Karismatikkens historie. Fra Marts Af Gary Gilley
|
|
- Monika Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karismatikkens historie. Fra Marts Af Gary Gilley Det, der begyndte i et hjørne ved skiftet til det tyvende århundrede, farer nu af sted med flyvende fart ved udgangen af samme århundrede. Hvad der engang var kendt som Pinsekirken, er nu splittet op i mange forskellige, men overlappende bevægelser: Pinsebevægelsen, Karismatikken, Vineyard, Word of Faith, Holy Latter. Målet med vore artikler om dette emne vil være at informere, afklare, dokumentere og advare om nogle af læresætningerne og praksis hos dem, der hævder at være Karismatiske (ordet vi vil bruge, med rette eller urette, som en fællesbetegnelse på alle de ovennævnte udbrydergrupper). Frelsen af de Karismatiske er ikke emnet her. Vi tror, at mange er genfødte. Faktisk står over halvdelen af alle "evangeliske" med deres åndelige fødder i en eller anden fløj af denne bevægelse. På den anden side forudsætter vi heller ikke deres frelse. Vores undersøgelse vil koncentrere sig om deres synspunkter og praksis med hensyn til læren om Helligånden og Skriften. Vi begynder med et kort historisk overblik over bevægelsen som helhed. Senere vil vi undersøge de forskellige grene, som de eksisterer i dag. Skønt den Karismatiske bevægelse er gået på vingerne i løbet af det tyvende århundrede, kan lignende synspunkter og manifestationer lejlighedsvis findes gennem hele historien. I oldtiden var den praksis, der taler i uforståelige sprog under religiøs ekstase, ikke ukendt. Fra det 11. århundrede f. Kr. kommer der rapporter fra Egypten om ekstatisk tale, og senere i den Græske verden talte profetinden af Delphi og præstinden Sibylline i ukendte tunger. Blandt de Romerske mysteriereligioner blev den Dionysiske kult kendt for denne praksis. Flere af de tidlige kirkefædre nævner tungetale i kirken. Irenæus (d. 200) og Tertullian (d. 200) udtaler sig positivt om det; Chrysostomos (d. 407) afviste det og Augustin (d. 430) erklærede, at gaven kun var for Det Nye Testamentes tid. Montanist-bevægelsen i slutningen af andet århundrede inkluderede profetinder, påstande om ny åbenbaring, tungetale og et asketisk og lovbundet udseende. Bevægelsen blev erklæret for kættersk af den officielle kirke og tungetale synes at have været sjælden i kirken efter denne tid. I løbet af middelalderen blev der rapporteret om tungetale i klostre i den Ortodokse Kirke. I det syttende århundrede synes det at have været praktiseret i Frankrig blandt Huguenotterne (Protestanter) og Jansenister (Pietistiske Katolikker). I det nittende århundrede blev tungetale praktiseret i Amerika blandt Shakers og Mormoner, og i Skotland og London blandt tilhængere af Edward Irving, som så dette som Latter-Rain udgydelsen af Helligånden forud for Herrens præmillenniale genkomst (citat taget fra Millard Erickson s Christian Theology og Walter Elwell s Evangelical Dictionary of Theology, dvs. "Montanisterne", "Pinsebevægelsen" og "Tungetale.") Resten af dette notat er en tilpasning af en artikel med titlen "The New Charismatics," af Michael G. Moriarty, Biblical Perspectives, bd. IV, nr. 3, maj-juni Hvad dukker op i dit sind, når du hører ordet "Karismatisk"? Tænker du på en gruppe mennesker, der er sultne efter Herren, vandrer i Åndens kraft, åndelige i gudsdyrkelse, aggressive i evangelisering og rige på kærlighed, eller ser du personer, der er oplevelsesorienterede, imperialistiske af indstilling (kun de har det fulde evangelium), elitære i standpunkt, ukontrollerede i tilbedelse og uden nogen reel forståelse af Bibelen, men går videre end blot det, der kan prøves på teksten. Måske er du i den neutrale lejr, der bliver så forvirret over spørgsmålet - hører både godt og
2 dårligt - at du har valgt ikke at tage parti. Desuden er Karismatik vokset hurtigt og er blevet mere varieret, og derfor ville det være misvisende at placere alle under samme hat. Ikke desto mindre erklærer de fleste af de troende, der betragtes som "Karismatiske", dvs Oral Roberts, Larry Lea, Earl Paulk, Dick Iverson, Ken Copeland, Bob Tilton, mv.., i dag, at den "Karismatiske bevægelse" er sluttet, og at Guds "nye bevægelse" er i gang. Bill Hammon, en beundret "moderne profet" i de Karismatiske samfund, siger: Joshua-generationen fører fremad, og præsteskabets præster bærer Arken med Guds genoprettede tilstedeværelse over hele Jordan. Den Karismatiske bevægelses har opfyldt sit formål: at bringe kirken til sin Jordan-flod. Nu er skyen om dagen og ilden om natten taget bort, og profeter og profetiske præster har rejst sig for at give beskyttelse, retning og tidspunkt for kirkens bevægelse... Profeterne ser dog i horisonten af Guds hensigt med sin Kirke, en genoprettende bølge af en så ubegribelig gigantisk proportion - som en tusind fods flodbølge - at det ryster fantasi og tro hos både dem, der har set det profetisk og dem, der har hørt om det. Det vil være større end alle tidligere genoprettelses-bevægelser til sammen." Denne nye genoprettelses-bevægelse, som anbefales af de fleste nuværende Karismatikere, har frembragt en underdønning af Karismatiske ledere, der vil åbne sig for nye åndelige åbenbaringer og dybere doktrinære sandheder. Den teologiske menu, der i dag serveres i de fleste Karismatiske kirker, er fyldt med nye ideer, ny doktrinær lære og usædvanlig praksis. Skønt der er nogle grundlæggende forskelle mellem de nye bevægelser, der opstår blandt Karismatikere, er deres overordnede teologiske perspektiv (f. eks genetablering af moderne apostle og profeter) og deres eskatologiske retning den samme. De nye Karismatikere proklamerer, at en ny overnaturlig bevægelse af Guds Ånd fejer hen over kloden. Dette nye skridt vil være så revolutionerende, at hele kursen i menneskets histories snart vil blive ændret. Men for at denne herlige drøm kan virke, må de fleste af de kristne kirker forene sig i filosofi og formål. Derfor er et af målene for de Ny-Karismatiske at gøre Karismatikere og ikke-karismatikere (og også ikkekristne ) til "Ny-Karismatikere." Med andre ord, de Karismatikere, der tilslutter sig nygenoprettelses tanken, ønsker varmt, at alle troende vil smage denne "nye bevægelse" i Helligånden og forene sig med dem i deres bestræbelser på overnaturligt at forandre verden. De fleste henviser til denne blomstrende nye udvikling, der vokser over hele verden, som "Genoprettelse" eller "Latter-Rain Genoprettelse". De mener, at historien er på vej mod et åndeligt klimaks, hvor Guds kraft vil blive udgydt over Kirken, som aldrig før. Støtterne af Genoprettelsen mener, at denne nye bevægelse kunne være Herrens endelige bevægelse, hvor Kirken vil blive iført ny kraft til at kristne verden, før Jesus kommer igen. For at dette herredømmes formål kan realiseres, må det femdoblede præsteskab, som er uddybet i Ef. 4:11 (apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere) anerkendes af Kirken som helhed og gives plads til at udøve deres overnaturlige gaver og Gud-ordinerede myndighed. Nogle nutidige Genoprettelses-bevægelser, som rummes under paraplyen "Ny-Karismatikere" er: Kongerige Teologien, populariseret af den uklare biskop/profet, Earl Paulk, Trosbevægelsen /Den Positive Bekendelses Bevægelse, ledet af tros-lærere som Ken Hagin og Copeland, og Den tredje Bølge eller Tegn og Under Bevægelsen, populariseret af den kontroversielle Vineyard-præst, John Wimber. Disse grupper har et fælles bånd, som støtter, at Gud bevæger sig på en ny, overnaturlig måde gennem tegn og undere, at Kirken skal tilbage til første århundredes apostolske kristendom, før Jesus kommer igen, og at moderne apostle og profeter vil spille en central rolle i denne proces. For at forstå den nye udvikling og lære, som breder sig gennem den Karismatiske verden, er vi nødt til at gå tilbage i historien for kortvarigt at undersøge nogle af de indflydelsesrige "Højere Liv" bevægelser i det tyvende århundrede, begyndende med Pinsebevægelsen. At spore oprindelsen af
3 disse bevægelser vil give os et bedre indblik i, hvordan visse doktriner er opstået og udviklet gennem årene, og hvorfor visse Karismatiske doktriner fremhæves så stærkt i dag. DEN PENTEKOSTALE EKSPLOSION Genoplivelsen af i Azuza Street var den affyringsrampe, der lancerede en verdensomspændende Pinsebevægelses-fornyelse. Det vigtigste træk ved denne Pinsebevægelsesudgydelse var "dåben med Helligånden," en oplevelse efter frelsen, som understreges af at tale i andre tungemål. Dette var kronjuvelen, genoplivet af, hvad mange kaldte den "anden pinse." Der var dog åndelige glimt, der gik forud for Azuza, og som beredte vejen for dens indvielse. Den 1. januar 1901 i Topeka Kansas talte Agnes Ozman, en studerende ved Charles Parham s Bethel bibelskole, i tunger. Nogen tid senere havde Parham selv den samme oplevelse, og fra da af prædikede han, at alle troende, der søgte tungetale-erfaringen flittigt, ville modtage velsignelsen. De fleste genkender Parham, som grundlæggeren af Pinsekirken. Parham, en ivrig helligheds-prædikant, blev næret i de religiøse oplevelsers kultur. I sin søgen efter noget mere, blev tungetale den berømte stødpude, der udfyldte dette tomrum. I 1905 kom en nidkær sort helligheds-prædikant ved navn William J. Seymour under formynderskab af Parham i Alvin, Texas, et par miles syd for Houston. Det varede ikke længe, før Seymour modtog tungetalen og tog pinsebevægelsens besked med til Azuza Street i Los Angeles. Skønt der var åndelige antændelse, inden flammen nåede Azuza, var det dér, flammen blev glohed og begyndte at spredes over hele verden. Efter at Parham og Seymour havde modtaget tungetaleoplevelsen, begyndte de en ambitiøs indsats for at sprede, hvad de troede var genoprettelsen af en glorværdig apostolisk doktrin: dåben med den Hellige Ånd bevist ved tungetale. Parham lærte, at Kristi genkomst ville ske i hælene på en verdensomspændende Latter-Rain -vækkelse, hvor Helligånden ville genskabe mirakuløse gaver, der genererede en stor høst i endetiden. Denne Latter-Rain forventning døde ud i begyndelsen af 20erne, eftersom Pinsebevægelsen indoptog visse principper fra Dispensationalismen. Ikke desto mindre står Pinsebevægelsen som en klassisk Genoprettelses-bevægelse, der udspyr flere nye søster-bevægelser med det syn, at Kirken vender tilbage til den Ny-Testamentlige herlighed. Det klassiske Genoprettelses-motiv i Pinsebevægelsen, der angiveligt bragte en større sult efter åndelig virkelighed, var "dåben med Helligånden", bekræftet ved tungetale. DEN NEOPENTEKOSTALE FORLØSNINGS VÆKKELSE Et af de især betydelige, men kontroversielle, fænomener, som kraftfuldt dukkede op sammen med Pinsebevægelsen, er doktrinen og præsteskabet for guddommelig helbredelse. Siden sidste halvdel af det nittende århundrede har helbredelses-praksis eksisteret i Amerika. Men den engagerende Pinsebevægelsen - næret af uafhængige evangelister, som lagde "ny" vægt på helbredelse - tiltrak en folkelig tilhængerskare. Betydningen af befrielsens (helbredelsens) genopblomstring, som nåede sit højdepunkt mellem 1947 og 1958, ligger i dens entydige udbredelse af et koncept for frelse, der omfatter sundhed og helbredelse som en væsentlig del af den troendes forløsning. Pinsebevægelsens religion fortsatte med at strække sig ud over hele kloden gennem 30'erne, men i midten af 40'erne, da mange uafhængige evangelisters karriere toppede, var der en "ny" vægtlægning; den mirakuløse "Åndsdåb" blev stadig prædiket, men der var ikke længere fokus på vækkelses-mødet. Det fælles hjerteslag i "enhver tjeneste, var miraklet - det hypnotiske øjeblik, hvor Ånden helbredte de syge og oprejste de døde". Pinsebevægelsens mødepladser gik, ligesom Assemblies of God, ikke ind for befrielse og betragtede befrielses-evangelisterne som "uafhængige ekstremister." Pinsebevægelsens ledere væmmedes ved den manglende integritet blandt befrielses-prædikanterne, som ofte kom med
4 påstande, præget af absurd overdrivelse. Fremvisningen af påståede mirakler var blevet så aparte, at befrielses-møderne blev forvandlet til "personligheds-kulter." Historikeren, David Harrell, citerer en pinse-leder, der rapporterede: "De helbredende evangelister lever i konstant dialog med engle og dæmoner, Den Hellige Ånd og sygdomsånder fra afgrunden, og nogle oplever en elektrisk strøm gennem hænderne, når de beder for de syge. Andre har en glorie omkring hovedet, når de bliver fotograferet, og hos andre igen viser der sig olie på deres hænder, når de beder." Mange af nutidens "tele-evangelister" har adopteret den melodramatiske prædiken-stil fra befrielses-prædikanterne i midten af det tyvende århundrede. LATTER-RAIN BEVÆGELSEN Tre pionerer på forkant af befrielses-åbenbaringen var William Branham, Oral Roberts, og Gordon Lindsey. Disse mænd havde bemærkelsesværdigt forskellige personligheder, men var uden tvivl det brændstof, der holdt en genoplivning kørende. Branham antændte en genoplivning i den rørte skare med tilsyneladende mirakler og profetiske evner. Roberts blev populariseret med sit hjerteskærende budskab om, at Gud er god og vil, at hans folk trives og bliver helbredt. Han var den første til at bringe helbredelses-korstoget ind i millioner af hjem, der aldrig havde været udsat for det helbredende budskab, ved at indlede et nationalt ugentligt tv-program. Lindsey var organisatoren, der frembragte sammenhold med fremragende administrative evner. Branham s lære påvirkede kraftigt en ny sekt, der udsprang af neopentekostal befrielses-åbenbaring, kendt som "New Order of the Latter- Rain". Branham formede også tanker og praksis hos mange nøglepersoner i Pinsebevægelsen. Latter-Rain bevægelsen var løst orienteret og en entusiastisk enhed af allierede, der var forenede af deres indædte opposition til almindelige betegnelser. Denne kometagtige bevægelse skabte stor opstandelse blandt Pinsebevægelsens organisationer, som Assemblies of God, og pralede af at være en frisk vækkelse, der fortrænger de "apostoliske" pinsefolk. Skønt dens påvirkning var af lille målestok, var dens effekt alligevel følbar i hele verden, og den blev en af flere katalysatorer for den Karismatiske bevægelse fra 60erne, den uafhængige Karismatiske bevægelse ( Word of Faith/Positive Confession Karismatikere) fra 70erne, og New Charismatic Movement, der dukkede op i 80erne og 90erne. Som reaktion på den åndelige tørhed, som findes i Pinsebevægelsens cirkler, så "The New Order of Latter-Rain" sig selv som en forfriskende oase, der vendte tilbage til det "fulde evangelium" fra det første århundredes Kirke. Det doktrinære system i Latter-Rain indbefattede fremstødet for Pinsebevægelsens åndsdåb, bevidnet ved tungetale, og New Pentecostale s udfrielses-åbenbaring ved mirakuløse helbredelser. Men den brændende bevægelse havde også sit eget særpræg. Lad os kort se på syv af de nye doktriner, der formede Latter-Rain. Restorationisme - Denne videreudvikling af genoprettelses-teologien opfattede Gud som gradvist genoprettende sandheden i Kirken siden reformationen. Femfoldigt Præsteskab - Undervisningen om, at Gud er ved at genoprette apostle og profeter i Kirken til at fungere med de tre øvrige nådegave-embeder: evangelister, hyrder og lærere (Ef 4:11. ). Apostle og profeter tilvejebragte med nye åbenbaringer en retning, der ville spille en vigtig rolle i at bane vejen for Kristi andet komme. Håndspålæggelse - Et ritual, udført af moderne apostle og profeter for at formidle Helligånden og andre åndelige velsignelser og gaver.
5 Profeti Man betragter praksis med "personlig profeti" som genoprettet for Kirken. Profeti vil ikke længere være begrænset til generelle formanings-ord, men vil omfatte personlige detaljerede åbenbaringer til vejledning og instruktion. Gendannelse af sand tilbedelse - Troen på, at Guds manifesterede nærvær er afhængigt af en bestemt orden i tilbedelsen, der involverer at synge i tunger, klappe, råbe, synge profetier, samt en ny orden med lovprisning i dans. Udødelighed for de hellige - Troen på, at de troende, der går frem i sandheden i Latter-Rain ikke nødvendigvis alle i Kirken vil opnå et stadium af udødelighed, før Jesus kommer igen. Enhed i troen Den lære at Kirken som regel opfattet som en skare af sejrende i neopentekostale rækker vil opnå enhed i troen, før Kristus kommer igen. DE GAMLE KARISMATIKKERE De fleste historikere daterer begyndelsen af den Karismatiske bevægelse til den 3. april På denne dag annoncerede Fader Dennis Bennett ved St. Marks Episkopale Pastorat i Van Nuys, Californien, til sin menighed, at han havde modtaget Helligåndens fylde og kraft, og hvordan dette blev ledsaget af at "tale i ukendte tunger." Efter at have mødt megen modstand, fratrådte Bennett sin stilling ved St. Marks og tog imod en invitation til at blive præst i St. Luke s Episkopale Church i Seattle, Washington, som voksede til en af de stærkeste Karismatiske kirker i Nordvest. I et årti var den et af de store centre, hvorfra tungetale bredte sig ud over hele verden, især til de dominerende menighedsgrupper. Betydningen af den Karismatiske bevægelse ligger i udbredelsen af Pinsebevægelsens tunge-praksis i de dominerende organisationer. Dette skabte en ny åbenhed over for hele spektret af de åndelige gaver, der er anført i Første Korintherbrev 12:8-10 (visdom, kundskab, tro, helbredelse, mirakler, profeti, bedømmelse af ånder, tungetale, og tolkning af tungetale), der aldrig havde været der før. Bestemt ikke alle de dominerende kirker understøttede denne nye bevægelse, men tusindvis af mennesker i mainline-kirkerne oplevede "at tale i tunger" samt andre åndelige manifestationer. Dette avlede en stærk overbevisning om, at alle de overnaturlige "nådegaver" (f.eks tunger, helbredelse, mirakler og i nogle tilfælde profeti) var for i dag. Selvom den Karismatiske udgydelse fortsatte med at sprede sig gennem de dominerende Kirker, forlod mange ledere de traditionelle Kirker for at starte uafhængige menigheder. Inden længe kom disse menigheder, der skød op som paddehatte, under indflydelse af Word of Faith/Positive Confession, der forplantede sig ved uafhængige Karismatikere som Hagin, Copeland, Charles Capps og andre. Deres primære fokus var tros-undervisning, guddommelig helbredelse og finansiel velstand. Troende, der konsekvent skabte en positiv bekendelse om deres fysiske og åndelige situation og demonstrerede stor tro, ville modtage rigelige velsignelser fra Gud. De mest militante bevægelser, der rejste sig ved siden af den Karismatiske bevægelse, var "Manifested Sons of God". Denne afvigelse indsamlede mange af sine doktrinære særpræg fra Latter-Rain bevægelsen og stortrivedes i 60erne og 70erne. Manifested Sons fulgte William Branham s lære og hævdede, at menighederne var hedenske organisationer med et babylonisk fundament. Mange, der brød deres menigheds-bånd og sluttede sig til Manifested Sons of God, troede, de kom ind i den eneste arena, hvor frelse var muligt. De mere militante Manifested Sons åndeliggjorde Jesu andet komme ved at lære, at Jesus og Hans Kirke ville blive ét i natur og inderste væsen. At være ét med Kristus ville samlet set resultere i et legeme af "lille Kristus i kødet", der manifesterede Jesus Kristus på jorden som Hans fortsatte inkarnation.
6 En anden bevægelse, der voksede frem under den Karismatiske bevægelse, blev kendt som "Shepherding" eller "Discipelskab". Denne bevægelse voksede ud af Latter-Rain /Karismatisk tradition og opnåede sin største fremdrift i midten af 70erne. Shepherding udsprang af en bekymring for effektivt discipelskab og lagde stor vægt på behovet for lydighed imod de åndelige ledere. Bevægelsen stammede fra fem undervisere i menigheder udenfor Ft. Lauderdale, Florida Bob Mumford, Charles Simpson, Derek Prince, Don Basham og Ern Baxter (en Branham discipel). Ved slutningen af 70erne forårsagede Shepherding -bevægelsen en dyb splittelse i Karismatiske kredse på grund af den strenge kontrol, som mange hyrder udøvede over deres medlemmer. I midten af 80erne blev udtrykket "Shepherding" droppet, da bevægelsen fik et dårligt ry for sit kultiske, autoritære misbrug. Ikke desto mindre trives "Shepherding"-konceptet stadig i forskellige kredse i dag under etiketter som "afskærmning" eller "pagts-relationer." Væksten i den Karismatiske bevægelse og andre grænse-bevægelser, som skød op i 60erne og 70erne og lagde mere vægt på subjektive oplevelse end på de Bibelske sandheder, åbnede en "Pandora-æske" i den kristne verden. Den Karismatiske bevægelse har været skadelig for Kirken ved at åbne mange døre for den altid tilstedeværende påvirkning af erfaringsmæssige og ubibelsk ideer. Dette vil vise sig ved undersøgelse af nogle af de farlige nye tendenser, der fejer gennem de Karismatiske samfund i dag. Oversat fra:
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs mereHELLIGÅNDENS DÅB & GAVER
UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mereFormålet med og udøvelsen af tungetale. Fra Hbcnyc.org/ Af Matthew Recker.
Formålet med og udøvelsen af tungetale. Fra Hbcnyc.org/ Af Matthew Recker. 1 Kor 14:20-40 Der er i dag i kristne kredse en meget populær bevægelse, almindeligvis kaldet den Karismatiske bevægelse. Denne
Læs mereHelligånden og Åndens gaver
8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereHelligånden og kirken
9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mereÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014
1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereLad dig fylde med Guds Ord!
Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående
Læs mereKristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs merePrædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud
1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs mereStudie. Kirken & dens mission
Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereHimmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.
Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereDu skal elske Herren.. (TILBEDELSE)
Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereÅbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og
Læs mereKapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets
Læs mereDen første dimension: RÆK OP
Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for
Læs mere5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016
Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereVi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1
Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs mereKl Burkal Kirke. Tema: Sendt af Jesus. Salmer: 13, 355, 448; 364, 724. Evangelium: Matt. 28,16-20
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Sendt af Jesus Salmer: 13, 355, 448; 364, 724 Evangelium: Matt. 28,16-20 Vi har netop hørt Missionsbefalingen som er det sidste der står i Mattæusevangeliet. (Vi har endda
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mereHelligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus
Helligåndens virke Find dias på Disposition 1. Fra evighed til evighed 2. Åndens opgave(r) 3. Gerning under den gamle pagt 4. Gerning under den nye pagt 5. Hvad med i min hverdag??? 6. Et bibelsk eksempel
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mere* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme
Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges
Læs mereKristi himmelfart 25. maj 2017
Kl. 9.00 Bjolderup + nadver: 261, 251; 257, 264 Kl. 10.30 Burkal Kirke: 250, 251, 254; 259, 724 Tema: Herrens medvirken Evangelium: Mark. 16,14-20 Himmelfarten kan man let gøre grin med, fordi det virker
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mere4. søndag efter påske
4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereMED HÅBET SOM FORTEGN
Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre
Læs mereSKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED
Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen
Læs mereRessource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013
Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereForestillingen om, at man kan være kristen
Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er
Læs merePrædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013
Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46
Læs mereTROEN - MISTET OG GENFUNDEN
Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 17. april 2017 Tekst: Luk 24,13-35 TROEN - MISTET OG GENFUNDEN Vi havde håbet... Vi hører i dag om to af Jesu disciple, der er på vej væk fra Jerusalem
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Læs mere#30 At leve som en discipel
#30 At leve som en discipel Dåben er bare begyndelsen på dit nye liv som en Kristi discipel. Ordet kristen er kun nævnt 3 gange i det Nye Testamente, men ordet discipel gentages over 260 gange. Hvad betyder
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereMIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED
Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereBededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).
Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereTaler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006
Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.
Læs merePrædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14
Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører
Læs merePinsedagen. Ugens vers
2 Pinsedagen TIL SABBATTEN 14. JULI 2018 Ugens vers Introduktion Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet,
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereJesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Læs meresider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Læs mere