Cykelparkering Frederiksberg Bymidte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelparkering Frederiksberg Bymidte"

Transkript

1 København den 6. januar 2003 Cykelparkering Frederiksberg Bymidte 0. Konsulentens opgave Opgaven består i at afdække den fremtidige efterspørgsel efter cykelparkering i Frederiksberg nye bymidte, hvad angår parkeringens antal og type (korttids-, time-, dageller natparkering) og at komme med bud på en hensigtsmæssig placering. 1. Baggrund I rapporten Helhedsplan for et byområde på Frederiksberg fra december 2000 fremgår overordnede skitser til det, der fremover skal blive de fem nye byrum i Frederiksberg bymidte: Solbjerg Plads Solbjerg Torv Solbjerget og Solbjergvej vest Sylows plads Metropladsen, Solbjergvej Øst og Holger Tornøes Passage. Fremover vil de 5 byrum betjene følgende funktioner: Handelshøjskolen, Hoved- og musikbibliotek, gymnasium, metrostation og Frederiksberg Centret. Det fremtidige daglige antal besøgende i området er anslået til , heraf siger prognosen, at metrostationen vil betjene passagerer. Der er gennemført en undersøgelse af borgernes ønsker og behov i relation til den nye bymidte, og bl.a. på grundlag af borgerundersøgelsen er der i rapporten Byens liv på og omkring Frederiksberg nye bymidte af Gehl Architects fra maj 2002 udarbejdet en række forslag til, hvordan kvaliteterne i de nye byrum kan optimeres. I maj 2002 er der på baggrund af de øvrige rapporter udarbejdet et projektforslag til området (Stig L. Andersson Landskabsarkitekter). Frederiksberg Kommune har derudover i 2002 revideret sin Trafik- og miljøhandlingsplan fra Den reviderede plan fastholder målet fra den tidligere plan om at 1/3 af persontransportarbejdet på 3 km eller derunder skal overflyttes fra bil til cykel og gang inden år Cykelparkering problemer og muligheder Cykelparkering er tæt knyttet til cykeltrafikken. For enden af enhver cykeltur står en parkeret cykel. Cykeltrafikken afhænger af mange forhold. Blandt de vigtigste er turlængde og formål vejr og årstid "klima" for cykling Med "klima" tænkes på befolkningens generelle tilbøjelighed til at cykle og de forhold, der knytter sig til cyklingen. Heri indgår et bredt spænd af faktorer omfattende bl.a. holdninger, tilvænnet adfærd og infrastruktur. Faktorerne påvirker gensidigt hinanden. Gode 1

2 cykelforhold (sikre veje og stier, gode parkeringsmuligheder) vil således generelt medvirke til en mere positiv holdning til cykling og mere cykeltrafik. På samme måde vil en positiv holdning til cykling typisk ikke blot påvirke mængden af cykeltrafik men også medføre øgede bestræbelser på at skabe gode forhold for cyklister. Frederiksberg Kommunes har en målsætning om at få flere til at cykle (jvf. Trafik og miljøhandlingsplan fra 1998). Som følge af denne målsætning vil det være naturligt at skabe gode og tilstrækkelige parkeringsmuligheder for cyklisterne, i særdeleshed i den nye Frederiksberg Bymidte. Cykelparkering er væsentligt mindre pladskrævende end bilparkering, men frembyder særlige udfordringer. Cyklister er generelt meget afstandsfølsomme. Paradoksalt nok er de, der cykler, kun undtagelsesvis tilbøjelige til at bevæge sig til fods. I særdeleshed vil cyklende søge at undgå omveje. De accepterer at bevæge sig et mindre stykke til fods fra en cykelparkering, hvis den ligger på vej til målet. Men det er særdeles vanskeligt at få cyklister til at køre forbi det sted, de skal hen, parkere cyklen og gå tilbage igen. De fleste cykler har støtteben, der gør det muligt at stille cyklen næsten overalt. Denne mulighed anvendes i udstrakt grad, også på steder, hvor det ikke er meningen, at der skal være parkerede cykler. Cyklister har således en tendens til at stille cyklerne umiddelbart udenfor indgangen til det sted, de skal hen. En sådan parkering er ikke hensigtsmæssig, når den praktiseres af mange. Den ser ikke blot rodet ud, men betyder også, at adgangsmulighederne for alle de andre trafikanter forringes. Velfungerende cykelparkering er kendetegnet ved at den er let at få øje på at den er tilstrækkelig i antal parkeringspladser at den ligger i umiddelbar nærhed af målet at den er placeret på cyklistens naturlige rute mod målet. Herudover er supplerende kvaliteter i forskellig grad efterspurgt. Det drejer sig om overdækning af de parkerede cykler mulighed for fastlåsning af cyklen aflåsning af det område, hvor cyklerne parkeres. I det følgende opereres med fire definitioner af cykelparkering (jvf. "Idékatalog for cykeltrafik", Vejdirektoratet, 2000): Korttidsparkering Timeparkering Dagparkering Natparkering Den acceptable afstand mellem cykelparkering og cyklistens mål er typisk på 50 meter. Man kan kun undtagelsesvis få cyklister til at gå over 100 meter efter at de har parkeret cyklen. 2

3 Det kan i praksis være en udfordring at skaffe den nødvendige mængde af parkeringspladser. Dels kan det være, der ikke umiddelbart er plads til de mange cykler. Hertil kommer, at et stort antal parkeringer fylder så meget, at de sidst parkerede cykler ender langt fra målet. Toetages cykelparkering er en måde at imødegå dette problem. Det nytter imidlertid ikke at lave cykelstativer, der forudsætter en tættere parkering end de enkelte cyklers størrelse tillader. Det vil til dels betyde, at de parkerede cykler vikles ind i hinanden, men vil også ofte få den konsekvens, at kun hver anden plads i praksis benyttes. Mange steder i bybilledet ses uhensigtsmæssigt og ofte også ulovligt parkerede cykler. Der kan dels være tale om glemte cykler, der bare står eller ligger hen, men vil ofte være tale om cykler, der er i brug, og blot er parkeret, hvor det forekom nemmest. Man kan til dels undgå sådan uhensigtsmæssig parkering ved at sætte aktivt ind overfor den med fx at fjerne de ulovligt parkerede cykler. Det nytter imidlertid ikke at sætte ind, hvis ikke der er et tilstrækkeligt antal nærved liggende parkeringspladser, man kan henvise cyklerne til. Dette er vist skematisk i tabellen. antal cykelparkeringspladser tæt på indsats mod ulovlig parkering ulovligt parkerede cykler glemte cykler for få nej masser masser nok nej nogle masser for få ja mange få nok ja få få Man kan således konkludere, at velfungerende cykelparkering forudsætter to ting: et tilstrækkeligt antal velfungerende cykelstativer tæt på målet aktiv indsats mod ulovlig parkering og glemte cykler. Eksempel på utilstrækkelig cykelparkering Amagertorv i København 3. Nuværende forhold I dag er der i området knap cykelparkeringspladser ved hhv. Handelshøjskolen, Hovedbiblioteket og Frederiksberg Centret. En optælling fra marts 2002 (Gehl Architects) viser, at mere end 1/3 af de parkerede cykler i området er parkeret uden for stativ. En del af cykelparkeringspladserne er uudnyttet, formentlig pga. uhensigtsmæssig placering (fx mørkt og i lang gåafstand fra hovedindgangen langs Frederiksberg Centrets nordside). Mest grelt ser det ud lørdag formiddag foran Frederiksberg Centrets hovedindgang, hvor 3

4 der er parkeret betydelig flere cykler, end der er pladser til. På samme tidspunkt er under 1/3 af Handelshøjskolens pladser belagt. 4. Vurdering af behov Til vurdering af behovet for cykelparkering i Frederiksberg Bymidte er der søgt data for udvekslingen af personer og andelen heraf, der kan forventes at komme på cykel. Følgende kilder til aktivitet og cykelparkering er taget i betragtning: Metroen (Frederiksberg station) Frederiksberg Centret Handelshøjskolen Hoved- og musikbiblioteket De planlagte restaurationer og cafeer i de gamle stationsbygninger er ikke taget særskilt i betragtning. De vil i betydeligt omfang angå de samme personer, som tager del i andre aktiviteter i området, og vil i antal være forholdsvis beskeden, og forventes derfor ikke at give nogen væsentlig forøgelse af behovet for cykelparkering. Det er af Frederiksberg Kommune oplyst, at gymnasiet vil sørge for at cykelparkeringen finder sted i gymnasiets egen kælder. Der er derfor ikke medregnet behov for yderligere parkeringspladser for gymnasiets brugere. Det er pt. uvist, om der indrettes et biografcenter, et motionscenter eller lignende under Sylows Plads, og disse aktiviteters mulige bidrag er derfor ikke medregnet. Skulle en biograf med 700 pladser blive anlagt vil dette stille krav om et betydeligt antal ekstra pladser i området. I vurderingen er det for de forskellige aktiviteter anslået, hvorledes cykelparkeringen vil fordele sig på korttidsparkering (parkering i op til 1 time) timeparkering (parkering af mindst en times varighed) dagparkering (parkering i mindst 6 timer) natparkering (parkering over natten). Kravene til tyverisikring og overdækning er generelt stigende med stigende varighed af parkeringen og størst for dem, der efterlader deres cykel i området om natten. Resultatet af vurderingen er vist i fire figurer, der repræsenterer de nævnte aktiviteter og viser fordelingen imellem de fire ovennævnte typer af cykelparkering. Forudsætningerne for beregningerne gennemgås kort i det følgende. Kurverne viser antallet af parkerede cykler hverdage kl.6-21 og lørdag/søndag kl Det er i disse tidsrum, de største behov findes. Metroen Fra den såkaldte Ørestads-trafikmodel foreligger tal for passagerudvekslingen på Frederiksberg Station. Tallene forudsiger påstigere pr. hverdagsdøgn i 2003 og 4

5 påstigere pr. hverdagsdøgn i Årsagen til det øgede antal påstigere i 2010 er ikke mindst at Metroen på dette tidspunkt omfatter flere stationer end ved åbningen af Frederiksberg station i maj Fra analyser, som DSB har foretaget på S-togsstationerne, kendes antallet af passagerer, der cykler til og fra stationen. For sammenlignelige stationer i tætbyen er andelen hhv. 8% til og 4% fra i formiddagstimerne. For andre stationer er andelen betydeligt større. En orienterende undersøgelse af passagerernes forventninger til at cykle til en eksisterende metrostation tyder også på, at andelen kan blive markant større. De 8 hhv. 4% er imidlertid anvendt til et skøn, der viser den forventede, minimale belastning i Nærmere fremgår af bilag 1. Parkeringsbehov - Metro Al parkering i forbindelse med Metroen er regnet som dag- eller natparkering. Frederiksberg Centret Frederiksberg Centret har haft et stigende antal kunder over de sidste år. Kundeantallet i februar 2002 var svarende til kunder pr. dag. Ca. 30% af kunderne oplyses at komme på cykel eller knallert. Parkeringsbehovet er beregnet ved at lægge en realistisk profil af besøgende henover ugen og åbningstiden de enkelte dage samt ved at gå ud fra, at en given andel af kunderne ankommer på cykel og at gennemsnitslængden af deres besøg er 45 minutter. Der regnes med at parkeringen fordeler sig ligeligt mellem korttids- og timeparkering bortset fra hverdage 15-17, hvor to tredjedele er regnet som korttidsparkering. En del af kunderne er de samme personer, som kommer på Handelshøjskolen. Disse vil i givet fald ikke have brug for en ekstra parkeringsplads. Som andel er derfor i beregningerne benyttet 26% hverdage og 29% lørdage i stedet for de ovennævnte 30%. 5

6 Parkeringsbehov Frederiksberg Center Handelshøjskolen Handelshøjskolen lægger auditorier til forelæsninger også for de af institutterne, der ligger på andre adresser, ligesom der er aktiviteter på Åbent Universitet i aftentimerne. Herudover rummer den et bibliotek, der har åbent alle ugens dage. Højskolen vil de kommende år blive udvidet med bygninger vestover på terrænet. Det er af Handelshøjskolen oplyst, at mennesker, de ansatte inklusive, har deres daglige gang på Handelshøjskolen. Til vurdering af behovet for cykelparkering er andelen af disse, der på et givet tidspunkt befinder sig på stedet, anslået. Andelen af cyklister er sat til 30% i dagtimerne, 20% om aftenen og 25% i weekenden. Dette er relativt lavt for studerende, idet det er antaget, at bilandelen er forholdsvis høj blandt dem, der læser på Handelshøjskolen. Der er regnet med, at 30% af cyklerne er dagsparkerede mens resten er timeparkerede. Parkeringsbehov - Handelshøjskolen Hoved- og musikbibliotek Hovedbiblioteket har i øjeblikket godt besøgende årligt. Tallet forventes at stige til , når musikbiblioteket flytter ind i sine nye lokaler, der er under anlæggelse under Sylows Plads. 6

7 En analyse fra 1993 har registreret antallet af brugere time for time i nogle uger. Disse tal er brugt som udgangspunkt for et profil for besøgstallet henover ugen og åbningstiden de enkelte dage. Der er regnet med, at besøgene i gennemsnit varer 1 time og at 40% kommer på cykel. Oven i dette er lagt en forventning til op til 30 dagsparkerede cykler for de ansatte. Parkeringsbehov Hoved- og musikbibliotek Faktorer ved vurdering af resultaterne For de af aktiviteterne, der foregår allerede i dag, er det muligt at kontrollere forudsigelserne i forhold til det faktiske antal parkerede cykler. Det er vurderet, at der er rimelig overensstemmelse, idet der er taget hensyn til, at forbedrede cykelparkeringsforhold vil øge antallet af parkerede cykler i forhold til nu et øget antal kunder/besøgende/studerende vil øge antallet i forhold til nu der er betydeligt flere cyklister i maj-september end nu og det tidspunkt, hvor Gehl Architects har registreret parkering Metroen kan forventes at betyde, at lidt færre vil cykle Københavns Kommunes registrerer løbende cykeltrafikken, der som indekstal er vist i figuren. Tallene svarer godt til tællinger fra Odense, der for 2002 viser, at det maksimale antal af cyklister ligger 42% over antallet man finder i marts måned. 7

8 Fordeling af resultaterne på områder Frederiksberg Bymidte er et stort område, og man kan derfor ikke betragte resultaterne samlet. Cyklister foretrækker at parkere tæt på deres mål, og der er derfor behov for at placere parkeringen undervejs til målet og så vidt muligt ikke mere end 50 meter derfra. For at skabe overblik er der regnet med 6 forskellige områder for cykelparkering: 1. Frederiksberg Centret, indgang øst (Falkoner Allé) 2. Metroplads, østlig indgang /Gymnasium 3. Metroplads, vestindgang /Frederiksberg Centret, Vest 4. Handelshøjskolen, østlig indgang 5. Handelshøjskolen, vestlig indgang 6. Biblioteket /Sylows Plads De 4 aktiviteter er fordelt herpå som følger: Metro Frederiksberg Centret Handelshøjskolen Hoved- og musikbibliotek område 1 10% 75% område 2 50% område 3 40% 25% 7% område 4 68% område 5 25% område 6 100% Den andel af Handelshøjskolens brugere, som parkerer i den vestlige ende (område 5), er sat væsentligt over hvad den er i dag. Det forventes således, at de forbedrede adgangsforhold fra vest sammen med udbygningen vil forskyde vægten af parkerede cykler i samme retning. Resultatet bliver som vist i figurerne for hvert af områderne. Resultatet i tal De krav, de enkelte parkeringstyper stiller, er i det store og hele stigende i rækken korttidsparkering, timeparkering, dagparkering og natparkering. Det er derfor relevant at se på behovet for nat, nat+dag, nat+dag+time og parkeringspladser i alt (nat+dag+time+korttid). Tallene er vist i tabellen. nat nat+dag nat+dag+time alle område område område område område område i alt

9 9

10 5. Løsningsmuligheder Ifølge 'Idékatalog for cykeltrafik' bør natparkering kunne foregå i overdækkede, aflåste rum. Dagparkering bør være overdækket og med mulighed for låsning af cykel til stativ. Overvågning eller et aflåst rum kan overvejes. Ved timeparkering er der typisk behov for mulighed for låsning af forhjul og stel til stativ, og overdækning kan overvejes. Hvad angår korttidsparkering bør cyklen kunne stilles på støtteben eller i stativ. Se illustrationer i bilag 2 6. Udnyttelse af rummet under Falkoner Allé Der findes et ganske stort rum placeret over Metroens spor og under Falkoner Allé. Størrelsen er 16 gange 21 meter hvilket giver mulighed for parkering af i hvert fald 300 cykler. Da der er et stort behov for parkering både i det nærliggende Frederiksberg Center og i forbindelse med Metroen ville det være oplagt at udnytte dette rum. Rummet ligger 6 meter under jorden. Der skal anlægges adgange på den ene eller begge sider af Falkoner Allé, og anvendelse af rummet forudsætter altså, at man først skal ned i rummet og siden op igen, der er fx ikke mulighed for at etablere adgang direkte til Metroen. Et plus herved ville, hvis der blev etableret adgang fra begge sider af Falkoner Allé, være at man derved kunne undgå at skulle vente ved lysreguleringerne ved krydsning af Alléen. I praksis lader det sig ikke gøre at anlægge ramper som man kan cykle ad ned til rummet. Selv med en stigning på 10% vil der være behov for 60 meter, hvilket ikke vurderes som realistisk. Der er i givet fald behov for stejlere trapper kombineret med ramper eller elevatorer. Alt i alt vurderes det, at rummet kun i ringe omfang vil kunne danne rammen for en brugbar cykelparkering. Dettes skyldes primært de forholdsvis besværlige adgangsforhold fra rummet og til Metroen. Hvis det er muligt at etablere en adgangsvej fra rummet og evt. direkte op til Frederiksberg Centret kan rummet evt. bruges som parkering for Centret, dog med det forbehold, at der primært er behov for time- og korttidsparkering ved Frederiksberg Centret og at det derfor er tvivlsomt om cyklende kunder vil gå en omvej for at parkere cyklen. 7. Konklusioner og anbefalinger Det vurderes at efterspørgslen efter cykelparkering i Frederiksberg nye bymidte samlet set vil være godt parkeringspladser. Disse fordeler sig på følgende måde i de respektive områder: 10

11 Nat Dag Time Kort I alt Eksisterende Cykel-p* Behov for nye Potentiale Område Område Område * Område * 613? Område ? Område I alt * En del af de eksisterende cykelparkeringspladser sløjfes jf. projektplanen for området. De er derfor lagt til i den næste kolonne. Anbefalinger Det anbefales overordnet at imødekomme efterspørgslen efter cykelparkering område for område for at sikre cyklisterne gode vilkår og for så vidt muligt at undgå at cykler parkeres vilkårligt og dermed bidrager til at give de nye byrum et rodet udtryk. Det anbefales desuden at indføre en vis form for parkeringsstyring, så ulovligt parkerede cykler fjernes eller stilles i de dertil egnede stativer, for således at opdrage cyklister til at parkere lovligt. Følgende anbefalinger knytter sig til de konkrete områder. Område 1: Frederiksberg Center Indgang øst I dette område er der et stort behov for især time- og korttidsparkering. Der er allerede en del uudnyttet cykelparkering på centrets nordside. Det kan desuden tænkes, at anvendelsen for centrets kunder vil blive større, hvis den indgang, der findes på nordsiden, markeres langt tydeligere end i dag. Under alle omstændigheder anbefales det at forbedre skiltehenvisninger til cykelparkering. Desuden anbefales det at anlægge cykelparkering i en del af den grønne kile på den modsatte side af Falkonér Allé. Afhængig af om der etableres én- eller toetagers stativer er der potentiale for at parkere omkring cykler. Det foreslås også at opsætte cykelstativer i metropladsens østlige ende frem til den østlige metronedgang (ca. 240 stk.). Område 2: Metroplads øst/solbjerg Plads I området omkring den østlige metronedgang er der størst behov for dag- og natparkering. Dette behov kan imødekommes ved at opføre cykelparkering langs Frederiksberg Centrets sydlige facade fra det sydvestlige hjørne og ca meter forbi den østlige metronedgang. Der vil være plads til ca. 225 cykler, hvoraf en del beskrives nærmere under område 3. En del af disse pladser kan gøres overdækkede og med mulighed for fastlåsning af cyklen. 11

12 Den midterste del af den under område 1 foreslåede cykelparkering på den østlige metroplads kan evt. gøres overdækket og/eller aflåselige for at imødekomme behovet for dag-/natparkering i område 2. Nedkørslen til gymnasiets cykelparkeringskælder, hvor der er plads til 900 cykler, er placeret ud til Holger Tornøes Passage og det kan derfor overvejes at opdele kælderen, så den også kan betjene metropassagerer med behov for dag- eller natparkering. Afstanden fra cykelkælderen og til metronedgangen er måske lige i overkanten, men hvis cyklisterne på denne måde tilbydes sikre og komfortable parkeringsforhold til både dag- og natparkering kan denne løsning sagtens være attraktiv. Det forudsætter dog grundig skiltning og information om at muligheden foreligger. Der kan desuden opføres cykelparkering langs med gymnasiets nordside. Her vil der være plads til ca. 100 i ét lag. Område 3: Metroplads vest/frederiksberg Center indgang vest Området er karakteriseret ved at have størst behov for dagparkering, stærkt efterfulgt af nat- og timeparkering. Som i område 2 vil der være god fornuft i at etablere et antal højklassede cykelparkeringer med mulighed for af- eller fastlåsning af cyklen, evt. langs med centrets sydside. Det kan også overvejes at opføre en del af disse som toetagesstativer. I dag er der god belægning på de interimistiske stativer, der er opstillet ved centrets vestlige ende og dette set i sammenhæng med det store antal ulovligt parkerede cykler i området understreger at vurderingen af, at behovet vil være det samme fremover. Det anbefales derfor, at der tages højde for centrets behov for timeparkering i projekteringen af Solbjerg Plads. Område 4: Handelshøjskolen - nordøst- og sydøstindgang Området er karakteriseret ved ikke at have behov for nat- eller korttidsparkering, men til gengæld en massiv efterspørgsel efter dag- og især timeparkering. I dag er der i området nord for Handelshøjskolen 300 cykelparkeringspladser, mens behovet på hverdage er mindst dobbelt så stort. Der eksisterer i dag flere cykelstativer langs Handelshøjskolens nordside. Ved hjælp af parkeringsstyring, skiltning og information kunne cyklister måske overtales til at benytte disse stativer, da der er indgangsdøre i umiddelbar nærhed af cykelstativerne. En del af det vurderede behov vil knytte sid til den nordøstlige indgang, men en del vil fortsat benytte den sydøstlige indgang. Derfor anbefales det at opføre cykelparkering i umiddelbar nærhed af den sydøstlige indgang. Område 5: Handelshøjskolen vestindgang Behovet for cykelparkering i dette område er nogenlunde imødekommet, som det ser ud i dag. I fremtiden, når Handelshøjskolen er udbygget og adgangsmulighederne til området er forbedret vil der måske blive et større pres her. Der kan dog også ske en vis aflastning, hvis der etableres tilstrækkelig cykelparkering i forbindelse med de nye bygninger. Det anbefales derfor at der stilles krav til bygherren om etablering af det nødvendige antal cykelparkeringspladser. 12

13 Område 6: Hoved- og musikbibliotek I område 6 ligger den største vægt på timeparkering og i mindre grad på dagsparkering (bibliotekets ansatte). Efterspørgslen efter cykelparkering kan eventuelt imødekommes ved at opføre stativer på pladsen mellem bibliotek og brandstation til gengæld for en vis reduktion af bilparkeringen her. Det vurderes at der er potentiale for at opføre omkring 100 cykel-p-pladser. 13

14 Bilag 1: Vurdering af parkeringsbehov for Metroens passagerer Metroens passagertal er prognosticeret ved hjælp af den såkaldte Ørestadstrafikmodel. Tallene ser således ud for 2003 og Forudsigelser om passagerer på Metroen iflg. Ørestadstrafikmodellen hele døgnet: morgen, kl 8-9: eftermiddag, kl 16-17: påstigere påst. afst. på% påst. afst. på% Tal for 2003: Frederiksberg % % Forum % % Tal for 2010: Solbjerg % % Frederiksberg % % Forum % % Der forventes i 2010 en vis skævhed mht. på- og afstigning i løbet af døgnet. Der vil således være forholdsvis flere afstigere end påstigere om morgenen (påstigerne vil kun udgøre 38% af totalantallet kl. 8-9) og det omvendte forhold om eftermiddagen (60% påstigere kl ). Alt i alt vil lige mange stige af og på over et døgn. Modellens forudsigelser for den del af Metroen, der hidtil har åbnet, har passet ganske godt. Der er derfor grund til fortsat at regne med forudsigelserne. Tetraplan, der har forestået beregningerne på Ørestadstrafikmodellen, vurderer at 10% af påstigerne vil komme på cykel. Dette tal stammer imidlertid ikke fra Ørestadstrafikmodellen som sådan. Da andel af parkerede cykler er altafgørende for parkeringsbehovet er yderligere viden om cykling til stationer indhentet og suppleret med orienterende undersøgelser. Den væsentligste kilde til viden er de såkaldte terminalundersøgelser, som af Cowi er sammenskrevet for DSB S-tog i april Der er tale om undersøgelser fra årene for i alt 30 stationer. Det er stort set udelukkende S-togs passagerer, der er analyseret. Sammenfattet viser tallene for på- og afstigende passagerer kl. 6-12: 14

15 På- og afstigende passagerer med og uden cykel på S-togsstationer kl 6-12 alle til cykler til cyk% til c-af til/m alle fra cykler fra cyk% fra c-af fra/m Stationsgruppe % % stationsgruppe % % stationsgruppe % % stationsgruppe % % København H % % Valby % % Køge % % Østerport % % Alle samlet % % alle til: antal påstigende passagerer cykler til: antal påstigende der kommer på cykel cyk%til: andel påstigenede passagerer, der kommer på cykel c-af til: gennemsnitlig afstand der cykles til stationen alle fra: antal afstigende passagerer cykler fra: antal afstigende passagerer der kører videre på cykel cyk%fra: antal afstigende passagerer der kører videre på cykel c-af fra: gennemsnitlig afstand, der cykles fra stationen Stationsgruppe 1 er vigtige skifteterminaler i tætbyen (Nørrebro, Ryparken, Vanløse). Stationsgruppe 2 er øvrige terminaler i tætbyen (Emdrup, Enghave, Fuglebakken, Grøndal, Langgade, Nordhavn, Sydhavn). Stationsgruppe 3 er vigtige skifteterminaler udenfor tætbyen (Buddinge, Glostrup, Herlev, Holte, Hundige, Kokkedal, Lyngby, Rødovre, Vallensbæk). Stationsgruppe 4 er øvrige terminaler udenfor tætbyen (Allerød, Charlottenlund, Jyllingevej, Karlslunde, Stenløse, Vangede, Virum). Stationerne København H, Valby, Østerport og Køge er særskilt behandlet. Følgende kan uddrages: Normalt er der flere der om formiddagen cykler til end fra stationen. Udenfor tætbyen er der 4-5 gange så mange til- som fracyklende, i tætbyen er forskellen mindre. Københavns Hovedbanegård danner en undtagelse med flere der cykler fra end til. Den ringeste andel af passagerer, der bruger cykel til stationen, findes på de stationer i tætbyen, der ikke er vigtige skifteterminaler, formentlig fordi de, der cykler, oftest vælger at køre direkte til en vigtigere terminal. Den afstand, der cykles, er størst udenfor tætbyen, hvilket hænger godt sammen med, at stationer og øvrige terminaler for kollektiv trafik her ligger mere spredt. Det giver god mening at bruge S-togs stationer som udgangspunkt for overvejelser om Metroen, idet metrostationernes indbyrdes afstand er nogenlunde som S-togsstationernes. Frederiksberg vil i denne sammenhæng bedst kunne sammenlignes med de tætbystationer, der ikke er kategoriseret som vigtige skifteterminaler (stationsgruppe 2). Her er andelen af passagerer, der om formiddagen cykler til stationen 8% og fra stationen 4%. En orienterende undersøgelse af transportmiddelbrugen til Amagerbro metrostation (der ligger tæt på Amager Centret) blev udført den kl. 8:10-8:40 og 15:10-16:30. Undersøgelsebetingelserne var ikke optimale, idet der var tale om en usædvanlig juledag og koldt vejr, ligesom stationen var åbnet få måneder forinden. Der blev derfor spurgt både til faktisk transportmiddelvalg og forventet valg ved brug af samme metrostation under mere cykelvenlige vejrforhold. Resultatet var således: 15

16 Amagerbro transportmiddel til/fra station vil cykle i godt vejr gang cykel bus andet ja måske nej påstigere påstig. % 62% 2% 24% 12% 29% 5% 66% afstigere afstig. % 75% 3% 18% 3% 12% 8% 80% alle alle % 66% 2% 23% 9% 24% 6% 70% Det fremgår, at andelen af passagerer, der faktisk var cyklet, var ret beskeden, men at forventningerne om cykling under bedre vejrforhold var betydelig. 24% mente, at det ville de bestemt gøre, og 6% herudover ville måske gøre det, hvilket ville bringe andelen op på 30%. Der er med andre ord et meget stort spænd af muligheder for den fremtidige cykelandel og dertil svarende vanskeligheder med at give et sikkert bud på den. Det er valgt at lade de ovennævnte tal fra DSB's undersøgelse - 8% der cykler til stationen og 4% der parkerer om natten og om formiddagen cykler fra stationen - være udgangspunkt for forudsigelserne. Til- og afgang af cykler fra pendlere er sat i forhold til en profil, hvor de fleste anbringer cyklen kl. 7-8 og henter cyklen kl De, der pendler den anden vej, antages at hente cyklen lidt senere og anbringe den igen lidt tidligere. Hertil kommer øvrige rejsende, der antages at komme i løbet af eftermiddagen og tage tilbage sen eftermiddag og aften. Fordelingen af fra- og tilpendlere samt øvrige er sat til hhv. 33, 38 og 29% af det samlede antal brugere af stationen på hverdage og hhv. 0, 0 og 45% på lørdage. Der er således ikke regnet med pendling om lørdagen og - jvf. ovenfor - antaget, at 8% af frapendlere og øvrige rejsende parkerer deres cykel på stationen, mens 4% af tilpendlerne i forvejen har parkeret deres cykel. 16

Cykelparkering Frederiksberg Bymidte. Frederiksberg kommune

Cykelparkering Frederiksberg Bymidte. Frederiksberg kommune Frederiksberg kommune Indhold Sammenfatning 1 1. Baggrund 2 2. Cykelparkering - problemer og muligheder 3 3. Nuværende forhold 5 BYGHERRE Frederiksberg kommune Rådhuset Smallegade 1 2000 Frederiksberg

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Cykelparkering ved Metrostationer

Cykelparkering ved Metrostationer Cykelparkering ved Metrostationer Indledning Rundt omkring på de københavnske metrostationer er der i dag en del problemer med parkerede cykler. Cyklerne er placeret uden for cykelstativerne enten fordi

Læs mere

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 1-2 - 3 ETAPEPLAN FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 2013 1 2 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012

Notat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012 Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

Cykelparkering og byrum

Cykelparkering og byrum KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Cykelparkering og byrum INDHOLD 2 3 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Om Stationen I dag Parkering Trafik Station og byrum 8 UNDERSØGELSER Cykel-parkeringshus 3000 cykel og et byrum Cykler

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum 18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Cykelparkering på Svanemøllen St.

Cykelparkering på Svanemøllen St. Cykelparkering på Svanemøllen St. Test af 3 to-etagers cykelstativer Per Bruun Madsen Søren Underlien Jensen September 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Cykelparkering i Aalborg

Cykelparkering i Aalborg Cykelparkering i Aalborg Cykelturen foregår fra dør til dør! En ny strategi og designmanual skaber et godt grundlag. Carsten Krogh, Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI Hvor er Aalborg Cykelby Ture

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Tilgængelighed til stationer

Tilgængelighed til stationer Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg

Læs mere

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser

Læs mere

Natbetjening i Dragør Kommune. Indhold. Til: Dragør Kommune. Kopi til: 9. juli Baggrund Anbefaling Proces og tidsperspektiv...

Natbetjening i Dragør Kommune. Indhold. Til: Dragør Kommune. Kopi til: 9. juli Baggrund Anbefaling Proces og tidsperspektiv... Til: Dragør Kommune Kopi til: TOR Sagsnummer Sagsbehandler TTH Direkte 36 13 16 67 Fax - TTH@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. juli 2012 Natbetjening i Dragør Kommune Indhold

Læs mere

Ny institution i Hareskovby

Ny institution i Hareskovby Kunde Sag: Furesø Kommune 30. november 2016 JKD, MLJ Rev. 20. december 2016 Ønske om en ny institution Furesø Kommune ønsker at bygge en ny institution i Hareskovby til at afløse det nuværende Hareskov

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps Ishøj Kommune Ishøj Bycenter NOTAT 20. april 2007 RAR/ps 1 Indledning Parkeringssituationen i og omkring Ishøj Bycenter er vurderet ved at gennemføre en kortlægning af antallet af parkeringspladser og

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykeltrafik - noget for sig? Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm UDKAST Københavns Kommune Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse NOTAT 17. juni 2011 ph/mm Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fremkommelighedsanalysen... 3 3 Stoppesteder... 3 3.1 Brugerønsker...

Læs mere

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 Cykelparkering i Hvidovre Kommune - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning 01-02-2013 Sag: 11/12070 Disse anbefalinger er vedtaget af

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering

Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering november 2017 Via Trafik Søvej 13B DK-3460 Birkerød via@viatrafik.dk www.viatrafik.dk 2 Indledning BAGGRUND I den politiske aftale om en moderne jernbane

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation Ringbanen Januar 2004 Flintholm Station - din nye skiftestation DIN NYE SKIFTESTATION Flintholm Station giver dig nye muligheder for at bruge den offentlige transport i hovedstaden. Mange veje og stier

Læs mere

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler.

Effekt Der forventes i forsøgsperioden at der afhentes ca cykler. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Renhold NOTAT INTENSVERET CYKELOPRYDNING September 2016 til april 2017 Baggrund KK ønsker at intensivere cykeloprydningen ved S-togs og Metrostationer

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB Trafikal vurdering Parkeringsanalyse NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning... 2 3 Kortlægning... 3 3.1 Restriktioner...

Læs mere

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 LOGO1TH_LS_POSrød Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015 1 2 Busserne starter tidligere om morgenen og slutter senere om aftenen Derfor nye bybusruter Se de vigtigste forbedringer og nye tiltag Det nuværende

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III 1 Nye Skoler 2 1.1 Christianshavns Døttreskole 2 1.2 Hanssted Skole 4 1.3 Rudolf Steiner Skole 6 1.4 Landsbyskolen 6 1.5 Amager internationale Skole 6 1.6 Københavns

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd

Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd Handel og cykler Af rådgiver i transportadfærd, civilingeniør Thomas Krag Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf +45 35 42 86 24, e-mail tk@thomaskrag.com Baggrund Ofte er der en konflikt

Læs mere

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer Parkeringsstrategi Parkeringsnormer NOTAT 12. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Parkeringskrav... 4 2.1 Funktioner... 4 2.2 Erfaring... 5 2.3 Parkeringsnormer... 6 3 Stationsnærhed...

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere