BAG FACADEN. - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod Instituttet for Fremtidsforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAG FACADEN. - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014. Instituttet for Fremtidsforskning"

Transkript

1 BAG FACADEN - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Instituttet for Fremtidsforskning September 2004

2 BAG FACADEN - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Kristina L. Søgaard, projektleder, cand.mag., Europæisk Etnologi Morten K. Petersen, projektmedarbejder, stud.mag., Europæisk Etnologi Lene Wiell, projektmedarbejder, arkitekt maa Følgende personer fra Instituttet for Fremtidsforskning har i kortere og længere perioder medvirket ved gennemførelsen af projektet: Anders Bjerre, seniorforsker, BA Oecon Niels Bøttger-Rasmussen, projektleder, H.D. i finansiering og kreditvæsen Troels Theill Eriksen, markedsanalytiker, cand.polit. Udgiver Instituttet for Fremtidsforskning Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Fax: Tryk Vester Kopi Forsidefotografi Morten K. Petersen 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 7 INDLEDNING 8 Mediernes historier og de levede liv Fremgangsmåde og metode Indsamling af viden både om ældre og om boliger til ældre Fremtidspanel: Interview og workshop med 11 af fremtidens ældre Scenarier Rapportens struktur Resumé DEL 1: FUNDAMENTET 22 Boligformer for ældre i et historisk perspektiv Fra fattigdom til velfærdsstat Nutidens parole: Flyt i tide! Fremtidens ældre kort fortalt Livsfasemodellen Boligviften til ældre Overordnede udviklingslinier Eksperter: (Bo)Fællesskaber og tilgængelighed Karen Zahle: Med bofællesskaber slår man mange fluer med et smæk Georg Gottschalk: Øget tilgængelighed i den almindelige boligmasse mindsker behovet for særlige boliger til ældre Opsamling på eksperternes udtalelser Tre nutidige eksempler på boliger til ældre Nutidigt eksempel I: Egebakken: Ældre med ældre uden tilskud Nutidigt eksempel II: Rappendam Have: Boliger til ældre med tilskud Nutidigt eksempel III: Tavlekærsvej i Hvidovre: Ældre i almene boliger mellem land og by 3

4 Opsamling på de tre nutidige eksempler Opsamling på DEL 1: FUNDAMENTET DEL 2: TENDENSER FOR FREMTIDENS ÆLDRE OG DERES BOLIGER 59 Perspektivet på de ældre.59 Mulige og måske nødvendige forandringer i vores ældrebilleder Fra kategoritænkning til individuelle strategier Kategoritænkning på flere fronter Jo ældre, jo mere forskellige! Perspektivet på boligen 68 Hjemmets teknologier Hjemmets teknologier i fire faser Teknologi til udbedring af fysiske og mentale funktionstab Autonomi gennem teknologisering vs. tab af menneskelig kontakt Nye og flere tekniske centre i hjemmet Kommunikationen fra og i boligen i det kommende tiår Muligheder og farer på en og samme tid Tendenser for hvor og hvordan fremtidens ældre vil bosætte sig Hvor vil fremtidens ældre bo? De ældres bosætning i fremtiden INTERMEZZO #1: De unge ældre som kvartersløftere og de ældre og de afhængige ældre som tilskuere INTERMEZZO #2: At ville bo sammen med mennesker af samme slags som en selv Tendenser med muligheder og begrænsninger på en og samme tid Hvordan vil fremtidens ældre bo? Den fysiske udformning af fremtidens boliger til ældre Opsamling på DEL 2: TENDENSER FOR FREMTIDENS ÆLDRE OG DERES BOLIGER DEL 3: INDIVIDUALISERING, FÆLLESSKABER OG NYE FAMILIEFORMER..104 Individualiseringen og boligen 4

5 Reaktioner mod individualiseringen og atomisme Fællesskab delt lokalitet, aktivitet og/eller mentalitet Mere mangfoldige familieformer i fremtiden Opsamling på DEL 3: INDIVIDUALISERING, FÆLLESSKABER OG NYE FAMILIEFORMER DEL 4: FIRE SCENARIER FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE 114 Fra 10 interviews til to scenarieakser Resumé af de ti interviews At blive ældre At bo Scenarieakserne Den lodrette scenarieakse Aldersorienteret selvopfattelse Ressourceorienteret selvopfattelse Den vandrette scenarieakse Boligen og lokalområdet som borg Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenariekrydset De fire scenarier.129 Scenarium #1: HVERDAGSROMANTIKERE Aldersorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som borg Scenarium #2: DE RYGSÆKREJSENDE ÆLDRE Aldersorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenarium #3: VIDENSAKROBATER Ressourceorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenarium #4: LOKALE HELE MED TID OG OVERSKUD Ressourceorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som borg BILAG 158 Bilag 1: Igangværende forskningsprojekter 5

6 Bilag 2: Tendenser på ældreboligområdet i tal Generelt om fremtidens ældre Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Litteraturliste 6

7 FORORD Dette projekt er blevet gennemført i perioden fra januar til september Årsagen til, at det forekom væsentligt at lave et projekt om netop fremtidens boliger til ældre, er, at tidens debat om boliger til ældre er præget af en meget snæver og ensidig forståelse af, hvad ældre er. Med denne rapport håber vi at kunne bidrage med et mere nuanceret og mangfoldigt billede af den kommende ældregruppe og deres ønsker til at bo i fremtiden en ældregruppe, der måske er endnu mere differentieret end nogensinde før. Instituttet for Fremtidsforskning vil sige mange tak til Fonden Realdania for økonomisk at have muliggjort projektet. Indholdsmæssigt har projektet draget nytte af både eksperters og privatpersoners bidrag. Vi vil her gerne takke arkitekt Karen Zahle, civilingeniør Georg Gottschalk, arkitekt Karen B. Rasmussen og arkitekt Sten Joensen for at have taget sig tid til at snakke med os. En stor tak skal også lyde til de privatpersoner, som inviterede os indenfor og fortalte os om deres drømme, ønsker og behov i forbindelse med deres fremtidige boliger. Uden jer intet projekt! Kristina L. Søgaard og Morten K. Petersen Instituttet for Fremtidsforskning September

8 INDLEDNING Hvem er fremtidens ældre, og hvordan vil de bo? Det er spørgsmålet, som Instituttet for Fremtidsforskning i denne rapport vil give sit bud på. Arbejdet med rapporten og med den efterfølgende konference, som afholdes den 8. september 2004, er gennemført med økonomisk støtte fra Fonden Realdania. I denne indledning vil vi præsentere rapportens baggrundstemaer, vi vil fremhæve de væsentligste elementer i vores fremgangsmåde og metode, og vi vil give et overblik over rapportens struktur. Endelig vil vi give et resumé af rapportens vigtigste konklusioner. Mediernes historier og de levede liv Medierne er i dag fyldt med historier om de ældre eller seniorerne, som de ofte omtales. Pensionsselskaberne lancerer den ene dyrt producerede tv-reklame efter den anden, dagbladene sætter fokus på de ældres boligforhold, ældreorganisationerne lancerer seniorværktøjer til brug i de danske virksomheder, de politiske partier har alle en særlig ældrepolitik, og på nettet kan man finde en lang række magasiner for, om og af ældre. Fælles for de mange historier om de ældre er, at det at blive ældre fremstilles som et brud, hvor man træder ind i en ny og anderledes livsfase. Nye interesser skal dyrkes, økonomien skal forvaltes på en ny måde, arbejdet skal foregå hvis overhovedet på en ny måde, og vennerne skal man foretage sig nye ting med. Det var blot noget af alt det nye, som tilværelsen som ældre ifølge mediernes historier har at byde på. De mange historier giver alle et billede af det at blive ældre som et radikalt brud med det hidtidige liv. Det er en ny livsfase, som man må tage stilling til uanset, hvor gammel man er. Yderligere er det fælles for mediernes mange historier, at man som senior skal kunne nyde frem for at yde. Konsumere frem for at producere. Men er det at blive ældre nødvendigvis et brud med det hidtidige liv? Hvilke konsekvenser for vores aldrende samfund har det, hvis vi alle, den dag vi fylder 60, bryder med vores hidtidige liv, som de mange historier i medierne opfordrer os til, og bliver nydere frem for ydere? Er det at konsumere frem for at producere den eneste måde at leve et givende liv som ældre på? Er det overhovedet sådan, de kommende ældre forestiller sig, de skal blive ældre? 8

9 Et af hovedformålene med denne rapport er at bryde med mediernes noget ensidige fremstilling af det at blive ældre. Dette vil vi forsøge at gøre, ved at tale med en række af det næste årtis ældre. Hvordan tænker de det at blive ældre? Har de overtaget mediernes historier og gjort dem til deres egne livshistorier, eller tænker de det at blive ældre på helt anderledes måder? Oplevelsen af at blive ældre har også indflydelse på, hvilke drømme, ønsker og behov de ældre har til deres bolig. I medierne har der i de sidste par år særligt været fokus på seniorbofællesskabet som en optimal boform for de ældre. Seniorbofællesskabet passer fint ind i den ovenfor skitserede tanke om, at det at blive ældre er et brud med det hidtidige liv. Er der behov for noget nyt, når man bliver ældre, så gælder det naturligvis også boligen. Seniorbofællesskabet tilbyder som boligtype typisk en ny, mindre og billigere bolig, og som boform tilbyder et seniorbofællesskab typisk nye venner og bekendte med hvem, man ved at benytte sig af seniorbofællesskabets fællesfaciliteter, kan foretage sig nye ting med. Seniorbofællesskabet kan dermed siges at give mening for den enkelte ældre, hvis han eller hun er af den opfattelse, at det at blive ældre er et brud med det hidtidige liv. Igen bliver spørgsmålet, om fremtidens ældre er af den opfattelse, at det at blive ældre, er et brud med det hidtidige liv. Hvis ikke, er seniorbofællesskabet sandsynligvis ikke den optimale boform. På den baggrund er et andet af denne rapports hovedformål at gøre med den ensidige fokusering på én bestemt boform som den optimale for ældre. Det vil vi som nævnt forsøge ved at tale med en række mennesker, som vil være fremtidens ældre. Hvilke tanker gør de sig om deres fremtidige bolig? Hvilke drømme, ønsker og behov har de til deres boligliv som ældre? Hvad er i den henseende vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? En tredje og mindst lige så vigtig motivationsfaktor for denne rapport er, at vi alle, når det gælder boligen, i større eller mindre grad kan betragtes som traditionalister. Mobiliteten mellem boliger er kun høj hos de unge, som flytter i forbindelse med uddannelse, eller som flytter sammen med kæresten, og hos de årige, som flytter i ældrebolig eller på plejehjem. Alle andre aldersgrupper flytter meget sjældent. Selvom vores nuværende bolig måske ikke er optimal, så flytter vi ikke. Det er der en række grunde til. Man kan have en positiv fornemmelse af at være groet fast i sit lokalområde, der kan være økonomiske barrierer, og rent boligmæssigt kan udbuddet være begrænset. Mange har dog ligeledes svært ved at se mulighederne. For mange af nutidens unge ældre synes valget at stå mellem enten at 9

10 blive boende eller flytte i seniorbofællesskab. Men der er rent faktisk mange andre muligheder. Hvad med eksempelvis at dele det store parcelhus op i to og lade venner, familie eller helt nye bekendtskaber flytte ind? Det overordnede formål med denne rapport er dermed at bidrage med nytænkende input til den noget fastlåste debat omkring fremtidens ældre og deres boliger. Vi håber, at vi, ved at præsentere nogle af fremtidens ældre for vores idéer, bede dem forholde sig til disse idéer og bede dem selv fortælle os om de drømme, ønsker og behov de har i forbindelse med deres fremtidige bolig, kan yde dette bidrag. En af fremtidsforskningens mest benyttede metoder er scenarier. At tænke i scenarier er særligt frugtbart, når man ønsker at bryde med vanetænkningen. Når man arbejder med scenarier er udgangspunktet, at fremtiden ikke er givet, men noget, vi løbende skaber. Scenarierne kan åbne det mulighedsrum, indenfor hvilket fremtiden skabes, og kan dermed fungere som et fundament for diskussion og skabelse af fremtiden. Vi håber, at vi ved at lade scenarier som en af fremtidsforskningens metoder mødes med dybdeinterviews med nogle af fremtidens ældre, kan nå vores mål, som er at tænke nyt og kreativt på området for boliger til ældre. Scenarierne præsenteres skriftligt i rapportens DEL 4, og arkitekt Lene Wiell giver i plancheform sit bud på en visualisering af de fire scenarier. Fremgangsmåde og metode I dette afsnit vil vi beskrive de vigtigste af vores metodiske valg. Vi vil komme ind på, hvilket spørgsmål der har guidet os i indsamlingen af viden, hvordan vi etablerede vores fremtidspanel, hvordan vi foretog vores interviews og endelig, hvordan alt det foregående blev til fire scenarier for fremtidens boliger til ældre. Indsamling af viden både om ældre og om boliger til ældre Det ledende spørgsmål i denne indledende fase har været: På hvilke områder er den eksisterende viden om ældre og boliger til ældre ikke entydig? Det vil sige områder, hvor der ligger nogle usikkerheder eller paradokser, som man må formode, vil blive diskuteret og måske løst i fremtiden. Den måde, disse usikkerheder eller paradokser bliver diskuteret eller løst på, vil være afgørende for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Man kan sige, at det er i vores stillingtagen til og beslutninger omkring disse usikkerheder og paradokser, at fremtiden(s boliger til ældre) skabes. 10

11 Udover gennemlæsning af litteratur om emnet, er der blevet foretaget interviews med eksperter på området og med ældre mennesker, som i dag lever meget forskellige liv i meget forskellige boliger til ældre. I interviewene blev nogle af de usikkerheder eller paradokser, som er kommet os for øje i afsøgningen af den eksisterende viden, diskuteret. Målet med denne del af projektet har været at nå frem til en videns- og erfaringsmæssig platform for det videre arbejde. Fremtidspanel: Interview og workshop med 11 af fremtidens ældre Det næste årtis ældre Efter at have dannet en platform for de videre arbejde blev der etableret et fremtidspanel. Fremtidspanelet bestod af det, man kunne kalde ganske almindelige mennesker, hvis eneste fællestræk i udgangspunktet er, at de er mellem år. Når vi har valgt dette aldersspænd, skyldes det, at denne aldersgruppe kan siges at være den gruppe af mennesker, som indenfor de næste ti år vil blive det, vi i dag forstår ved ældre. De kan siges at være 2014 s ældre. Yderligere formodede vi, at den aldersgruppe frem for f.eks. de årige har gjort sig flere tanker om, hvad der skal ske, når de bliver ældre, i og med at det vil ske indenfor en overskuelig årrække. Rekruttering Fremtidspanelet er blevet rekrutteret ved at sende en mail ud til alle IFF s medarbejdere, hvor vi har bedt dem tænke over, om de kender nogen i den aktuelle aldersgruppe, som kunne tænkes at være interesserede i at medvirke i et kvalitativt interview om fremtidens boliger til ældre. Med henblik på at kunne udvælge interviewpersoner, der nogenlunde dækker de mest almindelige boligtyper som ejer-, andels- og lejelejlighed, parcelhus, andre en-famile-huse og landbrug, har vi bedt de interesserede interviewpersoner anføre, hvilken boligtype, de på nuværende tidspunkt bor i. Yderligere har vi i den endelige udvælgelse skelet til, hvor de interesserede interviewpersoner geografisk er bosat. Vi har således både land, forstad og by repræsenteret i interviewene. Det skal dog tilføjes, at når man foretager en kvalitativ interviewundersøgelse, så er målet ikke at nå frem til repræsentative resultater. Målet er, gennem det kvalitative interview, nøje at følge og opnå en forståelse for forskellige menneskers måder at forholde sig til, tænke over og argumentere indenfor bestemte emner på. Derfor har vi ikke været så nøjeregnende med, om vores interviewpersoner samlet 11

12 set udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 50 og 60 år, men som sagt søgt en spredning indenfor boligtype og bosted. Fakta om interviewpersonerne De 11 informanter, vi udvalgte, præsenteres i det følgende i korte træk. Informanternes navne og bosted er anonymiseret. Interviewperson 1: Mark Alder: 59 år Boligtype: Ejerlejlighed, 58 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Arbejdsløs, planlægger at gå på efterløn om nogle måneder Interviewperson 2: Niels Alder: 58 år Boligtype: Villa, 180 m 2 Bosted: Landsby i Sønderjylland Beskæftigelse: Freelance journalist Interviewperson 3: Marie Alder: 57 år Boligtype: Hus i to planer, 110 m 2 Bosted: Provinsby på Fyn Beskæftigelse: Ekspeditrice og bogholder Interviewperson 4: Gitte Alder: 55 år Boligtype: Andelslejlighed, 115 m 2 Bosted: Indre København Beskæftigelse: Arbejdsløs, søger for tiden aktivt nyt arbejde Interviewperson 5: Kathrine Alder: 52 år 12

13 Boligtype: Hus, 115 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Underviser på VUC Interviewperson 6: Peter Alder: 54 år Boligtype: Gård, stuehus på 240 m 2 Bosted: Landsby i Nordjylland Beskæftigelse: Landmand Interviewperson 7 & 8: Ingrid og Hans (ægtepar) 1 Alder: 53 og 57 år Boligtype: Hus, 180 m 2 Bosted: I udkanten af en af Fyns større byer Beskæftigelse: Lægesekretær og læge med egen praksis Interviewperson 9: Karen Alder: 60 år Boligtype: Hus, 230 m 2 Bosted: I udkanten af en af Fyns større byer Beskæftigelse: Læge med egen praksis Interviewperson 10: Lise Alder: 50 år Boligtype: Villa, 185 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Leder i en hjemmepleje Interviewperson 11: Anne Alder: 51 år Boligtype: Lejelejlighed, 150 m 2 1 Begge var tilstede under samme interview. Derfor er der 11 interviewpersoner, men kun 10 interviews. 13

14 Bosted: Indre København Beskæftigelse: Sygeplejerske Det semistrukturerede interview Interviewene med de 11 interviewpersoner er blevet foretaget som semistrukturerede interviews. Det vil sige, at intervieweren inden interviewet har udarbejdet en interviewguide indeholdende alle de temaer, intervieweren ønsker, at interviewet skal omkring (jf. Bilag 3). Til hvert tema findes i interviewguiden et par løst formulerede spørgsmål. Spørgsmålene virker i det semistrukturerede interview mere som igangsættere end som præcist formulerede spørgsmål, interviewpersonen skal svare præcist på. Det semistrukturerede interview minder dermed i sin form om en samtale mellem interviewpersonen og intervieweren. Intervieweren præsenterer interviewguidens temaer for interviewpersonen og beder interviewpersonen forholde sig til disse temaer. Styrken ved det semistrukturerede interview er, at det giver mulighed for at følge interviewpersonens argumentation indenfor bestemte temaer. Intervieweren præsenterer temaerne, men det er interviewpersonen selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om indenfor hvert tema. Det semistrukturerede interview er dermed velegnet til at indsamle de data, vi i forhold til vores problemstilling er interesserede i. En kvantitativ undersøgelse kunne eksempelvis have fortalt os, hvor mange ud af en bestemt gruppe mennesker, der kunne forestille sig at flytte i et seniorbofællesskab. Vi har dog ikke ønsket (bare) at finde ud af, hvor mange, der er interesserede i dette eller hint, men at finde ud af, hvorfor den enkelte interviewperson er eller ikke er interesseret i at flytte i eksempelvis et bofællesskab. Det kvalitative interview giver mulighed for at tage afsæt i kvantitative data og den forskning, der ligger bag, og herudfra få forskellige menneskers gennemførte argumentationer for, hvorfor de forholder sig, som de gør, til det, der er interviewets tematikker. Interviewguidens temaer har vi udvalgt i forhold til den i det ovenstående omtalte videns- og erfaringsmæssig platform, som er blevet bygget, før interviewene foretages. I interviewene har vi præsenteret interviewpersonerne for vores tanker og idéer til fremtidens boliger til ældre, og vi har bedt interviewpersonerne kommentere på disse tanker og idéer. Interviewene blev dermed en slags afprøvning af, hvilke af vores tanker og idéer, der gav mening for interviewpersonerne. Interviewene kan derfor forstås som et møde mellem vores skrivebordsarbejde og interviewpersonernes holdninger og erfaringer. Et møde, som er med til at sikre, at vores resultater og i sidste ende scenarierne har en forankring i virkelige menneskers virkelige liv. 14

15 Analyse af interviews Analysen af interviewene har vi foretaget ligesom udformningen af interviewguiden med henblik på de scenarier, som senere blev udviklet. Der findes mange måder at arbejde med scenarier på. Den vi har benyttet her kaldes et krydsscenarium og er en af de mest brugte. Et krydsscenarium består af to akser. Akserne kan siges at udspænde de to største usikkerheder indenfor et bestemt område, og hele krydsscenariet kommer derved til at udspænde fire mulige fremtider. Et lille eksempel kan belyse, hvordan et krydsscenarium fungerer. Vi vil gerne lave et krydsscenarium, som udsiger noget om, hvad man skal tage i betragtning, når man udvikler fremtidens teknologiske produkter. På området for teknologiske produkter kunne de to største usikkerheder være for det første, om vi vil opleve en teknologi-begejstring eller en teknologi-skepsis i fremtiden og for det andet, om vi vil opleve et stærkere fokus på følelser eller på funktionalitet. Disse to usikkerheder kombineres i et krydsscenarium og ud kommer fire mulige fremtider. Figur 1: Krydsscenarium Fokus på FØLELSER Teknologi- BEGEJSTRING Teknologi forstærker følelser! Teknologi er uægte den skader vores følelsesliv! Teknologi-SKEPSIS Teknologi gør alting nemmere! Teknologi er ikke funktionel blok og pen er bedre! Fokus på FUNKTIONALITET Pointen er nu, at hvis man er en virksomhed, der fremstiller teknologiske produkter, vil nogle eller måske blot ét af de fire scenarier, være mere ønskelige end de andre. Den pågældende virksomhed kan på baggrund af krydsscenariet nu forsøge at skabe sig en fremtid, som ligger så tæt op ad det eller de ønskelige scenarier som muligt. 15

16 Projektformuleringen og den videns- og erfaringsmæssig platform, vi startede med at skabe, fortalte os, at krydsscenariet for at udsige noget om det, vi gerne vil have, det skal udsige noget om, skal indeholde én akse, der belyser oplevelsen af at blive ældre og én akse, som belyser oplevelsen af at bo. Det tredje spørgsmål blev dernæst, hvordan interviewpersonens oplevelse af at blive ældre spiller ind på interviewpersonens oplevelse af, hvad der er en god bolig. Disse vage formuleringer skulle analysen af interviewene hjælpe os til at gøre mere præcise og dermed hjælpe os til at bestemme scenarieaksernes præcise indhold. De tre spørgsmål, der har guidet analysen af det hav af oplysninger, som de transskriberede interviews indeholder, var dermed: 1. Hvordan oplever interviewpersonen det at blive ældre? 2. Hvad oplever interviewpersonen som en god bolig? 3. Hvordan spiller interviewpersonens oplevelse af at blive ældre ind på drømme, ønsker og behov i forhold til boligen? Interviewene gav 11 specifikke og detaljerede svar på hvert af disse spørgsmål. I analysen af interviewene har udfordringen været, at nå ned under det specifikke og det detaljerede og finde frem til de elementer, som forener, men også de elementer som adskiller, de 11 interviewpersoners måde at opleve det at blive ældre på og denne oplevelses indflydelse på deres drømme, ønsker og behov i forhold til boligen. Som eksempel på dette spring fra det specifikke og detaljerede til det mere generelle kan gives, at det efter gennemlæsning af interviewene, med de tre ledende spørgsmål i baghovedet, stod klart for os, at det at blive ældre af nogle af vores informanter opleves som et brud med det hidtidige liv, mens det for andre opleves som en fortsættelse af det hidtidige liv. Bruddets kraftighed og måden at videreføre det hidtidige liv på varierer interviewpersonerne imellem, men ikke desto mindre er vi ved at arbejde med brud med vs. videreførelse af det hidtidige liv i stand til at indfange en stor del af de forskellige måder, vores informanter oplever det at blive ældre på. 16

17 Workshop Efter analysen af interviewene har vi afholdt en workshop 2 med vores interviewpersoner. I workshoppen præsenterede vi resultaterne af analysen af interviewene det vil sige de foreløbige scenarieakser og vi bad derefter workshoppens deltagere forholde sig til vores resultater. Ligesom interviewene var workshoppen dermed med til at sikre, at vores arbejde har en forankring i virkelige menneskers virkelige liv. Hvis workshoppens deltagere kunne forholde sig til og genkende noget af sig selv i de scenarieakser, vi havde udviklet, så var det en indikator på, at vi var på rette spor. I workshoppen gik vi dog et skridt videre end i interviewene. Vi præsenterede deltagerne for det krydsscenarium, som vi gennem analysen af interviewene var nået frem til, og vi bad deltagerne om i grupper at fylde indhold i scenarierne. Under og efter interviewene gav en del af vores interviewpersoner udtryk for, at interviewene havde sat tanker i gang hos dem. Det er disse tanker, vi har ønsket at indsamle ved at lade deltagerne fylde indhold i scenarierne. I interviewene var der i overvejende grad tale om, at vi præsenterede interviewpersonerne for vores tanker og idéer og bad dem forholde sig til disse. I workshoppen var det i højere grad interviewpersonerne, som præsenterede os for deres tanker og idéer, som vi dernæst diskuterede med dem. Resultatet af workshoppen var, at vi blev opmærksomme på, at den ene af vores akser, som beskriver to måder at opleve den gode bolig på, ikke var præcis nok. Workshoppens deltagere havde svært ved at forholde sig til denne akse, og den blev derfor redefineret. Scenarier Efter interviewene og efter workshoppen var scenariekrydsets akser definerede, og vi gik med afsæt i hele det foregående arbejde i gang med at udvikle de endelige scenarier. Hvert af de fire scenarier har vi skrevet, som om årstallet var Scenarierne er en beskrivelse af situationen indenfor det pågældende scenarium plus punktvise tilbageblik på, hvordan denne situation er blevet en realitet. Rapportens struktur Rapporten består af fire hoveddele. I DEL 1 etablerer vi fundamentet for det videre arbejde. I DEL 2 definerer vi vores særlige perspektiv på det, der er rapporten to omdrejningspunkter, nemlig de ældre og 2 Syv ud af de i alt 11 interviewpersoner deltog i workshoppen. 17

18 boliger til ældre. I DEL 3 ser vi nærmere på individualisering som den tendens, der vil have størst indflydelse på fremtidens ældre og deres boliger. I DEL 4 præsenteres de fire scenarier for fremtidens boliger til ældre. Efter hvert scenarium bringes en visuel fortolkning af det pågældende scenarium. Scenarierne gør, at DEL 4 kan læses som en systematisering og operationalisering af de foregående tre dele. Rapporten indeholder en række bokse, hvori mange af rapportens pointer gennem eksempler konkretiseres. I DEL 2 er der indlagt to intermezzoer, som er uddybende diskussioner af to af rapportens centrale spørgsmål. Resumé I det følgende skitseres rapportens vigtigste konklusioner. Konklusionerne står i den rækkefølge, som de dukker op i rapporten. Ældrepolitikken i Danmark placerer et stadig større ansvar hos den enkelte ældre. Den ældrepolitiske parole længst muligt i eget hjem er blevet udskiftet med flyt i tide!. Det betyder, at fremtidens ældre i højere grad end tidligere selv bærer ansvaret for at bo godt. Flyt i tide kan siges at være blevet velimplementeret hos gruppen af unge ældre, i det flere undersøgelser viser, at andelen af unge ældre som har tænkt over, hvordan de vil bo, når de bliver ældre, er stigende. En første differentiering af den meget heterogene gruppe af ældre kan foretages med IFF s livsfasemodel. Med livsfasemodellen kan man tale om de unge ældre, de ældre og de afhængige ældre. Det er særligt gruppen af unge ældre, som vil blive markant større i de kommende år, og derfor er dette fremtidsstudie særligt rettet mod denne gruppe af ældre. I scenariedelen ses det dog som en udfordring at udvikle boligtyper og former, som rummer et svar på spørgsmålet om, hvad der boligmæssigt skal ske, når den unge ældre en dag oplever fysiske eller mentale funktionstab eller bortfald af ægtefælle eller familie. Eksperterne: Man kan skelne mellem kortsigtede og langsigtede udfordringer på området for boliger til ældre. På kort sigt mener arkitekt Karen Zahle, at udfordringen er at få skabt de rette betingelser for, at interessebestemte bofællesskaber, hvor beboerne har lyst til at berige hinanden gennem samvær, snak og diskussioner, kan blomstre op. På længere sigt er udfordringen, mener civilingeniør Georg Gottschalk, at øge tilgængeligheden i hele boligmassen. 18

19 Tre eksempler på, hvordan nutidens ældre bor, viser, at nutidens ældre bliver ældre på meget forskellige måder, og at de derfor også har meget forskellige ønsker, drømme og behov i forhold til deres bolig. Alt tyder på, at de ældre også i fremtiden vil være meget forskellige, og fleksibilitet i boligmassen bliver dermed et absolut nøgleord, når man vil bygge hensigtsmæssige boliger til fremtidens ældre. Vores kulturelle forståelse af, hvad alder og aldring er for størrelser er ikke statisk. Og det er godt, for vi vil i den nære fremtid få store problemer, hvis vi fortsætter med at anse mennesker over 50 år som lidt svagere, lidt langsommere og lidt udenfor samfundet. Den kulturelle forståelse af alder og aldring er dermed af afgørende betydning for, hvad det er for et samfund, vi i fremtiden vil komme til at leve i. Interessen for alder og aldring som kulturelle fænomener er stigende, og der er (om end svage) tegn på, at vores kulturs negative billeder af de ældre er under forandring. Vores higen efter ungdom er måske ved at miste noget af sin enorme styrke til fordel for et aldersmæssige mere nuanceret, tolerant og mangfoldigt samfund. I dag oplever mange mennesker et statustab, når de når en vis alder. Mod dette statustab kan man sige, at menneskerne udvikler forskellige strategier. Med disse strategier forsøger nutidens mennesker at tilpasse sig statustabet. En strategi er f.eks. at forbruge produkter, der signalerer ungdommelighed, mens en anden strategi er at tilpasse sig rollen som børnevenlig bedstefar. Der er tegn på, at andelen af mennesker, som mærker dette statustab, vil blive mindre i fremtiden. En stadig større gruppe af mennesker vil i fremtiden videreføre deres hidtidige liv og dermed ikke tilpasse sig det aldersbundne statustab. Fremtidens teknologier vil både give nye muligheder, men også medføre nye farer for fremtidens ældre. De nye teknologier kan siges overordnet at rumme fysiologiske og kommunikative aspekter. Nye teknologier kan rent fysisk hjælpe de ældre til at leve mere autonome liv. Bagsiden af medaljen er, at der med de nye teknologier følger en stærkere overvågning. På den ene side kan ny teknologier kommunikativt siges at være i stand til at aktivere lokaliteten som en fællesskabsskabende faktor. På den anden siden kan de nye teknologier dog ligeledes tømme lokaliteten for fællesskaber, i det de til en vis grad vil ophæve lokaliteten som nødvendig for at kunne indgå i fællesskaber. Når spørgsmålet er, hvor fremtidens ældre vil bosætte sig, er der en række tendenser, som vil være af varierende betydning for forskellige dele af den heterogene gruppe af ældre. Overordnet kan man forestille sig to modsatrettede måder, hvorpå fremtidens ældre vil bosætte sig: En gruppe af fremtidens 19

20 ældre vil bosætte sig steder, hvor lokalområdet tilbyder alt det, man måtte kunne ønske sig. Disse ældre vil benytte sig af de faciliteter, der i forvejen findes i lokalområdet. En anden gruppe af fremtidens ældre vil bosætte sig i lokalområder, der trænger til et løft. Disse ældre vil hellere end gerne arbejde med og i området og derved skabe de lokale faciliteter, som områdets beboere ønsker sig. Når spørgsmålet er, hvordan fremtidens ældre vil bosætte sig, er der igen en række tendenser, som vil være af varierende betydning for forskellige dele af den heterogene gruppe af ældre. Overordnet kan man igen forestille sig to modsatrettede måder på hvilke, fremtidens ældre vil indrette sig i deres boliger. En gruppe vil satse på, at have så mange faciliteter som muligt i deres egen bolig, mens en anden gruppe vil kunne se og udnytte mulighederne for at være fælles om en række faciliteter. Individualiseringen vurderes at være den tendens, som vil øve størst indflydelse på, hvilke drømme, ønsker og behov fremtidens ældre vil have i forbindelse med deres bolig. Fremtidens ældre vil være ekstremt individualiserede, men der vil være en række måder, hvorpå denne individualisering vil manifestere sig blandt de meget forskellige ældre. Nogle ældre vil dyrke individualiseringen gennem forbrug. Gennem tøj, rejser og personlig pleje, vil de vise verden, hvem de er. Andre ældre vil dyrke individualiseringen ved at indtræde i fællesskaber, som giver mening for dem. Det være sig i nye familier, i grupper af andre ældre eller i ressourcefællesskaber, hvor der er mere fokus på, hvad man kan frem for, hvor gammel, man er. Det er ikke størrelsen af den samlede, danske boligmasse som sådan, den er gal med, men vores udnyttelse af boligmassen. Behovet for at bygge nye boliger til unge ældre, ældre og afhængige ældre er ikke særligt stort. Udfordringen er, at udnytte den eksisterende boligmasse på nye måder. Det kan f.eks. ske ved at indrette sig som flergenerationsfamilie i de ældres parcelhus, ved at oprette seniorbofællesskaber i eksisterende parcelhuskvarterer eller ved at opdele store parcelhuse i mindre, selvstændige enheder. Fremtidens ældre vil tænke det at blive ældre på meget forskellige måder. Disse meget forskellige måder forsøger vi at indfange ved at arbejde med to strategier for, hvordan fremtidens ældre vil blive ældre. Den første strategi er at betragte det at blive ældre som et brud med det hidtidige liv. Denne strategi er funderet på en aldersorienteret selvopfattelse. Den anden strategi er at betragte det at blive ældre som en fortsættelse af det hidtidige liv. Denne strategi er funderet på en ressourceorienteret selvopfattelse. 20

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 BAG FACADEN -scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Projektet er gennemført af Instituttet for Fremtidsforskning med økonomisk støtte fra Fonden Realdania, september 2004 PROGRAM 09.00: Præsentation

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

DE SIKRE UDVIKLINGSLINIER

DE SIKRE UDVIKLINGSLINIER DE SIKRE UDVIKLINGSLINIER Flere ældre - og det gælder hele verden Kilde: MIT Sundere og raskere ældre Både på grund af ny teknologi, men også på grund af forskning i hjernens fysiologi Højere gennemsnitlig

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen Nutidens og fremtidens seniorer og boligen Forventningernes samfund Vi forventer konstant fremgang helst med omkring 2,6% i DK hvert år Det gælder det såvel det materielle som det immaterielle i livet

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik.

Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik. Status, udfordringer og muligheder på ældreområdet Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik. Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en sektorpolitik

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Fremtidens seniorer Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1860 1874 1888

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Seniorbofællesskabsmøde Furesø Kommune November 2013

Seniorbofællesskabsmøde Furesø Kommune November 2013 Seniorbofællesskabsmøde Furesø Kommune November 2013 Paul Erik Weidemann Eva Lunding Olsen OK-Fonden er en non-profit organisation og har således ikke til formål at skabe formue. Vi er hverken bundet af

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Rum og fællesskaber for ældre - Ensomhed

Rum og fællesskaber for ældre - Ensomhed Realdania Rum for alle At bidrage til at skabe byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. 2 Initiativ Rum og fællesskaber

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse BRUTTOKATALOG MED FORSLAG TIL ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 19. januar 2017 Baggrund Udviklingsudvalget har til opgave at komme

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Den aldrende befolknings boligmæssige behov. Margrethe Kähler Chefkonsulent i Ældre Sagen

Den aldrende befolknings boligmæssige behov. Margrethe Kähler Chefkonsulent i Ældre Sagen Den aldrende befolknings boligmæssige behov Margrethe Kähler Chefkonsulent i Ældre Sagen Pippi og os 96.000 født i 1946. 70 år i dag ligesom Pippi Langstrømpe Unge i en magisk tid. Antiautoritære. Kan

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens ældre Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk DI, 31. marts 2009 Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank Dansk og svensk afdeling samt Oslo Futures

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere