Teknisk Notat. Vurdering af støjberegninger i forbindelse med erstatninger til naboer. Udført for Metroselskabet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk Notat. Vurdering af støjberegninger i forbindelse med erstatninger til naboer. Udført for Metroselskabet"

Transkript

1 Teknisk Notat Vurdering af støjberegninger i forbindelse med erstatninger til naboer Udført for Metroselskabet TC Sagsnr.: I Side 1 af oktober 2013 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr

2 Side 2 af 50 Titel Vurdering af støjberegninger i forbindelse med erstatninger til naboer Journal nr. Sagsnr. Vores ref. TC I CB/PFi/JEL/ilk Rekvirent Metroselskabet Metrovej København S Rekvirentens ref. Christine Hammer DELTA, 31. oktober 2013 Claus Backalarz Akustik

3 Side 3 af 50 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Fremgangsmåde i undersøgelsen Ekspropriationskommissionens principbeslutning Spørgsmål fra naboerne til byggepladserne Ønskerne og spørgsmål fra to naboer til Nørrebroparken Kommentarer til spørgsmål og ønsker fra to naboer til Nørrebroparken Ønsker og spørgsmål fra andre naboer Kommentarer til spørgsmål og ønsker fra andre naboer Støjmodellerne Fordele og ulemper ved beregninger kontra målinger Beregningsmetode Usikkerhed Overensstemmelse mellem støjmodellerne og virkeligheden Støjkort Forskellige typer støjkort De anvendte netværksberegninger Vurdering af støjkort beregnet i et netværk af punkter Unøjagtigheder i støjkortene Konsekvenser af at benytte forskellige typer støjkort Areal- og punktkilder Vurdering af areal- og punktkilder Driftstider og kildestyrker Vurdering af kildestyrker Vurdering af driftstider Støjkataloget Støjvægge Vurdering af støjvægge Bygninger og terræn Vurdering af bygninger og terræn Toner og impulser Vurdering af toner og impulser Punktkilder kontra fladekilder Øster Søgade... 27

4 Side 4 af Nørrebroparken Konklusion vedr. fladekilder kontra punktkilder Kontrol af beregningerne måned for måned Ekspropriationskommissionens anmodning om støjudbredelseskort Vurdering af mulighederne for at kontrollere beregningerne Metroselskabets planer for rapportering til Ekspropriationskommissionen Konklusion Konklusion vedrørende erstatninger Referencer Appendiks 1 - Støj-ABC Appendiks 2 - Støjbarometer Appendiks 3 - Støjmodellernes kildestyrker og driftstider Appendiks 4 - Brev fra beboer ved Nørrebroparken Appendiks 5 - Metroselskabets mails om fremsendelse af støjmålinger... 50

5 Side 5 af Baggrund for undersøgelsen Ekspropriationskommissionen har besluttet, at visse beboere, der udsættes for støj fra byggeriet af den kommende Metro-Cityring, i forbindelse med udvidelsen af arbejdstiden i aften- og natperioden skal have erstatninger for generne. I Udskrift fra forhandlingsprotokollen, 136. hæfte [1] er grundlaget for beregningerne af erstatningerne beskrevet og det fremgår, at man med udgangspunkt i beregninger af støjbidraget på facaderne i aftenog nattetimerne pr. kalendermåned vil fastsætte den enkelte boligs erstatning. Nogle af de berørte beboere har stillet spørgsmål til bl.a. støjberegningsmetoden, som skal benyttes, når erstatningernes størrelse skal afgøres. Derfor har Metroselskabet bedt DELTA, som uvildig part i sagen, om at vurdere metoden. Der benyttes en del akustiske fagudtryk i dette notat. Der henvises til Appendiks 1, hvori de mest almindelige udtryk og begreber er forklaret. 2. Fremgangsmåde i undersøgelsen DELTA har planlagt undersøgelsen og har i den forbindelse afholdt møder med Metroselskabet og dennes støjrådgiver COWI samt besigtiget tre forskellige byggepladser, sidstnævnte i forbindelse med tidligere undersøgelser for bl.a. naboer til byggepladserne. Kollegaer udenfor DELTA er konsulteret for at afklare forvaltningsmæssige forhold i andre kommuner end København og Frederiksberg. Det er resultaterne af beregninger med COWI s støjmodeller, der skal benyttes til at fastsætte erstatningerne til de berørte borgere. DELTA har udvalgt to byggepladser, for hvilke der af COWI er udleveret støjmodeller, som efterfølgende er gransket af DELTA. Der blev den 11. oktober 2013 afholdt et møde hos Metroselskabet, hvor to naboer til byggepladsen i Nørrebroparken fremkom med deres spørgsmål til DELTA vedrørende støjberegningerne, der skal ligge til grund for erstatningerne. Disse spørgsmål blev gentaget og nye spørgsmål blev stillet i et brev fra en af de fremmødte naboer i en mail dateret 21. oktober På mødet modtog DELTA desuden et brev fra Bjarne Pedersen (nabo til Øster Søgade byggepladsen og medlem af Sortedamgruppen) fremsendt til Metroselskabet, der ligeledes indeholdt spørgsmål om støjberegningerne. Undersøgelsen er efter mødet udvidet, så nye emner, der ikke allerede var omfattet af undersøgelsen, er medtaget. På mødet den 11. oktober 2013 ønskede naboerne til Nørrebroparken også støjmodellen for Nørrebroparken undersøgt, hvilket blev imødekommet, hvorefter denne støjmodel er udleveret til DELTA og ligeledes gransket. I undersøgelsen indgår også Udskrift fra forhandlingsprotokollen [1], et katalog med støjdata benyttet ved beregningerne [2] samt Metroselskabets redegørelse for principperne for beregningerne [3]. Den 31. oktober 2013 er der planlagt et offentligt borgermøde, hvor DELTA skal fremlægge resultatet af undersøgelsen.

6 Side 6 af Ekspropriationskommissionens principbeslutning Ekspropriationskommissionens argumentation for - og principbeslutning om - erstatningernes grundlag og størrelse er beskrevet i Udskrift fra forhandlingsprotokollen [1]. Beslutningen bygger bl.a. på Metroselskabets anmodning om at udvide arbejdstiden til natperioden for 2 byggepladser, aftenarbejde på mange af de øvrige byggepladser og indkomne kommentarer fra borgerne efter en høringsperiode. Der skelnes mellem døgnarbejde, hvor den udvidede arbejdstid er kl og aftenarbejde, hvor den udvidede arbejdstid er kl Erstatningerne gives udelukkende for den udvidede arbejdstid. Overordnet beskrevet opdeles arbejdet i 3 faser: Fase 1. Etablering af afstivende vægge (slidsevægge). Fase 2. Etablering og støbning af topplade. Fase 3. Udgravning under topplade og støbning af bundplade m.m. I Fase 1 udføres døgnarbejde (kl og kl ) alle ugens dage ved Marmorkirken og Øster Søgade, og aftenarbejde (kl på hverdage og kl på lørdage) ved Gammel Strand, Rådhuspladsen og Trianglen. Fase 1 forventes at vare 6-7 måneder. I Fase 2 udføres der aftenarbejde (kl ) på 17 af de 20 byggepladser. Dette arbejde vurderes at vare fra 1 til 3 måneder. I Fase 3 udføres der aftenarbejde (kl ) på 19 af de 20 byggepladser, hvilket forventes at vare fra 4 til 9 måneder. For visse arbejdspladser og i visse faser kan der forekomme arbejde på lørdage fra kl eller kl For Nørrebroparken er store dele af arbejdet afsluttet, og erstatningerne skal derfor udbetales efter arbejdets udførelse i modsætning til resten af byggepladserne, hvor erstatningerne beregnes og udbetales for den følgende kalendermåned. Ved døgnarbejdspladser udbetales der erstatning, når det gennemsnitlige udendørs støjbidrag overstiger 55 db(a) (side 1026 i [1]), for aftenarbejdspladser udbetales der erstatning, når det gennemsnitlige udendørs støjbidrag overstiger 60 db(a) (side 1027 i [1]). Erstatningerne gradueres for intervallerne db(a), db(a), db(a), db(a) og ved støjbidrag større end 75 db(a).

7 Side 7 af 50 Selvom man kun har opfyldt betingelserne for udbetaling af erstatning i en del af en kalendermåned, vil man få erstatning for en hel måned (side 1029 i Forhandlingsprotokollen [1]). Metroselskabet oplyser, at Ekspropriationskommissionen endnu ikke har besluttet, om der skal være en bagatelgrænse. I et notat fra Metroselskabet [3], der næsten ordret er gengivet i Forhandlingsprotokollen [1], redegøres for principperne ved beregningerne af støjbidragene på facaderne. Det er resultaterne af disse beregninger, der sammen med antallet af værelser giver grundlaget for størrelsen af de enkelte lejligheders erstatninger. Det fremgår af notatet, at de i beregningerne benyttede driftstider er vurderet for den mest støjende hele time for både aften- og natperioden, og det er forudsat, at alle maskiner er i drift inden for den bestemmende hele time. Det er ikke defineret, hvad der menes med den bestemmende hele time, men det er formodentlig den time i perioden kl (aftenarbejde) eller kl (døgnarbejde), hvor støjbidraget er kraftigst. Denne fortolkning svarer nogenlunde til, hvad man normalt ser i sager om ekstern støj. Visse steder i [1] benyttes ordvalget gennemsnitligt udendørs støjniveau om natten/aftenen (side 1026 og 1027), men støjpåvirkning og støjbelastning benyttes også på disse sider. Dermed er det usikkert, om støjen ved facaderne skal vurderes over den mest belastede time eller som et gennemsnit for hele natperioden kl eller hele aftenperioden kl Der argumenteres i notatet (og dermed Forhandlingsprotokollen [1]) for, at det er hensigtsmæssigt at ækvivalere støjudsendelsen fra bevægelige kilder (fx boremaskiner til slidsevægge, kraner og gummihjulslæssere) med fladekilder, hvorved støjudsendelsen fordeles over hele det område, hvor maskinerne kan forventes at bevæge sig. Dermed får man også en tidsmæssig midling af støjen svarende til den periode, maskinen bevæger sig på det areal, der er afsat til fladekilden. Støjbidragene vises på såkaldte støjkort, hvor støjbidragene ses som farvede arealer mellem støjkilderne og facaderne. Hver farve repræsenterer intervaller på 5 db, fx db(a). På grundlag af disse kort kan det afgøres, hvilke boliger der skal have erstatninger, og hvor store disse skal være. Et eksempel på et støjkort er vist i Figur 1.

8 Figur 1 Støjkort for byggepladsen ved Øster Søgade for Fase 1. TC Side 8 af 50

9 Side 9 af Spørgsmål fra naboerne til byggepladserne Som nævnt har DELTA på et møde den 11. oktober 2013 med Metroselskabet og to naboer til byggepladsen i Nørrebroparken modtaget naboernes ønsker til undersøgelsen samt de af Bjarne Pedersens opsamlede spørgsmål og ønsker til undersøgelsen fra de naboer, han har været i kontakt med. De nævnte personer havde inden mødet fået tilsendt DELTA s beskrivelse af undersøgelsens indhold. Efterfølgende har Metroselskabet og DELTA den 21. oktober 2013 modtaget en mail fra Søren Sandahl, der var med til mødet den 11. oktober I mailen, der er gengivet i Appendiks 4, er der formuleret ønsker og bemærkninger til DELTA s undersøgelse. 4.1 Ønskerne og spørgsmål fra to naboer til Nørrebroparken Nedenstående spørgsmål og ønsker er noteret af DELTA under mødet den 11. oktober 2013: 1. Har DELTA fået stillet det nødvendige materiale til rådighed for at kunne foretage en tilstrækkelig undersøgelse? 2. Er beregningsmodellerne og metoden en fornuftig måde til at afgøre størrelsen af erstatningerne? 3. En beskrivelse af fordele og ulemper ved at beregne fremfor at måle støjen ønskes. 4. Vurdering af impulser, skal de medregnens? 5. Granskning af støjmodellen af byggepladsen i Nørrebroparken ønskes. 6. Forslag om at de erfaringer, som Center for Miljø (Københavns Kommune) har indsamlet, inddrages i undersøgelsen, og at DELTA undersøger aktiviteterne på byggepladserne nærmere, så det kan vurderes om virkelighed og modeller er i overensstemmelse. Se desuden de senere tilsendte spørgsmål i Appendiks Kommentarer til spørgsmål og ønsker fra to naboer til Nørrebroparken Vedrørende punkt 1 til 6 ovenfor: DELTA har selv planlagt undersøgelsen og har fået ønsket materiale stillet til rådighed af Metroselskabet og dennes rådgiver COWI. Spørgsmål 2 til 5 er behandlet i dette notat. Da der hovedsageligt er tale om en vurdering af principperne for beregningerne, har DELTA kun i lille omfang foretaget undersøgelser af de faktiske aktiviteter på byggepladserne og har ikke haft kontakt med Center for Miljø vedrørende driftsforhold på byggepladserne. Vedrørende brevet gengivet i Appendiks 4: DELTA s undersøgelse besvarer i det store hele Søren Sandahls spørgsmål til de principielle forhold ved støjberegningerne, og ønsket om en granskning af støjmodellen for Nørrebroparken er imødekommet. Ønskerne om en egentlig undersøgelse af de faktiske driftsforhold og geometriske forhold på byggepladserne har ikke været en del af DELTA s opgave og er ikke imødekommet.

10 Side 10 af Ønsker og spørgsmål fra andre naboer Nedenstående er ønsker og spørgsmål modtaget skriftligt fra Bjarne Pedersen. 1. Er den anvendte beregningsmodel for støjudbredelse i overensstemmelse med almindelige praksis i Norden/EU? 2. Idet der tages udgangspunkt i ekspropriationskommissionens afgørelse hvor kompensation udbetales månedsvis bedes vurderet om hvorvidt det fra et nabosyn tilgodeses bedst muligt ved simulering af støjudbredelse baseret på punktstøjkilder eller simulering af støjudbredelse baseret på en gennemsnitlig fladestøjkilde? 3. Er de i beregningsmodellen anvendte støjkilder og støjkildestyrker i overensstemmelse med det faktisk anvendte entreprenørmateriel? 4. Er de i beregningsmodellen støjkildestyrker baseret på teoretiske værdier? (fx baseret på leverandøroplysninger) eller er de i beregningsmodellen støjkildestyrker faktisk målte værdier? 5. I redegørelsen (Grontmij) for baggrunden for beregningsmetode for støjudbredelseskort beskrives, at der for beregning af vægtet gennemsnit for støjbelastning i aften og nattetimer anvendes. Støjkilde: Mest belastede interval vægtet over én time. Drifttid: Der kalkuleres med en procentuel drifttid i beregningsperioden. Spørgsmål: Er dette korrekt og i overensstemmelse med gældende normer/praksis? Eller bør beregning baseret på mest støjende interval vægtet over 1/2 time uden simulering af begrænset drifttid? I bekræftende fald: Hvad er konsekvensen for de beregnede støjniveauer og udbredelse? 6. Der ønskes at den teoretiske beregningsmodel gennemføres for Aksel Møllers Have, og at det teoretiske resultat sammenholdes med de faktisk målte forhold på byggepladsen. Det kan således vurderes, om de teoretiske konsekvensberegninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. 7. For byggepladsen ved Aksel Møllers Have ønskes der en redegørelse for de konstaterede uoverensstemmelser mellem de af CMT udførte støjmålinger og de af EF Godthåbshave udførte støjmålinger. 8. Der ønskes en ekstern gennemgang af de enkelte arbejdsprocesser og efterfølgende vurdering af, om hvorvidt det vurderes om at BAT-princippet i tilstrækkeligt omfang i praksis er fulgt ved planlægning og indretning af byggepladser, valg og tilrettelæggelse af arbejdsmetoder og valg af entreprenørmateriel. Der ønskes specielt en vurdering af, om der med placering af permanent støjende udstyr, f.eks. bentonitanlæg, generatorer, etc., er foretaget en tilstrækkelig afvejning af hensyntagen til nabo, og om hvorvidt dette udstyr i tilstrækkeligt omfang er støjdæmpet med rimeligt tilgængelige metoder. 9. Der ønskes en vurdering af om hvorvidt det er hensigtsmæssigt kun at anvende én støjmåler pr byggeplads, eller om hvorvidt der bør anvendes 2 eller flere målepositioner afhængig af forholdene på de enkelte byggepladser.

11 Side 11 af Kommentarer til spørgsmål og ønsker fra andre naboer Spørgsmål 1 til 5 og 9 er behandlet i dette notat. Vedr. spørgsmål 6: Af hensyn til afleveringsfristen er ønskerne om granskning af både Nørrebroparken og Aksel Møllers Have udover granskningen af støjmodellerne for Øster Søgade og Marmorkirken blevet prioriteret. Valget faldt på Nørrebroparken. Vedr. spørgsmål 8: Undersøgelsen drejer sig som nævnt hovedsageligt om principperne ved beregningerne af støjbidragene ved naboerne. Den ønskede gennemgang af arbejdsprocesser mv. er ikke en del af DELTA s opgave.

12 Side 12 af Støjmodellerne DELTA har af Metroselskabets støjrådgiver COWI fået udleveret støjmodeller af byggepladserne ved Marmorkirken, Øster Søgade og Nørrebroparken for at kunne undersøge disse. Støjmodellerne er opbygget i støjberegningsprogrammet SoundPLAN ver. 7.1, som er udbredt og godkendt i Danmark (og andre lande i Norden) til at beregne i ifølge den fælles nordiske beregningsmetode for ekstern støj. DELTA s iagttagelser og konklusioner bygger på granskningen af disse 3 modeller. De øvrige 17 modeller af byggepladser er ikke undersøgt. Støjmodellerne dækker alene den støjende aktivitet, der forekommer i den udvidede arbejdstid kl og kl i de 3 faser (for Nørrebroparken dog kun Fase 3). For hver fase er der for hver byggeplads opbygget en støjmodel svarende til i alt ca. 58 støjmodeller. For den enkelte byggeplads afviger de 3 modeller ved antallet, placeringen af - og driftstiderne for - støjkilderne. Alt uden for byggepladserne, dvs. huse og terræn- og refleksionsforhold, ændres ikke. Beregningsforudsætningerne i SoundPLAN i form af antallet af medregnede refleksioner, refleksionsdybder, afstanden mellem beregningspunkter mv. ændres heller ikke. Der henvises til Appendiks 1 og 2, der omhandler grundbegreber inden for akustik og støj samt angiver typiske lydtrykniveauer. 5.1 Fordele og ulemper ved beregninger kontra målinger Som det senere beskrives, vurderes naboernes støjgener ideelt ved at måle ved hver boligs facade. Disse målinger skulle da kun medtage støjen fra Metrobyggeriet og i øvrigt ikke måle refleksionen fra egen facade. Dette er oplagt ikke realistisk, det er både dyrt og meget ressourcekrævende at foretage konstante støjmålinger, og baggrundsstøjen fra trafik m.m. lader sig ikke frasortere. Når man ydermere ønsker at udbetale erstatninger forud på grundlag af de forventede støjbidrag af facaderne, er målinger ikke anvendelige. Fordelene ved beregninger er bl.a.: 1. Støjen fra alle ønskelige driftsscenarier kan simuleres. 2. Beregningerne afslører, hvilke kilder der giver de største støjbidrag, og der kan på dette grundlag udarbejdes dæmpningsforslag. 3. Virkningen af dæmpninger som følge af driftsreguleringer kan beregnes. 4. Dæmpning som følge af opsatte permanente og midlertidige støjskærme kan beregnes. 5. Beregningsresultaterne er uafhængige af baggrundsstøjen. 6. Beregninger er uafhængige af vejret (idet målinger kan forstyrres af stærk regn og blæst, forkert vindretning mv.). Ulemperne ved beregninger er bl.a.: 1. Resultaterne er ikke bedre, end de indgangsdata der benyttes. Unøjagtige kildestyrker og driftstider slår lige igennem på beregningsresultaterne.

13 Side 13 af Det er ressourcekrævende at opbygge og vedligeholde større støjmodeller. 3. Med mindre der er tale om meget simple støjforhold, vil en forenkling af virkelighedens støjkilder og driftstider være nødvendig for ikke at gøre modellerne uoverskuelige og ikke-operationelle. 5.2 Beregningsmetode Beregningerne er foretaget efter den fælles nordiske beregningsmetode, som er indbygget i SoundPLAN. Denne metode skal ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 [4] benyttes i forbindelse med industristøj, herunder støj fra byggepladser. Metoden er veldokumenteret og resultaterne vil for simple modeller ligge ganske tæt på de støjbidrag, som man ville kunne måle med en lydtrykmåler i beregningspunkterne, når lydudbredelsen er mest gunstig, dvs. let medvind fra kilde til målepunkt samt lille positiv temperaturgradient. Det er DELTA s erfaring, at man i forbindelse med støjmæssigt mere komplicerede virksomheder, herunder byggepladser, beregner ca. 1-3 db højere samlede støjbidrag i nabopunkter, end man kan måle direkte i disse punkter. Dette kan for nogle støjmodeller bl.a. skyldes, at man i den virkelige verden ikke kan have medvind fra alle kilder mod et nabopunkt samtidigt, og at man generelt benytter støjmæssigt worst case forudsætninger. Overordnet beregner metoden hver støjkildes bidrag i hvert modtagerpunkt. Bidragene summeres, hvorved det samlede støjbidrag i hvert modtagerpunkt findes. Input til beregningerne er støjkildernes kildestyrke L WA. For hver støjkilde skal der i modellen angives en driftsprocent mellem 0 og 100 %. Udover kildestyrken skal der i beregningerne benyttes oplysninger om afstanden mellem hver kilde og hver modtager, kilde- og modtagerhøjder, højde, bredde og refleksionskoefficienter af skærmende og reflekterende genstande, terrænabsorption (absorberende eller reflekterende) samt terrænhøjder. Alle disse geometriske oplysninger er indbygget i en 3- dimensionel model, der opbygges af byggepladsen og omgivelserne. Under støjberegningerne udregnes afstande, højder m.m. løbende for hver af støjtransmissionsvejene mellem kilder og modtagere. Den fælles nordiske beregningsmetode regner i de 8 heloktavbånd med centerfrekvenserne 63, 125, 250, 500, 1000, 2000, 4000 og 8000 Hz. Dette skyldes, at lyden reflekteres, dæmpes, absorberes og skærmes forskelligt afhængigt af frekvensen. Fx absorberes og skærmes lavfrekvent lyd mindre end lyd ved højere frekvenser. Som følge af dette angives kildestyrker (lydeffektniveauer) også i disse 8 heloktavbånd. Typisk vil byggepladsstøj have hovedvægten af lydenergien ved 250 til 1000 Hz Usikkerhed Da støjtransmissionsvejen for de fleste kombinationer af kilder og modtagere (facader) i beregningerne for Metrobyggepladserne er ukomplicerede (ofte er der direkte sigt fra vinduerne på 2. sal til de væsentligste støjkilder), må det forventes, at usikkerheden ved selve beregningsmetoden (den fælles nordiske beregningsmetode) er 1 db eller mindre. Men

14 Side 14 af 50 beregningsmetodens implementering i SoundPLAN (eller andre støjberegningsprogrammer) og brugen af programmet giver også et bidrag til usikkerheden. Fx foretager støjberegningsprogrammet på grundlag af de importerede elektroniske bygningstegninger og terrænmodeller beregninger af kildernes højde over terræn, afstande mellem kilder og beregningspunkter, afstande til reflekterende genstande m.m. Da Metrostøjmodellerne er forholdsvis simple, giver disse beregninger næppe anledning til forøget usikkerhed. Men der kan i udregningen af støjudbredelseskort (og farvelægningen af disse) opstå unøjagtigheder, fordi interpolationen af støjniveauerne mellem beregningspunkterne omkring facader og andre diskontinuiteter er vanskelig. Derfor vil man normalt ikke bruge lydudbredelseskort på grundlag af netværksberegninger, når støjniveauer på facader skal bestemmes, i stedet bruges såkaldte facadestøjberegninger (se afsnit 5.4). Udover usikkerheden på beregningsmetoden, implementeringen og brugen af programmet er der også usikkerheden på de benyttede støjdata og disses driftstider. Ved simple modeller, hvor der ikke benyttes netværksberegninger og deraf følgende interpolationer, er det normalt usikkerheden på støjdata og driftstider, der er bestemmende for den samlede usikkerhed. I de undersøgte støjmodeller er der hovedsageligt benyttet katalogdata fra identiske eller lignende maskiner, se [2]. Kun i få tilfælde er der benyttet data målt på Metrobyggepladserne for den aktuelle maskine. Ydermere er der for en del af maskinparken beregningsmæssigt indsat en form for administrative støjdæmpninger på helt op til 10 db, hvor alle frekvensbånd er dæmpet lige meget, hvilket ikke er i overensstemmelse med, hvad man kan få ud af en virkelig støjdæmpning, der vil variere frekvensmæssigt. På dette grundlag vurderes ubestemtheden på kildestyrken for de fleste af støjkilderne at være 5-10 db. Opmærksomheden henledes på, at der i begrebet ubestemthed ligger, at kildestyrkerne kan være både for lave og for kraftige. Hvis fx kildestyrken for en maskine er angivet til L WA = 100 db re 1 pw og ubestemtheden er 7 db, så betyder det, at kildestyrken med 90 % sandsynlighed ligger i intervallet 93 til 107 db re 1 pw, og at den mest sandsynligt er 100 db re 1 pw. Med hensyn til driftstiden er det i Forhandlingsprotokollen [1] ikke specificeret, hvilken midlingstid der skal benyttes, hvilket gør det svært at vurdere den del af ubestemtheden, der skyldes afvigelser fra den i beregningerne forudsatte driftsprocent. De fleste betydende støjkilder (hydro mills, kraner, gummihjulslæssere) er beregningsmæssigt sat til en driftstid mellem 25 og 75 %. Generelt kan det angives, at en fordobling af driftsprocenten for de væsentligste kilder vil betyde en forøgelse af støjbidragene på 3 db. Dermed er afvigelser i driftstiderne en mindre kilde til usikkerhed end afvigelser i kildestyrkerne. Det gælder generelt for beregninger af støj, at usikkerheden på de mest betydende kilders kildestyrke påvirker usikkerheden på det samlede resultat mest. Dermed er usikkerheden - og beregningsresultaterne - i det store hele afhængig af de mest betydende kilder.

15 Side 15 af Overensstemmelse mellem støjmodellerne og virkeligheden I enhver model, der beskriver en kompleks virkelighed, må der foretages forenklinger af modellen og dennes input, da tidsforbruget med at indsamle data og vedligeholde disse ellers ville blive uoverskueligt stort. For støjmodeller gælder, at kravene til detaljeringsgraden for geometrien (højde af støjvægge, kildernes placering og højde mv.) ikke er så store; ofte er en nøjagtighed på ca cm tilstrækkelig. Det skyldes, at udbredelsen af byggepladsstøj med et typisk frekvensmæssigt tyngdepunkt omkring 500 Hz, er forholdsvis blind over for mindre detaljer i de fysiske forhold på transmissionsvejen mellem kilde og modtager. Hvis støjmodellen er tilstrækkelig kompleks, er der desuden en tendens til, at summen af støjbidrag, der er for store på grund af unøjagtigheder, nogenlunde modsvares af støjbidrag, der af samme grund er for små. Et andet forhold, der kan gøre støjmodeller forholdsvis robuste over for geometriske unøjagtigheder, er, at støjmæssigt dominerende kilder - på Metrobyggepladserne fx gravemaskiner - ligeledes er dominerende for de støjbidrag, der når facaderne. Med andre ord er det ikke så afgørende, om der opererer enkelte maskiner med kildestyrker på L WA = 85 db(a), hvis der samtidigt opererer en gravemaskine med en kildestyrke på L WA = 110 db(a). Omvendt vil fejl i kildestyrke og driftsforudsætninger for dominerende kilder kunne give større fejl i de beregnede støjbidrag. 5.4 Støjkort Forskellige typer støjkort Resultaterne af støjbegninger med den fælles nordiske beregningsmetode kan i støjberegningsprogrammet SoundPLAN (og tilsvarende programmer) præsenteres på forskellige måder, der hver har deres fordele. Det kan fx være tabeller med talværdier for få udvalgte beregningspunkter, farvelagte støjudbredelseskort eller facadekort, der med farver viser støjbidragene på facaderne (se Figur 2). For støjudbredelseskortene gælder, at de er baseret på beregninger i et stort antal punkter i et vandret plan, fx 7,5 m over terræn samt interpolerede værdier mellem disse punkter. Støjudbredelseskort vil som udgangspunkt indeholde støjbidrag fra refleksion fra egen facade, hvilket også gælder støjkortene, som har været brugt i forbindelse med Metrobyggepladserne. Derved regnes der op til 3 db for høje bidrag i forhold til frit felt i områderne tæt på facaderne. Facadekort tegnes på grundlag af beregningspunkter, der i støjmodellen er placeret på facaderne, fx i 7,5 m højde og med en indbyrdes afstand på fx 2 m. På denne måde kan der tegnes farvelagte streger eller punkter, der viser støjbidraget på facaden. Facadeberegninger vil normalt ikke indeholde bidrag fra refleksion i egen facade. Et eksempel er vist i Figur 2.

16 Side 16 af 50 Figur 2 Eksempel på et støjudbredelseskort til venstre og et facadekort til højre. Prikkerne på kortet til venstre viser beregningspunkter i et 5 m x 5 m net. Figur 3 Eksempler på 3D-tegninger fra støjmodellerne. Øverst ses et støjudbredelseskort indtegnet, nederst ses facadepunkter.

17 Side 17 af 50 En af fordelene ved støjudbredelseskortene er, at de viser, hvordan støjen udbredes og dermed om fx støjhegn har den forventede virkning. Ligeledes kan det umiddelbart ses, hvor de betydeligste støjkilder er placeret. Ulempen ved denne type kort er, at de er knapt så præcise på grund af bl.a. interpolationen af støjbidragene mellem de egentlige beregningspunkter. Da punkterne er placeret i et stift netværk med nord-syd og øst-vestgående sider, vil der sjældent ligge beregningspunkter direkte på facaderne. Dette er illustreret i Figur 2. Præcisionen ved facadekort er større, fordi punkterne af støjberegningsprogrammet er placeret meget nøjagtigt på facaderne i en valgt højde og en valgt indbyrdes afstand. I Metrosagen ville beregningshøjden kunne vælges til 7,5 m (som for netværksberegningerne) og den indbyrdes afstand til 1-2 m De anvendte netværksberegninger Støjkortene, der ligger til grund for det hidtidige arbejde med erstatningerne, er beregnet på grundlag af punkter placeret i de beskrevne netværk af punkter med en sidelængde på 5 m placeret 7,5 m over terræn svarende til boliger på 2. sal. For Øster Søgade byggepladsen er der fx regnet i ca punkter. Mellem punkterne interpoleres resultaterne i finere net, så der kan tegnes støjkort som vist i Figur 1. I forbindelse med beregning og måling af ekstern støj skal man ikke medtage refleksioner fra egen facade, se fx [5], men det er ikke umiddelbart muligt at undgå disse refleksioner, når der i SoundPLAN beregnes i netværk af punkter Vurdering af støjkort beregnet i et netværk af punkter Tætheden af beregningspunkterne er tilstrækkelig. Beregningshøjden på 7,5 m vurderes at være den højde, hvor støjbidragene generelt er højst. Da boliger på alle etager får erstatning efter bidraget på 2. sal, vil det gennemsnitlige støjbidrag alt andet lige blive lidt højere, end hvis der var beregnet i alle højder svarende til stuen, 1., 2., 3., 4., 5. sal og eventuelle højere etager. På grund af refleksionerne fra egen facade vil resultaterne tæt ved og på facaderne være op til 3 db for høje i forhold til beregninger i frit felt, som normalt benyttes Unøjagtigheder i støjkortene DELTA s granskning af de farvelagte støjudbredelseskort har afsløret arealer med uventet, lave støjbidrag foran nogle få af facaderne i en af støjmodellerne. Yderligere undersøgelser har givet forklaringer på fænomenet, der bl.a. skyldes, at den fælles nordiske beregningsmetode kun medregner refleksioner fra en facade, hvis den har en vis bredde i forhold til lydens bølgelængde. Hvis facadedelene bliver tilstrækkelig smalle vil de ifølge metoden ikke bidrage med en refleksion. Dermed mangler der i støjbidraget i visse punkter foran facaderne refleksionen, og støjbidraget bliver derfor op til 2,5 db mindre, end hvis refleksionen var medregnet. I de elektroniske tegninger af byens huse, som man har importeret i støjberegningsprogrammet, forekommer der af hensyn til fx altaner og afrundede hjørner

18 Side 18 af 50 ofte en ganske fin opdeling af facadernes vandrette udstrækninger, hvorved der kan opstå mange smalle facadestykker, som altså ikke giver anledning til refleksioner, når de importerede huse benyttes i støjberegningerne. Da der også er andre faktorer på spil, kan der også være arealer ved visse facader, hvor der regnes et for højt støjniveau. Det kræver en nøje gennemgang af alle ca. 20 støjmodeller for at finde de facader, hvor støjbidraget er fejlagtigt for højt eller for lavt. Metroselskabet har besluttet at undersøge alle de udarbejdede støjkort og forbedre den bagvedliggende støjmodel de steder, hvor den omtalte fejl optræder. Naboerne vil få tildelt erstatninger efter den beregning, der giver det højeste støjbidrag på facaden Konsekvenser af at benytte forskellige typer støjkort DELTA har efter ønske fra Metroselskabet foretaget beregninger af antallet af meter facade, der støjbelastes med db(a), db(a), db(a), db(a) og >75 db(a), afhængigt af om der benyttes støjudbredelseskort eller facadestøjkort. Disse støjintervaller giver ret til erstatninger i forbindelse med udvidet arbejdstid, afhængigt af om man bor ved en aftenarbejdsplads eller en døgnarbejdsplads. Beregningerne er foretaget med støjmodellerne for Øster Søgade Fase 1 og Nørrebroparken Fase 3. Der er beregnet med 2 metoder: a) De oprindelige støjudbredelseskort, som er beregnet på grundlag af punkter i et netværk på 5 m x 5 m placeret 7,5 m over terræn indeholdende refleksioner fra egen facade ( Netværk i nedenstående skema) b) Facadeberegninger uden refleksionsbidrag fra egen facade ( Facade i nedenstående skema) Sidstnævnte er som tidligere nævnt almindeligvis den metode, der benyttes, når støjbidrag skal beregnes på facader, se også Appendiks 1. Beregningerne er foretaget alt andet lige med udgangspunkt i COWI s støjmodeller svarende til metode a) i ovenstående. Eneste forskel i beregningerne er, at i metode b) er netværket af beregningspunkter erstattet af beregningspunkter placeret på facaderne 7,5 m over terræn og med en indbyrdes afstand på 2 m. I b) er der som nævnt ikke indregnet en refleksion fra egen facade. Efter beregningerne er antallet af meter facade, der er belastet med de nævnte støjintervaller, opmålt på støjkort svarende til Figur 2 og efter principperne beskrevet i Kapitel 6. Resultaterne af optællingerne er vist i Tabel 1. Det ses, at de hidtil anvendte lydudbredelseskort ( Netværk ) giver flere støjbelastede meter facade, end hvis der benyttes facadestøjberegninger uden refleksion fra egen facade ( Facade ). Hvis der benyttes Facade vil % færre meter facade ligge i de støjintervaller, der giver ret til erstatning. For Øster Søgade vil ingen facader blive støjbelastet i intervallet db(a), hvis facadeberegninger uden refleksion ( Facade ) benyttes, hvor der med de hidtil anvendte lydudbredelseskort ( Netværk ) fås 66 meter facade i dette støjinterval.

19 Side 19 af 50 Øster Søgade Interval Netværk Facade db(a) db(a) db(a) 66 0 Nørrebroparken Interval Netværk Facade db(a) db(a) db(a) 0 0 Tabel 1 Antal meter facade, der støjbelastes med db(a), db(a) og db(a) beregnet med henholdsvis netværksberegninger (støjudbredelseskort) og facadeberegninger uden indregnet refleksion fra egen facade. Ingen facader belastes med mere end 70 db(a) ifølge beregningerne, hvorfor resultaterne for db(a) og >75 db(a) ikke er vist. 5.5 Areal- og punktkilder I støjmodellerne er de ikke-bevægelige støjkilder repræsenteret ved punktkilder, det gælder fx bentonitanlæggene. Alle bevægelige støjkilder er indsat som arealkilder, det gælder fx gummihjulslæssere, maskiner til gravning af slidsevægge (såkaldte Hydromills og City cuttere) og forefaldende arbejde med fx håndværkstøj, se Figur Vurdering af areal- og punktkilder Se kapitel 1, hvori brugen af fladekilder fremfor punktkilder er vurderet.

20 Side 20 af Driftstider og kildestyrker Der skelnes i støjmodellerne ikke mellem aften og nat. Der er i stedet benyttet driftstider i form af procentangivelser, der angiver, i hvor stor en andel af tiden den pågældende maskine eller aktivitet er i drift. På den måde bliver de beregnede støjbidrag ens i hele aftenperioden kl og i hele natperioden kl En plantegning af støjmodellen for byggepladsen ved Øster Søgade er vist på Figur 4. Figur 4 Plantegning fra støjmodellen af byggepladsen ved Øster Søgade Fase 1. Det gule areal er en fladekilder, der repræsenterer støjen fra 2 larvefodskraner, 2 hydromills, en gummihjulslæsser og forefaldende støjende arbejde. De 6 fladekilder er placeret i højderne 1,5 m til 3 m over terræn svarende til de ækvivalente kildehøjder for de respektive kilder. De blå/røde punkter mod sydvest er stationære punktkilder, der bl.a. repræsenterer bentonitanlægget. Det grønne rektangel er støjvæggen omkring byggepladsen.

21 Side 21 af 50 Driftsprocenter påvirker den medregnede kildestyrke efter formlen 10*log(x/100), hvor x er driftsprocenten. Således vil fx en driftsprocent på 50 korrigere den benyttede kildestyrke med 10*log(50/100) = -3 db, hvilket svarer til en halvering af den udsendte lydenergi. Den i notatet [1] omtalte mest støjende hele time indgår ikke direkte i modellernes driftsforudsætninger, som en angivet periode i aften- og natperioden (fx kl og kl ), men ligger implicit i de angivne driftstider for de enkelte støjende aktiviteter. Dette er en almindelig måde at angive driftstider på, når driften på forhånd ikke kendes i detaljer. I Tabel 2 er støjkildernes kildestyrke angivet, som de indgår i beregningerne for Øster Søgade i Fase 1, 2 og 3 sammen med støjkildekatalogets [2] kildestyrker og de i beregningerne anvendte driftstider. For Marmorkirken og Nørrebroparken ses samme mønster mht. anvendte dæmpninger og driftstider, men maskinparken er anderledes og afspejler ved Marmorkirken de snævre forhold, fx anvendes mindre såkaldte City cuttere til udgravningen af slidsevægge. I Appendiks 3 er kildestyrker og driftstider vist for alle 3 støjmodeller. Støjkilder Øster Søgade Navn i model Katalogbetegnelse Kildetype LWA Katalog Drift i % Fase 1 i støjmodel Udæmpet Model Desanding HY-DU-01 Punkt Decanter centrifuge HY-DC-01 Punkt Betonite Mixer Plant HY-BM-01 Punkt Betonite Slurry Plant HY-BS-01 Punkt Crawler Crane Service Crane HY-SC-03 Areal Crawler Crane Service Crane HY-SC-03 Areal Hydro Mill 1 SC-120 HY-SC-04 Areal Hydro Mill 2 SC-120 HY-SC-04 Areal Miscellaneous Industristøj generaliseret Areal Wheelloader EX-WL-01 Areal Fase 2 Hand tools m.m. Industristøj generaliseret Areal Wheel loader EX-WL-01 Areal SC 65 - CP-SC-01 Service crane CP-SC-01 Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt Fase 3 Hand tools m.m. Industristøj generaliseret Areal Crawler excavator Excavator EX-HE-02 Areal Crawler excavator Excavator EX-HE-05 Areal SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt WTP Industristøj generaliseret Punkt Tabel 2 A-vægtede kildestyrker for alle støjkilder, der indgår i støjmodellen af byggepladsen ved Øster Søgade i Fase 1-3.

22 Side 22 af 50 For en del af kilderne er SoundPLAN s indbyggede kildestyrke Industristøj generaliseret benyttet, hvorved man får en frekvensmæssig fordeling af lydenergien udsendt fra disse kilder, der svarer til en gennemsnitlig industristøjkilde (fx pumper, køleanlæg, kondensatorer, kompressorer, ventilatorer). Dette er almindeligt brugt, hvor man ikke kender støjdata for en kilde, men ønsker at benytte en kvalificeret vurdering af kildestyrken. For at tilpasse kildestyrken til den enkelte kilde er niveauet af samtlige 8 oktavbånd forskudt lige meget op eller ned, således at den totale udsendte lydeffekt svarer til den formodede eller målte totale kildestyrke. For kilderne: Desanding, Decanter Centrifuge, Bentonite Mixer Plant, Bentonite Slurry Plant, Miscellaneous, Handtools og WTP er Industristøj generaliseret tilpasset de totale kildestyrker L WA, der er angivet i Tabel 2. Der indgår ikke kørende lastbiler i modellerne, formodentlig fordi der ifølge Metroselskabet kun vil foregå meget begrænset kørsel med sådanne i den udvidede arbejdstid Vurdering af kildestyrker Støjkilderne Bentonitanlæg, Desandinganlæg og Decanter Centrifuge er indsat i modellerne med kildestyrker L WA på sammenlagt ca. 80 db(a), hvilket virker urealistisk lavt. Ved besøg på og ved byggepladserne er der ved disse anlæg observeret støjniveauer, der subjektivt vurderet ikke kan genereres med så lave kildestyrker. Der er for en del kilder beregningsmæssigt indført støjdæmpninger på op til 10 db for selv store og komplicerede kilder (se Tabel 2), fx Crawler Cranes og Hydromills. Dæmpningerne er administrativt indført ved at dæmpe alle frekvensbånd med det samme antal db, hvilket tyder på, at dæmpningerne ved udarbejdelsen af de aktuelle støjmodeller endnu ikke var iværksat eller kontrolmålt. Det er almindeligt kendt i branchen, at det er meget vanskeligt at dæmpe entreprenørmateriel med store dimensioner og effektniveauer så effektivt, som angivet i Tabel 2, bl.a. fordi isolering af motorer mv. i praksis ikke lader sig gøre på grund af problemer med at bortlede motorvarmen. At dæmpe støjudbredelsen ved at opsætte lokale støjskærme omkring maskinerne er ligeledes vanskeligt og giver ofte kun en lille dæmpning i et forholdsvis lille vinkelområde. En dæmpning på 3 db svarer til en reduktion af den udsendte lydenergi med 50 % og en dæmpning på 10 db svarer til en reduktion på 90 % Vurdering af driftstider Erstatningerne udbetales som nævnt forud måned for måned på grundlag af de beregnede støjbidrag. Der står i Forhandlingsprotokollen 136. hæfte [1], at de angivne driftstider er vurderet for den mest støjende hele time. Men det er uspecificeret, om det skal være månedens mest støjende time eller et gennemsnit af de mest støjende hele timer. Derfor er rimeligheden i fastsættelsen af driftstiden i denne mest støjende hele time svær at vurdere. Det kompliceres yderligere af, at man ifølge 136. hæfte [1] også benytter brugen af flade-

23 Side 23 af 50 kilder frem for punktkilder til at foretage en tidslig midling af støjen, og at man visse steder omtaler et gennemsnitligt udendørs støjniveau om natten/aftenen. Det er usædvanligt, at naboer udsættes for stationær byggepladsstøj så langvarigt som i tilfældet med Metro-Cityringen, og at genevirkningerne (for hvilke, der skal udbetales erstatninger til en del af de berørte borgere) skal vurderes for en måned ad gangen. Der er så vidt vides ikke fortilfælde i Danmark, som man kan bruge til at vurdere driftstiderne i Metro-Cityringens støjberegninger, der ligger til grund for erstatningerne. Da beregningsresultaterne skal repræsentere støjgenerne over en måned, virker det rimeligt, at man ikke benytter Miljøstyrelsens anbefalinger gældende for ekstern industristøj, hvor selv sjældent forekommende ekstra støjende situationer ikke må medføre overskridelse af støjgrænserne, og hvor man i øvrigt anbefaler midlingstider på 1 time i aftenperioden og ½ time i natperioden. Driftstiden for alle aktiviteter i Fase 1 er sat til 50 %, også for de mest støjende maskiner (fx boremaskinerne til slidsevæggene), hvilket er entreprenørens CMT s oplysning om de gennemsnitlige aktiviteter over en måned. Selvom slidsegravemaskinerne gennemsnitlig kun har en driftstid på 50 %, vil der jævnligt forekomme fuld driftstid på en time eller mere, hvorved den i Forhandlingsprotokollen [1] nævnte mest støjende time gælder for 100 % drift for en af de kraftigste støjkilder. Man kan argumentere for, at den typiske borger vil foretage afværgeforanstaltninger (fx flytte midlertidigt, investere i støjdæmpende vinduer, flytte soveværelset eller sove med høreværn) svarende til de støjgener vedkommende hyppigst oplever. Altså ikke støjgenerne svarende til en enkelt nat/aften med ekstraordinær meget støj, men omvendt heller ikke svarende til middelværdien af en måneds støjgener, hvori der kan gemme sig flere nætter med fx en ½ times intensive gravearbejde, der hver vækker vedkommende. På grundlag af ovenstående overvejelser vurderes det, at støjbidrag beregnet med halv drift for samtlige kilder alt andet lige giver et støjbidrag, der er i underkanten til at repræsentere en måneds genevirkninger. Omvendt skal man være opmærksom på, at en øgning af den forudsatte driftstid maksimalt vil hæve støjbidragene med 3 db (ved overgang fra 50 % til 100 % drift), hvorved fejlskøn af driftstiderne ikke har en overskyggende virkning på resultaterne. 5.7 Støjkataloget Kildestyrker for kilderne vist i Tabel 2 er fra Noise And Vibration Sources Catalogue. CR-CMT-GEN=Gen-CG-ENV-LIS _7.0. Revisionsdato 20. maj 2013 [2]. Kataloget er en samling af en lang række kildestyrker (og vibrationsdata) målt af hovedsageligt italienske firmaer, men der indgår også kildestyrker målt af COWI (Metroselskabets støjrådgiver) og entreprenøren CMT (Copenhagen Metro Team). En del af støjdata er leverandørdata.

24 Side 24 af Støjvægge For både Øster Søgade, Marmorkirken og Nørrebroparken gælder, at støjhegnet - det grønne plankeværk, der er opsat omkring byggepladserne - beregningsmæssigt i støjmodellen er gjort totalabsorberende på den side, der vender ind mod byggepladsen. På ydersiden er der regnet med et refleksionstab på 1 db, dog er støjhegnet mod sydvest, nordvest og nordøst også beregningsmæssigt gjort totalabsorberende på ydersiden ved Øster Søgade byggepladsen. De virkelige plankeværk er forsynet med lydabsorberende materiale på indersiden, dog kan der være delstrækninger, hvor der er indsat glas, som ikke absorberer lyden. Plankeværkerne er beregningsmæssigt indsat med højden 4 m over alt for alle tre byggepladser Vurdering af støjvægge At plankeværket beregningsmæssigt er gjort totalabsorberende betyder, at en del af den udsendte lydenergi forsvinder fra beregningerne i stedet for - som i virkeligheden - i en eller anden grad at blive reflekteret og sendt videre til omgivelserne. Hvis dette har en praktisk effekt, vil den være størst på de mindre byggepladser med facader tæt omkring byggeriet som fx ved Marmorkirken. DELTA har foretaget en beregning, hvor den beregningsmæssigt totalabsorberende inderside af plankeværket ved Marmorkirken er erstattet af 100 mm mineraluld nogenlunde svarende til den mineraluld, der er opsat på indersiden af det virkelige plankeværk. Ydersiden er beregningsmæssigt gjort absorberende svarende til brædder. Beregningerne viser, at denne ændring kun hæver de beregnede støjniveauer på facaderne minimalt og derfor er den i støjmodellen manglende refleksion fra indersiden af plankeværkerne formodentlig uden betydning for alle byggepladserne. 5.9 Bygninger og terræn Bygningerne omkring byggepladserne optræder i modellerne med højder fra 5 m til 27 m med hovedvægt på 15 m svarende til en femetagers ejendom. Der er overalt regnet med en refleksionskoefficient på 1 db, hvilket er normalt for beregninger i byer. Terrænabsorptionen er overalt udenfor byggepladserne sat til 0 svarende til akustisk hårdt terræn (fx beton og asfalt), dog ikke i parker og andre større grønne arealer, her er terrænabsorptionen sat til 1 svarende til akustisk porøst terræn. På byggepladserne er der i Fase 1 i modellerne akustisk hårdt terræn overalt, i Fase 2 er der akustisk porøst i udgravningerne og i Fase 3 er der ved Marmorkirken akustisk hårdt terræn overalt og ved Øster Søgade er der akustisk porøst terræn i udgravningen.

25 Side 25 af Vurdering af bygninger og terræn Det er uklart, hvorfor terrænets porøsitet i udgravningen varierer gennem byggefaserne, og hvorfor det ikke varierer på samme måde ved Marmorkirken og Øster Søgade. Der kan godt argumenteres for, at der i udgravningerne konstant skulle være akustisk porøst terræn svarende til jord/mudder/løst grus undtagen i perioden, hvor den støbte topplade er frilagt. Valget af (næsten) konstant akustisk hårdt terræn giver alt andet lige højere støjbidrag, end hvis der var valgt akustisk porøst terræn. DELTA har foretaget en beregning for Øster Søgade byggepladsen med en blanding af akustisk hårdt og porøst terræn. Resultaterne viser, at støjbidragene derved kun dæmpes minimalt. Valget af hovedsageligt hårdt terræn på alle undersøgte byggepladser medfører derfor alt andet lige en ubetydelig overvurdering af støjbidragene Toner og impulser Den fælles nordiske beregningsmetode kan ikke beregne, om eventuelle toner og impulser i støjen fra kilderne er tydeligt hørbare i beregningspunkterne (på facaderne). Dette skal afgøres ved at foretage målinger eller observationer i beregningspunkterne. Hvis der observeres tydeligt hørbare toner eller impulser i støjen, udløser dette ifølge Miljøstyrelsens vejledning 6/1984 [5] et tillæg på 5 db, der skal lægges til det målte eller beregnede støjbidrag. Der kan ikke gives både impuls- og tonetillæg, den maksimale korrektion er 5 db. Der er i de undersøgte støjkort for Marmorkirken, Nørrebroparken og Øster Søgade ikke korrigeret med 5 db, og der er derfor ikke tillagt 5 db for tydeligt hørbare impulser Vurdering af toner og impulser Generelt vil støj fra byggepladser indeholde en del - og ofte mange - tydeligt hørbare impulser, heraf en del kraftige, når fx materiel håndteres af kraner og læssemaskiner. Tydeligt hørbare toner kan også forekomme. Der er ved alle DELTA s besøg omkring Metro- Cityringens byggepladser hørt tydeligt hørbare impulser, men der har kun ved ét besøg været mange impulser. Fordi støjbidraget fra Metrobyggeriet i sig selv er kraftigt ved flere naboer - visse steder over 70 db(a) - er der en del af de mindre støjimpulser fra byggeriet, der maskeres af byggepladsens egen konstante støj. Trafikken i byen maskerer til en vis grad også impulslydene. Som nævnt findes der næppe danske fortilfælde, hvor borgere udsættes for stationær byggepladsstøj i flere år, og det har derfor ikke været muligt at finde fortilfælde til brug for vurderingen af, hvorvidt det er rimeligt ikke at medregne impulstillæg. Miljøstyrelsen er i forbindelse med industristøj ret klare i deres udmeldinger: selv få tydeligt hørbare impulslyde i løbet af en referenceperiode (dag, aften eller nat) bør udløse et 5 db impulstillæg. Denne udlægning diskuteres i støjmålerbranchen og betragtes af mange som (for) restriktiv.

26 Side 26 af 50 Kommuner administrerer genevirkningen af tydeligt hørbare impulser forskelligt i forbindelse med byggepladser. Nogle kommuner forventer, at rådgiverne medregner impulstillæg, andre - herunder Københavns Kommune - har ikke tradition for at give tillæg for impulsstøj i forbindelse med byggepladsstøj. Men normalt giver kommunerne kun mulighed for via restriktive aften- og natgrænseværdier, at byggepladsaktiviteter foregår i dagperioden kl Derved adskiller Metrobyggeriets aften- og natdrift sig også fra almindelige byggeaktiviteter. I Udskrift fra forhandlingsprotokollen [1] side 1026 omtales impulser i støjen, ligesom dette berøres i to høringssvar fra borgere. Da Ekspropriationskommissionen nævner, at impulsstøj især kan være et problem om natten, kan der argumenteres for, at kommissionen har tilgodeset generne fra disse i deres valg af støjintervaller og erstatningernes størrelse, og at der derfor ikke skal medregnes et yderligere impulstillæg. Hvis dette er kommissionens rationale, vurderes det ikke at være rimeligt at tillægge et 5 db impulstillæg. Et sådant i grænseværdien indbygget impulstillæg ses for øvrigt i grænseværdierne for skudstøj, hvor man ikke opererer med impulstillæg, selvom skudstøj nærmest kun består af impulser.

27 Side 27 af Punktkilder kontra fladekilder Der er stillet spørgsmål ved brugen af fladekilder fremfor punktkilder. Derfor har DELTA gennemført supplerende støjberegninger, hvor fladekilderne i COWI s støjmodel af byggepladsen ved Øster Søgade og Nørrebroparken er erstattet af punktkilder. 6.1 Øster Søgade Forudsætningen for DELTA s beregninger er, at arbejdet i Fase 1 ved Øster Søgade er berammet til at tage ca. 6 måneder. Der skal altså graves slidsevægge på en strækning, der er ca. 265 m lang (opmålt i støjmodellen). Det giver gravearbejde på ca. 44 m pr. måned. Hvis det antages, at disse 44 m graves i én ubrudt strækning, kan man med rimelighed ækvivalere de nuværende fladekilder for de 2 Crawler Cranes, de 2 Hydro Mils, Miscellaneous og Wheel Loader (se Tabel 2) med hver deres punktkilde. Dette afspejler på ingen måde den faktiske metodik, der graves efter. I praksis opererer maskinerne overalt og uforudsigeligt langs hele kanten af den kommende udgravning. Men forudsætningen om gravning af 44 m sammenhængende slidsevægge ad gangen illustrerer en form for worst case situation, hvor de støjende aktiviteter inden for hver kalendermåned ligger inden for et forholdsvist lille område. I DELTA s beregninger er hver af de 6 måneders arbejde repræsenteret med støjmodeller som skitseret i Figur 5. På figuren ses, hvordan de 6 kilder, der i COWI s beregninger er fladekilder (hver med et areal som de gule arealer på figuren), er erstattet af punktkilder. Det ses også, hvordan arbejdet måned for måned modelmæssigt flyttes langs kanten af den kommende udgravning.

28 Side 28 af 50 Figur 5 De 6 placeringer af de 6 støjkilder (blå/røde prikker), der i COWI s beregninger hver er fladekilder med arealer som det gule område. De 4 sydvestligste punktkilder er bentonitanlæg m.m., der også i COWI s beregninger er punktkilder. Resultaterne (i form af støjkort) af DELTA s beregninger med punktkilder er vist i Figur 6, hvor også resultatet af COWI s beregning med fladekilder er vist. Resultaterne gælder alene byggepladsen ved Øster Søgade i Fase 1, og der er tale om alt andet lige - beregninger, dvs. at ingen andre forudsætninger er ændret i modellerne. På disse kort (forstørret til målestoksforhold 1:1000) er det opmålt, hvor mange meter facade, der belastes med henholdsvis db(a) (orange), db(a) (rød) og db(a) (lilla). Ingen af beregningerne giver støjbidrag større end 70 db(a) på facaderne. I Tabel 3 er resultaterne af opmålingerne vist som antal meter facade, der er støjbelastet i de enkelte måneder i Fase 1. Med COWI s fladekildeberegninger fås det samme støjbidrag gennem alle 6 måneder, med punktkildeberegningerne varierer støjbidragene måned for måned i takt med, at støjkilderne flyttes som vist i Figur 5.

29 Side 29 af 50 Fladekilder Punktkilder Støjbidrag 1 mdr. 6 mdr. Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 I alt 6 mdr db(a) db(a) db(a) Tabel 3 Antal meter facade, der støjbelastes med db(a), db(a) og db(a) over en 6 måneders periode beregnet med henholdsvis fladekilder (COWI) og punktkilder (DELTA). Øster Søgade Fase 1. Det ses af Tabel 3, at beregningerne med fladekilder sammenlagt over 6 måneder giver et større støjbidrag (i form af flere meter støjbelastet facade) end beregningerne med punktkilder i støjintervaller db(a) og db(a). Det omvendte er gældende i intervallet db(a). Hvis det antages, at alle støjbelastede ejendomme er på 5 etager, at alle lejligheder bebos, at hver lejlighed optager 8,5 m facade, at lejlighederne i gennemsnit er på 3 værelser og at der i alle 6 måneder udføres døgnarbejde, kan det beregnes, at den gennemsnitlige erstatning pr. lejlighed pr. måned er 4239 kr., hvis der regnes med fladekilder og 4147 kr., hvis der regnes med punktkilder.

30 Side 30 af 50 Figur 6 De øverste 6 støjkort viser resultaterne af DELTA s beregninger med de 6 punktkilder fordelt som på Figur 5. Nederst ses det oprindelige støjkort fra COWI, hvor de 6 støjkilder er indsat som fladekilder. Alle støjkort gælder byggepladsen ved Øster Søgade i Fase Nørrebroparken Metroselskabet oplyser, at udgravning af skakt og kamre i Nørrebroparken, svarende til Fase 3, har varet fra december 2012 til juli 2013, altså i 8 måneder. I undersøgelsen af punktkilder kontra fladekilder er det forudsat, at støjen fra alle fladekilder er koncentreret i én punktkilde i 1,14 måned ad gangen (ca. 34 dage). Punktkilderne er placeret, så de giver maksmalt støjbidrag ved facaderne på de nordligste huse ét ad gangen. Som vist på Figur 7 må fx Kilde 2 forventes at give maksimal støjbidrag på facaden mod øst (med den grønne prik) og Kilde 5 må forventes at give maksimalt støjbidrag på karreen mod vest.

31 Side 31 af 50 Ved beregningerne er summen af kildestyrkerne fra de 5 fladekilder lagt i hver af 7 punktkilder markeret med tallene 1-7. Ved DELTA s beregninger indgår de på Figur 7 viste gule fladekilder ikke, men de er vist, så det fremgår, hvor hovedparten af pladsens støjkilder er placeret. De øvrige punktkilder (blå-røde prikker uden nummer) er fra COWI s oprindelige model og repræsenterer vandbehandlingsanlægget, 2 larvefodskraner og tårnkranen. Figur 7 De 7 placeringer af støjkilderne (blå/røde prikker ved numrene 1 til 7), der i COWI s beregninger er 5 fladekilder med arealer som de gule områder. Kilderne uden nummer er også i COWI s beregninger punktkilder og repræsenterer 2 larvefodskraner, tårnkranen og vandbehandlingsanlægget. Placeringerne af punktkilderne 1-7 svarer til, at al støjende aktivitet fra 2 gravemaskiner og 3 gange diverse støjkilder var placeret i hvert af punkterne i 1,14 måneder ad gangen. Dette er på ingen måde realistisk, men er worst case set fra beboerne i karreerne ved Nørrebroparkens nordlige del. Resultaterne (i form af støjkort) af DELTA s beregninger med punktkilder er vist i Figur 8 hvor også resultatet af COWI s beregning med fladekilder er vist. Resultaterne gælder alene byggepladsen Nørrebroparken i Fase 3, og der er tale om alt andet lige -beregninger, dvs. at ingen andre forudsætninger er ændret i modellerne.

32 Side 32 af 50 På disse kort (forstørret til størrelsesforhold 1:1000) er det opmålt, hvor mange meter facade, der belastes med henholdsvis db(a) (orange), db(a) (rød) og db(a) (lilla). Ingen af beregningerne giver støjbidrag større end 65 db(a) på facaderne. Figur 8 De øverste 7 støjkort mærket 1-7 viser resultaterne af DELTA s beregninger med de 7 punktkilder indsat som på Figur 7. Nederst til højre ses det oprindelige støjkort fra COWI, hvor der er regnet med fladekilder. Alle støjkort gælder byggepladsen i Nørrebroparken i Fase 3.

33 Side 33 af 50 Fladekilder Punktkilder Støjbidrag 1 mdr. 8 mdr. Periode 1 Periode 2 Periode 3 Periode 4 Periode 5 Periode 6 Periode 7 I alt 8 mdr db(a) db(a) db(a) Tabel 4 Antal meter facade, der støjbelastes med db(a), db(a) og db(a) over en 8 måneders periode beregnet med henholdsvis fladekilder (COWI) og punktkilder (DELTA). Hver periode dækker 1,14 måned (ca. 34 dage). Nørrebroparken Fase 3. I Tabel 4 er resultaterne af opmålingerne vist som antal meter facade, der er støjbelastet i de enkelte perioder af 1,14 måneds varighed i Fase 3 for Nørrebroparken. Med COWI s fladekildeberegninger fås det samme støjbidrag gennem alle 8 måneder, med punktkildeberegningerne varierer støjbidraget for hver periode i takt med, at støjkilderne flyttes som vist i Figur 7. Det ses af Tabel 4, at beregningerne med fladekilder sammenlagt over 8 måneder giver et lidt større samlet støjbidrag (flere meter støjbelastet facade) end beregningerne med punktkilder for alle 3 støjintervaller. Hvis det antages, at alle støjbelastede ejendomme er på 5 etager, at alle lejligheder bebos, at hver lejlighed optager 12 m facade, at lejlighederne i gennemsnit er på 3 værelser og at der i alle 8 måneder udføres døgnarbejde kan det beregnes, at den gennemsnitlige erstatning pr. lejlighed pr. måned er 3900 kr., hvis der regnes med fladekilder og 3899 kr., hvis der regnes med punktkilder. 6.3 Konklusion vedr. fladekilder kontra punktkilder Med de usikkerheder, der er forbundet med opmålingen af facaderne må det konkluderes, at erstatningerne er nogenlunde ens, uanset om flade- eller punktkilde benyttes. Dette er konkluderet på grundlag af beregninger med 2 støjmodeller (byggepladser) i én af de tre byggefaser. Men det kan med rimelighed antages, at et lignende billeder tegner sig for de andre byggepladser og byggefaser.

34 Side 34 af Kontrol af beregningerne måned for måned 7.1 Ekspropriationskommissionens anmodning om støjudbredelseskort Ekspropriationskommissionen anmoder Metroselskabet om at fremsende korrigerede støjudbredelseskort, hvis de støjmålinger, som entreprenøren CMT udfører, viser væsentlige afvigelser i forhold til de oprindelige støjkort (side 1030 i [1]). Det anføres i Udskrift fra forhandlingsprotokollen [1], at På baggrund af de anførte støjmålinger forudsættes det muligt at udlede, om støjbelastningen har været væsentlig anderledes end forudsat på baggrund af beregningerne og de fremlagte støjudbredelseskort. 7.2 Vurdering af mulighederne for at kontrollere beregningerne Konstante, uovervågede støjmålinger, som allerede gennemføres af entreprenøren CMT, vurderes af DELTA at være en velegnet og relevant kontrol, men med kun 1-2 målepositioner pr. byggeplads er målingerne ikke nødvendigvis helt retvisende for alle naboernes faktiske støjbidrag fra metrobyggeriet. Lokale, atypiske lydudbredelsesforhold mellem byggeplads og visse facader (nabopunkter) kan medføre, at forskellen mellem målte og beregnede støjbidrag ikke er gældende for alle facader langs byggepladsen. Med andre ord vil eventuelle konstaterede forskelle mellem målte og beregnede støjbidrag ikke nødvendigvis gælde for alle facader/naboer. Det er DELTA s anbefaling - i det omfang det ikke allerede er implementeret - at der med støjmodellerne foretages beregninger i præcis de punkter i modellerne, hvor de virkelige mikrofoner er placeret. Dermed er det muligt at få en god indikation af beregningernes præcision for hele modellen (og ikke kun i det kontrollerede punkt) i det omfang, at geometrien i modellen er korrekt og de ovenfor nævnte atypiske lydudbredelsesforhold kun forekommer i beskedent omfang. Da modellerne som nævnt er geometrisk forholdsvis simple, vil sammenligningen af målingerne og beregningsresultaterne hovedsageligt afsløre eventuelle uoverensstemmelser mellem virkelighedens drift/kildestyrker/kildeplaceringer og modellernes drift/kildestyrker/kildeplaceringer. Baggrundsstøjen vil have en vis betydning for målingernes validitet med hensyn til at beskrive støjen fra byggepladserne. Ved gennemgang af en del af de målinger, der allerede er foretaget (fundet på Metroselskabets hjemmeside), kan det konkluderes, at baggrundsstøj over 50 db(a) normalt kun forekommer kortvarigt. Da grænsen for tildeling af erstatninger er 55 db(a) - og der beregnes og måles støjbidrag på op til 70 db(a) og højere - må det forventes, at baggrundsstøjen normalt kun har en mindre indvirkning på målingerne af støjen fra byggepladserne. 7.3 Metroselskabets planer for rapportering til Ekspropriationskommissionen Det er i Forhandlingsprotokollen ikke specificeret, hvordan sammenligningen mellem beregnede og målte støjbidrag skal foregå. Ligesom for beregningerne er det heller ikke specificeret, hvilken midlingstid der skal benyttes, når måleresultaterne skal fastlægges/efterbehandles.

35 Side 35 af 50 Problemstillingen illustreres i Figur 9, der viser resultatet af støjmålingerne ved en byggeplads. Der er mindst 2 måder at bestemme resultatet af målingerne på: 1. Som middelværdier af hele aften- og natperioder, dvs. middelværdi af hele aftenperiodens støjbidrag fra kl og af hele natperiodens støjbidrag fra kl Som middelværdien af det værst belastede referencetidsrum i henholdsvis aften- og natperioden. Disse tidsrum er på henholdsvis 1 time og ½ time ifølge Miljøstyrelsens vejledninger om industristøj. Generelt vil resultatet (støjbidraget) blive mindre, jo længere tid der midles, med mindre man opsøger de stille perioder. Det ses fx, at en ½ times midlingstid i natperioden ca. kl (markeret med blåt) giver et støjbidrag på 59 db(a), hvilket er den ½ time med det største støjbidrag i natperioden. Hvis en ½ time i stedet var valgt mellem kl. 24 og 01 ville middelværdien være ca. 50 db(a). En midling over hele natperioden fra kl. 22 til 07 ville give en middelværdi på ca. 55 db(a). Ydermere er det i Forhandlingsprotokollen [1] ikke angivet, hvor mange døgn det skal være gældende, at støjbelastningen har været væsentlig anderledes end forudsat, før der har været tale om væsentlige overskridelser af støjgrænserne i den forløbne måned og der derfor skal fremsendes korrigerede støjkort (citater fra side 1030 i [1]). Figur 9 Kurve fra Metroselskabets hjemmeside, der viser resultatet af støjmålinger ved Nørrebroparken mandag den 18. februar 2013.

36 Side 36 af 50 For at skabe mere klarhed har Metroselskabet besluttet at vurdere de månedlige støjmålinger efter de principper, der er beskrevet i Appendiks 5. Heri kan man læse, at man vil benytte middelværdien for den mest belastede hele time i aftenperioden for aftenarbejdspladserne og middelværdien for den mest belastede ½ time i natperioden for døgnarbejdspladserne. Desuden lægges der op til, at overskridelser over 3 db betragtes som væsentlig anderledes end forudsat, hvis de hidrører fra byggepladsen og ikke skyldes baggrundsstøj. Det fremgår af Appendiks 5, at Metroselskabet vil lade Ekspropriationskommissionen afgøre, hvornår der er tale om gentagne overskridelser.

37 Side 37 af Konklusion DELTA er af Metroselskabet blevet bedt om at undersøge den metode, der ligger til grund for beregningerne af støjbidrag fra Metro-Cityringens byggepladser. Støjbidragene danner grundlag for beregningen af størrelsen af de erstatninger, som Ekspropriationskommissionen har besluttet skal udbetales til naboer, der udsættes for støjbidrag over et vist niveau. Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i granskninger af 3 af de ca. 20 støjmodeller, som beregningen af støjbidragene er gennemført med. Driftstider og kildestyrker er vurderet for de støjkilder, der indgår i modellerne, og skærmnings- og refleksionsforhold i modellerne er undersøgt. Endelig er der foretaget supplerende beregninger for at undersøge, om brugen af fladekilder fremfor punktkilder ændrer på resultaterne, og dermed størrelsen af de erstatninger, der skal udbetales. DELTA konkluderer på grundlag af undersøgelsen: - Der er ikke i Udskrift fra forhandlingsprotokollen [1] specificeret, hvilke midlingstider der skal benyttes, hvilket gør de anvendte forudsætninger og principper for støjberegningerne vanskelige at vurdere. - Brugen af fladekilder frem for punktkilder giver lidt højere støjbidrag og udløser dermed lidt større erstatninger, end hvis der bruges punktkilder. - I beregningerne kompenseres ikke for lydrefleksioner i facaderne, hvilket giver op til 3 db højere støjbidrag end ved frit felt. Da der normalt i støjundersøgelser benyttes støjbidrag i frit felt, medfører de medregnede refleksioner alt andet lige højere støjbidrag. - Beregningshøjden på 7,5 m over terræn, svarende til vinduerne på 2. sal, vil generelt medføre højere beregnede støjbidrag, end hvis der beregnes i punkter under denne højde pga. støjskærmen omkring byggepladserne. Beboerne i stueetagen og på 1. sal vil derfor alt andet lige blive belastet med mindre støj end beregningerne angiver. Støjbidrag på 2., 3. og 4. sal vil i virkelighedens verden være nogenlunde identiske. - Der er hovedsageligt benyttet akustisk hårdt terræn i udgravningerne under fladekilderne, hvorved der beregnes en anelse højere bidrag, end hvis akustisk porøst terræn var benyttet. Sidstnævnte porøsitet kunne formodentlig med rimelighed være anvendt for de perioder, hvor der er jord, mudder eller løst grus i udgravningerne. - Driftstiden for flere af de væsentligste aktiviteter i Fase 1 er sat til 50 %, herunder de mest støjende maskiner (fx boremaskinerne til slidsevæggene) i to af de undersøgte støjmodeller. Hvis der tages udgangspunkt i Forhandlingsprotokollens [1] formulering om, at driftstiderne er vurderet for den mest støjende hele time, vurderes en drift på 50 % som lavt sat. - Hvis Forhandlingsprotokollens [1] formulering gennemsnitlig udendørs støjniveau om natten/aften lægges til grund, virker forudsætningen om 50 % drift for de væsentligste kilder rimelig på grundlag af Metroselskabets oplysninger om den faktiske drift med fx slidseboremaskinerne. - Bentonitanlæg, desandinganlæg og decanter centrifuger er indsat i modellerne med en samlet kildestyrke L WA på ca. 80 db(a), hvilket vurderes at være urealistisk lavt.

38 Side 38 af 50 - For mange af kilderne er der indregnet en dæmpning på op til 10 db i forhold til de kildestyrker, der er angivet i det benyttede støjkatalog [2]. Det vurderes at være meget vanskeligt i praksis at opnå så store dæmpninger for en del af støjkilderne. - Der er i beregningerne ikke indregnet et genetillæg for tydelig hørbare impulser. Dette skyldes sandsynligvis, at Ekspropriationskommissionen i valget af støjintervaller for erstatninger, og i disses størrelse har indregnet, at impulser forekommer i støjen i aften- og natperioden. - Sammen med Ekspropriationskommissionens anmodning om kontrol af støjberegninger er det ikke specificeret, hvordan denne skal foregå, fx med hensyn til længden af midlingstider, hvilket kunne give anledning til en vis vilkårlighed i kontrollen af støjberegningerne. Efter at Metroselskabet er blevet opmærksom på dette forhold, har selskabet formuleret en strategi for kontrollen, der sikrer en ensartet og konsekvent vurdering. I denne strategi er indbygget, at støjmålingerne midles over samme perioder, som anvendes i Miljøstyrelsens vejledninger om industristøj, det vil sige den mest støjbelastede time i aftenperioden og den mest belastede ½ time i natperioden. - Granskningen af støjmodellerne har afsløret en uhensigtsmæssighed i den hidtidige anvendte metode, hvor støjberegninger i punkter i netværk på 5 m x 5 m har ligget til grund for støjudbredelseskortene. Det betyder, at der i sjældne tilfælde beregnes for små - men i visse tilfælde også for høje støjbidrag i forhold til de resultater, man ville få, hvis facadepunktsberegninger var anvendt. Som en konsekvens af dette har Metroselskabet besluttet at undersøge alle de udarbejdede støjkort og forbedre den bagvedliggende støjmodel de steder, hvor den omtalte uhensigtsmæssighed optræder. Naboerne vil få tildelt erstatninger efter den beregning, der giver det højeste støjbidrag på facaden. - Ved hver af byggepladserne er opsat 1 eller 2 mikrofoner, der løbende måler støjen. Målingerne fra disse mikrofoner skal benyttes til at kontrollere støjberegningerne, der ligger til grund for tildelingen af erstatningerne. DELTA anbefaler, at der med støjmodellerne foretages beregninger i præcis de punkter i modellerne, hvor de virkelige mikrofoner er placeret. Dette giver det bedste grundlag for at sammenligne de målte og beregnede støjbidrag.

39 Side 39 af Konklusion vedrørende erstatninger Principperne i støjberegningerne, der ligger til grund for erstatningerne, afspejler flere kompromiser, der er nødvendige for at gøre beregningerne af erstatningerne operationelle. Ideelt skulle erstatningerne beregnes på grundlag af målinger ved hver boligs facade og disse målinger skulle da kun medtage støjen fra Metrobyggeriet og i øvrigt ikke måle refleksionen fra egen facade. I forhold til denne tænkte ideelle metode er der nedenfor opgjort, hvilke forhold der forøger eller mindsker størrelsen af de gennemsnitlige erstatninger. Forhold der øger erstatningerne: - Der udbetales erstatninger for hele måneder. Selvom man kun har opfyldt betingelserne for udbetaling af erstatning i en del af en kalendermåned, vil man få erstatning for en hel måned (side 1029 i Forhandlingsprotokollen [1]). - Kontrollen af beregningerne i form af de løbende målinger ved byggepladserne kan kun medføre, at erstatningerne øges i tilfælde af, at den faktiske støjbelastning er højere end den beregnede. Uanset de målte støjniveauer kan erstatningerne ikke reduceres. - Der korrigeres ikke for refleksioner i facaderne, hvorved de beregnede støjbidrag bliver op til 3 db kraftigere, end hvis der var beregnet til frit felt. - Erstatningerne beregnes på grundlag af støjbidragene i 2. sals højde, hvor de 4 m høje støjhegn omkring byggepladserne stort set er virkningsløse. Derved får beboerne i stuen og 1. sal højere erstatning, end hvis beregningerne var foretaget eksplicit til disse etager. - Ved generelt at antage akustisk hårdt terræn i udgravningerne vil de beregnede støjbidrag blive kraftigere, end hvis der var benyttet akustisk porøst terræn. - Brugen af fladekilder fremfor punktkilder giver alt andet lige marginalt højere erstatninger. - Metroselskabet har besluttet at undersøge alle de udarbejdede støjkort og forbedre den bagvedliggende støjmodel de steder, hvor den omtalte uhensigtsmæssighed i afsnit optræder. Naboerne vil få tildelt erstatninger efter den beregning, der giver det højeste støjbidrag på facaden. Forhold der mindsker erstatningerne: - Enkelte af aktiviteterne synes at have for små kildetyrker i beregningerne. - Visse kilder er indsat i modellen med støjdæmpninger, der virker urealistisk høje. - Driftstiden for flere kilder vurderes i beregningerne at være lavt sat. Det er ikke muligt at kvantificere, og dermed værdisætte summen af disse forhold. Men DELTA s meget grundige gennemgang af grundlaget for erstatningerne, der er betydelig mere omfattende end en vurdering af blot beregningsprincipperne, viser, at naboerne generelt er blevet tilgodeset i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at foretage vurderinger. Også i de tilfælde, hvor DELTA s undersøgelser har afsløret uhensigtsmæssigheder i Metroselskabets eller Ekspropriationskommissionens forudsætninger, formuleringer eller me-

40 Side 40 af 50 toder, har Metroselskabet efterfølgende besluttet at foretage afvejninger eller beslutninger, der i erstatningsøjemed kommer naboerne til gode. Endvidere vil beregningsresultaterne måned for måned blive holdt op mod de målinger, som entreprenøren løbende foretager i 1-2 positioner ved hver byggeplads. Hvis målingerne viser væsentlig større niveauer end beregnet, vil naboerne få yderligere erstatninger, men de vil omvendt ikke blive frataget erstatning, hvis der måles mindre støj end beregnet. Som det fremgår af notatet må der, for at gøre støjmodellerne og beregningerne af erstatningerne operationelle, foretages forenklinger af modellerne og driftsforudsætninger. Generelt er de nødvendige forenklinger og vurderinger foretaget, så naboerne erstatningsmæssigt tilgodeses. Dette forhold suppleret med de månedlige kontroller af støjberegningerne gør, at DELTA vurderer de anvendte principper som velegnede til at beregne erstatningernes størrelse. 10. Referencer [1] Udskrift fra forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg i henhold til Lov om en Cityring. Metro-Cityringen hæfte. Mødet den 21. maj, 6. juni og 25. juni med endelig protokol af 10. juli [2] Noise and Vibration Sources Catalogue. CR-CMT-GEN=Gen-CG-ENV-LIS _7.0. Revisionsdato 20. maj [3] Metroselskabet. Notat. Beregninger af støj - støjudbredelseskort. 8. juli [4] Miljøstyrelsens vejledning 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode. [5] Miljøstyrelsens vejledning 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder.

41 Side 41 af 50 Appendiks 1 - Støj-ABC Hvordan opfattes støjniveauer Generelt skal støjniveauet øges med 10 db, for at man i gennemsnit opfatter dette som en fordobling af støjniveauet. Tilsvarende skal støjniveauet dæmpes med 10 db, for at det opfattes som en halvering af støjniveauet. En forskel i lydtrykniveauet på 3 db vil de fleste mennesker netop kunne opfatte. Ikke alle kan høre en forskel på 1 db. Eksemplerne gælder såkaldte A-B-test, hvor man først præsenteres for den ene lyd og straks efter den anden lyd. Er der længere tid mellem lydeksemplerne, vil de fleste have svært ved at vurdere en forskel på 3 db. Lytter man til to ens støjkilder i samme afstand, vil lydtrykniveauet falde med 3 db, hvis den ene støjkilde slukkes. Det er forudsat, at der ikke høres andre betydende støjkilder. Hvis en støjkilde i en given afstand giver et bidrag på fx 55 db(a), vil X tilsvarende kilder, der tændes i samme afstand, give et samlet bidrag på *log(X) db(a), hvor log betegner titals logaritmen. Eksempel: Hvis én betonhammer i 100 m afstand giver et støjbidrag på 55 db(a), så vil 3 ekstra identiske betonhamre, der startes tæt på den første, give en forøgelse på 10*log(3)=4,8 db, så det samlede bidrag bliver ,8 = 59,8 db(a). Hvis forskellen på to støjbidrag er større end 10 db, vil man - hvis ellers støjspektrene er nogenlunde ens - ikke kunne høre den svageste af de to støjkilder. Tilsvarende vil summen af to støjbidrag, hvis indbyrdes forskel er mere end 10 db, være omtrent lig med den kraftigste kildes bidrag. Adderes to støjbidrag på fx henholdsvis 50,0 og 60,0 db fås et samlet støjniveau 60,4 db. Driftstid Hvis en støjkilde er i drift i 50 % af tiden i en given periode (fx 1 time), vil støjbidraget midlet over denne tidsperiode stige med 3 db, hvis driftstiden ændres til 100 %. A-vægtning Generelt angiver A et i fx db(a), L WA, L pa og L Aeq, at der er A-vægtet. Med A- vægtningen opnås, at lyden måles eller beregnes i overensstemmelse med menneskets hørelse ved frekvenserne Hz, som er det hørbare frekvensområde for et ungt, normalthørende menneske. Vi hører bedst ved frekvenser i området Hz og fx ca db dårligere ved 50 Hz. En lydtrykmåler vil, når den indstilles til A-vægtning, filtrere støjen, så den lavfrekvente- og højfrekvente del af lyden bidrager mindre end mellemfrekvensområdet, når det samlede lydtrykniveau beregnes. Er en db-værdi ikke A-vægtet (eller på anden måde vægtet), taler man om det lineære niveau, og enheden angives da af og til som dblin eller db(z). Kildestyrke og lydtrykniveau Kildestyrke eller lydeffektniveau L WA kan sammenlignes med Lumen- eller watt-angivelsen på en elektrisk pære, og er et udtryk for den lydeffekt, støjkilden udsender. En støjkilde med L WA = 60 db(a) er i byggepladssammenhæng en ubetydelig kilde og en kilde med L WA = 120 db(a) er en overordnelig kraftig støjkilde. Helt korrekt angives kildestyrker

42 Side 42 af 50 med enheden db re 1pW, fx L WA = 120 db re 1pW. Oftest ser man dem blot angivet med enheden db(a). Lydtrykniveau L pa er et udtryk for styrken af den målte eller beregnede lyd eller støj på et bestemt sted. Helt korrekt angives lydtrykniveauer med enheden db re 20µPa, fx L pa = 65 db re 20µPa. Oftest ser man blot enheden db(a) anvendt eller db, hvis der ikke er A- vægtet (eller A et er glemt). Det er vigtigt at angive og vide, om en db-angivelse er A-vægtet eller ej. Normalt er A- vægtede værdier adskillige db lavere end lineære værdier. Fx er lydeffektniveauet for en typisk lastbil i tomgang A-vægtet L WA = 96 db re 1pW og lineært L W = 105 db re 1pW. Inden for ekstern støj er der næsten altid tale om A-vægtede værdier. Midlingstid I forbindelse med ekstern industristøj (herunder byggepladsstøj) midles støjen over en periode, fx 8 timer i dagperioden kl , 1 time i aftenperioden kl og ½ time i natperioden kl Derudover vil man normalt udvælge den periode, hvor støjbidraget er størst og man kan fx benytte vendingen den værst belastede ½ time i natperioden. Man benytter det A-vægtede energimidlede lydtrykniveau L Aeq. Der midles fordi der altid er en vis variation i støjbidraget og fordi genen af støjen i store træk afspejles i middelværdien. I forbindelse med trafikstøj benytter man L den, der vægter støjbidrag i aften- og natperioden højere end i dagperioden. Midlingstidens længde er meget afgørende for den middelværdi L Aeq, der beregnes. I det ekstreme tilfælde, hvor der midles over få sekunder, kan der fås meget høje niveauer, hvis der midles i en (kort) periode hvor der netop er en støjende aktivitet, fx når en gummihjulslæsseres grab rammer underlaget. Omvendt kan støjen fra samme gummihjulslæsser, hvis den kun opererer 5 minutter om dagen, blive helt ubetydeligt hvis der midles over et helt døgn. Af disse grunde bør man altid angive midlingstiden når L Aeq -værdier angives. Impulser og toner Mange undersøgelser har vist, at impulsholdig støj og støj med tydeligt hørbare toner er mere generende end støj uden disse komponenter. Hvis der er toner eller impulser i den målte støj hos naboerne, vil man normalt addere 5 db til støjbidraget (der kan højst gives 5 db tillæg, også hvis der både er impulser og toner i støjen). I nogle sammenhænge er der indbygget et fast impulstillæg i den vejledende grænseværdi, fx ved støj fra skydebaner, og denne støjgrænse er så 5 db lavere, end hvis der havde været tale om konstant støj. Støjen aftager med afstanden Støj i det fri aftager som håndregel med 6 db pr. afstandsfordobling. Hvis der fx 25 m fra en lastbil i tomgang måles L pa,25m = 60 db(a), vil der i 50 m afstand måles L pa,50m = 54 db(a) og i 100 m afstand måles L pa,100m = 48 db(a). Dette kan generelt udtrykkes ved L pa,r2 = L p,r1 10*log((R2) 2 /(R1) 2 ) hvor L pa,r2 og L pa,r1 er lydtrykniveauet i henholdsvis afstanden R2 og R1.

43 Side 43 af 50 Addition af støjniveauer Støjbidrag adderes logaritmisk efter formlen: L pa.total = 10*log(10 (LpA1/10) + 10 (LpA2/10) (LpAn/10) ) Eksempler: 60dB(A) + 60dB(A) = 63dB(A), 55dB(A) + 60dB(A) + 63dB(A) = 65dB(A). Afrunding af db er I daglig brug giver det normalt ikke mening at angive db-værdier med decimaler pga. af det menneskelige øres manglende evne til at skelne små lydniveauforskelle og usikkerheden på støjmålinger og -beregninger generelt. I forbindelse med ekstern støj benytter man alligevel db-værdier med én decimal, dels i forbindelse med kontrol af overholdelse af grænseværdier, dels for ikke at skjule virkninger af ændrede driftsforhold m.m. i afrundingsfejl. Støjudbredelseskort og refleksioner i egen facade I forbindelse med måling og beregning af ekstern støj vil man normalt altid benytte såkaldte fritfeltværdier, når man skal sammenligne den målte eller beregnede støj med grænseværdier. Fritfeltværdier er målte eller beregnede støjbidrag, der ikke indeholder refleksioner fra beboerens egne bygninger eller andre reflekterende genstande på grunden. Det gælder både i åben, lav bebyggelse og ved etageboliger. Når man måler støjen fra en virksomhed/byggeplads i en villahave skal man sørge for at placere sig et sted på grunden, hvor der ikke forekommer refleksion fra grundens/beboerens bygninger. Der må gerne forekomme refleksioner fra naboens bygninger eller fra virksomhedens bygninger. Hvis man ikke kan undgå refleksioner kan man benytte såkaldte +6 db-målinger, hvor målemikrofonen placeres direkte på en (større) reflekterende flade, fx en mur. Hvis støjbidraget beregnes, kan man indstille beregningerne, så refleksionen fra egen facade ikke medregnes. Når støjen skal måles ud for en bolig i en etageejendom vil man normalt benytte en +6 dbmåling, da refleksionen fra egen facade ikke kan undgås, uanset hvordan man placerer mikrofonen. Det forhold, at refleksioner fra egen facade eller bygninger IKKE skal medregnes, men at refleksioner fra alle andre bygninger SKAL medregnes, kan vanskeliggøre korrekte beregninger af støjbidrag. Hvis man slukker for alle refleksioner fra egne facader (hvilket lader sig gøre i alle støjberegningsprogrammer), så får beregningspunkterne på nabogrunden/nabofacaden ikke et støjbidrag fra disse facader, hvilket ikke er korrekt. Hvis man omvendt ikke slukker for egne refleksioner bliver det beregnede støjbidrag på egen facade/grund for højt, typisk 1-3 db for højt. For at undgå disse problemer vil man derfor normalt benytte såkaldte facadepunkter, der i støjmodellen placeres ganske tæt på facaden (1 cm). Støjberegningsprogrammet sørger så for ikke at medregne refleksionen fra facaden, hvorpå punktet er placeret, men facaden reflekterer stadig mod andre beregningspunkter.

44 Side 44 af 50 Forholdet omkring refleksioner i egen facade er en af grundene til, at beregninger i netværk af punkter (som resulterer i støjudbredelseskort) skal bruges med forsigtighed. Lydudbredelseskort giver visuelt et meget fint og korrekt billede af støjens udbredelse, men skal resultaterne sammenholdes med grænseværdier, som gælder for frit felt, vil de aflæste værdier (i form af farver, tal eller konturlinjer) være for høje nær bygninger. Facadeberegninger giver korrekte støjbidrag på facader, men visualiserer ikke støjens udbredelse.

45 Appendiks 2 - Støjbarometer TC Side 45 af 50

46 Side 46 af 50 Appendiks 3 - Støjmodellernes kildestyrker og driftstider Støjkilder Øster Søgade LWA Katalog Drift i % Navn i model Katalogbetegnelse Kildetype i støjmodel Udæmpet Model Fase 1 Desanding HY-DU-01 Punkt Decanter centrifuge HY-DC-01 Punkt Betonite Mixer Plant HY-BM-01 Punkt Betonite Slurry Plant HY-BS-01 Punkt Crawler Crane Service Crane HY-SC-03 Areal Crawler Crane Service Crane HY-SC-03 Areal Hydro Mill 1 SC-120 HY-SC-04 Areal Hydro Mill 2 SC-120 HY-SC-04 Areal Miscellaneous Industristøj generaliseret Areal Wheelloader EX-WL-01 Areal Fase 2 Hand tools m.m. Industristøj generaliseret Areal Wheel loader EX-WL-01 Areal SC 65 - CP-SC-01 Service crane CP-SC-01 Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt Fase 3 Hand tools m.m. Industristøj generaliseret Areal Crawler excavator Excavator EX-HE-02 Areal Crawler excavator Excavator EX-HE-05 Areal SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt WTP Industristøj generaliseret Punkt

47 Side 47 af 50 Støjkilder Marmorkirken LWA Katalog Drift i % Fase 1 Model Udæmpet Model Desanding unit Punktkilde Decanter centrifuge Punktkilde Betonite Mixer Plant Punktkilde Betonite Slurry Plant Punktkilde Wheel loader Wheel loader EX-WL-01 Areal Misc - 90 Industristøj generaliseret Areal Crawler crane - 98 Service crane HY-SC-03 Areal City cutter City cutter HY-SH-02 Areal Fase 2 Wheel loader EX-WL-01 Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt SC 65 - CP-SC-01 Service crane CP-SC-01 Punkt Fase 3 Exc 1 Excavator EX-HE-02 Areal Exc 2 Excavator EX-HE-02 Areal Exc 2 Excavator EX-HE-02 Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Crawler crane SC-65 Crawler crane 102 db Punkt Crawler crane SC-65 Crawler crane 102 db Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt WTP Industristøj generaliseret Punkt Nørrebroparken LWA Katalog Drift i % Navn i model Katalogbetegnelse Kildetype i støjmodel Udæmpet Model Fase 3 (eneste fase i model) Exc 1 - crawler excavator Excavator EX-HE-02 Areal Exc 2 - hydraulic excavator Excavator EX-HE-05 Areal Misc Industristøj generaliseret Areal Misc 2 Industristøj generaliseret Areal Misc 2 Industristøj generaliseret Areal SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt Tower crane Tower crane EX-TC-01 Punkt SC 65 - CP-SC-01 SC-65 Crawler crane 102 db Punkt WTP Industristøj generaliseret Punkt

48 Side 48 af 50 Appendiks 4 - Brev fra beboer ved Nørrebroparken Brevet herunder er fra Søren Sandahl, der er nabo til Nørrebroparken, og er modtaget pr. mail 21. oktober 2013: Hermed som aftalt opsamling fra vores møde med spørgsmål til Delta, som så kan blive adresseret i Deltas second opinion. Vi vil gerne gentage den på mødet, og forud for mødet rejste kritik af manglende rettidig involvering. På møde med Metroselskabet den 21. august 2013 blev vi stillet i udsigt at kunne komme med input forud for Deltas arbejde. Det er derfor utilfredsstillende, at vi først inddrages den 11. oktober 2013, hvor Delta er 75 % færdig med arbejdet. Vi blev stillet i udsigt at medvirke til at formulere opdrag til Deltas arbejde, samt indledende møde med Delta medio september 2013 inden opgavens påbegyndelse. Vi håber således, at Delta får rig mulighed for at behandle nedenstående spørgsmål forud for endelig afrapportering. Hermed således de væsentligste spørgsmål/kommentarer, som vi forventer bliver behandlet i dybden i Deltas gennemgang: DATA/VIDEN INPUT TIL DELTA: - Hvorfor tager second opinion ikke udgangspunkt i byggepladsen i Nørrebroparken, hvor udvidet arbejdstid allerede er overstået, og der således er empirisk materiale tilgængeligt? - Vi forventer at forholdene i Nørrebroparken bliver belyst i dybden. - Delta bedes kontakte Center for Miljø for tilsynsrapporter, Natur- og Miljøklagenævn for klager, etc. Dette kan belyse hvordan forudsætningerne for støjudbredelseskortene ikke helt stemmer overens med virkeligheden, herunder fx betydningen af nedenstående i forhold til støjudbredelseskort: Dispensationer for arbejde udenfor gældende påbud, hvis beregningsgrundlag og grænseværdier danner grundlag for påbud. Ændrede vilkår i påbud. Center for Miljø har oplyst, at vilkår ændres i takt med, at drift af TBM'er øges. Manglende støjreducerende tiltag og byggepladsens indretning. Begge divergerer i udpræget grad fra faktiske forhold på byggepladsen, eks. manglende støjisolering af mørtelanlæg, manglende brug af mobile støjskærme, ændrede til- og frakørselsforhold med flaskehalsproblemer til følge. (ventende og bakkende lastbiler overalt på byggepladsen, men særligt ved ind/udkørsel i Hillerødgade) Lastbil, blokvogn, kranbiler etc. transport til og fra byggepladsen i perioden , særligt Det er en forudsætning i beregningsgrund for støjudbredelseskort, Grontmij teknisk notat, N , at; "Der vil ikke foregå transporter til/fra pladsen om aftenen og natten kl og byggepladsportene er derfor antaget lukket i denne periode." Støj gennem porten til Hillerødgade - Porten holdes ikke lukket og er ikke et støjisoleret 4 meter højt byggepladshegn, men kun ca meter høj.

49 Side 49 af 50 Højde på byggepladshegn ved pladsens sydlige ende, som kun er ca. 2 meter højt. I beregningsgrundlag fastsættes højde af hegn til 4 meter omkring hele byggepladsen BEREGNINGSMETODE - GENERELT: - Delta bedes komme med en overordnet vurdering af, om støjudbredelseskortene lever op til Ekspropriationskommissionens beslutning. Altså overordnet tage stilling til, om der i udmøntningen af ekspropriationskommissionens afgørelse i konkrete støjkort er foretaget vurderinger af forskellig karakter, der kan have indvirket på udformningen af støjkortene. Herunder beskrive og vurdere de væsentligste metodiske og tekniske valg, som er truffet i udarbejdelsen af støjudbredelseskortene. - Delta bedes vurdere betydning af nedenstående i forhold til de udarbejdede støjudbredelseskort: Forskellige driftstider og procentsatser for reduceret drift. Midlingstid; hel eller halv time om natten Impulsstøj - f.eks. ved natlig ophejsning af muck målt ved facade i Hillerødgade 14, 3. sal til 74.6 db(a). (videodokumenteret kl ) Ved TBM i 100 % drift vil naboer udsættes for denne type impulsstøj i intervaller ned til 6. min, når begge portalkraner til ophejsning er muck er i drift. Overdreven optimisme i det bagvedliggende materiale, herunder planlægningen af arbejdet på byggepladsen (behov for uvildig entreprenør/byggepladsekspert). På grund af forsinkelserne i metrobyggeriet presses entreprenørerne til at bygge hurtigere på kortere tid, hvorved entreprenørerne laver urealistiske tidsplaner, som de ikke kan overholde. Dette resulterer i nye maskiner, længere arbejdstider end påbud, dårligere støjisolering og generelt mindre hensyn til naboerne. - Herudover bedes Delta vurdere forskelle mellem det støjkort, som blev præsenteret for Ekspropriationskommission den 25. juni og det gældende støjlkort. - Delta bedes beskrive og vurdere Metroselskabets muligheder for at følge op med yderligere kompensation, hvis forudsætningerne på en byggeplads ændrer sig, jf. Ekspropriationskommissionens hefte. Her tænkes særligt på Metroselskabets valg af procedurer, metoder og mål for, hvor mange overskridelser af påbud, ændringer af byggepladsindretning eller lignende, der skal/kan føre til opjustering af kompensationsniveau. Opjusterer Metroselskabet de månedlige kompensationsstørrelser efter fem overskridelser/ændringer på en måned eller skal der ti til? Hvordan vil fx støjmålinger eller myndighedernes tilsynsrapporter blive brugt som værktøj i dette arbejde? Hvordan vil man undgå at baggrundsstøj influerer på en evt. brug af støjmålinger ved byggepladsen, når der skal følges op ved opjustering af det beregnede støjniveau for at bringe det i overensstemmelse med faktiske forhold? På vegne af FANN - Naboerne til Nørrebroparken

50 Side 50 af 50 Appendiks 5 - Metroselskabets mails om fremsendelse af støjmålinger Mail af 24. oktober 2013 fra Metroselskabet til DELTA Du har forespurgt, hvorledes Metroselskabet i henhold til ekspropriationskommissionens protokol, hæfte 135, s. 1030, 1. sp. vil fremsende støjmålinger til kommissionen. Metroselskabet vil fremsende en sammenfatning over støjmålinger pr. lokalitet, hvor udvidet arbejdstid pågår, til kommissionen månedsvis bagud med oplysning op, om der i den forgangne måned har været væsentlige og gentagne overskridelser af støjgrænserne, jf. støjudbredelseskortene. Hvis dette er tilfældet skal der endvidere medsendes korrigerede støjudbredelseskort. Protokollen, hæfte 136, s. 1030, spalte 1, definerer, hvornår der er tale om en væsentlig overskridelse, jf. nedenstående. Kommissionen vil anmode Metroselskabet om at fremsende sammenfatning af støjmålingerne samt at medsende korrigerede støjudbredelseskort, såfremt målingerne viser, at der har været tale om væsentlige overskridelser af støjgrænserne i den forløbne måned. Tilsvarende forventes fremsendt en sammenfatning af støjmålingerne vedr. Frederiksberg. Der vil i givet fald kunne blive tale om en efterregulering af erstatningsbeløbene, såfremt støjbelastningen på baggrund af støjmålingerne klart har overskredet det pågældende støjinterval med en gennemsnitsværdi på mere end 5 db(a) (dvs. svarende til næste erstatningskategori), og der er tale om væsentlige og gentagne overskridelser. Tolkningen af gentagne overskridelser beror på kommissionens afgørelse heraf. Metroselskabet kan således ikke udtale sig om, hvor mange gentagelser der skal til, førend der er tale om gentagne overskridelser. Mail af 25. oktober 2013 fra Metroselskabet til DELTA I forlængelse af min mail g.d. vedr. Metroselskabets afrapportering af støjmålinger for udvidet arbejdstid til ekspropriationskommissionen kan jeg komme med en yderligere præcisering heraf. Metroselskabet rapporterer månedsvis bagud til kommissionen for hver enkelt lokalitet. Fsva. de lokaliteter, hvor der er tale om aftenarbejde foretages midling af den time om aftenen, der støjmæssigt er den mest belastede. Dette rapporteres for hver aften i måneden. Fsva. de lokaliteter, hvor der er tale om natarbejde foretages midling af den halve time om natten, der støjmæssigt er den mest belastede. Dette rapporteres for hver nat i måneden. Det vil endvidere fremgå af rapporteringen ved overskridelser over 3 db(a), om disse hidrører fra Metrobyggeriet eller andre støjkilder. Dette betyder, at det af rapporteringen til kommissionen vil fremgå, hvor mange henholdsvis aftener/nætter, der har været overskridelse, hvorefter kommissionen har mulighed for at vurdere, om der er tale om væsentlige og gentagne overskridelser, jf. protokollen, hæfte 136, s

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F:

Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering T: M: Postboks 615 F: Notat Laban Arkitekter A/S DAGLIGVAREBUTIK, CHR. D. 8.S VEJ, SILKEBORG Støj fra varelevering 22. maj 2015 Projekt nr. 220181 Dokument nr. 1215753860 Version 1 Udarbejdet af SHKR Kontrolleret af JEK (arkitekttegning

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

Rapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15

Rapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15 We help ideas meet the real world Rapport Kortlægning af støj fra Orthana Rekvirent: Miljøcenter Roskilde Side 1 af 15 31. december 2007 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

Teknisk Notat Rev. 2 N

Teknisk Notat Rev. 2 N Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk Notat Rev. 2 N2.128.15 Frederiksberg Ejendomme Etablering af P-kælder og nybygning på Skolen ved

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B Oktober 2012 DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B PROJEKT De Nova, Frederiksværk Ekstern støj RESUME Projekt nr. 15.554.00-03 Dato: 2. December 2013 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af CVI Godkendt

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

VIRKSOMHEDENS PLACERING OG OMGIVELSER

VIRKSOMHEDENS PLACERING OG OMGIVELSER Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.006.11 Torben Clausen A/S - Virksomhedsstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT Teknisk Notat Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober 2013 Udført for Inter Terminals AOT TC-100464 Sagsnr I100350 Side 1 af 13 16. oktober 2013 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst.

Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst. Notat Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj 24. oktober 2016 Projekt nr. 226522 Dokument nr. 1221451565 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af PEH 1 INDLEDNING I forbindelse med

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18 We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra indvinding af moler. : Søren Klitskov, Damolin A/S

Notat N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra indvinding af moler. : Søren Klitskov, Damolin A/S Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij.dk Notat CVR-nr. 48233511 N4.024.13 Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra indvinding af moler 23. april 2013 Projekt:

Læs mere

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård

Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af. af støj for metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S Afgørelse om ikke-opsættende virkning af påbud til regulering af støj

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV

STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

Ejerforeningen Godthåbs Have

Ejerforeningen Godthåbs Have Ejerforeningen Godthåbs Have Aksel Møllers Have 2-30, Godthåbsvej 35-41 www.godthaabshave.dk E-mail: ghh@live.dk Frederiksberg, 17.1. 2014 Til Ekspropriationskommissionen Att: Helle Andersen Kopi til Miljø-

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00280 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns Kommunes

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af handlingsprotokollen ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg i henhold til Lov om en Cityring. Metro-Cityringen 171. Hæfte Mødet den 30. september 2014 med endelig protokol af 18. november

Læs mere

I/S Amagerforbrænding Genbrugscenter Sydhavnen

I/S Amagerforbrænding Genbrugscenter Sydhavnen I/S Amagerforbrænding Genbrugscenter Sydhavnen Riis Akustik ApS Telefon: E-mail: CVR Nummer: 5944 1716 Claus@riisakustik.dk 29199477 Nørreled 22 Telefax: Internet: Bank konto: 4300 Holbæk 5944 1702 www.riisakustik.dk

Læs mere

Teknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S

Teknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S Teknisk Notat Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December 2013 Udført for DONG Energy Power A/S TC-100383 Sagsnr.: T204961 Side 1 af 10 7. januar 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato NOTAT Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner ved Forum Horsens Kunde Hybel A/S Notat nr. 2 Dato 2016-06-01 Til Fra Jan Mortensen, CASA Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Baggrund CASA har bedt Rambøll

Læs mere

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S 16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv 22-03-2016 Sagsnr. 2016-0002562 Dokumentnr.

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3 HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Hvidberg A/S STØJ FRA NEDKNUSNING Vester Gimsingvej, Struer

Hvidberg A/S STØJ FRA NEDKNUSNING Vester Gimsingvej, Struer Notat Hvidberg A/S STØJ FRA NEDKNUSNING Vester Gimsingvej, Struer 24. juni 2014 Projekt nr. 217394-04 Udarbejdet af cvi Kontrolleret af cvi Godkendt af lec I forbindelse med planlagte nedknusnings- og

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej København S

Metroselskabet I/S Metrovej København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S UDKAST TIL Påbud efter miljølovens 42 til højere støjgrænser i aftentimerne, i forbindelse med fase 6 armering og støbning af vægge i stationsskakten, Aksel

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

DAGLIGVAREBUTIK NETTO, H.C. ØRSTEDS VEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold Støjgrænser 2

DAGLIGVAREBUTIK NETTO, H.C. ØRSTEDS VEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold Støjgrænser 2 AMSTRUP & BAGGESEN ENTREPRISE A/S DAGLIGVAREBUTIK NETTO, H.C. ØRSTEDS VEJ STØJBEREGNING ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Hej Gitte

Hej Gitte Page 1 of 1 05-09-2016 From: Sidsel Marie Nørholm (SINO) Sent: 22-07-2016 08:34:30 To: Gitte Østergaard Sørensen / Region Nordjylland CC: Carsten Villsen (CVI) Subject: Støjnotat om råstofindving på matrikel

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S

Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Dispensation til udvidet arbejdstid i forbindelse med udgravning af stationsboks under topplade, samt etablering af jordankre og tværbjælker på Frederiksberg

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård. Kaj Ove Madsen A/S Aarhus Læsøgade 6 8382 Hinnerup Att.: Johan B. Søgaard Esbjerg, den 22. oktober 2014 Sagsnr. KAM.0002-2014 01 Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Læs mere

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell Notat Grontmij A/S Danmark T +45 4348 6060 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N2.136.14 Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads 28. oktober 2014 Projekt: 35.3566.04

Læs mere

STÜRUP ANLÆG A/S GRUSGRAV VED GRIM- STRUPVEJ MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

STÜRUP ANLÆG A/S GRUSGRAV VED GRIM- STRUPVEJ MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Stürup Anlæg A/S Dokumenttype Rapport Dato Maj 2014 STÜRUP ANLÆG A/S GRUSGRAV VED GRIM- STRUPVEJ MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ GRUSGRAV VED GRIMSTRUPVEJ MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Revision 0 Dato 2014-05-05

Læs mere

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed.

Erstatningen afhænger desuden af antallet af værelser i den enkelte lejlighed. Vejledning Hvorfor modtager du dette brev? Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune imødekom henholdsvis den 19. juni 2013 og den 3. juni 2013 Metroselskabets anmodning om en udvidelse af arbejdstiden

Læs mere

Maksimalværdien af støjen i natperioden kan jeg ikke vurdere på grundlag af de udførte målinger.

Maksimalværdien af støjen i natperioden kan jeg ikke vurdere på grundlag af de udførte målinger. To: Søren Nabe-Nielsen[/O=HORSHOLM/OU=FIRST ADMINISTRATIVE GROUP/CN=RECIPIENTS/CN=SNA]; Subject: FW: Skubber yderligere på... Sent: Thur 6-16-2011 9:09:19 From: Jørgen Vasehus Madsen From: Jørgen Vasehus

Læs mere

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2

ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Notat A. Enggaard A/S ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Miljømæssig påvirkning af P-hus 1. maj 2017 Projekt nr. 226589 Dokument nr. 1223589644 Version 1 Udarbejdet af CVI/EJH Kontrolleret af JEK/MIK Godkendt

Læs mere

De udførte beregninger omfatter følgende tre scenarier for aktiviteter på fodbold- og tennisbaner:

De udførte beregninger omfatter følgende tre scenarier for aktiviteter på fodbold- og tennisbaner: NOTAT Projekt Støj fra aktiviteter på fodboldbaner og tennisbaner Kunde Frederikssund Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-08 Til Fra Frank Brungaard Nielsen, Frederikssund Kommune Jacob Storm Jørgensen, Rambøll

Læs mere

Dansk Shell A/S. Havneterminal Fredericia. Import af råolie - "Miljømåling-ekstern støj" (baseret på måling i Fredericia)

Dansk Shell A/S. Havneterminal Fredericia. Import af råolie - Miljømåling-ekstern støj (baseret på måling i Fredericia) Dansk Shell A/S Havneterminal Fredericia Import af råolie - "Miljømåling-ekstern støj" (baseret på måling i Fredericia) November 2011 Dansk Shell A/S Havneterminal Fredericia Import af råolie - "Miljømåling-ekstern

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej København S

Metroselskabet I/S Metrovej København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 til højere støjgrænse i aftentimerne, i forbindelse med fase 5 og 6 armering og støbning af bundplade samt armering

Læs mere

Implementeringsplan for review af støjmålinger.

Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger. Implementeringsplan for review af støjmålinger 1.1 Baggrund Pr. 1. juli trådte den ny regulering af støjgener fra metrobyggeriet i kraft. Dette skete som

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 26. juni 2014 JN/ACG/eksternstøj 26_06_2014 Sag nr. 13.974 Til Sag Emne : Schmidt Hammer Lassen Architects KPC Byg A/S : Administrationscenter Skanderborg : Beregning af ekstern støj. Antal sider:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Beregning af ekstern støj

Beregning af ekstern støj WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Kirstine Haidarz Olesen Tel.: +45 2348 3995 kho@wh-pa.dk 7. december 2017 Sag nr.: 17034 Beregning af

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods Teknisk notat Danmark T +4 898 800 F +4 898 8 www.grontmij.dk CVR-nr. 48 N4.0. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. marts 0 Projekt:.4.0 Til Fra Vedlagt

Læs mere

Vurdering af støjforhold ved ny parkeringsplads

Vurdering af støjforhold ved ny parkeringsplads NOTAT Projekt Lokalplan fjernparkering Billund Projektnummer 1321600417 Kundenavn Emne Udarbejdet af Projektleder Kirkbi Vurdering af støjforhold ved ny parkeringsplads Britt Tang Pedersen Helene D. Clausen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00281 og NMK-34-00272 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej København S

Metroselskabet I/S Metrovej København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 42 vedr. støjende aktiviteter på byggepladsen, Frederiksberg Allé Station, fase 3 og 4. I forbindelse med etablering

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

STØJUNDERSØGELSE SINDING GRUSGRAV

STØJUNDERSØGELSE SINDING GRUSGRAV Til Sinding Grusgrav ApS Sinding Hovedvej 15 8600 Silkeborg Dokumenttype Rapport Miljømåling ekstern støj Dato Marts 2016 Beregning af støj fra Sinding Grusgrav i forbindelse med råstofindvinding og anvendelse

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark

MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark 24. juni 2009 J. nr. 2008-KKK-01/02 ref.: OD Supplement 3 til Beregning af ekstern støjbelastning fra Vestsjællands

Læs mere

Rapport. Vurdering af støjmålinger ved byggepladser. Udført for Transportministeriet og Metroselskabet I/S. TC-100645 Sagsnr.: I100332-04 Side 1 af 54

Rapport. Vurdering af støjmålinger ved byggepladser. Udført for Transportministeriet og Metroselskabet I/S. TC-100645 Sagsnr.: I100332-04 Side 1 af 54 Rapport Vurdering af støjmålinger ved byggepladser Udført for Transportministeriet og Metroselskabet I/S TC-100645 Sagsnr.: I100332-04 Side 1 af 54 26. juni 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Faaborg Havnebad. Støjredegørelse. 1 Indledning. 2 Havnebadet

Indholdsfortegnelse. Faaborg Havnebad. Støjredegørelse. 1 Indledning. 2 Havnebadet 13297 Faaborg Havnebad Støjredegørelse COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Havnebadet 1 3 Planforhold og

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Københavns Skyttecenter: Beregning af støjbelastningen

Københavns Skyttecenter: Beregning af støjbelastningen ÅF-Ingemansson Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C Telefon +45 3555 7017 Telefax +45 3555 7018 www.ingemansson.com Rapport Udført af et akkrediteret laboratorium Miljømåling ekstern støj Projekt: Københavns

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Memo Subject: Notat om udvidet arbejdstid og udbetaling af erstatning til naboer ved Marmorkirken From: Date: 2014-01-22 Politiken bragte lørdag

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Støjudbredelseskort. Samlet støj fra planområdet. Hverdag kl

Støjudbredelseskort. Samlet støj fra planområdet. Hverdag kl ATP EJENDOMME STØJREDEGØRELSE NYT BYDELSCENTER I ESBJERG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beliggenhed

Læs mere

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy     DELTA Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Rapport Djuma Industri a/s. Støjkortlægning September '12

Rapport Djuma Industri a/s. Støjkortlægning September '12 Rapport Djuma Industri a/s Støjkortlægning September '12 Rekvirent: Djuma Industri a/s Ib Møller Attrupvej 4 8550 Ryomgård Dato: 8. oktober '12 Udført af: Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten

Læs mere

Notat N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter. : Søren Klitskov, Damolin A/S

Notat N Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter. : Søren Klitskov, Damolin A/S Notat Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Damolin A/S, molerindvinding ved Stærhøj Støj fra kørslen med moler ad alternative ruter 23. april

Læs mere

Beregning af støjbelastningen af 25 m skydebane samt 100 og 200 meter bane Udført for Næstved Skytteforening: Ny præstøvej 320, 4700 Næstved.

Beregning af støjbelastningen af 25 m skydebane samt 100 og 200 meter bane Udført for Næstved Skytteforening: Ny præstøvej 320, 4700 Næstved. Støjrapport Beregning af støjbelastningen af 25 m skydebane samt 100 og 200 meter bane Udført for Næstved Skytteforening: Ny præstøvej 320, 4700 Næstved. Sagsnr.: 714006-4574 Rapporten er kvalitetssikret

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Glumsø-Fensmark Jagtforening Beregning af støjbelastning fra flugtskydningsbanen for

Læs mere

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT Rapport titel: Rapport nr.: A73412-1 Dato: 1. august 215 Udført af: Kontroleret af: VENDSYSSEL 1, BORING I DYBVAD Lars Find Larsen Louise Rebien Villefrance ADRESSE

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax

Læs mere

1 - Øksenbjergvej 11 36,4 (45) 31,9 (40) Christianmindesvej 2 47,5 (49) 41,5 (40) Jessens Mole 9 37,8 (55) 33,9 (45) -

1 - Øksenbjergvej 11 36,4 (45) 31,9 (40) Christianmindesvej 2 47,5 (49) 41,5 (40) Jessens Mole 9 37,8 (55) 33,9 (45) - MEMO TITEL DATO 3. maj 2017 TIL KOPI FRA PROJEKTNR A065705-010 Supplerende støjberegning, ny flydedok Petersen & Sørensen Motorværksted A/S COWI ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

NOTAT. Beregning af støj fra havnebad i Odense Havn. Indledning

NOTAT. Beregning af støj fra havnebad i Odense Havn. Indledning NOTAT By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 70 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65520 Fax 659968 E-mail miljo@odense.dk Beregning af støj

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. marts 2012 J.nr.: NMK-10-00460 Ref.: LJE/SMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi

Læs mere

Maileg ApS - Trehuse

Maileg ApS - Trehuse Jørgen Friis Poulsen a/s 31.10.2011 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af jek Maileg ApS - Trehuse Beregning af ekstern støj fra personbiler og lastbiler ved Maileg ApS beliggende Trehuse i Herning. NIRAS

Læs mere

Bilag 2 Rammer for udmøntning af BR-beslutning om fremskyndelse af anlægsarbejderne i Cityringen

Bilag 2 Rammer for udmøntning af BR-beslutning om fremskyndelse af anlægsarbejderne i Cityringen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 15-05-2013 Sagsnr. 2013-80972 Bilag 2 Rammer for udmøntning af BR-beslutning om fremskyndelse af anlægsarbejderne i Cityringen Dokumentnr.

Læs mere

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger. 23. juni 2014

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger. 23. juni 2014 Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen 23. juni 2014 Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Grundlaget for lydberegningerne har været:

Grundlaget for lydberegningerne har været: Notat 27. maj 2015 TSO/BM/lyd.27.05.15.docx Sag: 15.217 Antal sider: 5 Til Sag Emne : Frederiksberg Kommune : Grundtvigs Sidevej : Ungdomsboliger Grundtvigs Sidevej. Lyd fra café- og tagterrasse. 1 Indledning

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

rapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. &

rapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. & MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S Smedeskovvej 38 8464 Galten Tlf.: 06 94 42 66 Giro: 1 26 22 38 rapport MÅLING AF STØJEMISSION FRA EJ MØBLER K/S, VÆSELVEJ 2, 7800 SKIVE INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Miljømåling - ekstern støj Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle Udført for Solid Wind Power A/S DANAK 100/1771 Revision 1 Sagsnr.: T205893

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere