Tangeværket. Indholdsfortegnelse. -en kulturmiljøredegørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tangeværket. Indholdsfortegnelse. -en kulturmiljøredegørelse"

Transkript

1 Tangeværket -en kulturmiljøredegørelse Indholdsfortegnelse Kulturmiljøet Side 2 Naturgrundlaget Side 4 Kulturlandskabet Side 6 Historien Side 8 Arkitekturen Side 10 Registreringen af et bevaringsværdigt kulturmiljø ved Tangeværket er udarbejdet af Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA for Kulturarvsstyrelsen og Bjerringbro Kommune. December

2 KULTURMILJØET ALLÉ LANGT KIG TIL BJERRINGBRO TRÆKSTI TIDL. FORPAGTERBOLIG TIDL. MASKINMESTERBOLIG PARKERING ELMUSEETS HOVEDBYGNING UDSTILLINGSBYGNING GARAGER TIDL. BESTYRERBOLIG GARAGER MV. SERVICEBYGNING FUNKTIONÆRBOLIGER TIDL. TRANSFORMERBYGNING NUVÆRENDE DRIFTBESTYRERBOLIG INDLØBSKANAL STIGBORD FISKETRAPPE TANGEVÆRKET DÆMNING BOLIG FISKERHUS BÅDHAVN DÆMNING RØRSKOV BÅDHUS UDSIGT OVER SØEN FRISLUSE TANGE SØ N Tangeværket. Kort 1: Tangeværket med omgivelser lever til fulde op til definitionen på et kulturmiljø, idet det er et geografisk afgrænset område, hvor naturgrundlaget, kulturlandskabet, historien og arkitekturen afspejler væsentlige træk af den samfundmæssige udvikling, der har sat sig spor i det midtjyske område. Kulturmiljøets elementer, naturgrundlaget, kulturlandskabet, historien og arkitekturen er alle repræsenteret med stor vægt og er alle bærende elementer i kulturmiljøet. Naturgrundlaget kommer til udtryk gennem den tidlige store smeltevandsdal med Gudenå, der udgjorde det naturmæssige grundlag for opstemning og etablering af en stor sø. Kulturlandskabet markerer sig i særlig grad ved den kunstigt dannede Tange Sø og hoveddæmningen, der afgrænser søen og indløbskanalen mod nord. Dertil kommer det store bygningskompleks til Tangeværket/Gudenaacentralen. Med sine højdeforskelle fra indløbssiden til udløssiden og tilhørende kanal- og skråningsanlæg repræsenterer bygningsværket en forvandling, der har givet stedet en ny identitet. Trækstien langs Gudenås østbred, den lille søhavn samt en nyere fisketrappe er andre eksempler på menneskeskabte elementer, der i mindre skala har føjet sig til den lange fortælling om stedets omdannelse fra natur til kulturmiljø. Tangeværket står som et markant historisk vidnesbyrd over den samfundsudvikling, der blev indledt med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, og som i begyndelsen af 1900-tallet kom til udtryk ved opførelsen af større elektricitetsværker, der udnyttede vandkraften og indledte æraen med industrialiseringen af elforsyningen. Med etableringen af Elmuseet i 1982 og opførelse af ny stor udstillingshal i 1989, udstilling af transformere og udstillinger i mange af de ældre bygninger er der føjet nye kapitler til elektricitetshistorien, der begyndte med Signaturforklaring Dominerende bygning Markant bygning Bebyggelsesmønster Højdekurver, 2,5 m Skov Enkelt træer/trærække Græsareal/grønning Markant dæmning Vand Plads Udsigt Sigtelinie Forslag til afgrænsning af kulturmiljøet

3 Tangeværkets maskinhal og fordelerbygning set fra øst. I forgrunden se stålbroen med rist, der fører til et parklignende areal med fi sketrappen sydøst for bygningen. udnyttelsen af vandkraften og som nu formidles af Elmuseet. Arkitekturen har ligeledes stor betydning som et af de bærende elementer i områdets kulturmiljø. Det store bygningskompleks til Tangeværket er et unikt bidrag til industriarkitekturen og afspejler den periode, hvor større bygningværker af offentlig karakter fik en arkitektonisk udformning, der levede op til anlæggenes betydning i samfundsudviklingen. De mange bygninger, der hører til bebyggelsen, såsom funktionærboliger, forpagtergård, maskinmester- og bestyrerboliger afspejler udviklingen i byggeskikken over flere årtier og de mange funktioner, der knytter sig til et større elektricitetsværk. Som helhed fremstår Tangeværket med omgivelser som et kulturmiljø af stor kulturhistorisk værdi. Bådhavnen ved Gudenaacentralens fiskerhus, hvorfra der tidligere blev drevet mere omfattende erhvervsfi skeri på Tange Sø. I 1991 udgjorde værkets årsfangst på søen 12 tons ferskvandsfi sk. Havnen danner sit eget kulturmiljøafsnit med store rekreative værdier. 3

4 NATURGRUNDLAGET På Gudenås østre bred øst for Tangeværket løber trækstien (pramdragerstien) tæt ved brinken og giver et godt indtryk af stiens formodede oprindelige forløb. Gudenå nedenstrøms Tangeværket set fra bredden neden for elmuseets hovedbygning. På denne strækning har åen i hovedtrækkene bevaret sit oprindelige forløb, idet åen ved værkets etablering dog blev uddybet frem til Bjerringbro. TANGEVÆRKET TANGE SØ Det midtjyske landskab er præget af brede ådale, som alle dage har tiltrukket mennesker, der gennem flere tusinde år har sat sig spor ved udnyttelse af naturens ressourcer. Området med Tange Sø er en bred smeltevandsdal, der sammen med tunneldale har dannet et varieret landskab i det midtjyske område. Før etableringen af Tagne Sø var store dele af det lavtliggende område enge, der gav grundlag for dyrehold på de nærtliggende gårde. I en lang periode tjente Gudenå som en vigtigt transportvej for pramfarten, før veje og jernbaner, der blev anlagt på randen omkring det lavtliggende område, efterhånden blev de vigtigste transportveje. I århundreder har vandløb været en ressourse, som ved menneskenes hjælp kunne udnyttes og omsættes til energi Landskabskort. Kort 1: Kilde: Trap Danmark 5. udgave 4

5 Fisketrappen sydvest fra Tangeværket, mellem Gudenå og indløbskanalen, er et eksempel på et af de mange kulturlementer, der i nyere tid er føjet til i den landskabsforvandling, som området har gennemgået. Fra hoveddæmningen ved indløbskanalen er der storslået udsigt over Tange Sø, der er dannet over lavtliggende tidligere engarealer omkring Gudenå. til gavn for udviklingen. Ådalene gav mulighed for at opstemme lavvandede mølledamme, som med relativt lav faldhøjde kunne drive møller og stampeværker. Med den teknologiske udvikling efter forrige århundredskifte var det muligt at udnytte energien i opstemninger med stor faldhøjde, og det var begyndelsen til en ny æra med elværker og fællesskabets industrialiserede elforsyning, der satte sig store spor i et landskab under konstant forandring. Med Tangeværket forvandledes landskabet ved Tange fra at være et landbrugsområde suppleret med pramfart og ladepladser til et storslået varieret sølandskab med nye omgivende skove og bygningsanlæg, der siden har præget egnen og ændret naturens kredsløb. Generalstabskort Kort 1: Tange Sø s nuværende udstrækning, Gudenås oprindelige forløb før ændring og Tangeværkets placering er markeret på kortet. 5

6 KULTURLANDSKABET Frislusen i hoveddæmningen langs Tange Sø anvendes alene ved forhøjet vandstand i søen eller ved maskinfejl, idet søvandet i sådanne tilfælde ledes uden om værket til åens tidligere løb nord for dæmningen. Den ca. 800 meter lange hoveddæmning langs Tange Sø, set fra øst, er et markant eksempel på en landskabsforvandling, der har ændret området og givet det et nyt naturindhold. Dæmningen, der kan befærdes af servicekøretøjer samt cyklister og gående, udgør i dag en vigtig del af områdets rekreative miljø. Etablering af den store hoveddæmning i smeltevandsdalen omkring Gudenå i , hvor Gudenaacentralen blev opført, var indledningen til en stor landskabsforvandling og en ny udvikling på egnen. Hoveddæmningens etablering og opstemningen af Gudenå førte til dannelsen af den store Tange Sø, der strækker sig ned til Ans og videre østpå mod Kongensbro. Søen og dæmningen udgør de største elementer i det nye kulturlandskab, der samtidigt førte til omfattende ændringer i arealstrukturen af de tilbageværende gårde omkring søen. Dæmningen omkranser en ny indløbskanal, inden vandet fra søen via Tangeværket og et nyt udløb føres tilbage til Gudenå med retning mod Bjerringbro. En kortere strækning af Gudenås tidligere forløb, mellem hoveddæmningen og Tangeværket, henligger i dag som et upåagtet sumpet område, som alene vil få tilført frisk vand, hvis frislusen ved høj vandstand åbnes for udligning. Andre væsentlige elementer i landskabsforvandlingen var opførelse af Tangeværket/Gundenaacentralen. Kort over området. Kort 1: Kilde: Kort- og matrikelstyrelsen. Hoveddæmningen, Gudenås tidligere forløb og jernbanen er markeret på kortet. 6

7 Udløbskanalens stålbro med rist. Billedet viser indløbskanalen mod Tangeværkets bygninger og stigbordsanlægget. Området udgør i dag et rekreativt miljø med markante naturelementer. Den var efter datidens forhold et stort bygningsværk, der med stigbordsanlæg, risteværker og kanalskråninger satte sig store spor i de nære omgivelser omkring værket. Pladsen ved værket, der i dag udgør et centralt samlingssted for besøgende og fritidsfolket, fremtræder som en hævet terrasse, der er fortsat til Elmuseet. Fisketrappen er et af nyeste elementer i den lange række af kulturtiltag, der har sat sig spor i de nære omgivelser og føjet endnu et kapitel til stedets kulturfortælling. Bebyggelsen er også et af kulturmiljøets bærende elementer. Tangeværkets store bygningskompleks er hovedværket i det bebyggelsesmiljø, der er vokser frem i området, og som afspejler byggeskikken over en lang periode. Bestyrerbolig, funktionærboliger, forpagtergård, maskinmesterbolig, fisker- og bådhuse er andre vigtige ældre bebyggelser, mens Elmuseet og dens udstillingsbygning er de mest markante af de nyeste bebyggelser, der føjer nye afsnit til historien om den industrialiserede elforsyning og energiudnyttelsen. Pladsen neden for transformatoranlægget, der ligger i forlængelse af pladsen ved Tangeværkets hovedbygninger, udgør i dag et vigtigt rekreativt element, som også bruges af kanofolket, ved søsætning af kanoerne med kurs mod Bjerringbro. 7

8 HISTORIEN Syd for udløbskanalen ses Gudenås oprindelige løb, der alene kommer i brug, når frislusen åbnes og leder søens vandmasser uden om værkets turbiner. Tangeværket ca Kilde: Trap Danmark, 4. udgave. Billedet viser værket kort efter opførelsen. Indløbskanalen er endnu ikke helt vandfyldt. Allerede i 1904 udarbejdede ingeniør Kristian Thomsen (l ) fra Det danske Hedeselskab et projekt, der beskrev mulighederne for at udnytte Gudenå til såvel kunstvanding som elproduktion. I 1909 nedsattes en kommission, der skulle overveje udnyttelsen af Gudenå. Den direkte anledning var flere forslag om at nedlægge trækstien mellem Silkeborg og Randers, for efter anlæggelsen af jernbanen Langå-Silkeborg 1908, var pramdriften aftaget så meget, at kommunerne ønskede at undgå udgifterne til vedligeholdelsen af åløb og træksti. Kommissionen afgav betænkning i 191l og anbefalede et vandkraftværk ved Tange. Først under indtryk af forsyningsvanske1ighederne som følge af den første verdenskrig øgedes interessen for vandkraften. Man blev enige om. at koncessionen skulle søges til et andelsselskab bestående af de interesserede kommuner og forsyningsselskaber. I januar 1918 indsendte Århus Byråd og Viborg Amtsråd koncessionsansøgning til Ministeriet for offentlige Arbejder. Loven om Udnyttelse af Kraften i Gudenaaen blev vedtaget i marts samme år parallelt med lov om Udnyttelse af Vandkraft i offentlige Vandløb ved Anlæg af Elektricitetsværker, Herefter begyndte anlæggelsen af Gudenaacentralen. Med Gudenaacentralens ejerskab af Tange Sø fulgte også fi skeretten på søen, der tidligere dannede grundlag for et del fi skeri. I dag er der kun en enkelt fi sker- og servicebåd tilbage i den lille havn øst for Tangeværket, hvor andre fritidsbåde, fi sker- og bådhus danner rammen om et spændende rekreativt miljø med et afvekslende og rigt naturindhold. Maskinhallens tre generatorer producerer fortsat elektricitet, ca. 10 mill. KWh årligt. Hallens gennemførte arkitektoniske detaljer og imponerende maskiner kan besigtiges fra et nyere tilskuergalleri. 8

9 Fra transformatoranlægget fører luftledninger ud i landskabet så langt øjet rækker og føjer sig til rækken af de øvrige spor, som Tangeværket har sat i landskabet. Tangeværkets udendørs transformatoranlæg stammer ikke fra værkets opførelse. Anlægget har et markant arkitektonisk udtryk og bidrager sammen med de øvrige bygninger og anlæg til synliggørelse af historien om elproduktion og -forsyning. I 1982 blev Elmuseet, Danmarks Museum for elektricitetens fysik, teknologi og kulturhistorie, stiftet som en selvejende institution af repræsentanter for elforsyningen og faglige sammenslutninger i elsektoren. Elmuseet lejer sig ind i flere af Gudenaacentralens bygninger, blandt andet den fløj af kraftværket, som tidligere rummede en indendørs transformerstation, to funktionærboliger, forpagtergården med stuehus og udbygninger samt et reparationstårn til den udendørs transformerbygning. I 1989 opførte elmuseet en stålhal med tre etagers udstillingsareal på i alt 1000 m 2, og i 1994 opførtes en ny hovedbygning tegnet af arkitekt Claus Bonderup. Hovedbygningen er i røde mursten med rødt tegltag og passer fint blandt de ældre bygninger ved Gudenaacentralen. Udendørs har museet udvidet sine faciliteter ved rejsning en række transformatortårne, vindmøller og en solenergihytte. Museet har i dag ca m 2 indendørs udstillingsareal og her vises dels permanente udstillinger om elproduktion i Danmark, elforbrugets udvikling i hjem og industri samt brugen af elektricitetens i kommunikationssamfundet. Elmuseets udstillingshal fra 1989 er opført i stål med stort volumen og et pragmatisk arkitektonisk udtryk. Elmuseets hovedbygning opført i 1994 lever med søjlerækken og det høje indgangsparti på udmærket vis op til Tangeværkets kraftfulde industriarkitektur. 9

10 ARKITEKTUREN Den tidligere bestyrerbolig med tilhørende udhus er opført i 1920 i overensstemmelse med Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Boligen indgår nu i Elmuseets udstilling. Tangeværkets hovedbygninger set fra udløbskanalen fra øst, hvor bygningskomplekset har en markant fremtoning i landskabet. Maskinhallens stræbepiller og høje vinduer understreger bygningen betydning. Tangeværket, der er opført i og bevaret intakt, kan karakteriseres som velproportioneret og gedigen dansk industriarkitektur. Værket er opført i en periode, hvor bygninger, der var af stor betydning for samfundsudviklingen fik en arkitektonisk udformning, der afspejlede bebyggelsens samfundsmæssige betydning. De mange andre velbevarede funktionær- og driftsbygninger, der hører til Tangeværket, repræsenterer i såvel kulturhistorisk som arkitektonisk henseende vigtige kapitler i værkets udvikling gennem flere årtier. Elektricitetsværket og de omliggende fem funktionærboliger er tegnet af arkitekten Søren Vig-Nielsen (1876- De fi re funktionærboliger med tilhørende nyttehaver er bygget med samme høje standard som bestyrerboligen, dog med færre dekorationsdetaljerne. Med kun små ændringer siden opførelsen samt den enkle materialeholdning og harmoniske proportioner har bygningerne stor arkitektonisk værdi, ligesom de har en stor kulturhistorisk betydning som en del af den samlede bebyggelse. Boligerne huser fortsat værkets ansatte. Tangeværket er et smukt eksempel på gedigen industriarkitektur, der har hentet inspiration fra Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Den voluminøse rødstensbygnings hovedform og facaderytme suppleres af dekorationselementer som sandstensgesimser og murværksdetaljer. Under de høje, fi nt opsprossede vinduer afsluttes ydervæggen af en kraftig sålbænk udført i glasseret tegl. 10 Bådhuset ved den lille havn udstråler med sin vejrbidte, rødmalede bræddebeklædning og det tjærede paptag stor autenticitet og er et vigtigt element i miljøet omkring den lille havn.

11 I 1930-erne opførte Gudenaacentralen en gård til jordforpagteren. Gården består af bolig og udlænge og fremstår med sit oprindelig udtryk. Gården indgår nu i Elmuseets udstilling. Fordelerbygningen set fra vest. Arkitekten Søren Vig-Nielsen har tydeligvis ladet sig inspirere af klassiske idealer. Gavlpartiet med hovedindgangen er komponeret med sikker hånd og ønsket om monumentalitet. Maskinmesterboligen fra 1950 vidner om værkets udvikling. Boligen er opført i pagt med tidens idealer og afspejler med sine store vinduer, gavlaltan og terrassen nye toner i boligbyggeriet. Bygningen anvendes i Elmuseets udstilling. 1964), der var elev af og i en årrække også medarbejder hos kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. I 1930 erne blev der ved selve kraftvæksbygningen bygget en lejlighed til Gudenaacentralens direktør, og samtidigt blev der opført et husmandssted til forvalteren af landbrugsjorden. I 1950 blev funktionærboligerne udvidet med en ny maskinmesterbolig, der senere husede værkets bestyrere. I 1986 blev der bygget ny driftsbestyrerbolig, der i dag er direktørbolig. Efter Elmuseets oprettelse er flere af bygningerne overtaget af museet og anvendes til udstillingsformål. Fra trækstien på Gudenås østre bred opleves Elmuseets hovedbygning markant på kanten af skrænten ned mod åen. Stedets mest centrale plads foran maskinhallen og fordelerbygningen, som publikum passerer på vej til ind til udstillingerne og til maskinhallen med turbinerne. Pladsen, der fortsætter neden for transformatoranlægget og videre til Elmuseet, danner en hævet terrasse, hvor publikum kan få et godt overblik over bebyggelsen, udløbskanal, risteværk og Gudenå. 11

Notat om Kulturmiljøet Tange Sø

Notat om Kulturmiljøet Tange Sø Notat om Kulturmiljøet Tange Sø Udarbejdet af Kulturmiljørådet i Viborg Amt Viborg maj 2001 Gudenåcentralens fremtid har været til debat gennem flere år. En lang række organisationer og privatpersoner

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Udkast til. Forslag. til. Lov om ophævelse af. lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven)

Udkast til. Forslag. til. Lov om ophævelse af. lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven) Naturstyrelsen J.nr. NST-400-00068 16. august 2013 Jura Udkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa (Tangeloven) Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa, jf.

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå

Forslag. Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå 2007/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, j.nr. SNS-400-00016 Fremsat den 3. oktober 2007 af miljøministeren

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Udvikling til gavn for helheden

Udvikling til gavn for helheden Udvikling til gavn for helheden Januar 2006 Lov nr. 184 af 20. marts 1918 Om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa 1 Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at meddele Viborg Amtsråd og Aarhus

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb. Lovforslag nr. L 44 Folketinget

Forslag. Lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb. Lovforslag nr. L 44 Folketinget Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2013-14 Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Af Lasse Klarlund Jensen Sommerferie er som oftest lig med udflugter, men hvor tager man hen, hvis der skal indgå noget teknisk som en del af oplevelsen? Her bringes

Læs mere

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til 2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00068 Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Gudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54 8850 Bjerringbro tangevaerket@gudenaacentralen.dk

Gudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54 8850 Bjerringbro tangevaerket@gudenaacentralen.dk Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Gudenaacentralen A.m.b.a. Bjerringbrovej 54 8850 Bjerringbro tangevaerket@gudenaacentralen.dk naturogvand@viborg.dk Viborg.dk

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Rapport over projektforløb

Rapport over projektforløb Resumé: Den følgende rapport er blevet til som led i et kursus om projektarbejde i matematik og er udarbejdet efter et forløb i en 1g. klasse, der har været på ekskursion til Gudenåværket i Tange. I den

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler Ny udstilling: Blackout! åbner til påske Nyt undervisningstilbud: Fang en fisk i Gudenåen Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler 1 Oplevelser og læring for alle Få inspiration til undervisningen på energimuseet.dk

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE. HAFNIA Architects

MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE. HAFNIA Architects MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE HAFNIA Architects 01 02 03 04 Visualisering 01 - Midlertidig bygning 02 - Nye udstillingsmuligheder + = 04 - Minimal påvirkning af haven 03- Æstetisk

Læs mere

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 301-12 Kongens Møller Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø har ligget 5 vandmøller, alle formentlig med

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener.

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener. 1 Elmuseet i 25 år Der var på Gudenaacentralen store og gode lokaler, der ville egne sig til udstilling, og der ville være plads til fremtidige magasiner, der skulle rumme de mange museumsgenstande, der

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere