Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 15

5 1 Indledning Frederiksberg Gymnasium har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Frederiksberg Gymnasium konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Generelt er dokumentationen fra Frederiksberg Gymnasium af overordentlig god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis inden for evalueringens to temaer og fremfører forskellige refleksioner og analyser. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede selvevalueringsrapportens beskrivelser, dels gav supplerende oplysninger. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Frederiksberg Gymnasium skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Frederiksberg Gymnasium har valgt at nedlægge sin hf-afdeling med virkning fra juli Det betyder at skoleåret 2006/07 er det sidste år med undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe. Derfor giver denne rapport ikke konkrete anbefalinger til Frederiksberg Gymnasiums videre arbejde med faggruppen. Derimod gives der anbefalinger til kvalitetsarbejdet da vurderingerne her er foretaget på baggrund af kvalitetsbekendtgørelsen der gælder for både hf og stx. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Frederiksberg Gymnasium udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne har planlagt samtlige forløb i fællesskab, herunder aftalt tidsperioder og fællesfaglige emner. Hf-bekendtgørelsen er blevet inddraget gennem klasseteam og lærerne brugte læreplanen i planlægningen. Overordnet planlægning De tre lærere i hver klasse i den naturvidenskabelige faggruppe havde udarbejdet en detaljeret planlægning af undervisningen i hele skoleåret. De havde blandt andet valgt fællesfaglige emner og lagt tidsplaner for dem. Det fremgår af selvevalueringsrapporten og mødet med selvevalueringsgruppen. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at det ikke har været praktisk muligt at give kursisterne reel indflydelse på planlægningen. Det skyldes at de komplekse krav til undervisningens indhold og form fordrer en omfattende, langsigtet og fællesfaglig planlægning. Uden en sådan fælles planlægning kan læreplanens intentioner ifølge lærerne slet ikke opfyldes. Ifølge lærerne selv har de dog løbende haft problemer med at ambitionerne om løbende planlægning og koordinering ikke har kunnet stå mål med den tid som lærerne reelt havde afsat til formålet. De tre naturvidenskabelige lærere mødtes jævnligt et par timer om fredagen for at koordinere undervisningen, herunder tilrettelægge ekskursioner, orientere hinanden om udviklingen mv. På nogle af møderne holdt lærerne oplæg for hinanden om forskellige relevante pædagogiske emner. På mødet gav lærerne i selvevalueringsgruppen udtryk for at have haft en positiv oplevelse med planlægningsperioden og faglærernes fælles arbejdsproces de oplevede at kunne drage nytte af det, både kollegialt og fagligt. På mødet med den blandede lærergruppe og i selvevalueringsrapporten blev der dog udtrykt skepsis i forhold til mulighederne for at afvikle et forløb som følger læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe, på vellykket vis. På mødet med den blandede lærergruppe blev den fællesfaglige planlægning beskrevet som et tvangsægteskab i modsætning til tidligere hvor det faglige samarbejde var frivilligt og foregik på lærernes eget initiativ. Lærerne har gennemført en fornuftig planlægning af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. De har haft meget flotte ambitioner og en god indstilling til den løbende planlægning af forløbet. Lærernes erfaringer fra dette forløb kan Frederiksberg Gymnasium med fordel bruge i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 andre forløb og andet udviklingsarbejde på kurset. Det anbefales at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe formidler deres erfaringer i diskussioner med lærere på andre hf-kurser og gymnasier. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Der var to hf-klasser i reformens første år, og lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe planlagde tre fællesfaglige emner i hver klasse. Ved valg af emner tog lærerne hensyn til både de fællesfaglige mål i læreplanen og de enkelte fags kerneområder. Lærerne forsøgte at få en stor del af kernestoffet med og tog hensyn til fagenes forskellige faglige traditioner for fx at arbejde eksperimentelt og udføre feltarbejde. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Her fremgår det også at lærerne efterlyser en højere grad af frihed i planlægningen da de finder kravene i læreplanen for omfattende og specifikke. I selvevalueringsrapporten vurderer lærerne at de var meget opmærksomme på at nå de faglige mål i planlægningen. Især i løbet af det første fællesfaglige forløb fokuserede lærerne eksplicit på de faglige mål. Lærerne vurderer selv at de har indgående kendskab til hf-bekendtgørelsens overfaglige mål da de alle er erfarne lærere. Set i bakspejlet mener de at have tilgodeset de overfaglige mål i både det fælles og det individuelle planlægningsarbejde. Ifølge selvevalueringsrapporten koordinerer lærerteamet i hver klasse integrationen af de overfaglige mål i undervisningen. Det er tydeligt at lærerne på Frederiksberg Gymnasium har haft et tæt samarbejde der blandt andet har indbefattet fælles drøftelser af intentionerne med den naturvidenskabelige faggruppe. Lærerne har handlet som en fælles lærergruppe med et fælles ansvar og betragter arbejdet med faggruppen som et fælles ærinde. Det er bestemt nyttigt i forhold til det fællesfaglige aspekt i faggruppen. Lærerne har brugt læreplanen intenst og gennem lærerteamet haft hfbekendtgørelsens overfaglige mål med i arbejdet. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har indeholdt fællesfaglige emner, og faggruppens lærere er bevidste om forskellen på fællesfaglige emner og problemstillinger. Der indgik eksperimenter og feltarbejde i undervisningen. Fællesfaglige emner og problemstillinger Undervisningen var bygget op omkring tre fællesfaglige emner. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at der var tale om fællesfaglige emner og ikke om fællesfaglige problemstillinger. De vurderer at flere af de særfaglige områder kom til at ligge i periferien af de fællesfaglige emner. I den ene af klasserne havde lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe fået tildelt nogle af værkstedstimerne idet de skulle introducere klassen for projektarbejdsformen i løbet af efteråret. Klassens lærerteam havde uddelegeret denne opgave. Lærerne opstillede fire problemformuleringer inden for hvert af de tre fag som kursisterne fordelte sig på. Det fremgår af mødet med selvevalueringsgruppen og kursisterne. Lærerne var meget bevidste om forskellen på fællesfaglige emner og problemstillinger især fordi de havde introduceret projektarbejdsformen for klasserne hvor de lærte kursisterne at arbejde problemorienteret. Lærerne på Frederiksberg Gymnasium har eksplicit arbejdet med forskellen på fællesfaglige emner og fællesfaglige problemstillinger ud fra et pædagogisk perspektiv. Som det fremgår af den tværgående evalueringsrapport, er læreplanen uklar i forhold til om og i så fald hvor ofte undervisningen skal være bygget op omkring fællesfaglige emner eller fællesfaglige problemstillinger. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder I den ene klasse vekslede undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe mellem kursusperioder med særfaglig undervisning og perioder med fællesfaglige projektarbejder. I den anden klasse underviste lærerne i det kernestof der ikke indgik i de fællesfaglige emner, når der var tid og plads til det inden for arbejdet med de fællesfaglige emner. Under besøget gav lærerne i selv- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 evalueringsgruppen udtryk for at fagene havde bedst sammenhæng i det første af de fællesfaglige emner, hvilket også var kursisternes oplevelse. Under besøget gav lærerne endvidere udtryk for at de oplevede en klar sammenhæng mellem deres tidsforbrug og kursisternes faglige udbytte jo længere tid lærerne brugte på planlægningen, desto bedre forløb undervisningen i det fællesfaglige emne. Lærerne måtte bruge lang tid på at finde områder hvor fagene havde størst mulighed for at arbejde sammen. Både lærere og kursister oplevede at undervisningen let blev påvirket af aflysninger og sygdom på grund af den stramme planlægning. Det var ifølge dem en ulempe ved arbejdet med den naturvidenskabelige faggruppe. På Frederiksberg Gymnasium har undervisningen haft et stort fokus på de fællesfaglige elementer. Lærerne har skabt en god balance mellem de fællesfaglige og særfaglige aspekter. Dog skal det understreges at læreplanen ikke forbyder lærerne at arbejde parallelt i de perioder hvor der undervises i særfaglige emner. Kursisterne skal dog alligevel kunne se sammenhængen mellem fagene. Feltarbejde og eksperimenter I det første fællesfaglige emneforløb gennemførte selvevalueringsgruppens klasse en ekskursion der inddrog samtlige tre fag, og som blev fulgt op af tre ugers projektarbejde. Derudover var det op til den enkelte lærer selv at vælge eksperimenter, men lærergruppen havde på forhånd diskuteret indbyrdes hvad der var relevant og muligt at inddrage i de enkelte fag. Ifølge selvevalueringsrapporten understøttede feltarbejdet på landbrugsekskursionen og besøget på en vandforsyning i høj grad kursisternes læring, især i fagene biologi og geografi. Ifølge lærerne var der flest fællesfaglige eksperimenter i det første emne. De begrundede det dels med at det første emne mest lagde op til fællesfaglige eksperimenter, dels med at tidspresset undervejs gjorde det svært at nå at koordinere fællesfaglige eksperimenter. 2.3 Løbende evaluering Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisterne får jævnligt tilbagemeldinger på deres faglige niveau, men kurset gennemfører ingen systematisk evaluering af undervisningen. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Ifølge selvevalueringsrapporten modtager kursisterne to gange årligt en skriftlig evaluering af deres faglige niveau. Det foregår gennem studiebogen som desuden danner grundlag for tutorsamtalerne. Ifølge selvevalueringsrapporten har studiebogens elektroniske form ikke fungeret rent teknisk. Ifølge studievejlederen har kursisterne ikke vist interesse for studiebogen som de opfattede som tidsspilde. Det bekræftede kursisterne på mødet. Kursisterne efterlyste at tutorsamtalerne giver mere detaljerede anvisninger på hvordan kursisten kan forbedre sit faglige niveau. Ifølge selvevalueringsrapporterne modtager kursisterne skriftlige tilbagemeldinger på alle deres skriftlige afleveringer, og lærerne gav især en grundig evaluering af projektopgaven. Under besøget roste kursisterne de tilbagemeldinger som lærerne havde givet på kursisternes projekter. På mødet med selvevalueringsgruppen fortalte lærerne at de gav kursisterne en vurdering af deres særfaglige niveau det første år. Det er de imidlertid holdt op med fordi de forsøgsvis har valgt at vurdere kursisternes fællesfaglige niveau. Lærerne har udarbejdet en skala med tre trin, på baggrund af de faglige mål. Lærerne gav udtryk for at ordningen er god fordi den er i overensstemmelse med læreplanens intentioner, men at det er svært at give en samlet vurdering ud fra tre forskellige fag. Dokumentationsmaterialet tyder på at der er forvirring og uklarhed omkring brugen af studiebogen. Hvis studiebogen skal fungere som evalueringsredskab i undervisningen, kræver det en holdbar løsning rent teknisk og indholdsmæssigt. Det vigtigste er dog at samtlige lærere støtter Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 op om bogen. Kursisterne bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Ledelsen og lærerne skal sammen sikre at studiebogen bruges efter hensigten. Evaluering af undervisningen Ifølge selvevalueringsrapporten blev undervisningen udelukkende evalueret ud fra korte, mundtlige samtaler mellem lærer og klasse. Kursisterne har haft mulighed for at kommentere undervisningen i studiebogen, men kun få har benyttet sig af denne mulighed. Kursisterne oplevede at klasserne diskuterede og evaluerede undervisningen en gang imellem, men uden at det fik betydning for den videre undervisning. De oplevede at lærerne undgik diskussioner om undervisningen på grund af deres frustrationer over reformen. Ifølge Frederiksberg Gymnasiums evalueringsplan gennemføres en del af den systematiske undervisningsevaluering gennem studiebogen. Af evalueringsplanen fremgår det at undervisningen i samtlige forløb skal evalueres af faglærere og kursister en gang per semester. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe skriver imidlertid i selvevalueringsrapporten at den elektroniske studiebog ikke har fungeret, og at de derfor ikke har inddraget den i undervisningsevalueringen. Der synes altså foreløbig at være et skel mellem evalueringsplanens intentioner og kursets praksis. Undervisningsevalueringen foregår tilsyneladende uformelt som fælles diskussion i klasserne. Det er dog vigtigt at gøre det tydeligt for samtlige aktører hvornår der er tale om en evaluering som fast og afgrænset aktivitet, og hvordan lærerne (og kursisterne) bearbejder og anvender resultaterne. Lærerne kan derfor med fordel gøre undervisningsevalueringerne mere eksplicitte og opfølgningen mere tydelig for kursisterne. 2.4 Den afsluttende prøve Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Lærerne har formuleret eksamensspørgsmålene i fællesskab og inddraget eksperimentelt arbejde. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Ifølge selvevalueringsrapporten indeholdt samtlige eksamensopgaver spørgsmål inden for de tre fag. Eksamensspørgsmålene tog så vidt muligt udgangspunkt i de fællesfaglige emner som havde været omdrejningspunkterne for undervisningen i løbet af året. Lærerne valgte dog ikke at inddrage selve projekterne i eksamensspørgsmålene. Begrundelsen var at lærerne ville undgå at skabe ulige vilkår for kursisterne i eksamenssituationen det ville fx være en stor fordel hvis kursisten skulle forholde sig til sit eget projekt til eksamen. Lærerne havde en oplevelse af at de ikke kunne nå at vurdere kursisternes kompetencer inden for de 25 minutter som eksaminationen varede. Ifølge selvevalueringsrapporten inddrog fagene geografi og biologi eksperimenter gennem brugen af bilag, mens faget kemi havde stillet forsøgsopstillinger til rådighed. Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at det eksperimentelle arbejde havde svære vilkår under eksamenen da kursisterne blandt andet ikke kunne nå at vise deres kompetencer i forbindelse med forsøgsopstillingerne i faget kemi. Kursisterne var tilfredse med eksamensspørgsmålene som de fandt overskuelige og fornuftigt opdelt i de tre fag. Samtlige parter på Frederiksberg Gymnasium kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 2.5 Lokale rammer Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Kurset havde udarbejdet et hensigtsmæssigt skema, og rammerne for lærernes samarbejde var konstruktive. Endelig var der en god fortløbende dialog mellem lærerne i faggruppen og ledelsen. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Ifølge selvevalueringsrapporten var der forskel på skemaerne i de to hf-klasser, og det gav ulige arbejdsvilkår for både kursister og lærere. Den ene klasse havde hver fjortende dag en hel blokdag med undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe. Det gav lærerne gode, fleksible muligheder for at planlægge undervisningen, herunder planlægning af fx eksperimenter og ekskursioner. Den anden klasse havde faggruppens timer fordelt på alle ugens dage i det første halvår. Det gav lærerne andre og ifølge dem selv dårligere vilkår for planlægning. I sidste halvdel af skoleåret fik denne klasse dog også en hel blokdag med undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe hver anden uge. I selvevalueringsrapporten giver lærerne udtryk for at de oplevede et tidspres i forhold til den overordnede udvikling af faggruppen da timerne skulle tages fra undervisningens normale forberedelsestid. Lærerne mener ikke at kurset kan reducere tiden til den særfaglige forberedelse uden at undervisningen forringes selvom tiden skal bruges til at planlægge og koordinere. Lærerne ønskede at få tildelt både flere timer til planlægning og deciderede timer til at udvikle projektarbejde. I selvevalueringsrapporten vurderer lærerne kursets klasseteam. Et klasseteam består af tre lærere i en klasse, men ikke nødvendigvis af en lærer fra den naturvidenskabelige faggruppe. Lærerne roser klasseteamene for at fordele de enkelte fags opgaver i forhold til indlæring af kompetencer ifølge kompetencekataloget. Dog kritiserer lærerne at ledelsen igennem klasseteamene uddelegerer administrative opgaver til dem i deres forberedelsestid. Frederiksberg Gymnasium har på mange områder tilgodeset lærernes behov i gennemførelsen af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe selvom det samtidig er tydeligt at ledelsen og lærerne i fællesskab burde have fundet en løsning på problemet med antallet af timer til planlægning og til at udvikle projektarbejde. Men især initiativet med at skabe en blokdag udelukkende med undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe er godt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Frederiksberg Gymnasium udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har udarbejdet et skriftligt grundlag som dækker kravene i kvalitetsbekendtgørelsen, men flere af elementerne i det skriftlige grundlag er dog uklare og kan med fordel kvalificeres yderligere. Skriftligt grundlag Ifølge selvevalueringsrapporten anser kurset det skriftlige grundlag for at være en forudsætning for at kunne opfylde kravet om at dokumentere kvalitetssystemet over for Undervisningsministeriet. Samtidig ser kurset det som et led i en generel prioritering af evaluering og kvalitetsarbejde. Det skriftlige grundlag rummer blandt andet et oversigtsskema der beskriver hvornår, hvilke og hvordan forskellige evalueringer og kvalitetssikringsaktiviteter skal gennemføres, og hvem der skal gøre det. Desuden rummer skemaet en kort beskrivelse af hvordan kurset følger op på den enkelte aktivitet. En spalte i oversigtsskemaet henviser desuden til kvalitetsbekendtgørelsens paragraf om kravet til hver enkelt aktivitet. Kravet i uddannelsesbekendtgørelsen er tydeligt tænkt sammen med kursets overordnede evalueringsplan. Både undervisningsevaluering og evaluering af kursisters udbytte af undervisningen fremgår af det samlede oversigtsskema. Dele af kvalitetsbekendtgørelsen er ikke beskrevet i det skriftlige grundlag. Det gælder især procedurerne for selvevaluering af et nøgleområde. I beskrivelsen af kursets evalueringscirkel er praksis blot beskrevet med ordene Evalueringen gennemføres. Der er ingen tydelig skelnen mellem almindelige/løbende evalueringer og selvevalueringer. Spalten modtager er uklar. I nogle tilfælde henviser den til de personer der skal følge op på evalueringen, i andre tilfælde de personer som den skriftlige afrapportering af evalueringen skal stiles til. Fx er hjemmesiden angivet som modtager af løbende selvevalueringer (jf. bekendtgørelsens 1), dvs. som det sted hvor selvevalueringerne bliver offentliggjort. Til forskel herfra er modtager af undervisningsevalueringer faglærer og kursister. Det skriftlige grundlag indeholder en god beskrivelse af procedurer og en god logik i sin opbygning der sammenkæder mål med metoder og data. Overordnet set er det skriftlige grundlag me- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 get overskueligt og danner et godt udgangspunkt for det videre arbejde når kurset har rettet de nævnte uklarheder. Evalueringsgruppen anbefaler - at Frederiksberg Gymnasium beskriver procedurer for selvevaluering af nøgleområder i det skriftlige grundlag, herunder udvælgelse af nøgleområder. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Kurset har tradition for at gennemføre evalueringer og inddrage lærerne i arbejdet, men det skriftlige grundlag tager dog hovedsageligt udgangspunkt i ledelsens erfaringer. Medarbejderne kan med fordel involveres mere i udarbejdelsen af procedurerne for kvalitetsarbejdet. Processerne Det skriftlige grundlag blev udarbejdet af to personer, heriblandt en person fra ledelsen. En del af grundlaget blev udarbejdet for at udvikle lærernes kendskab til kvalitetsarbejdet, og det indeholdt blandt andet en oversigt over områder hvor Frederiksberg Gymnasium i forvejen enten opfylder kravene i kvalitetsbekendtgørelsen eller er tæt på at opfylde dem. Det fremgik af mødet med ledelsen. Det skriftlige grundlag har desuden været hørt i bestyrelsen, pædagogisk råd og pædagogisk udvalg. Af selvevalueringsrapporten og møderne med ledelsen og lærerne fremgår det at kurset gennem længere tid har haft en solid praksis for gennemførelse af evalueringer. Ifølge selvevalueringsrapporten deltog en lærer og en ledelsesrepræsentant i et kursus i evaluering, og de holdt efterfølgende en efteruddannelsesaften for de andre medarbejdere. På mødet karakteriserede ledelsen kurset som et sted hvor der hersker stor åbenhed. Blandt andet mente ledelsen at den enkelte lærer turde give udtryk for eventuelle problemer i forbindelse med egen undervisning. På Frederiksberg Gymnasium er det skriftlige grundlag blevet udarbejdet ud fra et hensyn til medarbejderne. Ledelsen har haft fokus på hvordan medarbejderne skulle informeres om arbejdet. Derudover har ledelsen brugt kulturen på stedet positivt i samspil med tidligere erfaringer med evalueringer. 3.3 Kvalitetsmål Frederiksberg Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har endnu ikke formuleret kvalitetsmål for nøgleområderne. Kvalitetsmål Af selvevalueringsrapporten fremgår det at der eksisterer målsætninger for de obligatoriske områder, men det er uklart hvordan kvalitetsmålene konkret bliver formuleret, eller hvor de optræder. Kvalitetsmålene er dog meget konkrete og velegnede som retningslinjer i indsamlingen af dokumentation om de obligatoriske områder. Frederiksberg Gymnasium mangler mål for nøgleområderne. Kurset har operationelle mål for de obligatoriske områder, men de er dog ikke tydeligt forankret. Næste skridt i arbejdet med at udvikle et velfungerende kvalitetssystem er at ledelsen på baggrund af input fra relevante grupper opstiller konkrete mål for både de obligatoriske områder og de selvvalgte nøgleområder. Kurset har målsætninger om blandt andet fastholdelse af kursister og rummelighed der er meget vigtige at formulere i nogle kvalitetsmål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at Frederiksberg Gymnasium konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har udvalgt nøgleområder og har arbejdet med at belyse de obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Frederiksberg Gymnasium har arbejdet med evalueringer længe og havde udvalgt et nøgleområde kaldet det gode studiemiljø og progression elev-student inden kvalitetsbekendtgørelsen trådte i kraft. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Ifølge selvevalueringsrapporten bliver nye tiltag som fx studieplan, efteruddannelse og nye fag automatisk nøgleområder. Det skriftlige grundlag beskriver hvordan nøgleområderne skal selvevalueres. Selvevalueringsrapporten beskriver en række måder at behandle de obligatoriske områder, blandt andet under angivelsen af kvalitetsmål for dem. Dog er der i højere grad tale om aktiviteter end om procedurer. Det fremgår klart at Frederiksberg Gymnasium gør en indsats inden for de emner som selvevalueringsrapporten udpeger som nøgleområder. Men det er uklart hvordan nøgleområderne er blevet udpeget, og hvilken strategisk prioritering de er et udtryk for. Frederiksberg Gymnasium arbejder med både nøgleområder og obligatoriske områder. Begge områder indgår i kvalitetsarbejdet og bidrager til at udvikle kurset. Frederiksberg Gymnasium mangler dog i nogen grad at fastlægge klare procedurer, men har overordnet set et solidt udgangspunkt for det videre arbejde. 3.5 Andre evalueringer Frederiksberg Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har udarbejdet en systematisk evalueringsplan som dog ikke følges konsekvent. Undervisningsevaluering Frederiksberg Gymnasium har udarbejdet en systematisk evalueringsplan. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Rektor følger undervisningsevalueringerne igennem medarbejderudviklingssamtaler og løbende dialog med lærere og kursister hvilket fremgår af møderne på kurset med ledelsen, lærerne og kursisterne. På mødet gav kursisterne udtryk for at de havde oplevet en systematik i undervisningsevalueringerne hvor der både havde været mulighed for at evaluere undervisningen, og hvor lærerne fulgte op på de gennemførte evalueringer. Det skete oftest på baggrund af det regelsæt som lærerne skal leve op til, men kursisterne vurderede også at det ikke altid blev fulgt. Frederiksberg Gymnasium har en god tradition for systematisk undervisningsevaluering og kan i høj grad arbejde videre fra sit nuværende udgangspunkt. 3.6 Opfølgning Frederiksberg Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Der har været opfølgninger på de hidtil gennemførte evalueringer, men det er uklart hvordan opfølgningerne i praksis er blevet systematiseret. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Opfølgning og kvalitetsmål Af mødet med ledelsen fremgår det at evalueringerne på kurset har haft en konsekvens, og at der er blevet fulgt op på dem i praksis. Det er dog uklart om kurset har faste procedurer for opfølgning, og om opfølgningen foregår systematisk. Det skriftlige grundlag indeholder dog bestemmelser for opfølgningen på løbende evalueringer. Der udarbejdes tydeligvis opfølgninger på evalueringsaktiviteterne på Frederiksberg Gymnasium, men kurset mangler klare procedurer for fordelingen af ansvar og opgaver. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som skolen ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16