Delrapport 1 Kortlægning af sektorbehov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport 1 Kortlægning af sektorbehov"

Transkript

1 Delrapport 1 Kortlægning af sektorbehov med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19: "Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet Oktober 28 Karl Vogt-Nielsen, Inge Larsen og Flemming Jakobsen

2 CASA Delrapport 1 Kortlægning af sektorbehov med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19: "Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor" under AlmenNet Oktober 28 Karl Vogt-Nielsen, Inge Larsen og Flemming Jakobsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Delrapport 1 Kortlægning af sektorbehov med fokus på energi i det eksisterende byggeri i den almene boligsektor Delrapport til projekt 19: Miljø- og energirigtigt byggeri og drift i den almene boligsektor under AlmenNet 8 CASA, Oktober 28 Elektronisk udgave: ISBN:

4

5 Forord Denne rapport udgør den første delrapport som led i fase 1 af det større projekt Miljø- og energirigtig byggeri og drift i den almene boligsektor, hvor man i første omgang sætter fokus på ressourceforbrug (energi og vand). Senere planlægges en tilsvarende indsats vedrørende indeklima (termisk, lys, luft og lyd) og eksternt miljø (kemikalier, indkøb, udearealer og affald). Fase 1 i projektet består af en række aktiviteter med følgende overskifter: o Kortlægning af sektorbehov. o Udvikling af bygningsdele. o Miljø- og energiledelse. o Erfaringsdeling i AlmenNet. o Projektprogram for hovedprojekt. Denne rapport omhandler den første aktivitet. Rapporten vil efterhånden som projektet skrider frem blive udvidet med nye delrapporter. Sigtet med aktivitet 1 kortlægning af sektorbehov har været at gennemføre en første undersøgelse af den almene boligsektors status, behov og muligheder for reduktion af energiforbruget. Kortlægningen er gennemført ved at foretage en screening blandt de boligadministrationsselskaber, der er organiseret i AlmenNet. Dette er sket i form af et spørgeskema, hvor der er indhentet selskabernes umiddelbare vurdering af en række energi- og barrieremæssige aspekter knyttet til de almene boliger, de administrerer. Endvidere er der gennemført en workshop, hvor deltagere var såvel interne aktører i boligorganisationer som eksterne aktører, der på forskellig måde arbejder med energi og almene boliger. Med denne delrapport fremlægges resultatet af disse to hovedaktiviteter. Sigtet er dels at fremlægge en vurdering af status, dels at vurdere potentialer og muligheder, og at analysere de data, der er indhentet omkring barrierer. Delrapporten peger endvidere på aspekter og problemstillinger, som bør inddrages i de kommende aktiviteter i projektet. Det skal understreges, at resultaterne, der fremlægges i denne delrapport, er baseret på en screening, hvor et hovedmål er at spore mulige interessante problemstillinger, der kan arbejdes videre med. Det videre arbejde vil bl.a. bestå i at afdække, i hvilket omfang de signaler, der afdækkes her i kortlægningen, holder vand, eller kan afvises ved en nærmere analyse. Resultaterne kan og bør derfor ikke tolkes som mere, end de er.

6 Screeningen er gennemført i et samarbejde med analysecentret CASA, som har udarbejdet denne delrapport. Projektets aktiviteter er gennemført i perioden juni-september 28. Rapporten er udarbejdet i oktober 28. Projektet er gennemført med støtte fra Realdania til Domea, og projektet gennemføres i regi af AlmenNet, som har nedsat en styregruppe for projektet: John Engel, Domea (formand) Bjarne Krog-Jensen, Fruehøjgård Holger Lunde Jørgensen, Ringgården Jesper Rasmussen, Bo-Vest Per Bro Kardel, 3B og med Niels Haldor Bertelsen, AlmenNet som sekretær og koordinator. 2

7 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Kortlægning af sektorbehov Arbejdsmetode og udvikling af energimodel Spørgeskema til de 37 boligorganisationer i AlmenNet Workshop om status for byggeri og drift Analyse Vurdering af aktuel status og forbedringspotentiale Boligens alder, tiltag og energistatus Vurdering af energiforbrug Reduktionspotentiale og forventninger Synspunkter fra workshoppen knyttet til vigtighed Synspunkter fra workshoppen knyttet til muligheder Alternativ energi m.m Barrierer og erfaringer omkring indsatsen Interne barrierer Eksterne barrierer Workshoppen: Økonomiske, finansielle barrierer Workshoppen: Bygherre, leverandør og rådgiver Workshoppen: Boligorganisationens gearing Workshoppen: Lovgivningsmæssige barrierer Opsamling og anbefalinger Opsamling på boligselskabernes status Opsamling af barrierer Opsamling på kortlægning Anbefalinger til næste aktiviteter Aktivitet 2 Udvikling af bygningsdele Aktivitet 3 Miljø- og energiledelse Aktivitet 4 Erfaringsdeling i AlmenNet Aktivitet 5 Projektprogram for hovedprojekt Bilag Bilag til aktivitet 1: Kortlægning Bilag med resultater fra spørgeskema Bilag med grafiske resultater fra workshoppen Temaopdelt Spørgeskemaundersøgelse

8 4

9 1 Resumé Med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse blandt boligorganisationerne under AlmenNet samt en workshop med deltagere internt fra boligorganisationer og aktører rundt om i boligorganisationerne, er der foretaget en første undersøgelse af den almene boligsektors status, behov og muligheder for reduktion af energiforbruget. Fokus i undersøgelsen er en vurdering af status for energiområdet, en vurdering af potentialer og muligheder samt en analyse af de data, der er indhentet omkring barrierer for en øget indsats. Det skal understreges, at resultaterne, der fremlægges i denne delrapport, er baseret på en screening, hvor et hovedmål er at spore mulige interessante problemstillinger, der kan arbejdes videre med. De præsenterede resultater kan og bør derfor ikke tolkes som mere, end de er. Spørgeskemaet til boligorganisationerne havde karakter af en screening af energiforholdene med henblik på at afdække: o Boligselskabernes vurdering af stadet. o En vurdering af de konkrete forhold og potentialer for forbedringer. o Deres vurdering af barrierer. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via en kontaktperson i hver af de 37 boligorganisationer. Af de 37 boligselskaber under AlmenNet i august 28 har 24 heraf besvaret spørgeskemaet. Disse 24 selskaber repræsenterer 216. boliger svarende til 66 % af boligerne under AlmenNet og 4 % af samtlige danske almene boliger. Der er endvidere i september 28 afholdt en workshop med ca. 3 deltagere, hvoraf halvdelen var personer fra boligorganisationer og den anden halvdel repræsenterede forskellige aktører uden for boligorganisationerne (bygherrer, virksomheder, leverandører, rådgivende ingeniører, eksperter (professionelle og ngo er) samt myndigheder). Workshoppen blev gennemført i en form, hvor deltagerne for hver af 6 problemstillinger afgav point i forhold til 1 energitemaer knyttet til de almene boliger. Efter hver pointgivning blev resultatet drøftet i plenum. De 6 problemstillinger, som var kernen i workshoppen, var: o Hvor vigtigt er det med en indsats omkring det enkelte tema ud fra klimaaspektet? (Hvor stort et potentiale er der CO 2 -mæssigt?) o Hvor store er mulighederne i dag for i praksis at gennemføre en indsats omkring det enkelte tema? 5

10 o I hvor høj grad er økonomi og finansiering et problem for at gennemføre en indsats omkring det enkelte tema? o I hvor høj grad er byggesektoren/leverandører/rådgivere en barriere for, at der kan gennemføres en indsats omkring det enkelte tema? o I hvor høj grad er boligorganisationerne gearede til at udnytte mulighederne? o I hvor høj grad er lovgivningen en barriere for, at der kan gennemføres en indsats omkring det enkelte tema? Det kan konkluderes, at der er et meget stort potentiale for energiindsatser i den almene boligsektor. Halvdelen af de almene boliger er bygget før 1973, og i omkring 3 % af disse er der ikke foretaget udskiftning til mere energirigtige vinduer, og i et tilsvarende antal er der ikke foretaget andre former for energiforbedringer. Ca. 25 % af boligerne vurderes at befinde sig i energiklasserne E, F og G. Det kan endvidere konkluderes, at der i boligorganisationen generelt er begrænset indsigt i energiforholdene. Kun få udarbejder tilsyneladende et grønt regnskab, hvor forbrugstal følges. Boligselskabernes vurdering af, hvor meget energiforbruget i deres boliger kan sænkes, er endvidere meget konservativ i forhold til andre aktørers vurdering også selvom rammerne for en indsats finansielt og lovgivningsmæssigt evt. blev ændret. Hidtil har fokus på boliger og energi været meget knyttet til nybyggeri frem for den ældre boligmasse, hvilket måske kan forklare disse forhold. Det kan yderligere konstateres, at der er meget forskellig vurdering blandt personer inden for og uden for boligorganisationerne om, hvilke tiltag der er de klimamæssigt vigtigste at prioritere. Der hersker tilsyneladende nogen usikkerhed om, hvor meget forskellige indsatser kan betyde energimæssigt og dermed i potentielle CO 2 -besparelser. Dette kan muligvis forklares ved, at boligorganisationerne mere er styret af, hvad der vurderes kan lade sig gøre, frem for hvor behovet (energimæssigt) er størst. Klimaperspektivet står dermed noget i skyggen af andre aspekter. Det taler for, at der er behov for en synliggørelse af forskellige indsatser vægtet mod hinanden. Til gengæld er der stort set enighed om, hvor mulighederne for en indsats er størst. Der peges på vinduesudskiftning, kampagner over for beboerne, det elforbrug samt kontrol og styring. Det vurderes generelt, at det ikke er mangel på teknik og tekniske løsninger, der er hovedproblemet, men nytteværdien af anlæg til kontrol og styring 6

11 blev anfægtet. På den ene side påpeges store muligheder for at hente energibesparelser. På den anden side hersker dels en udbredt skepsis overfor, om investeringen holder, hvad den lover, dels at anlæggene er krævende at drive. Passer teknikken ikke til boligforeningerne eller gør boligforeningerne for lidt for at udnytte mulighederne? Endvidere blev det påpeget, at virksomhederne markedsfører deres systemer i en form, der går langt hen over hovedet på den målgruppe, som reelt skal forholde sig til en eventuel anskaffelse. Endelig blev der efterlyst det tidligere ELO-system, som betød, at boligforeningerne langt oftere end i dag fik tjekket deres energisystem. Workshoppen viste generelt, at der er behov for en øget dialog med eksterne aktører omkring de forskellige temaer for indsatser. Der er på en række felter tilsyneladende stor divergens mellem boligorganisationer og eksterne aktører i vurdering af vigtighed og muligheder. Boligselskaberne vurderer umiddelbart, at de største interne barrierer i boligorganisationen ligger hos beboerne, de lokale bestyrelser og inspektørerne, dvs. i det lokale led primært som følge af manglende økonomi, holdninger og motivation. Det skal understreges, at denne vurdering kommer fra de centrale led i boligorganisationerne, og det kan overvejes at kortlægge en vurdering på det lokale niveau for at få bekræftet vurderingen. Endvidere er indkredset følgende vigtige interne barrierer i organisationerne: Det er for usynligt, hvad afdelingerne får ud af en energirigtig renovering, manglende tid hos de ansvarlige, manglende viden om gode eksempler, samt at energibesparelser har for meget fokus på nybyggeri og for lidt på renovering. Boligselskaberne vurderer umiddelbart, at de største eksterne barrierer er: Finansieringsforhold og lovgivning efterfulgt af manglende redskaber til at indfri målet, manglende konsekvens, hvis energimærkning ikke overholdes, manglende demonstrationsprojekter, samspillet med kommunen, entreprenører udbyder ikke de rigtige løsninger samt berøringsangst for energirigtige tiltag blandt eksterne aktører. De økonomiske, finansielle barrierer anses for størst i forhold til følgende tiltag: Ændring i varmeproduktionen (fx solfangere), ændring i det anvendte el (fx solceller eller grøn strøm), ændring i beboernes anvendte el (fx grøn strøm eller vindmølleandele), ledningstab og lavtemperatur samt isolering. De lovgivningsmæssige barrierer udgør en stor barriere i forhold til diverse indsatser. Størst barriere anses lovgivningen at have på indsatser, der vedrører elområdet (produktion og forbrug) fra boligorganisationernes side fremhæves endvidere især problemer i forhold til indsatser som ændring i varmeproduktionen (fx solfangere), ledningstab og lavtemperatur, vindues- 7

12 udskiftning og isolering. Der kan dog konstateres en vis spredning i boligorganisationernes vurderinger, hvilket kan tyde på, at der er forskellige erfaringer hermed. Bygherrer, leverandører og rådgivere opfattes generelt ikke som en væsentlig barriere, men workshoppen afslørede, at priserne på materialer anses for at ligge uforholdsmæssigt højt i Danmark, og det udgør et problem. Boligorganisationerne er enige med de eksterne aktører om, at organisationerne generelt er dårligt gearede til energiindsatser. Især blev peget på indsatser vedrørende ledningstab og lavtemperatur, ventilation, ændring i beboernes anvendte el (fx grøn strøm eller vindmølleandele) og delvist også ændring i varmeproduktionen (fx solfangere). Og så kan der konstateres en vis spredning i boligorganisationernes vurderinger og dermed i erfaringsgrundlaget. Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvilke problemstillinger som bør inddrages i det videre projektarbejde. Der henvises til kapitel

13 2 Kortlægning af sektorbehov 2.1 Arbejdsmetode og udvikling af energimodel Som optakt til projektet er der indledningsvis gennemført en litteraturundersøgelse af, hvilke forhold og temaer som af forskellige aktører anses for vigtige at fokusere på, hvad angår energiaspektet og bygninger med særlig fokus på etageboliger og almene boliger 1. Sigtet var at skabe grundlag for at gennemføre en indledende screening af den almene boligsektors behov og muligheder på energiområdet. Der er vurderet aspekter, som både vedrører drift (herunder renoveringer) samt nybyggeri, men med sigte på forhold, som er relevante i tilknytning til driften. Fokus har således ikke været nybyggeri, som imidlertid udgør den væsentligste del af litteraturen omkring bygninger og energi. På denne baggrund er udvalgt 1 temaer (indsatsområder), som har dannet grundlag for den fortsatte kortlægning: Tema 1. Miljørigtig elproduktion 1 a) regi 2 b) beboerregi 2. Reduktion af elforbrug 1 a) regi 2 b) beboerregi Eksempler på tiltag Leverandøraftale med et energiselskab, som leverer grøn strøm. Vindmølleandele eller egne vindmøller. Solcelleanlæg. Decentral kraftvarme med naturgas/biogas. Fællesforbrug: Lys, pumper, vaskemaskiner mm. Maskinpark i øvrigt. Beboerne: Installerede hvidevarer, boligindretning, hvor dagslys optimeres (loftvinduer, lysgennemtrængelige materialer, reflektorer). 3. Miljørigtig varmeproduktion Investering i vedvarende energianlæg (solvarme, biomasse, jordvarme). Passiv solvarme (konstruktioner, solvægge, lagring i tunge bygningsmaterialer). 1 Nye metoder i renovering af etageboligområder fem europæiske eksempler. Erhvervsog Boligstyrelsen. April 24. Lavenergibygninger, klasse 1. Det Økologiske Råd. December 27 (2.udg). Guide til energiforbedringer af etageboligen. Det Økologiske Råd. Oktober 27. Den Grønne Bygherrevejledning. Det Økologiske Råd. Januar 26. Udviklingen inden for forskning i bæredygtigt byggeri. Powerpoint fra Workshop om bæredygtigt byggeri i Øresundsregionen. Ole Michael Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). November 26. Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg. Pia Bruun Poulsen, Anders Schmidt, Mia Verniere og Jan Poulsen, FORCE Technology. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr CO 2 -Beregner Beregningsforudsætninger. Hentet fra Udarbejdet af Klima- og Energiministeriet. Ikke dateret. 9

14 Tema Eksempler på tiltag 4. Reduktion i varmetab via vinduer Energiruder, højisolerede vinduer (U<= 1,). 5. Reduktion i varmetab via isolering af Diverse isoleringstiltag af facade/tag. facade/tag 6. Reduktion i forbrug af varmt vand Armaturer, gennemstrømopvarmning. 7. Reduktion af ledningstab og brug af lavtemperatur Mindre ledningstab via samling af installationer, øget isolering, behovsstyret cirkulation. Lavtemperatur i radiatorsystem/fjernvarme. 8. Energireduktion i ventilation Højeffektiv mekanisk ventilationsanlæg samt naturlig ventilation. Genvinding med 9-95 % effektivitet. Forvarmning af ventilationsluft. 9. Kontrol og styringssystem Energiforbrug og bygningsstandard, løbende forbrugsstatistik, tæthedsmålinger, termografering. Styringssystemer 1. Energireduktion via kampagnetiltag over for beboerne Information og kampagner rettet mod beboerne. Redskaber der fremme energibesparelser. I kortlægningen er søgt belyst 6 problemstillinger for hvert af disse temaer: o Hvor vigtigt er det med en indsats omkring det enkelte tema ud fra klimaaspektet? (Hvor stort et potentiale er der CO 2 -mæssigt?) o Hvor store er mulighederne i dag for i praksis at gennemføre en indsats omkring det enkelte tema? o I hvor høj grad er økonomi og finansiering et problem for at gennemføre en indsats omkring det enkelte tema? o I hvor høj grad er byggesektoren/leverandører/rådgivere en barriere for, at der kan gennemføres en indsats omkring det enkelte tema? o I hvor høj grad er boligorganisationerne gearede til at udnytte mulighederne? o I hvor høj grad er lovgivningen en barriere for, at der kan gennemføres en indsats omkring det enkelte tema? Disse temaer og problemstillinger har dannet grundlag for en spørgeskemaundersøgelse samt en workshop Spørgeskema til de 37 boligorganisationer i AlmenNet Spørgeskemaet havde til formål at foretage en screening af energiforholdene med henblik på at afdække: o Boligselskabernes vurdering af stadet. o En vurdering af de konkrete forhold og potentialer for forbedringer. o Deres vurdering af barrierer. Den enkelte boligorganisation kunne vælge at udfylde besvarelsen centralt eller på regionsniveau. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk 1

15 spørgeskemaundersøgelse via en kontaktperson i hver af de 37 boligorganisationer. 24 af de 37 boligselskaber under AlmenNet har besvaret spørgeskemaet. Disse 24 selskaber repræsenterer 216. boliger svarende til 66 % af boligerne under AlmenNet og 4 % af samtlige danske almene boliger. Det blev overvejet at supplere med en spørgeskemaundersøgelse på afdelingsniveau (stikprøve), men det blev besluttet at afvente resultatet af denne indledende screening, inden der tages stilling til en sådan kortlægning Workshop om status for byggeri og drift Der er afholdt en workshop med ca. 3 deltagere, hvoraf halvdelen var personer fra boligorganisationer, og hvor den anden halvdel repræsenterede forskellige aktører uden for boligorganisationerne (bygherrer, virksomheder, leverandører, rådgivere, eksperter (professionelle og ngo er) samt myndigheder). Alle indbudte havde via et link til et elektronisk spørgeskema mulighed for at svare på en række centrale spørgsmål om deres erfaringer og påpegning af behov omkring energi og den almene boligsektor. Workshoppen blev gennemført i en form, hvor deltagerne for hver af de 6 problemstillinger afgav point i forhold til de 1 temaer. Efter hver pointgivning blev resultatet drøftet i plenum Analyse Der er efterfølgende gennemført en nærmere analyse af workshoppens pointafgivning og tilhørende kommentarer samt resultatet af spørgeskemaet til boligorganisationerne. Analysen har dels haft til formål at afdække, hvor der anses at være behov for en indsats, og hvorledes potentialet og barriererne er herfor, dels at afdække forskelligheder i disse vurderinger. Endvidere var det formålet at indkredse centrale aspekter for det videre arbejde i projektet. 2.2 Vurdering af aktuel status og forbedringspotentiale I dette kapitel ses på den aktuelle status og potentialer, som det kommer til udtryk, dels i den gennemførte spørgeskemaanalyse, dels på den gennemførte workshop. I gennemgangen nedenfor af spørgeskemaanalysen er vist et uddrag af relevant grafik. Den øvrige del af grafikken, som ikke vises her i kapitlet, kan ses i bilag Endvidere henvises til spørgeskemaet i bilag for detaljerede oplysninger om de konkrete spørgsmål og svarmuligheder. I gennemgangen nedenfor er således refereret til spørgsmålsnumre. 11

16 2.2.1 Boligens alder, tiltag og energistatus Spørgsmål 1, 11, 12 og 13 i spørgeskemaet. Grafikken viser, hvor stor en andel af bygninger, der har fået foretaget udskiftning til mere energirigtige vinduer fordelt efter opførelsestidspunkt samt tilsvarende, hvor stor en andel, hvor der er gennemført andre former for energiforbedrende tiltag. Besvarelsen fra boligselskaberne er vægtet efter det antal boliger, de administrerer. 72 % af de ældre boliger har fået isat mere energirigtige vinduer, og 58 % af boligerne er opført medio 197 erne. Øvrige energiforbedrende tiltag ligger lidt lavere i procent. Det kan således konkluderes, at der stadig er et stort potentiale for energiforbedringer i den gamle boligmasse. Endvidere skal man være opmærksom på, at en vis del af de gennemførte forbedringer kan være af ældre dato. Boligers alder og tiltag Opførelsesår 11. Andel renoveret til mere energirigtige vinduer 12. Andel med andre former for energiforbedrende tiltag. Procent af boliger Opført før 1973 Opført Opført Opført efter 1998 Boligerne er energimæssigt koncentreret om energimærke C og D. Besvarelsen er som ovenfor vægtet efter selskabernes antal boliger. Der er ca. 25 %, som befinder sig i mærkningsniveau E-G. 12

17 Fordeling på energimærkningen fra A til G (A mindst energiforbrug - G højest energiforbrug) 3 25 Procent af boliger A B C D E F G Ved ikke Vurdering af energiforbrug Spørgsmål 5, 6, 7 og 8 i spørgeskemaet. Elforbrug (se figur 7.1 i bilag 7.1.1): Langt de fleste boligselskaber vurderer, at deres elforbrug ligger på niveau med andre selskaber. Enkelte vurderer dog, at de ligger lavere. Hvad angår beboernes elforbrug, vurderer ca. hvert tredje selskab, at deres har et lavere forbrug end det generelle niveau for befolkningen. Varmeforbrug: Godt halvdelen af boligselskaberne vurderer, at de ligger lavere end det generelle niveau for befolkningen. 2 Varmeforbrug 7a. Varmeforbrug sammenlignet med gennemsnitsdansker 7b. Varmeforbrug sammenlignet med andre boligselskaber Antal boligselskaber Meget lavere Lavere Det samme Højere Meget højere Ved ikke 13

18 Varmtvandsforbrug (se figur 7.2 i bilag 7.1.1): Det er her en vis spredning i vurderingen, idet 6 selskaber vurderer, at de ligger lavere og 3 højere end det generelle borgerniveau. Bemærk, at analysen alene ser på, hvorledes selskaberne selv vurderer, hvorledes de ligger. Et aspekt i det videre projekt kan være at undersøge, hvorledes forbruget faktisk ligger i forhold til det vurderede, da dette kan sige noget om, hvorvidt der er behov for benchmarking som grundlag for en bedre indsigt i boligernes forbrugsniveau Reduktionspotentiale og forventninger Spørgsmål 14 samt i spørgeskemaet. Aktørerne i boligselskaberne har relativt begrænsede forventninger til, hvor store energibesparelser der kan opnås på varmeområdet. Nedenfor er til sammenligning indsat resultatet af det samme spørgsmål rettet til de personer, som blev indbudt til workshoppen her betegnet eksterne, idet det primært er personer uden for boligorganisationernes kreds. Der er således et væsentligt gab i vurderingen af, hvad ændrede optimale forhold kan give i øget potentiale for energibesparelser. Med optimale forhold er i spørgeskemaet angivet, at det skal forstås, som du mener, de burde være. Men også i vurderingen af, hvor langt man kan komme under de givne forhold ved en styrket indsats, vurderes forskelligt, herunder også effekten af allerede besluttede tiltag. 6 Forventning til reduktion i varmeforbrug Tal for interne er vægtet efter antal boliger 5 Interne Eksterne Procent i forhold til i dag business as usual med besluttede regeringstiltag styrket indsats under de givne forhold styrket indsats under optimale forhold Når boligselskaberne spørges til den teoretisk opnåelige energireduktion, gives dog en ca. 5 % højere vurdering af potentialet (omfatter al energi og ikke kun varme). 14

19 Teoretisk opnåelig reduktion 35 3 Procent i forhold til i dag Under eksisterende rammer 22. Ved styrket intern indsats under de givne forhold 25. Under optimale rammer På spørgsmålet om, hvor store energibesparelser der forventes at kunne opnås frem til år 225 under forskellige rammer, vurderes det, at der kan reduceres med ca. 17 % under de givne rammer. Med en styrket indsats øges det til 23 % og under optimale forhold til 25 %. Reduktion frem til år Procent i forhold til i dag Under eksisterende rammer 22. Ved styrket intern indsats under de givne forhold 25. Under optimale rammer Disse vurderinger kan fx sammenlignes med regeringens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked fra 25. Heri opgøres rumvarmeforbruget (23) i Danmark til 217,6 PJ, og der anslås et samfundsøkonomisk besparelsespotentiale frem til 215 på 51,3 PJ svarende til 24 % og et privatøkonomisk besparelsespotentiale på 47 % frem til 215. (Gennemsnit af erhvervenes og husholdningernes potentiale). 15

20 Der er således også her en væsentlig divergens mellem, hvad boligforeningerne vurderer som teoretisk muligt og muligt frem til år 225 i sammenligning med andre vurderinger. Dette bør være et aspekt, der ses nærmere på i projektets fortsættelse Synspunkter fra workshoppen knyttet til vigtighed På workshoppen blev deltagerne anmodet om at pointgive vigtigheden af at fokusere på et område (tema) ud fra et klimaaspekt. Nedenfor er temaerne listet efter de givne point fordelt på henholdsvis gruppen af deltagere fra boligorganisationerne og gruppen af aktører udenfor. Boligorganisationerne Point Eksterne aktører Point 5. Isolering 4,9 8. Ventilation 4,3 4. Vinduesudskiftning 4,8 1a. Fælles anvendt el 4, 2b. Beboernes elforbrug 4,6 2a. Fælles elforbrug 4, 2a. Fælles elforbrug 3,9 3. Varmeproduktionen 4, 3. Varmeproduktionen 3,9 4. Vinduesudskiftning 3,8 1. Kampagnetiltag 3,7 5. Isolering 3,8 6. Varmt vand 3,7 1. Kampagnetiltag 3,8 7. Ledningstab/lavtemperatur 3,7 2b. Beboernes elforbrug 3,7 9. Kontrol og styring 3,6 9. Kontrol og styring 3,6 8. Ventilation 3,6 7. Ledningstab/lavtemperatur 3,3 1a. Fælles anvendt el 3,5 1b. Beboernes anvendte el 2,6 1b. Beboernes anvendte el 2,6 6. Varmt vand 2,5 Der er en noget forskellig vurdering af, hvilke områder der er de mest vigtige at fokusere på. Fra boligorganisationernes side anses: o isolering o vinduesudskiftning o beboernes elforbrug, som de mest vigtige at gøre noget ved (> 4, point). De eksterne aktører peger derimod på: o ventilation o ændring i det anvendte el (fx solceller el. grøn strøm) o det elforbrug o ændring i varmeproduktionen (fx solfangere) som de vigtigste at tage fat på (> 4, point). 16

