Indholdsfortegnelse ABSTRACT 0 1 PROBLEMFELT 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse ABSTRACT 0 1 PROBLEMFELT 3"

Transkript

1 Abstract The following project will examine how the discrepancy between New Public Management (NPM) and policing, influence the work life of the officers in the danish police force. The foundation of the project is based on interviews with five officers and a leader, located in different districts. To analyse and discuss the issues at hand we have included theoretical material about meaningfulness at work ( Mening i arbejdet ) and the coping theory by Hochschild. Based on our findings we conclude that it is difficult to unite NPM and policing, when trying to create and maintain meaningfulness at work. This leads to all the officers expressing different ways of coping in order to maintain a meaningful worklife. Despite the fact that the officers use copingmechanisms. Furthermore we can conclude that there is not enough time og possibilities to cope during the day.

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT 0 1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL: PROJEKTETS RELEVANS IFT. ANDEN POLITIFORSKNING 7 2METODE TIL- OG FRAVALG NEW PUBLIC MANAGEMENT AFGRÆNSNING FRA DET POLITISKE ELEMENT COPING MENING I ARBEJDET POLICING PROJEKTDESIGN VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK OG FÆNOMENOLOGI HERMENEUTIK FÆNOMENOLOGI HERMENEUTIK OG FÆNOMENOLOGI SOM METODE INTERVIEW ET FÆNOMENOLOGISK SEMISTRUKTURERET INTERVIEW INTERVIEWGUIDE FREMGANGSMÅDE FOR INTERVIEW DEBRIEFING ETISKE OVERVEJELSER DISKRETION I FORHOLD TIL PROJEKTETS SENSITIVE EMNE ANONYMITET OG FORTROLIGHED TELEFONINTERVIEW ANONYMISERING 24 3 TEORI POLICING POLITIET SOM ORGANISATION POLITIETS UDVIKLING POLITIET SOM SERVICEFAG NEW PUBLIC MANAGEMENT I DANSK POLITI NPM- MARKED KONTRAKT- OG RESULTATSTYRING I NPM NPM- KONTRAKT NPM I POLITIET STYRINGSMEKANISMER I NPM: PRINCIPAL- AGENT TEORIEN MENING I ARBEJDET EN DEFINITION AF POLITIET SOM ARBEJDSPLADS MENINGSFULDT- OG ENGAGERET ARBEJDSGLÆDE HVORDAN SKABER OG BIBEHOLDER MAN MENINGEN I ARBEJDET? MENING OG MENINGSLØSHED 38 1

3 3.4. COPING FØLELSER I ARBEJDET - EMOTIONAL LABOR SELVET PÅ ARBEJDET OG I PRIVATLIVET SELVREGULERING AF FØLELSER I ARBEJDET RELATIONER I ARBEJDET HÅNDTERING AF EMOTIONAL LABOR 42 4 ANALYSE ANALYSESTRATEGI FREMGANGSMÅDE FOR TEORETISK OG PRAKSIS ANALYSE VORES FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN ANALYSEDEL 1 - UOVERENSSTEMMELSE MELLEM NPM OG KERNEOPGAVER POLITIETS KONTRAKTFORHANDLINGER OM KERNEOPGAVER POLITIETS KERNEOPGAVER UOVERENSSTEMMELSEN MELLEM NPM OG KERNEOPGAVERNE DOKUMENTATION DELKONKLUSION ANALYSEDEL 2 - BETJENTENES OPLEVELSE AF MENING I ARBEJDET OPLEVELSEN AF MENINGSTAB HOS BETJENTENE I DET MENINGSFULDE ARBEJDE OPLEVELSEN AF MENINGSTAB HOS BETJENTENE I DET ENGAGEREDE ARBEJDE HVORDAN SKABER OG BIBEHOLDER MAN MENINGEN I ARBEJDET? MEDARBEJDERE OG LEDELSE DELKONKLUSION ANALYSEDEL 3 - BETJENTENES COPING I DERES ARBEJDSLIV EMOTIONAL LABOR DEEP- ACTING DILEMMAET I MENNESKET OG PROFESSIONEL DISTANCE BETJENTENES IDENTIFIKATION MED ARBEJDET DELKONKLUSION 71 5 DISKUSSION DILEMMAET MELLEM NPM OG EMOTIONAL LABOR HVILKEN BETYDNING HAR NPMS KONTROLMEKANISMER FOR BETJENTENES ARBEJDSLIV? FÆLLESSKABET 74 6 KONKLUSION 76 7 PERSPEKTIVERING 78 8 LITTERATURLISTE 80 2

4 1 Problemfelt Kan man gøre servicearbejde til samlebåndsarbejde? Det er essensen af tidligere formand for Politiforbundet, Peter Ibsens udtalelse i kronikken Politiet er blevet en pølsefabrik, fra Politiken i Ibsen sætter her fokus på den stigende standardisering, der er sket hos politiet siden implementeringen af den nye Politireform i I citatet nedenfor beskriver Ibsen netop denne problematik, hvori han giver udtryk for, at politiets kerneopgaver (tryghed, sikkerhed og forebyggelse) bliver standardiseret ift. det der passer i regeringens og Folketingets regneark : [red: Man kan] (...) ikke drive politi efter samlebåndsprincipper, handelsskoleteorier eller produktionsmaksimering. Mest af alt, fordi arbejdet langt hen ad vejen handler om mennesker. Det handler om at yde tryghed, forebyggelse og indlevelse. Det handler om rigtig meget andet end det, der kan måles og sættes ind i et regneark. Men sandheden er desværre, at regeringen og Folketinget med sine beslutninger de senere år netop har forvandlet politiet til en pølsefabrik. (Ibsen,Politiken,2013). Ibsen giver ydermere udtryk for, at politiets tid, i stigende grad, er noget der skal passe i et skema, der har det formål at måle, hvor man kan spare timer, og dermed skattekroner. Han udtaler, at dette sker på baggrund af to årsager: Politikerne vil gerne vide, hvad politiet bruger deres tid på og de vil helst betale færrest mulige ansatte til at udføre flest mulige opgaver. (Ibid). I forbindelse med Ibsens udtalelser om politiets ændrede forhold, på baggrund af den nye politireform, synes det interessant at finde frem til, hvordan de nye samlebåndstendenser spiller ind på politiets arbejde, og hvordan de enkelte betjente finder mening i deres arbejde, trods de ændrede forhold. Implementeringen af den nye Politireform i 2007, skal ses i lyset af den styringsform, der er hos politiet. 3

5 Tilbage i 1980erne ønskede den daværende danske regering, at effektivisere den offentlige sektor og give borgerne mere medbestemmelse og ansvar. Dette resulterende i, at man implementerede New Public Management (NPM) i store dele af den offentlige sektor (Lerborg,2013:88), herunder også hos det danske politi. Grundlæggende består NPM af kontrakt- og resultatstyring, med dokumentation som værktøj. For at sikre sig, at politiet udfører de arbejdsopgaver, man fra politisk hold mener er de mest hensigtsmæssige, indgås en Flerårsaftale (Flerårsaftale, Politi.dk). Dette foregår i en forhandling mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, der udmunder i en kontrakt om måltal, der bliver retningsgivende for hvilke opgaver politiet skal prioritere og udføre. Politiets kerneopgaver er i 2004 ekspliciteret i Politiloven også kaldet Loven om Politiets virksomhed i 1 på følgende måde: Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. (Politiloven,2004). Disse opgaver er, ifølge Volquartzen, cand. mag. i historie, gået fra at have en mere opdragende funktion i samfundet, til at udføre et mere proaktivt og servicelignende arbejde. (Volquartzen,2009:32). På baggrund af Flerårsaftalerne er der flere, inden for politiets egne rækker, der giver udtryk for, at der er uoverensstemmelse, mellem det politiet ser som deres vigtigste opgaver og det der vedtages i disse aftaler. Denne uoverensstemmelse handler grundlæggende om, den særlige karakter af politiarbejde, policing, og styringsmekanismerne i NPM. For hvordan kan man sætte tryghed og forebyggelse ind i et regneark? Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, beskriver her, hvordan politiets kerneopgaver kan drukne i resultatorienteret arbejde: Den helt store fejl er, at måltal har erstattet tilliden. Vi tror åbenbart ikke, at offentligt ansatte laver noget, hvis ikke vi kan sætte det op på målbare størrelser til trods for at en stor del af arbejdet ikke er målbart, men handler om nærvær, tryghed og forebyggelse. (Oxfeldt,2013). 4

6 Oxfeldt forsætter: Måltal og new public management har på få år forvandlet politiet til en 8-16 arbejdsplads hvor man går hjem på klokkeslæt, i modsætning til tidligere hvor man gerne lagde en time eller mere ekstra ind, fordi man brændte for det! (Ibid). Oxfeldt underbygger her, den tidligere beskrevne uoverensstemmelse, der er mellem kontrolmekanismerne i NPM og kerneopgaverne. Han beskriver, at uoverensstemmelsen blandt andet ligger i dokumentation af arbejdet, da dette er forudsætningen for, at man kan resultat- og kontraktstyre gennem NPM. Ud over, at han her problematiserer, at politiarbejde ikke altid er målbart, italesætter han også de konsekvenser NPM har haft på betjentenes arbejdsliv. Yderligere sætter han spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne øgede dokumentationsmængde har betydning for betjentenes engagement i arbejdet? Kan man forvente, at en medarbejder bibeholder engagement og mening i arbejdet, hvis der hverken er tillid eller tid til det de brænder for? I nedenstående citat af Ib Ravn (erhvervspsykolog), beskrives hvordan arbejdet de seneste årtier er gået fra at være et alment meningsfyldt arbejde, til det vigtige i, at arbejdet skal være specifikt meningsfuldt for det enkelte menneskes liv: 1970 ernes ønske om et alment meningsfyldt arbejde, er i de seneste år blevet skærpet til et krav om et arbejde, der giver mening specifikt for mig, selvfølgelig sammen med andre, under en dygtig leder i en spændende virksomhed men det er et krav om en dybt personligt gældende mening. (Ravn,2008:3). Ovenstående medfører, ifølge Ravn, at arbejdet på mange måder ses som en forlængelse af en selv og ens personlige udvikling (Ibid:7). På baggrund af udviklingen ift. arbejdets betydning for mennesket, mener vi, at det er relevant at undersøge, hvad oplevelsen af den tidligere nævnte uoverensstemmelse, har af betydning for betjentenes mening i arbejde. 5

7 Politiarbejdets særlige karakter, kan specificeres på baggrund af professor i sociologi, Arlie Russel Hochschilds teori om coping. Betjente bruger i høj grad sig selv i deres daglige arbejde, når de er i dialog med samfundets borgere. De befinder sig derfor inden for det felt som Hochschild kalder emotional labor. Specifikt for denne type arbejde er måden, hvorpå man som medarbejder coper med at være følelsesmæssigt engageret i sit arbejde, samtidig med, at man udfører en service. Dette kan medføre et dilemma for den enkelte betjent. På baggrund af dette vil vi undersøge, hvilke copingmekanismer, der gør sig gældende, når betjentene søger at få et meningsfuldt arbejdsliv, til trods for, at de oplever uoverenstemmelser mellem NPM og deres arbejdsliv. Yderligere ønsker vi at undersøge, hvordan betjentene håndterer problematiken om, at de er nødt til at holde facaden overfor borgerne, for at opretholde og indfri måltallene, samtidig med bevarelsen af et meningsfyldt arbejde. Herunder kompleksiteten i, hvordan betjentene navigere i, både at være firmaets mand og bevare deres personlige integritet. Vi ønsker at undersøge vores problemstilling fra et medarbejderperspektiv. Vi har valgt at benytte os af kvalitative interview med fem medarbejdere og en leder. Dette skal, sammen med relevant teori, bidrage til en forståelse af betjentenes oplevelser af- og erfaringer med, eksempelvis meningen i arbejdet. Vi har derfor valgt et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv, for at besvare vores problemstilling. Ovenstående problemfelt leder således frem til følgende problemformulering: 6

8 1.1. Problemformulering Hvordan oplever betjentene 1 uoverensstemmelsen mellem NPM og deres kerneopgaver? Hvilke implikationer har det for deres mening i arbejdslivet, - og hvordan coper betjentene med dette? Vi har på baggrund af ovenstående formuleret følgende arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål: 1. Hvilken uoverensstemmelser er der mellem NPM og kerneopgaverne i politiet? 2. Hvilken implikatur har denne uoverenstemmelse for betjentens oplevelse af meningen i arbejdet? 3. Hvordan coper betjentene med uoverensstemmelsen i deres arbejdsliv, forårsaget af uoverensstemmelsen mellem NPM og kerneopgaverne? De ovenstående arbejdsspørgsmål vil fungere som fundament for hele projektet, for at besvare vores problemstilling. De vil løbende blive taget op gennem projektet. Eksempelvis er vores teori, om NPM, policing, meningen i arbejdet og coping, valgt på baggrund af disse spørgsmål. Ligeledes vil spørgsmålene, fungere som retningslinjer for både Til- og fravalg og interviewguide. Vores analyse er også udarbejdet på baggrund af ovenstående spørgsmål og vi vil i analysestrategien præsentere, hvordan dette forholder sig. Da vi ønsker at undersøge betjentenes oplevelse af deres arbejdsliv, bliver arbejdsspørgsmålene også retningsgivende for, hvilke metodiske valg vi har truffet. Det vil vi komme nærmere ind på i næste afsnit Projektets relevans ift. anden politiforskning I forbindelse med udarbejdelsen af projektets problemstilling, har vi undersøgt andet politiforskning for at sikre os at kunne bidrage med ny viden. Tidligere forskning har undersøgt New Public Management og dets betydning for politiets arbejde. Den 1 Når vi skriver betjente, henviser vi til politibetjentene i Danmark, hvilket vi vil komme nærmere ind på i Til- og fravalg. 7

9 svenske politiforsker Stefan Holgersson har forsket i hvad, kombinationen og New Public Management og det svenske politiarbejde, betyder for blandt andet samfundets tillid til politiet (Politiet bag kulisserne,2014). Derudover har historiker, Mette Volquartzen set på politiets udvikling gennemt tiden, og deres rolle i dagens samfund. Hendes forskning har været centreret omkring begrebet tryghed. Volquartzens forskning bliver inddraget i afsnittet Politiets udvikling. Ovenstående historiske og samfundsmæssige perspektiv vil blive berørt igennem projektet, dog mener vi at kunne bidrage med ny viden, ved at fokusere på betjentenes arbejdsliv og deres oplevelse af mulighederne for at skabe denne tryghed og tillid. Ved at inddrage teoretiske perspektiver om mening i arbejdet, samt copingteori, sætter vi fokus på hvordan betjentene coper med uoverensstemmelsen i deres arbejdsliv, i forhold til at finde en mening i arbejdet. 8

10 2Metode I følgende afsnit vil vi præsentere projektets metodologiske og videnskabsteoretiske overvejelser og fremgangsmåder, som vi mener kan understøtte vores problemstilling bedst muligt. Dette gøres først og fremmest ved en redegørelse af projektets til- og fravalg, for at give en forståelse for, hvilke tanker vi har gjort os, undervejs i forløbet, og hvad disse til- og fravalg bidrager med, ift. besvarelsen af projektets problemstilling. Dernæst vil vi grafisk illustrere projektets fremgangsmåde via et projektdesign, efterfulgt af en præsentation af overvejelserne, bag valget af hermeneutikken og fænomenologien som videnskabsteoretiske perspektiver. Efterfølgende vil vi præsentere vores informanter og fremgangsmåden for interviewene. Afslutningvis vil vi fremstille de etiske overvejelser, vi har gjort os, ift. anonymitet af vores informanter, da vi mener, at det er essentielt med en problemstilling som vores. Dette bliver springbrættet til vores analyseafsnit, der vil starte med vores analysestrategi Til- og fravalg I det kommende afsnit vil vi redegøre for de til- og fravalg vi har truffet, ift. at fokusere vores problemstilling. Disse til- og fravalg ekspliciterer de tanker vi har gjort os, løbende gennem projektet, og skal således danne grundlag for forståelsen af den valgte fokus på problemstillingen. Ydermere vil der løbende gennem afsnittet være fokus på validitet og kritik, ift. de til- og fravalg vi har gjort os i forhold til udvælgelse og håndtering af både teori og empiri. 9

11 New Public Management Vi har valgt at afgrænse os fra det økonomiske element af New Public Management (NPM), da dette belyser problemstilling fra en anden vinkel end det primære formål med projektet. I stedet ønsker vi at fokusere på hvilken indvirkning ledelsesstilen NPM har, på de danske betjentes oplevelse af deres arbejde, samt hvilken indvirkning dette kan have på meningen i arbejdet og hvordan de håndterer disse elementer af deres arbejdsliv. NPM er et begreb med mange synonymer. Eksempelvis præsenterer Carsten Greve i 2009, disse seks forskellige forståelser af NPM: 1. NPM som ide og tendens baseret på Hoods fremlæggelse af NPM teorien. 2. NPM implementeringsform til at reformere 3. NPM som værktøj til at lede eksempelvis resultat- og kontraktstyring 4. NPM som forvaltningspolitik 5. NPM som en teori om kontraktstyring 6. NPM som diskurs (Greve, 2009: 82-91) Vi har valgt at inddrage punkt 2, 3 og 5, da disse er relevante for besvarelsen af vores problemstilling, mens punkt 1 og 4 relaterer til et mere politisk perspektiv, hvilket vi afgrænser os fra. Dette uddybes i det kommende afsnit. Ligeledes har vi fravalgt at gå nærmere ind i diskursperspektivet (6), da vi vælger at se på oplevelsen snarere end det diskursive, ift. NPM. Når vi præsenterer NPM i vores teoriafsnit benytter vi teori fra Carsten Greve og Leon Lerborg, da de til sammen kan bidrage med en forståelse af NPM, generelt og historisk, men også som styreform i det offentlige i Danmark. Vi har dog observeret, at de begge, i deres fremstilling, er kritiske overfor store dele af NPM, hvilket vi har taget til efterretning. 10

12 Afgrænsning fra det politiske element Vi er opmærksomme på, at politik har en indflydelse på politiet, da det er Justitsministeriet, der er den øverste instans og derfor retningsgivende ift. midler, retningslinjer og lovkrav. Samtidig er vi klar over, at politireformen er udstedt af politikerne, - og at vi derfor ikke helt kan undgå dette element. Politireformen fra 2007 (Røn, 2007) vil blandt andet blive brugt til at beskrive informationer omkring politiets organisering. Vi stiller os dog ikke kritisk overfor, om disse oplysninger stemmer overens med det vores informanter udtaler. Yderligere har vi fundet det relevant at præsentere dele af Politireformen, for at få en forståelse af politiets historiske udvikling, samt de forandringer, der er sket i forhold til definitionen af policing Coping Vi har i vores projekt valgt at gøre brug af Arlie R. Hochschilds teori om copingmekanismer, da hun er en af de mest anerkendte teoretikere inden for dette felt. Hochschild trækker i sin teori på mange andre teoretikere, som blandt andet Goffman, Marx og Stanislavski, for at beskrive copingteorien. Vi vælger dog udelukkende at bruge de eksterne teorier og teoretikere på sammen måde som Hochschild fremstiller dem, og inddrager derfor ikke Goffman, Marx og Stanislavskis teorier, der går ud over copingteorien. Vi har, i denne sammenhæng, valgt udelukkende at benytte de copingbegreber, der er relevante i forhold til vores problemstilling. Det betyder således, at vi fokusere på, hvordan mennesket skal yde en service face- to- face med en kunde, i vores tilfælde betjents møde med en borger. Hochschilds teori kan yderligere bidrage med en forståelse af, hvad der sker i medarbejderen, når der opstår en uoverensstemmelsen mellem mennesket i betjenten og medarbejderen i betjenten. På den måde kan copingteorien være med til at beskrive hvordan man, ud fra dette perspektiv, kan forstå hvad der sker og hvilke konsekvenser det kan have for en betjent, når der er en uoverensstemmelse mellem NPM og kerneopgaverne. Hochschilds teori bygger på forskning om stewardessers hverv, dog mener vi at kunne bruge teorien, da vi kan argumentere for at politiarbejdet ligger indenfor, det som hun kalder, emotional labor. 11

13 Mening i arbejdet Teorien omhandlende mening i arbejdet bygger på Ib Ravns artikel Mening i arbejdslivet Teori og praksisudvikling (2008), Ravns m.fl. artikel Videnarbejde og mening (2007), samt Hans Hvenegaards m.fl. udviklingsprojekt Det meningsfulde arbejde (2003). Vi har i projektet valgt kun at inddrage mindre dele af deres teoretiske udredninger. Vi har således valgt ikke at gå længere ind i Ravns forståelse af mening generelt og mening i livet, da dette ligger uden for arbejdslivsfeltet. Derudover vælger vi kun at lægge vægt på to typer af arbejdsglæde (engageret og meningsfuld), hvilket vil blive udpenslet nærmere i teorien. Vi vil fokusere på Ravns forståelse af samblomstring, som et afsæt til at forstå, hvad der skaber mening i-, samt hvordan mening skabes og bibeholdes i arbejdet, for betjentene. Fra Hvenegaards tekst har vi valgt udelukkende at fokusere på hans udredning af meningsløshed, som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø, da dette kan understøtte Ravns teori om mening i arbejde, hvormed vi har et solidt grundlag til vores analyse og diskussion. Ravn og Hvenegaard fokusere begge på fællesskabet i arbejdet, hvilket gør dem relevante i forhold til vores genstandsfelt, hvori store dele af arbejdet foregår i team, grupper eller hold. Dette er blandt andet en af de ting, der gør disse teorier gode ift. at analysere betjentenes arbejdsliv Policing Vi argumenterer for at politiarbejde, er arbejde, der har en særlig karakter. Dette uddybes i afsnittet Policing. Med dette afsnit ønsker vi at få en forståelse af politiarbejdet, som et hverv, der har udviklet sig fra at have en opdragende instans til en mere servicelignende karakter (Volquartzen,2009). Denne udvikling har medført at politiets arbejde har ændret sig over tid, hvilket er relevant, for at få en forståelse af den uoverensstemmelse vi argumenterer for, at der er, mellem NPM og kerneopgaverne (jf.problemfelt). Da vi beskæftiger os med betjente der befinder sig i en dansk kontekst, har vi af samme grund valgt udelukkende at se på policing i Danmark. Vi har valgt at bruge Politiloven 1 som udgangspunkt for, hvad der definerer policing. Vi er dog opmærksomme på, at man istedet for dette perspektiv, kunne have diskuteret policings særlige karakter ud 12

14 fra et kollektivt syn på, hvad policing burde være. Det kunne være interessant at diskutere, hvorvidt det muligvis er der uoverensstemmelsen opstår og ikke i Politilovens udstikninger og beskrivelser. På trods af disse overvejelser har vi, i projektet, valgt at bruge Politiloven, samt betjentenes beskrivelser, som udgangspunkt for forståelsen af kerneopgaver og policing. (Politiloven,2004) Forhold i organisationen - Præsentation af politiet og informanter Grundet anonymitet afgrænser vi os fra at skelne mellem de forskellige politikredse i Danmark. Dette medfører derfor, at vi ikke kan inddrage de forskellige individuelle forhold, der gør sig gældende i de forskellige kredse. Ved at udvælge informanterne ud fra disse kriterier, er vi klar over, at vi ikke kan generalisere ud fra vores empiri. Dette er heller ikke formålet, da vi er interesserede i den enkeltes subjektive oplevelse af deres arbejdsliv. Vi mener derimod, at vi på baggrund af betjentenes interview, sammenholdt med teorien, kan beskrive nogle tendenser ift. uoverensstemmelsen, mening i arbejdet og coping. For at indfri de krav der er til arbejdslivsstudier, har vi fundet det naturligt at vælge et medarbejderperspektiv. Da vi ønsker at undersøge betjentenes oplevelse af meningen i arbejdet, har vi valgt et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv, hvilket vi vil komme nærmere ind på i vores metodeafsnit. Der er i alt 12 politikredse i Danmark, hvoraf vores informanter er fra forskellige af disse kredse. Informanterne arbejder alle (på nær en enkelt) inden for beredskabet, økonomisk kriminalitet mm., hvilket er på det samme organisatoriske niveau (jf.policing). Da vi vil undersøge medarbejdernes oplevelse af uoverensstemmelsen mellem NPM og kerneopgaverne, samt hvilken indvirkning den har på betjentenes mening i arbejdet og håndtering af samme, mener vi ikke, at det er relevant at skelne mellem disse, da vi i stedet ønsker en bred forståelse af vores problemstilling fra et medarbejderperspektiv. En af vores informanter er chefinspektør (informant A) og kan derfor bidrage med en forståelse af nogle af problemstillingerne fra et andet perspektiv. Dette gør sig eksempelvis gældende i forhold til at få en forståelse af, hvordan rammerne for politiets arbejde forhandles gennem Flerårsaftalen. 13

15 Vi har i det ovenstående afsnit ekspliciteret de til- og fravalg, der skal til for at fokusere vores problemstilling. Med dette afsæt vil vi fortsætte med at præsentere vores metodiske overvejelser Projektdesign Fremgangsmåden i projektet illustreres her via nedenstående figur. Figuren giver læseren mulighed for visuelt at se projektets forskellige hovedbestanddele samt danne sig et overblik over opbygningen af selve projektet. De forskellige dele af figuren vil blive yderligere forklaret løbende gennem projektet, som følge af den kronologiske fremgang. På baggrund af ovenstående grafiske fremstilling af projektets opbygning, vil det næste afsnit tage udgangspunkt i de videnskabsteoretiske metoder vi har brugt for at sætte vores teori og empiri i spil. 14

