F Y S I O L O G I. Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F Y S I O L O G I. Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG"

Transkript

1 F Y S I O L O G I Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG

2

3 Indhold Forsøg 1 Kostanalyse side 3 Forsøg 2 Stofskiftemåling side 11 Forsøg 3 Kropsmål og proportioner side 17 Forsøg 4 Kredsløbregulering side 25 Forsøg 5 Enzymforsøg side 29 Forsøg 6 side Forsøg 7 side Forsøg 8 side Forsøg 10 side Forsøg 11 side Stikordsregister side? 9 Thorkild Steenberg 1999 Århus Akademi 9 1. udg.

4

5 Fysiologi - forsøg Side 1 Indledning Dette hæfte rummer vejledninger og forslag til forsøg, der kan anvendes til undersøgelse af fysiologiske sammenhænge. Forsøgene illustrerer og uddyber teksten i hæfte I. Dog kan forsøgene godt udføres uafhængigt af tekstbindet. Forsøgene kan udføres enkeltvis; men der er lagt op til forsøgene kan supplere hinanden. R R R

6 Side 2 Fysiologi - forsøg

7 Fysiologi - forsøg Side 3 Forsøg 1 KOSTANALYSE Undersøgelse af dagskost, slankekur, kantinefrokost, m.m. for energifordeling, indhold af næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Samenligning med de gængse anbefalinger og vurdering af kostens lødighed. Sammensætning af en slankekur, der opfylder næringsstofanbefalingerne og samtidig giver et vægttab på 2 kg pr måned. R R R

8 Side 4 Fysiologi - forsøg Fremgangsmåde: Anvend programmerne "FM-kost" eller Kostguide til at beregne indholdet af energigivende næringsstoffer og vitaminer og mineraler i en dagskost, et enkelt måltid, en slankekur, kantinemad, madpakke, sund mad eller lignende. Det kan være en fordel at lave en beregning for hvert måltid for sig. Konstruer derefter en kost der giver et vægttab på 2 kg pr måned. Beregning og resultatbehandling: Tegn eller udskriv tabeller eller dagrammer over energifordeling, vitamin/mineraldækning, fedtsyrefordeling etc. Diskussion: Er det en god kost? Er energifordelingen i overensstemmelse med de gældende anbefalinger? Giver kosten tilstrækkeligt energi? Er der nogle vitamin-/mineralbehov, som ikke bliver tilgodeset i kosten? Kig specielt efter jern (Fe ++ ), kalk (Ca ++ ), D-vitamin og A-vitamin. Sker der noget ved det? Hvor mange % af den daglige energi bør komme fra henholdsvis morgenmad, frokost/middagsmad og aftensmad? Hvordan er fordelingen i din kost? Hvordan bør en effektiv, men udholdelig slankekur sammensættes? R R R

9 Fysiologi - forsøg Side 5 KOSTANALYSEPROGRAMMER Vejledning i brug af to kostanalyseprogrammer: Kostguide og FM-kost. I Kostguide Råvarer Råvarerne er grupperet efter følgende hovedgrupper : Alkohol Brød Bulgur Bønner Drikkevarer Eddike Fast-Food Fedtstoffer Fisk Fjerkræ Frostvarer Frugt Frø Grøntsager Is Kage Kalvekød Konserves Krebsdyr Krydderier Lam Mel Morgenmad Mælk Nødder Oksekød Olie Pasta Pålæg Ris Dressing Sauce Seafood (muslinger, rejer, blæksprutter, m.m) Slik Snacks Sukker Suppe Svinekød Snegle Tærte Vildtkød Æg Kostanalyse Udfyld siden med personlige oplysninger (skal bruges til beregning af energibehov) Skift til siden mærket KOSTPLAN. Kostplanen består af fire standardgrupper: morgenmad, middagsmad, aftensmad og drikkevarer. Nye grupper kan tilføjes efter behov (knappen Ny gruppe).

10 Side 6 Fysiologi - forsøg Indtastning af madvarer: Placer markøren på det ledige felt under en af grupperne og tast retur (dobbeltklik). Råvarelisten kommer frem på skærmen. Find råvarekategorien i ovenstående oversigt og skriv de første bogstaver i søgefeltet. Vælg madvaren fra listen. Alternativt kan der søges på en del af madvarenavnet: skriv en del af navnet, tryk på søg og vælg på søgelisten, der kommer frem ved at trykke på pilen til højre i søgefeltet. Indtast mængde, som regel gram, men andre enheder (fx skiver, deciliter; de bliver automatisk omregnet til gram) kan også anvendes. Tryk OK og madvaren indsættes i kostplanen. Fortsæt på samme måde til hele kostplanen er udfyldt. Beregninger: Skift til siden mærket ENERGIFORDELING. Siden viser kostens energifordeling og det indbyrdes forhold mellem mættede fedtsyrer, polyumættede fedtsyrer og monoumættede fedtsyrer. Siden VITAMINER/MINERALER viser kostens vitamin- og mineralindhold i % af den anbefalede daglige indtagelse (ADI; her kaldet ADT). Hvis man vil have beregninger på enkeltmåltider - fx morgenmad - afkrydses feltet til venstre for måltidsgruppen. Tryk dernæst på knappen BEREGN MARKERET. Energifordeling og vitamin-/mineralindhold for det pågældende måltid kan ses på de respektive sider. Udskrift: Vælg PRINT i knapmenuen. I undermenuen kan man specificere hvilke dele af kostanalysen, man vil have udskrevet. Udskrift er automatisk markeret for den side, der er slået op på. Vælg dele og tryk OK. Et alternativ til udskrift er udklippe siderne i kostanalysen en ad gangen med knappen UDKLIP og indsætte dem i et tekstbehandlingsprogram. Den indsatte tekst er formateret med tabulator. Hvis man vil have fx energifordeling opstillet i et skema skal teksten markeres, derefter vælges menupunktet (Word) Tabel / Konverter tekst til tabel. Vælg 2 kolonner og vælg Adskil tekst ved: tabulatorer. Dernæst OK. Grafer:

11 Fysiologi - forsøg Side 7 Hvis vitaminer/mineraler-siden skal tegnes som et cirkeldiagram indsættes den udklippede vitamin/mineral-side i et regneark (Excel eller QuatroPro). Excel: markér fx vitamin-kolonnerne; vælg indsæt graf og træk grafen hen til et sted i regnearket; dobbeltklik på grafen, højreklik, vælg diagramtype, vælg cirkel. Dernæst OK. Rediger yderligere, så resultatet bliver tilfredsstillende. QuatroPro: brug søg og erstat til at fjerne % og den (usynlige) foranstillede (den bruges i QuatroPro til at markere tal som tekst) - erstat med: ingenting. Vælg ny graf i menuen. Sæt kolonnen med fx vitaminnavne til x-akse og kolonnen med tal til 1. serie. Tryk OK. Højreklik på grafen, vælg graftype /cirkel. Tryk OK. Højreklik på grafen, vælg graf egenskaber, vælg labelvalg og sæt datalabel til værdi. Tryk OK. Rediger yderligere, så resultatet bliver tilfredsstillende (se eksempel nedenfor). Afslut og/eller gem: En kostanalyse kan gemmes til senere brug. Vælg GEM i knapmenuen. Udfyld rubrikken NAVN og tryk på GEM. Afslut programmet ved at trykke på knappen AFSLUT. R R R

12 Side 8 Fysiologi - forsøg Eksempler: Eksempel 1: Importeret vitamin/mineral-side: Kostplanens indhold af vitaminer og mineraler i % af ADT Natrium 49 % A-vitamin 11 % Kalium 11 % E-vitamin 11 % Kalcium 25 % B1-vitamin 27 % Magnesium 21 % B2-vitamin 20 % Fosfor 29 % Niacin 34 % Jern 28 % B6-vitamin 6 % Kobber 8 % Pantotensyre 15 % Zink 12 % Folacin 26 % Jod 25 % B12-vitamin 6 % Mangan 30 % C-vitamin 0 % Selen 33 % Eksempel 1 fortsat: konvertering til tabel: Samme efter Natrium 49 % A-vitamin 11% Kalium 11 % E-vitamin 11 % Kalcium 25 % B1-vitamin 27 % M a g n e - sium 21 % B2-vitamin 20 % Fosfor 29 % Niacin 34 % Jern 28 % B6-vitamin 6 % Kobber 8 % Pantotensyre 15 % Zink 12 % Folacin 26 % Jod 25 % B12-vitamin 6 % Mangan 30 % C-vitamin 0 % Selen 33 % Kostplanens indhold af vitaminer og mineraler i % af ADT Eksempel 2: Mineralindtag tegnet i cirkel- diagram (QuatroPro): R R R

13 Fysiologi - forsøg Side 9 II FM-kost Programmet åbner med valgmenu (NB! Musen kan ikke bruges i programmet). Vælg <D> Lav en kostanalyse. Derefter vises en kort instruktionsoversigt. Indtastning, søgning af madvarer Tryk <S> for at søge madvarer. Der åbnes en rude: Hvad søger du efter ; skriv navnet eller en karakteristisk del af navnet og tryk <RETUR>. Til venstre på skærmen fremkommer en liste over varer, der svarer til søgningen og i en ny rude spørges. Kan de bruges ja/nej. Svares ja kan varenummeret indtastes i næste rude. Afslut med <RETUR>. Indtast antal gram (<F1> giver en oversigt over standardmål) og <RETUR>. Bekræft at det søgte og indtastede er i orden. En linie i kostanalyseskemaet er hermed udfyldt. Fortsæt med ny søgning. Hvis der konstateres fejl tastes <R>. Skriv linienummeret i ruden og <RETUR>. Skriv det korrekte antal gram i ruden eller skriv 0, hvis linien ønskes slettet. Afslut med <RETUR>. Udskrift Tryk <P> for udskrift af kostanalysen; en titel kan tilføjes før udskriften sendes til printeren. Afslut Tryk <A> for at afslutte programmet eller for at fjerne allerede udskrevne dele af en kostanalyse NB! Data kan ikke gemmes R R R

14 Side 10 Fysiologi - forsøg

15 Fysiologi - forsøg Side 11 Forsøg 2 Stofskiftemåling I forsøget beregnes stofskiftet i hvile og under arbejde hos forsøgspersonerne ved at måle iltforbruget pr tidsenhed. R R R

16 Side 12 Fysiologi - forsøg Stofskiftemåling Der skal bruges ilt til forbrændingsprocesserne i kroppen. Iltforbruget vil derfor være proportionalt med energiproduktionen i kroppen. Forudsat en normalt sammensat kost, vil 1 liter ilt svare til en energiproduktion på 20,3 kj. Trækker man vejret tilkoblet et lukket, iltfyldt system, hvor udåndingsluftens indhold af kuldioxid og vand fjernes, kan man beregne iltoptagelsen pr tidsenhed ved at måle systemets rumfangsændring. Når iltoptagelsen pr tidsenhed er kendt, kan man bestemme stofskiftets størrelse. Ovenstående metode kaldes indirekte calorimetri, og den giver kun en tilnærmet værdi for stofskiftet. Vil man have en eksakt bestemmelse af stofskiftets størrelse, er man henvist til at lukke personen inde i et stort calorimeter, hvorved man direkte kan måle den udviklede varmeenergi (direkte calorimetri). Til forsøget anvendes et spirometer med skriver (figur 1). Figur 1. Spirometer med skriver til stof- skiftemåling. 1: spirometerkasse med låg, 2: kontravægt, 3: skriverenhed, 4: natronkalkflaske (ab-sorberer kuldioxid og vanddamp i udåndingsluften), 5: ventil, som forsøgspersonen ånder igennem, 6: forbindelsesslange til iltflaske. Klargøring af spirometer Figur 1 Afløbsventilen lukkes og vand fyldes i spirometerkassen til 1 cm fra kanten. Låget lægges på og kontravægten justeres til ligevægt. Ventil og natronkalkflaske forbindes til spirometeret med slangerne. Iltflaske tilsluttes og spirometeret fyldes med ilt (spirometeret kan fyldes og tømmes et par gange med ilt for at få ilten fordelt overalt). Papir sættes fast på skriverenheden. Måling af stofskifte i hvile Forsøgspersonen lægger sig på en madras eller drømmeseng og slapper af.

17 Fysiologi - forsøg Side 13 Tag næseklemmen på. Tag en dyb indånding - pust ud og tag dernæst ventilmundstykket i munden ved næste indånding. Træk vejret i normal rytme gennem apparatet 3-4 minutter, medens spirometerskriveren tegner åndedrætsbevægelserne på papiret. Måling af stofskifte under arbejde Forsøgspersonen arbejder på ergometercykel 4-5 minutter med en passende belastning. Herefter tilsluttes apparatet, og der fortsættes med samme belastning ca 1 minut, samtidig med at forsøgspersonen trækker vejret gennem apparatet. Åndedrætskurven tegnes på papirstrimmelen. Efter endt måling adskilles ventilen og koges sammen med mundstykkerne. Iltflasken fjernes og vandet tømmes ud af apparatet. Beregninger 1 Iltforbruget aflæses på spirometerkurverne: hældningskoefficienten til en ret linie gennem åndedrætskurverne toppunkter er lig med iltoptagelsen pr minut. Tallene indføres i skemaet i kolonne 1 eller 3. 2 Iltoptagelsen skal korrigeres til standardbetingelserne (0 C og 1 atm. tryk) før videre beregninger. Korrektionsfaktoren for temperaturen alene fremgår af tabellen 1. Aflæs temperaturen og indfør den korrigerede iltoptagelse i skemaet i kolonne 2 eller 4. temperatur C korrektionsfaktor 18 0, , , ,92 3 Stofskiftet beregnes dernæst ud fra den korrigerde iltoptagelse ved at gange med 20,3 kj l -1. Indfør tallene i kolonne 5 eller 6. 1 Ved hjælp af gasarternes tilstandsligning kan rumfanget V (iltoptagelsen) ved temperaturen t C og trykket p mmhg omregnes til standardrumfanget V 0 ved 0 C (t 0 ) og trykket 760 mmhg (p 0 ):

