TEMA: BYVÅBEN OG STORKOMMUNER

Transkript

1 5/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: BYVÅBEN OG STORKOMMUNER LÆS OGSÅ OM ARKITEKTFORBUNDETS LANDSMØDE I ÅRHUS OG VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET

2 - Hvem byggede Marmorkirken? Hvornår? - Er kæmpehøjene arkitektur? - Skal landsbykirkerne i arkitekturens kanon? - Er Vilhelm Lauritzens gamle lufthavn vigtigere end Radiohuset? - Hvem forhindrede, at Vor Frue Kirke fik et kransekagespir? - Hvad ville arkitekten demonstrere med Faaborg Museum? - Få svar på disse og andre spørgsmål Arkitektens Forlags arkitekturkanon er en komprimeret arkitekturhistorie, der rækker tilbage til de ældste tider. Den beskriver i tekst og billeder 50 af de vigtigste danske arkitekturværker, der også fortæller om de vigtigste epoker i dansk arkitektur. 144 sider Format 22,7 cm x 21,5 cm. ISBN Pris: 280 kr. Jørgen Hegner Christiansen, Kim Dirckinck-Holmfeld -er starten på bogserien DE BYGGEDE DANMARK, et bibliotek af let tilgængelige bøger skrevet af vores bedste kunsthistorikere. Den følges af dr. phil Hakon Lund med en bog om C.F.Hansen ARKITEKTENS FORLAG Overgaden oven Vandet 10, 1. DK-1415 København K Tlf: Fax: eksp@arkfo.dk # Bestillingskort Undertegnede ønsker at bestille En Arkitekturkanon Pris: 280 kr. Prisen er inklusive moms excl. porto. (Udfyldes med blokbogstaver) Navn:... Gade/vej:... Postnr.:... By:... American Express Eurocard Mastercard JCB Visa Dankort Girokort bedes tilsendt Kortnummer:... Kontrolcifre:...Udløb måned/år:... Dato:... Underskrift:...Tlf:... OPLYSES KORTNUMMERDATA ANBEFALES DET AT SENDE ORDREN I LUKKET KUVERT ARKITEKTENS FORLAG Overgaden oven Vandet 10, DK-1045 København K

3 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved Direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E eks@arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Sofie Kjærsgaard Hansen, begge informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafikere Sille Kroyer Koppel og Bogdan Szymczyk Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Sofie Kjærsgaard Hansen, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden Formand Mette Carstad, Regnskabsassistent Charlotte Frølund og Faglig sekretær Ib Sander-Hansen bruger pausen på ARKITEKT- FORBUNDETs landsmøde til at se næmere på Arkitektskolen Aarhus udstilling Young, Younger, Youngest. Foto: Søren Kuhn Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. INDHOLD: 3 FREMTIDENS FAGFORENING Hvilke krav stiller den nye tid til fagforeningen? Klumme af arkitekt Marianne Ibler. 4 LANDSMØDE 2005 Reportage fra ARKITEKTFORBUNDETs landsmøde, der blev afholdt på Arkitektskolen Aarhus lørdag d. 17. september. 10 JOB & KARRIERE Efteruddannelse gav job i Irland. Interview med arkitekt Poul Hvidberg-Hansen om hans oplevelser. 13 FREDSVALG TIL ARKITEKTFORBUNDETS REPRÆSENTANTSKAB I et 8 siders indstik, der er lige til at tage ud og gemme, præsenteres medlemmerne af det nye Repræsentantskab og deres personlige valgprogrammer. 21 TEMA: BYVÅBEN OG DESIGNIDENTITET Gamle byvåben eller designmode? Hvad sker der med de gamle byvåben, når 265 danske kommuner snart smelter sammen til 98 storkommuner? 26 IVÆRKSÆTTERI Lektor Jens Christensen fra Aarhus Universitet giver gode råd til dem, der drømmer om at begå sig i erhvervslivet. 28 FORBUNDSNYT 30 ZOOM Vi tager på rejse med to nye bøger: Rundt i Danmark til 50 hovedværker med En arkitekturkanon og derefter sydpå med kunsthistorikeren Grethe Grathwols fotobog Inventar i byen Rom. ARKFLASH Bagsiderubrikken, der kaster lys over arkitekturens hemmeligheder. Denne gang om Radiohuset. 1

4 ARKITEKTFORBUNDETS EFTERÅRSEKSKURSION DEN 8. OG 10. NOVEMBER PROGRAM Vi mødes lige bag ved Hovedbanen ved Reventlowsgade/Istedgade, hvor bussen holder. Vi kører med Schmidts Turisttrafik TIETGENKOLLEGIET ØRESTADEN Arkitekter: Lundgaard & Tranberg Rundvisning ved arkitekt Robert Jansen og arkitekt Erik Frandsen VM-HUSENE Arkitekter: Plot Arkitekter Rundvisning ved arkitekt Finn Nørkjær fra Plot FRØSILOEN Rundvisning ved arkitekt Andreas Blomberg fra JJW Arkitekter, som har stået for projekteringen af byggeriet Arkitekter: MVRDV i samarbejde med JJW Arkitekter FROKOST PÅ RESTAURANT Der bydes på lækker frokost inkl øl/vand og kage til kaffen LANDSBYEN DAGINSTITUTION Grøndalsvænge Allé, ONV Arkitekter Rundvisning ved Arkitekt Søren Rasmussen 8/11, Rundvisning ved Souschef Lisbet Sonne 10/ ORDRUPGAARD TILBYGNING Arkitekter: Zaha Hadid i samarbejde med PLH Arkitekter Rundvisning ved arkitekt Ebbe Witt Petersen/Ib Laursen TUREN SLUTTER VED HOVEDBANEGÅRDEN. Pris/tilmelding: Kr pr. person. Prisen dækker: frokost inkl.1 genstand + kaffe/kage. Betaling: Indbetaling på konto nr.: til ARKITEKTFORBUNDETs bogholderi. Mrk: ekskursion ARKITEKTFORBUNDET/ husk at anføre navn / tegnestue. Eller Indbetaling pr. check til: Dorte Augustenborg, Kobberdamsvej 13, 3150 Hellebæk, tlf.: , mobil: , augustenborg@mail.dk Tilmeldingen er først bindende, når check/pengeoverførsel er modtaget. Efteruddannelsesmidler kan anvendes. NB: Max. 50 pladser. Turen gennemføres ved min. 30 tilmeldinger. Der gøres opmærksom på, at der IKKE er økonomisk tilskud fra ARKITEKTFORBUNDET til ekskursionerne, dvs. udgifter til dækning af diverse honorarer, annoncering i ARKFOKUS, administration i bogholderiet, frokost, busleje mm. Dog yder ARKI- TEKTFORBUNDET studenterrabat. NB: der tages forbehold for evt. ændringer. Vi ser frem til en spændende dag! ARKFOKUS NO. 6 Typiske typehuse og arkitekttegnet nytænkning ARKFOKUS no. 6 udkommer i slutningen af november. Temaet i næste nummer handler om typehuse fra de typiske parcelhuskvarterer omkring vores byer til de kvalitetsbevidste danske boligbyggerier, opført af arkitekter og entreprenører med en heldig hånd og fælles ambitioner om høj kvalitet til rimelige penge. Her kan du bla. læse om industrialiseret discountbyggeri, 1960 ernes eksperimenterende parcelhusarkitektur og de første resultater af et nyt samarbejde mellem et typehusfirma og nogle af Danmarks bedste tegnestuer. 2

5 FREMTIDENS FAGFORENING Det er vigtigt med udvikling på fagforeningsområdet! Kravene til fremtidens fagforening vil fremover bære præg af det forandrede arbejdsmarked og de nye og ændrede kår for fagets udøvere. Men selv med de nuværende skift og tendenser på arbejdsmarkedet kan vi ikke frasige os at være afhængige af netværk. Globaliseringen og den igangværende udvikling i branchen gør os på nogle planer mere afhængige af hinanden end tidligere. Vi oplever i disse år en stigende mangfoldighed af faglige roller, og derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om de nye fagligheder, herunder også om vores egen faglige identitet. Der er langt imellem de arkitekter, der kan udføre alt fra skitse til projektering og byggeledelse. Arbejdet som tegnestueansat handler ikke længere blot om at skitsere og opføre drømmehuse. Virkeligheden i dag er en anden, og de kompetencegivende krav ændrer sig hele tiden i takt med samfundets øvrige udvikling. Sammenlignet med for blot 10 år siden skal kandidaterne i dag fx have langt større kendskab til it og skal fra starten ofte kunne placeres med et særligt arbejdsområde på tegnestuerne. Fremtidens fagforening spiller en stor rolle som aktiv formidler af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og de tendenser, der styrer branchen i det bredere perspektiv. Her er fagforeningen vigtig, da den er med En arkitekt er mere end én, der blot tegner og bygger huse. Tidens og globaliseringens udfordringer bør derfor mødes med positiv oprejst pande. til at markere fagets forskellige medspillere og de mangeartede faglige nicher, arkitektfaget består af. Fagforeningen kan være med til at sætte ord på og frem for alt legitimere nicherne og de forskellige faglige kompetencer. Dette er vigtigt for os som individer på arbejdsmarkedet, da faget består af forskellige grene, der er afhængige af hinanden. Bruges de rigtigt, kan vores forskellige faglige kompetencer bidrage til en positiv og konstruktiv udvikling. Samtidig skal vi passe på, at den kunstnerisk skabende side af arkitektfaget ikke rives med strømmen og forsvinder undervejs i den hastige udvikling. Det er vigtigt at holde fast i, at arkitektur skabt med nyvundne IT-kompetencerer eller kreative evner i retning af form follows finance [Kent Martinussens omskrivning af det gamle mantra, red.] ikke skaber arkitektur alene. Vi har heldigvis stadig en fuldgyldig treenighed bestående af funktion, konstruktion og form, der er helt afgørende, når man skal skabe arkitektur. Men det kræver i dag i højere grad end tidligere at arkitekten og de involverede parter har et godt samspil og en gensidig respekt på alle planer. At støtte det er en af fagforeningens væsentligste opgaver. En arkitekt er mere end én, der blot tegner og bygger huse, hvilket også arbejdsmarkedets forandring samt ARKITEKTFORBUNDETs seneste landsmøde klart afspejler. Tidens og globaliseringens udfordringer bør derfor mødes med positiv oprejst pande. Vi har som arkitekter et fagligt ansvar og en forpligtelse til at turde tage nogle valg og være med til at påvirke udviklingens gang. Marianne Ibler, arkitekt, PhD ARKKLUMMEN 3

6 NATIONAL- OG KOMMUNALØKONOMI FOR ARKITEKTER På årets landsmøde blev deltagerne taget med på en guided flyvetur i national- og kommunaløkonomiens univers. Med udsigt over globaliseringens faglige krav, EU og kommunalreformen satte oplægsholderne arkitektens fremtidige arbejdsfelt ind i et samfundsmæssigt perspektiv. I pauserne var perspektivet et andet. Nemlig den enkelte arkitekts. Her fik ARKFOKUS en uformel snak om kommunalreformen set med forskellige arkitektbriller. Af Stine Munch-Nielsen. Fotos: Søren Kuhn METTE VÆDELE Kommunalreformen set med jobsøgningsbriller Den nye struktur, tror jeg, vil byde på nye muligheder rent jobmæssigt. Først skal man selvfølgelig igennem hele denne her eventuelle rationaliseringsproces, men herefter vil der opstå nye opgaver i forbindelse med nye fysiske rammer. På sigt vil kommunerne sandsynligvis også blive mere magtfulde og stå stærkere. Man kunne forestille sig, at der ud fra de større enheder kunne gro flere og måske endda større projekter end i dag. Det kunne for eksempel være bygning af offentlige kulturhuse og andre institutioner. Jeg tror, at kommunalt ansatte arkitekter vil møde spændende arkitektoniske udfordringer fremover i kommunerne. Jeg har selv tidligere været kommunalansat i RIA, som nu desværre er nedlagt af Københavns Kommune. Det er min opfattelse, at der ligger mange spændende arbejdsområder i kommunalt regi, og jeg tror ikke, de bliver mindre spændende efter kommunesammenlægningerne. udtaler Mette Vædele, tidligere ansat som arkitekt i RIA, rådgivende ingeniører og Arkitekter, pt. på barsel med Anna-Jo på 4 mdr. 4

7 Efter en god frokost kom landsmødets tre første gæsteforelæsere op på podiet. Et stærkt panel bestående af: professor i komparativ politisk økonomi ved Handelshøjskolen i København, Ove Kaj Petersen, amtsdirektør i Roskilde, Erik Lohmann-Davidsen og beskæftigelseschef i Midtjylland, Søren Nielsen. GLOBALISERING Professor Ove Kaj Pedersen indledte med at tegne de store linjer. Med en kontant og overbevisende stil gav han deltagerne et sur-vue over Danmarks produktionskultur og de krav, vi må leve op til for at stå stærkt i konkurrencen på det globaliserede arbejdsmarked. Uanset den akademiske definition på globalisering og dens mange paradokser stod det klart, at arkitekten og akademikeren må forholde sig til globalisering. Ove Kaj Petersen var ikke i tvivl om hvordan. Blandt nøgleordene i hans brugermanual var viden, efteruddannelse og reformering af uddannelsessystemet. Vi er ikke et af disse lande, hvor de store genier vandrer rundt i sidegaderne og opfinder den nye generation af ting. Vi lærer af de andre, tilpasser vores produktion efter andre og udnytter den ved at designe, at brugerorientere, at innovere, at lave små dippedutter gennem de andres teknologi. Derfor er netop akademikere afgørende for den samlede produktion. Vi bliver nødt til at være blandt de bedst uddannede, de bedst arbejdende, de mest innovative, de mest åbne og de mest fleksible. Den brugerorienterede og innovative produktionskultur, som vi har i Danmark, kommer fra brainkraft, lød budskabet fra professoren. Der var stille i salen ingen tvivl om, at Ove Kaj Petersen havde fået deltagernes opmærksomhed. Men hvordan sikrer man så en fortsat udvikling af denne såkaldte Brainkraft? Svaret er uddannelse. Uddannelse og dermed undervisningssystemerne er afgørende. Derfor er det også centralt, hvordan vi reformerer og udvikler vores undervisningssystem. Jeg tør vove min hat på, at inden for de næste 5 år bliver folkeskolen nedlagt. Vi vil få en grundskole, som er fagligt orienteret. Det vil forrykke hele hierarkiet i undervisningssystemet og lægge nye typer af funktioner opad i systemet til universiteterne. Under spørgerunden gik professoren et skridt videre. Her gjorde han klart, at begrebet akademiker fremover vil få en ny og anden betydning, end den vi kender i dag. I overgangen til et mere fagligt universitetssystem, pegede Ove Kaj Petersen på den centrale rolle, som de faglige organisationer og standsorganisationerne hver især kommer til at spille. ( ) Her er det vigtigt, at organisationerne tænker fremad og tager et samfundsøkonomisk ansvar også. Med disse ord afsluttede Ove Kaj Petersen sin nationaløkonomiske himmelfart for at overlade ordet til næste taler. KOMMUNALREFORM Amtsdirektør Erik Lohmann-Davidsen tog deltagerne tilbage på landjorden, nærmere bestemt til Roskilde. Han var konkret i sin udmelding. Der skal mere end efteruddannelse og brainkraft til i de nye regioner der kræves faglig fleksibilitet og åbenhed. Med en snært af ironi viste amtsdirektøren fotos af Roskilde Amtsgård og MICHAEL LARSEN Kommunalreformen set med leder-briller Jeg skal til at ansøge min egen stilling som afdelingsleder. Sådan er det også for mine kolleger i forbindelse med omlægningen af kommunen. I Vejle ser vi på, hvad medarbejderne i kommunerne selv har lyst til at arbejde med fremover. Nogle har måske lyst til at skifte jobprofil. Der kan for eksempel være nogle som sidder i `intern bygning, der gerne vil være byggesagsbehandlere eller måske arbejde med planlægning. Jeg tror, at den bæredygtige faglighed, er det vigtigste i kommunalreformen. Du kommer ikke til at sidde i en eller anden kommune uden faglig sparring. Der vil blive etableret en række afdelinger med byggesagsbehandling, planlægning mv. Det betyder, at man kommer til at arbejde i en afdeling, hvilket man ikke gjorde før. Jeg tror ikke, omlægningen bliver så svær, i hvert fald ikke for os i Vejle, vi har involveret medarbejderne hele vejen igennem, og det tror jeg er meget vigtigt, udtaler Michael Larsen, Afdelingsleder i Byggesagsafdelingen ved Vejle Kommune. LANDSMØDE 5

8 kommunalplaner fra 70 erne. Billederne er udtryk for en tankegang, der har spillet fallit. Amtsgården afspejler datidens filosofi: Dengang handlede det om at koncentrere opmærksomheden og ikke lade sig forstyrre af omverdenen. I dag er filosofien den, at beslutninger skal træffes i fællesskab. Der skal gennemskuelighed til, store vinduer, så der kommer lys indenfor sådan bliver det også i Region Sjællands nye amtsrådssal i Sorø. At samfundet har åbnet sig, ses i arkitekturen, den nye kommunalreform og arbejdsmarkedets nye krav. I forbindelse med den nye kommunalreform har regionerne fået til opgave at udforme en regional udviklingsplan. En plan for, hvordan man skaber udvikling til regionerne. Hvordan fremmer man denne udvikling? Hvilke faktorer skal man egentlig påvirke? Menneskelige ressourcer, iværksætteri, IT, kommunikationsteknologi, innovation, vidensdeling er nogle indsatsområder, man skal satse på, hvis man vil skabe udvikling. I Region Sjælland er vi netop begyndt at måle på, hvordan vi står på de menneskelige ressourcer. Der er et stort forbedringspotentiale, fordi uddannelsesniveauet i Region Sjælland ikke er så højt som landsgennemsnittet. Chefen for dette område er arkitekt. Han har arbejdet med erhvervsudvikling i nogle år, og han har derfor kompetencen til det. Eksemplet med den fagligt mobile arkitekt, der i dag arbejder med erhvervsudvikling, er helt på linje med Erik Lohmann-Davidsens syn på, hvilke krav der stilles til arkitekterne fremover. Amtsdirektøren pegede på, at verden bliver stadig mere åben og transparent. Det betyder, at der er en større integration i beslutninger, processer og et større tværfagligt samarbejde. Han sluttede sit indlæg kort og kontant: Hvis jeg skal gøre det meget firkantet, så vil jeg sige, at de udfordringer som kommunalreformen giver arkitektstanden, er øget fleksibilitet, evnen til at beherske kommunikation ud fra sin egen faglighed, processtyring, integration af flere processer samt økonomi og økonomistyring. LEDIGHED Regionschefen zoomede ind på de nye jobcentre, jobcentrenes nye lokale struktur og jobcentrenes fremtidige opgaver. Han talte direkte og uden omsvøb til deltagerne. Arkitekter, I er for ledige. Med en ledighed på 10% ligger I langt over gennemsnittet, og det er ikke tilfredsstillende. Han erkendte, at løsningen på den høje ledighed ikke lå lige for. Men hovedbudskabet var klart: Beskæftigelsessystemerne kan ikke løfte opgaven alene. Arkitekterne må også selv tage et medansvar for deres situation på arbejdsmarkedet de skal være mobile både geografisk og fagligt, de skal være aktive og åbne. Beskæftigelsessystemets opgave er at reparere de områder, hvor der opstår problemer, såsom flaskehalse og manglende arbejdskraft. Derudover er det naturligvis uddannelse og kompetenceudvikling. Arkitekternes opgave er at ( ) være aktivt jobsøgende, at presse på med at få aftaler med virksomhederne og måske være åben for at komme ind HEIDI BILENBERG Kommunalreformen set med tillidsrepræsentant-briller Nogle af de negative sider ved kommunalreformen er jo, at der ikke følger ret mange penge med til at realisere de mange ting, som skal realiseres. Vi skal bare få det til at ske inden for de eksisterende rammer og det giver mer arbejde og stress. Der er også stor usikkerhed blandt de ansatte, fordi mange ting først bliver meldt ud meget sent. Derfor spørger mange sig selv: Hvor skal jeg hen, hvem er mine nye kolleger, og hvad er helt konkret mine arbejdsopgaver fremover? Det lægger selvfølgelig et stort pres. Jeg kan især mærke det med usikkerheden. Der bliver også hele tiden meldt forskellige ting ud. Så kommer politikerne med et signal, så kommer organisationen med et udspil om ledelsesprincipper, og så er der arbejdsgruppernes udmeldinger. Det gør det svært at skelne imellem, hvad der er væsentligt, og hvornår man skal søge at få noget medindflydelse for at ændre ting, udtaler Heidi Bilenberg, planlægger i Skanderborg Kommune og tillidsrepræsentant for akademikerne på de tekniske områder. 6

9 på andre områder, end man umiddelbart havde forestillet sig. Har man først foden indenfor, kan man gennem sine kvalifikationer og kompetencer demonstrere, at man er værd at bygge videre på. ( ) Jeg håber på, at jeg på denne her måde kan skubbe lidt til jer, lød det realistisk og nok lidt barsk fra Regionschefen. Landsmødet sluttede klokken med kollegial hygge, en sandwich og opsamlende snak om globalisering, arbejdsmarkedet og faget og dets udøveres fremtidsmuligheder. Udenfor glippede deltagerne en ekstra gang med øjnene mod den blå himmel. Om det skyldtes den skarpe sol, eller om det var udtryk for, at de så verden i et bredere perspektiv skal være udsagt. I hvert fald var der ingen tvivl om, at landsmødet havde givet stof til eftertanke. JAKOB VEDEL Kommunalreformen set med freelance-briller Små tegnestuer og freelance-folket, tror jeg, kan glæde sig til kommunalreformen. Primært fordi der til stordrifterne knytter sig mulighederne for ansættelser og konsulentydelser for højtuddannede. Med andre ord vil 3 små kommuner, der ikke har AC ere ansat, opnå en økonomi og en sagsgang, der giver mulighed for sådan nogle som os. Man skal huske på, at der ved køb, salg og ombygninger altid vil være én part, der skal anvende en arkitekt, en designer, en planlægger eller andet godtfolk. Kommunerne vil også komme til at virke som vækstcentre i langt højere grad end nu. Så de enkelte kommunecentre vil komme til at tiltrække kultur og økonomi. Det betyder selvfølgelig, at man vil få behov for ekspertise inden for design, markedsføring, byggeri og anlæg, udtaler Jakob Vedel, tidligere freelancer gennem 9 år, nu landskabsarkitekt i GBL Kolding. LANDSMØDE 7

10 POLITISKE BERETNINGER ARKITEKTFORBUNDET en ny organisation. Ved sidste landsmøde i 2003 var vi stadig en del af Danske Arkitekters Landsforbund. I dag har vi en helt ny organisation med nyt navn, nye vedtægter og nyt indhold. Sådan begynder formand Mette Carstad landsmødet og beretningsrunden. Af Stine Munch-Nielsen og Sofie Kjærsgaard Hansen. Forbundets forenklede politiske struktur, tidssvarende optagelseskriterier, styrkede medlemsservice og tiltag som fx forbundets nye visuelle identitet, hjemmesiden og medlemsbladet ARKFOKUS er nogle af de positive områder, formanden pegede på. På AC-niveau har Mette Carstad været med til at forsvare akademikergruppen som helhed. Mette Carstad bemærkede, at ARKITEKTFORBUNDET gennem hendes hverv som næstformand i AC har fået større indflydelse på centrale politikområder. Formanden pegede blandt andet på arbejdet med at bekæmpe akademikerledigheden. Barselsfonden er én af vores mærkesager. Vi har i årevis søgt at få en aftale i stand med arbejdsgiverforeningen, DANSKE ARK. Nu er regeringens forslag til en barselsfond for de privatansatte endelig kommet et forslag som på ingen måde tilgodeser akademikere og dermed heller ikke arkitekterne. Det er næppe heller en fordel for arbejdsgiverne. ARKITEKTFORBUNDET vil derfor kæmpe for, at forslaget ikke bliver en realitet i dets nuværende form. Men uanset hvad, vil ARKTEKTFORBUNDET fortsat arbejde for ligestillingen og for fuld løn under barsel for arkitekter. Formanden kunne herudover med tilfredshed notere sig, at både medlemsfremgang og en god økonomi lovede godt for fremtiden, og hun afsluttede med at opfordre samtlige medlemmer til at deltage aktivt i debatten om udformningen af en ny vision for forbundets arbejde de næste 5 år. DET PRIVATE OMRÅDE Forhandlingsudvalget for DANSKE ARK og det øvrige private område (FHP) har haft travlt i foråret 2005 med lange og seje overenskomstforhandlinger, fortalte formand for FHP-udvalget Jakob Vedel. Udvalgsformanden betegnede resultatet som: Det bedst opnåelige i den givne situation.(...) Vi endte med et resultat, hvor der var plads til både løn- og pensionsstigning samt forhøjelse af efteruddannelsesbidraget. Jakob Vedel pointerede, at: En væsentlig arbejdsopgave for FHP-udvalget bliver at finde nye måder at gøre tingene på, så vi ikke i 2008, ved de næste overenskomstforhandlinger, skal genopleve Det forsømte forår. Jakob Vedel glædede sig over etableringen af beredskabet, der kan servicere de selvstændige medlemmer uden ansatte samt oprettelsen af en arkitekt-ansvarsforsikring. DET OFFENTLIGE OMRÅDE På det offentlige område har foråret 2005 ligeledes været præget af overenskomstforhandlinger, berettede Janne 8

11 Christensen, formand for forhandlingsudvalget for det offentlige område (FHO). Janne Christensen fortalte: Ved OK05 blev en ny fremgangsmåde ved forhandlingerne på det amtskommunale område afprøvet den såkaldte omvendte forhandlingsmodel ud fra devisen om at gøre overenskomstforhandlingerne mere direkte forbundet med medlemmernes krav. Udvalgsformanden pointerede, at forhandlingsmodellen var en succes, og at resultatet for det samlede område blandt andet blev en generel lønstigning, pension under barsel og højere pension. Ved organisationernes afstemninger var der en bred opbakning til forhandlingsresultatet. Af særlige indsatsområder understregede FHO-formanden vigtigheden af: Netværksmøder for tillidsrepræsentanterne for at styrke medlemmerne lokalt Dialogmøder for tillidsrepræsentanterne om strukturreformen Forhandlingerne om designskolernes stillingsstatus med Kulturministeriet og Personalestyrelsen UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Satsning på udvikling og udvidelse af arkitekternes arbejdsmakedskompetencer og kvalifikationer gennem dialog med erhvervslivet og uddannelserne. Det er den filosof, der har ligget til grund for EAU-udvalgets erklærede mål om at nedbringe arbejdsløsheden. Det fortalte formanden for Erhvervs-, arbejdsmarkedsog uddannelsesudvalget (EAU), Hans Christian Kirketerp-Møller. På uddannelsesområdet lagde udvalgsformanden vægt på, at forbundet ser det som sin rolle: at fastholde og støtte uddannelsesinstitutionerne i at forholde sig til det konkrete arbejdsmarked og foretage de nødvendige opstramninger.(...) Derfor har ARKITEKTFOR- BUNDET blandt andet taget initiativ til, at der afholdes en konference for fagets væsentligste aktører, for derigennem at sætte fokus på jobmatch og koblingen mellem erhvervslivet og uddannelserne. På det arbejdsmarkedspolitiske område nævnte Hans Christian Kirketerp-Møller ARKITEKTFORBUNDETs engagement i de beskæftigelsesfremmende aktiviteter i forbindelse med Akademikerkampagnen og i forhold til udliciteringen af aktiveringsindsatsen for de ledige. Af konkrete initiativer nævnte han blandt andet planlægningen af jobsøgningskurser og kurser for selvstændige om opstart af egen virksomhed. Landsmødets panel. Fra venstre ses bestyrelsesmedlemmerne Jakob Vedel og Janne Christensen, Næstformand Hans Christian Kirketerp-Møller, Formand Mette Carstad og Direktør i ARKITEKTFORBUNDET, Ulrik Linvald. LANDSMØDE 9

12 DANSK ARKITEKT BLEV BYPLANLÆGGER I CORK Efter nogle år som museumsinspektør på Kunstmuseet Trapholt ved Kolding fik den 39-årige arkitekt Poul Hvidberg-Hansen lyst til at skifte spor. Med afgang fra Afdelingen for Møbel- og Rumkunst samt Industrielt Design på Arkitektskolen Aarhus i 1995 lå det ikke lige for med en karriere som byplanlægger i Irland, men næsten alt kan ske på et efteruddannelseskursus. Af Sofie Kjærsgaard Hansen TAG PÅ EFTERUDDANNELSE En efteruddannelse er en god mulighed for at skifte spor i karrieren eller videreudvikle ens kompetencer. På arkitektskolerne i Århus og København udbydes der korte og længerevarende kurser af høj faglig kvalitet, hvor der samarbejdes med en række eksterne eksperter. Efteruddannelse henvender sig både til ledige og folk i beskæftigelse. Se de forskellige tilbud på hjemmesiden for Arkitektskolen Aarhus under Efteruddannelsen eller i København på under Efteruddannelse. 10

13 Det har ikke været den lige vej, der har ført arkitekt Poul Hvidberg-Hansen til Irland. Tværtimod minder vejen ad hvilken mere om Alpe d Huez-bjergets hårnålesving, for han startede med at læse til kemiingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Det er lidt ad omveje, jeg er kommet til Irland, og sådan blev jeg faktisk også arkitekt. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle læse, så jeg startede på DTU for at blive kemiingeniør, og allerede efter et par måneder skiftede jeg til bygningsretningen for at lave noget relevant, indtil jeg kunne komme ind på arkitektskolen, fortæller Poul Hvidberg-Hansen, der ved siden af studierne havde studenterjob på en tegnestue. Det var ikke noget for mig at arbejde på tegnestue, så jeg valgte i stedet for at gå museumsvejen. På Trapholt arbejdede jeg med at arrangere udstillinger var med til at vælge temaer, lavede udstillingskoncepter, skrev katalogtekster og stod for pressekontakten men jeg var stadig lidt usikker på, om jeg skulle fortsætte i museumsverdenen eller prøve noget nyt én gang til. Efter en snak med faglig sekretær i ARKITEKTFORBUN- DET, Anna Pålsson besluttede jeg at gå tilbage på skolebænken og tage en etårig efteruddannelse i byplanlægning. Hvervekampagne Det var underviser Eric Petterson på efteruddannelsen Byplanfaglig Overbygning på Arkitektskolen Aarhus, der gjorde Poul Hvidberg-Hansen opmærksom på mulighederne for at blive planlægger i Irland: Min underviser havde for vane at sætte jobannoncer op på tavlen. En dag hang der en lille notits fra Jyllands-Posten om et møde arrangeret af et irsk amt, Kerry County Council. Mødet handlede om at arbejde som planlægger i deres forvaltning, og det viste sig at være en del af en rekrutteringskampagne, for det irske amt manglede rigtigt mange planlæggere. Poul Hvidberg-Hansen ankom til mødet i Vejle med et cv på dansk og lidt materiale om nogle af sine projekter. Og så kom der pludselig fart over feltet. Efter at have faxet en engelsk oversætte af sit cv til den irske arbejdsgiver, blev han inviteret på en pre-employment trip, der viste sig at være en velkomst med diskussion af løn og ansættelsesvilkår, lidt sightseeing og middag på en fin restaurant. Caravan parks Poul Hvidberg-Hansen tog en rask beslutning om at rejse til Irland: Mit første projekt var en lokalplan for den lille by Castlegregory, som ligger i et meget naturskønt område, der kan minde lidt om det flade landskab ud til klitterne ved Vesterhavet. Irerne tænkte vist, at det kunne jeg nok klare med min danske landskabsbaggrund. I Castlegregory var der alt for mange sommerhuse og ingen lokalplan for, hvor og hvordan der måtte bygges. Og så var området belastet af caravan parks campingpladser fyldt med helårsparkerede campingvogne afgrænset af ståltrådshegn. Set med danske øjne var opgaven ligetil. Der skulle udarbejdes nogle retningslin- POUL HVIDBERG Efter 3½ år på posten som museumsinspektør på kunstmuseet Trapholt i Kolding fik arkitekten Poul Hvidberg-Hansen via et 1-årigt efteruddannelseskursus job som byplanlægger i Irland. Poul Hvidberg-Hansen rejste først til byen Castlegregory, der ligger i amtet Kerry. Området har et meget fugtigt klima, og da arkitekten lider af bronkitis, har han måttet forlade den del af landet. I dag er han bosat i byen Cork, hvor han også arbejder som byplanlægger. JOB OG KARRIERE 11

14 jer for boligbyggeriet og en begrænsning af campingpladsområderne. I Danmark er vi vant til at rette os efter myndighederne og de lokalplaner, vi har haft siden 70 erne. Men det samme gælder ikke hos irerne. Landet er meget decentralt styret, så de lokale politikere slipper som regel godt fra at blande sig rigtig meget. Politikerne presser på for at få et bestemt projekt gennemført, og de får som regel deres vilje trumfet igennem. Deres traditionelle keltiske baggrund betyder, at de er meget familieorienterede og stort set allesammen har et usynligt personnetværk, som de kæmper for, forklarer den danske arkitekt. No can do Projektet i Castlegregory forløb da heller ikke helt som planlagt. Lokalpolitikere var ikke enige om, at der skulle udarbejdes en lokalplan, så for at bryde de monopollignende tilstande eller lokalpolitikernes meget store indflydelse nedsatte amtet en arbejdsgruppe med lokale erhvervsfolk og beboere fra amtet, blandt andre Poul Hvidberg-Hansen: Vi var personer i arbejdsgruppen. Det var lidt syret; jeg var lige kommet til landet, og pludselig styrede jeg et lokalt beboermøde, hvor vi blev trakteret med the og scones. Jeg var usikker på, om jeg skulle fortsætte i museumsverdenen eller prøve noget nyt én gang til. Efter en snak med faglig sekretær i ARKITEKTFORBUNDET, Anna Pålsson besluttede jeg at gå tilbage til skolebænken for at tage en etårig efteruddannelse i byplanlægning. Arbejdsgruppen besluttede, at de knap borgere i Castlegregory skulle spørges til råds. De fik alle tilsendt et spørgeskema, og undersøgelsen blev så stor en succes, at det tog flere måneder at få bearbejdet de mange svar fra byens borgere: Undersøgelsen viste, at de var enige med os og ikke med lokalpolitikerne. Derfor udarbejdede vi 3-4 forskellige byplaner, så vi også kunne få politikernes tilslutning. Desværre lykkedes det ikke, så det endte med, at Castlegregory alligevel ikke fik en lokalplan! Det tog over et år og var et godt lærestykke for mig. Siden har Poul Hvidberg-Hansen arbejdet med bosætningsstrategi, bygningsbevaring, bestemmelser for bebyggelse i det åbne land og for etablering af sommerhuse. På grund af sygdom har den danske arkitekt imidlertid måttet forlade Kerry igen, fordi han ikke kunne tåle det meget fugtige klima. I dag arbejder Poul Hvidberg-Hansen som executive planner i Cork: Man kan sige, at amterne i Irland laver nogenlunde det samme som en stor dansk kommune. Herovre er danske arkitekter i høj kurs, og derfor får man hurtigt interessante opgaver, der kræver arkitektonisk stillingstagen. Det betyder meget, at jeg føler, jeg kan gøre en forskel, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog springet og rejste herover. JOB OG KARRIERE Irland er lige dele naturskønne områder, besøg på lokale pubber og en hel ny kultur med beboermøder med the og scones og politikere med et usynligt personnetværk som i Sydeuropa, fortæller den 39- årige arkitekt Poul Hvidberg-Hansen. 12

15 VALG Det bliver fredsvalg til ARKITEKTFORBUNDETs Repræsentantskab Valgperioden for det nuværende Repræsentantskab i ARKITEKTFORBUNDET udløber den 31. december i år. Som forbundets vedtægter foreskriver, blev der derfor i september udskrevet nyvalg til Repræsentantskabet for den kommende to-årige periode. 24 medlemmer og 2 studenterrepræsentanter skulle således vælges. Om det skyldes et voksende arbejdspres rundt om på arkitekt-arbejdspladserne, den generelt faldende interesse for at involvere sig i fagpolitisk arbejde eller om medlemmerne stort set bare er tilfredse med tingenes tilstand, skal være usagt. Men ved udløbet af fristen for anmeldelse af kandidatur til valget havde i al fald kun 16 medlemmer meldt sig, selvom det bestemt ikke havde skortet på opfordringer bla. i ARKFOKUS no. 3 og fra såvel det siddende Repræsentantskab som bestyrelsen. Det betyder, at der ligesom ved en tidligere lejlighed for nogle år siden, bliver tale om fredsvalg. Formelt er de opstillede kandidater således alle at betragte som valgte. Den varslede urafstemning er dermed aflyst. ARKITEKTFORBUN- DET vil ved starten på den nye valgperiode i januar 2006 herefter have et Repræsentantskab på 16 medlemmer, hvis første opgave i øvrigt vil være at vælge forbundets bestyrelse for de kommende 2 år. I det følgende præsenteres medlemmerne af det nye Repræsentantskab og deres personlige valgprogrammer. REPRÆSENTANTSKABSVALG 13

16 AXEL BENDTSEN ALDER: 58 ÅR AFGANG: 1974, KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE I KØBENHAVN ERHVERV: SPECIALKONSULENT I MILJØMINISTERIET FAGLIGT ARBEJDE: FORMAND FOR ANSATTE ARKITEKTERS RÅD FRA 1991 TIL 2000, ADSKILLIGE TIL- LIDSPOSTER GENNEM ÅRENE. MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDETS REPRÆSENTANTSKAB. ARBEJDER AKTUELT MEST MED ARBEJDSMARKEDS- OMRÅDET OG ARKITEKTFORBUNDETS NYE BLAD ARKFOKUS. Jeg har været aktiv i ARKITEKTFOR- UNDET en del år. Jeg glæder mig over, at forbundet har udviklet sig til et stærkt fagforbund først og fremmest til at sikre medlemmerne hjælp, hvor der er behov for det. Med en alt for stor arbejdsløshed er arkitekter en udsat gruppe på arbejdsmarkedet. Men ellers elsker jeg mit fag og ser lyst på fremtiden. Jeg vil arbejde for, at arkitekter gør sig meget mere synlige i samfundet. Og jeg er overbevist om, at der er behov for os. Det gælder både på det traditionelle tegnestueområde, og det gælder ikke mindst inden for det øvrige private arbejdsmarked også globalt. Og kommunalreformen bør give plads for endnu flere arkitekter i det offentlige. ARKITEKTFORBUNDET skal således være 100% klar til at møde fremtiden. JEG VIL ARBEJDE FOR: At vi gør os mere synlige i samfundet At vi får del i fremtidens arbejdsmarked også globalt At arkitektuddannelsen matcher frem tidens arbejdsmarked At vi dermed får fjernet den nedvær digende arbejdsløshed At vores løn- og ansættelsesmæssige forhold forbedres At vi gør alt for at samle arkitektstandens kræfter At ARKITEKTFORBUNDET lægger vægt på åbenhed og dialog både internt og over for omverdenen At det faglige arbejde gøres sjovt og engagerende At vores forbund handler professionelt både når den enkelte har brug for det og for fællesskabet Generationsskiftet er heldigvis for længst gennemført i ARKITEKTFORBUNDET. Men jeg håber, at der fortsat er brug for en gammel rotte som mig. BIRGIT BRØNDUM ALDER: 60 ÅR AFGANG: 1990 ERHVERV: PT. ANSAT I MANPOWER FAGLIGT ARBEJDE: HAR GENNEM DE SIDSTE PAR ÅR VÆRET RÅDSMEDLEM I ARKITEKTFORBUNDETS EAU OG FHO. Jeg opstiller til ARKITEKTFORBUN- DETs Repræsentantskab, fordi jeg gerne vil være med til at få ARKITEKTFOR- BUNDET til at være en organisation, der får et godt og stærkt samarbejde med sine medlemmer. Og for at få indflydelse på de ting, der ligger mig på sinde. Jeg vil gøre en indsats for at styrke: SENIORPOLITIKKEN Således at der tages hånd om det store problem, det stadig er at få tegnestuer og andre til at ansætte og beholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Dette mener jeg, kan afhjælpes både ved en omlægning af arbejdstid, samt ved at etablere en efteruddannelse, der kan bruges også for os seniorer. DIMITTENDERNE Det er fortsat et problem med alle de unge, der kommer ud fra vores uddannelsessteder og ikke kan få job. Både fordi der i dag er for lidt beskæftigelse på tegnestuerne, men også fordi det ikke er så let at gennemskue stillinger, hvor også arkitekter ville være brugbare. VISIONERNE Så der bliver taget initiativ til en bredere uddannelse, der gerne skulle føre til, at arkitekterne bliver mere synlige, samt at der ad denne vej vil vise sig nye muligheder på arbejdsmarkedet, med mindre arbejdsløshed til følge. 14

17 HANS CHRISTIAN KIRKETERP- MØLLER ALDER: 57 ÅR AFGANG: 1979 ERHVERV: ANSAT I DSB; TILLIDSMAND OG FORMAND FOR AC-DSB FAGLIGT ARBEJDE: NÆSTFORMAND FOR ARKITEKTFORBUNDET, FORMAND FOR ARKITEKTFORBUNDETS ERHVERVS-, ARBEJDSMARKEDS OG UDDANNELSESUDVALG. MEDLEM AF UDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET AC MEDLEM AF BESTYRELSEN I AKADEMISK ARBEJDSLØSHEDSKASSE. JANNE CHRISTENSEN ALDER: 50 ÅR AFGANG: 1983 ERHVERV: ANSAT I SKOV- OG NATURSTYRELSEN. FAGLIGT ARBEJDE: TILLIDSMAND. MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDETS BESTYRELSE. FORMAND FOR ARKITEKTFORBUNDETS OFFENTLIGE FORHANDLINGSUDVALG. METTE CARSTAD ALDER: 44 ÅR AFGANG: 1990 ERHVERV: ANSAT HOS KHR ARKITEKTER A/S FAGLIGT ARBEJDE: FORMAND FOR ARKITEKTFORBUNDET NÆSTFORMAND I AC (AKADEMISK CENTRALORGANISATION) MEDLEM AF BESTYRELSEN FOR ARKITEKTERNES PENSIONSKASSE. ARKITEKTFORBUNDET vision 2011 er på tegnebordet. Der skal sættes nye mål for de næste års politiske arbejde. Vi ønsker at fastholde fokus på de klassiske fagforeningsopgaver med overenskomstforhandlinger, ansættelsesforhold, lønforhandling og servicering og uddannelse af tillidsrepræsentanter. Vi skal have: En effektiv dialog, koordination og samarbejde med Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder. Forbedrede beskæftigelsesmuligheder for arkitekter. Øget samarbejde med arkitektskolerne om grund-, efter- og videreuddannelse. Øget ligestilling med reel ligeløn og lige karrieremuligheder. Udbygget vores viden og målrettet vores arbejde både i forhold til et arbejdsmarked i forandring, strukturændringer, kommunalreform og øget internationalisering. De sidste to år har været gode for ARKI- TEKTFORBUNDET. Vi har fået gennemført vision 2005, fået nye vedtægter, forenklet den politiske struktur og målrettet arbejdet i sekretariatet med forbedret medlemsservice og effektiv information. Vi har fået vores eget medlemsblad ARKFOKUS, vi har fået en ny forbedret og forenklet hjemmeside, vi har fået eget bogholderi med nye muligheder for individuel betjening af medlemmerne. Der er oprettet medlemslokale og CAD-kammer i Arkitekternes hus i København svarende til vores CADkammer i Århus. IT baserede netværk og lokale aktiviteter er blevet en mulighed, og vi har fået mange studentermedlemmer samt gang i kontakten til de studerende på arkitektskolerne. ARKITEKTFORBUNDET har fået flere medlemmer, medlemskontingentet er fradragsberettiget og blandt de laveste af alle fagforbund, økonomien er sund og fornuftig. Men der er fortsat mange vigtige opgaver at gå i gang med, for at sikre den fortsatte udvikling af ARKITEKTFORBUN- DET. Vi skal være mere synlige, vi skal have forbedret kontakten til tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner. Vi skal have gang i opbygningen af lokale aktiviteter og netværk, og vi skal fortsat udbygge og styrke dialogen med medlemmerne. Vores meninger skal skærpes, og vi skal søge mere indflydelse i forhold til presse, medier og samfundets vigtige beslutningstagere for at styrke beskæftigelsen og kompetenceudviklingen blandt ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet, og vil gerne tage endnu en periode som Bestyrelse for ARKITEKTFORBUN- DETs medlemsvalgte Repræsentantskab. REPRÆSENTANTSKABSVALG 15

18 PERNILLE HERZBERG ALDER: 31 ÅR AFGANG: 2002 ERHVERV: ANSAT I KØBENHAVNS KOMMUNE FAGLIGT ARBEJDE: INDVALGT I NUVÆRENDE REPRÆSENTANT- SKABS-PERIODE, MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDETS ERHVERVS-, ARBEJDSMARKEDS- OG UDDANNELSESUDVALG, SIDDER I INSPIRATIONSGRUPPEN TIL MEDLEMSBLADET ARKFOKUS. KARIN NIEMANN CHRISTENSEN ALDER: 31 ÅR AFGANG: 2002 ERHVERV: ANSAT I FREDERIKSBERG KOMMUNE FAGLIGT ARBEJDE: INDVALGT I NUVÆRENDE REPRÆSENTANTSKABS- PERIODE, MEDLEM AF BESTYRELSEN, MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDETS ERHVERVS-, ARBEJDSMARKEDS- OG UDDANNELSESUDVALG, MEDLEM AF FORHANDLINGSUDVALGET FOR OFFENTLIGT ANSATTE. BRITTA DAUGAARD ALDER: 29 ÅR AFGANG: 2003 ERHVERV: ANSAT VED DANSK BYPLANLABORATORIUM FAGLIGT ARBEJDE: INDVALGT I NUVÆ- RENDE REPRÆSENTANTSKABSPERIO- DE, MEDLEM AF ARKITEKTFORBUNDETS ERHVERVS-, ARBEJDSMARKEDS- OG UDDANNELSESUDVALG. Er I parate til næste runde? Det er vi for vi mener, ARKITEKT- FORBUNDET har brug for en livline til de yngre arkitekter. Derfor vil vi sætte fokus på: Arkitektuddannelsen i udvikling De nyuddannede arkitekter Muligheden for efteruddannelse ARKITEKTFORBUNDETs tilbud til dig Vi har været arbejdsløse, været ansat i det offentlige og det private, samt arbejdet freelance. Vores erfaringer vil vi bruge i Repræsentantskabet, hvor vi vil fortsætte med at arbejde for en fagforening med mere indflydelse. ARKITEKT- FORBUNDET skal være mere end en redningsflåde. LÆS OM REPRÆSENTANTSKABETS ARBEJDE PÅ VÆLG: OM ARKITEKTFORBUNDET > POLITISK STRUKTUR > REPRÆSENTANTSKAB 16

19 Jeg har en god indsigt i arkitektens roller på arbejdsmarkedet, og hvordan arkitekten bliver modtaget blandt arkitekter og blandt helt almindelige mennesker. Jeg kan ikke skjule, at jeg også har et forhold til, hvad der skal ske, hvis man er uden beskæftigelse. Som medlem af Repræsentantskabet vil jeg primært gerne arbejde for: for samarbejde mellem de forskellige videregående uddannelser. Ellers vil jeg ønske at være med til et spændende og sundt samarbejde mellem Akademisk Arkitektforening og forbundet for at styrke vores muligheder som forbund og arkitektstanden som helhed. METTE WILLAING JENSEN ALDER: 27 ÅR AFGANG: FEBRUAR 2004 FRA ARKITEKTSKOLEN AARHUS. VIDEREUDDANNET TIL BYPLANLÆGGER. ERHVERV: HAR TIDLIGERE ARBEJ- DET KOMMUNALT OG ER NU ANSAT HOS GBL GRUPPEN FOR BY & LANDSKABSPLANLÆGNING APS. UDADTIL: Arkitektstandens signaler til bygherrer, kommuner etc. Hvorledes vi som arkitektstand får markeret os i den nationale debat, og gør os gældende med de kompetencer, vi har. INDADTIL: Større kontakt til udenlandske arkitektforbund Forholdet for de enkelte studerende på skolerne, og hvorledes der er mulighed MICHAEL LARSEN ALDER: 47 ÅR AFGANG: 1984 ERHVERV: ANSAT I VEJLE KOMMUNE, TEKNISK FORVALTNING, AFDELINGS- LEDER I BYGGESAGSAFDELINGEN. FAGLIGT ARBEJDE: MEDLEM AF LEDELSE/RÅD I FORRIGE PERIO- DE OG NUVÆRENDE MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET. Mange mål i Vision 2005 er nu gennemført, og ARKITEKTFORBUNDET er et af resultaterne. ARKITEKTFORBUNDET har derfor brug for en ny Vision som skal være vores fremtidige fagpolitiske udgangspunkt i relation til et arbejdsmarked, der både på det private og det offentlige område er under konstant forandring. Vi skal samtidig indfri medlemmernes ønsker om en effektiv medlemsservice med fokus på løn- og ansættelsesforhold samt overenskomstforhandlingerne og det lokale TR-arbejde. Jeg opstiller primært til Repræsentantskabet, fordi jeg ønsker indflydelse på arbejdet med ARKITEKTFORBUNDETs nye vision. Men på kort sigt skal der også sættes fokus på uddannelse og beskæftigelse samt lokale aktiviteter. ARKITEKTFORBUNDET skal i direkte dialog med arkitektskolerne og ministerier samt de offentlige og private arbejdsgivere for at stille krav om de bedste beskæftigelsesmuligheder for både nyuddannede og uddannede arkitekter. Vi ved, at der er et kommende generationsskifte på vej inden for planlægning og byggesagsbehandling, hvor ca. 1/3 af alle offentligt ansatte arkitekter går på efterløn eller pension. ARKITEKT- FORBUNDET skal derfor arbejde for, at vores medlemmer kan opnå de nødvendige kompetencer som nyuddannet eller gennem efter- og videreuddannelse. Dette gælder for både ledige og beskæftigede medlemmer, så der også i fremtiden vil være ansat arkitekter i disse jobs. Lokale aktiviteter og netværk skal også styrkes en lokal forankring er vigtig for ARKITEKTFORBUNDET og de nye studentermedlemmer, der er vores fremtidige fagpolitiske vækstlag. REPRÆSENTANTSKABSVALG 17

20 JETTE BIRKESKOV MOGENSEN ALDER: 35 ÅR AFGANG:1998 ERHVERV: ANSAT I ARKITEKTFIRMAET SCHMIDT, HAMMER & LASSEN, ÅRHUS FAGLIGT ARBEJDE: PT. MED- LEM AF ARKITEKTFORBUNDETS REPRÆSENTANTSKAB, MEDLEM AF INSPIRATIONSGRUPPEN BAG MED- LEMSBLADET ARKFOKUS, REPRÆ- SENTANT FOR ARKITEKTFORBUNDET I KVINDERÅDET. Mange arkitekter, mange muligheder! Men det er en forudsætning, at arkitekter får nogle bedre redskaber' til at kunne manøvrere i et arbejdsmarked under forandring. Vi skal turde sætte en kurs for egne ambitioner om personlig og faglig udvikling og følge vores drømme. Springe ud som små iværksættere eller engagerede medarbejdere? Vi skal være i dialog med vores arbejdsgivere om muligheder og forudsætninger. Og det skal følges op af en målrettet indsats fra alle sider med visioner, handlingsplaner, efteruddannelse, tværgående netværk o.l. ARKITEKTFORBUNDET og dets Repræsentantskab skal netop støtte op om det gode initiativ' og den gode dialog' med rådgivning og inspiration, kurser og tværgående, visionært samarbejde. Et arbejdsliv skulle gerne repræsentere en lang række af valg tilvalg og fravalg, som det nu kommer. Men vi skal følelsen af magtesløshed' til livs. Det er stressende, usundt og ulønsomt. Branchens bedste råstof er glade, motiverede og engagerede medarbejdere! Har vi det, har vi også (konkurrence)evnen til at klare de nære, såvel som de globale' udfordringer i fremtiden. Det vil jeg arbejde for! ANETTE PERSSON ALDER: 47 ÅR AFGANG: 1983 ERHVERV: ANSAT PÅ DEN KONGELIGE DANSKE VETERINÆR- OG LANDBRUGSHØJSKOLE FAGLIGT ARBEJDE: MEDLEM AF ANSATTE ARKITEKTERS RÅD I PERIODEN , TILLIDSREPRÆSENTANT. Det er i mine øjne centralt, at ARKI- TEKTFORBUNDETs Repræsentantskab er sammensat af fagligpolitisk engagerede arkitekter, der tilsammen repræsenterer fagets mange facetter. Nyuddannede og erfarne privatansatte og offentligt ansatte freelancere og selvstændige. Planlæggere, designere og traditionelt projekterende arkitekter i fagets kerne scenografer, undervisere, administratorer, journalister m.fl. i fagets randområder. Med en åben og nuanceret debat hvor fagpersoner med forskelligt udgangspunkt alle har indflydelse på de politiske valg tror jeg, ARKITEKTFORBUN- DET opnår de bedste resultater. Min baggrund for at opstille til Repræsentantskabet er mere end 20 års erfaring fra arkitektbranchens varierede arbejdsmarked. Langt de fleste år som privatansat på relativt små og en enkelt meget stor arkitekttegnestue og de seneste 3 år som offentligt/kommunalt ansat. Både som privatansat og i det offentlige system har jeg i perioder været tillidsmand for mine kolleger. Som ARKITEKTFORBUNDETs repræsentant har jeg i en årrække deltaget i Kvinderådets generalforsamlinger og herigennem fået interesse for især kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. Ligestilling, lige løn og lige muligheder, kønsopdelte lønstatistikker og lige vilkår for både mor og far under barsel vil derfor være mit primære indsatsområde. 18