BAG FACADEN. - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod Instituttet for Fremtidsforskning

Transkript

1 BAG FACADEN - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Instituttet for Fremtidsforskning September 2004

2 BAG FACADEN - scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014 Kristina L. Søgaard, projektleder, cand.mag., Europæisk Etnologi Morten K. Petersen, projektmedarbejder, stud.mag., Europæisk Etnologi Lene Wiell, projektmedarbejder, arkitekt maa Følgende personer fra Instituttet for Fremtidsforskning har i kortere og længere perioder medvirket ved gennemførelsen af projektet: Anders Bjerre, seniorforsker, BA Oecon Niels Bøttger-Rasmussen, projektleder, H.D. i finansiering og kreditvæsen Troels Theill Eriksen, markedsanalytiker, cand.polit. Udgiver Instituttet for Fremtidsforskning Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Fax: Tryk Vester Kopi Forsidefotografi Morten K. Petersen 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 7 INDLEDNING 8 Mediernes historier og de levede liv Fremgangsmåde og metode Indsamling af viden både om ældre og om boliger til ældre Fremtidspanel: Interview og workshop med 11 af fremtidens ældre Scenarier Rapportens struktur Resumé DEL 1: FUNDAMENTET 22 Boligformer for ældre i et historisk perspektiv Fra fattigdom til velfærdsstat Nutidens parole: Flyt i tide! Fremtidens ældre kort fortalt Livsfasemodellen Boligviften til ældre Overordnede udviklingslinier Eksperter: (Bo)Fællesskaber og tilgængelighed Karen Zahle: Med bofællesskaber slår man mange fluer med et smæk Georg Gottschalk: Øget tilgængelighed i den almindelige boligmasse mindsker behovet for særlige boliger til ældre Opsamling på eksperternes udtalelser Tre nutidige eksempler på boliger til ældre Nutidigt eksempel I: Egebakken: Ældre med ældre uden tilskud Nutidigt eksempel II: Rappendam Have: Boliger til ældre med tilskud Nutidigt eksempel III: Tavlekærsvej i Hvidovre: Ældre i almene boliger mellem land og by 3

4 Opsamling på de tre nutidige eksempler Opsamling på DEL 1: FUNDAMENTET DEL 2: TENDENSER FOR FREMTIDENS ÆLDRE OG DERES BOLIGER 59 Perspektivet på de ældre.59 Mulige og måske nødvendige forandringer i vores ældrebilleder Fra kategoritænkning til individuelle strategier Kategoritænkning på flere fronter Jo ældre, jo mere forskellige! Perspektivet på boligen 68 Hjemmets teknologier Hjemmets teknologier i fire faser Teknologi til udbedring af fysiske og mentale funktionstab Autonomi gennem teknologisering vs. tab af menneskelig kontakt Nye og flere tekniske centre i hjemmet Kommunikationen fra og i boligen i det kommende tiår Muligheder og farer på en og samme tid Tendenser for hvor og hvordan fremtidens ældre vil bosætte sig Hvor vil fremtidens ældre bo? De ældres bosætning i fremtiden INTERMEZZO #1: De unge ældre som kvartersløftere og de ældre og de afhængige ældre som tilskuere INTERMEZZO #2: At ville bo sammen med mennesker af samme slags som en selv Tendenser med muligheder og begrænsninger på en og samme tid Hvordan vil fremtidens ældre bo? Den fysiske udformning af fremtidens boliger til ældre Opsamling på DEL 2: TENDENSER FOR FREMTIDENS ÆLDRE OG DERES BOLIGER DEL 3: INDIVIDUALISERING, FÆLLESSKABER OG NYE FAMILIEFORMER..104 Individualiseringen og boligen 4

5 Reaktioner mod individualiseringen og atomisme Fællesskab delt lokalitet, aktivitet og/eller mentalitet Mere mangfoldige familieformer i fremtiden Opsamling på DEL 3: INDIVIDUALISERING, FÆLLESSKABER OG NYE FAMILIEFORMER DEL 4: FIRE SCENARIER FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE 114 Fra 10 interviews til to scenarieakser Resumé af de ti interviews At blive ældre At bo Scenarieakserne Den lodrette scenarieakse Aldersorienteret selvopfattelse Ressourceorienteret selvopfattelse Den vandrette scenarieakse Boligen og lokalområdet som borg Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenariekrydset De fire scenarier.129 Scenarium #1: HVERDAGSROMANTIKERE Aldersorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som borg Scenarium #2: DE RYGSÆKREJSENDE ÆLDRE Aldersorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenarium #3: VIDENSAKROBATER Ressourceorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som sanatorium Scenarium #4: LOKALE HELE MED TID OG OVERSKUD Ressourceorienteret selvopfattelse Boligen og lokalområdet som borg BILAG 158 Bilag 1: Igangværende forskningsprojekter 5

6 Bilag 2: Tendenser på ældreboligområdet i tal Generelt om fremtidens ældre Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Litteraturliste 6

7 FORORD Dette projekt er blevet gennemført i perioden fra januar til september Årsagen til, at det forekom væsentligt at lave et projekt om netop fremtidens boliger til ældre, er, at tidens debat om boliger til ældre er præget af en meget snæver og ensidig forståelse af, hvad ældre er. Med denne rapport håber vi at kunne bidrage med et mere nuanceret og mangfoldigt billede af den kommende ældregruppe og deres ønsker til at bo i fremtiden en ældregruppe, der måske er endnu mere differentieret end nogensinde før. Instituttet for Fremtidsforskning vil sige mange tak til Fonden Realdania for økonomisk at have muliggjort projektet. Indholdsmæssigt har projektet draget nytte af både eksperters og privatpersoners bidrag. Vi vil her gerne takke arkitekt Karen Zahle, civilingeniør Georg Gottschalk, arkitekt Karen B. Rasmussen og arkitekt Sten Joensen for at have taget sig tid til at snakke med os. En stor tak skal også lyde til de privatpersoner, som inviterede os indenfor og fortalte os om deres drømme, ønsker og behov i forbindelse med deres fremtidige boliger. Uden jer intet projekt! Kristina L. Søgaard og Morten K. Petersen Instituttet for Fremtidsforskning September

8 INDLEDNING Hvem er fremtidens ældre, og hvordan vil de bo? Det er spørgsmålet, som Instituttet for Fremtidsforskning i denne rapport vil give sit bud på. Arbejdet med rapporten og med den efterfølgende konference, som afholdes den 8. september 2004, er gennemført med økonomisk støtte fra Fonden Realdania. I denne indledning vil vi præsentere rapportens baggrundstemaer, vi vil fremhæve de væsentligste elementer i vores fremgangsmåde og metode, og vi vil give et overblik over rapportens struktur. Endelig vil vi give et resumé af rapportens vigtigste konklusioner. Mediernes historier og de levede liv Medierne er i dag fyldt med historier om de ældre eller seniorerne, som de ofte omtales. Pensionsselskaberne lancerer den ene dyrt producerede tv-reklame efter den anden, dagbladene sætter fokus på de ældres boligforhold, ældreorganisationerne lancerer seniorværktøjer til brug i de danske virksomheder, de politiske partier har alle en særlig ældrepolitik, og på nettet kan man finde en lang række magasiner for, om og af ældre. Fælles for de mange historier om de ældre er, at det at blive ældre fremstilles som et brud, hvor man træder ind i en ny og anderledes livsfase. Nye interesser skal dyrkes, økonomien skal forvaltes på en ny måde, arbejdet skal foregå hvis overhovedet på en ny måde, og vennerne skal man foretage sig nye ting med. Det var blot noget af alt det nye, som tilværelsen som ældre ifølge mediernes historier har at byde på. De mange historier giver alle et billede af det at blive ældre som et radikalt brud med det hidtidige liv. Det er en ny livsfase, som man må tage stilling til uanset, hvor gammel man er. Yderligere er det fælles for mediernes mange historier, at man som senior skal kunne nyde frem for at yde. Konsumere frem for at producere. Men er det at blive ældre nødvendigvis et brud med det hidtidige liv? Hvilke konsekvenser for vores aldrende samfund har det, hvis vi alle, den dag vi fylder 60, bryder med vores hidtidige liv, som de mange historier i medierne opfordrer os til, og bliver nydere frem for ydere? Er det at konsumere frem for at producere den eneste måde at leve et givende liv som ældre på? Er det overhovedet sådan, de kommende ældre forestiller sig, de skal blive ældre? 8

9 Et af hovedformålene med denne rapport er at bryde med mediernes noget ensidige fremstilling af det at blive ældre. Dette vil vi forsøge at gøre, ved at tale med en række af det næste årtis ældre. Hvordan tænker de det at blive ældre? Har de overtaget mediernes historier og gjort dem til deres egne livshistorier, eller tænker de det at blive ældre på helt anderledes måder? Oplevelsen af at blive ældre har også indflydelse på, hvilke drømme, ønsker og behov de ældre har til deres bolig. I medierne har der i de sidste par år særligt været fokus på seniorbofællesskabet som en optimal boform for de ældre. Seniorbofællesskabet passer fint ind i den ovenfor skitserede tanke om, at det at blive ældre er et brud med det hidtidige liv. Er der behov for noget nyt, når man bliver ældre, så gælder det naturligvis også boligen. Seniorbofællesskabet tilbyder som boligtype typisk en ny, mindre og billigere bolig, og som boform tilbyder et seniorbofællesskab typisk nye venner og bekendte med hvem, man ved at benytte sig af seniorbofællesskabets fællesfaciliteter, kan foretage sig nye ting med. Seniorbofællesskabet kan dermed siges at give mening for den enkelte ældre, hvis han eller hun er af den opfattelse, at det at blive ældre er et brud med det hidtidige liv. Igen bliver spørgsmålet, om fremtidens ældre er af den opfattelse, at det at blive ældre, er et brud med det hidtidige liv. Hvis ikke, er seniorbofællesskabet sandsynligvis ikke den optimale boform. På den baggrund er et andet af denne rapports hovedformål at gøre med den ensidige fokusering på én bestemt boform som den optimale for ældre. Det vil vi som nævnt forsøge ved at tale med en række mennesker, som vil være fremtidens ældre. Hvilke tanker gør de sig om deres fremtidige bolig? Hvilke drømme, ønsker og behov har de til deres boligliv som ældre? Hvad er i den henseende vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? En tredje og mindst lige så vigtig motivationsfaktor for denne rapport er, at vi alle, når det gælder boligen, i større eller mindre grad kan betragtes som traditionalister. Mobiliteten mellem boliger er kun høj hos de unge, som flytter i forbindelse med uddannelse, eller som flytter sammen med kæresten, og hos de årige, som flytter i ældrebolig eller på plejehjem. Alle andre aldersgrupper flytter meget sjældent. Selvom vores nuværende bolig måske ikke er optimal, så flytter vi ikke. Det er der en række grunde til. Man kan have en positiv fornemmelse af at være groet fast i sit lokalområde, der kan være økonomiske barrierer, og rent boligmæssigt kan udbuddet være begrænset. Mange har dog ligeledes svært ved at se mulighederne. For mange af nutidens unge ældre synes valget at stå mellem enten at 9

10 blive boende eller flytte i seniorbofællesskab. Men der er rent faktisk mange andre muligheder. Hvad med eksempelvis at dele det store parcelhus op i to og lade venner, familie eller helt nye bekendtskaber flytte ind? Det overordnede formål med denne rapport er dermed at bidrage med nytænkende input til den noget fastlåste debat omkring fremtidens ældre og deres boliger. Vi håber, at vi, ved at præsentere nogle af fremtidens ældre for vores idéer, bede dem forholde sig til disse idéer og bede dem selv fortælle os om de drømme, ønsker og behov de har i forbindelse med deres fremtidige bolig, kan yde dette bidrag. En af fremtidsforskningens mest benyttede metoder er scenarier. At tænke i scenarier er særligt frugtbart, når man ønsker at bryde med vanetænkningen. Når man arbejder med scenarier er udgangspunktet, at fremtiden ikke er givet, men noget, vi løbende skaber. Scenarierne kan åbne det mulighedsrum, indenfor hvilket fremtiden skabes, og kan dermed fungere som et fundament for diskussion og skabelse af fremtiden. Vi håber, at vi ved at lade scenarier som en af fremtidsforskningens metoder mødes med dybdeinterviews med nogle af fremtidens ældre, kan nå vores mål, som er at tænke nyt og kreativt på området for boliger til ældre. Scenarierne præsenteres skriftligt i rapportens DEL 4, og arkitekt Lene Wiell giver i plancheform sit bud på en visualisering af de fire scenarier. Fremgangsmåde og metode I dette afsnit vil vi beskrive de vigtigste af vores metodiske valg. Vi vil komme ind på, hvilket spørgsmål der har guidet os i indsamlingen af viden, hvordan vi etablerede vores fremtidspanel, hvordan vi foretog vores interviews og endelig, hvordan alt det foregående blev til fire scenarier for fremtidens boliger til ældre. Indsamling af viden både om ældre og om boliger til ældre Det ledende spørgsmål i denne indledende fase har været: På hvilke områder er den eksisterende viden om ældre og boliger til ældre ikke entydig? Det vil sige områder, hvor der ligger nogle usikkerheder eller paradokser, som man må formode, vil blive diskuteret og måske løst i fremtiden. Den måde, disse usikkerheder eller paradokser bliver diskuteret eller løst på, vil være afgørende for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Man kan sige, at det er i vores stillingtagen til og beslutninger omkring disse usikkerheder og paradokser, at fremtiden(s boliger til ældre) skabes. 10

11 Udover gennemlæsning af litteratur om emnet, er der blevet foretaget interviews med eksperter på området og med ældre mennesker, som i dag lever meget forskellige liv i meget forskellige boliger til ældre. I interviewene blev nogle af de usikkerheder eller paradokser, som er kommet os for øje i afsøgningen af den eksisterende viden, diskuteret. Målet med denne del af projektet har været at nå frem til en videns- og erfaringsmæssig platform for det videre arbejde. Fremtidspanel: Interview og workshop med 11 af fremtidens ældre Det næste årtis ældre Efter at have dannet en platform for de videre arbejde blev der etableret et fremtidspanel. Fremtidspanelet bestod af det, man kunne kalde ganske almindelige mennesker, hvis eneste fællestræk i udgangspunktet er, at de er mellem år. Når vi har valgt dette aldersspænd, skyldes det, at denne aldersgruppe kan siges at være den gruppe af mennesker, som indenfor de næste ti år vil blive det, vi i dag forstår ved ældre. De kan siges at være 2014 s ældre. Yderligere formodede vi, at den aldersgruppe frem for f.eks. de årige har gjort sig flere tanker om, hvad der skal ske, når de bliver ældre, i og med at det vil ske indenfor en overskuelig årrække. Rekruttering Fremtidspanelet er blevet rekrutteret ved at sende en mail ud til alle IFF s medarbejdere, hvor vi har bedt dem tænke over, om de kender nogen i den aktuelle aldersgruppe, som kunne tænkes at være interesserede i at medvirke i et kvalitativt interview om fremtidens boliger til ældre. Med henblik på at kunne udvælge interviewpersoner, der nogenlunde dækker de mest almindelige boligtyper som ejer-, andels- og lejelejlighed, parcelhus, andre en-famile-huse og landbrug, har vi bedt de interesserede interviewpersoner anføre, hvilken boligtype, de på nuværende tidspunkt bor i. Yderligere har vi i den endelige udvælgelse skelet til, hvor de interesserede interviewpersoner geografisk er bosat. Vi har således både land, forstad og by repræsenteret i interviewene. Det skal dog tilføjes, at når man foretager en kvalitativ interviewundersøgelse, så er målet ikke at nå frem til repræsentative resultater. Målet er, gennem det kvalitative interview, nøje at følge og opnå en forståelse for forskellige menneskers måder at forholde sig til, tænke over og argumentere indenfor bestemte emner på. Derfor har vi ikke været så nøjeregnende med, om vores interviewpersoner samlet 11

12 set udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 50 og 60 år, men som sagt søgt en spredning indenfor boligtype og bosted. Fakta om interviewpersonerne De 11 informanter, vi udvalgte, præsenteres i det følgende i korte træk. Informanternes navne og bosted er anonymiseret. Interviewperson 1: Mark Alder: 59 år Boligtype: Ejerlejlighed, 58 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Arbejdsløs, planlægger at gå på efterløn om nogle måneder Interviewperson 2: Niels Alder: 58 år Boligtype: Villa, 180 m 2 Bosted: Landsby i Sønderjylland Beskæftigelse: Freelance journalist Interviewperson 3: Marie Alder: 57 år Boligtype: Hus i to planer, 110 m 2 Bosted: Provinsby på Fyn Beskæftigelse: Ekspeditrice og bogholder Interviewperson 4: Gitte Alder: 55 år Boligtype: Andelslejlighed, 115 m 2 Bosted: Indre København Beskæftigelse: Arbejdsløs, søger for tiden aktivt nyt arbejde Interviewperson 5: Kathrine Alder: 52 år 12

13 Boligtype: Hus, 115 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Underviser på VUC Interviewperson 6: Peter Alder: 54 år Boligtype: Gård, stuehus på 240 m 2 Bosted: Landsby i Nordjylland Beskæftigelse: Landmand Interviewperson 7 & 8: Ingrid og Hans (ægtepar) 1 Alder: 53 og 57 år Boligtype: Hus, 180 m 2 Bosted: I udkanten af en af Fyns større byer Beskæftigelse: Lægesekretær og læge med egen praksis Interviewperson 9: Karen Alder: 60 år Boligtype: Hus, 230 m 2 Bosted: I udkanten af en af Fyns større byer Beskæftigelse: Læge med egen praksis Interviewperson 10: Lise Alder: 50 år Boligtype: Villa, 185 m 2 Bosted: Udkanten af København Beskæftigelse: Leder i en hjemmepleje Interviewperson 11: Anne Alder: 51 år Boligtype: Lejelejlighed, 150 m 2 1 Begge var tilstede under samme interview. Derfor er der 11 interviewpersoner, men kun 10 interviews. 13

14 Bosted: Indre København Beskæftigelse: Sygeplejerske Det semistrukturerede interview Interviewene med de 11 interviewpersoner er blevet foretaget som semistrukturerede interviews. Det vil sige, at intervieweren inden interviewet har udarbejdet en interviewguide indeholdende alle de temaer, intervieweren ønsker, at interviewet skal omkring (jf. Bilag 3). Til hvert tema findes i interviewguiden et par løst formulerede spørgsmål. Spørgsmålene virker i det semistrukturerede interview mere som igangsættere end som præcist formulerede spørgsmål, interviewpersonen skal svare præcist på. Det semistrukturerede interview minder dermed i sin form om en samtale mellem interviewpersonen og intervieweren. Intervieweren præsenterer interviewguidens temaer for interviewpersonen og beder interviewpersonen forholde sig til disse temaer. Styrken ved det semistrukturerede interview er, at det giver mulighed for at følge interviewpersonens argumentation indenfor bestemte temaer. Intervieweren præsenterer temaerne, men det er interviewpersonen selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om indenfor hvert tema. Det semistrukturerede interview er dermed velegnet til at indsamle de data, vi i forhold til vores problemstilling er interesserede i. En kvantitativ undersøgelse kunne eksempelvis have fortalt os, hvor mange ud af en bestemt gruppe mennesker, der kunne forestille sig at flytte i et seniorbofællesskab. Vi har dog ikke ønsket (bare) at finde ud af, hvor mange, der er interesserede i dette eller hint, men at finde ud af, hvorfor den enkelte interviewperson er eller ikke er interesseret i at flytte i eksempelvis et bofællesskab. Det kvalitative interview giver mulighed for at tage afsæt i kvantitative data og den forskning, der ligger bag, og herudfra få forskellige menneskers gennemførte argumentationer for, hvorfor de forholder sig, som de gør, til det, der er interviewets tematikker. Interviewguidens temaer har vi udvalgt i forhold til den i det ovenstående omtalte videns- og erfaringsmæssig platform, som er blevet bygget, før interviewene foretages. I interviewene har vi præsenteret interviewpersonerne for vores tanker og idéer til fremtidens boliger til ældre, og vi har bedt interviewpersonerne kommentere på disse tanker og idéer. Interviewene blev dermed en slags afprøvning af, hvilke af vores tanker og idéer, der gav mening for interviewpersonerne. Interviewene kan derfor forstås som et møde mellem vores skrivebordsarbejde og interviewpersonernes holdninger og erfaringer. Et møde, som er med til at sikre, at vores resultater og i sidste ende scenarierne har en forankring i virkelige menneskers virkelige liv. 14

15 Analyse af interviews Analysen af interviewene har vi foretaget ligesom udformningen af interviewguiden med henblik på de scenarier, som senere blev udviklet. Der findes mange måder at arbejde med scenarier på. Den vi har benyttet her kaldes et krydsscenarium og er en af de mest brugte. Et krydsscenarium består af to akser. Akserne kan siges at udspænde de to største usikkerheder indenfor et bestemt område, og hele krydsscenariet kommer derved til at udspænde fire mulige fremtider. Et lille eksempel kan belyse, hvordan et krydsscenarium fungerer. Vi vil gerne lave et krydsscenarium, som udsiger noget om, hvad man skal tage i betragtning, når man udvikler fremtidens teknologiske produkter. På området for teknologiske produkter kunne de to største usikkerheder være for det første, om vi vil opleve en teknologi-begejstring eller en teknologi-skepsis i fremtiden og for det andet, om vi vil opleve et stærkere fokus på følelser eller på funktionalitet. Disse to usikkerheder kombineres i et krydsscenarium og ud kommer fire mulige fremtider. Figur 1: Krydsscenarium Fokus på FØLELSER Teknologi- BEGEJSTRING Teknologi forstærker følelser! Teknologi er uægte den skader vores følelsesliv! Teknologi-SKEPSIS Teknologi gør alting nemmere! Teknologi er ikke funktionel blok og pen er bedre! Fokus på FUNKTIONALITET Pointen er nu, at hvis man er en virksomhed, der fremstiller teknologiske produkter, vil nogle eller måske blot ét af de fire scenarier, være mere ønskelige end de andre. Den pågældende virksomhed kan på baggrund af krydsscenariet nu forsøge at skabe sig en fremtid, som ligger så tæt op ad det eller de ønskelige scenarier som muligt. 15

16 Projektformuleringen og den videns- og erfaringsmæssig platform, vi startede med at skabe, fortalte os, at krydsscenariet for at udsige noget om det, vi gerne vil have, det skal udsige noget om, skal indeholde én akse, der belyser oplevelsen af at blive ældre og én akse, som belyser oplevelsen af at bo. Det tredje spørgsmål blev dernæst, hvordan interviewpersonens oplevelse af at blive ældre spiller ind på interviewpersonens oplevelse af, hvad der er en god bolig. Disse vage formuleringer skulle analysen af interviewene hjælpe os til at gøre mere præcise og dermed hjælpe os til at bestemme scenarieaksernes præcise indhold. De tre spørgsmål, der har guidet analysen af det hav af oplysninger, som de transskriberede interviews indeholder, var dermed: 1. Hvordan oplever interviewpersonen det at blive ældre? 2. Hvad oplever interviewpersonen som en god bolig? 3. Hvordan spiller interviewpersonens oplevelse af at blive ældre ind på drømme, ønsker og behov i forhold til boligen? Interviewene gav 11 specifikke og detaljerede svar på hvert af disse spørgsmål. I analysen af interviewene har udfordringen været, at nå ned under det specifikke og det detaljerede og finde frem til de elementer, som forener, men også de elementer som adskiller, de 11 interviewpersoners måde at opleve det at blive ældre på og denne oplevelses indflydelse på deres drømme, ønsker og behov i forhold til boligen. Som eksempel på dette spring fra det specifikke og detaljerede til det mere generelle kan gives, at det efter gennemlæsning af interviewene, med de tre ledende spørgsmål i baghovedet, stod klart for os, at det at blive ældre af nogle af vores informanter opleves som et brud med det hidtidige liv, mens det for andre opleves som en fortsættelse af det hidtidige liv. Bruddets kraftighed og måden at videreføre det hidtidige liv på varierer interviewpersonerne imellem, men ikke desto mindre er vi ved at arbejde med brud med vs. videreførelse af det hidtidige liv i stand til at indfange en stor del af de forskellige måder, vores informanter oplever det at blive ældre på. 16

17 Workshop Efter analysen af interviewene har vi afholdt en workshop 2 med vores interviewpersoner. I workshoppen præsenterede vi resultaterne af analysen af interviewene det vil sige de foreløbige scenarieakser og vi bad derefter workshoppens deltagere forholde sig til vores resultater. Ligesom interviewene var workshoppen dermed med til at sikre, at vores arbejde har en forankring i virkelige menneskers virkelige liv. Hvis workshoppens deltagere kunne forholde sig til og genkende noget af sig selv i de scenarieakser, vi havde udviklet, så var det en indikator på, at vi var på rette spor. I workshoppen gik vi dog et skridt videre end i interviewene. Vi præsenterede deltagerne for det krydsscenarium, som vi gennem analysen af interviewene var nået frem til, og vi bad deltagerne om i grupper at fylde indhold i scenarierne. Under og efter interviewene gav en del af vores interviewpersoner udtryk for, at interviewene havde sat tanker i gang hos dem. Det er disse tanker, vi har ønsket at indsamle ved at lade deltagerne fylde indhold i scenarierne. I interviewene var der i overvejende grad tale om, at vi præsenterede interviewpersonerne for vores tanker og idéer og bad dem forholde sig til disse. I workshoppen var det i højere grad interviewpersonerne, som præsenterede os for deres tanker og idéer, som vi dernæst diskuterede med dem. Resultatet af workshoppen var, at vi blev opmærksomme på, at den ene af vores akser, som beskriver to måder at opleve den gode bolig på, ikke var præcis nok. Workshoppens deltagere havde svært ved at forholde sig til denne akse, og den blev derfor redefineret. Scenarier Efter interviewene og efter workshoppen var scenariekrydsets akser definerede, og vi gik med afsæt i hele det foregående arbejde i gang med at udvikle de endelige scenarier. Hvert af de fire scenarier har vi skrevet, som om årstallet var Scenarierne er en beskrivelse af situationen indenfor det pågældende scenarium plus punktvise tilbageblik på, hvordan denne situation er blevet en realitet. Rapportens struktur Rapporten består af fire hoveddele. I DEL 1 etablerer vi fundamentet for det videre arbejde. I DEL 2 definerer vi vores særlige perspektiv på det, der er rapporten to omdrejningspunkter, nemlig de ældre og 2 Syv ud af de i alt 11 interviewpersoner deltog i workshoppen. 17

18 boliger til ældre. I DEL 3 ser vi nærmere på individualisering som den tendens, der vil have størst indflydelse på fremtidens ældre og deres boliger. I DEL 4 præsenteres de fire scenarier for fremtidens boliger til ældre. Efter hvert scenarium bringes en visuel fortolkning af det pågældende scenarium. Scenarierne gør, at DEL 4 kan læses som en systematisering og operationalisering af de foregående tre dele. Rapporten indeholder en række bokse, hvori mange af rapportens pointer gennem eksempler konkretiseres. I DEL 2 er der indlagt to intermezzoer, som er uddybende diskussioner af to af rapportens centrale spørgsmål. Resumé I det følgende skitseres rapportens vigtigste konklusioner. Konklusionerne står i den rækkefølge, som de dukker op i rapporten. Ældrepolitikken i Danmark placerer et stadig større ansvar hos den enkelte ældre. Den ældrepolitiske parole længst muligt i eget hjem er blevet udskiftet med flyt i tide!. Det betyder, at fremtidens ældre i højere grad end tidligere selv bærer ansvaret for at bo godt. Flyt i tide kan siges at være blevet velimplementeret hos gruppen af unge ældre, i det flere undersøgelser viser, at andelen af unge ældre som har tænkt over, hvordan de vil bo, når de bliver ældre, er stigende. En første differentiering af den meget heterogene gruppe af ældre kan foretages med IFF s livsfasemodel. Med livsfasemodellen kan man tale om de unge ældre, de ældre og de afhængige ældre. Det er særligt gruppen af unge ældre, som vil blive markant større i de kommende år, og derfor er dette fremtidsstudie særligt rettet mod denne gruppe af ældre. I scenariedelen ses det dog som en udfordring at udvikle boligtyper og former, som rummer et svar på spørgsmålet om, hvad der boligmæssigt skal ske, når den unge ældre en dag oplever fysiske eller mentale funktionstab eller bortfald af ægtefælle eller familie. Eksperterne: Man kan skelne mellem kortsigtede og langsigtede udfordringer på området for boliger til ældre. På kort sigt mener arkitekt Karen Zahle, at udfordringen er at få skabt de rette betingelser for, at interessebestemte bofællesskaber, hvor beboerne har lyst til at berige hinanden gennem samvær, snak og diskussioner, kan blomstre op. På længere sigt er udfordringen, mener civilingeniør Georg Gottschalk, at øge tilgængeligheden i hele boligmassen. 18

19 Tre eksempler på, hvordan nutidens ældre bor, viser, at nutidens ældre bliver ældre på meget forskellige måder, og at de derfor også har meget forskellige ønsker, drømme og behov i forhold til deres bolig. Alt tyder på, at de ældre også i fremtiden vil være meget forskellige, og fleksibilitet i boligmassen bliver dermed et absolut nøgleord, når man vil bygge hensigtsmæssige boliger til fremtidens ældre. Vores kulturelle forståelse af, hvad alder og aldring er for størrelser er ikke statisk. Og det er godt, for vi vil i den nære fremtid få store problemer, hvis vi fortsætter med at anse mennesker over 50 år som lidt svagere, lidt langsommere og lidt udenfor samfundet. Den kulturelle forståelse af alder og aldring er dermed af afgørende betydning for, hvad det er for et samfund, vi i fremtiden vil komme til at leve i. Interessen for alder og aldring som kulturelle fænomener er stigende, og der er (om end svage) tegn på, at vores kulturs negative billeder af de ældre er under forandring. Vores higen efter ungdom er måske ved at miste noget af sin enorme styrke til fordel for et aldersmæssige mere nuanceret, tolerant og mangfoldigt samfund. I dag oplever mange mennesker et statustab, når de når en vis alder. Mod dette statustab kan man sige, at menneskerne udvikler forskellige strategier. Med disse strategier forsøger nutidens mennesker at tilpasse sig statustabet. En strategi er f.eks. at forbruge produkter, der signalerer ungdommelighed, mens en anden strategi er at tilpasse sig rollen som børnevenlig bedstefar. Der er tegn på, at andelen af mennesker, som mærker dette statustab, vil blive mindre i fremtiden. En stadig større gruppe af mennesker vil i fremtiden videreføre deres hidtidige liv og dermed ikke tilpasse sig det aldersbundne statustab. Fremtidens teknologier vil både give nye muligheder, men også medføre nye farer for fremtidens ældre. De nye teknologier kan siges overordnet at rumme fysiologiske og kommunikative aspekter. Nye teknologier kan rent fysisk hjælpe de ældre til at leve mere autonome liv. Bagsiden af medaljen er, at der med de nye teknologier følger en stærkere overvågning. På den ene side kan ny teknologier kommunikativt siges at være i stand til at aktivere lokaliteten som en fællesskabsskabende faktor. På den anden siden kan de nye teknologier dog ligeledes tømme lokaliteten for fællesskaber, i det de til en vis grad vil ophæve lokaliteten som nødvendig for at kunne indgå i fællesskaber. Når spørgsmålet er, hvor fremtidens ældre vil bosætte sig, er der en række tendenser, som vil være af varierende betydning for forskellige dele af den heterogene gruppe af ældre. Overordnet kan man forestille sig to modsatrettede måder, hvorpå fremtidens ældre vil bosætte sig: En gruppe af fremtidens 19

20 ældre vil bosætte sig steder, hvor lokalområdet tilbyder alt det, man måtte kunne ønske sig. Disse ældre vil benytte sig af de faciliteter, der i forvejen findes i lokalområdet. En anden gruppe af fremtidens ældre vil bosætte sig i lokalområder, der trænger til et løft. Disse ældre vil hellere end gerne arbejde med og i området og derved skabe de lokale faciliteter, som områdets beboere ønsker sig. Når spørgsmålet er, hvordan fremtidens ældre vil bosætte sig, er der igen en række tendenser, som vil være af varierende betydning for forskellige dele af den heterogene gruppe af ældre. Overordnet kan man igen forestille sig to modsatrettede måder på hvilke, fremtidens ældre vil indrette sig i deres boliger. En gruppe vil satse på, at have så mange faciliteter som muligt i deres egen bolig, mens en anden gruppe vil kunne se og udnytte mulighederne for at være fælles om en række faciliteter. Individualiseringen vurderes at være den tendens, som vil øve størst indflydelse på, hvilke drømme, ønsker og behov fremtidens ældre vil have i forbindelse med deres bolig. Fremtidens ældre vil være ekstremt individualiserede, men der vil være en række måder, hvorpå denne individualisering vil manifestere sig blandt de meget forskellige ældre. Nogle ældre vil dyrke individualiseringen gennem forbrug. Gennem tøj, rejser og personlig pleje, vil de vise verden, hvem de er. Andre ældre vil dyrke individualiseringen ved at indtræde i fællesskaber, som giver mening for dem. Det være sig i nye familier, i grupper af andre ældre eller i ressourcefællesskaber, hvor der er mere fokus på, hvad man kan frem for, hvor gammel, man er. Det er ikke størrelsen af den samlede, danske boligmasse som sådan, den er gal med, men vores udnyttelse af boligmassen. Behovet for at bygge nye boliger til unge ældre, ældre og afhængige ældre er ikke særligt stort. Udfordringen er, at udnytte den eksisterende boligmasse på nye måder. Det kan f.eks. ske ved at indrette sig som flergenerationsfamilie i de ældres parcelhus, ved at oprette seniorbofællesskaber i eksisterende parcelhuskvarterer eller ved at opdele store parcelhuse i mindre, selvstændige enheder. Fremtidens ældre vil tænke det at blive ældre på meget forskellige måder. Disse meget forskellige måder forsøger vi at indfange ved at arbejde med to strategier for, hvordan fremtidens ældre vil blive ældre. Den første strategi er at betragte det at blive ældre som et brud med det hidtidige liv. Denne strategi er funderet på en aldersorienteret selvopfattelse. Den anden strategi er at betragte det at blive ældre som en fortsættelse af det hidtidige liv. Denne strategi er funderet på en ressourceorienteret selvopfattelse. 20