18 Side 14 Fysiologi - forsøg 4 Stofskiftet udtrykkes tilsidt i kj kg -1 døgn -1 (standardenhed) ved at dividere tallene i kolonne 5 eller 6 med personens vægt og gange med 1440 (24 timer á 60 minutter). Tallene indføres i skemaet i kolonne 7 eller 8. 5 Arbejdsintensiteten under kørselen på kondicyklen (= effekten, W) kan aflæses på kondicyklen. Indfør tallet i kolonne 9. Effekten omregnes til kj min -1 ved at gange med 0,06: kolonne 10. Nettonyttevirkningen af den udviklede energi findes af følgende udtryk: Netonyttevirkningen indføres i skemaet i kolonne 11. Resultatbehandling og diskussion Indtast resultaterne i Mål & Vægt databasen 2. Beregn gennemsnitsværdi (evt ± spredning) for stofskiftet i hvile og for nettonyttevirkningen (med databasestatistikudskrift og regneark kan gns. og spredning beregnes samtidig med at der kan tegnes histogram). Hvilke standardværdier skal Jeres stofskiftegennemsnit sammenlignes med? Hvad kan være årsag til eventuelle afvigelser? Hvordan forklares variationen tallene imellem? Kan I konstatere en alders- og/eller kønsvariation? Indtegn fx i et koordinatsystem stofskiftet som funktion af alder (brug databaseudskrift og regneark). Hvordan kunne en sådan variation forklares? Gennemsnitsnettonyttevirkningen angives at være 25-30%. Hvad bliver der af resten af energien? Hvad menes der med nettonyttevirkning? Hvilken forskel er der mellem standardstofskifte og ligevægtstofskifte? Under hvilke betingelser måles standardstofskiftet? Hvorfor skal disse betingelser være opfyldt? R R R 2 Vejledning i brug af databasen: Mål & Vægt

19 Resultatskema til stofskifteforsøg K Ø N A L D E R V Æ G T iltoptagelse [ [l l min -1 ] stofskifte hvile arbejde kj min -1 kj kg -1 døgn -1 kg afl. korr. afl. korr. hvile arbejde hvile arbejde arbejde/effekt W kj min -1 nettonytte- virkning -1 % Fysiologi - forsøg Side 15

20

21 Fysiologi - forsøg Side 17 Forsøg 3 Kropsmål og proportioner Leonardo da Vinci, 1460 I forsøget måles højde, vægt, navlehøjde, strækhøjde, spændvidde, taljeomkreds, hofteomkreds og evt håndledsbredde og knæledsbredde på alle personer. Alle måledata indskrives i databasen "Mål & Vægt" 3, hvorefter forsøgsresultaterne kan behandles manuelt efter dataudskrifter fra databasen, eller databasen og det integrerede regneark kan anvendes til behandling af datamaterialet, fx søjlediagrammer, beregning af gennemsnit og spredning eller forskellige statistiske analyser 3. Forsøgsresultaterne kan behandles for sig eller hele datamaterialet kan indgå i en samlet behandling. Forsøget kan suppleres med målinger af fysiologiske parametre: puls, blodtryk, stofskifte, m.m.; se de respektive forsøgsvejledninger. R R R 3 Thorkild Steenberg: Mål & Vægt, vejledning i brug af databasen. Thorkild Steenberg: Om vurdering af talmateriale.

22 Side 18 Fysiologi - forsøg Forsøgsudførelse Materialer: personvægt, målebånd, meterstok og skydelære. 1 Mål højde, navlehøjde, strækhøjde, spændvidde og vægt ved hjælp af meterstok og personvægt og indfør resultaterne i måleskemaet. 2 Mål taljeomkreds (i navlehøjde) og hofteomkreds (midt på hoften, ikke det bredeste sted) og indfør resultaterne i måleskemaet. 3 (evt) Mål håndledsbredde på højre og venstre hånd mindst tre gange hver med skydelæren. Noter gennemsnitsværdien for højre og venstre håndled i måleskemaet. Mål på samme måde knæledsbredde på højre og venstre knæ (lige over knæskallen). Noter gennemsnitsværdien for højre og venstre knæled i måleskemaet 4. 4 Indtast alle måleresultater i databasen. Noter lbnr for hver person, således at der senere kan tilføjes andre målinger. 5 Udskriv et datablad for hver person, der har deltaget i målingerne: Alle måleresultater og beregnede værdier (proportioner, BMI, talje:hofte forhold, normalvægt, idealvægt, fedtprocent 4, m.m.) er samlet i denne oversigt. 4 Bestemmelse af fedtindhold: Fedtmængden er vanskelig at måle direkte, men der er udviklet forskellige metoder til indirekte at bestemme eller beregne fedtmængden i en krop. Som regel går man en omvej over bestemmelse af det totale vandindhold i kroppen. Vandindholdet kan findes ved at måle fortyndingen af en kendt mængde - fx radioaktive - sporstoffer, som sprøj-tes ind i blodet. Man har på denne måde målt vandindholdet på en række forsøgspersoner og sammenholdt vandindholdet med samme personers vægt og højde. Resultatet er ovenstående formler til indirekte beregning af vandindhold (tilnærmede værdier) som funktion af højde og vægt: (fortsættes...)

23 Fysiologi - forsøg Side 19 Resultatbehandling og diskussion I A Højde og vægt Normalvægt Indtegn samhørende værdier af højde og vægt i et diagram (x-akse: højde og y-akse: vægt). Beregn ligningen for den rette linie, der bedst muligt tilpasses punktmængden (mænd og kvinder hver for sig): ligningen udtrykker normalvægt som funktion af højde. B Højde- og vægtvariation Indtegn resultaterne i et stolpediagram (højde %, højde &, vægt % og vægt &). Inddel x-aksen i intervaller på 10 cm eller 5 kg. Lad højre intervalgrænse være lukket. Afsæt intervalhyppighed (%) op ad y-aksen (se figur 2). Tegn evt. en sumkurve (på normalfordelingspapir) ved at afsætte de kumulerede hyppigheder svarende til højre intervalgrænse for hver graf for sig. Figur 2 Eksempel på stolpediagram. 4 (...fortsat) 72 % af kroppens fedtfri masse (dvs muskler, knogler, blod, m.m.) er vand; så har man beregnet vandindholdet, kan den fedtfri masse bestemmes ved at dividere med 0,72: Trækker man dernæst den fedtfri masse fra vægten fås fedtindholdet, som så kan beregnes i procent. Beregning af vandindhold, fedtindhold og fedtprocent i databasen er foretaget på denne måde (metode 1) og til sammenligning efter en anden metode (metode 2), hvori der kun indgår vægten i regneudtrykket. En alternativ metode er at foretage et skøn over skelettets dimensioner og derved komme frem til et skøn over den fedtfri masse. Beregningsmetoden forudsætter, at der eksisterer et bestemt forhold mellem knoglestørrelse og muskelmasse, således at mennesker med et kraftigt skelet også har en veludviklet muskelmasse, og at mennesker med et spinkelt skelet har en mindre veludviklet muskelmasse. Metode 3 i databasen er en beregning af den fedtfri masse udfra målinger af gennemsnitsdiametre af håndled og knæled (efter den svenske fysiolog von Döbeln).

24 Side 20 Fysiologi - forsøg

25 Fysiologi - forsøg Side 21 C Statistik Beregn (manuelt eller brug database/regneark) gennemsnit og spredning for højde og vægt for hvert køn for sig. Er der statistisk forskel på mænds og kvinders gennemsnitshøjde? Hvor stor er forskellen? Er der statistisk forskel på mænds og kvinders gennemsnitsvægt? Hvor stor er forskellen? Databasen kan også gruppesortere data eller lave gruppesammenligninger. II BMI A BMI-variation Indtegn resultaterne i et stolpediagram (inddel x-aksen i intervaller på 2 og afsæt intervalhyppighed (%) op ad y-aksen, jvf punkt B ovenfor). Tegn evt en sumkurve (på normalfordelingspapir) ved at afsætte de kumulerede hyppigheder svarende til højre intervalgrænse. B Statistik Beregn (manuelt eller brug database/regneark) gennemsnit og spredning for hvert køn for sig. Er der statistisk forskel på gennemsnitsværdierne? Databasen kan også gruppesortere data eller lave gruppesammenligninger: Er der flere kvinder end mænd under 18 år, der er undervægtige dvs BMI < 20? III Proportioner G G G

26 Side 22 Fysiologi - forsøg

27 Fysiologi - forsøg Side 23 Måleskema I Navn Lbnr Køn Alder Højde Vægt Navlehøjde Strækhøjde Favnmål Taljemål Hoftemål cm kg cm cm cm cm cm

28

29 Fysiologi - forsøg Side 25 Måleskema II Navn Lbnr Håndledsdiameter v h Knæledsdiameter v h cm cm cm cm

30

31 Fysiologi - forsøg Side 27 Forsøg 4 Kredsløbregulering I forsøget undersøges kredsløbsystemets omstilling fra hvile til arbejde og fra arbejde til hvile. R R R

32 Side 28 Fysiologi - forsøg Indledning Menneskets kredsløbsystem skal forsyne organer og celler med ilt og næringsstoffer. Cellernes behov afhænger af stofskifteaktiviteten i organerne; kroppen må derfor kunne regulere kredsløb- og åndedrætsfunktionerne i takt med forbruget. I arbejdende muskelceller er der et særlig stort energiforbrug. Kredsløbet omstilles til arbejde, ved at blodgennemstrømningen i de arbejdende muskler og i hudkapillærerne øges kraftigt, medens blodgennemstrømningen i indvoldene formindskes tilsvarende, så blodtrykket ikke falder (figur 26) Åndedrættet omstilles til arbejde ved at åndedrætsfrekvensen og åndedrætsdybden forøges. Resultatet bliver en ventilationsstigning, som er er tilpasset organismens forøgede iltforbrug. I muskulaturen udnyttes blodets iltindhold fuldt ud ved at differencen mellem det arterielle og det venøse blods iltmætning i muskulkapillærerne forøges maksimalt. I muskelcellerne oplagres i hvile ATP reserver, som kan benyttes i de indledende faser (sekunder) af et muskelarbejde, hvor omstillingen til arbejde i kredsløbet og åndedrættet foregår. Hvis der i muskulaturen er et større energibehov, end der kan dækkes gennem iltkrævende processer (respiration) og med ATP reserverne, kan mælkesyregæring træde til; men både mælkesyregæring og forbrug af ATP reserverne medfører en såkaldt iltgæld, som må betales tilbage efter arbejdets ophør. Figur 26. Kredsløbets fordeling på forskellige organer i hvile og under arbejde. (Efter Vander, Sherman & Luciano) Materialer og fremgangsmåde I forsøget anvendes stopur, pulsmåler og ergometercykel Forsøgspersonens puls måles i hvile, men på ergometercyklen ca 5 minutter med aflæsning hvert minut. Forsøgspersonen arbejder derefter på cyklen med en passende belastning ( ). Pulsen måles hver 15. sekund (eller kontinuerligt) indtil pulsen er blevet stabil.

33 Fysiologi - forsøg Side 29 Stop arbejdet på cyklen, men fortsæt aflæsningerne hvert 15. sekund til pulsen nærmer sig hvileniveauet. Resultatbehandling Indtegn pulsmålingerne i et koordinatsystem som funktion af tiden. Figur 27 Teoretisk eksempel på kurveforløb. Hvad viser kurverne om legemets kredsløbssystem i hvile og under arbejde og om omstillingen fra hvile til arbejde og omvendt? Redegør for de tre kurveafsnit a, b og c. Kommentarer og konklusion. R R R

34 Side 30 Fysiologi - forsøg

35 Fysiologi - forsøg Side 31 Forsøg 5 Enzymforsøg I dette forsøg undersøges et enzyms temperaturafhængighed. I forsøget anvendes der stivelsesspaltende mundenzymer. Forsøget kan kan gøres mere entydigt ved at anvende en standardiseret opløsning af pancreasamylase og en standardiseret opløsning af stivelse. Forsøget kan udvides til også at undersøge ph værdiens indflydelse på enzymfunktionen. R R R

36 Side 32 Fysiologi - forsøg Princip Det stivelsesspaltende enzym fra mundspytkirtlerne nedbryder stivelsesmolekylerne til maltose. Stivelse kan påvises med J-JK reagens: stivelsen farves kraftigt blåsort af joden. Delvist nedbrudt stivelse giver en rødbrun farve, medens maltose ikke får jodopløsningen til at skifte farve. Materialer opløselig stivelse eller kartoffelmel, J-JK opløsning, saltvand (9 g NaCl ml vand), små bægerglas, glasspateler, pipetter, etiketter eller spritpen, testplade, bunsenbrænder og kogestativ. Fremgangsmåde Enzymopløsning: Stivelsesopløsning: Skyl munden med ml vand. Hæld det spytblandede vand op i et lille bægerglas. Del indholdet i 5 portioner og fortynd hver af dem op til 20 ml med saltvand. Mærk hver af dem E Fremstil en tynd stivelsesopløsning ved at omrøre en lille spatelfuld kartoffelmel eller stivelse i lidt koldt saltvand, opvarme det til kogepunktet under kraftig omrøring til stivelsesopløsningen er jævn og endeligt fortynde med saltvand til 100 ml. Fordel opløsning i 5 portioner. Mærk dem S. Lad dem afkøle til stuetemperatur. 1 Grundforsøg Anbring J-JK dråber på testpladen. Hæld et glas enzymopløsning E og et glas stivelsesopløsning S sammen. Rør godt rundt og start tidtagning. Hvert halve minut udtages en dråbe af blandingen; dråben overføres til en dråbe J-JK på testpladen.

37 Fysiologi - forsøg Side 33 Notér farven (blå: stivelse, dvs endnu ingen reaktion; rød: delvis nedbrudt stivelse og gul (uændret farve): stivelse helt nedbrudt). Den tid, det tager før hverken den blåsorte farve eller den rødbrune farve fremkommer ved blandingen, er forsøgsresultatet og noteres. Yderligere kan noteres hvornår den blåsorte farve skifter til rødbrun. Notér opløsningens temperatur. 2 Hvad sker der, hvis enzymet opvarmes til kogepunktet? Kog et bægerglas enzymopløsning 1 minut og afkøl til stuetemperatur. Hæld enzymer og stivelse sammen. Udtag prøver med 1 minuts mellemrum som beskrevet ovenfor og noter forsøgsresultatet. Sker der noget? Lad forsøget stå medens forsøg 3 og 4 udføres og tag en sidste prøve efter fx 20 minutter. 3 Hvilken effekt på reaktionstiden har en afkøling af enzym og stivelse til fx 5 C? Afkøl et bægerglas stivelse og et bægerglas enzymer i is til ca 5 C. Bland indholdet i glassene sammen, rør godt rundt og mål temperaturen i blandingen. Udtag prøver hvert halve eller hele minut til hverken den blåsorte eller rødbrune farve fremkommer ved blandingen med J-JK på testpladen (se punkt 1). Noter reaktionstiden og noter sluttemperaturen i bægerglasset. 4 Hvilken effekt på reaktionstiden har en opvarmning af stivelsesopløsningen til fx 45 C? Opvarm et bægerglas stivelse til ca 50 C. Hæld den varme stivelse og et bægerglas med enzymer sammen. Mål blandingens temperatur. Udtag straks og dernæst hvert halve minut en prøve, der overføres til testpladen (se punkt 1). Noter reaktionstiden og noter sluttemperaturen i bægerglasset. R R R

38 Side 34 Fysiologi - forsøg Diskussion Hvor lang tid tager det at spalte stivelse ved stuetemperatur? Sammenlign med andre gruppers resultat - er der forskel? - i givet fald, hvorfor er der forskel? Hvad sker der i forsøg 2? - hvilken praktisk anvendelse har denne enzymegenskab i vores dagligdag? Hvordan forklares resultaterne i forsøg 3 og 4? Indtegn forsøgsresultaterne i et diagram (x-akse: temperatur og y-akse: reaktionstid). Ville det have øget eller formindsket reaktiontiden ved stuetemperatur at der var tilsat et par dråber stærk syre til enzym-stivelsesblandingen? R R R

39 Fysiologi - forsøg Side 35

Kostanalyse side 1. 3: kalcium, fosfat Knogler m.m. ca 0,009 g/kg/døgn Hjælpestoffer 1: vitaminer Ofte enzymhjælpestoffer

Kostanalyse side 1. 3: kalcium, fosfat Knogler m.m. ca 0,009 g/kg/døgn Hjælpestoffer 1: vitaminer Ofte enzymhjælpestoffer KOSTANALYSE 9 9 9 Kostanalyse side 1 Indledning Vi spiser for at opfylde kroppens behov for næringsstoffer (tabel 1). Spiser man meget på grund af hårdt fysisk arbejde, vil behovene næsten altid være dækket

Læs mere

F Y S I O L O G I. Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG

F Y S I O L O G I. Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG F Y S I O L O G I Almindelig ulk, Esbjerg BIND II - FØRSØG Indhold! #" $ % & ' ()+*,.-0/ 132465017-38 9;:=@? 25BAC8ED D F / G 2 H?JI KMLONQP.RS;TUVNWXP.LONQPYN L Z\[BN ] ^_L `abbccedce f g h ï jkml

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Leonardo da Vinci, 1460 KROPSMÅL OG PROPORTIONER

Leonardo da Vinci, 1460 KROPSMÅL OG PROPORTIONER Leonardo da Vinci, 1460 KROPSMÅL OG PROPORTIONER INDHOLD Indledning side 1 Baggrund I Vækst og vækstkontrol side 2 II Normalvægt, idealvægt, BMI, etc side 6 III Fedtprocent og proportioner side 8 Forsøgsudførelse

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17 Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

OM STOFSKIFTE STOFSKIFTE OG STOFSKIFTEMÅLING

OM STOFSKIFTE STOFSKIFTE OG STOFSKIFTEMÅLING OM STOFSKIFTE STOFSKIFTE OG STOFSKIFTEMÅLING I Stofskifte Definition side 1 Respiration, ATP side 4 Proteinsyntese side 6 Stofskiftemåling, -størrelse side 7 II Faktorer der påvirker stofskiftet Kønsforskelle

Læs mere

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc Formler i Calc Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Huskesedler. Præsentation af tal i regneark. Microsoft Excel 2010

Huskesedler. Præsentation af tal i regneark. Microsoft Excel 2010 Huskesedler Præsentation af tal i regneark Microsoft Excel 2010 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Betinget formatering... 3 Celletypografi... 5 Diagram... 6 Diagram elementer... 8 Diagram grafik... 9 Diagram

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Deskriptiv statistik for hf-matc

Deskriptiv statistik for hf-matc Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Brug af database og regneark

Brug af database og regneark Leonardo da Vinci 1460 Brug af database og regneark Indhold 1 Database I Opret poster side 2 II Beregningsformler side 3 III Udskrifter: 1 Datablad side 5 2 Øvrige udskrifter side 5 Intervaludvælgelse

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK Excel regneark Et regneark er et computerprogram, der bl.a. kan regne, tegne grafer og lave diagrammer. Regnearket kan bruges i mange forskellige sammenhænge, når I arbejder med matematik. Det kan gøre

Læs mere

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Statistik. Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal.

Statistik. Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal. Statistik Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige at man bearbejder et datamateriale som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over talmaterialet, og man kan konkludere

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Excel-4: Diagrammer og udskrift

Excel-4: Diagrammer og udskrift Excel-4: Diagrammer og udskrift Udfra indtastede tal og formler kan Excel oprette forskellige typer meget flotte diagrammer: grafer, kurver, søjler og cirkeldiagrammer. OPGAVE: Men der skal være nogle

Læs mere

Vejledning i brugen af regneark til TOP-CUP, Vest

Vejledning i brugen af regneark til TOP-CUP, Vest Vejledning i brugen af regneark til TOP-CUP, Vest Formål med regnearket At tilbyde et enkelt system til oprettelse af stævner og registrering af stamoplysninger og indtastning af data, samt til udskrift

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10 Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD.

nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. nyhed Den gyldne løsning til ernæringssensible bedste venner Premium-vådfoder fra SELECT GOLD Sensitive. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. Det nye SELECT GOLD Sensitive høj kvalitet og letfordøjeligt!

Læs mere

Vejledning til WordMat på Mac

Vejledning til WordMat på Mac Installation: WordMat på MAC Vejledning til WordMat på Mac Hent WordMat for MAC på www.eduap.com Installationen er først slut når du har gjort følgende 1. Åben Word 2. I menuen vælges: Word > Indstillinger

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Chefon. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Excel for nybegyndere

Excel for nybegyndere cm Excel for nybegyndere 2007-2010 Indhold: Kolonner Rækker Celler Formellinjen Regnefunktioner (de 4 regningsarter) Kolonnebredde Værktøjslinjen Startside Søjlediagram. Udskrivning Hvor høje er vi? 185

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik GD TIL NATURFAG Elevmateriale MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik 5. 6. KLASSETRIN Mad er også kemi Udviklet af: Inger Wøldike Bentley og Kirsten Wøldike. Redaktion: Erland Andersen, Jesper

Læs mere

Formler og diagrammer i Excel 2000/2003 XP

Formler og diagrammer i Excel 2000/2003 XP Formler i Excel Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Mad og type 1 diabetes

Mad og type 1 diabetes Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Grupperede observationssæt Deskriptiv statistik: Middelværdi, frekvensfordeling, sumkurve, kvartilsæt, boxplot

Grupperede observationssæt Deskriptiv statistik: Middelværdi, frekvensfordeling, sumkurve, kvartilsæt, boxplot Grupperede datasæt: Middelværdi, intervalfrekvens og kumuleret frekvens. Bilbestandens alder i 2005 fremgår af følgende tabel. Alder i år ]0;4] ]4;8] ]8;12] ]12;16] ]16;20] ]20;24] Antal i tusinde 401

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Funktioner. 1. del Karsten Juul Funktioner 1. del 0,6 5, 9 2018 Karsten Juul 1. Koordinater 1.1 Koordinatsystem... 1 1.2 Kvadranter... 1 1.3 Koordinater... 2 1.4 Aflæs x-koordinat... 2 1.5 Aflæs y-koordinat... 2 1.6 Koordinatsæt... 2

Læs mere

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag

Microsoft Excel - en kort introduktion. Grundlag Microsoft Excel - en kort introduktion Grundlag Udover menuer og knapper - i princippet som du kender det fra Words eller andre tekstbehandlingsprogrammer - er der to grundlæggende vigtige størrelser i

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Den såkaldte Gini-koefficient, introduceret i 92 i en artikel af den italienske statistiker, demograf og sociolog Corrado

Læs mere

Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring

Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Betjeningsvejledning for Vagtcentral MAC2000 Vagtcentral systemet Vagtcentral programmet bruges til at oprette klienter med nødkaldeanlæg og fastlægge hvilke radioer / telefoner der skal ringes op, når

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere