Politimuseet 2013 SKYD EFTER BENENE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politimuseet 2013 SKYD EFTER BENENE"

Transkript

1 SKYD EFTER BENENE INTRODUKTION...2 POLITIET MELLEM MAGT OG DEMOKRATI Samfundsfaglig del...3 SLUMSTORMERE, BZ-KULTUR OG AUTONOME MAJ 1993 Optøjer på Nørrebro Side 1 af 27

2 SKYD EFTER BENENE - et undervisningsmateriale om 18. maj 1993 til gymnasium og HF INTRODUKTION Natten mellem den 18. og 19. maj 2013 er det 20 år siden, at politiet under kampe med brostenskastende demonstranter på Nørrebro i København, trak deres tjenestepistol og affyrede i alt 113 skud henholdsvis op i luften og ind i menneskemængden. Urolighederne er de voldsomste i Danmark i nyere tid, og det var første gang siden 2. Verdenskrig, at dansk politi havde skudt direkte ind i en folkemængde. TV transmitterede direkte fra kampene, som i løbet af få timer også blev genstand for verdenspressens opmærksomhed. Ingen blev dræbt under optøjerne, men både betjente og demonstranter blev såret af henholdsvis kasteskyts og skud. Politiets adfærd under urolighederne gav anledning til megen diskussion og flere undersøgelser af forløbet blev igangsat det endelige punktum for disse, blev først sat i august Aftenen fik stor betydning for måden, hvorpå politiet fremover skulle komme til at arbejde. For flere af de implicerede demonstranter og politifolk har den traumatiske nat i maj 1993 også haft menneskelige konsekvenser og flere er den dag i dag stadig påvirket af begivenhederne. Når politiet i dag står over for en større indsats på gadeplan, står 18. maj klar i hukommelsen. Politiets håndtering af eksempelvis rydningen af Ungdomshuset i 2007 og COP15 i 2009, skal ses i lyset af begivenhederne den skæbnesvangre nat i maj Side 2 af 27

3 POLITIET MELLEM MAGT OG DEMOKRATI Samfundsfaglig del MAGTBEGREBET Magt er et begreb som de fleste kender, men det er ikke sikkert vi forstår det ens. Magt er forbundet med et bevidst væsens evne til at sætte sin vilje igennem. At have magt er derfor forbundet med, at man både har mod på og evne til at anvende fysisk tvang, hvis det er nødvendigt for at kunne sætte sin vilje igennem. Dette gælder både den individuelle magt, som en bankrøver udøver over et bankpersonale, når han tilegner sig et bytte, men det gælder også for den samfundsmæssig magt, en regering udøver, når den eksempelvis opkræver skatter eller fængsler domfældte. Forskellen er, at regeringens magt og eventuelle voldsanvendelse er legal. Regerings magt er legitim (lovlig) i kraft af, at den er institutionaliseret (lovbestemt), hvilket vil sige, at den er gjort til en institution og dermed er bragt i en fast og traditionsbunden form. I et demokrati vil magten som regel være legitim, altså moralsk berettiget, mens bankrøverens voldsanvendelse vil være vilkårlig og illegitim (ulovlig). Besiddelsen af magt giver den magthavende handlefrihed på de områder, hvor han har magt. Den sovjetiske diktator, Josef Stalin ( ), havde eksempelvis ubegrænset politisk magt, og således også en næsten ubegrænset handlefrihed på bekostning af det sovjetiske samfunds borgere. Magtfordelingen i Danmark er i dag sammensat på en måde, hvor man søger at opnå individets frihed og rettigheder. Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre. Ordet kommer af det græske demos, der betyder folk, og ordet kratos, der betyder magt eller vælde. MAGTFORDELINGEN I DANMARK I Grundloven af 1849 adskiltes og fordeltes magten i Danmark ud på tre forskellige instanser. Den lovgivende (Folketinget), den dømmende (domstolene) og den udøvende magt (regeringen). Folketinget er Danmarks nationale parlament og er samtidig besidder af den lovgivende magt i landet. Det er dermed kun Folketinget og dets 179 medlemmer, der kan vedtage love og bestemme hvilke regler der skal gælde i Danmark. Den dømmende magt varetages af domstolene. Denne instans har til opgave at afgøre, hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love som Folketinget har vedtaget. Folketinget, regeringen eller for den sags Side 3 af 27

4 skyld pressen, kan ikke blande sig i, hvad en dommer skal dømme og kan heller ikke afsætte en dommer. Domstolene skal kun forholde sig til, hvad der står skrevet i loven, og de er uafhængige af alt andet. Den udøvende magt varetages af regeringen, og det er dermed dennes opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Formålet med at adskille magten ud på tre forskellige uafhængige organer er at sikre borgernes frihed herved undgår man magtmisbrug og vilkårlighed. På den måde kontrollerer og opvejer de tre instanser hinanden, så der ikke er én enkelt myndighed, der får for meget magt. Forestil dig, at det var én og samme person, f.eks. en enevældig konge, der havde de tre magtinstanser samlet hos sig. Så ville kongen både kunne arrestere folk - ved brug af sin udøvende magt - og dømme dem ved brug af den dømmende magt - oveni købet ud fra love, som han selv havde lavet - ved brugen af sin lovgivende magt. Magtfordeling er et centralt kendetegn ved en demokratisk stat. Hvordan man udformer magtfordelingen er forskellig ud fra, om den skal virke i et parlamentarisk demokrati som det danske, britiske og tyske eller i et helt eller delvist præsidentialstyre som det amerikanske og franske. Magtfordelingen er i Danmark formuleret i Grundlovens 3. I 1700tallet udtænkte filosoffer især to vigtige principper, som anses for grundlæggende for det moderne demokrati. Det første princip er Charles-Louis de Secondat Montesquieus ( ) tanke om magtens tredeling. Det andet princip er Jean-Jacques Rousseaus ( ) idé om en samfundspagt, der indebærer, at borgerne afgiver magt til de folkevalgte mod til gengæld at blive beskyttet mod overgreb ved hjælp af frihedsrettigheder. Man gjorde op med den dengang herskende statsform enevælden, hvor al magten var placeret hos én regent. I Grundlovens kapitel 8. ses sådanne frihedsrettigheder, for eksempel ytringsfrihed og retten til at forsamles og demonstrere sine synspunkter. PRESSEN DEN FJERDE STATSMAGT? Vi har nu hørt om magtens tredeling, der var inspireret af oplysningstidens filosoffer. Men faktisk omtales pressen i dag ofte som værende en form for fjerde statsmagt men hvilken magt har pressen da? Mange anser i dag pressen og medierne for at være en slags overmagt, der kan true og måske endda vælte andre magtinstanser i samfundet. Den moderne medieog kommunikationsverden har stor indflydelse på, hvordan den enkelte borger tænker og kan Side 4 af 27