16 2.3. Videnskabsteori Hermeneutik og fænomenologi Nedenstående afsnit vil tage udgangspunkt i hvorledes vi, i projektet, vælger ontologisk og epistemologisk, at anskue vores genstandsfelt og dermed besvare vores problemstilling. De videnskabsteoretiske retninger: hermeneutik og fænomenologi, præsenteres med henblik på at skabe en forståelse for, hvordan begge retninger har været brugt som redskab, til at bearbejde og besvare problemstillingen Hermeneutik Vi har valgt at inddrage elementer fra hermeneutikken i vores projekt, da vi benytter fortolkninger som redskab til at undersøge, hvilke meninger (og følelser), der ligger bag de oplevelser om betjentene giver udtryk for i vores undersøgelse (Juul & Pedersen,2012:108). Via en ontologisering af vores problemstilling, søger vi at blive en del af det genstandsfelt problemstillingen udspiller sig i, forstået på den måde, at vores erkendelse af vores problemstilling gennem projektet, hele tiden er en pendling mellem del- og helhed. (Ibid:111). Denne vekselvirkning sker eksempelvis mellem vores teori og empiri, da vi gennem vores interviews gentagende gange har fået nye forforståelser, der bidrager med nye og mere nuancerede forståelser af vores teori Fænomenologi Udover hermeneutikken har vi også inddraget elementer fra fænomenologien, der bidrager med et førstepersons- perspektiv og en interesse for at studere mennesker og deres sociale interaktioner i hverdagen, altså en ontologisk forståelse. Med semistrukturerede interviews søger vi at undersøge, brede beskrivelser af betjentenes spontane og ufortolkede erfaringsverdener, deres interaktioner og praksisformer. Formålet med, at vi har valgt en fænomenologisk tilgang, er derved at overskride førstepersons- perspektivet og udvikle anden- ordens begreber, om det betjentene erfarer og oplever. Dette er nødvendigt for at have et fundament for vores analyse, samt at forstå og sætte ord på vores problemstilling (Ibid:98). Da vores projekt netop omhandler eksempelvis begrebet mening, må vi skabe en forståelse for, hvad, hvor og hvordan mening skabes i betjentenes arbejde. Vi har grundet fænomenologien en forståelse af, at det er betjentene der bærer erfaringerne med sig, hvorfor det er 15

17 nødvendigt at finde deres forståelse af mening i arbejdet. Da NPM ikke ligger indenfor denne subjektive erfaringsverden, kan vi argumentere for, at det er en ramme og en uforanderlig størrelse, der befinder sig udenfor den enkeltes subjektive virkelighed. Samtidigt har vi en forforståelse om, at NPM har indflydelse på betjentenes oplevelse af mening i arbejdet, hvorfor det er essentielt at have dette in mente, gennem projektet Hermeneutik og fænomenologi som metode Begge retninger studerer subjekters erfaringsverden og den intentionalitet, der ligger bag deres handlinger, da vi også vælger at have fokus på netop disse begreber, kan vi bruge disse to retninger sideløbende med hinanden. Hver gang vi møder nye problemstillinger vedrørende eksempelvis NPM, justeres vores oprindelige forforståelse og der skabes en ny forforståelse, der kommer i spil. Denne proces fortsætter i det uendelige. Dette eksemplificeres i projektet eksempelvis via 1) vores oprindelige tilgang til NPM der kom fra artikler på nettet, hvorefter vi 2) søgte viden fra fagbøger på denne måde blev klogere på både positive og negative sider ved NPM, og 3) at vi lavede interviews og på den måde fik medarbejdernes og ledelsens oplevelse af NPM, hvilket igen skabte nye og mere nuancerede forståelser af NPM. Denne metodiske proces gør, at vi løbende igennem projektet, tager stilling til vores nyerhvervede viden, samt hvad den kan bidrage med i det videre projektarbejde, inden for de forskellige aspekter af projektet. Til trods for at fænomenologien lægger vægt på, at man skal være fuldstændig åben for det genstandsfelt man undersøger, så har vi i vores projektarbejde, som ovenstående også indikere, ikke været fuldstændig uden forforståelse af feltet. Dog søger vi, gennem vores interviews, at bruge åbne spørgsmål så betjentenes livsverden kommer i forgrunden, først derefter reflekterer vi over betjentenes bevæggrunde og vores egen tilgang til feltet. Vi er altså sensitive over for nye erfaringer som følge af interviews og ny empiri. Ligeledes møder vi vores genstandsfelt med både normative og deskriptive forforståelse, fordi vi fra start har været påvirket af eksempelvis egne erfaringer og forståelser af NPM i politiet (Ibid:122). 16

18 På baggrund af disse videnskabsteoretiske tilgange vil vi nu præsentere, hvilke overvejelser vi har gjort os, ift. at udarbejde vores interviewguide. Yderligere vil vi beskrive, hvilke etiske erkendelser vi har gjort os, ift. vores problemstilling Interview I det kommende afsnit vil vi på baggrund af Kvale og Brinckmans bog Interview (2012) fremstille, hvad et interview er, hvilke tanker vi har gjort os i forbindelse med at udarbejde vores interviewguide, samt beskrive hvad formålet har været, med at stille de givne spørgsmål Et fænomenologisk semistruktureret interview Et interview er en samtale mellem mennesker, der har til formål at afklare, hvilken oplevelse informanterne, i vores tilfælde betjentene, har med eksempelvis at arbejde under NPM i hverdagen. Vi ønsker grundlæggende gennem interviews, at producere viden gennem samtale med betjentene, der er placeret forskellige steder i landet og forskellige steder i organisationen (Ibid:17). Vi har som tidligere nævnt valgt at inddrage den fænomenologiske tilgang til interviewene, da vi er interesserede i den enkelte betjents oplevelse ift. vores problemstilling. (Ibid:44). Med et semistruktureret interview har vi forberedt en interviewguide, der sikrer, at vi kan afdække de væsentligste dele af problemstillingen, i forhold til at lave en fyldestgørende analyse af vores problem. Samtidigt er der rum for, at udforske nogle af de svar som informanten kommer med undervejs, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til ovenstående. (Ibid:19). I det kommende afsnit vil vi præsentere nogle af de refleksioner vi har gjort os i forhold til at udforme vores interviewguide Interviewguide Interviewene har til formål at sikre, at vi svarer på vores problemstilling. Dette med afsæt i vores teori om Policing, NPM, meningen i arbejdet og coping. Vi vil, i det kommende afsnit, komme ind på de væsentligste pointer i forhold til udarbejdelsen af interviewguiden. På baggrund af vores teori, er vi kommet frem til fire temaer, der er væsentlige for at besvare vores problemstilling: Kerneopgaver, NPM, Meningen i arbejdet og Coping. Dette skal bidrage med en forståelse af, hvordan den enkelte 17

19 håndterer deres arbejdsliv ift. temaerne. Derfor har vi valgt at designe interviewene således, at temaerne fremgår enkeltvis i kronologisk orden i forhold til problemstillingen og vores projekt. (Ibid:122). Det er i denne sammenhæng vigtigt, at vi er opmærksomme på, at vi med vores interviews får fyldestgørende materiale til vores analyse. Derfor er det afgørende hvilke til- og fravalg vi gør, allerede inden interviewet foretages (Ibid: ). Dette starter allerede i den indledende fase af projekt, med problemformulering, til- og fravalg, videnskabsteori og valg af metode (jf. Til- og fravalg) Fremgangsmåde for interview Indledningsvis laver vi en briefing, hvor vi starter med at præsentere informanterne for de formelle rammer, såsom: anonymitet, at interviewet bliver optaget og at de har mulighed for at godkende transskriptionen. Informanterne har fået 4-5 arbejdsdage til at vende tilbage med enten en godkendelse og/eller rettelser. Vi har erfaring med, at det kan være godt at starte med et nemt og overordnet spørgsmål, der giver informanterne mulighed for at give os et indblik i deres arbejdsliv. Dette kan også bidrage til at bryde isen mellem forsker og informant og dermed skabe et trygt miljø, hvor de har lyst til at udtrykke sig. Her er et par eksempler på nogle af vores indledende spørgsmål: Hvorfor valgte du at søge ind til politiet? Fortæl os hvordan en typiske arbejdsdag ser ud for dig? De ovenstående spørgsmål giver både en forståelse af hverdagen, men også indblik i hvorfor informanterne ønskede at arbejde hos politiet. Dette er interessant, da der kan være en uoverensstemmelse mellem disse to, som ellers ikke bliver italesat. Yderligere har vi erfaret, at det er nemt for informanterne at svare på disse spørgsmål, da der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar, samtidig er det et godt fundament for os som forskere, til at få et indblik i problemstillingen. 18

20 Kerneopgaver og NPM For at afdække, hvad betjentene anser for at være kerneopgaver stiller vi spørgsmålene: Hvad forestillede du dig at politiets kerneopgave var da du søgte ind til politiet? Stemmer det overens med den oplevelse du har af kerneopgaverne idag? - allerede i starten af interviewet, da det er vigtigt for opfattelsen af mange af de kommende spørgsmål. Yderligere ønsker vi at afklare, om de oplever den samme forskydning af politiets arbejde over tid, da det er relevant i forhold til vores undersøgelse af policing (jf. Policing). Vi har en forforståelse af, at informanterne ikke alle er bekendt med begrebet NPM, vi har derfor valgt, ikke at bruge dette begreb direkte i interviewene, men i stedet spørge til nogle af de mekanismer, der gør sig gældende indenfor styringsformen. Derfor har vi valgt, under temaet NPM, at indlede med dette spørgsmål for at få en forståelse af, hvilket kendskab de har til styringsformen: Politiet har en styringsform der bygger på kontrakt- og resultatstyring, (ved du hvad det vil sige ) og er det noget du kan nikke genkende til i hverdagen? Efterfølgende beder vi informanten om nogle eksempler fra hverdagen, for at undersøge om vi har samme forståelse af begrebet. Når man ser på dette spørgsmål i et retroperspektiv, erfarede vi, at mange af informanterne allerede under spørgsmålene om kerneopgaver, bragte politiets styringsmekanismer i fokus. Det stod klart, at flere af informanterne havde forbundet teamerne, Kerneopgaver og NPM, - og at de oplevede, at der var en klar sammenhæng. Derfor var der flere interview, hvor vi ikke stillede alle de opsummerende spørgsmål, vi havde forberedt til punkt 3. Opsummering af kerneopgaver og NPM. 19

21 Mening i arbejdet og coping For at besvare vores problemstilling, skal vi også afdække spørgsmålet om mening i arbejdet og coping. Allerede under temaet Kerneopgaver har vi stillet et spørgsmål i forhold til meningen i arbejdet, for at prime: en metode hvor man på forhånd forsøger at klargøre eller påvirke modtageren, (Mindspace,2010:24) informanterne til at gøre sig tanker om dette senere. For at få et fyldestgørende indblik i informanternes oplevelse af meningen i arbejdet og coping, ønsker vi at stille mere direkte spørgsmål til begge. Dette gøres eksempelvis ved hjælp af følgende: Når jeg siger mening i arbejdet - hvad tænker du så på? Kan du prøve at sætte det i relation til din hverdag? - Kom gerne med et konkret eksempel. Her ønsker vi at få informanterne til at beskrive, hvad de tænker, når vi siger mening i arbejdet. I de efterfølgende spørgsmål i interviewguiden stiller vi også skarpt på, hvilken betydning fællesskabet, samt udviklingsmuligheder har for dette (jf.mening i arbejdet). Vi har en antagelse om, at NPM betyder, at informanterne skal udføre nogle arbejdsopgaver i hverdagen, hvor de er nødt til at benytte nogle copingmekanismer, for at opretholde en professionel facade på arbejdet. Med henblik på at få en forståelse for, hvilke interne dilemmaer der forefindes i informanterne, stiller vi følgende spørgsmål: Oplever du til tider, at du er nødt til at gå på kompromis med dine egne personlige værdier og overbevisninger, for at udføre dit arbejde? Dette bliver fulgt op af et spørgsmål, der har til formål at give os en forståelse for, hvilke redskaber informanterne benytter i eventuelle svære situationer, hvor der kan være en uoverensstemmelse mellem hvad informanterne selv oplever er rimeligt i situationen, samt hvad der er muligt eller velanset i forhold til deres hverv som betjent. I forhold til meningen i arbejdet oplevede vi også at informanterne italesatte problematikker omkring dette, før vi reelt stillede dem direkte spørgsmål herom. Dette 20

22 kan igen være en indikator på, at de elementer vi har valgt at inddrage, ift. at besvare vores problemstilling, er infiltreret i hinanden og stemmer godt overens. Ligedes kom vores informanter også med eksempler på, hvordan de copede med nogle af de problemstillinger, de fandt svære i deres arbejdsliv, før vi berørte temaet om coping. Dette har betydet at informanternes svar har været med til at skabe et godt flow i de samtaler vi har haft Debriefing Afslutningsvis er det vigtigt at lave en debriefing med informanten. Både fordi vores problemstilling kan være et ømtåleligt emne, der kan være sårbart for informanterne, hvorfor det er vigtigt at sikre, at de ikke føler, at de har overskredet egne grænser i forhold til interviewet. Og fordi det er afgørende, at informanterne føler, at de har sagt alt det, der er relevant for dem ift. emnet. Det kan være afgørende for, at informanterne ikke føler sig misforstået. Derfor er det naturligt til sidst at spørge, om der er noget informanterne ønsker at uddybe ift. de svar de allerede har afgivet. Vi har valgt at lave både telefoninterview og interview, hvor vi mødes ansigt- til- ansigt. Vi vil komme mere ind på, hvilke forholdsregler man skal tage, i næste afsnit Etiske overvejelser Som beskrevet, i det ovenstående afsnit, kan vores undersøgelse frembringe sensitive oplysninger. Det er derfor yderst relevant, at vi som forskere, ved hvilke etiske overvejelser vi skal være opmærksomme på, i denne sammenhæng. Det har vi skrevet om i det kommende afsnit Diskretion i forhold til projektets sensitive emne Da projektet tager udgangspunkt i politiet og enkelte betjentes oplevelse af deres arbejdsliv, kommer vi, igennem interviewene, til at bevæge os indenfor nogle temaer, der kan være sensitive for informanterne. Derfor har vi, med udgangspunkt i Raymond M. Lees bog Doing research on sensitive topics (1993), taget stilling til de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med at foretage interviews omhandlende 21

23 sensitive emner. Hvilket Lee beskriver på følgende måde: A simple definition of sensitive research would therefore be research which potentially poses a substantial threat to those who are or have been involved in it.. (Ibid:4). Igennem interviewene med informanterne, spørger vi ind til deres arbejdsliv og håndtering af dette. I den forbindelse kan de komme til at udtale sig om enten deres ledelse eller kollegaer, hvilket kan have konsekvenser, hvis nogen læser det og finder ud af, hvem der har udtalt sig. Lee beskriver forskellige måder, hvorpå emner kan have en sensitiv karakter, hvoraf vi her vil komme ind på; følelsesmæssige trusler og politiske emner. (Ibid:6). Disse to kan forventes at være en del af de interview, vi foretager med informanterne. Den følelsesmæssige trussel kan opstå, idet vi spørger ind til informanternes personlige holdning til politiets arbejdsformer og opbygning. Dette kan være både følelsesmæssigt betonet for den enkelte, men derudover kan det også være sensitivt i den udstrækning, at deres måde at håndtere det på, er imod ledelsens retningslinjer. Da NPM er besluttet på politisk niveau, gennem Flerårsaftalen (jf. NPM i politiet) kan informanterne komme til at udtale sig om NPM og dermed om politiske emner. (Lee,1993:6-7). Grundet disse betingelser er vi gennem de foretagede interview og behandling af data, nødsaget til at være opmærksomme på specifikke faktorer gennem projektets forløb, for at beskytte vores informanter bedst muligt. Nedenfor beskriver vi, hvordan vi for at sikre informanterne anonymitet, har søgt at skabe et trygt- og fortroligt rum Anonymitet og fortrolighed Ved at love anonymitet, forsøger vi at skabe tillid mellem os, som forskere, og vores informanter, hvorved vi øger sandsynligheden for præcise og troværdige svar fra informanterne.(ibid:164). Vi har dog været opmærksomme på problematikken omkring, at anonymisere informanterne. Allerede i forsøget på at få adgang til politiet, og informanterne, har vi været i kontakt med forskellige mennesker. Jo flere mennesker, man er i kontakt med udenom informanterne, desto flere kan identificere dem. Vi har derfor forsøgt at kontakte informanterne direkte, hvilket er lykkedes med nogle af dem, mens vi er kommet i kontakt med andre informanter gennem en 22

24 tredjepart. I disse situationer har vi gjort det klart, at vi ikke ønsker at de fortæller andre, hvem vores informanter er. (Nespor,2000:547) Telefoninterview For at minimere ovenstående risici, har vi valgt at bruge telefoninterview med de fleste af vores informanter. Dog er der en enkelt af vores informanter der har ønsket at interviewet foregik på hans arbejdsplads. (Ibid:548). Telefoninterviewet er i dag, mere brugt end tidligere, hvilket Hanne Irene Jensen, Ph.d., cand.scient.san. og sygeplejerske, forbinder med den samfundsmæssige udvikling ift. vores måde at kommunikere på. Jensen inddrager tidligere forskning, der understreger, at vi i nutidens samfund kommunikere mere gennem medier, end ansigt- til- ansigt, hvilket betyder, at et telefoninterview muligvis ikke virker fremmed eller ubehageligt for vores informanter. (Jensen,2008:52). Telefoninterviewet er tidsbesparende, både for informanterne og for os der interviewer, da vi ikke skal bruge tid på at rejse ud til dem, og de derudover får muligheden for at kunne lave interviewet i deres eget hjem, - og dermed ikke bruger deres arbejdstid på det. Derudover giver det os mulighed for at inkludere informanter, der ellers var blevet ekskluderet, grundet deres geografiske placering. På den måde har vi formået at få en stor spredning på vores informanter, hvilket har bidraget positivt ift. besvarelsen af vores problemstilling. (Ibid:52). Endnu en fordel med telefoninterviewet er, ifølge Jensen, en større sikkerhed i forhold til informanternes anonymitet. Som tidligere beskrevet, er der problematikker med anonymiseringen, når vi som forskere ses sammen med informanterne, hvilket ikke sker når vi foretager interviewet over telefon.(ibid:52). Metoden er dog ikke udelukkende positiv, og vi skal være opmærksomme på nogle andre faktorer kontra, hvis vi lavede interviewene ansigt- til- ansigt med informanterne. Ifølge Jensen kan det, blandt andet, være udfordrende at reagere på, eller tolke informanternes kropssprog under interviewene, vi er derfor nødt til at være mere opmærksomme på deres stemmeføring, pauser og andre indikatorer, der fortæller noget om deres tilstand. (Ibid:53). Vi har eksempelvis erfaret, at det er vigtigt at respondere verbalt når man 23

25 laver telefoninterview så modtageren har en fornemmelse af, at man lytter aktivt. Dette er vigtigt, for at informanterne føler sig forstået og hørt Anonymisering Hvis man først vælger at gøre informanterne anonyme sent i processen, risikerer man, at deres rigtige navne vil fremgå mange forskellige steder, eksempelvis på internet. Da nettet kan være et værktøj til samarbejde i grupper. Vi har derfor valgt allerede indledningsvis at anonymisere vores informanter, deres navne har således kun været brugt i starten af processen, da vi kontaktede dem via mail. I bilaget med mailkorrespondancer med informanterne (Bilag 1), er de derfor også anonymiseret. (Lee,1993:164) For yderligere sikkerhed for informanternes anonymitet, har vi valgt at tale om alle informanterne som hankøn, gennem projektrapporten. Da vi har vurderet, at det ville være for nemt at identificere informanterne ud fra deres geografiske placering af arbejdsplads, har vi også været nødsaget til at anonymisere disse (Nespor,2000:549). Alle informanterne er fra forskellige politikredse, hvilket mindsker risikoen for, at informanterne tilbageholder informationer, for at undgå kontroverser med kollegaer. Ved ikke at interviewe nogen fra samme kreds, mister vi muligheden for at kunne sige noget mere specifikt, om en bestemt politikreds. Vi kan i stedet bruge dem som generaliserede teoretiske kategorier, som eksempelvis betjente. (Ibid:550). Vi har i dette afsnit skrevet frem hvilke metodiske valg vi har truffet i forhold til at have et hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv på vores problemstilling. Yderligere har vi beskrevet, hvilke overvejelser vi har gjort os ift. interviewguiden, - og anonymiteten af informanterne. 24

26 3 Teori I det kommende teoriafsnit ønsker vi at redegøre for de teorier, der kan belyse de forskellige aspekter af empirien. Vi fremlægger de relevante teorier, der kan belyse NPM og dets styringsmekanismer. Derudover vil vi komme ind på, hvad der er meningsskabende i arbejdet, samt hvordan man som betjent coper med et arbejde, hvor man bruger sin egen person, også kaldet emotionelt arbejde. Først ønsker vi at redegøre for politiarbejdets historiske udvikling, samt hvad der definere policing i Danmark Policing I det kommende afsnit ønsker vi at belyse det danske politi ud fra to perspektiver, først i et organisatorisk perspektiv og dernæst i et historisk perspektiv, hvor vi også kommer ind på, hvad policing er i dag. På baggrund af dette, ønsker vi at skabe en forståelse for den særlige karakter som politiarbejde har, samt hvordan det har forandret sig over tid. Slutteligt vil vi præsentere ledelsesstilen i politiet, NPM, som supplement til at belyse, hvilken udvikling politiet har gennemgået. Men også for at beskrive, hvilke ledelsesmæssige aspekter, der gør sig gældende i dag. Dette er relevant, for at få indblik i de rammer, betjentene arbejder indenfor i hverdagen, hvilket er afgørende, for at få en forståelse af deres oplevelser af samme Politiet som organisation Politiet er en offentlig institution med knap ansatte, hvoraf ca er politiudannede (Bilag 2: 3). Organisationens opbygning kan ses i nedenstående figur: 25

27 (Figur: Organisationsopbygning, Bilag 2 s. 7) Som vist i figuren er Justitsministeren den øverste chef i politiet. Det er dermed folketinget samt Justitsministeren, der nedsætter de overordnede ledelsesrammer for politiarbejdet (Bilag 2: 4). Under Justitsministeren sidder Rigspolitichefen, som er chef for Politidirektørerne i de 12 Politikredse. Herunder findes tre linjechefer: Vicepolitidirektøren, Chefanklageren og Chefpolitiinspektøren. Under sidstnævnte er: Politiinspektøren for beredskabet, Politiinspektøren for lokalpolitiet, samt Politiinspektøren for den specialiserede efterforskning. (Bilag 2: 12). Politiarbejde har en særlig karakter, hvilket har ændret sig gennem historien. Dette særlige karakteristiske arbejde, kalder vi igennem resten af projektet, policing, hvilket uddybes i nedenstående afsnit Politiets udvikling Mette Volquartzen, cand. mag. i historie, har i sin bog I tryghedens navn fra 2009, redegjort for - og diskuteret, politiets rolle i det senmorderne samfund. Hun beskriver, hvordan begreber som: sikkerhed, fred og orden, har været de bærende elementer i Politiloven fra både år 1863, 1871 og 2004 (Ibid:31). Til trods for disse begrebers gengang i Politilovene, beskriver Volquartzen, hvordan Politiets kerneopgaver og rolle har forandret sig gennem tiden. I Politiloven fra 1863 ændres politiets rolle i 26

28 samfundet, fra at have en opdragende funktion, til en mere proaktiv. (Ibid:32). Dette ses også i Politiloven fra 2004, hvor det forebyggende arbejde beskrives i 1, men samtidig er der tilføjet et nyt centralt begreb til beskrivelsen af politiets kerneopgaver: 1 i politiloven: Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. (Politiloven,2004). Det nye begreb er tryghed. Dette betyder, at policing, i højere grad end tidligere, defineres som proaktivt arbejde, hvormed der forsøges at skabe tryghed for borgerne i det danske samfund. Samfundet er et vigtigt element i politiets arbejde, hvilket betyder, at deres arbejde hele tiden skal tilpasses borgernes ønsker og behov. Da politiets kerneopgaver er defineret i politiloven, samt politi- og domstolsreformen, kan disse kaldes de overordnede rammer for politiets arbejde. Dog skal betjentene hele tiden udfører disse med udgangspunkt i det pågældende samfund. (Røn,2007:17-18). Vi mener derfor at kunne argumentere for, at betjentene er i en position, hvor de skal udføre et stykke arbejde, der både tilfredsstiller ledelsens udstikning af retningslinjer og borgernes behov. For at skabe tryghed for borgerne, har betjentene visse muligheder og redskaber ift. at opfylde dette. I pjecen om det danske politi citeres en betjent: ( ) jeg får alsidige opgaver, der udfordrer mig både fagligt og personligt. Jeg har meget at gøre med både kolleger, forskellige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Det gør at ikke to dage er ens (Bilag 2:21). I citatet beskriver betjenten, hvordan han i sit arbejdsliv både bruger sine faglige evner, men i høj grad også sin egen person, til at udføre politiarbejdet. Specielt betjentenes egen person, er en vigtig faktor, da det er dem som mennesker, der igennem deres daglige arbejde, er i kontakt med samfundets borgere. Politiarbejde er dermed ikke et arbejde, hvor medarbejderen kan forudse dagens opgaver, og derfor 27

29 mener vi, at betjentenes personlighed og dømmekraft bliver en central del, hvis man skal udføre det, der i dag, defineres som policing. På baggrund af ovenstående mener vi, at der er sket et skift fra, at politiet havde en opdragende funktion, til i stedet nu at levere den service, samfundet efterspørger Betjentene skal bruge sig selv i deres arbejde, for at levere den service, det er, at skabe tryghed for borgerne. Tilbage i 2007, indførte den daværende regering en ny Politireform, da man ønskede at skabe tiltag, der kunne udvikle Politiet yderligere. I det kommende afsnit, ønsker vi at belyse, hvordan disse forandringer har medvirket til, at policing tenderer til at kunne kaldes servicearbejde Politiet som servicefag Politireformen blev offentliggjort i og et af målene med reformændringen i Politiet var en styrkelse og udvikling af Politiet, så det blev i stand til at udføre opgaver, i overensstemmelse med fremtidens krav og muligheder. (Røn,2007:9). Man ønskede med reformen at skabe rammer, der sikrer ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet (Ibid:9). Dette indikerer, at man ønsker policing mere serviceorienteret. Formanden for Politiforbundet bakker i 2015 dette udsagn op, når han beskriver politiets arbejde på følgende måde: Politiet er et servicefag, en bærende søjle i demokratiet, garanten for lighed og tryghed og retssikkerhed FOR ALLE (Oxfeldt,2015). Denne udtalelse stemmer overens med Politiloven 1 fra 2004, dog tilføjer han, at Politiet er blevet et servicefag. Dette er en central ændring ift. Politiets arbejde, da det betyder, at det ikke kun er Politiet der skal prioritere, hvilke opgaver der er vigtige, fokus bliver i stedet på at opfylde borgernes løbende behov. I afsnittet om coping, vil vi komme nærmere ind på, hvordan betjentene håndtere disse servicekrav, når de står i svære situationer. Når man søger at få et indblik i, hvordan betjentene oplever deres arbejdsliv, er det relevant at inddrage styringsformen i politiet (NPM). Vi vil i det kommende afsnit lave en præsentation af NPM i Danmark, herunder eksempler på, hvordan det viser sig i betjentenes daglige arbejdsgang. 28

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Bilag 5: Interviewguides

Bilag 5: Interviewguides Bilag 5: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguide til interviews med udvalgte venligboere samt interviewguide til interview med stifter af Venligboerne, Merete Bonde Pilgaard. Interviewguide

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere