. Resultat: NT, bibler, kassetter om bibelhistorie og videoer om bibelhistorie blev solgt. Ofte stod folk i kø for at købe. De, der købte bibler m.m., omtalte det for andre, der så også ville købe. Det egyptiske bibelselskab er selvstændigt ligesom det danske, mens adskillige af bibelselskaberne i Mellemøsten er en underafdeling af det engelske bibelselskab. Det er kun bibelselskaberne i Egypten og Libanon, der trykker bibler og andet materiale. Som det største bi- 28 ICQUS nr. 1, 1999

10 De kristne i den arabiske verden belselskab har det egyptiske meget store forpligtelser med at forsyne den arabiske verden med bibler, bibeldele, børnebibler m.m. Dog løser Bibelselskabet i Libanon også store opgaver, bl.a. har det via Bibelselskabet i Jordan distribueret ½ mill. arabiske NT i Irak, ligesom det gennem de sidste år har brugt mange ressourcer på at skabe et distributionsnet i de arabiske Golf-lande. Det er allerede lykkedes i Kuwait, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater og Oman, mens Qatar og Yemen snart vil komme med. Arabisksproget bibelnøgle Lederen af det egyptiske bibelselskab er tillige formand for SU i Egypten, hvor man nu har påbegyndt udgivelsen af en fortløbende bibelnøgle fra 1. jan Det egyptiske bibelselskab og SU tager det fulde økonomiske ansvar for redigering og trykning af den arabiske bibelnøgle samt distribuering i Egypten, men de har ikke økonomiske ressourcer til at satse på at få den spredt uden for Egyptens grænser. Derfor må andre tage ansvar for distribuering i hele den øvrige arabiske verden, ja den skulle også meget gerne blive spredt blandt arabisktalende mindretal i Europa. Det første år vil man især oversætte engelske tekster, men man har fundet nogle egyptiske forfattere til 1999 og er i fuld gang med redigeringen af årgang Man er indstillet på snarest at inddrage forfattere fra Israel-Vestbredden, Jordan, Libanon og Syrien, så det bliver et panarabisk projekt. Så snart ressourcer måtte foreligge, vil man også gerne udgive en bibellæseplan med kommentarer til børn og en til unge. ICQUS nr. 1,

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Mellemøstlige kristne i Danmark

Mellemøstlige kristne i Danmark Mellemøstlige kristne i Danmark Af Lise Paulsen Galal, lektor, ph.d. Inst. for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber, RUC galal@ruc.dk Det er ikke usædvanligt for kristne med mellemøstlig baggrund

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kristne kirkesamfund i Palæstina

Kristne kirkesamfund i Palæstina 1 Kristne kirkesamfund i Palæstina Af: Leif Vestergaard Denne oversigt over kristne kirkesamfund i Palæstina vil koncentrere sig om de 13 kirker, der står bag dokumentet KAIROS PALESTINE, Sandhedens øjeblik,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken 30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Reformationen og folkekirken

Reformationen og folkekirken Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske

Læs mere

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kristendommens Udvikling

Kristendommens Udvikling Obligatorisk projektopgave 9. klasse Kristendommens Udvikling 9. klasse, Ejby Skole Vejledere: Linda Seslef og Steffen Petersen Obligatorisk projektopgave 9. klasse Indholdsfortegnelse Forord.. Metodeafsnit

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. Sept. okt. 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 28. september Høstgudstjeneste /15. søndag efter trinitatis Den 5. oktober 16. søndag efter

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Vedtægter Åbne Døre Danmark

Vedtægter Åbne Døre Danmark Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Et ord, der er fælles for os og jer

Et ord, der er fælles for os og jer Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31) 1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

# $% "&' $ " ' "&" % ( *"!,"&%!"+#

# $% &' $  ' & % ( *!,&%!+# !" # $% "&' $ " ' ""&" ( "" %")" "&" % ( *" &( %%"+!,"&%!"+# -+.!"#$ #% % # %#$## ## & # $# %! '! # "() "#" #% '! %*## $% # # # * +*! # ",%#* -%.,* -%. # #,* # $ *# #* #%/#0 # -%. %+ *## *! " # " " * #

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Etaper i forsoningen. Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig. Sjette etape: Initiativer

Etaper i forsoningen. Første etape: Begyndende fællesskab Anden etape: At åbne sig. Sjette etape: Initiativer Baggrund I bogen møder vi personer og en virkelighed, som er ganske anderledes end den, de fleste af os kender fra Danmark. Af den grund kan det være nyttigt med lidt generel baggrund for interviewene.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere