KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER"

Transkript

1 DA DA DA

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) 241 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi DA DA

3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (EØS-relevant tekst) På Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007 fremhævede stats- og regeringscheferne, at det er en topprioritet at udforme en bæredygtig integreret europæisk klima- og energipolitik. De vedtog en energi- og klimapakke, der skal lede Europa mod en konkurrencebaseret energiøkonomi og energisikkerhed og samtidig fremme energibesparelser og brug af klimavenlige energikilder 1. Europa står over for tre hovedudfordringer på dette område: at takle problematikken omkring klimaændringer, at opnå energisikkerhed, et bæredygtigt energiforbrug og et konkurrencebaseret energimarked og at gøre den europæiske økonomi til et forbillede for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Det Europæiske Råds beslutning om at omdanne Europa til en økonomi med lavt kulstofforbrug og høj energieffektivitet betyder, at den europæiske økonomis fortsatte vækst, der er nødvendig for at sikre fuld beskæftigelse og integration i samfundet, må afkobles fra energiforbruget. Den nuværende tendens er ikke holdbar. Hvis der ikke sker en ændring, forventes energiforbruget i EU at stige med 25 % frem til 2012, med en væsentlig stigning i drivhusgasemissionerne til følge. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) 2 har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at nedbringe energiintensiteten 3 og øge energieffektiviteten i økonomien 4, med andre ord på at reducere emissionerne og bidrage til bæredygtig vækst. For at vi kan nå de ambitiøse mål, vi har sat os, og løfte de fremtidige udfordringer, må vi sikre, at der er ikt-støttede løsninger til rådighed, og at de udnyttes fuldt ud. Men forandringer, der er undervejs, gør det muligt at modernisere den europæiske økonomi i retning af en fremtid, hvor teknologien og samfundet afstemmes efter nye behov, og hvor innovation vil skabe nye muligheder. Informations- og kommunikationsteknologierne vil ikke blot forbedre energieffektiviteten og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer, men vil også stimulere udviklingen af et stort marked for avancerede energieffektive ikt-støttede teknologier, der vil styrke det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og skabe nye forretningsmuligheder. Med ovenstående in mente sigter denne meddelelse mod at skabe øget bevidsthed om ikt's eksisterende og potentielle fremtidige rolle som grundlag for øget energieffektivitet og mod at sætte gang i en åben debat mellem de relevante interesseparter om en række udvalgte emner. Første skridt i indsatsen for at opnå øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og Målene for 2020 er at nedbringe emissionerne med 20 % i forhold til niveauet i 1990, at dække 20 % af EU's samlede energiforbrug med vedvarende energi og at spare 20 % på EU's energiforbrug i forhold til prognoserne for Ikt omfatter mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer, men også fremtidige teknologier som fotonik, der vil give langt større datakraft med en brøkdel af det nuværende strømforbrug og desuden belysningssystemer med høj lysstyrke, der er energieffektive og nemme at regulere. Energiintensiteten er et udtryk for den mængde energi, der skal til for at fremstille en enhed af bruttonationalproduktet (BNP). I vurderingen af et produkts energieffektivitet skal der tages højde for den energi, der forbruges til fremstilling, distribution, brug og bortskaffelse af produktet. DA 2 DA