21 En stor spredning i svarene kan være udtryk for usikkerhed eller uenighed om vigtigheden af en given indsats og derfor være et signal om, hvor der er behov for afklaring, viden og information. Områder med størst spredning i vurderingen: Blandt boligorganisationerne har følgende en afvigelse >1, (størst spredning øverst): o Ændring i beboernes anvendte el (fx grøn strøm eller vindmølleandele). o Ledningstab og lavtemperatur. o Kampagnetiltag over for beboerne. o Ændring i det anvendte el. o Kontrol og styring. Blandt de eksterne aktører (størst spredning øverst): o Kampagnetiltag over for beboerne. o Kontrol og styring. o Ændring i det anvendte el. De er således overlap mellem parterne om, hvor spredningen er størst. De væsentligste forskelle mellem boligorganisationerne og de eksterne aktører i vurderingen af vigtigheden (>,5 point i forskel) kommer til udtryk i følgende temaer: o Den største forskel i point er vedrørende indsatsen på det varme vand, idet de eksterne anser dette som det lavest prioriterede. o Den samme tendens ses for isolering og udskiftning af vinduer. o Ventilationsområdet vurderes næsten modsat i de to vurderinger. o Det samme gælder vigtigheden af at arbejde med den el, som bruges såvel som af beboerne. Nedenfor gengives en række udsagn fra debatten. Reduktion i varmetab via vinduer o Eksternt bud på forklaring på forskellig vurdering: Der er ikke så meget at hente på en ejendom. Det er ikke via vinduer, at varmen slipper ud. o Boligselskabsrepræsentant er ikke enig. Gamle vinduer giver varmespild, og derfor skal de udskiftes. o Måske fokuserer boligfolket mere på vinduer, fordi det kan gennemføres, og produkterne findes. Der opnås en hurtig gevinst, og det er nemt teknisk at gøre det. o Det anføres, at der er eksempler på udskiftning med nye vinduer, som ikke er bedre end de gamle ud fra en energibetragtning. o Det er absurd at tale om at udskifte nye vinduer for at opnå en relativ lille energibesparelse. Det er kun aktuelt, hvis man alligevel skal skifte vinduer. Ellers hænger det ikke sammen økonomisk. 17

22 o Energiministeriet gav i 9 erne tilskud til, at man købte vinduer med høj isoleringsevne. o En vinduesudskiftning skal gennemføres sammen med anden renovering, og derfor venter man i praksis, til tidspunktet er rigtigt, og så gennemføres det helt store. Derfor vil vinduerne normalt være 2-3 år gamle, før det sker. o Der udtrykkes enighed om, at det er bedst at kombinere med renovering. Men det bør være til en U-værdi på 1,. Reduktion i varmetab via isolering af facade/tag o Bud på forklaring på forskellig vurdering: Der er gjort meget for isolering, mens andre mere svære ting ikke er foretaget (selvom det har betydning, hvis man gerne vil nå langt). o Betonhuse har brug for renovering af facader, og det har man god erfaring med. o Der er masser af potentiale, der er meget komfort i det, og det virker. Især den ældre boligmasse er ikke efterisoleret. o Der er få eksempler på effektiv isolering i etagebyggeri, hvorfor der er meget at hente. o Isolering har betydning for beboerne, hvis de kan mærke det på deres varmeregning. Det er en langsigtet påvirkningsmulighed, som skal bruges. Elproduktion () o Vær opmærksom på, at de store elselskaber markedsfører grøn strøm, som reelt ikke medfører øget grøn strøm. De sælger den samme vare to gange, fx strøm fra vindmøller, hvilket de tjener flere penge på. Det anbefales derfor at benytte mindre elselskaber, der distribuerer CO 2 -kvoter og ægte grøn strøm. o Der omtales en andelsboligforening i København, som har udnævnt sig som CO 2 -fri (det energiforbrug), idet de dog udover en række energimæssige tiltag køber CO 2 -kvoter for mankoen på ca. 8 % af CO 2 - gabet. Dette er en ret billig måde at kunne erklære sig CO 2 -neutral på. Der er dog blandet vurdering i workshoppen af den klimamæssige nytteværdi af køb af CO 2 -kvoter. Elproduktion (beboerne) o Beboerne kan påvirkes via information. Det kan øge beboernes bevidsthed om, at der er noget at gøre. Skal ses som en integreret del af generelt at hæve bevidsthedsniveauet blandt beboerne omkring energi. Det overlapper således tema 1 om kampagner over for beboerne. o Det er lavt prioriteret som administrator at påvirke beboerne på denne måde: Vi vil ikke være dyneløftere. Vi går hellere efter hurtige og billige point. 18

23 Reduktion i forbrug af varmt vand o Eksternt bud på forklaring på forskellig vurdering: Kun 1/3 går til det varme vand. Det er for småt at beskæftige sig med. o Der er behov for individuelle målere. Ikke alle har det Synspunkter fra workshoppen knyttet til muligheder Deltagerne blev endvidere anmodet om at pointgive de enkelte områder (temaer) efter, hvor store mulighederne generelt set er for en indsats. Nedenfor er temaerne listet efter de givne point fordelt på henholdsvis gruppen af deltagere fra boligorganisationerne og gruppen af aktører udenfor. Boligorganisationerne Point Eksterne aktører Point 4. Vinduesudskiftning 4,6 9. Kontrol og styring 4,6 1. Kampagnetiltag 4,3 1. Kampagnetiltag 4,4 2a. Fælles elforbrug 4,2 2a. Fælles elforbrug 4,3 9. Kontrol og styring 4,2 4. Vinduesudskiftning 4, 1a. Fælles anvendt el 3,3 2b. Beboernes elforbrug 3,6 5. Isolering 3,2 6. Varmt vand 3,5 8. Ventilation 3,2 1a. Fælles anvendt el 3,4 2b. Beboernes elforbrug 3, 5. Isolering 3,4 7. Ledningstab/lavtemperatur 3, 8. Ventilation 3,3 3. Varmeproduktionen 2,5 7. Ledningstab/lavtemperatur 2,9 1b. Beboernes anvendte el 2,4 3. Varmeproduktionen 2,6 6. Varmt vand 2,1 1b. Beboernes anvendte el 1,9 Selvom rækkefølgen er forskellig, er der her en ens vurdering af, hvilke 4 temaer der er bedst mulighed for at arbejde med (> 4, point): o Vinduesudskiftning. o Kampagnetiltag over for beboerne. o Det elforbrug. o Kontrol og styring. En stor spredning i svarene kan være udtryk for usikkerhed eller uenighed om mulighederne for en given indsats og derfor være et signal om, hvor der er behov for afklaring, viden og information. Blandt boligorganisationerne har følgende en afvigelse >1, (størst spredning øverst): o Ledningstab og lavtemperatur. o Varmt vand. o Ændring i det anvendte el. o Ændring i beboernes anvendte el. o Kampagnetiltag over for beboerne. o Beboernes elforbrug. o Ændring i varmeproduktionen. 19

24 o Kontrol og styring. o Det elforbrug. Blandt de eksterne aktører har følgende en afvigelse >1, (størst spredning øverst): o Ventilation. o Varmt vand. o Beboernes elforbrug. De væsentligste forskelle mellem boligorganisationerne og de eksterne aktører i vurderingen af mulighederne (>,5 point) kommer til udtryk ved følgende temaer: o Mulighederne for en indsats omkring varmt vand anses af de eksterne som væsentligt større end af boligorganisationerne. o Tilsvarende anser de eksterne muligheden for en indsats omkring forbrugernes elforbrug som større end boligorganisationerne. o Omvendt anser boligorganisationerne en indsats vedrørende vinduer som større end de eksterne aktører. Nedenfor gengives en række udsagn fra debatten, idet de eksternes fokus på store muligheder inden for kontrol og styring blev central i debatten: Reduktion i varmetab via isolering af facade/tag o Det blev understreget, at mulighederne for en indsats på dette felt øges ved effektivisering i den samlede indsats, og det er både billigere og bedre ved en større indsats. Kontrol og styringssystem o Eksternt bud på forklaring på forskellig vurdering: I dag fyres der lidt for meget for gråspurvene til trods for, at det er billigere at få indreguleret et internt anlæg. Problemet er, at det ikke er i fokus ude i boligorganisationerne. Når man laver forbrugskontrol fanger man det utilsigtede merforbrug. Hvis denne kontrol ikke foregår, så stiger forbruget. Endvidere udjævnes omkostningerne hen over få måneder via besparelserne. Udviklingen sker hurtigt på feltet selv ved en 5 år gammel pumpe er der meget at hente. o Boligorganisationerne mener omvendt, at når der spørges om muligheder, så er de i dag nået til et vist niveau, og næste skridt handler om økonomi. o Det anføres, at anlæggene er komplicerede, og hvis man ikke har indsigt, så kan man ikke bruge alle anlæggets muligheder. Det er få steder, der er villighed til at have nødvendig ekstern bistand fra en ingeniør. o Det er et problem, hvis den lokale tekniker ikke kan matche anlægget. Manges erfaringer er, at det mere er salgstale end faktiske energibesparelser at hente. Derfor er der skepsis ude omkring vi kan ikke overtale viceværten. 2

25 o Det hænger lidt sammen med tema 1: Beboerne skal forstå, at der er en gevinst. Et anlæg i balance afhjælper mange praktiske problemer i hverdagen. o Et typisk forløb er, at varmemesteren ringer til et vvs-firma ved problemer, og hvis det ikke hjælper, så skrues der op, monteres større pumpe eller ændres på fremløbet. o Før i tiden sikrede ELO-ordningen, at der regelmæssigt kom en tekniker (en gang årligt), som gav forslag til gode ting, som kunne udføres. I dag er perioden 5 år, og der kan ske meget på 5 år. Der er ikke de samme krav om, at man skal holde øje med sit forbrug, og derfor forsømmes det af mange. Man kan gøre meget selv, men kan ikke gøre det hele selv. Man skal have en fornuftig rådgiver. o Fra ekstern side er der erfaring for, at der ofte kan hentes 15-2 % ved at trimme anlæggene fx via natsænkning. Der vurderes at være meget at hente. Det er lavt hængende frugter i kælderen, men fokus er på andre ting. o Det forudsætter, at boligforeningerne er gearede til at håndtere energitrimning af anlæggene, men man kan ikke forlange, at varmemesteren kan det. I praksis er kælderen tit 6-7 grader varm. o Enighed om, at der er et potentiale, og at rådgivere har større indsigt end administratorer, hvilket forklarer forskel i besvarelserne. Der er manglende bevågenhed fra det omgivne samfund til at holde fast i, at det her er vigtigt. o I det daglige har viceværten andre her-og-nu problemer, som han skal tage sig af, og man køber sig kun til de ydelser, som man er presset til (fx sprunget vandrør etc.), da budgettet skal hænge sammen. o Det er ærgerligt, at man har afskaffet ELO-ordningen. Mulighederne er store. o Vi bør udnytte den gode historie og sælge ideen, da der er lavt hængende frugter at hente. o Det er et problem, at markedsføringen af en indsats ikke i tilstrækkelig grad er målrettet beboerne (mange fra socialklasse 4 og 5). Det skal serveres enkelt for dem i en dagligdag, hvor de har fokus på at overleve. Det er perifert for dem at diskutere temaet. o Det foreslås, at udgiften til styring og kontrol(besøg) konteres på driften. Så kan budgetterne hænge sammen som følge af besparelserne. o Det blev noteret, at der inden for boligorganisationen er enorme forskelle, hvis det er sådan, at man bare sætter temperaturen op, hvis nogen klager. Jeg er forundret sådan er det ikke hos os. Der anvendes hos vedkommende boligforening CTS-styring, og de ser på, hvor der er mest brug for pengene. Varmebudget konkurrerer med andre ting, men der fungerer et miljøudvalg, og der er energidiskussion i hele boligforeningen. o Skal der skelnes mellem det tekniske og anlægget? Skal man blot skifte anlægget, bygge om eller ændre? Det vigtigste er styring af anlægget, og derfor kan man ikke bare anbefale at skifte anlægget. 21

26 o Det er vigtigt at pointere, at besparelser kommer, fordi der er et overforbrug. Dette aspekt kræver information og motivation, og her har alle en kæmpe opgave og så kommer vi utroligt langt. Reduktion af beboernes elforbrug o Det er frustrerende for os i boligorganisationerne at se, at de intelligente elmålere findes, men energiselskaberne (DONG) vil ikke levere dem til deres kunder. Der bør lægges pres på DONG for at gå i gang. Her er store besparelsesmuligheder. o På et spørgsmål om, hvorvidt boligselskaberne generelt har en dialog med energiselskaberne, svares bekræftende dog nævnes, at det alene er på fjernevarmeaspektet og ikke på elsiden. Generelt o Spørgsmålet om vigtighed set i et klimaperspektiv står noget i skyggen af andre aspekter. Fokus er mest på, hvad der kan lade sig gøre etc. Det forekommer, at der er begrænset viden om, hvor meget der konkret er at hente via forskellige indsatser. 2.3 Alternativ energi m.m. Som led i spørgeskemaundersøgelsen er der blevet spurgt til, om der er taget vedvarende energi i brug i boligorganisationen og i givet fald hvilke former. Halvdelen af selskaberne svarer bekræftende herpå, og det omfatter næsten udelukkende projekter vedrørende solvarme og solceller. Hvilke vedvarende energikilder er taget i anvendelse i boligselskabet? Antal boligorganisationer Solvarme Solceller Vindmøller Biomasse Andet Der er ligeledes blevet spurgt til, om selskaberne på andre områder arbejder med energiaspektet, og halvdelen af selskaberne nævner affald, vand og materialer. Ingen selskaber har energiindsatser knyttet til transport. 22

27 Et aspekt i det videre projekt kan være at se nærmere på omfanget af indsatser og barrierer herfor på feltet. Endvidere kan generelt undersøges og vurderes, på hvilke felter et boligselskab og en lokal boligafdeling kan påvirke det samlede energiforbrug knyttet til dets drift og. 2.4 Barrierer og erfaringer omkring indsatsen Via spørgeskemaet til de 37 boligorganisationer er kortlagt deres vurdering af en lang række potentielle interne og eksterne barrierer. Endvidere udgjorde barrierespørgsmål den væsentligste brik i workshoppen. I begge sammenhænge er der blevet opdelt i interne barrierer og eksterne barrierer Interne barrierer Spørgsmål 15 og 16 i spørgeskemaet. I bilag er vist en mere detaljeret præsentation af boligselskabernes svar på en række spørgsmål, hvor de er blevet anmodet om at vurdere forskellige faktorers betydning som barriere. Herunder er foretaget en opsamling, hvor svarkategorierne er samlet i to grupper: o Ingen, lille og nogen betydning. o En del, stor og altafgørende betydning. Ved at samle de 6 svarkategorier i kun to grupper gives naturligvis et noget forenklet billede, men det gør det muligt at opstille barrierefaktorerne på følgende enkle måde, hvor den største barriere står øverst og herefter faldende vurdering som barriere: I hvor høj grad har følgende INTERNE forhold betydning som en barriere for, at boligselskabet kan nå niveauet for "optimale forhold"? Ingen, lille, nogen En del, stor, afgørende Beboernes økonomi Boligselskabernes interne finansieringsmuligheder Det er for usynligt, hvad afdelingerne får ud af en energirigtig renovering Manglende tid hos de ansvarlige Manglende holdning blandt beboerne Manglende motivation blandt beboerne Manglende holdning i de lokale bestyrelser Manglende motivation i de lokale bestyrelser Manglende viden hos driftschefer og inspektører Manglende holdning hos driftschefer og inspektører Manglende viden om gode eksempler Manglende motivation hos driftschefer og inspektører

28 I hvor høj grad har følgende INTERNE forhold betydning som en barriere for, at boligselskabet kan nå niveauet for "optimale forhold"? Ingen, lille, nogen En del, stor, afgørende Energibesparelser har for meget fokus på nybyggeri og for lidt på renovering Der mangler overblik og information om energirelevante produktmuligheder Energimærkningen virker ikke For lidt fokus på intern dokumentation af effekter af energirigtige tiltag Beboerdemokratiet blokerer i praksis Manglende uddannelse hos de ansvarlige For lille vidensdeling om erfaringer og redskaber i den almene boligsektor Manglende viden i de lokale bestyrelser Manglende vejledning og information til de ikke-professionelle aktører Manglende viden hos os selv om muligheder Manglende viden hos beboerne Manglende redskaber at arbejde med i boligorganisationen For stor berøringsangst blandt rådgivere og bygherrer for at tænke nyt Ingen intern konsekvens, hvis energimærkningen ikke overholdes For få demonstrationsprojekter Ringe mulighed for planlægning For ringe intern rådgivning i organisationen Vi indregner ikke NEB (Non Economic Benefits) i renoveringsbudgetter Med afsæt i boligorganisationernes egne vurderinger kan udledes følgende hovedlinjer og anbefalinger til fokus i arbejdet fremover: Beboernes økonomi, motivation og holdning vurderes som væsentlige (og formentlig sammenhængende) barrierer. Derfor vil det være vigtigt at sætte fokus på, hvilke muligheder der kan være for at minimere disse barrierer, fx i hvilket omfang disse faktorer kan påvirkes under de givne forhold og rammer. Det skal bemærkes, at manglende viden hos beboerne opfattes som en væsentlig mindre del af problemkomplekset. De lokale bestyrelser vurderes næsten ens med beboerne og de består jo også af disse, men bestyrelserne er en betydelig mere afgrænset gruppe, som kan inddrages og påvirkes langt mere målrettet og konkret end beboerne generelt. Et interessant spørgsmål kan være, i hvilket omfang beboerne er underlagt holdning og motivation i den lokale bestyrelse. Den tredje lokale aktør, inspektørerne, vurderes ligeledes at være en stor barriere. Her også på vidensniveau. Denne gruppe er som bestyrelserne en 24

29 afgrænset gruppe, som kan inddrages og påvirkes langt mere målrettet og konkret, og udgør endvidere det yderste led blandt boligorganisationens ansatte. Spørgsmålet er, i hvilket omfang inspektører med en mere positiv holdning og motivation vil kunne påvirke bestyrelserne og dermed også beboerne. Her kan efteruddannelse af inspektørerne være et virkemiddel til at iværksætte et træk i miljørigtig retning, men det kan også være et spørgsmål om tidsmæssige ressourcer. Det skal understreges, at den ovenstående oversigt er baseret på en vurdering fra de centrale led i boligorganisationen, og spørgsmålet er, om dette kan bekræftes ved en lokal forankret vurdering af barrierer. Dette spørgsmål vil være interessant at vurdere senere i projektet. Det vil endvidere være interessant at undersøge, hvad der får nogle boligorganisationer til at svare, at deres, bestyrelser og inspektører IKKE udgør et problem. Har de boligforeninger andre typer af og inspektører eller er det udtryk for andre måder at arbejde med problemerne på? Det er således kendetegnende, at en række mulige barrierer, som retter blikket indad i boligorganisationerne, vurderes som relativt mindre problematiske: o Manglende viden hos os selv om muligheder. o Manglende redskaber at arbejde med i boligorganisationen. o Ringe mulighed for planlægning. o For ringe intern rådgivning i organisationen. o Vi indregner ikke NEB (Non Economic Benefits) i renoveringsbudgetter. Det skal dog fremhæves, at selvom denne gruppe ligger blandt de nederste, så anses de dog af mange boligorganisationer for at være ret så væsentlige barrierer. Der er dog en gruppe af barrierer, som placeres højt, og som kan opfattes som et generelt problem i organisationerne, og som der bør være mulighed for at arbejde videre med: o Det er for usynligt, hvad afdelingerne får ud af en energirigtig renovering. o Manglende tid hos de ansvarlige. o Manglende viden om gode eksempler (hvilket dog står lidt i kontrast til en noget lavere placering af For få demonstrationsprojekter ). o Energibesparelser har for meget fokus på nybyggeri og for lidt på renovering Eksterne barrierer Spørgsmål 17 i spørgeskemaet. Gennemføres en tilsvarende bearbejdning af svarene om eksterne barrierer, 25

30 fås følgende liste over barrierefaktorerne med den største barriere stående øverst: 17. I hvor høj grad har følgende EKSTERNE forhold betydning som en barriere for, at boligselskabet kan nå niveauet for "optimale forhold" Ingen, lille, nogen En del, stor, afgørende Finansieringsforhold Lovgivningsforhold Manglende redskaber til at indfri målet Manglende konsekvens, hvis energimærkning ikke overholdes Manglende demonstrationsprojekter Samspillet med kommunen Entreprenører udbyder ikke de rigtige løsninger Berøringsangst for energirigtige tiltag blandt eksterne aktører Udvendig isolering giver højere boligbeskatning For ringe viden/indsats fra rådgivere Manglende teknik For ringe teknik Der er en entydig melding om, at finansieringsforholdene udgør den klart vigtigste barriere skarpt forfulgt af lovgivningsforhold. Muligvis er disse barrierer overlappende, men dette kan være et aspekt, som der ses nærmere på senere i projektet. I den anden ende af listen fremgår, at det ikke er teknik og tekniske løsninger, som anses for problemet. Ud over finansiering og lovgivning peges der dog på en række væsentlige andre barrierer, som alle bør undersøges nærmere: o Manglende redskaber til at indfri målet. o Manglende konsekvens, hvis energimærkning ikke overholdes. o Manglende demonstrationsprojekter. o Samspillet med kommunen. o Entreprenører udbyder ikke de rigtige løsninger. o Berøringsangst for energirigtige tiltag blandt eksterne aktører. Det kan endvidere være interessant at afdække nærmere, hvorfor en række barrierer af nogle boligselskaber IKKE anses at udgøre en væsentlig barriere. Hvilke forhold betyder, at disse ikke oplever de samme barrierer som andre? Workshoppen: Økonomiske, finansielle barrierer Via inputtet fra workshoppen er det muligt at gå et spadestik dybere ned i den finansielle barriere og se på workshoppens vurdering af, hvilke indsatser der specielt er påvirket af økonomi som en barriere. 26

31 I nedenstående oversigt er listet de 1 indsatstemaer, som workshoppen så nærmere på. Pointgivningen er udtryk for, hvor stor en barriere finansiering og økonomi er i forhold til en indsats på feltet. Jo højere point, jo større barriere. Oversigten er opdelt i de to grupper på workshoppen: Deltagere fra boligorganisationerne og deltagere blandt de eksterne aktører. Boligorganisationerne Point Eksterne aktører Point 3. Varmeproduktionen 4,6 3. Varmeproduktionen 4,7 5. Isolering 4,6 1b. Beboernes anvendte el 4,6 1a. Fælles anvendt el 4,3 7. Ledningstab/lavtemperatur 4,4 1b. Beboernes anvendte el 4,3 1a. Fælles anvendt el 4,1 7. Ledningstab/lavtemperatur 4,2 5. Isolering 3,9 4. Vinduesudskiftning 3,8 8. Ventilation 3,7 8. Ventilation 3,8 4. Vinduesudskiftning 3,3 2a. Fælles elforbrug 3,1 9. Kontrol og styring 3, 9. Kontrol og styring 2,6 2a. Fælles elforbrug 2,8 2b. Beboernes elforbrug 2,3 6. Varmt vand 2,7 6. Varmt vand 2,3 2b. Beboernes elforbrug 2,4 1. Kampagnetiltag 1,8 1. Kampagnetiltag 1,7 Der er stort set enighed mellem boligorganisationerne og de eksterne om, at de økonomiske, finansielle barrierer er størst i forhold til følgende tiltag (> 4, point): o Ændring i varmeproduktionen (fx solfangere). o Ændring i det anvendte el (fx solceller eller grøn strøm). o Ændring i beboernes anvendte el (fx grøn strøm eller vindmølleandele). o Ledningstab og lavtemperatur. o Isolering. En stor spredning i svarene kan være udtryk for usikkerhed eller uenighed om de økonomiske, finansielle barrierer af en given indsats og derfor være et signal om, hvor der er behov for afklaring, viden og information. Blandt boligorganisationerne har følgende en afvigelse >1, (størst spredning øverst): o Ledningstab og lavtemperatur. o Det elforbrug. Blandt de eksterne aktører har følgende en afvigelse >1, (størst spredning øverst): o Ændring i det anvendte el (fx solceller eller grøn strøm). o Ændring i beboernes anvendte el (fx grøn strøm eller vindmølleandele). 27

AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3

AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 Forslag til udviklingsprogram med otte udviklingsprojekter koordineret af AlmenNet temagruppe Energi&Miljø

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grundtvigs Alle 005 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-304033 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud. Hvordan kommer du videre? I tvivl om energien? 1. Kontakt en rådgiver Brug en energirådgiver, f.eks. en BedreBolig-rådgiver, til at hjælpe dig med at få overblik over, hvad der skal gøres i huset, og hvilke

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lynghøjen 031 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-162436 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ærtebjergvej 65 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-114369 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Læsøvej 9 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: H N Andersens Vej 9 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 7400 Herning BBR-nr.: 657-044601 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Abildlunden 49 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-012644 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

BOLIGENERGISKOLE. Sikring af en energirenovering. Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening

BOLIGENERGISKOLE. Sikring af en energirenovering. Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening Sikring af en energirenovering BOLIGENERGISKOLE Udarbejdet af: Frederikshavn Boligforening Projektet er støttet af Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter og Frederikshavn Boligforening. BoligEnergiSkole

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Parcelvej 3 Postnr./by: 7130 Juelsminde BBR-nr.: 766-013102 Energikonsulent: Benny P. Kristoffersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: C. F. Møllers Allé 28-40 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-610900 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kippingevej 25 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-016456 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bøgebjerg 17 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8400 Ebeltoft BBR-nr.: 706-016334 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen indeholder projektbeskrivelser for de miljøindsatser, som ønskes igangsat, videreført eller gennemført i administrationen og de

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Grøn politik med fokus på renoveringer. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Grøn politik med fokus på renoveringer Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåbensevej 67 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-013639 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere