Endrup Mølle Dambrug Projektforslag for dambrugsarealet

Transkript

1 Projektforslag for dambrugsarealet Revision : Version 6 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : CTH Udarbejdet af : CTH, KARA Godkendt af : CTH Teknikerbyen Virum Denmark Tlf.: Fax: CVR nr

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål Projektområde Beliggenhed og projektafgrænsning Kulturhistorie Projektområdets retlige bindinger Projektbeskrivelse Projektomfang Nedbrydning af klækkehus Nedbrydning og bortskaffelse af tekniske anlæg Terræn-regulering Rekreative elementer Stier Gangbro over Sneum Å Opholdsområde Udsyn til vandløbet Parkeringsplads ved hovedvej Pleje af området Sø til håndtering af regnvand fra Endrup-vest Vandspejlskote Okkerbelastning Udformning af sø Tilløb til søen Afløb fra søen Dam til håndtering af regnvand fra Endrup-øst Udformning af dam Dræn Jordbalance Konsekvensvurdering Grundvandsstand Sø Vandbalance Vandkvalitet Flora Side 1 af 23

3 4.2.4 Fauna Dam Vandbalance Vandkvalitet, flora og fauna Rekreative værdier alternativ Økonomi Kortbilag: Kortbilag 1: Terrænforhold på dambrugsarealet før projektstart Kortbilag 2: Fremtidig anvendelse af det tidligere dambrugsareal Kortbilag 3: Terrænforhold på dambrugsarealet efter projektgennemførsel Side 2 af 23

4 1 Indledning og formål Endrup Mølle Dambrug blev i juni 2006 opkøbt af Bramming Kommune (nu Esbjerg Kommune), Naturstyrelsen og Sportsfiskerforbundet. Formålet med opkøbet var i fællesskab at skabe fuld faunapassage ved Endrup Mølle Dambrug. Naturstyrelsen har udarbejdet et projektforslag, Faunapassage ved Endrup Mølle Dambrug, dateret d. 6. april 2011, som beskriver de fremtidige vandløbsmæssige ændringer. Nærværende projektbeskrivelse omfatter selve dambrugsarealet, ejet af Esbjerg Kommune, som skal omdannes til et rekreativt område. Projektbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Faunapassage ved Endrup Mølle Dambrug. Retablering af området blev påbegyndt i 2010, og planlægges færdiggjort i Projektforslaget er udformet efter de ønsker arbejdsgruppen er kommet med i projektets opstart. Projektet finansieres af Esbjerg Kommune og Naturstyrelsens naturforvaltningsmidler med støtte fra EU's LIFE fond Urgent actions for the endangered Houting, Coregonus oxyrhynchus. Projektet udføres af Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Side 3 af 23

5 2 Projektområde 2.1 Beliggenhed og projektafgrænsning Landsbyen Endrup er beliggende cirka 20 km øst for Esbjerg. Byen gennemskæres af Sneum å. Følgende matrikler er omfattet af projektet på det tidligere dambrugsareal: 1dø, 1ec, 1gx, 1gz, 1aq, 1bc og 1eb Endrupholm Hovedgård, Vestre Nykirke i Esbjerg Kommune. Projektet omfatter ca. 3,5 ha, Figur 2-1 (syd for Bygaden). Foruden selve dambrugsarealet omfatter projektområdet også opstemningen ved Endrup Mølle og en fiskesø umiddelbart nord for Bygaden, hvilket er beskrevet i projektforslaget Faunapassage ved Endrup Mølle Dambrug. Afgrænsningen for det samlede projekt fremgår ligeledes af Figur 2-1. Side 4 af 23

6 Figur 2-1 Projektområdet ved Endrup med projektafgrænsning og matrikelnumre. Nærværende projekt omhandler udelukkende områderne indenfor den del af projektafgrænsningen, der er beliggende syd for Bygaden (Kilde: Side 5 af 23

7 2.2 Kulturhistorie Endrup ligger nær ved herregården Endrupholm, der opstod ved, at kongen ønskede at samle sit krongods i Østjylland. Han byttede sig derfor til jorden ved at overdrage Endrupholms jord til adelsmanden Claus Skeel, hvis enke i 1593 solgte gården til Christen Vind. Endrup Mølle er opført i samme periode. Møllen var oprindelig en kornmølle, og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer. I forbindelse med modernisering i 1927 blev det gamle vandhjul nedbrudt og erstattet med en turbine. 2.3 Projektområdets retlige bindinger På området er der en række bindinger og interesser. I dette afsnit gennemgås de retlige bindinger, der skal tages højde for i projektet. Sneum Å og hele projektområdet er en del Natura 2000-område nr. 90 og EF-habitatområde H79, hvor bl.a. Odder, Snæbel, Bæk- og flodlampret udgør en del af udpegningsgrundlaget. Sneum Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og er samtidig målsat som vandløb med god økologisk tilstand i Vandplan , Vadehavet. Opfyldelse af målsætningen forudsætter, at der er kontinuitet i vandløbets forløb, hvilket indebærer at opstemningen/spærringen ved Endrup Mølle fjernes. Projektområdet ligger i et område med almindelig drikkevandsinteresse. Projektarealerne er omfattet af åbeskyttelseslinien, der strækker sig 150 m på hver side af vandløbet. Forholdene må ikke forringes for arter på Habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. Side 6 af 23

8 3 Projektbeskrivelse Projektet omfatter retablering af det tidligere dambrugsareal til et rekreativt område med sø og dam samt gode adgangsforhold i form af stier. Sø og dam skal samtidig fungere som regnvandsbassiner for henholdsvis den vestlige og østlige del af Endrup. 3.1 Projektomfang Projektet på det tidligere dambrugsareal indeholder følgende aktiviteter, hvoraf flere allerede er gennemført i første fase af retablerings-arbejdet: Nedbrydning og bortskaffelse af tekniske anlæg (rør, betondæk, riste, brønde og træ etc.) (delvist udført). Nedbrydning og opfyldning af damme og kanaler (delvist udført). Udskiftning af gangbro ca. 70 meter nedstrøms vejbroen. Nedrivning af klækkehus. Området etableres med adgangsforhold, således at det retablerede område kan benyttes til rekreative formål. Etablering af sø, som samtidig kan fungere som regnvandsbassin for regnvand fra den vestlige del af Endrup. Etablering af dam, som samtidig kan fungere som regnvandsbassin for regnvand fra den østlige del af Endrup. Forlængelse af rørledning som krydser arealet(matrikel 1aq, 1dø, 1gx), så den leder drænvandet direkte ud i Sneum Å. Drænledning nedenfor grundene Bygaden 10, 12 og 14 (matrikel 1gb, 1fm og 1fl). Drænledning nedenfor grundene Bygaden 42 og 68c (matrikel 1fu og 1gd) Dræn fra Bygaden 38 føres til eksisterende drænbrønd. To boringer på matrikel 1dø og 1ec sløjfes (er udført). Dambrugsarealet retableres som et rekreativt område med følgende indhold, som er vist på kortbilag 2: Stier. Opholdsområde med borde og bænke. Shelters og bålplads. En sø, som modtager vand fra den vestlige del af Endrup. En dam, som modtager regnvand fra den østlige del af Endrup. Sneum Å bliver mere synlig i landskabet. Side 7 af 23

9 Udsyn over området ved rydning af træer og buske omkring klækkehuset. Parkeringsareal ved Bygaden (ved det nuværende klækkehus). Parkeringsareal og toilet ved hovedvejen Kanoisætningsplads (placeres umiddelbart opstrøms broen ved hovedvejen). 3.2 Nedbrydning af klækkehus I forbindelse med projektet skal det tidligere klækkehus, beliggende på matrikel 1eb, nedbrydes og fjernes. Bygningen nedbrydes til 0,5 meter under terræn. Alt miljøbelastende materiale skal bortskaffes efter Esbjerg Kommunes affaldssorteringsbestemmelser. Materiale, der ikke er skadeligt for miljøet, indbygges i terrænet, herunder det kommende parkeringsareal ved Bygaden. 3.3 Nedbrydning og bortskaffelse af tekniske anlæg På det tidligere dambrugsareal er der en lang række mindre tekniske anlæg, som skal fjernes fra arealerne. Det drejer sig om rør (plastik og metal), jernbaneskinner, ledninger, riste, brønde og evt. trykimprægneret træ. Alt materiale bortskaffes efter Esbjerg Kommunes affaldssorterings-bestemmelser. Mindre mængder af ikke-imprægneret træ og lignende kan evt. nedgraves efter aftale med Esbjerg Kommune. På det tidligere dambrugsareal er der en række betonanlæg. Disse skal alle nedbrydes, og materialet skal bortskaffes efter Esbjerg Kommunes affaldssorteringsbestemmelser. Det er specielt i området omkring det tidligere bundfældningsbassin, der er etableret betonanlæg. I juni 2010 er ca. 80 % af dambrugsarealet opryddet, dvs. at alle tekniske anlæg her er nedbrudt, og at alt miljøskadeligt materiale på dette areal er fjernet. Dags dato forestår oprydningen af den østlige del af dambrugsarealet fortsat, herunder det tidligere bundfældningsbassin. Side 8 af 23

10 3.4 Terræn-regulering Terrænforholdene på arealet ved Endrup Mølle Dambrug før første fase af retableringsarbejdet fremgår af kortbilag 1. Det ses at dambrugsarealet er relativt fladt inden retableringen, med terrænkoter på ca. 7,0 8,0 m DVR90. Bunden af damme og kanaler ligger lavere. På terrænmodellen ses dambrugsdamme samt kanaler meget tydeligt. Ved projektets gennemførsel foretages en gennemgribende oprydning på terrænet. Herefter retableres området, således at terrænkoten generelt kommer til at ligge på mindst 7,0 m DVR90, hvilket er ca. 0,5 meter højere end middelvandspejlet i Sneum Å langs dambruget. Terrænet vil hælde svagt mod vandløbet, således at koten i områdets vestlige del er 0,5-1,0 meter højere end i den østlige del. For at opnå et naturligt indtryk vil der ved jordarbejderne blive tolereret mindre variationer, uden at dette må give anledning til stejle småbakker. Skråningerne ved dambrugets nordvestlige side mod beboelsen gøres mindre stejle, med et anlæg på ca. 1:5 1:10. Ligeledes udjævnes digerne langs vestsiden af Sneum Å, således at de vandløbsnære arealer etableres med skråningsanlæg på maksimalt 1:5. I forhold til beskyttelse af lodsejerne langs matriklerne 8a, 8k, 8l og 8h (Vibækvej) mod oversvømmelser, retableres området, således at der ved høj vandstand i åen (> kote 7,1 m DVR90) vil ske en kontrolleret oversvømmelse af området ved det tidligere bundfældningsbassin, se Figur 3-1. Ved voldsomme ekstremhændelser, som f.eks. i 2007, vil en større del af dambrugsarealet blive oversvømmet. Både søen og dammen kommer dog til at ligge så højt i terrænet, at de sandsynligvis aldrig bliver oversvømmet af Sneum Å. Af kortbilag 3 fremgår fremtidige koteforhold. Side 9 af 23

11 Figur 3-1 Arealer der forventes oversvømmet ved ekstremhændelser. 3.5 Rekreative elementer Stier På dambrugsarealet etableres stier, der skal sikre adgangen til området. Stierne etableres som grusstier, og deres foreslåede placering er vist på kortbilag 2. I området der periodevist oversvømmes anlægges ikke permanente stier Gangbro over Sneum Å Der er en eksisterende gangbro ca. 70 meter nedstrøms Endrup Mølle. Denne bro skal fjernes, og erstattes af en ca. 1,8 meter bred handicapvenlig træbro med rækværk. Gangbroen vil blive dimensioneret i forhold til gældende vejregler, og frihøjden under broen dimensioneres således, at gangdækket kun oversvømmes ved afstrømningshændelser der overstiger en 10 års hændelse. Dvs. ca. kote 7,6 m DVR90. Broen får et frit spænd på ca. 18 meter. Dette svarer til afstanden fra brink til brink. Side 10 af 23

12 3.5.3 Opholdsområde Der etableres et mindre opholdsområde på arealet. Området kan f.eks. etableres med shelters, bålplads samt et bænkebord. Placeringen fremgår af kortbilag 2. Placeringen af opholdsområdet er valgt på baggrund af: Arealet kan her anlægges så højt, at det ikke oversvømmes Træerne mod nord og til dels vest giver læ Der er solindfald det meste af dagen Der er størst mulig afstand til den trafikerede hovedvej Placeringen giver ingen eller få gener for de lodsejere, der bor op til arealet Endvidere anbringes bænke i området efter behov. Desuden foreslås etableret en kanoisætningsplads umiddelbart nord for hovedvejen tæt på parkeringspladsen (kortbilag 2) Udsyn til vandløbet Digerne langs vestsiden af Sneum Å udjævnes i forbindelse med projektet, således at Sneum Å bliver mere synlig i landskabet Parkeringsplads ved hovedvej Der etableres en grusbelagt parkeringsplads ved hovedvejen samt på matrikel 1eb/1dz ved Endrup Bygade med en placering som vist på kortbilag 2. Der etableres handicaptoilet ved parkeringspladsen ved hovedvejen og opstilles informationstavle Pleje af området Pleje af området vil foregå ved høslæt, eventuelt suppleret med afgræsning. 3.6 Sø til håndtering af regnvand fra Endrup-vest Der etableres en sø på det tidligere dambrugsareal. Søen har følgende formål: Rekreativt og biologisk element i området Afdræning af højtstående grundvand fra vest Forsinkelsesbassin for regnvand fra den vestlige del af Endrup, der separatkloakkeres i Side 11 af 23

13 3.6.1 Vandspejlskote Der er målt vandspejlskoter i området, hvor søen planlægges placeret i perioden 11/2 29/ Målingerne er foretaget i såkaldte piezometerrør, som er plasticrør på 63 mm i diameter og 2 meter lange. De nederste 0,5 m har filterslidser, som er placeret ca. 1,2-1,7 meter under terræn. Grundvandsstanden i området, hvor søen etableres har i perioden ligget i intervallet kote 7,7 8,2 m DVR90. Terrænet ligger i intervallet kote 8,1 8,6 m. Da der var dambrugsdrift på arealet har vandstanden i den vestlige fødekanal formodentlig ligget i ca. kote 7,5 m DVR90. Dvs. at vandspejlet er steget efter påfyldning af jord. Vandspejlet umiddelbart vest for fødekanalen er i perioden målt til ca. kote 8,9 m. Der er således som forventet en kraftig gradient fra vest mod øst ned mod Sneum Å, hvor vandspejlet ligger i ca. kote 6,6 m ved middel vandføring. Pejlingerne af vandstanden d. 14/ fremgår af Figur 3-2. Målingerne og øvrige registreringer i området viser, at det er muligt at opretholde et vandspejl i søen i en kote, der ligger væsentligt over vandspejlet i åen. Figur 3-2: Vandspejlskoter 14/ i området, hvor der etableres en sø. Side 12 af 23

14 3.6.2 Okkerbelastning Okkermålinger på det tidligere dambrugsareal viser varierende koncentrationer af Ferrojern og Totaljern. Der er dog generelt et højt indhold i såvel det nuværende sediment (vandprøver), som i det vand der ledes til området via dræn. Den nordvestlige del af arealet er synligt okkerbelastet, hvilket ses ved at vandhullerne er mælkeagtigt rustrøde. Jernindholdet i sedimentets porevand er særdeles højt og langt over grænseværdierne for såvel vandinsekter som fisk. Jernindholdet (ferrojern) i det tilstrømmende grundvand fra vest er meget lavere (0,5 mg/l), men dog stadig lidt for højt i forhold til målsætningen i de højest målsatte vandløb på 0,2 mg/l Udformning af sø I forhold til at anlægge en sø er det problematisk med de høje jernkoncentrationer. Den nye sø anlægges syd for de eksisterende, synligt okkerbelastede vandhuller. Søen bør ikke være i direkte kontakt med jord med højt jernindhold, og der bør ikke ske tilstrømning af grundvand fra områder med højt jernindhold. Søen anbefales derfor etableret som følger: Søen skal have en bufferkapacitet på mindst m 3 (dimensioneret af Esbjerg Forsyning), hvilket svarer til, at der statistisk set tillades overløb ca. hvert 5. år. Søen får et areal på ca m 2 med et fast vandspejl på ca. kote 7,5 m DVR90. Når forsinkelses-kapaciteten er fuldt udnyttet stiger vandspejlet op til ca. kote 7,85 m, og arealet af søen bliver ca m 2. Til sammenligning er den nuværende fiskesø nord for dambrugsarealet ca m 2. Ved at placere søen så højt som muligt, sikres det, at vandet fra de omkringliggende okkerbelastede områder ikke strømmer til søen. Samtidig sikrer en høj placering i terrænet, at den ikke oversvømmes af Sneum Å ved maksimal vandspejl (kote 7,7 m). Søen anlægges med jævnt skrånende bund og bredder. Hældningen bliver maksimalt 1:5. Vandtilførslen sker primært i form af regnvand fra separat kloakering. Grundvandstilstrømning fra vest udgør en mindre andel af vandet til søen. Søen etableres med lermembran (Bentomat e.lign.) i bunden af søen. Det vil dels sikre at okkerholdigt vand fra det omkringliggende areal Side 13 af 23

15 ikke strømmer til søen, og samtidig giver det en øget sikkerhed for, at vandet ikke siver ud af søen i lange tørre perioder. Lermembranen har en tykkelse på < 1 cm, og udrulles i søens bund og op ad kanterne til kote 7,5, og overlejres med cm jord. I de dybeste områder, lægges lermembranen i kote 5,5 (vanddybde 1,5 meter) Der skal ske grundvandspumpning under etableringen, og det skal sikres at der tilføres vand til søen i takt med at det omkringliggende grundvandsspejl igen stiger, for at forhindre at lermembranen presses op. Der plantes enkelte skyggegivende træer på syd og østsiden af søen. Dette er med til at mindske algevækst i søen Tilløb til søen Regnvand fra seperatkloakeringen tilledes i ca. kote 7,9 m DVR90 via et lavvandet vandløb vest for søen. Tilløbet får en længde på ca. 65 m og får et fald på ca. 6 promille ned mod søen. Tilløbet vil have en drænende effekt på arealet vest for søen, og vil således i perioder lede grundvand til søen. Forundersøgelserne har vist et relativt lavt jernindhold i grundvandet i dette område. Regnvandet løber gennem et lavvandet vådområde inden det løber ind i søen. I dette område vil der i nogen grad ske en sedimentation af partikler samt omsætning af næringsstoffer. Der etableres ligeledes et dræn nordfra, umiddelbart øst for matrikel 1fu og 1gd, som leder grundvand fra NV til søen via vådområdet. Drænvand der løber til den allerede etablerede drænbrønd har et for højt jern-indhold til at kunne føde søen med vand. Dette vand skal fortsat løbe rørført til Sneum Å Afløb fra søen Der etableres et afløb fra søen som skitseret på Figur 3-3. Når vandspejlet i søen overstiger kote 7,5 m. aktiveres overløbet. Indretningen af en overløbesbrønd sikrer at vandspejlet i søen ikke overstiger kote 7,85 m. Hvis der senere ønskes et ændret vandspejl i søen, kan dette simpelt justeres ved hhv. at forkorte eller forlænge indløbsrøret i overløbsbrønden. Side 14 af 23

16 Figur 3-3: Eksempel på afløb fra et regnvandsbassin. 3.7 Dam til håndtering af regnvand fra Endrup-øst Der etableres en dam på det tidligere dambrugsareal til håndtering af regnvand fra Endrup-øst. Dammen har følgende formål: Rekreativt og biologisk element i området. Forsinkelsesbasin for regnvand fra Endrup-øst, der separatkloakkeres i Udformning af dam Dammen etableres som følger: Dammen og området ned til åen skal have en bufferkapacitet på ca. 635 m 3 (dimensioneret af Esbjerg Forsyning), hvilket svarer til, at der statistisk tillades overløb direkte til åen ca. hvert 5. år. Dammen får et areal på ca. 615 m 2 i kote 7,1 m DVR90. Når forsinkelses-kapaciteten er fuldt udnyttet stiger vandspejlet op til kote 7,8 m, hvor arealet af dammen bliver ca. 960 m 2. Dammen etableres så højt, at den ikke oversvømmes af åen ved høje vandføringer. Sneum Å har et maksimalt vandspejl i ca. kote 7,7 m. Brinkerne etableres i ca. kote 7,8 m. I perioder uden regnvandstilførsel vil vandspejlet være styret af grundvandsstanden på de omkringliggende arealer, som igen primært vil være styret af vandstanden i åen. Denne forventes at variere mellem kote 6,3 m og 7,7 m. Vandtilførslen sker primært i form af regnvand fra separat kloakering. Grundvandstilstrømning udgør en mindre andel af vandet til dammen. Dammen anlægges med jævnt skrånende bund og bredder. Hældningen må ikke være stejlere end 1:5. Tilløb til dammen kommer via et rør op gennem bunden af dammen i ca. kote 6,3 m. Side 15 af 23

17 Den dybeste del af dammen anlægges i kote 5,8 m. Vandstanden vil således ikke komme under 0,5 meter. Ved middelvandstand i Endrup å, vil vandstanden i dammen ikke være under 0,8 meter, hvor arealet er ca. 315 m 2. Droslet afløb fra dammen etableres i kote 7,1 m DVR90 med afløb til det permanent fugtige område øst herfor. Bufferkapaciteten i bassinet er ved en vandstand i kote 7,1 m ca. 550 m 3. Området som vandet løber ud på indrettes med en svag lavning, hvor der er yderligere ca. 85 m 3 bufferkapacitet. Den samlede bufferkapacitet bliver dermed 635 m Dræn Ejendommen Bygaden 38 (matr. 1fy) har tidligere ledt drænvand til dambrugets bagkanal. Drænet er siden blevet tilsluttet drænbrønden, som blev etableret i 2010, Figur 3-4. For at undgå risiko for gener for grundejerne Bygaden 10, 12 og 14 etableres en drænledning på dambrugsarealet øst for grundene, Figur 3-4. Drænet ledes til den eksisterende drænbrønd. Under første fase af retableringen af området er der etableret en rørledning fra drænbrønden til bagkanalen tæt på Sneum Å. Denne føres til et vådområde, hvorfra vandet efter en vis opholdstid siver videre til Sneum Å. Der etableres et dræn NV for den kommende sø til afdræning af højtstående grundvand, som strømmer til området fra NV (Figur 3-4). Derved undgås høj grundvandstand i området nord for søen, og et grundvandspres på søens lermembran udvendig fra udgås. Samtidig undgås okkerholdigt grundvand at strømme til søen. Drænet ledes til søen. Drænet lægges i kote 7,9 i nord, med et fald ned mod søen til kote 7,6. Side 16 af 23

18 Figur 3-4: Eksisterende drænbrønd med planlagte tilslutninger fra syd og nord. Endvidere etableres et dræn fra nord, som afdræner til søen. 3.9 Jordbalance Ved etablering af søen er der et jordoverskud på ca m 3. Ved etablering af dammen er jordbalancen neutral. Der er behov for tilførsel af ca m 3 jord til opfyldning og planering af det resterende dambrugsareal. Der tilføres ca. 800 m 3 jord til etablering af midlertidig adgangsvej i forbindelse med oprydning på det tidligere dambrugsareal. Det nuværende jorddepot indeholder ca m 3 muld. Der skal totalt tilføres ca. 800 m 3 jord for at jordbalancen går op. Side 17 af 23

19 Ved etablering af sø og dam vil der bl.a. blive opgravet bundsediment fra dambrugsdamme. Dette placeres i bunden af andre damme, hvorefter det bliver tildækket med andet jord. Side 18 af 23

20 4 Konsekvensvurdering 4.1 Grundvandsstand Da der var dambrugsdrift på arealet var koten i den vestlige fødekanal ca. 7,5 m DVR90. Efter der er påfyldt jord på den syd og vestlige del af området, er den øvre grundvandsstand ved den tidligere fødekanal steget til > kote 8,5 m. Ved etablering af søen med fast vandspejl i kote 7,5 m samt etablering af tilløb og dræn mod den vestlige projektafgrænsning, sikres at vandspejlskoten det meste af tiden vil ligge i ca. kote 7,5 m. Vandspejlet vil kortvarigt stige til 7,85 m ved kraftige regnhændelser. I den øvrige del af projektområdet vil vandspejlet være faldende ned mod vandspejlet i Sneum Å. Ved middel vandføring vil vandspejlet i Sneum Å ud for området ligge i kote 6,5 6,8 m. I ekstrem-situationer forventes vandstanden i åen at stige op til kote 7,7 m. 4.2 Sø Vandbalance Ved normal vandstand i søen i kote 7,5 m DVR90 er vandvolumen i søen ca m 3. Søen skal fungere som regnvandsbassin for et opland på 13 ha, hvoraf 2,5 ha endnu ikke udbygget. Med en gennemsnitlig befæstelsesgrad på 40 %, og en årlig nedbør på 800 mm (fratrukket fordampning direkte fra fladerne) er regnvandstilførslen til søen ca m 3. Det svarer til en vandudskiftning i søen ca. 12 gange årligt. Hertil kommer grundvandstilstrømningen. Denne er vanskelig at kvantificere, og vurderes til ca. 2 gange vandvolumen i søen. Vandudskiftningen i søen forventes således at svare til ca. 14 gange årligt. Bufferkapaciteten i søen til håndtering af regnvand på m 3 skal kunne tømmes over fire døgn. Afledning af vand fra søen vil derved ske med ca. 4,0 l/s Vandkvalitet Det er i høj grad kvaliteten og mængden af tilført vand, der sætter rammerne for, hvilken type sø der kan forventes. Både det tilførte grundvand samt regnvandet fra seperatkloakeringen må forventes at have et begrænset næringsindhold. Derudover forventes belastning med okker fra tilløbene at være Side 19 af 23

21 meget lav, og membranen sikrer, at der ikke trænger okker ind fra den okkerforurenede jordbund nord for søen. På baggrund af ovenstående vurderes vandkvaliteten at være tilstrækkelig til, at søen vil blive klarvandet størstedelen af året. Det er dog sandsynligt, at søen i tørre perioder i sommermånederne vil blive synligt algepåvirket. De kraftigste regnhændelser sker statistisk set hen over sommerperioden. Når disse kommer, sker der en relativ stor vandudskiftning i søen, som vil modvirke algeopblomstring. Søen må forventes at få nogle forholdsvis høje sommertemperaturer, da den ligger soleksponeret. Beplantning med enkelte træer på syd-siden, vil dog have en begrænsende effekt på temperaturfluktuationerne Flora En nyanlagt sø af denne type med flade anlæg, vil langsomt gro til i rørsump. Dvs. at arter som fx tagrør og dunhammer vil brede sig fra ca. 0,5 m over vandkanten og udefter til 1-1,5 meters dybde. Det forventes, at søens dybeste del vil beholde et åbent vandspejl i mange år frem. Dette understøttes af den meget begrænsede materialetilførsel, hvilket medfører, at søen ikke sander til. På de dybere dele af søen, forventes undervandsplanterne at brede sig under forudsætning af, at søens vandkvalitet bliver som beskrevet i ovenstående afsnit Fauna Stort set øjeblikkeligt efter anlæggelsen, vil søen udgøre en velegnet habitat for en lang række insekter. Lidt senere vil de første padder indfinde sig. Det vil være arter som spidssnudet frø, skruptudse, vandsalamander, m.m. Søen må desuden forventes at blive besøgt af en lang række fugle. Side 20 af 23

22 4.3 Dam Vandbalance Vandspejlet i dammen forventes at variere kraftigt, og er i høj grad påvirket af vandspejlet i Sneum Å samt regnvandstilførslen. Vandspejlet forventes at variere fra ca. kote 6,5 7,8 m. Ved laveste vandspejl er volumen af dammen ca. 190 m 3 og vanddybden ca. 0,7 m. Ved kote 7,1 m er volumen ca. 480 m 3. Dammen skal fungere som regnvandsbassin fra et opland på 5,4 ha. Med en gennemsnitlig befæstelsesgrad på 42 %, og en årlig nedbør på 800 mm (fratrukket fordampning direkte fra fladerne) er regnvandstilførslen til dammen ca m 3. Det svarer til en vandudskiftning i dammen på mindst 37 gange årligt. Bufferkapaciteten i dammen og det våde område nedenfor til håndtering af regnvand på 635 m 3 skal kunne tømmes over fire døgn. Afledning af vand fra dammen vil derved ske med ca. 2 l/s Vandkvalitet, flora og fauna Dammens vandkvalitet forventes at blive god. Området er kun okkerbelastet i begrænset omfang, og det vil i langt overvejende grad være regnvand, der føder dammen. Det vurderes at de samme dyre- og plantearter som beskrevet i afsnit 4.2 vil indfinde sig, og dammen forventes at udvikle sig til en god padde-habitat. 4.4 Rekreative værdier Området vil ændre karakter fra et lukket dambrugsareal til et område med en høj og varieret rekreativ værdi med gode adgangsforhold. Stisystemet vil binde byen mere sammen, og området forventes at blive et godt aktiv for borgerne i Endrup. Det forventes at området primært vil blive anvendt af borgerne i Endrup til gåture og som mødested. Landskabeligt vil området fremstå som en varieret ådal, hvor Sneum Å vil være synlig fra mange sider alternativ Hvis projektområdet bibeholdes uændret i forhold til i dag vil området ikke kunne benyttes, og skal bibeholdes indhegnet uden adgang. Området vil så- Side 21 af 23

23 ledes ikke have nogen rekreativ værdi. Visuelt vil det udefra give indtryk af et forladt dambrugsområde, som trænger kraftigt til oprydning og genopretning. Naturmæssigt vil området kun have en meget begrænset værdi for områdets fauna. Sammen med Sneum Å er området udpeget som Natura 2000 område. Den nuværende tilstand bidrager ikke positivt til målopfyldelse. Side 22 af 23

24 5 Økonomi Af tabel 5-1 fremgår budgetoverslag til gennemførelse af projektforslaget. 5-1: Overslag over omkostninger til gennemførelse af projektforslaget. Aktivitet kr./ Mængde Enhed enhed Pris kr. Etablering, drift og afrigning af arbejdsplads fast pris Rydning beton og affald på dambrugsareal, inklusiv bortskaffelse til godkendt modtager fast Pris Nedrivning af klækkehus inklusiv bortskaffelse til godkendt modtager fast pris Transport og indbygning af 800 m3 jord, 4 km til midlertidig adgangsvej 800 m Leje, udlægning og fjernelse af køreplader 350 lbm Gravning af sø og indbygning af jord 6300 m Lermembran, inkl. etablering 3500 m Indbygning af jord over membran 1600 m Pumpning under etablering af membram Tilløb og afløb fra sø fast Pris Etablering af dam inkl. afløb 360 Pris Fordeling af jord, tilpasning af brinkanlæg langs Sneum å, opfyldning af damme og fjernelse af midlertidige adgangsveje 4500 m Anlæg af grusstier 500 lbm Parkeringsareal ved Bygaden og hovedvejen, grusdækket med stabilunderlag 950 m Tilsåning med græs m Etablering af ny træbro fast pris Mellemsum Uforudset 20% Samlede udgifter Side 23 af 23