4 kommunikationsteknologi bliver at bringe interesseparterne på ikt- og energiområderne sammen, så der kan skabes et resultatrigt samspil. Erhvervslivet, myndighederne og civilsamfundet vil blive tilskyndet til at indgå i en ny form for samarbejde og innovativt lederskab. 1. FORUDSÆTNINGERNE I løbet af 2007 udviklede der sig bred enighed om, at en kombineret klima- og energipolitik bør have en central plads i EU's politiske program. En sådan politik er af afgørende betydning for Lissabonmålene og den fornyede strategi for bæredygtig udvikling og vil spille en primær geopolitisk rolle set på baggrund af verdens oliereserver og priser. Det Europæiske Råd satte præcise og retligt bindende mål som tegn på EU 's engagement. Senere, den 23. januar 2008, vedtog Europa-Kommissionen en vidtrækkende pakke af konkrete tiltag 5, der viser, at de aftalte mål vedrørende klimaændringer er teknologisk og økonomisk gennemførlige og skaber enestående forretningsmuligheder for tusindvis af europæiske virksomheder. Nærværende meddelelse bygger også videre på den strategiske energiteknologiplan for EU og en række andre tiltag, som Europa-Kommissionen har iværksat på forskellige områder, og som alle har til formål at løfte udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Hvis det skal lykkes EU at nå sine ambitiøse mål, står det hermed klart, at informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at bidrage til øget energieffektivitet i hele økonomien, herunder for at skabe en ændring i borgernes adfærd såvel som for at øge effektiviteten i brugen af naturressourcer og nedbringe mængden af forurening og farligt affald, må udforskes og udnyttes fuldt ud. For at sætte informations- og kommunikationsteknologierne i centrum for indsatsen for øget energieffektivitet og høste det fulde udbytte heraf skal der følgende tre ting til: For det første er det nødvendigt at fremme forskning i nye ikt-baserede løsninger og styrke indførelsen af disse, så energiintensiteten i økonomien kan nedbringes yderligere ved at gøre komponenter, udstyr og tjenesteydelser mere "intelligente". For det andet bør der arbejdes på at få ikt-sektoren til at foregå med et godt eksempel og reducere den energi, den selv bruger ikt-sektoren tegner sig for omkring 2 % af de samlede CO 2 -emissioner 6, men ikt præger alle former for økonomisk og social aktivitet, og øget brug af ikt vil medføre energibesparelser inden for andre sektorer. Som det tredje og vigtigste punkt er det afgørende at stimulere strukturændringer med det formål at udnytte informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at øge energieffektiviteten i hele økonomien, f.eks. gennem brug af ikt i virksomhedsprocesser, ved at erstatte fysiske produkter med onlinetjenester ( dematerialisering ), ved at flytte forretningsvirksomhed til internettet (f.eks. bankvirksomhed, ejendomshandel) og ved at indføre nye arbejdsmetoder (videokonferencer, telekonferencer). I de følgende afsnit gennemgås de vigtigste af de aspekter, der skal drøftes under disse tre indsatsområder Gartners undersøgelse fra april 2007: DA 3 DA

5 2. UDFORDRINGEN LØFTES: POLITISKE RETNINGSLINJER FOR DEN FREMTIDIGE INDSATS Brede høringer af interesseparterne 7, der er gennemført forud for denne meddelelse, tyder på, at den bedste måde at løfte energieffektivitetsudfordringen på ved hjælp af ikt er at gennemføre et begrænset sæt foranstaltninger på områder, hvor den potentielle effekt er størst. Denne meddelelse fokuserer på to overordnede områder: Ikt i sig selv - en lille, men meget synlig energiforbruger. Her er det tanken at iværksætte FTU- og markedsintroduktionstiltag, der skal øge energieffektiviteten i komponenter, systemer og applikationer, samt at indføre miljøvenlige indkøbspolitikker og substitutionsteknologier. Ikt som middel til at forbedre energieffektiviteten i hele økonomien, idet ikt muliggør nye forretningsmodeller og forbedret overvågning og mere præcis styring af alle mulige processer og aktiviteter. Alle sektorer i økonomien, der i stigende grad er afhængig af ikt, vil drage fordel heraf i varierende omfang, men i starten vil der især blive lagt vægt på elnettet, energioptimerede hjem og bygninger og intelligent belysning. Når ideerne til tiltag inden for disse to områder skal valideres og afprøves, er det vigtigt at samarbejde med bysamfundene og lytte til deres reaktioner. Byer er hjemsted for næsten halvdelen af verdens befolkning, og de tegner sig for over 75 % af verdens energiforbrug og 80 % af drivhusgasemissionerne. Der er allerede iværksat adskillige initiativer, der er rettet mod byer, både i Europa 8 9 og i resten af verden 10, og det er hensigten at opbygge et samarbejde med disse eksisterende netværk og om muligt udvikle ikt-baserede initiativer sammen med og inden for byerne. For at samle bidrag og strukturere dialogen på de to områder vil der blive iværksat en hørings- og partnerskabsproces 11 vedrørende ikt som middel til øget energieffektivitet. Målet for denne horisontale aktivitet bliver at fremme samarbejde og forståelse mellem alle aktører på energi- og ikt-området, herunder regioner, byer og myndigheder Tiltag for at mindske ikt-sektorens CO 2 -fodaftryk En organisations CO 2 -fodaftryk er den mængde drivhusgasemissioner, den skaber. Dette beregnes ved at vurdere det direkte energiforbrug, omfanget af forretningsrejser og alle andre elementer i organisationens drift, der forbruger energi eller skaber affald og biprodukter. En organisation er CO 2 -neutral, når der er balance mellem den mængde CO 2, der slippes ud, og den mængde, der bindes (f.eks. ved at plante træer) Rapporter om høringerne findes på og på F.eks. borgmesteraftalen (http://europa.eu/rapid/pressreleaseaction.do?reference=ip/08/103) og URBACT-netværket (se F.eks. Megacity Challenges, en undersøgelse bestilt af Siemens fra GlobeScan og MRC McLean Hazel. F.eks. Clinton-fondens klimainitiativ, kendt som C40-Cities Climate Leadership Group, I overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner om en ny strategi for bæredygtig udvikling (dokument nr /06 af 26. juni 2006) og inden for rammerne af Gruppen på Højt Plan vedrørende i2010: DA 4 DA

6 Ikt-sektoren har enestående forudsætninger for at føre an i indsatsen for at mindske CO 2 - fodaftrykket, dels gennem strukturændringer og innovation og dels ved at være den første til at udpege og udvikle effektive løsninger, som andre økonomiske sektorer i samfundet kan overtage Et afgørende bidrag til en strukturændring fra ikt-sektoren Strukturændringer indebærer en radikal omlægning af en organisations måde at fungere på. Dette kan f.eks. ske ved at erstatte produkter med onlinetjenester (f.eks. virksomhedens nyhedsbreve), ved at flytte aktiviteter til internettet (f.eks. kundeservice), ved at indføre nye arbejdsformer (telearbejde og fleksarbejde, støttet af videokonference- og teletilstedeværelsesteknologi) og ved at undersøge mulighderne for at benytte "grønne leverandører" og vedvarende energi. Vejen frem: Gennem et pilotprojekt i samarbejde med ikt-sektoren bør det udforskes, om der er mulighed for at indgå frivillige aftaler om: miljøvenlige indkøb i ikt-sektoren med det mål at gøre sektoren CO 2 -neutral. Der bør tilskyndes til udveksling af bedste praksis med henblik på at øge forståelsen af de relevante processer og årsagerne til, at forsøg på at indføre specifikke løsninger lykkes eller mislykkes. Eksempel på god praksis: British Telecom er for syvende år i træk blevet anerkendt som verdens førende teleselskab i Dow Jones' bæredygtighedsindeks 12. Det er lykkedes selskabet at nedbringe sine CO 2 - emissioner i Det Forenede Kongerige med 60 % i forhold til referenceniveauet i Selskabet har nu sat sig det yderligere mål, at emissionerne inden 2016 skal være reduceret med 80 % i forhold til 1996-niveauet Et afgørende bidrag til innovation fra ikt-sektoren Der er blevet lagt stor vægt på forskning i, hvordan energiintensiteten i ikt-komponenter, -delsystemer og slutsystemer kan reduceres. Udviklingen inden for mikro- og nanoelektronik er stadig underlagt Moores lov 13, men nye teknologier, f.eks. kvante- eller fotonikbaserede teknologier, giver løfte om stor datakraft med en brøkdel af det nuværende energiforbrug. Der er sket enorme fremskridt i udviklingen af skærme. Udskiftningen af gammeldags billedrørsskærme med LCD-skærme (liquid crystal displays) giver en væsentlig energieffektivitetsstigning 14, og OLED-skærme (organic light emitting diode) med lang levetid vil medføre yderligere forbedringer. Datacentrenes energibehov er stigende: i dag går % af datacentrenes driftsomkostninger til strømforbrug og afkøling. Nye 60W-servere (der forbruger omtrent samme mængde energi som en gennemsnitlig glødelampe) kombineret med andre computerteknikker giver mulighed Ifølge Moores lov fordobles antallet af transistorer i et integreret kredsløb og dermed regnekapaciteten hvert andet år. Strømforbruget i en chip med en given kapacitet halveres ca. hver 18. måned. En LCD-skærm forbruger ca. en tredjedel af den energi en billedrørsskærm har behov for. DA 5 DA

7 for en samlet energibesparelse på % afhængigt af anvendelsen 15. Da alt ikt- og forbrugerelektronikudstyr kræver, at den tilførte strøm konverteres, er effektelektronik fortsat et afgørende emne. Vejen frem: 16 Forskning og teknologisk udvikling (FTU) inden for ny ikt og nye anvendelser heraf med højt potentiale for energieffektivitetsforbedringer bør styrkes. Dette kan ske gennem ikttemaet under EU's syvende FTU-rammeprogram og gennem nationale og regionale forskningsprogrammer: FTU vedrørende teknologier og komponenter, der kan forbedre energieffektiviteten, herunder databehandling, skærme og effektelektronik. FTU vedrørende energieffektive anvendelser og tjenesteydelser. Udnyttelse af resultaterne af forskning i energieffektiv ikt bør støttes gennem nationale og regionale programmer, EU's program for konkurrenceevne og innovation og relevante driftsprogrammer under samhørighedspolitikken: Storstilede pilotprojekter vedrørende beregning af informations- og kommunikationsteknologiernes CO 2 -fodaftryk. Eksempel på god praksis: Tidligere opnåede man en forøgelse af computernes kapacitet ved at konstruere hurtigere og stadig mere energikrævende processorer. HiPEAC og andre forskningsprojekter under det sjette rammeprogram har bevist, at det er muligt at forbedre ydeevnen ved at indbygge flere langsomme processorer parallelt i en enkelt computerchip og således bryde sammenhængen mellem ydeevne og energiforbrug Ikt som middel til at forbedre energieffektiviteten i hele økonomien Hvis vi udnytter informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at nedbringe energiforbruget, kan det i høj grad bidrage til at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer af økonomien. Indbyggede netforbundne komponenter kan gøre systemer mere "intelligente" (f.eks. biler og produktionsanlæg) og gøre det muligt at optimere brug og drift under skiftende betingelser. Det foreslås, at der i starten fokuseres på elnettet, energioptimerede hjem og bygninger og intelligent belysning (på grund af disse områders store betydning og potentiale for forbedring). Andre sektorer med et stort energibesparelsespotentiale er fremstillingsindustrien og transportsektoren 17 (hvor det anslås, at der inden 2020 kan opnås en besparelse i det samlede primærenergiforbrug på henholdsvis 25 % og 26 %.) Projektet om energieffektive servere (http://efficient-servers.eu/), initiativet om energieffektivitet i datacentre (the Green Grid initiative, (http://www.thegreengrid.org), "Climate-Savers Computing Initiative" (http://www.climatesaverscomputing.org) og den europæiske adfærdskodeks for datacentre (European Code of Conduct for Data Centres). Disse aktiviteter supplerer EU's politik for produkters energieffektivitet, navnlig miljøvenligt design (direktiv 2005/32/EF), energimærkning (direktiv 92/75/EØF) og "Energy Star"-mærket (forordning (EF) nr. 106/2008). I forbindelse med transport er der allerede iværksat flere europæiske initiativer: a) mobilitet for mennesker og produkter: b) grønbog om mobilitet i byer: c) Civitas-initiativet: DA 6 DA

8 Forbedring af elnettet: fra produktion til distribution Behovet for at forbedre elnettet er klart dokumenteret i handlingsplanen for energieffektivitet. Energitransformationssektoren, der er domineret af elproduktion, bruger omkring en tredjedel af al primærenergi. I betragtning af potentialet for forbedringer i elproduktionen (der anslås til %) og de betydelige tab i forbindelse med transport (2 %) og distribution (8 %) er det altafgørende at forbedre transformationseffektiviteten, mindske tabene og løse eventuelle problemer, før de bringer forsyningerne i fare 18. Ikt har en vigtig rolle at spille, ikke blot som middel til at reducere tab og øge effektiviteten, men også som redskab til at styre og kontrollere det stadig mere distribuerede elnet og skabe stabilitet og øget sikkerhed såvel som støtte etableringen af et velfungerende detailmarked for elektricitet. Elnettet er nemlig ved at gennemgå en radikal forandring. Liberaliseringen af det europæiske energimarked, mangedoblingen af lokale energinet, integrationen af vedvarende energikilder, udbredelsen af kraftvarmeproduktion og mikroproduktion (mikronet, virtuelle kraftværker) og nye brugerbehov kræver, at der anvendes de mest avancerede teknologier til overvågning og styring samt til elektronisk handel med elektricitet. Vejen frem: Der bør ydes støtte til bevidstgørelsestiltag og udveksling af oplysninger og bedste praksis inden for nye ikt-baserede forretningsmodeller for distribueret produktion. Det er vigtigt at styrke tværfaglig forskning i ikt til elnet, der inddrager forskere fra både ikt- og energiområdet. Dette kan ske via EU's syvende FTU-rammeprogram og gennem nationale og regionale forskningsprogrammer: Støtte til FTU-tiltag, der går på tværs af fagområder og temaer i forbindelse med energieffektivitet. Mulige emner er: hardwarekomponenter, overvågning og regulering, styring af komplekse elsystemer, intelligente målemetoder og distribueret produktion. Der bør i højere grad gøres brug af nationale og regionale programmer, de relevante driftsprogrammer under samhørighedspolitikken og EU's program for konkurrenceevne og innovation til at sikre, at resultaterne af forskning i ikt-støttet overvågning og regulering finder anvendelse i distribueret elproduktion: Et eller flere storstilede pilotprojekter om ikt-støttede distribuerede produktionssystemer, der også integrerer kraftvarmeværker og/eller virtuelle kraftværker. Eksempel på god praksis: Danmark producerer nu halvdelen af sin elektricitet gennem decentraliserede net, og kraftvarme dækker 80 % af varmeforbruget på lokalt plan, mens vindenergi leverer 20 % af al elektricitet. Som følge heraf er CO 2 -emissionerne faldet fra 937 gram pr. kilowatt-time i 1990 til 517 gram pr. kilowatt-time i Energioptimerede hjem og bygninger 18 Se også SmartGrids European Technology Platform, vedrørende teknologier som HVDC (højspændt jævnstrøm) og FACTS (Flexible Alternating Current Transmission). DA 7 DA

9 Over 40 % af energiforbruget i Europa er forbundet med bygninger (private boliger, offentlige bygninger, erhvervsbyggeri og industribyggeri) 19. I handlingsplanen for energieffektivitet anslås, at det største potentiale for omkostningseffektive besparelser er at finde i boligbyggeri (ca. 27 %) og erhvervsbyggeri (ca. 30 %) 20. Avancerede, fleksible og integrerede ikt-baserede energistyringssystemer til både nye og gamle bygninger, kombineret med udstrakt regulering i forhold til mængden af naturligt lys og naturlig ventilation samt bedre isolering (af vinduer, gulve og lofter), vil ikke blot reducere energiforbruget, men også give øget sikkerhed og øget velfærd samt gøre det lettere for ældre at blive boende længst muligt i eget hjem. Sådanne systemer herunder intelligente målemetoder og avanceret visualisering indsamler løbende oplysninger om, hvad der foregår i en bygning, og hvordan udstyr i bygningen fungerer, og sender oplysningerne til et (kognitivt) kontrolsystem, der optimerer energiydeevnen. Samtidig forventes øget bevidsthed om energiforbrugsproblematikken at medføre adfærdsændringer både i hjemmene og i virksomhederne. Vejen frem: Det er vigtigt at styrke tværfaglig forskning, der inddrager forskere fra både ikt- og byggesektoren. Dette kan ske via EU's syvende FTU-rammeprogram og gennem nationale og regionale forskningsprogrammer: Støtte til FTU-tiltag, der går på tværs af fagområder og temaer. Mulige emner er: energivisualisering, energistyringssystemer til bygninger og lokalkvarterer. Der bør i højere grad gøres brug af nationale og regionale programmer, de relevante driftsprogrammer under samhørighedspolitikken og EU's program for konkurrenceevne og innovation for at sikre, at resultaterne af forskning i brug af ikt udnyttes i praksis: Storstilede pilotprojekter vedrørende energistyringssystemer til offentligt byggeri og erhvervsbyggeri. Der bør ydes støtte til bevidstgørelsestiltag og udveksling af oplysninger og bedste praksis inden for elektronisk måling 21. Eksempel på god praksis: Der er konstateret en gevinst på 7 % i finske hjem, som udelukkende skyldes, at forbrugerne umiddelbart får besked om, hvor megen energi de forbruger. De første forsøg tyder på, at energibesparelsen i virksomheder kan nå helt op på 10 % Intelligent belysning indendørs-, udendørs- og gadebelysning Ifølge handlingsplanen om energieffektivitet går en femtedel af verdens samlede elforbrug til belysning, og hermed rummer denne sektor et stort potentiale for besparelser. Vi vil kunne spare 30 % af det nuværende energiforbrug til almindelig belysning inden 2015 og 50 % inden 2025 ved at indføre højeffektiv lysdiodeteknologi (LED), der allerede er på markedet i dag. Ved at forsyne elsparepærer med føler- og udløserteknik, så de automatisk tilpasser sig omgivelserne (f.eks. mængden af naturligt lys, menneskers tilstedeværelse) såkaldt "intelligent" belysning er det muligt at opnå yderligere forbedringer Se betragtning 6 i direktiv 2002/91/EF. Se også den europæiske platform for bygge- og anlægsteknologi - I henhold til direktiv 2006/32/EF. DA 8 DA

10 Organiske lysdioder (OLED) er en lovende teknologi, der er under udvikling. OLEDlysdioder har den fordel, at de har en ensartet diffust lysemitterende overflade, samtidig med at de er meget energieffektive og miljøsikre. Desuden kan OLED-dioder formgives frit og monteres på fleksible materialer, hvilket åbner op for et væld af nye muligheder. Vejen frem: I samarbejde med belysningssektoren og de kommunale myndigheder bør der gøres en indsats for at fremme frivillige aftaler, der sigter mod: indførelse af gradvist mere intelligent energieffektiv belysning i det offentlige rum, både udendørs og indendørs 22. Forskning og teknologisk udvikling (FTU) vedrørende nye belysningsteknologier og anvendelser heraf bør styrkes. Dette kan ske gennem ikt-temaet under EU's syvende FTUrammeprogram og gennem nationale og regionale forskningsprogrammer: FTU vedrørende belysningsteknologi og anvendelser af intelligent belysning (både indendørs- og udendørssystemer). Indførelsen af intelligente belysningssystemer bør støttes via programmet for konkurrenceevne og innovation og via forvaltningsmyndighederne for de relevante driftsprogrammer. Eksempel på god praksis: I maj 2007 leverede IST-projektet OLLA (Organic LED technology for Lighting Applications) under det sjette rammeprogram OLED-lysdioder med en effektivitet på 25 lm/w, hvilket er dobbelt så meget som en normal glødelampe Synliggørelse og forståelse af informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i indsatsen for øget energieffektivitet For at synliggøre og øge forståelsen af informations- og kommunikationsteknologiernes nuværende og mulige fremtidige rolle som grundlag for at øge energieffektiviteten er det nødvendigt, at de forskellige grupper af interesseparter (erhvervslivet, den akademiske verden, offentlige myndigheder mv.) engagerer sig i processen og arbejder sammen. Derfor skal der gøres en indsats for at styrke samarbejdet mellem alle berørte parter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. I dette særlige tilfælde bliver det noget af en udfordring at bringe så forskellige og adskilte sektorer som ikt-sektoren og energisektoren sammen, da strategierne og endda tidshorisonten for investeringer er temmelig modstridende (kortsigtede for ikt og langsigtede for energi). Vejen frem: Der bør indledes en hørings- og partnerskabsproces om ikt og energieffektivitet med det mål at skabe en dynamisk og samordnet strategi for udvikling og indførelse af brugervenlige ikt-baserede løsninger til støtte for andre politikområder, hvor energiudfordringerne tages op. Processen skal inddrage de relevante, aktive partnere fra erhvervslivet (fra små til store virksomheder) såvel som forskersamfundet og den akademiske verden, nationale, regionale og lokale myndigheder og særlige forbrugergrupper. Processen vil fokusere på at: 22 Som supplement til de foranstaltninger, der træffes som led i EU's politik for miljøvenligt design. DA 9 DA

11 fremme interoperabilitet mellem løsninger samt standardiseringsarbejde koordinere oplysningsindsatsen og udvekslingen af bedste praksis rådgive om praktiske aspekter, følgerne af regulering og virkningerne af liberaliseringen af energimarkedet tilskynde til opstilling af FTU-planer og udpege FTU-prioriteter sørge for et effektivt samspil med relevante politikker og initiativer som Urbact og Amsterdamforummet 23 anbefale tiltag til opfølgning af denne meddelelse. Der bør igangsættes en indsamling og analyse af oplysninger om informations- og kommunikationsteknologiernes betydning for energieffektiviteten. 3. KONKLUSION Den kombinerede klima- og energipolitik er et centralt led i EU's politiske program, der kan medføre en ændret levevis, således at EU kan fortsætte med at skabe vækst og beskæftigelse og samtidig føre an i den verdensomspændende kamp mod klimaændringer og indsatsen for øget energieffektivitet. Denne meddelelse fremhæver informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at medvirke til øget energieffektivitet (dvs. skabe forudsætninger for en stigning i energiproduktiviteten) og indleder en debat om udvalgte områder. Det er planen at fokusere på de mest lovende områder nemlig elnettet, energioptimerede bygninger, intelligent belysning og ikt i sig selv at fremme oplysningsindsatsen og udvekslingen af bedste praksis, styrke FTU, stimulere indførelsen af ny teknologi og fremme efterspørgselsdrevet innovation. Det bemærkes også, at der især bør lægges vægt på byområder, som udgør en særlig udfordring i denne sammenhæng og kan danne passende grundlag for afprøvning, validering og indførelse af ikt-baserede løsninger. Meddelelsen er startskuddet til en hørings- og partnerskabsproces samt en indsamling og analyse af oplysninger, der skal danne grundlag for endnu en meddelelse, der udpeger de vigtigste indsatsområder. Det er målet at skabe et stadig tættere samarbejde mellem alle interesseparter, så vi kan frigøre informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at øge energieffektiviteten. Dette vil styrke det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, medføre et væld af nye muligheder, arbejdspladser og tjenesteydelser og skabe en dynamik, som erhvervslivet, brugerne og samfundet som helhed vil nyde godt af. Medlemsstaterne opfordres til selv at iværksætte initiativer samt aktivt støtte, og om muligt koordinere, supplerende nationale og regionale initiativer, herunder tiltag, der støttes som led i samhørighedspolitikken. Europa-Parlamentet opfordres til at udtale sig om spørgsmålet om ikt som et afgørende grundlag for at øge energieffektiviteten og om de bredere konsekvenser af behovet for at sikre Europa bæredygtig energi til en rimelig pris. Der forventes også et stærkt samarbejde fra Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs side. 23 DA 10 DA

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi

Håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi P6_TA(2009)0044 Håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2009 om øget energieffektivitet ved hjælp af informations-

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa?

1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa? Neelie Kroes Kommissær for Den Digitale Dagsorden Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B - 1049 Bruxelles Det Internationale Sekretariat Christiansborg DK-1240 København K Tlf. +45 33 37 55 00 Fax +45

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2009 KOM(2009)693 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om situationen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske statistikker over priserne på naturgas og

Læs mere

PRIMES. produktgruppe e-services (Cloud-Computing) Præsenteret af

PRIMES. produktgruppe e-services (Cloud-Computing) Præsenteret af produktgruppe e-services (Cloud-Computing) Præsenteret af Oversigt Cloud computing og offenligt indkøb Miljømæssig påvirkning Eksempler på 'best practice' Nyttige Links Foto fra hywards af http://www.freedigitalphotos.net

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet

Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. oktober 2012 (03.10) (OR. en) Inte rinstitutionel sag: 2011/0172 (COD) 13917/12 ADD 1 REV 3 CODEC 2167 ENER 378 ENV 712 TRANS 300 ECOFIN 783 RECH 341 OC

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.12.2008 KOM(2008) 804 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 252 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0003 Ref. PEN Side 1/5 Grundnotat om Kommissionens forslag til fælles europæiske energieffektivitetskrav

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0780 Bilag 2 Offentligt G R UNDNO T AT 23. februar 2009 J.nr. 32061/1318-001 Ref. Nml Side 1/6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. oktober 2014 (OR. en) SN 79/14 NOTE Vedr.: Det Europæiske Råd (den 23.-24. oktober 2014) Konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken I. 2030-RAMME FOR

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. marts 2010 (05.03) (OR. en) 6391/10 COMPET 58 ENV 72 IND 22 MI 46 RECH 55 ECO 13 ENER 35 ECOFIN 95 CONSOM 19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet (konkurrenceevne

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2017 (OR. en) EUCO 19/1/17 REV 1 CO EUR 24 CONCL 7 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd

Læs mere