5 dermed være med til at præge befolkningens holdning til eksempelvis den siddende regering, økonomiske forhold, den politiske sfære osv. I magtsammenhænge har medierne altid spillet en dobbeltrolle. På den ene side har de været magtens forlængede arm og redskab til at legitimere andre instansers magtudøvelse. Især i diktaturstater, hvor magten er centreret omkring én eller få personer, har man traditionelt været meget bevidste om vigtigheden af pressen. I Hitlers Nazi-Tyskland gjorde man for eksempel en stor indsats for at tegne et forskruet fjendebillede af jøder, ved massiv brug af propaganda. Som det første, har tyranner altid søgt at få kontrol over pressen og medierne. I pluralistiske samfund som det danske er funktionen anderledes. Her fungerer mediemagten ideelt set som et modspil til de andre magter - som magtkontrol og magtkritik. Til dette knytter sig en forestilling om en fri presse som kontrolinstans over for magthaverne, men som nævnt, er der også risikoen for pressens rolle som magtens talerør og medløber, hvilket i sidste ende kan farve befolkningens syn på givne sager. Forslag til arbejdsspørgsmål: - Hvilke problemer kan en fri presse give? - Kan du komme i tanke om episoder, internationalt eller nationalt, hvor pressen har haft en afgørende rolle i afsløringer? POLITIET OG MAGTBEGREBET Det er en udbredt misforståelse at den udøvende magt, når man snakker magtens tredeling, repræsenteres af politiet. Det er som tidligere nævnt regeringen, der varetager denne. Selvom politiet sandt nok er et magtfuldt organ, fungerer det blot som en myndighed, hvorigennem regeringen kan udøve sin magt ligesom bl.a. militæret og skattemyndighederne. Det er Folketingets lovmæssige vedtægter, der danner rammen for politiets arbejde. Politiet er opbygget efter en hierarkisk struktur, hvor magten går oppefra og ned. Det vil sige, at Justitsministeren er politiets øverste foresatte og under ham kommer først rigspolitichefen, derpå politidirektører og til slut de menige politibetjente. Politiet har i Danmark monopol på fysisk magtanvendelse man kalder det også voldsmonopol. Dette vil sige, at det ved lov kun er legitimt for politiet at bruge fysisk magt i det offentlige rum. Med voldsmonopolet skal politiet sørge for at opretholde sikkerhed, fred og orden. Magtmidlerne er almindeligvis håndkraft, eksempelvis førergreb og selvforsvar, håndjern, Side 5 af 27

6 stav, tjenestehund (særligt trænet og godkendt hund), tåregas og skydevåben (9 mm pistol og undtagelsesvis maskinpistol). Disse magtmidler bruges både passivt for at afværge angreb og aktivt, for eksempel ved gennemførelse af anholdelser eller rydning af gaden. Valget af magtmiddel skal tilpasses formålet med anvendelsen, og brugen skal derfor altid være både nødvendig og forsvarlig. Førergreb er et greb, hvormed en person kan holdes fast og tvinges til at følge med, typisk ved at armen vrides om på ryggen Magtanvendelse er et begreb vi bruger om indgreb i et individs ret til selv at bestemme sit opholdssted og sine handlinger. I strafferetsplejen opererer man med et begreb kaldet proportionalitetsgrundsætningen. Denne grundsætning lyder på, at der skal være et rimelig forhold mellem et tvangsindgreb og formålet hermed. Et mere indgribende magtmiddel må ikke anvendes, hvis formålet kan opnås ved et mindre indgribende middel. DEMOKRATI OG RETSSIKKERHED I moderne demokratier er retssikkerhed en helt central grundsten. Retssikkerheden er de rettigheder, som du som borger har i samfundet over for staten, og samtidig den beskyttelse du har imod indgreb fra statens side. Først og fremmest betyder retssikkerhed at vi som borgere har mulighed for at få kendskab til, hvilke regler der gælder hvad er er forbudt og hvad er lovligt. En anden væsentlig del er at vi alle behandles ens man taler om lighed for loven og det er dermed de samme regler der gælder for os alle sammen, uanset køn, hudfarve osv. En anden grundsætning i vores samfund er, at du er uskyldig, indtil andet er bevist. Ingen kan dømmes uden at have været for retten, og du har krav på at blive dømt af en neutral og uafhængig domstol. Bliver du anholdt, skal du indenfor 24 timer stilles for en dommer, der så tager stilling til, om der er grundlag for politiets anklage dette hedder, at man bliver taget i grundlovsforhør. Et andet træk, der sikrer borgerne mod indgreb fra staten er, at politiet skal have tilladelse fra en dommer før de må gå ind i ens hjem, aflytte telefoner osv. En sidste væsentlig del af vores retssikkerhed er åbenhed og mulighed for at klage, hvis man er uenig i rettens afgørelse. I Danmark har vi forskellige organer, til sikring af dette. Side 6 af 27

7 DET DANSKE RETSSYSTEM Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip. Det vil sige, at man normalt kan appellere en sag, hvis man er uenig med rettens afgørelse. Man kan altså klage over dommen til en højere instans, som så tager sagen op på ny. De fleste sager i Danmark både starter og slutter i byretten, men er man uenig i byrettens afgørelse, kan man få en ny vurdering af sagen i landsretten ved at anke sagen. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre dommen fra den lavere instans. I Danmark er der 24 byretter og to landsretter: Vestre og Østre Landsret. Landsretterne behandler oftest sager, der er anket fra en byret, men enkelte større sager kan starte direkte i landsretten. Højesteret er den tredje og sidste dømmende instans i Danmark, og her behandles kun ankesager. Jo højere op i systemet man kommer, desto mere komplicerede kan sagerne typisk også være at afgøre. Derfor er der ligeledes forskel på, hvor mange dommere der behandler sagen i de forskellige instanser normalt er der flere dommere til at behandle sagen, jo højere instans den kommer til. Den vigtigste opgave for Højesteret er at fastlægge, hvordan dommere i by- og landsretter skal dømme. Derfor behandler Højesteret oftest principielle sager som regel typer af sager, der ikke tidligere er behandlet ved domstolene, eller sager, hvor man skal finde ud af hvordan loven skal tolkes og forstås. I Danmark har man som udgangspunkt som sagt ret til at få sin sag prøvet i to instanser: byret og landsret. Procesbevillingsnævnet afgør dog også om man kan få lov til at få prøvet sin sag for den tredje og sidste instans, Højesteret. Rigsadvokaten er den eneste offentlige anklager, og det er ham, der varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret. Rigsadvokaten behandler desuden klager over statsadvokaternes afgørelser vedrørende Figuren illustrerer det danske retssystems hierarkiske opbygning. strafforfølgning og klager over politifolks adfærd. Side 7 af 27

8 LITTERATUR OG HENVISNINGER Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bind 10, Fra reaktion til grundlov, , af Claus Bjørn (2003). Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bind 11, Det folkelige gennembrud, , af Kristian Hvidt (2004). Politi , af Henrik Stevnsborg (2010). De autonome en bog om og af den autonome bevægelse, autonomt forlag (maj 1994). Politiloven af 2004 gældende. Indbefatter bl.a. bestemmelser for brug af politiets magtmidler; https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=1836 Om danske domstole; Side 8 af 27

9 SLUMSTORMERE, BZ-KULTUR OG AUTONOME De voldsomme uroligheder på Nørrebro natten mellem d. 18. og 19. maj 1993, kan på mange måder ses som en kulmination på års konfrontationer mellem ordensmagt og aktivister. Det hele startede fredsommeligt med Slumstormerbevægelsen. SLUMSTORMERBEVÆGELSEN I 1960 erne og 1970 erne sydede Vesteuropa af internationalt ungdoms- og studenteroprør. De nye generationer ønskede mere personlig frihed og mente, at de havde både evnerne og retten til selv at skabe sig en tilværelse ud fra egne behov og visioner. I den forbindelse fandt man det helt legitimt at sætte sig op imod autoriter såsom politikere og politi. En bredt sammensat gruppe af unge, kaldet Slumstormerne, iværksatte i denne periode ulovlige besættelser af tomme og faldefærdige ejendomme i protest mod den boligpolitik, som på daværende tidspunkt blev ført i Danmark. Baggrunden var den store boligmangel, og især manglen på billige ungdomsboliger. Ved at besætte de tomme boliger, ønskede de unge at sende et politisk budskab om behovet for rimelige boliger til rimelige priser til alle, der måtte have behov for det. Da husbesættelserne var ulovlige, blev politiet sat til at rømme bygningerne, hvilket som regel forløb fredeligt. Politiet kunne således ofte tilbageerobre de besatte ejendommene, mens de unge lå og sov. Besættelse som aktionsform bredte sig i det danske samfund, og da en gruppe beboere fra Christianshavn i sommeren 1971 væltede et plankeværk for at indrette en legeplads på et netop rømmet kaserneområde, kunne de ikke vide, at det blev startskuddet til Danmarks mest langvarige og berømte besættelse Fristaden Christiania. Hertil strømmede hippier, slumstormere med flere ind for at opbygge et samfund, som passede dem. Christiania fik i første omgang lov til at blive, da ejeren af området Forsvarsministeriet ikke umiddelbart havde planer for områdets fremtid, og politiet vurderede også, at det praktisk var umuligt at holde folk væk fra det lettilgængelige areal. Christiania er et godt eksempel på, hvordan politikere og politi i første omgang blev overrumplede af den ukendte aktionsform, som bl.a. Slumstormerne gjorde brug af. Nogle gange lod politiet endda besætterne være i fred, indtil bygningerne eventuelt skulle nedrives eller bruges til andre formål. Kampen om byens rum forblev således ublodig frem til cirka Side 9 af 27

10 SLAGET OM BYGGEREN APRIL/MAJ 1980 Vendepunktet skete i foråret 1980 ved slaget om Byggeren på indre Nørrebro. På en forladt byggeplads, havde lokale beboere i juni 1973 væltet hegnet og etableret en byggelegeplads for kvarterets børn og voksne, kaldet Byggeren. For de lokale var pladsen et åndehul, hvor man kunne færdes afsides byens larm og støj. Ligesom med Christiania, var politikerne ubeslutsomme med hensyn til, hvad der skulle ske med området. Dette ændrede sig i 1979, da Københavns Kommune besluttede, at Byggeren skulle nedrives til fordel for et gigantisk nybyggeri på pladsen. Byggerens brugere følte kommunens beslutning som et voldsomt overgreb, og da håndværkere i slutningen af marts 1980 mødte op for at påbegynde nedrivningen, havde lokale og sympatisører dannet blokade om pladsen. Håndværkerne var nødsaget til at gå med uforrettet sag, men vendte tilbage kort tid efter denne gang assisteret af politifolk, der var blevet sat til at rydde blokaden, så nedrivningen kunne gå i gang. Demonstranterne gik til angreb med æg, kartofler, sten og flasker. Politiet fik først trængt menneskemængden tilbage, da de tog stavene i brug derpå ryddede man i første omgang halvdelen af legepladen. I de følgende dage flyttede de utilfredse lokale og sympatisører dog legeredskaberne og legehuse tilbage på pladsen igen, så den stod som før. Herefter anmodede kommunen politiet om at rydde hele den nu genopbyggede legeplads på én gang. Den 29. april 1980 jævnede bulldozere Byggeren med jorden, og igen måtte politiet bruge stave for at pacificere menneskemængden. Demonstranterne byggede vejspærringer, satte lysreguleringer ud af kraft og tændte bål i gaderne. I mellemtiden fik aktivister mulighed for at genopbygge Byggeren på ny, efter den var blevet jævnet med jorden. Dagen efter fortsatte urolighederne med knuste butiksruder, tyverier og hærværk. Den 2. maj fjernede politiet både barrikader, beboere og sympatisører ved hjælp af stave, og den 3. maj blev Byggeren ryddet én gang for alle. Slaget om Byggeren i 1980 blev en dramatisk kulmination og afslutning på 1970 ernes fredelige slumstormeri og venstresocialistisk beboeraktivisme. Begivenheden huskes især, grundet brugen af de fysiske magtmidler som både demonstranter og politi gjorde brug af sådanne konfrontationer var man ikke vant til, men i det følgende årti skulle det vise sig at blive hverdagskost. Side 10 af 27

11 BZ-KULTUR BZ-bevægelsen, også kaldet BZ-brigaden, videreførte i 1980 erne dele af ungdomsoprørets antiautoritære idealer og praksis ved ulovlige besættelser af faldefærdige ejendomme. Ligesom Slumstormerne, var man løst organiseret og bestod i det hele taget af en broget skare unge mennesker. Man omtalte dem: Ungdom 80 og No Future genererationen, og de unge aktivister var øjensynligt også mere maskerede, mere bevæbnede og mere vrede end deres forgængere i 1960 ernes ungdomsoprør. Dette kom især til udtryk ved, at BZ erne ved flere lejligheder forsøgte at komme i voldelig konfrontation med politiet. Formålet med BZbevægelsens husbesættelser var ikke altid entydigt, eftersom man ikke var en veldefineret politisk gruppering. Der forelå ikke nogen forkromet ideologi eller større plan med bevægelsens aktiviteter. BZ erne var kendetegnet ved en blanding af kollektivisme og anarkisme, sammenblandet med en foragt for, hvad man betragtede som det kapitalistiske samfunds undertrykkelse af grupper og individer. Vigtigst var at leve et liv uden enhver form for myndigheders kontrol og indblanding, og man havde viljen til at gå langt i kampen for at opnå dette. At være BZ er var en fuldtidsbeskæftigelse, en livsstil, og der var ikke plads til at have fritidsbeskæftigelse ved siden af. Fremgangsmåden og forløbet omkring 1980 ernes besættelser og ordensmagtens rydninger, blev hurtigt en velkendt tradition. Både aktivister og politi vidste, hvad der skulle ske, når det kom til konfrontationer om de tomme bygninger; de unge barrikaderede sig og forsøgte at gøre politiets indtrængen så vanskelig som gade i 1986, hvor op mod 1000 unge deltog i forsvaret af byg- Højdepunktet for BZ-bevægelsen var besættelsen af et hus i Ryes- mulig. Ofte gjorde man brug ningen. Her ses et eksempel på, hvor omfattende barrikaderne af vejafspærringer, bål i gaderne og kasteskyts i form kunne være. af Side 11 af 27

12 brosten og flasker. Ved en enkelt lejlighed kastede BZ ere tilmed en toiletkumme ned fra en bygning, for at ramme de udsendte betjente. Politiet gik hårdt til værks i forsøget på rydning, og det kom til tider til voldsomme sammenstød. Når politiet endelig fik ryddet en besat ejendom, besatte de unge et nyt hus, og det hele kunne mere eller mindre gentage sig. I anden halvdel af 1980 erne begyndte BZ erne at orientere sig mere og mere mod udlandet, samtidig med, at man antog en milits-lignende karakter; man iklædte sig ens blå kedeldragter, sorte hjelme og udstyrede sig med slagvåben, molotovcocktails og professionelle slangebøsser. Man satte Mursten og flasker gjort parat som kasteskyts. Ryesgade nr. 58, nu fokus på især globale fænomener, som man anså for at Østerbro. København. være forskyldt af imperialisme og kapitalisme. For blot at nævne nogle eksempler, resulterede dette i æg-kast mod statsministeren, ildspåsættelser af udenlandske ambassader og multinationale koncerner, såsom Shell. Denne udvikling og inspirationen fra udlandet, fik efterhånden grupperingen til at benytte betegnelsen de autonome. BZ-bevægelsen var aldrig nogen decideret folkebevægelse. I bevægelsens spæde år i starten af 1980 erne, havde nogle tusinder været på gaden, hvoraf enkelte hundrede boede, eller havde deres faste gang i de besatte huse der var altså ikke tale om særligt mange aktive medlemmer set i forhold til de 5.1 millioner indbyggere, der på dette tidspunkt boede i Danmark. BZ ernes offentlige gennemslagskraft bør dog ikke undervurderes. Der har næppe været et værtshus eller en skole, hvor man på dette tidspunkt ikke har diskuteret demokrati, retfærdighed og den danske samfundsmodel foranlediget af BZ-brigadens provokationer. Navnet BZ, kommer af ordet besæt omsat til de to enslydende bogstaver b og z. Kollektivisme er den anskuelse, at kollektivet, hvilket vil sige fællesskabet, er højerestående end individet. Side 12 af 27

13 Anarkismen betragter enhver form for øvrighed (statsmagt), også en demokratisk stat, som et magtsystem, der gør mennesker ufrie. Anarkisten mener, at den moderne samfundsudvikling leder til kaos. Når anarkisme i dag forbindes med vold og terror, skyldes det en række mord på et antal statsledere, konger og præsidenter begået af anarkister i Europa i årrækken RYDNINGEN AF ALLOTRIA JANUAR 1983 Efter længere tids forberedelse, igangsatte Københavns Politi den 11. januar 1983 en større rydningsaktion af BZ ernes højborg Allotria, i Stengade-kvarteret på Nørrebro i København. Der var tilkaldt forstærkning i form af mandskab fra hele Sjælland og der var lånt transportvogne, vandvogne og slanger af både Forsvaret og Civilforsvaret. Allotria havde været besat siden 1. maj 1982, og BZ erne havde i bygningen etableret et kollektiv, hvor der bl.a. ofte blev afholdt punkkoncerter. Aktionen startede klokken 09.00, hvor en container med politifolk indeni, blev hejst op i tredje sals højde ved hjælp af en kran. Herfra gennembrød politiet muren og kom ind i ejendommen. Til politiets og offentlighedens store overraskelse, havde samtlige BZ ere forladt huset via en tunnel, som var gravet under gaden. Ad denne vej var de unge flygtet gennem en blikkenslagerbutik. Ud fra et vindue i bygningen hang et banner med teksten; Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås. Politiet blev latterliggjort og BZ erne nød sympati ikke mindst fordi, at BZ erne ved at forlade Allotria, var kommet uden om voldelig konfrontation. Signalværdien heri var ikke ubetydelig. De unges tilbagetog bragte et smil frem på læberne og BZbevægelsen nød faktisk flere steder sympati i disse år. Så meget, at Københavns Kommune til sidst gav bevægelsen, hvad de ønskede sig deres eget hus. Den 30. oktober 1982 tildeltes BZ-miljøet således ungdomshuset på den famøse adresse Jagtvej 69. Ved åbningen kvitterede BZ erne uhøfligt ved Her ses, hvorledes en container med politifolk hejses op i 3. sals højde. Betjentene gennembryder muren få minutter efter. Side 13 af 27

14 at forsøge at give overborgmester Erik Weidekamp (S) buksevand, da han forlod huset. Det lykkedes ikke, og i stedet fik han en spand vand over sig. Sloganet fra de unge på denne sejrsaften lød; Ingen tak til systemet. Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset på Jagtvej ryddet i en aktion, der på flere punkter mindede om politiets indsats ved Allotria i Den voldlige optrapning i løbet af 1980 erne, havde også indvirkning på politiets udrustning, hvilket kan ses på Politimuseet. DE AUTONOME De autonome udsprang af den tidligere BZ-bevægelse. Ordet autonom er oprindeligt græsk og sammensat af de to ord; autos, der betyder selv og nomos, der betyder lov. Heri skal betydningen af ordet også findes; Selvstyrende eller selvforvaltende. Autonome ønsker at frigøre sig fra det liberale demokrati, som bevægelsen foragter. I løbet af 1980 erne opstod flere af disse radikale militante grupperinger i Vesteuropa, hvoraf den mest kendte er Rote Armee Fraktion, der gennem 1970 erne og 1980 erne opererede med voldelige midler i forsøget på at fremprovokere revolutionære tilstande i Vesttyskland. Fraktionen havde både gidseltagning og adskillige politiske mord på samvittigheden. I Danmark gik de autonome dog ikke til sådanne yderligheder, men lod sig dog inspirere til navneforandringen, hvormed bevægelsen fortsatte sit virke ind i 1990 erne. De autonome gik til kamp mod bl.a. racisme, Øresundsbroen, mandschauvinisme og EU- Unionen, men var generelt mindre voldelige end deres forgængere i BZ-bevægelsen. Billedet er fra besættelsen af Mekanisk Musikmuseum på Vesterbro i København (1990). Side 14 af 27

15 Forslag til arbejdsspørgsmål: - Hvorfor tror du, at det autonome miljø den dag i dag nærmest er usynligt? - Kan fremkomsten af internettet og sociale medier have ændret måden, hvorpå vi i dag ytrer utilfredshed med samfundet? I så fald, hvordan? - Argumentér for eller imod, om der i det danske samfund anno 2013 er mindre plads til subkulturer. - Er den almene dansker i dag mere autoritetstro, i forhold til for tyve år siden og hvilke samfundsmæssige forhold kan have haft indflydelse herpå? Side 15 af 27

16 18 MAJ Optøjer på Nørrebro Nu har vi hørt om, hvordan forskellige grupperinger af unge mennesker fra 1960 erne, op igennem 1970 erne og 1980 erne ved flere lejligheder kom i konfrontation med politiet. Flere BZ-veteraner deltog i urolighederne den 18. maj 1993 på Nørrebro, og havde således ved tidligere lejligheder deltaget i sammenstød med politiet. Også flere af de ledende politifolk, der denne aften styrede slagets gang på Nørrebro, havde erfaring fra tidligere gadekampe. Hverken aktivister eller politifolk kunne dog forudse, hvor galt det ville komme til at gå maj-natten Det hele begyndte året før med en folkeafstemning. INDLEDNING - DANMARK OG EDINBURGHAFSTEMNINGEN Statsminister Poul Schlüter udskrev i maj 1992 folkeafstemning om Traktaten om Den Europæiske Union, også kaldet Maastricht-traktaten, til afholdelse den 2. juni samme år. Traktaten havde til formål at styrke samarbejdet inden for det europæiske fællesskab på en række områder. De danske politikere følte sig overbeviste om, at danskerne ville stemme ja, og dermed støtte det udvidede samarbejde i EF men sådan gik det ikke. Med 50.7% af stemmerne, blev resultatet af afstemningen et beskedent nej til traktaten. Det danske nej bremsede unionsprocessen brat og sendte EF ud i en alvorlig krise. Traktaten kunne nemlig kun træde i kraft, hvis alle medlemslande godkendte den. De danske politikere ønskede ligesom resten af EF at finde en løsning, hvormed man med forbehold alligevel kunne tilslutte sig traktaten. Afstemningen var af stor betydning for Danmark og det frygtedes, at Danmark som nation kunne blive isoleret fra EF og måske endda være nødsaget til helt at udtræde. Derfor forsøgte man sig med det nationale kompromis, hvilket vil sige, at politikerne satte traktaten til afstemning på ny denne gang med fire særegne danske undtagelsespunkter. Det nye udspil havde til formål at anerkende Maastricht-traktatens gyldighed med den særordning, at Danmark blev holdt uden for den fælles forsvarspolitik, den fælles mønt, unionsborgerskabet og det EF-bestemte politisamarbejde. Ved et EF-topmøde i Edinburgh den 12. december 1992, godtog medlemslandende Danmarks fire undtagelser nu skulle den danske befolkning blot godkende Edinburgh-aftalen. Side 16 af 27

17 Knap et år efter afstemningen om Maastricht-traktaten, gik den danske befolkning nu på ny til stemmeurnerne. Datoen var den 18. maj 1993, og denne gang blev resultatet et lille flertal for den danske særordning. Ja-stemmerne talte 56.8% og nej-stemmerne talte 43.2% ved Edinburghafstemningen. Maastrichttraktaten kunne således træde i kraft den 1. november 1993, hvorefter det europæiske unionsprojekt kunne begynde. Dette betød også, at De Europæiske Fællesskaber (EF) omdannedes til Den Europæiske Union (EU). Ingen kunne af gode grunde vide, hvilket voldsomt efterspil folkeafstemningen den 18. maj ville få selv samme aften og nat på Nørrebro i København. Unionsborgerskab er rettigheder, der er tildelt statsborgere i EU s medlemslande. Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-traktaten i 1992 og giver bl.a. EUstatsborgere ret til fri bevægelighed og ophold inden for EU. Daværende finansminister, Mogens Lykketoft (S) om konsekvenserne af et muligt nej til Edinburgh-aftalen, 1993: https://www.youtube.com/watch?v=vvqp_rwd-r8 Daværende formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen om mulige konsekvenser ved et nej til Edinburgh-aftalen, 1993: https://www.youtube.com/watch?v=l8r2ebdxstq FREDELIG VALGFEST PÅ NØRREBRO På afstemningsdagen har en gruppe modstandere af unionen, besluttet sig for at holde et større arrangement på Blågårds Plads på det indre Nørrebro. På pladsen er der opstillet en scene, hvorfra der i løbet af dagen er planlagt livemusik og taler. Arrangementet er sat til at starte klokken 18, og der er i det hele taget god stemning i luften. De danske forbehold i Edinburghaftalen betyder ikke meget på Nørrebro denne aften. Her er man imod EU og mange af arrangementets deltagere mener, at det er unfair og udemokratisk at afholde en afstemning, der i og for sig er samme pakke som der tidligere blev stemt nej til. Som forventet, afvikles arrangementet fredeligt. Da valgresultatet omkring klokken bliver kendt, råbes der pludseligt fra scenen en opfordring til, at folk skal vandre til Christiansborg for at vise politikerne deres Side 17 af 27

18 utilfredshed med resultatet af afstemningen. Derpå bevæger knap 400 mennesker sig mod Nørrebrogade for at krydse søerne og gå i retning mod Christiansborg en mindre strækning på omkring 2.5 kilometer. Hvad mange af disse demonstrerende ikke er klar over er, at en lille del af de tilstedeværende på Blågårds Plads allerede har lagt planer for aftenen. Denne hårde kerne har aftalt, at i tilfælde at et ja ved afstemningen, vil de afspærre Nørrebrogade ned mod Dronning Louises Bro, og erklære Nørrebro for EF-fri zone. EN EF-FRI ZONE Da optoget af mennesker efterhånden når frem til Nørrebrogade fra Blågårds Plads, er noget af det første de møder en politibil. Pludseligt flyver en flaske igennem luften og smadrer forruden på politibilen. Betjentene reagerer i en fart ved at trykke sømmet i bund, og kører over på den anden side af Dronning Louises Bro. Her afspærrer politimændene straks broen, omdirigerer trafikken og tilkalder forstærkninger. Samtidig på den anden side af broen, ruller nogle demonstranter nu skurvogne og affaldscontainere fra kvarterets baggårde ud midt på gaden, og omdanner dem til barrikader. Flere steder antændes bål i gaderne og brosten og fortovsfliser brækkes op af jorden, og gøres klar som kasteskyts. På få minutter er Nørrebro omdannet til EF-fri zone, som det kunne læses på barrikadens bannertekst. POLITIET MOBILISERES På Københavns Politigård oprettes samme aften en kommandostation, forkortet KSN. KSN s opgave er at have overblik over, hvor politifolk i løbet af aftenen befinder sig. I samarbejde med områdelederen, som befinder sig på stedet, skal de styre begivenhederne så hensigtsmæssigt så muligt. Denne aften på Nørrebro er områdelederen den erfarne vicepolitikommissær Leo Lerke, der har fået til opgave at lede politiets styrker. Klokken får KSN meldingen over radioen; Der er nu affaldscontainere ad Ravnsborggade mod Nørrebrogade. Der er tale om BZ ere og det er med huer. Kort derefter (klokken 22.22) ankommer Leo Lerke til Dronning Louises Bro på modsatte side af demonstranterne han anmoder straks om at få uniformerede og civilklædte styrker til området. Klokken indløber en melding om brand i en beboet ejendom på Nørrebrogade 9A altså på den anden side af demonstranternes barrikader. Politiet er således nødsaget til at bryde igennem aktivisternes afspærring, for at brandvæsenet kan nå frem til stedet. Leo Lerkes oprindelige plan var at afvente indgreb over for demonstranterne, men nu er der menneskeliv på spil. Uden for Side 18 af 27

19 sten-kast-afstand, midt på broen, affyrer betjente adskillige gaspatroner ind over barrikaderne, hvilket får demonstranterne til at sprede sig. Da brandvæsenet når frem til bygningen, viser det sig at være falsk alarm der var blot tale om et genskær i et vindue fra et gadebål som en lokal beboer fejlagtigt havde troet var brand. Billedet her er taget kort efter betjentene er trængt igennem barrikaden ved Dronning Louises Bro. På de væltede Omkring klokken har politiet skabt et brohoved ind på Nørrebrogade, som nu er ryddet for demon- skurvogne ses banneret med teksten EF-FRI ZONE. stranter, der har spredt sig til de tilstødende gader. Betjente på stedet kan for et øjeblik ånde lettet op og afvente ordrer. Ved at vise sin tilstedeværelse, håber politiet på at demonstranterne vil sive væk. Pludselig indløber en melding om, at en gruppe aktivister forsøger at tiltvinge sig adgang til den lokale politistation i Blågårdsgade, ved hjælp af en hjemmelavet rambuk. Ganske hurtigt undsættes de nødstedte politi-kollegaer på stationen, da en deling med tåregas tvinger demonstranterne væk fra stedet. Politifolkene, der har befriet politistationen bliver på Blågårds Plads. Leo Lerke er løbet tør for gas og anmoder nu KSN om leverancer af mere gas. Politiet har på det givne tidspunkt kontrol over situationen, og er efterhånden af den overbevisning, at det hele snart vil være overstået. Sådan skulle det ikke gå. AKTIVISTERNE MOBILISERES PÅ SANKT HANS TORV Hvad politiet ikke er klar over er, at det begynder at rygtes blandt aktivisterne, at man vil samles på Sankt Hans Torv. I minutterne kort før, og frem til midnat samles op mod demonstranter på torvet. Dette skal senere vise sig at være skæbnesvangert, da torvet i ugerne omkring 18. maj 1993 er under ombygning. Der skal lægges ny stenbelægning på torvet, hvilket vil sige, at der frit fremme ligger byggemateriel og klynger på i alt 4 tons løse brosten, der nemt kan benyttes som kasteskyts. Demonstranter fylder affaldscontainere til randen med brosten, der derved nemt kan fragtes rundt i gaderne. Vidner har senere fortalt, at ho- Side 19 af 27

20 vedparten af de tilstedeværende aktivister på torvet ikke er helt almindelige mennesker. Det var folk, der var klædt på til at slås mod politiet. Stemningen er konfronterende. Klokken får KSN radiomelding om, hvad der foregår på torvet; nu rev man sten op på Sankt Hans Torv, og man begyndte at gøre klar dernede, så jo længere tid vi venter, des større chance får de karle. På baggrund heraf, sendes en deling på 21 betjente ned mod torvet fra den nordlige side. Delingen mødes hurtigt af et voldsomt bombardement af brosten og flasker og betjentene affyrer deres tåregas. Desværre har de ingen gasmasker med sig, og da der er modvind få de gassen direkte tilbage i hovedet igen. Flere betjente kommer til skade som følge af stenkastene, og hele delingen trækker sig tilbage i sikkerhed, men forsøger yderligere to gange forgæves at trænge ned mod torvet. KSN misforstår meldingen om tilbagetrækning som en knibe-melding. Knibemelding er en radiomelding, der inden for politiet normalt betyder, at en betjent behøver omgåede hjælp, og at alle ledige patruljer af sig selv skal søge mod det sted, hvor meldingen er angivet. Kollega i knibe er således en melding, man tager meget alvorlig, og den kan ikke omgøres og må ikke siddes overhør. Uropatruljen; Den civilklædte uropatrulje fungerede fra Arbejdet fokuseredes især på narkokriminalitet, og der blev således gjort en effektiv indsats i de hårde narkomiljøer. Deres opgaver var primært at bevæge sig i uroområder, deraf navnet, og skaffe oplysninger om narkohandlerne, bl.a. ved at infiltrere narkobander. Op igennem 1980 erne blev uropatruljen især sat ind mod hash-handelen på Christiania, hvor det ved adskillige lejligheder kom til voldsomme konfrontationer. Især på venstrefløjen betragtede man derfor betjentene som statsautoriserede voldsmænd. Ud over aktioner mod narko gjorde patruljen sig også bemærket ved flere store demonstrationer. Helt galt gik det ved urolighederne den 18. maj 1993, hvor billeder af stenkastende urobetjente, blot var vand på kritikernes mølle. Siden 1993 var uropatruljen hverken tilstedeværende på Christiania eller ved civile demonstrationer. Patruljen blev nedlagt i januar 2001 og narkobekæmpelsen samlet i én enhed. Side 20 af 27

21 EN REGN AF BROSTEN Tæt ved Sankt Hans Torv befinder der sig ni civilklædte betjente. De bliver pludseligt opdaget af demonstranterne og melder over radioen; så er vi angrebet midt på Fælledvej, så nu må der kraftknusemig komme hjælp frem. KSN opfatter også fejlagtigt denne som en knibe melding. De ni betjente løber hurtigt i sikkerhed bag politikæden længere nede ad Fælledvej og melder til Leo Lerke, der fejlagtigt tror, at der stadigvæk befinder sig to civile betjente under angreb ved Sankt Hans Torv. Trods manglen på gas, føler han sig derfor nødsaget til at rykke frem. En deling betjente sendes op ad Fælledvej mod torvet i politikæde, marcherende i formation, side om side med skjoldet hævet op foran sig. Da delingen befinder sig ca. 50 meter fra torvet, kommer de inden for kasteafstand. De mange videooptagelser fra episoden viser, hvordan der pludseligt er en konstant regn af brosten i luften. Betjentene har aldrig oplevet noget lignende. Normalt, når en deling politibetjente i kampuniform, iført skjolde og hjelm, kommer gående op gennem en gade, får det langt størstedelen af demonstranter til at løbe det skete bare ikke hér. I stedet går aktivisterne til angreb og brosten, jernrør, knækkede fortovsfliser og flasker hagler ned over politifolkene. Betjente sårede af kasteskyts TRÆK PISTOLERNE Gaden bliver med ét indhyllet i øredøvende larm. Råb og skrig, høje smæld, når brosten rammer betjentes skjolde og jorden. Lyden af sten, der kurrer hen af asfalten, og glas der knuses. Trods dette voldsomme angreb, skønner Lerke, at det er nødvendigt at fortsætte fremad, grundet de kolleger som han fejlagtigt tror er i knibe. Da politikæden når lidt længere frem, falder indtil flere betjente, ramt af sten. Kollegaer træder til og hjælper de humpende betjente i sikkerhed bag politikæden. Demonstranternes angrebsform er ganske klar de kaster højt og lavt. Det vil sige, at ét hold aktivister kaster efter benene, og når betjentene søger at beskyt- Side 21 af 27

22 te disse med skjoldet, kaster næste hold aktivister efter hoved og bryst, og på den måde er der et konstant flow af sten. Leo Lerke ser kun én mulighed, og det er at fastholde situationen, og bevæge politikæden fremad. Ved en tilbagetrækning frygter han på dette tidspunkt, at han ikke er i stand til at få alle kvæstede betjente med sig tilbage, og at dette kan være livstruende. En anden grund er frygten for, at aktivisterne får mulighed for at tilbageerobre og genbruge de sten, der allerede har været kastet mod politifolkene én gang. Betjentene befinder sig nu i en fastlåst position, hvor de ikke kan trække sig, grundet de sårede kollegaer, der ikke kan trække sig ud af stedet. Til en undersøgelsesrapport har Lerke senere forklaret, at det virkede som om, at aktivisterne bevidst kastede efter de faldne politimænd. På dette tidspunkt er klokken mellem og 00.30, og der ligger mindst 10 sårede betjente på vejen. Under normale omstændigheder, ville aktivister højst kunne nå at kaste et par sten, inden politiet ville sprede demonstranterne ved hjælp af gas. Lerke har bare ikke mere gas, og hans folk står nu overfor en menneskehob, der faktisk tror at de kan slå politifolkene tilbage. Hvad demonstranterne nok ikke havde regnet med er, at brosten pludseligt kommer retur. På et tidspunkt begynder URO-betjente at kaste brosten tilbage mod hoben i forsøg på at få aktivisterne til at trække sig, men uden held. KSN modtager en melding om, at vi er trængt af helvede til, vi skal have flere folk frem. ( ) Vi er i alvorlig knibe ud for den gamle Station 6. På dette tidspunkt befinder politikæden sig lige ude foran Politimuseet, den gamle station 6. Kort herefter melder Leo Lerke KSN, at han nu betragter situationen så livstruende, at han agter at afgive varselsskud. Han får følgende melding fra KSH; du skønner. Og hvis du skønner, det er nødvendigt, så gør du det. På dette tidspunkt ligner gaden en krigszone. Utallige brosten er stadigvæk i luften, der er ild i biler og affaldscontainere. SKUD AFFYRES Det er Leo Lerkes intention, at kun de tre ledende betjente skal afgive varselsskud. Grundet den enorme larm og forvirring i momentet, misforstår én af de ledende betjente Lerkes besked, og han meddeler alle de tilstedeværende politifolk at de skal trække pistolerne og afgive varselsskud. Det er nøjagtigt i dette øjeblik, at alt synes i kaos, og for første gang denne aften bruger politiet deres håndvåben. En serie skud affyres. En del op i luften, og en del mod mængden. Ifølge vidneforklaringer, opfatter størstedelen af aktivisterne slet ikke, at der bliver affyret skud. Dette er formentligt også grunden til, at skuddene i første omgang ikke har nogen nævneværdig effekt, og at brostensregnen fortsætter ufortrødent. Klokken medde- Side 22 af 27

23 ler Lerke til KSN, at der er afgivet varselsskud. Under et minut efter den første skudsalve kan man på videooptagelserne fra aftenen, hører ordren; Skyd efter benene. Ordren afgives med stor sandsynlighed fra en megafon, hvorefter endnu en serie skud affyres mod demonstranterne. Mindst 14 demonstranter rammes og såres af de to skudsalver, ligesom 23 betjente kommer til skade på Fælledvej. I samme nu (klokken 00.40) ankommer der gas. En betjent i løb affyrer en række gasgranater hen over politikæden. Han er på eget initiativ løbet fra Blågårds Plads og op til brændpunktet. Gassen får menneskemængden til at trække sig tilbage, og betjentene passerer den gamle station 6, og når op på Sankt Hans Torv. Her møder de endnu en gang en regn af brosten, og en delingsfører giver politiet ordre til at kaste stenene tilbage, idet han håber, at der ikke skal skydes igen. Klokken beordres pistolerne på ny trukket af én af de tre ledende betjente, og der afgives for tredje gang en salve fra pistolløbene så vidt vides, bliver ingen ramt. Først da gasrationerne fra politigården når frem omkring klokken 01.00, standes urolighederne og i de næste par timer kommer det kun til små sporadiske sammenstød i sidegaderne. Klokken lyder ordren; Så er det for hjemadgående, kom, hvorefter gaderengøringen kan påbegyndes. Det gøres efterfølgende op, at 33 politifolk affyrede i alt 113 skud fra deres pistoler, heraf 95 under kommando. Der var tale om varselsskud, men også skud mod arme og ben. Desuden greb politiet denne nat til uautoriserede magtmidler ved at kaste brosten mod aktivisterne. Politiet registrerede 102 tilskadekomster blandt betjentene i forbindelse med 18. maj, hvoraf 63 medførte sygefravær. 11 personer henvendte sig, eller blev indbragt til Rigshospitalet til behandling med skudsår i arme, ben, mave og en enkelt fik opereret et projektil ud af nakken. Et ukendt antal demonstranter blev behandlet privat for skudsår og skrammer. Skydereglement; Før politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på personer, skal det så vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet. En polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skydevåben efter ordre fra en leder medmindre der foreligger en overhængende farlig situation. Side 23 af 27

24 TIDSLINJE Politiet får første melding om barrikader på Nørrebro Leo Lerke ankommer til Dr. Louises Bro anmoder om forstærkning Forstærkning fra Politigården og station 1 ankommer Melding om brand i ejendom på Nørrebrogade falsk alarm Politiet har ryddet Nørrebrogade. Demonstranterne er spredt Unge forsøger at storme Blågårdsgade politistation kollega i knibe melding Melding om barrikadebyggeri på Skt. Hans Torv Delta 2 forsøger at nå torvet fra nord bombarderes med brosten Varselsskud affyres første skudepisode Skyd efter benene. Anden skudepisode Gasskytte fra Delta 1 når frem til Fælledvej Enkelte skud affyres - tredje skudepisode Politiet har kontrol over situationen efterfølgende kun små sammenstød Sidste radiomelding. Oprydning omkring Skt. Hans Torv påbegyndes Brandmænd i færd med oprydning efter urolighederne Side 24 af 27

25 POLITISK, RETSLIGT OG MEDIEMÆSSIGT EFTERSPIL Følgende morgen (den 19. Maj), erklærede daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), at han og regeringen stod fuldt og fast bag politiets reaktion på begivenhederne, og at hans tanker gik til de kvæstede betjente. Som øverste foresatte for politiet, sorterede sagen direkte under justitsministeren, Erling Olsen, der afviste at iværksætte en nærmere undersøgelse af begivenhederne. Dette betød, at politidirektør Poul Eefsen havde frie rammer til at skrive sin rapport om episoden. Heri fastslog Eefsen, at der aldrig var blevet givet ordre til at affyre andet end varselsskud. Det vil altså sige, at selvom politidirektøren overordnede forsvarede politiet, ofrede han i realiteten de betjente, som havde skudt. Tre af disse betjente blev da også senere sigtet for at havde overtræde skydereglementet. I pressen påpegede man, at andre end de tre betjente havde skudt, og at civilklædte urobetjente tilmed havde spillet en tvivlsom rolle ved at opildne de uniformerede betjente. Efter cirka en uge bad Erling Olsen Rigsadvokaten Asbjørn Jensen om at undersøge urolighederne. Urolighederne på Nørrebro gav i flere år anledning til diskussion især skiltes vandene om politiet adfærd og ved spørgsmålet, hvorvidt politimændene havde handlet egenhændigt eller på ordre. Og havde der været tale om sidstnævnte, hvorfor påtog ingen i ledelsen sig da ansvaret? Uden for venstrefløjsmiljøer var der dog almen enighed om, at de autonomes voldelige adfærd og hærværk var forkastelig. Den 29. august 1994 afleverede Asbjørn Jensen sin rapport, der i offentligheden mødte massiv kritik flere mente, at den var utilstrækkelig, og han måtte derfor udfærdige endnu en rapport, som lå færdig den 30. maj En måned efter gik Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, ind i sagen. Han kritiserede begge Asbjørn Jensens rapporter. Ifølge Gammeltoft-Hansen var rapporterne præget af vilkårlighed og tegnede et tvivlsomt billede af begivenhederne. Ombudsmanden fandt det tilmed betænkeligt, at rigsadvokaten, der fungerede under justitsministeriet, skulle forestå en undersøgelse, der blandt andet omhandlede dettes egen rolle. Justitsministeren tog Asbjørn Jensen i forsvar, men måtte snart erkende, at der var brug for endnu en undersøgelse, ligesom at retssagerne mod de tre betjente skulle stoppes. Derpå nedsatte Folketinget en undersøgelseskommission. Efter fire års arbejde, offentliggjorde kommissionen i år 2000 rapporten, der godkendte politiets handlemåde herunder afgivelsen af de 113 skud og udelukkende gav aktivisterne skylden for den voldsomme optrapning af urolighederne. Rapporten kritiserede dog politiet for ikke at have iværksat en systematisk undersøgelse af sin egen indsats. Rapporten føjede Side 25 af 27

26 således intet nyt til Asbjørn Jensens redegørelser, de skarpe skud var berettigede, hvorefter sagen endelig blev lukket. Kommission; En kommission består af en gruppe personer, som er udnævnt på højt niveau, og har til opgave at undersøge og afgive betænkning om et bestemt problem. Folketingets ombudsmand er en kontrolinstans i forhold til den offentlige forvaltning. Ombudsmanden udpeges af Folketinget, der også kan afskedige ham, såfremt han ikke nyder tillid fra tinget. Ombudsmandens arbejde går først og fremmest ud på at undersøge, om forvaltningen har efterlevet gældende ret. Han kan ikke omgøre forvaltningens afgørelser, og hans reaktionsmidler består navnlig i adgangen til at udtale kritik og afgive henstillinger. Dette har til formål at påvirke myndighedernes fremtidige adfærd. Side 26 af 27

27 LITTERATUR OG HENVISNINGER Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bind 16, Grænser forsvinder, , af Søren Hein Rasmussen (2004). Politi , af Henrik Stevnsborg (2010). URO 25 års gadekamp, af Tom Heinemann (1995). Kampen om Ungdomshuset Studier i et oprør, René Karpantschof og Martin Lindblom (red.) (2009). De autonome en bog om og af den autonome bevægelse, autonomt forlag (maj 1994). Politiloven af 2004 gældende. Indbefatter bl.a. bestemmelser for brug af politiets magtmidler; https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=1836 Danske folkeafstemninger om EU; Valgresultater og beskrivelser Om Maastricht-traktaten "24 timer vi aldrig glemmer, DRs fremstilling af begivenhederne 18. Maj 1993: Urolighederne på Nørrebro. Side 27 af 27

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Politiets nye rolle Malin Lindgren, Dagligdag i Danmark, 2000

Politiets nye rolle Malin Lindgren, Dagligdag i Danmark, 2000 1 1 1 1 1 Politiets nye rolle Malin Lindgren, Dagligdag i Danmark, 000 Hvis du farer vild, må du ikke begynde at spørge fremmede mennesker om vej. Gå hen til en politibetjent han vil hjælpe dig." Det var

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed

Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed LBK nr 956 af 20/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-1112-0004 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1722 af 27/12/2016

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

FOB Anvendelse af venterum til overnatning

FOB Anvendelse af venterum til overnatning FOB 04.186 Anvendelse af venterum til overnatning Ombudsmanden modtog oplysninger om at en varetægtsarrestant før fremstillingen i retten havde været henvist til at overnatte i et venterum på en politistation.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

HÆRVÆRK - Konfliktkort

HÆRVÆRK - Konfliktkort HÆRVÆRK - En gruppe, af de mere radikale unge er brudt ind i en af Disciplenes samlingssteder og har ødelagt inventarer for flere hundrede tusinde kroner. Der er skrevet slagord med maling på væggene.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. november 2011 Sag 295/2009 (2. afdeling) A, B, C og D (tidligere ) (alle mødte selv) mod Politidirektøren for Østjylland, Rigsadvokaten og Justitsministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

DANSK HÅNDBOLD FORBUND 1 Målmand RØD 1 befinder sig ude på spillepladsen, da HVID 8 opfanger bolden og kaster den mod RØDT holds tomme mål. Rød 5 har imidlertid opdaget faren og løber på tværs af feltet for at stoppe bolden.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet

Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Mit liv som frivillig gav mig ny identitet Heinz Hvid mistede sin identitet, da han som 37-årig politibetjent blev sparket kronisk syg af en voldsmand, men fandt en ny i den frivillige verden, kommunalpolitik

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere