udvidelse af gymnasium udvidelse af Falkonergårdens gymnasium åben projektkonkurrence september 2010

Transkript

1 udvidelse af Falkonergårdens gymnasium udvidelse af Falkonergårdens gymnasium åben projektkonkurrence september 2010 dommerbetænkning åben projektkonkurrence april 2011

2

3 dommerbetænkning Udbygning af Falkonergårdens gymnasium Åben projektkonkurrence at føje nye kvaliteter til kulturarven 2 generelle bemærkninger 6 deltagere i konkurrencen præmie / forslag 38 / præmie / forslag 21 / delt 3. præmie / forslag 45 / delt 3. præmie / forslag 78 / delt 3. præmie / forslag 91 / konkurrencefakta 38 april

4 at føje nye kvaliteter til kulturarven Falkonergårdens Gymnasium er en skole, som både lærere og elever er rigtig glade for. Men skolen er i alvorlig pladsnød, og noget må derfor gøres. Vi har derfor afholdt en åben arkitektkonkurrence om en ny idrætshal, der også skal kunne bruges til samlingssal, og seks nye klasselokaler, der skal skabe den ønskede plads. Resultatet af konkurrencen præsenteres i det følgende. Det var med stor spænding, vi i slutningen af januar gik i gang med bedømmelsen af de mange indsendte forslag, 101 i alt. Det har været et stort arbejde at sætte sig ind i alle forslagene og diskutere sig frem til et resultat. De mange forslag afspejler, at det har været en attraktiv opgave at tage fat på som arkitekt. Men resultatet viser også, at det har været en rigtig svær opgave. Det drejer sig her om et bevaringsværdigt 1950 er miljø, udført af en dygtig arkitekt, og med sin helt egen nede-på-jorden-stemning, i en bydel på Frederiksberg, der skal værnes om. Skolens egne forestillinger om, hvor udvidelsen skal ligge, er til dels blevet bekræftet ved hjælp af konkurrencen. I hvert fald hvad angår idrætssalens placering. Men vi fik gode alternative bud, som bestemt afstedkom spændende diskussioner i dommerkomitéen og især er vi blevet i tvivl, om det er rigtigt at placere de seks nye klasselokaler i den gamle østfløj. Vi er endt med at udpege et vinderforslag, som indeholder et rigtig godt potentiale til at opfylde alle vores ønsker og krav, og som vi også kan betale. Nu drejer det sig om at få videreudviklet projektet med henblik på hurtigst muligt at kunne sætte spaden i jorden. Sign. dommerkomitéen 14. marts

5 3

6 4

7 fotos fra konkurrenceprogrammet 5

8 Ikke præmierede forslag: Forslag 47 / / SEA Forslag 32 / / GPP Arkitekter Forslag 57 / / spark Forslag 55 / / Rørbæk og Møller + Anders Abraham Architects Forslag 84 / / NOBEL arkitekter Forslag 72 / / Beatrix Wuttke + Thomas Ringhof 6

9 generelle bemærkninger Feltet Dilemmaet med udbygningen af Falkonergårdens Gymnasium er hverken usædvanligt eller indviklet men blot klassisk: gymnasiet har brug for en kombineret sportshal i Team Danmark format og en samlingssal til 1000 personer og seks nye klasseværelser, og man vil gerne bevare den fine gamle skole så intakt som muligt. Men når nu ønskerne er større end den frie plads, hvad finder arkitekterne så på? Nogle buldrer løs uden hensyn til det gamle, fordi mursten og forsigtighed var damals og ikke sådan, man bygger i dag. Andre forsøger at gøre det nye næsten usynligt enten ved at mime det eksisterende ( jeg er her næsten ikke ) eller ved at grave sig så langt ned, at kun toppen af salen stikker op. Konkurrencebesvarelserne håndterer situationen på groft set på tre måder: 1. de kiler hallen ned mellem to eksisterende gymnastiksale og ombygger den nuværende samlingssal til klasseværelser 2. de ombygger eller nedriver den ene eller begge eksisterende gymnastiksale og lægger en ny samlet funktionsløsning på tværs 3. de river den tidligere pedel-/rektorbolig ned og opfører en ny samlet funktionsløsning her Enkelte forslag falder uden for disse tre kategorier ved f.eks. at rive den nuværende østfløj ned og samle alle nye funktioner på en ny forplads ud mod Sønderjyllands Allé (forslag 47/33761), ved at bygge en kombineret forhal, samlingssal og sportshal op ad den nuværende sydfløjs nordside (forslag 32/01012) eller ved at etablere en overdækket, forsænket agora med tilhørende seks nye klasselokaler i størstedelen af den nuværende skolegård (forslag 84/21708). Men det er inden for de tre ovennævnte hovedmåder, at vinderprojekterne er blevet fundet. Håndtering af kulturarven Thomas Havnings arkitektur indgår i en større bymæssig sammenhæng, hvor enkle længer danner rum med åbne hjørner og dermed tydelige gavle. Åbenheden og mindre småbygninger mellem længerne nedbryder skalaen på selv de største bygninger og giver en imødekommende karakter i hele kvarteret. Havnings skole er måske nok en rytmisk fin komposition, håndværk, mønstermurværk og håndværksmæssige detaljer om end slidte i dag men arkitekturen er ret beset utrolig pragmatisk og rationel, lidt loose i kompositionen. Hver funktion fik den højde, længde og bredde, der var optimal i forhold til Havnings programkrav. Det er de vredne og sammensatte overgange, der gør bygningerne righoldige og bidrager til at helheden virker hyggelig. I bedømmelsen af forslagene har det vejet tungt, at det nye ikke blot bibeholdt med en vis omsorg og indlevelse, men gerne forstærkede arkitekturens kvaliteter, og etablerede en ny helhed. 7

10 generelle bemærkninger Blandt de mest indfølende og omsorgsfulde forslag var mange enten nærmest handlingslammede af ærefrygt, eller de anvendte en forkert tidsperiode til at være rigtig Havning ske. F.eks forslag 55/04195, der med det nye omdannede skolegården til en klassicistisk agora. De bedste forslag er gået i dialog med det historiske, enten ved at lade mursten følge mursten i en nyfortolkning af geometri og materialets anvendelse (forslag 21/43892) eller ved at anvende motiver inspireret af den gyldne, bløde nordiske fortolkning af 1930 ernes funktionalisme (forslag 38/93814). Afmontering af kulturarven Mange deltagere har set på Falkonergårdens traditionelle klasseværelse og programkravene og synes at have tænkt, at de funktioner er så omfattende, at der er mulighed for at udfordre den klassiske skolestruktur og tilføje noget helt nyt, der vil forandre hverdagen på gymnasiet. Det er der kommet en række meget voldsomme forslag ud af, der for de flestes vedkommende bryder helt med Havnings arkitektur under feltråbet: det er moderne tider! De forslag, der bryder med Havning, er nok dem, der er blevet diskuteret mest, fordi det netop havde været befriende med det friske syn på undervisningens rammer, og frustrationen har været, at ingen af disse forslag samtidig har vist en klar forståelse for at udnytte det historiske. Nogle af disse forslag fylder en del af skolegården op med nybyggeri i fire etagers højde, som forslag 57/ Andre river den ene eller begge gymnastiksale ned og lægger en ny, fremmed form på stedet, f.eks. forslag 72/ De forslag, der graver en dyb kælder (knap tre etager) til den nye sal, svigter den naturlige funktionalitet, der var grundlaget for Havnings arkitektur, selv om intensionen er at respektere de historiske kvaliteter. Enkelte har forsøgt at håndtere den måske mest oplagte placering af et nybyggeri på den nuværende rektorboligs plads og det mest vellykkede af disse forslag er præmieret, forslag 78/ Med denne placering opstår der en naturlig deling af skolegården (gårdrum/haverum), men den væsentligste fidus ved denne placering er, at det er muligt at samle alle programkrav i én bygning. Forslagets størrelse fortæller en tydelig historie om, hvor mange kvadratmeter programkravene omfatter. Afvejning af vurderingskriterier Under bedømmelsen er naturligt opstået en vis afvejning af kriterierne for konkurrencen. Indiskutabelt har det været, at forslagene skulle etablere de ønskede funktioner uden at fjerne nødvendige, eksisterende funktioner. Ud for kantinen er der for nyligt gravet ud, så der er kommet 8

11 Forslag 38 / / 1. præmie Forslag 21 / / 2. præmie Forslag 45 / / Delt 3. præmie MED RESPEKT FOR OMGIVELSERNE: Den nye hal lægger sig nænsomt mellem de eksisterende gymnastiksale, og skaber med dens udformning og materialevalg en velkendt tagsilhuet og farvespil, der indgår som en naturlig del af nærområdet. 9 Forslag 91 / / Delt 3. præmie Forslag 78 / / Delt 3. præmie 9

12 generelle bemærkninger et terrasseniveau under halvtaget langs nordfløjen. Mange har udnyttet dette lavere niveau til at give en naturlig, blid nedgang til en ny hal mellem de to gymnastikfløje. Dette forhold har vejet positivt, ligesom det er blevet vægtet positivt, når parkeringen er fjernet fra porten ved rektorboligen og skolegården. Forslagenes evne til at håndtere de arkitekturhistoriske kvaliteter usentimentalt, rumligt og rationelt har været diskuteret indgående, men ikke fraveget som det væsentligste bedømmelseskriterie. Anlægs- og driftsøkonomi samt tiltag til bæredygtighed og ressourcebevidsthed har været vægtet, ikke nødvendigvis for fuldt færdige løsninger, men snarere som et potentiale altså om forslagene i en kommende projekteringsfase kan optimeres til at imødekomme disse krav. Forslagsstillernes besværligheder med at udnytte den eksisterende samlingssal i østfløjen til seks nye klasseværelser har efterladt en tvivl hos gymnasiets repræsentanter om det rigtige i at nedlægge salen. Denne tvivl har dog ikke valgt enkeltprojekter fra, men vil være et diskussionspunkt i en fremtidig proces, da ingen har påvist tilfredsstillende løsninger uden for østfløjen. En eftertanke Det er vanskeligt at håndtere kulturarv, selv om den som i Falkonergårdens tilfælde er en fin repræsentant for en pragmatisk funktionalisme med dybe rødder i den såkaldte funktionelle tradition, som den udfoldede sig gennem 1940 erne og 1950 ernes danske arkitektur. Vi er tæt på grundlaget for den meste danske arkitektur i dag. Vi er ikke langt nede i stilhistorien. En af årsagerne findes måske i de mange besvarelser, hvor kun ganske få er dykket seriøst ned i at læse, analysere, forstå og ganske enkelt at se, hvad der nu er at se i Falkonergårdens bygninger. Uden lyst og evne til at acceptere det man ser, er det vanskeligt som arkitekt at gå hverken forsigtigt eller brutalt til værks med succes. 10

13 Forslag 38 / / 1. præmie Forslag 21 / / 2. præmie Forslag 45 / / Delt 3. præmie Forslag 91 / / Delt 3. præmie Forslag 78 / / Delt 3. præmie 11

14 Deltagere i konkurrencen Peter Gavin Kornerup Trio Arkitekter Kristine Agergaard Jensen og Daniel Harald Baumann Arkitekt Andreas Bovin Thue Borgen Hasløv Mauhaus Arkitekt MAA Søren Johansen & Arkitekt MAA Stine Henckel Schultz Mads Bille Arkitekter Archifield Arkitekterne Julie Vedsted Sinding og Kalle Jørgensen Arkitekt Arne Regner Olsen Arkitekt MAA MDD Tue Trærup Madsen Fogh & Følner Arkitektfirma ai architectural intelligence BBP ARKITEKTER & HaCaFrø rådgivende ingeniører Kontur Arkitekter Arkitekt Arne Regner Olsen Line Ryming Kristoffersen, Ivan Fuusgaard Sørensen, Katrine Kastberg, Thomas Olsen, Camilla Transel, Julie Transel Douglas W. Terahri, arkitekt cand. arch., bygningskonstruktør BTH Arkitekt Klaus Madsen, cand. polyt. arch. & Arkitekt Allan Ahrensbach, cand. polyt. arch. Arkitekt Claus H. Pryds, Mira Kongstein Michael Droob, arkitekt + Jesper Laust Sørensen, arkitekt + Peter Gamborg, arkitekt Powerhouse Company Arkitekter Bystrup arkitekter og designere Sophus Søbye, arkitekter MAA og David Vega y Rojo, arkitekt MAA Marianne Jørgensen og Jack Green Arkitekt Carsten Lau OOOJA Catalyst Architects mbp-architectes, DRZ ANODE arkitekter GPP Arkitekter Arkitekt MAA Poul Farlov Alex Poulsen Arkitekter + Tanja Jordan Arkitekter Deve Architects R arkitekter + Illustrator & Grafiker Erik Brandt Dam arkitekter + Algreen arkitekter Tage Lyneborg, professor, arkitekt + Høgni Hansen, arkitekt + Carl Th. Lyneborg, arkitekt Arkitekt MAA Kristian Balle Hansen & Bygningskonstruktør Anders Ørum Mortensen Simon Theis Petersen + Joan Jacobsen Stud. ark. Anders Villum Lautrup Skalpafloi + Arkitekt RIBA/MAA Christian Holm Vesthardt Arkitekter + Arkitekt MAA Kristian Langkilde + Arkitekt MAA Nina Bundgaard Arkitekt Vincent Grandgagnage og Arkitekt Maria falkonergården 12

15 Sommer jaja architecture + AI AAA AAA ARK LOS Arkitekter SEA POLYFORM arkitekter + Oluf Jørgensen A/S Herman Douglas Architects + Kontoret Arkitekter Martin Kallesø Arkitekter Runa Mathiesen, arkitekt MAA og Flemming Mathiesen, arkitekt MAA Arch. Bassot Maurizio + Arch. Ghezzo Federica + Dr. Milani Alice CORNELIUS + VÖGE PARK I/S arkitekter Rørbæk og Møller Arkitekter + Anders Abraham Architects OP Architecture/Holgaard Arkitekter spark Hildur Gunnarsdottir Bystrup arkitekter og designere Sergison Bates architects Arkitektfirmaet Friborg og Lassen Eli Nurbo + Stefan Raam David Gillberg Christoffer Thorborg, arkitekt MAA & Harlang + Stephensen Architects Quattro Arkitekter og Method & Madness Architects Vester Tegnestue Steen Jastrup + René Nedergaard + Jakob Johnsen NEZU AYMO architects António Carvalho, Arquitectura e Urbanisomo André Pape LAB 71 Beatrix Wuttke + Thomas Ringhof, Arkitekter BDA MAA me di um Architecten Roloff Ruffing und Partner Henrik Bendz, OPMA Arkitekter MAA & Morten Mygind Arkitekter MAA Ramvad Arkitekter Jürgen Johner Architecten OP Architecture/Holgaard Arkitekter SMAK Architects Giuseppe Mecca Frank Maali, arkitekt MAA og Gemma Lalanda, arkitekt Petur Ørn Eyjolfsson + Søren Oskar Duvald Spetz & Holst Arkitekter Eirik Dammen + Erik Tonning Jensen + Joachim Haug NOBEL arkitekter NORD Arkitekter Sculpting The Time Troels Kestner Olesen, arkitekt MAA Ib & Jørgen Rasmussen Hans Bruun Olesen MAPT WE architecture Ólafur M. Finnsson + Grimur Víkingur Magnússon KRADS ARKITEKTUR CHB Arkitekt MAA Danske Ark Kirstine Bojesen + Jens Rasmus Andersson KANT ARKITEKTER Arkitektfirmaet Jürgensen Tegnestuen Kleinsmedien Grzegorz Dubiel + Y Design Workshop Martin Klingner Jens Holm 13

16 forslag 38/ præmie DKK præmie Tage Lyneborg professor, arkitekt Høgni Hansen arkitekt Carl Th. Lyneborg arkitekt Medarbejdere Kenneth Henkel, arkitektstuderende Vegard Havnevik, arkitektstuderende Den gyldne, afrundede nordiske version af 1930 ernes funktionalisme er dette forslags udgangspunkt og forbindelse til Thomas Havnings funktionelle tradition. Forslaget griber det lidt lavere terræn ud for kantinen og lader dette niveau flyde ind i en sal, der uanstrengt er placeret mellem de to eksisterende gymnastikfløje. Salen er gravet yderligere nogle trin ned, men så udramatisk, at den nye sal får en god forbindelse til skolegården og dermed til resten af skolen. Det eksisterende halvtag foran kantinen fortsætter rundt til pedel-/rektorboligen og binder nyt og gammelt sammen, samtidig med at det skjuler, at salen er trukket et godt stykke frem foran nordfløjen ud i skolegården. Salen er drejet i forhold til de to gymnastiksale, og hatten over salen har fået et klem, så den er blevet let nyreformet. Den bløde hat er ret høj, men den lodrette yderbeklædning vil bryde og fange lyset så varieret, at størrelsen underordner sig det samlede indtryk. Hatten hviler indvendigt på en søjlerække, der følger den nyreformede figur. Foyeren mellem sal og skolegård er adskilt med glasvægge. Scenen er gemt i gulvet som en saksekonstruktion, og salen rundt er der op ad gymnastik salene tre tribunetrin til tilskuerne. Den indvendige beklædning er i lys træfinér og nærmer sig dermed materialiteten i Havnings arkitektur. De seks skoleklasser ligger i den eksisterende østfløj med fire for små klasseværelser og et musikrum med fire små supplementsværelser på den ene etage og et stort, finérbeklædt musikrum på anden etage, tagetagen. Lysindtaget til tagetagen er et simpelt ovenlys på nordsiden af bygningen. De gamle træer bevares som et bærende, landskabeligt træk og skulpturhaven syd for pedel-/rektorboligen styrkes. Forslagets funktionalitet rammer rigtigt på de fleste parametre, og så er der kludder i andre dele af forslaget. I salen er det uhensigtsmæssigt med søjler så tæt på boldbanerne, da de udgør en sammenstødsfare under spillet. De trekantede ovenlys i salen giver spotlysvirkning, og det vil i den foreslåede form genere boldspillerne. Salen kan rumme mere end siddende personer, men det er i én flade, bortset fra de tre tribunetrin, og det er spørgsmålet, om de bageste rækker kan se scenen ordentligt i det flade snit. Forslaget var i de indsendte mapper tegnet så tyndt og forsigtigt, at der er rig mulighed for fortolkning. De sort-hvide fremstillinger betyder, at man kan drømme om både de ædleste og de tarveligste materialer, uden at hovedform og tilpasning tager skade. Det er både forslagets store fordel og dets svaghed. Styrken er, at alle linjer, der tegner huset, er fundet i Havnings arkitektur. Svagheden er, at der er usikkerhed med, hvad der mon sker i næste fase, når huset skal detailprojekteres. Ændrer alle stregerne sig, er der stor risiko, at forslaget falder plumt og uelegant til jorden. Der er med andre ord nok at tage fat på, nok at passe på og overveje, og masser af uvenlige faldgruber, når projektet går videre til næste fase. 14

17 15

18 1. præmie sal 1: hallens høje rum 2 nye klasselokaler 3 musiklokaler hallens høje rum og nye klasseværelse 1: Gulvetage 1: foyer 2 ny sportshal og forsamlingsal 3 eksiterende gymnastisksal 4 eksiterende omklædningsrum 5 publikums toiletter hallens gulvplan 1: Underetage 1: depot 2 forareal 3 ikke udgravet 16

19 Længdesnit 1:500 tværsnit i ny hal og gymnastiksale 1:200 Tværsnit 1:500 tværsnit i ny hal og gymnastiksale 1:200 17

20 1 1 hallens interiør sett mot vest hal møblereret til 1041 siddepladser 2 scene Plan hal 1:500 hal, møbleret 1:200 hallen sett fra vest 18

21 plan af lille sal 1:200 Ny mindre forsamlingssal På den nuværende forsamlingssals balkonetage etableres en mindre sal med plads til 180 personer, og med bagvedliggende scenerum /stoledepot. Der etableres et stort nordvendt ateliervindue i tagflade, der kan afblændes. Salens overflader er finér som i hal. Den eksisterende saksespærfagskonstruktion ændres ved forstærkning af spær, og giver nødvendigt ekstra volumen til salen. Der etableres dæk og gulv mellem de to etager. Eksisterende trapper ved gavl bevares som flugtveje, og giver sammenhæng mellem musiklokale og ny sal. 1. præmie forslag 38/ præmie DKK Plan lille sal 1:500 ovenlys ny sal 17 6 nye klasselokaler og musiklokale På den nuværende forsamlingssals hovedetage etableres 4 nye normalklasseværelser. De er mindre end ønsket, men dog noget større end de eksisterende klasselokaler. Måske er det ikke så dumt, at der ikke er alt for stor forskel på de gamle og nye klasselokaler! I rummet ved gavl etableres nyt musiklokale med 4 mindre suplementsrum, i alt ca 110 netto m2. Der etableres nye vinduer i bygningsafsnittes lang- og gavlfacader med proportioner som eksisterende vinduer nye klasselokaler og musiklokale 1:200 2 klasselokaler lokaliseres i eksisterende rum i gymnastiksalsbygningerne over omklædningsrum og uden bygningsmæssige ændringer. 1 klasseværelse møbleringseksempel 70m2 2 musiklokale 70m2 3 fire supplementsrum à 11m2 Plan klasselokaler 1:

22 forslag 21/ præmie DKK præmie Arkitekt Claus H. Pryds Mira Kongstein Det er lidt uklart, om udgangspunktet for projektet er Havnings arkitektur eller det blot knytter an til en international trend i at være følsom, indlevet og håndværksmæssig utraditionel på samme måde alle steder: i Schweiz, i Tyskland og på Frederiksberg. Resultatet er under alle omstændigheder, at forslaget fremstår som en nyfortolkning af Havnings traditionelle måde at anvende murstenen og træet på. Forslaget samler programkravene ved de to eksisterende gymnastiksale. Klasseværelserne stables i et tårn, og salen fylder ud mellem gymnastiksalene, hvis tage erstattes med et nyt, stort sammenhængende tag, der også dækker den nye sal. Salen er gravet en halv etage ned i forhold til skolegården, og overgangen mellem gård og sal er løst med en samling knudrede rumforløb, der minder om de overgangsled, Havning har benyttet sig af i sammenbygningerne i den eksisterende skole. Der er trapper bag dørhøje huller til salen, siddenicher, opholdsnicher, scenedepotrum og lignende. Det knudrede forløb forsætter op i klassetårnet, hvor hvert klasseværelse er forskudt en halv etage i forhold til naboen og opholdsnicher udvider klasseværelset. Murstensfacaderne har frit placerede vinduer, der giver et fint modspil til Havnings rytmiske og fornuftige vinduestakt, måske og især fordi der ikke er meget murstenslogik i facadernes vinduessystem. Vinduesrammerne sidder uden på facaden og bryder også her med den håndværksmæssige logik. Salen fremstår træbeklædt, og teksten fortæller, at taget er en translucent flade, hvorfra lyset vil brydes ned i salen gennem listeværket. De rumlige forløb har en fin, indfølt karakter i forhold til det at være i gymnasiealderen. Der er masser af kroge at hænge ud i, og eleverne vil kunne puffe sig på plads i bygningen, ligesom de i dag finder sig et trygt hjørne i Havnings bygninger. Forslagets opfylder ikke helt programkravene, f.eks. er salen et par meter for kort, og der mangler et klasseværelse, når alt tælles op. Til gengæld rører forslaget ikke ved den nuværende samlingssal, hvad der gør det nye samlede anlæg attraktivt som en helhedsløsning, manglerne på trods. Den udstrakte brug af træ og murværk forventes at give forslaget en robusthed på linje med de eksisterende bygninger. Tårnet og facaden mod gården viser stor indlevelse og forståelse for det, man vil opleve, når man krydser skolegården: det er de nederste etager, man ser, mens de tunge bagsider på både sal og tårn ikke opleves tyngende herfra. Forslaget undgår dermed behændigt at true det historiske miljø ved at være for voldsomt moderne eller for indsmigrende historisk. Tilføjelsen er sig selv, men har forstået reglerne og udfordrer dem. 20

23 21

24 22 4

25 n 2. præmie j e r n b a n e p e t e r g r a u s v e j s ø n d e r j y l l a n d s a l l é 22 nye parkeringsplasser østfløjen nordfløjen ny tilbygning til klasseværelser overdækket søjlegang hovedindgang cykelstativer transparent tagflade nyt indgangsparti ny idrætsfløj/samlingssal skolegård kolonihaver overdækket uderum sydfløjen boligfløj aktivitetshaven skulpturhaven haveterassen indkørsel sydhaven c h r i s t i a n p a u l s e n s v e j herman bangs have den sønderjyske landsby tagplan af hele anlægget 1:500 depot klasseværelse 6 klasseværelse4 klasseværelse5 klasseværelse3 mezzanin 3892 klasseværelse 2 klasseværelse 1 dobbelthøjt rum musikværelse pigernes omklædning foyer drengernes omklædning scene Snit 1:500 snit c-c 1:200 transparent tagflade balkon 10 m 12 m forbindelsesgang med opholdsnicher gangareal scene amfitrappe indgang til depot snit b-b 1:200 d et ombyggede musikværelse 23

26 klasseværelse 3 sal 1 klasseværelse 1 lærerværelser balkon klasseværelse 4 dobbelthøjt rum depot ny idrætshal/samlingssal plan 3-4.sal 1:200 Plan klasselokaler niveau 4 1:500 balkon musikrum sal 2 Plan hal niveau 2 1:500 klasseværelse 2 opholdsniche opholdsniche opholdsniche scenedepot scenetårn opholdsniche mezzanin s nit a s nit c førstesal 1:200 bad til kantinen dobbelthøjt rum depot pigernes omklædning sal 1 toilet forrum eksisterende toiletter gangareal foyer plan 2.sal 1:200 amfitrappe 26 m siddeniche Plan klasselokaler niveau 3 1:500 indgang til det store depot kik til hal hovedankomst opholdsniche klasseværelse 3 14 m ny idrætshal/samlingssal scene s nit b forbindelsesgang med opholdsnicher s nit b scenedepot klasseværelse 4 gangareal ankomst opholdsniche toilet overdækket uderum sal 2 forrum drengernes omklædning depot bad s nit a s nit c plan 3-4.sal 1:200 Plan hal niveau 1 1: stueplan av ny hal 1:

27 2. præmie forslag 21/ præmie DKK

28 forslag 45/62487 delt 3. præmie DKK præmie jaja architecture + AI begge med ophavsret Medarbejdere jaja architecture Jacob Steen Christensen, Jan Yoshiyuki Tanaka, Kathrin Susanna Gimmel, Erling Christoffer Forfang, Gerjan Streng Medarbejdere AI Rune Hansen, Rasmus Rodam, Jan Borgstrøm, Jesper Andreasen Idrætshallen er placeret mellem de to eksisterende gymnastiksale. Gennem nedsænkning og forlængelse af indgangspartiet bearbejdes det naturlige terræn, og entreen til hallen bliver ligetil og let. Det skaber en god og naturlig sammenhæng mellem gårdrummet og idrætshallen. Hallen kommer ved denne placering til at indgå i en naturlig sammenhæng med resten af skolen, og funktionsmæssigt samler forslagsstilleren alt idræt i den ene ende af skolen. Hallen får et tydeligt ansigt udadtil i gårdrummet, og idrætsaktiviteterne bliver synlige fra de omkringliggende bygninger. Det forslåede skydeglasparti er med til at understrege denne åbenhed, dog er der nogle praktiske forhold mellem ude og inde, som kunne gøre denne åbenhed svær at opnå i praksis. Forslaget forsøger at optage geometri fra de eksisterende bygninger, dette giver hallen en god sammenhæng med det omkringliggende anlæg, og den nye bygning gestalter sig på en overbevisende måde. Volumet er simpel og ligetil og føjer sig uproblematisk sammen med bygningerne på begge sider. Forslaget forholder sig respektfuldt til Havnings eksisterende bygninger ved at arbejde videre på et geometrisk sprog. Geometrien forekommer logisk, men dog som en nyfortolkning af gamle dyder. Ønsket om at fange de omkringliggende bygningers varme glød i nye materialer (perforeret corten eller kobber) virker ligeledes overbevisende. På trods af de geometriske tiltag i forhold til gesims- og bygningshøjder, forekommer bygningen lidt tung i sit udtryk. Halkonstruktionen levner ikke meget plads til lys og adskillelse af bygningerne, og bygningsvolumet opfattes som lidt for massiv og dermed ikke så attraktiv og indbydende. Klasselokalerne er placeret i østfløjen. Denne løsning findes dog ikke specielt hensigtsmæssig, da lokalerne på første sal virker små og klemte. 26

29 SITUATIONSPLAN 1:500 MED RESPEKT FOR OMGIVELSERNE: Den nye hal lægger sig nænsomt mellem de eksisterende gymnastiksale, og skaber med dens udformning og materialevalg en velkendt tagsilhuet og farvespil, der indgår som en naturlig del af nærområdet

30 Plan hal 1:500 PLAN 01 1:

31 TVÆRSNIT AA / BB 1:200 Længdesnit 1:500 Tværsnit 1: præmie 25 forslag 45/62487 delt 3. præmie DKK PLAN 01 1: Plan klasselokaler 1:

32 forslag 78/63616 delt 3. præmie DKK præmie SMAK Architects Martin Roald og Søren Bolding Christiansen Medhjælper Mads Bjerre Olesen Dette løsningsforslag har valgt at fjerne boligfløjen og placere idrætshallen og personaleadministration i den nye bygning. Bygningen skyder sig ind og optager delvist gårdrummet. Herved bevares og defineres det grønne areal mellem gymnastiksalene, og der skabes et varieret og velfungerende rumforløb i gårdrummet. Placeringen mod syd og dermed fjernelsen af boligen forekommer som en logisk og ligetil måde at løse opgaven på. Gymnastiksalene bevares i deres nuværende form, og ved blot at fjerne en relativt lille bygning og erstatte det med en langt større bygningsmasse lettes byggeprocessen ligeledes. Idrætshallens ligefremme og centrale placering gør sporten til et attraktivt og naturligt samlingspunkt for skolen. Idrætsanlægget er gravet fire meter ned med et rampeforløb langs nordfacaden, og administration og personalefaciliteter er placeret ovenpå salen. Herved frigøres arealer i nordfløjen, hvor klasselokaler i stedet er indlagt. Denne disponering vurderes dog ikke som hensigtsmæssig, da den nuværende placering af administrationen er velfungerende, og da det nye rum over hallen derimod ville egne sig særdeles fint til klasselokaler. Denne centrale placering i det samlede anlæg har dog det problem, at den plads, der er til rådighed på dette sted, og den mængde af areal som programmet efterspørger, ikke ser ud til at være forenelige størrelser. Bygningen opleves som ufølsomt indpasset i forhold til det oplevelsesrige og varierede omkringliggende bygningsforløb. Den formmæssige løsning såvel som materialevalget opfattes ikke som sammenhængende med de eksisterende bygninger. Dommerkomitéen havde gerne set dette forslag bearbejdet yderligere i håb om, at det kunne have opnået en større sammenhæng og følsomhed i forhold til det omkringliggende anlæg. 30

33 31

34 32

35 Plan hal 1: præmie forslag 78/63616 delt 3. præmie DKK Længdesnit 1:500 Tværsnit 1:500 33

36 forslag 91/25118 delt 3. præmie DKK præmie WE architecture Team Marc Jay, Julie Schmidt-Nielsen, Nora Fossum, Søren Thiesen, Jorge Cortes de Castro, Kristian Hindsberg, Máté Szabó, Stella Buisan Forslaget placerer idrætshallen mellem de to gymnastiksale og graver hallen forholdsvist langt ned i jorden (4,8 meter). Hermed etableres en tagflade, der til dels fungerer som nyt opholdsrum, men som også strækker sig ud og forbindes naturligt med den eksisterende pergola, som i dag bruges flittigt af eleverne. På den måde indarbejdes programkravets tema om udnyttelse af udearealerne og ophold på taget som en aktiv del af bygningen, da bevægelsen fortsættes i hallens tagkonstruktion. Hallen er forsynet med en afrundet lyskasse/taghat, som er beplantet med vedbend. Klasselokalerne er også her placeret i østfløjen, hvilket ikke opfattes som den mest hensigtsmæssige løsning. Særligt lokalerne på første sal virker volumenmæssigt små. I kraft af hallens dybe beliggenhed, udnyttes terrænet naturligt til at skabe tribuner, men sammenhængen med gårdrummet og resten af skolen fungerer ikke optimalt, da hallen udefra set ikke forholder sig nok til det eksisterende byggeri. Den dybe placering er ikke at foretrække, da det samtidig får hallens centrale funktion til at forekomme afsidesliggende, og den fremstår dermed ikke som et naturligt samlingspunkt. Arbejdet med træpaneler, lysindfald og afrundede hjørner i salen, tribuneopbygning og taghatten efterlader et elegant og blødt udtryk, som går fint i dialog med Havnings oprindelige arkitektur. Men materiale og begrønning af taghatten virker ikke som et overbevisende valg i forhold til de eksisterende anlæg. Bygningens ydre formsprog har ikke samme forfinede karakter som det indvendige udtryk. 34

37 35

38 B eksisterende gymnastiksal opbevaring redskaber omklædning piger øvre tribune foyer vindfang A eksisterende gymnastiksal teorilokaler A opbevaring redskaber omklædning drenge Plan hal 1:500 B PLAN 0, 1:200 Længdesnit 1:500 Tværsnit 1:500 36

39 3. præmie forslag 91/25118 delt 3. præmie DKK SNIT A-A 1:200 GRUPPERUM A KLASSLOKALER A A KLASSLOKALER A B MULTIGANGEN B B MULTIGANGEN B SNIT B-B 1:200 ØST FLØJEN STUE PLAN 1:200 ØST FLØJEN 1 SAL 1:200 Plan og snit klasselokaler 1:500 37

40 konkurrencefakta Konkurrenceudskriver og -form Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus. Åben projektkonkurrence iht. EU s udbudsdirektiv 2004/18/EF. Konkurrenceprogrammet udarbejdet af Falkonergårdens Gymnasium i samarbejde med Arkitektforeningen. Konkurrenceopgave Konkurrenceopgaven bestod i at komme med forslag til en funktionelt velfungerende udbygning bestående af en ny idrætshal, der også kan bruges til samlingssal til ca personer, og seks nye klasselokaler, alt i en høj arkitektonisk kvalitet. Opgaven omfattede både forslag til nybyggeri, sammenbygning af nyt med eksisterende byggeri, evt. ombygning samt forslag til den overordnede disponering og udformning af udearealerne. Det var væsentligt, at deltagerne i deres forslag demonstrerede en klar forståelse for og hensyntagen til stedets og de eksisterende bygningers kvaliteter. Deltagerne skulle pege på teknisk og økonomisk realistiske løsninger, som tager hensyn til mulighederne for effektiv drift og vedligeholdelse og som i bred forstand indtænker bæredygtighed og ressourcebevidsthed. Konkurrenceperiode 28. september januar Antal indsendte forslag 101. Antal forslag optaget til bedømmelse 101. Forslagenes fordeling på danske/udenlandske 81/20. Dommerkomité Formand for gymnasiets bestyrelse Henrik Toft Jensen, formand for dommerkomitéen; rektor Kirsten Cornelius; lektor Søren Rønsov; Pædagogisk Råds formand Kim Austin; TAP-repræsentant Torben Borg. Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen Arkitekt MAA Jan Ammundsen; arkitekt MAA Nicolai Bo Andersen; arkitekt MAA Jens Bertelsen. Rådgivere for dommerkomitéen Stadsarkitekt MAA Ejvind Rostgaard, Frederiksberg Kommune; elevrådsformand Faton Nesimi. Dommerkomitéens sekretær Konkurrencerådgiver, arkitekt MAA Bent Kolind, Arkitektforeningen. 38

41 konkurrencefakta Bedømmelseskriterier Forslagene blev bedømt på deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske kvaliteter i forhold til programmets ønsker og krav. Der blev fokuseret på, om forslagene er økonomisk realistiske, såvel i udførelse som i drift og vedligeholdelse. Bæredygtighed og ressourcebevidsthed indgik også som bedømmelsesparametre. Bedømmelsesperiode 31. januar 14. marts Samlet præmiesum DKK Bedømmelsen Dommerkomitéen afholdt i alt seks bedømmelsesmøder. Efter en indledende bedømmelsesrunde, hvor samtlige forslag blev gennemgået, koncentrerede dommerkomitéen sig på det første bedømmelsesmøde især om følgende 33 forslag: 2/25107, 3/51704, 4/18112, 5/29048, 6/90210, 13/40401, 14/19191, 15/24680, 20/98765, 21/43892, 22/20102, 23/33045, 25/23219, 26/52059, 30/18007, 32/01012, 35/23232, 38/93814, 45/62487, 46/58843, 48/13671, 53/68736, 55/04195, 57/53211, 59/35353, 60/21212, 64/11235, 72/47589, 77/88888, 78/63616, 84/21708, 90/15645 og 91/ På det andet bedømmelsesmøde blev det besluttet at fortsætte bedømmelsen med følgende 18 forslag: 4/18112, 5/29048, 15/24680, 21/43892, 22/20102, 32/01012, 35/23232, 38/93814, 45/62487, 55/04195, 59/35353, 64/11235, 72/47589, 77/88888, 78/63616, 84/21708, 91/25118 og 101/ På det tredje bedømmelsesmøde blev det besluttet at fortsætte bedømmelsen med følgende ni forslag: 4/18112, 21/43892, 38/93814, 45/62487, 59/35353, 72/47589, 78/63616, 84/21708, 91/ På det fjerde bedømmelsesmøde blev det besluttet at fortsætte bedømmelsen med følgende seks forslag: 4/18112, 21/43892, 38/93814, 45/62487, 78/63616 og 91/ På det femte bedømmelsesmøde blev det besluttet at præmiere følgende fem forslag: 21/43892, 38/93814, 45/62487, 78/63616 og 91/ På det sjette bedømmelsesmøde blev dommerbetænkningen underskrevet. Konkurrenceresultat/fordeling af præmiesum Forslag 38/ præmie, DKK Forslag 21/ præmie, DKK Forslag 45/62487 delt 3. præmie, DKK Forslag 78/63616 delt 3. præmie, DKK Forslag 91/25118 delt 3. præmie DKK Offentliggørelse af resultatet 5. april falkonergården

42 frederiksberg den 14. marts 2011 Henrik Toft Jensen Kirsten Cornelius Søren Rønsov Kim Austin Torben Borg Jan Ammundsen Nicolai Bo Andersen Jens Bertelsen Bent Kolind dommerbetænkningen Redaktion: Arkitektforeningen Fotos omslag + side 3-5: Jens V. Nielsen Øvrige illustrationer: Forslagsstillerne Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: 300 Udgivelsesdato: 5. april 2011 Webudgave: Publikationen er fremstillet på miljøvenligt papir og trykt på svanemærket trykkeri. 40

43

44