En religionssociologisk undersøgelse af det moderne fundamentalisme-begrebs indhold og anvendelighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En religionssociologisk undersøgelse af det moderne fundamentalisme-begrebs indhold og anvendelighed"

Transkript

1 Akademisk Opgavebank En religionssociologisk undersøgelse af det moderne fundamentalisme-begrebs indhold og anvendelighed Af Morten Thomsen Højsgaard Fri hjemmeopgave (særligt studeret område) i Religionssociologi. Københavns Universitet, Institut for Religionshistorie, Indhold Introduktion Problemstilling Metode, m.m. Begrebets indhold Historiske faktorer Baggrund & ætiologi - skabelonen Forskning & begrebsdannelse - perception Fundamentalismens karakteristika Religiøs autoritet og identitet Opposition Tradition & fornyelse Sammenfatning Begrebets anvendelighed De principielle dilemmaer De pragmatisk-konkrete dilemmaer Selvopfattelse eller etiket Global eller lokal Sofistikeret synonym eller stillestående stereotyp Konklusion Litteratur

2 Introduktion Radikale jødiske bosættere demonstrerer i Israel - flere demonstranter udtaler, at de ønsker regeringschef Rabins død p.g.a. hans "forrædderiske" fredsforhandlinger med PLO. World Trade Center i New York sprænges i luften - ekstremistiske muslimer holdes ansvarlige. Den selverklærede messias-skikkelse, David Koresh, anklages af de amerikanske myndigheder for sexuelt misbrug af mindreårige, økonimisk svindel og ulovlig våbenbesiddelse; men han forsvares indædt af sine tilhængere, da betjente fra the Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms forsøger at storme gruppens såkaldte "Ranch Apocalypse" - 4 betjente bliver dræbt, 16 såres, og senere omkommer de ca. 85 Branch Davidians i et infernisk flammehav - hele "seancen" sendes direkte på amerikansk tv. FIS, Fronten til islamisk frelse, griber til vold og militære midler for at "gen-islamisere" Algeriet - flere udenlandske journalister snigmyrdes. En japansk sekt kaldet "Den Højeste Sandhed" anbringer nerve gas i en undergrundsbane i Tokyo; 10 dør og kvæstes; - verden er chokeret, og i det internationale tidsskrift Newsweek lyder det alarmerende: " Prepare for death... We re in the heck of a ride with these millenial groups. And whatever technology is out there, they re going to use it." - Listen af aktivistiske religiøse grupper, som præger nyhedsmediernes overskrifter, er lang, og udvides til stadighed. Det er nu ikke længere supermagternes kolde krig, der frygtes i det moderne samfund; - det er snarere den ukontrollerbare religiøse terror, den uforståelige eller uventede religiøse fanatisme, den religiøse fundamentalisme. Problemstilling I ovennævnte eksempler kan ord som radikal, ekstremistisk, voldelig, militant, sekterisk, apokalyptisk, millenialistisk, aktivistisk eller fanatisk siges at karakterisere eller træde i stedet for betegnelsen fundamentalistisk. Men spørgsmålet er om disse synonymer nu også virkelig betegner, hvad dette ord eller begreb, fundamentalisme, betyder? - Forskellen mellem radikal og militant kan f.eks synes uhyre stor. Ligeledes må den myriade af bevægelser, der i dagens samfund enten kaldes eller kalder sig fundamentalistiske, og hvoraf ovennævnte eksempler kun udgør en brøkdel, siges at være umådelig omfangsrig og broget, både hvad angår geografisk spredning, tradition/historie, målsætninger, arbejdsmetoder, etc.. Trods store forskelle bliver begrebet fundamentalisme dog i udstrakt grad brugt, både i medier og forskning, som samlet betegnelse eller fællesnævner for den globale opblomstring af religiøs aktivisme, som har fundet sted i nyere tid. - Spørgsmålet: Hvad er fundamentalisme? eller: Hvad vil det sige at være fundamentalist? synes derfor i høj grad relevant; specielt i en religionssociologisk sammenhæng, bl.a. fordi vi her har at gøre med et religiøst fænomen med meget stærke samfundsmæssige implikationer. Og religionssociologiens formål er jo netop "at beskrive samspillet mellem...religion og det samfund, hvori religionen optræder". Implicit i spørgsmålet om hvorledes fundamentalismebegrebet skal defineres ligger dog også problemet, om man overhovedet kan bruge termen til noget, eller måske lidt mildere: hvad man egentlig kan bruge termen til? Findes der f.eks områder, hvor begrebet fundamentalisme har en enestående (i ordets bogstaveligste forstand) betydning? - eller er det blot et kuriøst, men upræcist, medieskabt synonym for grupper eller

3 individer som synes fanatiske, ekstreme, voldelige...? Med andre ord, så er formålet med nærværende studie altså: 1. at undersøge det moderne fundamentalisme-begrebs indhold og de karakteristiska, der knytter sig til begrebet, samt: 1. i forlængelse heraf at diskutere fundamentalisme-begrebets anvendelighed. Metode, m.m. Denne todelte problemstilling vil præge selve fremstillingensformen, idet undersøgelsen netop opdeles i to hovedområder, nemlig: 1. Begrebets indhold, og 2. Begrebets anvendelighed - dog med hovedvægten på område 1. - Generelt må undersøgelsens karakter imidlertid siges at være så bred eller diffus at visse præserende metodiske problemstillinger dels m.h.t. begrænsninger på undersøgelsen, dels m.h.t. det anvendte kildemateriale, må berøres. Begrænsninger: Først og fremmest skal det pointeres, at det ikke ligger inden for opgavens rammer indgående at beskrive enkelte fundamentalistiske grupper, og da slet ikke at behandle alle. Fokus er netop på det generelle eller strukturelle, på begrebet eller fænomenet, og enkelttilfælde vil og kan derfor kun blive inddraget i det omfang, de kan belyse begrebet. Dernæst skal det pointeres, at det primært er religiøs fundamentalisme og ikke beslægtede betegnelser, såsom genetisk fundamentalisme, som de senere år har set dagens lys, der vil blive behandlet; selvom den latente udvidelse af og elasticitet i fundamentalisme-begrebet, som ligger heri, kan være nok så betegnende eller interessant. Som opgavens titel også indikerer, er der endvidere en vis begrænsning i tid. Det må således siges hovedsageligt at være den moderne religiøse fundamentalisme, som skal belyses i det følgende. Omend begrebets ætiologi og (forsknings-)historiske udvikling nødvendigvis har relevans, så er det dog i særdeleshed de seneste års globalisering og trans-religiøse anvendelse af begrebet, som gør det kontroversielt, og følgelig ekstra interessant i religionssociologisk øjemed. Kildemateriale: I forhold til det naturvidenskabelige område har humanvidenskaberne, og herunder religions-sociologien, ikke nær de samme muligheder for at lave verificerbare forsøg, endsige anvende præcist måleudstyr, i forbindelse med forskningsarbejdet. - Ved relativt små eller afgrænsede research-områder kan der godt nok via f.eks feltarbejde, spørgeskemaundersøgelser, statistisk materiale og -metode, interviews, etc. laves forholdsvis nøjagtige undersøgelser, jvf. f.eks kultursociologen Jacques Blums undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Men problemet i forhold til naturvidenskabens mere efter-prøvelige resultater er dog, at denne form for undersøgelser kun undtagelsesvist kan gentages med samme udfald (verificeres). Hvis research-området endvidere forøges, f.eks til "alle jøder i verden" i stedet for blot "jøderne i Danmark", stiger usikkerheden uvægerligt markant; forskeren tvinges til at foretage udvælgelser (f.eks. samples ), nøjes med at beskrive tendenser, generalisere, indføle/indleve sig i stoffet. Netop i forbindelse med en generel, tvær-kulturel undersøgelse som denne vil der altså være nogle betragtelige kildemæssige eller metodiske problemer, f.eks: 1. Der findes f.eks intet "måleapparatur", der i empirisk forstand kan bestemme graden eller blot tilstedeværelsen af global moderne religiøs fundamentalisme. 1. Kun de færreste forskere har muligheden for selv at lave primærstudier, f.eks. feltarbejde, endsige kende eller overskue den samlede mængde af religiøse fraktioner, som kunne prædikeres med fundamentalist-begrebet. Heraf følger at a) subjektivitet, idet både udvælgelse, analyse og fortolkning af kildematerialet må bero på den enkelte forsker og dennes forudkendskab til fænomenet, samt at b) sekundære (eller tertiære?)

4 informationer/kilder bliver fremherskende faktorer i forskningen. - På den anden side kan det indvendes at disse forbehold i virkeligheden gælder for alt forskningsarbejde og indenfor alle videnskabsgrene - den absolutte objektivitet findes ikke -, og derfor ikke behøver at udelukke forskningen. Parallelt hermed kan det anføres, at tendensiøse kilder eller subjektiv forskning ikke nødvendigvis er dårlig(e), når man blot er opmærksom på "problemet". - Primærlitteraturen er jo f.eks i sagens natur subjektiv eller tendensiøs. Generelt har jeg i denne undersøgelse forsøgt at anvende så mange forskellige kilder af så varierende karakterer som muligt i et forsøg på at være fair over for emnets mangfoldighed, og iøvrigt i tråd med Margit Warburgs formulering fra 1979: "En religionssociolog kan hente sin viden fra næsten alle de fag, der beskæftiger sig med menneskelige foreteelser og menneskelige samfund". Begrebets indhold Når jeg har valgt at uddybe opgavens ret ligefremme grund-spørgsmål: Hvad er fundamentalisme? med de lidt mere diffuse eller åbne spørgsmål: Hvad er indholdet af det moderne fundamentalisme-begreb?, og: hvilke karakteristika knytter, der sig til begrebet?, skyldes det netop fænomenets mangfoldige eller differentierede karakter. Fundamentalisme lader sig, som vi senere skal se, kun vanskeligt forenkle til en enkelt 1 eller 2 punkts standarddefinition; snarere kræver begrebet beskrivelse, undersøgelse og uddybning. Problemet med de typiske standarddefinitioner, som findes, er bl.a., at de, fordi de er formuleret på baggrund af en bestemt historisk eller sociologisk kontekst, ofte ikke kan "følge med", når virkeligheden, konteksten, ændrer sig, hvadenten det så er i tid eller rum. En konkret definition fra 1920 af smart tøj, en typisk/fornuftig arbejdsdeling i hjemmet, etc., ville f.eks ikke passe særlig godt til en 1995-sammenhæng. Og disse definitioner står da, patetisk formuleret, tilbage som "monumenter" for historiens eller samfundets udvikling. På den anden side er det givet, at nye situationer eller nye fænomener nødvendigvis bliver tolket på baggrund af de pre-konceptions, historiske som sociologisk bestemte koder/betydningssystemer, som man i forvejen er i besiddelse af. Eller med andre ord: Fortidens forståelse af mere generelle fænomener, som f.eks tøj, arbejde, hjem, eller måske fundamentalisme eller religion, kan i høj grad være konstituerende for nutidens opfattelse af ditto. Og netop i forbindelsen med fundamentalisme-begrebet synes dette sidste at være tilfældet. Her er der nemlig tale om et konkret, lokalt eller idiomatisk begreb, som pludselig gøres til/bliver konstituerende for et alment, globalt, trans-religiøst fænomen. - Undersøgelsen af det moderne religiøse fundamentalisme-begrebs indhold, må derfor nødvendigvis både indbefatte historiske og nutidige faktorer. Sidstnævnte er hovedsagelig søgt samlet i afsnittet: Fundamentalismens karakteristika. Førstnævnte i afsnittet: Historiske faktorer, som umiddelbart følger. Men visse overlap mellem historie og nutid, mellem type og anti-type, mellem "oprindelig" kristen fundamentalisme og "neo-" trans-religiøs fundamentalisme, mellem skabelon og figur, er i sagens natur uundgåelige - og påkrævede. Historiske faktorer Baggrund & ætiologi - skabelonen Hvor globalt fænomenet i dag end kan siges at være, må det stå klart, at fundamentalismebegrebets oprindelse har en mere lokal kontekst. Brugen af ordet i religiøs sammenhæng kan således føres tilbage til forskellige "konservative" protestantiske grupper i Nordamerika, som i

5 slutningen af det 19. årh. og begyndelsen af det 20. opponerede kraftigt imod de stadig stærkere forsøg, fra forskellige "liberale" kredse, på at tilpasse de kristne dokriner til det moderne eller videnskabelige verdensbillede, som på dette tidspunkt fremkom på baggrund af bl.a. Darwins evolutionslære og den spirende bibelkritik. I stedet for at "tilpasse" troen ønskede disse "konservative" grupper at "stå fast" på troen, eller som det senere hed: "do battle royal for the Fundamentals of Protestantism". Hvad det præcist var, man ville holde fast ved, står dog ikke helt klart. "The Niagara Creed", som blev til i en udpræget millenialistisk kontekst i 1878, indeholdt f.eks 14 artikler, mens et senere presbyteriansk symposium i 1910 blot lancerede 5 kerne områder. Visse program punkter synes dog at være gennemgående, f.eks: 1) Bibelens ufejlbarlighed, 2) Jesu jomfrufødsel og guddommelighed, 3) Den stedfortrædende og frelsende karakter af Jesus død, legemlige opstandelse, og personlige genkomst, samt 4) kravet om en "ren", "moralsk" eller "aktiv" kristen livsførelse, f.eks udtrykt i formuleringer som: "we believe in...the necessity of a personal infilling of the Spirit for victorious Christian living", "we believe in...the urgency of speedy evangelization of the world", eller: "we blieve that...all the scriptures...were designed for our practical instruction". I det hele taget gennemgik Nordamerika i denne periode en del vækkelsesbølger, som alle søgte at genetablere eller revitalisere kristendommens betydning for den enkelte. Kraftigst indvirkning havde disse "revivals" iøvrigt i landområderne og i de sydligere dele af USA, senere kaldet "The Bible Belt". Slogans som "Read your Bible daily", "Prepare for the Lord s return", eller det kontante: "Be Born Again!", fortæller noget om stilen. Selve betegnelsen fundamentalisme menes dog først endeligt at være knyttet til disse religiøse strømninger i forbindelse med udgivelsen af The Fundamentals, et stærkt apologetisk 12-binds værk, udarbejdet i perioden af 64 præster og teologer fra en bred vifte af protestantiske kirkesamfund, og uddelt gratis i over 3 millioner eksemplarer. Betydningsfuld blev også grundlæggelsen af den tværkirkelige World s Christian Fundamentals Association i 1919; samt Scopes-sagen i delstaten Tennesee i 1925, hvori biologi-læreren John T. Scope blev anklaget for at have undervist sine elever i Darwins evolutions-teori, fremfor bibelens ex-nihilo skabelseslære, som statens lovgivning ellers på dette tidspunkt påbød. Denne stærkt følelsesladede og omtalte rets-sag gjorde den brede befolkning opmærksom på fundamentalismens udbredelse, men var samtidig også via pressens behandling af sagen med til at stereotypisere og latterliggøre fundamentalismen. Endelig blev ikke mindst historikeren Stewart Cole s legendariske værk: History of Fundamentalism afgørende som identitetsskaber. Med depressionen i 30 erne, 2. verdenskrigs udbrud, samt en udtalt intern uenighed om, hvad der egentlig var fundamentalt, blev fundamentalismens appeller imidlertid for en periode mindre besnærende. Fra begyndelsen af 1950erne vakte den lidt mere moderate bevægelse af såkaldte "evangelicals" med den indflydelsesrige og populære baptistpræst Billy Graham i spidsen dog igen mere opmærksomhed. Ligeledes medførte mulighederne for radio- og, senere, televangelisme, samt mission i Europa og den 3. verden, nye lokale eksempler på en bogstavelig eller fundamentalistisk kristendomsopfattelse. Men generelt er fundamentalismens baggrund, oprindelse og første historie altså tæt knyttet til en nordamerikansk, protestantisk kontekst. Forskning & begrebsdannelse - perception Den første forsker som udover en historisk tilgang til emnet også anvender fundamentalisme i en noget bredere, trans-atlantisk, fænomenologisk sammenhæng er James Barr, som i 1977 publicerer værket: Fundamentalism, hvori han med udgangspunkt i forskellige nordamerikanske, samt nogle enkelte britiske, fundamentalistiske grupper forsøger at opstille almene kriterier for tilstedeværelsen af (kristen) fundamentalisme. Det er imidlertid først i forbindelse med den shi itiske revolution i Iran i , at fundamentalisme-betegnelsen for alvor bliver udbredt trans-religiøst:

6 "I would never have thought about writing such a book without the shock of the...revolution in Iran..." (min fremhævelse), lyder det således betegnende i indledningen til B. Lawrance s værk fra 1989 om den moderne fundamentalisme. - Og det chok, som Lawrance omtaler, hentyder ikke blot til den umiddelbare internationale politiske forbavselse over, at Shahen, USAs allierede i Mellemøsten, blev væltet. Nej, chokket betegner snarere det praktisk talt uventede i revolutionens meget stærke religiøse karakter. I efterkrigstiden havde mange forskere jo ellers været tilbøjelige til at betragte den stigende globale industrialisering, modernisering, sækularisering, specialisering og samfundsdifferentiering som analoge størrelser med et kausalt linært udviklingforløb, der betød, at religionen som samlende og betydningsbærende faktor - globalt set - havde udspillet sin rolle. Antropologen Anthony F. C. Wallace, tidl. formand for the American Anthropological Association skrev. f.eks i 1966: "The evolutionary future of religion is extinction. Belief in supernatural forces that affect nature without obeying nature s laws will erode and become only an interesting historical memory...belief in supernatural powers is doomed to die out" Men sådan gik det altså ikke helt; sækulariseringsprocessen opførte sig snarere cyklisk eller dialektisk end lineært, og i Lawrance s indledning fra 1989 hedder det da også - igen - betegnende: "[Now] I attempt to come to terms with the Khomeini phenomenon as but one expression of the global reactivation of traditional religious symbolism and values often called fundamentalism " (min fremhævelse) - Ikke blot i specielle shi itiske områder som Iran eller dele af Irak og Libanon, men også i sunni muslimske, jødiske, hinduistiske og buddhistiske sammenhænge, ja, sågar i fundamentalismens hjemland, USA, fremstod der nemlig i kølvandet på den iranske omvæltning en lang række aktivistiske, religio-politiske grupper, ofte kaldet fundamentalistiske - men nu i en langt mere bred og omfattende betydning end denne term (fundamentalisme) oprindeligt havde. James Barr s Fundamentalism fra 77 havde med andre ord i mere end én forstand indvarslet en ny epoke for fundamentalisme -begrebet, ja, for den moderne religions-konception i det hele taget. Den globale, trans-religiøse (neo)fundamentalisme, en aktivistisk, moderne ideologi "between religion, philosophy and science", var blevet til. Og af den omfattende mængde af forskningsmæssige behandlinger af dette fundamentalisme-fænomen, som følger i tiden herefter, skal der følgelig blot her nævnes nogle få: Lionel Caplans engelske symposium: Religious Fundamentalism, som blev til på baggrund af 10 feltarbejder foretaget allerede i første halvdel af 80erne, var/er er således bemærkelsesværdig fordi værket anskuer den moderne religiøse fundamentalisme i en komparativ etnografisk sammenhæng. Fremtrædende var/er ligeledes Jeffrey Hadden & Anson Shupes symposium fra 1989, hvori termerne sækularisering og fundamentalisme bliver taget op til fornyet overvejelse - netop i lyset af den globale udvikling af religiøs revitalisering, som omtaltes ovenfor. Senere har det amerikanske Academy of Arts and Sciences sponsoreret et gigantisk forskningsprojekt med Marty Martin & Scott Appleby som redaktører: The Fundamentalism project, som skal udkomme i 5 bind (de fire er allerede tilgængelige), og hvis formål det netop er tilbundsgående at undersøge den moderne religiøse fundamentalisme som et differentieret fænomen, lokalt som globalt, religiøst, fænomenologisk, samfundsmæssigt, uddannelses-mæssigt, medie-mæssigt, politisk, økonomisk, militært/sikkerhedsmæssigt, etc.

7 Udover disse forskningsmæssige tilgange har imidlertid også masse-medierne spillet en stor rolle i dannelsen af det moderne fundamentalisme-begreb. Internationale/amerikanske tv-stationer var f.eks blandt de første, der benyttede den på dette tidspunkt (ca ) nordamerikansk / protestantisk/radikalt orienterede term til at beskrive eller rubricere ikke-amerikanske/ikkekristne/radikale grupper. Medierne kan altså dermed siges at have en dobbeltrolle i forbindelse med studiet af fundamentalisme. På den ene side kan presse & tv jo f.eks opfattes som "neutrale" informationssamlere, viderebringere af almene folkelige opfattelser. Omvendt kan medierne også ses som aktører, "skabere" af almene opfattelser, såsom den moderne trans-religiøse forståelse af fundamentalisme-betegnelsen. Dette mediedilemma gør sig iøvrigt gældende indenfor flere traditionelle religionssociologiske studieområder, eksempelvis minoritetsstudier, hvor medierne f.eks ofte kritiseres for at stereotypisere eller levere overfladiske eller overdrevne generaliseringer. Netop studiet af minoriteter og dermed beslægtede områder, såsom studiet af nyere religiøse bevægelser, må desuden siges at indeholde mange direkte og indirekte paralleller til studiet af fundamentalisme. - Hvilket dog blot igen understreger (neo)fundamentalismens tids-aktualitet, samt vide berøringsflader. Fundamentalismens karakteristika At fundamentalisme-begrebet har udviklet sig, og med tiden fået en vid trans-kulturel og transreligiøs anvendelsessfære står altså klart. Men spørgsmålet er så bare, om det midt i denne konstante udvidelse af begrebets indhold og anvendelsesområder, stadig kan lade sig gøre at finde en fællesnævner for begrebet? Rent sprogligt eller lingvistisk set designerer adjektivet: fundamental(t) jo noget der er grundlæggende, vigtigt, basalt, ja, fundamentalt. I termen at være fundamentalist ligger derfor implicit tanken om, at man knytter sig til noget eller lægger vægt på noget, der netop er grundlæggende, vigtigt, basalt. Men problemet er så bare - igen -, hvad dette noget eller hvad dette grundlæggende, vigtige eller basale er? Religiøs autoritet og identitet Et af de mest iøjnefaldende kendetegn ved fundamentalismen må siges at være tilhængernes hengivenhed til eller bogstavelige efterfølgelse af en religiøs autoritet. I den oprindelige amerikanske fundamentalisme, som jo i udpræget grad må siges at fungere som skabelon eller typologisk forbillede for det moderne fundamentalisme-begreb, var denne autoritet Bibelen, altså: et helligskrift. I langt de fleste standard-definitioner af fænomenet er det da også begreber som: "Bibelens absolutte ufejlbarlighed", eller den lidt nyere og lidt mere generelle: "A belief in returning to the literal meanings of scriptural texts", der er fremherskende. Det er imidlertid ikke blot traditionelle helligskrifter, såsom Koranen, Bibelen eller jødedommens Torah, der kan betragtes som autoritative indenfor de moderne fundamentalistiske bevægelser. Enhver religiøs tekst kræver således en tolkning eller applikation til "jordelivet". Og ofte er det reelt set disse tolkninger eller applikationsled, som fundamentalisten ubevidst eller bevidst tillægger den allerstørste betydning som religiøs norm. Eksempler på sådanne applikative religiøse autoriteter, som anvendes af forskellige fundamentalistiske fraktioner, kunne være: konstituerende religiøse eller mystiske oplevelser - (f.eks karismatiske kristnes åndsdåb eller "born-again-experience") en karismatisk eller profetisk lederskikkelse - (f.eks den japanske guru Asahara fra sekten "Den højeste Sandhed", de amerikanske apokalyptikere Jim Jones/David Koresh, eller shi ismens Khomeini, den retledede retslærde, vilayat-i faqih)

8 bestemt religiøs organisation en eller gruppe - (f.eks Watch Tower Bible and Tract Society) bestemte religiøse traditioner, dokrin- eller lærekomplekser - (f.eks den jødisk rabbinske lov halacha, eller den tamilske agamiske kanon) en given gylden (ur)historisk periode - (f.eks Muhammeds levetid, jvf. sunna/hadith, eller apostlenes levetid, urkristendommen) Forskellene mellem disse religiøse autoriteter kan synes store. Men fælles er, at de hver for sig, for den enkelte fundamentalist, udgør netop dén overordnede referenceramme eller religiøse institution, som han eller hun bruger til at tolke hele sin tilværelse udfra, socialt som personligt. Fundamentalistens religiøse autoritet, hvad den så end måtte bestå i, kommer dermed i høj grad til at være identitetsskabende for ham eller hende. - I den forbindelse er det interessant, at den typiske potentielle konvertit til dé nyere religiøse bevægelser, som er fremkommet i de senere år (og hvoraf flere må siges at udvise klare fundamentalistiske træk) netop tilhører dén store gruppe af rodløse eller identitetsløse unge, som er opvokset i efterkrigstiden: "The new religious movements can be seen both as reflecting this free-floating, groupless-group psyche and as a reaction against its existence -- this being when it results in the search for, or relieved response to, authoritarian movements which offer certainty, identity, loyalty, definition." (min fremhævelse) Fundamentalismen må således, i lighed med disse nyere religiøse strømninger, anses for at være mere end en bar teori. Ja, snarere må fundamentalismen ses som en altomfattende livsform, en identitet, et betydningssystem. Eller måske rettere: een altomfattende livsform, een identitet, eet betydningssystem. For den enkelte fundamentalist er jo netop fundamentalist, fordi han eller hun er overbevist om det grundliggende, altomfattende, universelle i den religiøse institution, som han eller hun følger. Og følgelig giver andre betydnings-systemer, andre religoner, eller andre måder at anskue tilværelsen på slet ikke mening for fundamentalisten - kan slet ikke komme på tale - kan ikke diskuteres. Fundamentalistens religiøse autoritet efterleves jo netop så nøje, fordi den opfattes som indiskutabelt autoritativ og fundamentalt meningsgivende for ham eller hende. Fundamentalistens verdensopfattelse eller selvforståelse kan dermed - på sin vis - siges at være en "religionsskabt virkelighed", ligesom den "almindelige" virkelighed iøvrigt kan siges at være "samfundskabt". Eller som Bo Utas formulerer det i en islamisk sammenhæng: "Mange fundamentalistiske bevægelser bygger altså på et ubønhørligt bogstavtro Koransyn. De er stærkt militante og hævder deres ideologis universelle gyldighed" (min fremhævelse) Og det er også i lyset af denne universal-tanke eller altomfattende applikation af den religiøse autoritet, at udbredte synonymer for fundamentalister, såsom "ekstremister", "fanatikere", "uforståelige", "overdrevne", "autoritetstro", eller "rekationære", skal ses. Den "almindelige" eller ikke-fundamentalistisk indstillede samfundsborger vil jo som oftes have en indgroet overbevisning om tilværelsens dialektik, den reelle tilstedeværelse af moralske dilemmaer, "stykkevis" erkendelse, etc.. Og derfor vil fundamentalistens "ensporethed" uvægerligt virke skræmmende, irrationel, overdreven, for denne "almindelige" person. - Set fra fundamentalistens synsvinkel derimod, kan der netop ikke være tale om dialektik, tilstedeværelsen af dilemmaer, flere sandheder (i flertal!), etc. Storsamfundets pluralisme, og kompromisser betragter fundamentalisten i stedet som en desakralisering eller "et frafald" fra den oprindelige eller fundamentale sandhed (i ental!), som ligger i hans eller hendes religiøse autoritet/ tilværelsestolkning: - Således har Sayyid Qubts radikale sunni-muslimske fraktion al-jihad f.eks anvendt begrebet

9

10 Som antydet ovenfor, er de ting, som fundamentalismen opponerer imod - og følgelig indirekte kan defineres udfra - imidlertid meget forskelligartede; og nedenstående figur er blot et tentativt forsøg på at samle nogle af disse divergerende strømninger eller "mixed offerings of modernity". =========================================================== Moderne tilværelsetolkninger, samt sociale, politiske og filosofiske begreber, som fundamentalismen kan defineres i modsætning til: Absolutisme; Ateisme, herunder generelt: kritik af religiøs autoritet og religiøs tilværelsestolkning; Egoisme; Empirisme; Evolutionisme; Feminisme; Freudianisme; Hedonisme; Humanisme; Individualisme; Industrialisering; Kapitalisme; Kommercialisme; Kommunisme; Liberalisme; Marxisme; Materialisme; Modernisme; Naturalisme; Pluralisme; Rationalisme; Relativisme, herunder: kulturrelativisme eller gensidig religiøs tolerance; Socialdarwinisme; Socialisme; Sækularisering; Totalitarisme; Utilitarisme. ============================================================ Et fællestræk for flere at disse ellers meget forskellige tilværelsestolkninger eller begreber er, at de sætter mennesket eller individet i centrum - på bekostning af det religiøse centrum. Og det er galt, forkert, truende, ja, farligt... For for den religiøse fundamentalist kan hverken politiske målsætninger (jvf. marxisme/socialisme), personlige drifter eller lyster (hedonisme, freudianisme), et bestemt køn (feminisme), økonomisk vækst (kapitalisme, kommercialisme, etc.), en bestemt statsform (totalitarisme, kommunisme, etc.), endsige fornuften (rationalisme), friheden (liberalisme) eller tolerancen (relativisme, pluralisme, demokrati?) opnå større betydning end hans eller hendes religiøse autoritet og identitet. Eller som Libyens Mu ammar al- Qadhdhafi i symbolske vendinger har udtrykt det: "Both the East and the West want to corrupt us from within, obliterate every distinguishing mark of our personality and snuff out the light which guides us...[but] with our theory or our creed we have no need of communism nor capitalism...we too have an experience which others should respect and profit from... We are slaves to no one but God, God is it who created us... Nay, but verily man is rebellious, that he thinketh himself independent (96:6-7), this verse is an encyclopedia in itself, it says clearly that if a man sees he is rich and has wealth and power, it is inevitable that he will be conceited and tyrannical; and tyranny begets corruption and absolutism, it enslaves people... [But] we will establish the ideal society... We have the true path...[and] it was present before communism and before capitalim... Islamic civilization is the only one that brought man to certainty and faith" Fundamentalisten mener altså, som det også her udtrykkes, at have fundet "den 3. vej", svaret, lyset, stien, teorien, ægte frihed, idealet, civilizationen, sikkerheden og troen. Følgelig må fundamentalisten som en naturlig reaktion opponere mod andre svar eller truende svar; reagere mod det, der i den 3. verden opfattes som anti-religiøs kulturimperialisme; eller protestere mod det, der af religiøse fundamentalister i den vestlige verden benævnes med udtryk som fornuftens tyranni, åndsløs empirisme eller "dæmonisk humanisme". Mennesket kan - set fra fundamentalistens synsvinkel - ikke ses som en selvstændig/uafhængig størrelse; mennesket skal ses i relation til og i lyset af: den religiøse norm. Og i den sammenhæng er den moderne tidsalder - med dens 1: Preference for secular rationality... 2: Adoption of religious tolerance with accompanying tendencies toward relativism... og 3: Individualism...

11 - et konstant irritationsmoment for den religiøse fundamentalist. Et typisk dansk eksempel på dette fænomen er tidehvervspræsten Søren Krarups bog: Det Moderne Sammenbrud Pudsigt nok udkom den i 1984, - altså samme år, som George Orwell s fremtidsroman, 1984, om Big Brothers altomfattende, totalitære og irreligiøse stat, teoretisk set, skulle gå i opfyldelse. - Mere interessant end dette sandsynligvis tilfældige sammentræf er imidlertid bogens titel: Det Moderne Sammenbrud , som i tredobbelt forstand er en glimrende eksponent for bogens indhold, nemlig: en arg opposition mod de ideologier og tilværelsestolkninger, som karakteriserer den moderne tid, det moderne samfund eller den fagre nye verden. Først og fremmest er titlen således betegnende fordi den indeholder en direkte protesterende holdningstilkendegivelse: Den moderne verdens grundlag og hele forståelseshorisont er enten er brudt sammen eller vil bryde sammen, for den er ikke funderet på religiøse/guddommelige forskrifter. Dernæst er titlen (Krarups) betegnende, fordi den henviser til den franske revolution, 1789, som via dens vægtlæggen på humanistiske/individ-orienterede idealer som rationalisme, "frihed, lighed, broderskab", etc., for mangen en religiøs fundamentalist - og her altså også Søren Krarup - er kommet til at stå som den "store skurk", startskuddet til den moderne, a-religiøse tidsalder. For det tredje er titlen (og bogen) interessant, fordi den indeholder en slet skjult hentydning til den danske pendant til disse udenlandske modernistiske startskud, nemlig det moderne gennembrud, fra omkring 1870, i forbindelse med hvilket den agnostisk indstillede jøde Georg Brandes plederede for "den frie tanke" (her underforstået: fri for religiøse/moralske/traditionelle bindinger), en rationalistisk /naturalistisk /positivistisk tilværelsesforståelse, samt en nedtoning af de romantiske/idealistiske/ånds-lige strømninger, som ellers havde karakteriseret litteraturen og kunsten i den første del af det 19. århundrede. For de danske religiøse radikale, hvortil f.eks Indre Mission, Tidehvervsbevægelsen, samt flere frikirker såsom Baptistsamfundet, Metodistsamfundet, etc. må siges at høre, kan og kunne dette Moderne Gennembrud dog ikke bruges til noget. Den frie tanke måtte nødvendigvis og fundamentalt/grundliggende ses som et frafald, en vantros erklæring, hybris som må straffes med nemesis - for at beskrive det med en mytologisk term fra en anden sammenhæng -, eller kort sagt: Den "frie tanke" var Det moderne sammenbrud i en nøddeskal. Om Søren Krarup iøvrigt er fundamentalist er en anden sag, som kan være svær at bedømme (en anden dansker, Svend Aage Madsen, har dog tolket Krarup som fundamentalist). Men den generelle tendens synes at være, at fundamentalistiske og/eller fundamentalist-lignende strømninger fra mange forskellige dele af verden, heriblandt Danmark, i nyere tid klart har modsat sig og opponeret imod de a-religiøse tilværelseltolkninger og begreber, som den moderne tidsalder har ført med sig. Man ønsker f.eks ikke at modernisere eller "tilpasse" Islam eller Jødedommen til en rationel eller vestlig tilværelsesforståelse, nej, man vil islamisere moderniteten, judaisere moderniteten, genkristne moderniteten. Man er mod-modernist eller antisækularist. Forskellige incitamenter & metoder Motiverne for modstanden mod den moderne verden kan dog være vidt forskellige: etiske, sociale, psykologiske, etc. Ligeledes kan de metoder, der anvendes, for at realisere modstanden, variere. Ofte kan der dog ses en klar sammenhæng mellem motiver, mål og metoder. Her følger nogle sådanne moderne fundamentalistiske "trends". Etisk-moralske faktorer: Et af de mest karakteristiske incitamenter for religiøs protest mod det moderne samund synes at have en etisk karakter. Hvor den moderne tidsalder f.eks ofte er præget af situationsetik eller nyttemoral, er den fundamentalistiske etik således udpræget pligtorienteret eller deontologisk. Det er med andre ord ikke situationen, personen eller tilfældet, men derimod

12 de foreskrifter eller regler, som den religiøse autoritet udstikker, fundamentalisten følger. Som omtalt tidligere kan disse religiøse autoriteter, Koran, sunna, halacha, etc., være af en vidt forskellige karakter, men - pudsigt nok - synes der faktisk at være en slående overensstemmelse mellem visse af de etiske protester eller budskaber, som lanceres af de nyere fundamentalistiske fraktioner. Specielt synes der bl.a. at være store ligheder mellem radikale jødiske, kristne og muslimske etiske målsætninger, hvilket f.eks kunne illustreres på følgende vis: =========================================================== Lasteregister: Indtagelse af af euforiserende stoffer såsom: alkohol, tobak, hash, narko; deltagelse i moderne forlystelser, såsom dans, hazardspil, rockkoncerter, biografer, obskøn litteratur m.m.; afvigende eller forbudt sexualitet, såsom homosexualitet, sexuelle forhold før eller udenfor ægteskab, abort-indgreb, etc.; manglende selvkontrol/"dårlig" opførsel, såsom misundelse, jalousi, vrede... Dydsregister: Udførelse af religiøse ritualer, religiøs opdragelse af børn & unge, patriarkalsk kønsrollemønster med differentiering af kønnenes arbejdsfunktioner (f.eks manden som familiens overhovede, modstand mod kvindelige religiøse autoriter), familiens bevarelse, kontrolleret seksualitet ("jvf. "true love waits", endogami, el. lign). =========================================================== I praksis vil der selvfølgelig også være mange forskelle. - Nogle fraktioner vil hovedsagelig misbillige den primære socialisation, familien, og dens opdragelsesmæssige eller organisationsmæssige forfald i high-tech-alderen, tv-kulturen eller mor-på-arbejde æraen. Andre vil angribe de sekundære socialiserings institutioner, såsom uddannelsesinstitutionerne, masse medierne, det politiske system, offentlige instanser eller religiøse institutioner, for deres modernisme eller moralsk relativistiske idealer, såsom: "change over continuity; quantity over quality; efficient production, power, and profit over sympathy for traditional values or vocations...". Men ligheder og fællesinteresser er der. - Interessant er det f.eks, som Gilles Kepel også bemærker, at franske jøder, kristne og muslimer i visse situationer, bl.a. m.h.t.. retten til at holde (bord)bøn eller gå med hovedbeklædning i skolen, har set en fælles interesse i at arbejde sammen mod de franske myndigheder, for deres religiøse rettigheder. Ligeledes har radikale jøder og kristne i USA samarbejdet på udprægede etisk-moralske områder som f.eks kampagner mod abort, mod homosexuelles rettigheder, mod den moderne ungdomskultur, eller mod pornografisk litteratur eller film. Endelig synes det at være en global trend, at flere fundamentalistiske grupper anser den verdensomspændende spredning af AIDS, som et udtryk, dels for den moderne verdens seksuelle/moralske fordærv, dels for Guds, Allahs eller Jahves uundgåelige tugt - fordi det moderne menneske og den moderne stat ikke har (gen)oprettet dyden og udryddet lasten, ja, ikke har fulgt den oprindelige, fundamentale sandhed, den religiøse autoritet. Sociale faktorer: Andre motiver for et fundamentalistisk engagement eller udtryk synes snarere at have en social, end en etisk-religiøs, baggrund. Bruce Lawrance kommenterer i den forbindelse: "Fundamentalism is a novel ideology congruent with the interests of specific groups responding to social tensions generated by the contemporary world" (min fremhævelse) I konflikter, der ellers umiddelbart tolkes som religiøse, f.eks p.g.a. deltagernes veldefinerede eller erklærede religiøse tilhørsforhold, såsom den nordirske konflikt mellem katolikker og protestanter, eller den iranske mellem Shahen og Khomeini, kan det således hævdes at være sociale spørgsmål, der udgør hovedproblemet, i langt højere grad end de udprægede religiøse-

13 teologiske spørgsmål. Hvis vi ser tilbage på de "oprindelige" kristne fundamentalistiske grupperinger i USA og disses modsætningsforhold til det generelt mere liberalt indstillede amerikanske samfund, må der f.eks siges at være flere tydeligere sociale faktorer involveret - udover de velkendte teologiske eller religiøse. Det gælder således bl.a. forskellige urbaniseringsproblematikker (landlig, agrar, traditionel versus bymæssig, industrialiseret, liberal/frisindet), politiske modsætninger (konservativ/liberal - republikaner/demokrat), samt økonomiske spørgsmål (såsom rig/fattig eller nord/syd). Netop om det amerikanske samfund med dets indgroede religiøse-sproglige vendinger som "God bless...", "God knows...", "Praise the Lord...", "Hallelujah...", etc., kan det vel samtidig siges, at det religiøse udtryk ofte blot er et firmament, et dæklag, et ideologisk-mytologisk skalkeskjul, som dog egentlig ikke nødvendigvis dækker over en speciel eller dybere religiøs opfattelse af tilværelsen. Andre eksempler på pseudo-relgiøse konflikter med dybereliggende sociale, politiske, etniske eller økonomiske problemstillinger kunne være: Sikh-fundamentalisme i Indien/Punjab, den politiske buddhisme på Sri Lanka/Ceylon eller evt. den indisk/muslimske al-faran/kashmirgruppes gidseltagninger af vestlige turister i juli-august Disse konflikter kan alle på sin vis ses som en minoritets sociale, politiske, etniske eller identitetsmæssige forsøg på at overleve en majoritets angreb, dominans og overlegenhed. Ligeledes kan konflikten i ex-jugoslavien, som ellers ganske ofte i hurtige vendinger i pressen blot karakteriseres som en kristen-muslimsk konflikt, siges at have mindst ligeså mange sociologiske, politiske, historiske og etniske implikationer, som religiøse. Og endelig er sammenstødende mellem mellemklasse-protestanter og underklasse-katolikker i Belfast, Nordirland, jo nærmest et klassisk eksempel på et uadskilleligt samspil mellem sociale og religiøse faktorer. Psykologiske faktorer: En del analytikere har dog også peget på, at psykologiske eller mentale faktorer kan være afgørende for den religiøse fundamentalisme. Kirkehistoriken Marty Martin kommenterer f.eks således: "It is not productive to dwell on fundamentalist theology and point out its contradictions and errors. The [fundamentalists]... are merely tools, excuses or alibis for the fundamentalist mindset. Without the mindset the doctrines wither" (min fremhævelse) Tanken er altså med andre ord, at det snarere er en psykologisk pre-disposition for det traditionelle, en latent angst for det anderledes, eller måske: en personlig/mental firkantethed, som leder til det aktivistiske fundamentalistiske udtryk eller den religiøse revolution, end en bestemt religiøs identitets implicitte krav eller en religiøs autoritets foreskrifter. De synonymer for fundamentalismen, som ofte anvendes af masse medierne og i daglig tale, såsom autoritetstro, ensporethed eller fanatisme synes iøvrigt at pege på det gængse (men ikke nødvendigvis rigtige) i denne perception, hvori det altså ikke par tout eller udelukkende er fundamentalistens autoritet, doktriner eller deontologiske etik, der konstituerer hans (m/k) fundamentale holdning til sin tilværelse; men derimod snarere hans (m/k) "firkantede" eller "militante" natur, som bestemmer eller dirigerer ham (m/k) til en autoritativt, doktrinær, deontologisk, fundamental, militant indstilling til tilværelsen: "...it is no insult to fundamentalisms to see them as militant, whether in the use of the words and ideas or ballots or, in extreme cases, bullets. Fundamentalists [do] see themselves as militant" Denne psykologiske eller mentale tilgangsvinkel kan dog også overdrives og føre til stereotypiseringer eller for letkøbte konklusioner m.h.t. bedømmelsen af fundamentalistens motiver/styring. Sociologen J. Beckford har f.eks opstillet nedenstående modsætningspar som en illustration af, hvor forskellig den brede/"normale" offentligheds bedømmelse af sig selv og sine egne motiver, kan være i forhold til selvsamme brede/"normale" offentligheds opfattelse af den nye religiøse, kult/sekt-medlemmet, og hans/hendes motiver.

14 ============================================================= The Person in a cult (Beckford): Allegedly Brainwashed Harmful to self Controlled Infantile Drifting Fanatical Articifially committed Family-indifferent Normally Free thinking Self-concerned Autonomous Adult Purposeful Balanced Genuinely committed Family-minded ============================================================= - Nu kan der selvfølgelig ikke uden videre sættes lighedstegn mellem fundamentalisten og den nye religiøse. Men spørgsmålet er, om det ikke ofte er de samme psykologiske tolkningsmekanismer, som anvendes, når den brede/"normale" offentlighed tolker fundamentalisten? Kan menigmands utrygheds-fornemmelse og reaktion mod den religiøst afvigende eller religiøst styrede nye religiøse f.eks ikke med god ret ses som en pendant til fundamentalistens utryghedsfornemmelse og reaktion mod modernismens fornyelser/anderledeshed? - En af fordelene ved generelt at se fundamentalismen som en holdningsmæssig tendens, et psykologisk udtryk, "a tendency, a habit of mind, rather than a single movement or body" (min understregning), er imidlertid, at det bliver muligt at indordne flere trans-religiøse fænomener/fællestræk under den samlede betegnelse, fundamentalisme, end hvis man blot havde set specifikt på de enkelte bevægelsers tros-komplekser. For der er store forskelle mellem de enkelte grupper: Nogle grupper arbejder f.eks "oppefra", strukturelt, organisatorisk, politisk eller socialt for at nå deres mål, andre fremkommer med deres opposition "nedefra" i en mere lokal eller græsrodsbaseret sammenhæng. Nogle grupper fremstår som verdensfornægtende, andre verdensanerkendende. Nogle vil revolutionere mennesket - flere vil revolutionere samfundet. Nogle vil reaktivere, "vække", det bestående, de "sovende, de "frafaldne", andre ønsker i stor stil at hverve nye medlemmer. Nogle venter på et "evigt paradis på jorden", for andre er målet nirvana eller martyriets befriende overgang til en bedre tilstand... Nogle grupper vokser, andre går i sig selv. Endelig kan f.eks opfattelsen af nødvendigheden af voldsanvendelse eller fysisk militante metoder variere meget fra bevægelse til bevægelse, og iøvrigt ændre sig med tiden: I en lang periode var de amerikanske mainstream fundamentalister f.eks ikke forbundet med brugen af vold overhovedet (her tænkes ikke på apokalyptikere som Jim-Jones, David Koresh, etc., men derimod på traditionelle baptistiske, metodistiske, prebyterianske, etc. grupper). Men med den amerikanske lovgivning, der tillod abort, har dette imidlertid ændret sig, så man nu gentagne gange oplever radikalt-kristne barrikader af abort-klinikker, fysisk terror mod gynækologer, som vedkender offentligt, at de har foretaget eller foretager aborter, etc. Netop i en apokalyptisk gruppe som the Branch Davidians, David Koresh sekt, kan der dog også ses en opadgående linæer udvikling, hvad angår anvendelsen af våben eller vold.

15 Samtidig må det dog også pointeres, at dé fundamentalistiske grupper, der går ind for voldsanvendelse i en eller anden form, er meget forskellige. Nogle retter f.eks kun volden mod gruppens egne (jvf. Jim-Jones-gruppen), mens andre retter volden udad, som terror, mod den bredere offentlighed (jvf. Asahara, FIS, Hamas eller al-jihad). Tradition & fornyelse Ikke blot fundamentalismens motiver til opposition mod modernisme, og de metoder, som anvendes til at angribe modernismen med, fremstår som forskelligartede eller dialektiske. Det gør selve forholdet til modernismen også. På den ene side er fundamentalisten nemlig, som ovenfor beskrevet, i stærk opposition til det modernistiske, pluralistiske, kompromissøgende, liberalistiske, anti-religiøse samfund. På den anden side ville det være forkert at karakterisere fundamentalismen udelukkende som reaktionær eller tilbagestræbende, og dens tilhængere som rene antikverede fossiler. For sammenkoblet med fundamentalismens modstand mod moderniteten er desuden en ivrig og omfangsrig udnyttelse af selv samme modernismes avancerede tekniske, videnskabelige og kommunikationsmæssige landvindinger. Fundamentalismen er - med en engelsk formulering - "differentiated but not seperated from that which it opposes, namely the modernist worldview", - eller: "Fundamentalism must be seeen as quintessentially modern in the sense that it constitutes a reponse to events and conditions in the present.", samt endelig: "Not only did fundamentalists draw upon modern organizational methods and structures; they also benefited from the encouragement or direct support of colonial powers and later took advantage of the openness of secular democracies" Fundamentalisten angriber altså det moderne samfunds etiske relativisme, men viger ikke tilbage for samtidig at anvende det selv samme samfunds elektroniske og tekniske hjælpemidler, såsom tv eller computer-teknik og politiske/ideologiske strukturer, til at formidle sin protest med eller i. - "[The fundamentalists] fight back with great innovative power", opresummerer The Fundamentalism Project. Fundamentalismen står altså ikke blot for traditionen, den indeholder også fornyelseselementer og innovation, religiøst som sociologisk. Selvom mange f.eks opfattede Khomeinis iranske revolution som udpræget reaktionær - så var dé religiøse systemer som Khomeini lancerede, såsom den meget magtfulde retledede retslærde (hvis opgave det bl.a. var/er at tolke og applikere Koran & hadith for landets ledere, samt afgøre om nye love stemte/stemmer overens med disse religiøse forskrifter), i virkeligheden banebrydende indenfor den shi itisk-muslimske tradition. Der var altså ikke blot tale om en hudløs eller automatiseret gentagelse af gamle traditioner eller doktriner; snarere var det et nyt og åbent opgør med det, der opfattedes som fortidens religiøse fejldisponeringer, passifisme eller kvietisme; - en innovation med det sigte, at re-etablere religionen som samfundets midtpunkt. Dertil kommer, at denne religiøse fornyelse, ja, revolution netop også blev hjulpet godt på vej af den moderne teknik, f.eks i form af kasettebånd med Khomeinis taler som blev indsmuglet til Iran fra Khomeinis eksil i Frankrig og distribueret til lokalbefolkningen via religiøse netværk som basaren og koranskolerne. Uden denne form for moderne masse kommunikation havde det måske ikke været muligt at mobilisere, endsige koordinere, en så massiv folkelig opbakning, som tilfældet var, i Iran: "In Iran, the Shi i ulama [folket]... had to be both fundamentalist and modernist. It was, and remains, a challenge redolent with contradictions" Mens fundamentalismen i 1920erne fremstod som dybt u-videnskabelig, ja, latterlig, f.eks i forbindelse med Scopes-sagen i 1925, må dagens fundamentalistiske modstand mod

16 modernismen siges at have et mere modernistisk, videnskabeligt tilsnit. Det verdensomspændende computernetværk, Internet, bugner f.eks med religiøse artikler og propaganda for forskellige fundamentalistiske grupperinger. En kristen såkaldt "scientific creationism" bevægelse, der forsøger at udbrede kendskabet til: "videnskabelige skabelsesteorier, som alternativ til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning m.m." (min fremhævelse), er ligeledes fremstået. Og lignende religio-videnskabelige tendenser ses også indenfor jødedom & Islam. Undersøgelser har endvidere påvist, at flere lægmedlemmer af disse forskellige nyere fundamentalistiske bevægelser er veluddannede teknokrater, bymennesker, handelsfolk, læger, ingeniører, fra de brede mellemlag, ikke blot landlige, fattige, eller afsides grupper. Både indholdsmæssigt og metodemæssigt griber modernismen og fundamentalismen altså ind i hinanden i et kompliceret dialektisk spil, der fra hver sin synsvinkel handler både om tradition og fornyelse, om det statiske versus det cykliske, om det fortidige versus det fremtidige, om det degenererede versus det innoverede. Og både modernismen og fundamentalismen kan faktisk defineres ikke blot som selvstændige faktorer; - de kan også ses som en negation af eller en modsætning af hinanden, som komplementære størrelser. Modernismen kan således siges at være ikke-religiøs, ikke-autoritetstro, ikke-deontologisk, jeg-orienteret, identitets eller rodløs. Fundamentalismen, derimod, kan siges at være ikke-sækulariseret, ikke-relativistisk, ikkepluralistisk, "vi"-"dem"-orienteret, identitetsgivende. Sammenfatning Under alle omstændigheder må fundamentalismen siges at være et meget komplekst eller dialektisk fænomen, og dermed i virkeligheden i ligeså høj grad et moderne begreb, som den modernisme, den forsøger at modsvare. Fundamentalismen er også et dynamisk fænomen. - Konstant i forandring, konstant under udvikling, konstant innoverende og transcenderende dels givne religiøse traditioner, dels den moderne verdens egen perception af religionens rolle i samfundet. Således på een gang både med og modspiller til det moderne samfund. Flere af sine kernepunkter, bl.a. den bogstavelige applikation af en [som oftest skriftligt] religiøs autoritet og modsætningsforholdet til modernismens, positivistiske, individuelle, pluralistiske tilværelsesforståelse, har denne moderne, trans-religiøse, fundamentalisme taget direkte fra sin "oprindelige" kristen-protestantiske skabelon, ligeledes - til en vis grad - en del etiske, sociale, og psykologiske karakteristika. Den moderne fundamentalisme er således også et historisk forankret fænomen. På den anden side set, så må den moderne fundamentalisme, (neo)fundamentalismen dog også siges markant at have transformeret og udvidet dette lokale, sociohistorisk afgrænsede, begreb i takt med dén historiske udvikling, og dén globalisering af livet på jorden, som efterkrigstiden har stået for. Og dette, nu forhenværende, protestantiske fundamentalisme-begreb kan således i dag, både indholds- og anvendelsesmæssigt, ses som et globalt, trans-kulturelt fænomen. Men trods fundamentalismens reaktion og respons til nogle fælles globale udviklingstendenser, såsom modernisme, individualisme og pluralisme fremstår fundamentalismen alligevel ikke som en samlet eller homogen bevægelse. Snarere måske som: mange forskelligartede bevægelser, i et heterogent samfund, der, hver for sig, konstitueres af 1) tilhængernes samlede og fundamentale hengivenhed til een universel el. identitetsgivende religiøs autoritet, samt 2) en skarp en opposition mod det moderne samfund med dets stærke tendenser til sækularisme, moralsk relativisme og individualisme. Begrebets anvendelighed Som mere end antydet ovenfor, er der en dyb sammenhæng mellem det moderne

17 fundamentalisme-begrebs indhold (forstået som dets betydning eller semantik) og så begrebets anvendelse (forstået bl.a. som dé konkrete grupper eller fænomener, begrebet er blevet brugt til at betegne eller indkapsle). Indholdet, hvadenten det så i dette tilfælde skal defineres som en bogstavelig efterfølgelse af en religiøs autoritet, eller måske beskrives med mere kollokviale udtryk som en fanatisk eller overdreven religiøs aktivisme, eller slet og ret: "noget-menigmandikke-ka -li-eller-ikke-forstår ", synes at have guided eller bestemt begrebets anvendelsessfærer. Omvendt synes begrebets anvendelsessfærer simultant at have virket innoverende på begrebets indhold. De nærmere tekniske detaljer i denne semantiske debat eller duel mellem indhold og anvendelse, skal jeg ikke kaste mig videre ud i her. Den [debatten] ligner jo nok mest af alt den velkendte problematik mellem "hønen og ægget - hvad kom først?" Set i dette lys må det medgives, at undersøgelsens side-spørgsmål om fundamentalismebegrebets anvendelighed (forstået som validitet, troværdighed, nøjagtighed) meget let kommer til at fremstå som en smule irrelevant. Eller sagt anderledes: Uanset om det var hønen eller ægget, typen eller anti-typen, skabelonen eller perceptionen, den kristne eller den islamiske fundamentalisme, der kom først, så er de der begge - eller alle - nu! Og de forsvinder nok ikke lige med det samme. For fundamentalist-betegnelsen synes at have bidt sig godt og grundigt fast i den gængse, folkelige- og mediemæssige bevidsthed. Ligeledes tyder den store mængde af forskningsmæssige projekter - lige fra Sandeen og Barr over engelske Caplan, amerikanske Lawrance og franske Kepel til Marty og Appleby s storslåede Fundamentalism Project -, på, at termen fundamentalisme er blevet bredt accepteret -, også i forskerkredse, - i visse tilfælde dog kun som et nødvendigt onde eller i mangel af bedre. De principielle dilemmaer Men uanset begrebets vide udbredelse, så er der knyttet nogle dilemmaer til dets anvendelse, som påberåber sig opmærksomhed: Hele idé- eller fænomen-konceptet, som fundamentalisme-begrebet er bygget op på, kunne f.eks anfægtes. I bedste occamistiske eller nominalistiske stil/tradition kunne man således erkendelsesteoretisk hævde, at almenbegreberne er ikke-eksisterende, at der kun findes enkeltdele, som f.eks den konkrete bil, det konkrete hus, den konkrete hest, det konkrete menneske, den konkrete leder; og at det moderne fundamentalisme-begreb følgelig er ikke-eksisterende. Ligeledes må begreber som religionsfænomenologi eller komparativ religionsvidenskab da også - udfra en nominalistisk synsvinkel - siges at fremstå som fantasi-fostre, ikke-realitetsforbundne, ikke-eksisterende. En sådan argumentationsform er imidlertid netop kun teoretisk. - I vores del af verden må Platons begrebslære - der netop fordrer ideernes og fænomenernes ægte eksistens - siges at være (d)en trend-sættende faktor. Man kan generalisere. Man kan se fænomener, ideer, etc.. De pragmatisk-konkrete dilemmaer Alligevel påpeger nominalismens/occamismens fokus på tilværelsens enkelt-elementer nogle interessante pragmatisk-konkrete dilemmaer i forbindelse med anvendelsen af det moderne fundamentalisme-begreb. Giver religionsfænomenologien f.eks de enkelte religiøse traditioner en reel mulighed for at genkende sig selv i den typologi eller struktur, som opstilles? Forbedrer fænomenologiens klassifikationssystemer virkelig den enkelte religions muligheder for at forklare sig/gøre sig forståelig - på tværs af kulturelle, sociale, etnografiske skel? - eller er det helt andre metoder, som snarere skulle anvendes? Selvopfattelse eller etiket Det kan endvidere anfægtes, at fundamentalisme-betegnelsen nu ikke længere synes at væres en

18 selvbenævnelse, et udtryk for en selvopfattelse eller identitet, men derimod en etiket, påsat, bl.a. af de moderne masse medier, - et out-sider-begreb. Caplan skriver f.eks.: "Fundamentalism was initially a selfadvertising label, a proud epiphet used by and of those who saw themselves as defending the fundamentals of their faith. Because of the unsavory connotations it has aquired of late, it is, however, increasingly being abandoned by those to whom it was once a badge of pride " Caplan hentyder til en kristen brug af fundamentalisme-begrebet. Men på samme måde er det også mange ortodokse jødiske grupper inderligt imod at blive benævnt med termen fundamentalist. Og endelig betragter flere muslimske aktivister blot termen fundamentalisme som endnu et eksempel på amerikansk kulturimperialisme. I stedet vil disse muslimske grupper f.eks. hellere bruge den mere lokale betegnelse islamisme for deres aktiviteter. - Dette tyder på, at det generelle fokus på global fundamentalisme, global religiøs aktivisme, osv., måske i virkeligheden har været for stort? Eller for at bruge spørgsmålet fra før: Kan den enkelte fundamentalist genkende sig selv i det mytologiske univers som opstilles? Svarer det globale også i praksis til det lokale? Global eller lokal Netop i det udpræget dialektiske forhold mellem global-lokal applikation eller anvendelse af det moderne religiøse fundamentalisme-begreb er der nogle ekstremt dybe spændinger. Er termen nu f.eks helt løsrevet fra sin protestantiske kontekst? kan en lokal term overhovedet - på trods af 20 års intense sociologiske forsøg - tilpasses, tilskæres og udmåles - så den også reelt omfatter den myriade af bevægelser, som den i dag påstås at betegne? Hvem bestemmer egentlig, hvilke fænomener et verdensomspændende begreb skal signere? Et andet global-lokalt problem er, at verden måske slet ikke er så global, som man forestiller sig. På trods af verdens-globalisering, masse kommunikation, internet, opbyggelsen af internationale organisationer og regimer, såsom FN, EU, GATT, etc., så kan det f.eks hævdes at den globale trend ikke i længden er holdbar, men at det i stedet er sub-kulturen, de kulturelt-lingvistisk bestemte smågrupper, etniske enheder, familien, etc., der vil præge verdens fremtidige udvikling. Anderledes sagt: Det lokale er på fremmarch, som vi ser det i ex-jugoslavien, Tjetjenien, Rwanda, Palæstina, etc., mens de globale trends på flere områder snarere går i retning af opløsning. Og de lokale grupper vil ikke altid finde sig i bare at få påklistret en fremmed, forskningsmæssig term, som forklaring på det, de opfatter som noget helt andet, dybere og større eller i hvert fald anderledes. Sofistikeret synonym eller stillestående stereotyp Masse medierne, som ellers er blevet set som garanten for globalitet, international forståelse og samhørighed, kan endvidere tolkes som udgørende et problem eller et dilemma i forbindelse med brugen af fundamentalisme-begrebet. Som Hadden & Shupe formulerer det: "The very nature of mass media dictates that we know about a great deal that is going on in the world, bu we know of (in the sense of understanding in some deapth) very little" Resultatet af den moderne mediekultur bliver altså let, at man "tror" man ved meget, uden egentlig at vide (forstå) særlig meget. Da mediekulturen endvidere er bestemt af det frie marked og konkurrencen om seere, læsere og købere, bliver det desuden ofte sensationen, det overdrevne, det, som er anderledes, det vilde eller farlige, der får førsteprioritet. Disse faktorer kan så igen være medvirkende til at fordreje virkeligheden, eller være direkte fordoms- eller stereotyp-skabende. Og særligt udsat for disse fordomme, angreb eller stereotypiseringer er selvfølgelig minoritetsgrupperne, herunder fundamentalisten, den nye religiøse, den etniske

19 minoritet, etc., da disse jo netop fremstår som anderledes på så mange områder, f.eks religiøst, etisk/moralsk, identitet-mæssigt. Med den enorme betydning som masse medierne har i dagens samfund (jvf. f.eks Shell-sagen om boreplatformen Brent Spar) kan dette blive et kæmpe-probem. Eksempelvis, hvis der tegnes et meget stillestående eller fastlåst, stereotypt, billede af den typiske fundamentalist (f.eks som en fanatisk, i visse tilfælde skadelig, religiøst styret person), som [det typiske billede/stereotypen] så bare ikke umiddelbart kan ændres, når virkeligheden, samfundet, konteksten, fundamentalismen en på et givet tidspunkt skifter karakter... Konklusion Nærværende undersøgelse har forsøgt at beskrive nogle af de mange faktorer, som kendetegner det moderne religiøse fundamentalisme-begreb. Konklusionen kan, som fænomenet, kun blive dialektisk, sammensat. De mange forskellige fundamentalistiske eller fundamentalist-lignende fraktioner, som, med den iranske revolution i slutningen af 70erne som fremtrædende eksponent, er fremstået de seneste år, er forskellige, både hvad angår selve trosindholdet, men også hvad angår den praktiske applikation af troen/autoriteten, af religionen, af "sandheden". Følgelig må det moderne fundamentalisme-begreb, som udgøres af en kompleks mixning af realhistoriske, forsknings- og mediemæssige faktorer, siges netop at være sammensat. På een gang forankret i en lokal historisk traditon - men samtidig indkapslende en stor del af verdens mest markante og aktive religiøse udtryk. På een gang traditionel eller autoritetstro - men samtidig innoverende, nyskabende. På een gang ensrettet og følgende et bestemt spor - men samtidig dynamisk, dialektisk. På een gang et udtryk for en arg og indædt modstand mod en moderne, sækulariseret, individualistisk, "gudløs" verdensforståelse - men samtidig en flittig bruger af selv samme modernismes nyeste og mest avancerede teknik og demokratiske/politiske systemer. På een gang skræmmende, irrationel, uforståelig - men samtidig ved sin blotte eksistens påpegende dybe menneskelige problematikker, etisk, socialt som psykologisk/mentalt. Måske er den moderne fundamentalisme, når alt kommer til alt, på mange områder så vidtfavnende, tværkulturel, transcenderende, at man, som forskeren Lionel Caplan gjorde i slutningen af 80erne, kan sige, at der et eller andet sted er en fundamentalist i os alle. Litteratur van Baal, J. & W. E. A. van Beek. Symbols for Communication. An introduction to the anthropological study of religion. (Van Gorcum, Assen, 1985) Barker, Eileen. New Religious Movements. A Perspective for Understanding Society. Studies in Religion and Society, vol. 3. (New York & Toronto, 1982) Barr, J. Fundamentalism. (SCM Press, London, 1977) Beckford, James A. New Religious Movements and Rapid Social Change. (Unesco & Sage Publications, Paris & London, 1986) Berger, P. L. & Luckmann, T. Den Samfundsskabte Virkelighed. ((Overs.), Vojens, 1972) Bergman, Edward F. Human Geography. (Prentice-Hall Inc., New Jersey, 1995) Blum, Jacques. Dansk og/eller Jøde. (Gyldendal, Kbh., 1972) Brink, Agnete, Michael Schelde & Erik Bredmose Simonsen. Sækularisering i Danmark. En teoretisk analyse og historisk beskrivelse af sækulariseringsprocessen fra omkring

20 1870 til vor tid. (Århus, 1984) Böss, Michael. Den tabte helhed. Vækkelser og det moderne samfund. (Viborg, 1991) Caplan, Lionel (ed.). Studies in Religious Fundamentalism. (Macmillan Press Ltd, Houndmills & London, 1987) Carlsen, Leif, m.fl. (red.)...men få er udvalgte. (Systime, Herning, 1989) Cole, Stewart, G. The History of Fundamentalism. (New York, 1931.) Conway, Flo & Jim Siegelman. HOLY TERROR The Fundamentalist War on America s Freedoms in Religion, Politics and Our Private Lives. (Dell Publishing, New York, 1982 & 1984) Donohue, John J. & John L. Esposito. ISLAM IN TRANSITION: Muslim Perspectives. (New York & Oxford, 1982) Duke, James T., B. L. Johnson & J. B. Duke: "Rates of Religious Conversion. A Macrosociological Study", i: Resarch in the Social Scientific Study of Religion. (Vol 5., JAI Press Inc., 1993) Eliade, Marcia. De religiøse ideers historie - 4. Fra aztekerne til politisk buddhisme. ((Overs.), Gyldendal, København, 1991) Furnis, Norman F.. The Fundamentalist Controversy, (New Haven & London, 1954.) Giddens, Anthony. SOCIOLOGY. Second Edition. (Cambridge, 1993) Graham, Billy. Peace with God. (Word Publishing, Waco, Texas, 1953 & 1984) Grolier Multimedia Encyclopedia, the (vers. 7.0, IBM & Grollier Inc., 1995) Hadden, Jeffrey K. & Anson Shupe. Secularization and Fundamentalism Reconsidered. Religion and the Political Order, vol III. (Paragon House, New York, 1989.) Hastrup, Kirsten & Jan Ovesen. Etnografisk grundbog. (2. udg., Gyldendal, Kbh., 1985) Haus, Cari Hoyt & Madlyn Lewis Hamblin. In the Wake of Waco. Why Were Adventists Among the Victims? (R & W, Hagerstown, 1993) Hellmann, Helle. "Svenske længsler uden romantik", i Politiken (6. august, 1995) Hjärpe, Jan. Politisk Islam. (Stockholm, 1984.) Jensen, Tim (red.) Minoritets Religioner i Danmark - religionssociologisk set. (Columbus, Viborg, 1991) Jerichow, Anders. Mellemøsten i 90erne. (Borgens Forlag, København, 1993) Jorstad, Erling. The New Christian Right, Prospects for the Post-Reagan Decade. Studies in American Religion, vol. 25. (Lewiston, Queenston, 1987.) King, Martin & Marc Breault. Preacher of Death. The shocking inside story of David Koresh and the Waco siege. (Penguin, England, 1993) Kepel, Gilles (overs.: Gina Smith & Erik Jerlung). Gud tager revanche. Kristne, jøder og

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model

Studieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rreced17 (religion efterår 2017) Underviser: RHT/Hanne Toftager Periode Forløb Fag Progression Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Præstation vs. Resultat

Præstation vs. Resultat Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Partnere, resurser og strategier

Partnere, resurser og strategier Civil Demokratisk Islam Partnere, resurser og strategier Cheryl Benard RAND National Security Research Division Engelsk kilde: www.rand.org/pubs/monograph_reports/2005/mr1716.pdf (Dette er en translation

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Råd og vink til SRP og SSO

Råd og vink til SRP og SSO Råd og vink til SRP og SSO Af Anne Bang Larsen, ansat på Svendborg Gymnasium og regionalsekretær på Fyn, og Signe Elise Bro, ansat på Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen for gymnasiet

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere