INSPEKTØRENS SPALTE D-fløjen lukket Mamma Mia Seniortræf Seniortræf årgang / flygtninge... 5

Transkript

1

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INSPEKTØRENS SPALTE... 4 D-fløjen lukket... 4 Mamma Mia... 4 Seniortræf... 4 Seniortræf årgang / flygtninge... 5 Høj kunst i Z-klassen... 5 En tredje overraskelse i januar... 5 Hvordan kan en blind se, at der er smukt i Langå?... 6 En rigtig fin lørdag formiddag... 6 Elevtalsudviklingen... 6 Tosprogselever... 6 Lige nu... 7 Lige om lidt... 7 Jubilæumsarrangementer i støbeskeen... 7 NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN... 8 STAFETTEN ATTER ET REJSEBREV SKITUR BRANÄS I UGE4 6.A HYTTEN I SVERIGE DARVIN INDLÆG FRA SATELLITTEN NYT FRA SFO SÅ TA R VI CYKLERNE FREM

4 Inspektørens spalte D-fløjen lukket Renoveringen af skolen startede 15. marts. D-fløjen står først for og er allerede nu ved at blive nedbrudt af destruktive håndværkere med maskiner, brækjern og tunge mukkerter. Væk er vinduer, døre, udvendige vægge, tagrender, radiatorer og meget andet. Konstruktive håndværkere monterer så nye energirigtige vinduer, døre og radiatorer og murer nye vægge med brystning i gule mursten. Det bliver flot og dejligt og CO2-venligt og efter en måned kommer turen til F-fløjen. Vi glæder os og forventer, at hele skolen bliver færdigmoderniseret i løbet af kalenderåret. Mamma Mia For 17. gang var der i år tæppefald for årets musical. I år var på nye konditioner, da 7. årgang var med som direkte resultat af, at vi desværre har mistet 10. klasse. Dette viste sig absolut positivt, da de små ikke bare gled ind i projektet de tilførte det nye talenter og nye vinkler, så den nye virkelighed viste sig at være særdeles gangbar. Musicalen blev endnu en succes med begejstret publikum og et kunstnerisk niveau, vi alle kan være stolte af. Susanne Hansen, Jette Madsen, Karen Fokdal, Jan Winther, Pernille Hansen, Kristina Møller Kristensen og Torben Olsen var dygtige projektledere assisteret af Katrine Fokdal. 4

5 Seniortræf Torsdag den 11. marts samledes tidligere medarbejdere i KA1. (Karnap 1 A-fløjen). Traditionen tro massivt fremmøde og som altid stor åbenhed og nysgerrighed, krydret med gensynsglæde og vilje til munterhed. Det kan jo ikke gå galt og vi fik fire dejlige timer med lækker mad og mange historier og meningsudvekslinger, ofte på et højt intellektuelt niveau. Pausevandringen til SFO illustrerede deltagernes engagerede indstilling og var med til at løfte arrangementets værdi i mødet mellem mere eller mindre erfaringsramte generationer. 8. årgang / flygtninge Når undervisningen engang imellem også skal opleves og sanses med krop og sjæl, er det altid en god ide at tage utraditionelle metoder i anvendelse. Kristina Møller Kristensen, Charlotte Niemann, Malte Larsen, Birte Schou, Miriam Madsen, Ole Davidsen og Tim Hansen havde arrangeret hyggeaften med pizzaspisning og fredelig overnatning på skolen som finale på emnet flygtninge, men det virkelige program kom til at bestå af flugt, hundepatruljer og et hjemmeværn i skræmmende topform. Eleverne mærkede utrygheden og enkelte kom i fængsel i kælderen, så det barske rollespil fik sat mange nye tanker langt ind i de overraskede elever. Alle overlevede og kunne bagefter kigge tilbage på spillet som en spændende og lærerig proces. Enkelte havde problemer med tilliden til de lærere, der havde spillet dem et puds, men den er nu heldigvis genoprettet. Høj kunst i Z-klassen I sidste uge var det mig, der fik en overraskelse. Det var af en helt anden art, men den gjorde bestemt også indtryk. Jeg var inviteret til fernisering i Z-klassen, hvor eleverne ville vise og fortælle om deres kreative frembringelser. Overraskelsen bestod i niveauet, både i kunstværkerne og i fortællingerne, der tydeligt afspejlede dybt engagement, stolthed og finurlige tanker. Tegninger, malerier og skulpturer, fantasifulde, nogle smukke, nogle fabulerende. Michael Steffensen, Zlatko Ticic og Pia Jensen En tredje overraskelse i januar Mandag den 11. januar var Susanne Brøndum Christensen, Joan Bentsen og Flemming Grum kaldt til møde med konsulenterne Majken Qvist og Henrik Poulsen fra CVU Århus. Disse opfundne Århus-folk dukkede aldrig op, men derimod kom en talstærk delegation med kommunaldirektøren i spidsen. De holdt taler og roste initiativet med 7.årgang, som er blevet præmieret med den kommunale Rage Op Pris. Et lille fyrtårn står endnu på kontoret og minder om markeringen, som vi naturligvis er lidt stolte af. 5

6 Hvordan kan en blind se, at der er smukt i Langå? Det er mystisk, men efterhånden som SørenHøg fik fortalt, hvordan der er i Bredgade, uden at han nogen gange har set det, blev det mere og mere overbevisende, at hans sanseindtryk på forunderlig vis opfanger meget mere af den fysiske virkelighed end vi såkaldt seende egentlig opfatter. Søren tryllebandt 7. klasse i festsalen med sine fortællinger, sin uundværlige hund og forskellige hjælpemidler. Bl.a. en såkaldt farvecensor, som kunne hjælpe med at sortere vasketøj. (bip mørkeblå, bip hvid etc.). Sådan en kunne nogle af os sikkert godt have brugt et par gange En rigtig fin lørdag formiddag Kommende børnehaveklasselever var sammen med deres forældre inviteret til en ny form for velkomstmøde. Efter fælles morgenmad i festsalen var der frit slag til besøg i SFO og i børnehaveklasserne. Der blev leget, snakket, kigget og spurgt som aldrig før og både store og små fik oplevelser og oplysninger på en uhøjtidelig og fin måde. Det var vores opfattelse og det var det, børn og voksne fortalte, så det er vi rigtig glade for. Størstedelen starter i SFO 1. april og til august kan vi sige goddag til 55 nye elever. Det tal kan ændre sig, men vi har bestemt, at vi opretter tre klasser for at sikre den bedst mulige organisering af børnenes første, vigtige skoleår. Elevtalsudviklingen I august mærkede vi det ventede fald i elevtallet. 10. klasse var endegyldigt væk og vi havde for sidste gang modtaget elever fra Lilleåskolen i Laurbjerg. Begge dele desværre, men på baggrund af lokalpolitiske realiteter. I årets løb er vi langsomt vokset lidt igen, så vi nu er 564 elever. En nettofremgang på 24. Vi noterer med glæde, at der er flere, der flytter til end der flytter fra vores dejlige lokalområde. Tosprogselever Blandt de nye har været en håndfuld elever med helt særlige forudsætninger. Nogle af dem har ikke lært dansk endnu og har derfor ingen mulighed for at deltage i undervisningen på en rimelig måde. Vi har ansat Eva Blichfeldt som koordinator for området og med hende i spidsen gør vi, hvad vi kan for at få børnene til at føle sig velkomne og få dem lært både sprog og kultur, så de kan få lært noget og blive en naturlig del af skolens hverdag. Alle børnene virker glade og er ivrige efter at blive integreret og vi ser opgaven som en positiv udfordring, som både vil blive en gevinst for børnene og alle os andre. 6

7 Lige nu I disse dage summer skolen af alverdens aktiviteter med fagdage, nationale test, udflugter, forberedelse af skolefest og mange andre spændende ting og sager. Der er tradition for, at al den virak giver plads til fornyelse og fordybelse og er med til at generere både kræfter og følelsen af fællesskab, uanset om det er som gruppe, klasse, årgang eller hele skolen. Det sker forhåbentlig også denne gang, for ellers er mange gode kræfter, der planlægger kontrol af kaos, om ikke spildte, så brugt uhensigtsmæssigt. Det sker så bare ikke, det der, vil vi citere havenisserne for, hvis det skulle ske, men hvem tror også på talende havenisser? Jeg ser i hvert tilfælde på aktivitetsplanen med stor glæde og forventning. Lige om lidt Der er valg til skolebestyrelsen her i foråret og jeg håber og tror, at flere kandidater vil melde sig til listen over forældre, som gerne vil være med til at sætte deres præg på skolens udvikling. Arbejdet er vigtigt og udbyttet er man selv med til at skabe. Indsigt, indflydelse og indsats går hånd-i-hånd og det er et godt forum for meningsudveksling og iderigdom blandt forældre, elever og personale. Jubilæumsarrangementer i støbeskeen I år er det 40 år siden, skolen flyttede hertil Gydevej. I den anledning begynder vi snart at tænke tanker for markeringen, som selvfølgelig skal blive en stor begivenhed for alle, der har eller har haft tilknytning til Langå Skole i alle disse år. Det er mange og det bliver stort og det bliver i sensommeren. Meget mere ved vi ikke lige nu, men kreative ideer modtages gerne. God påskeferie! Arne Wang skoleinspektør PS! 7

8 Nyt fra Skolebestyrelsen Marts 2010 Er der valg til skolebestyrelsen? Hvorfor lige mig? Der er valg til skolebestyrelsen her i foråret Mange vil nok ikke overveje at stille op til dette valg. Nogle fordi de ikke har tid; andre fordi de ikke ved, hvad det betyder; og andre igen fordi de ikke tror det betyder noget (ingen kan da tænke den tanke, at det ikke betyder noget, eller hvad?). Jeg er en gammel "rotte", der er på vej ud af skolebestyrelsen efter 8 år, da jeg snart ikke mere har børn, der går i skole. jeg vil godt prøve at give min holdning til skolebestyrelsen og det arbejde, der udføres. Der arbejdes med mange emner i skolebestyrelsen. Det kan være udarbejdelse af principper - eksempelvis for klassedeling i 7.klasse. Vi fører tilsyn med skolen (og hører om skolens hverdag - også de dage, hvor noget går galt). Vi godkender budgettet, som desværre kun er en symbolsk handling). Men det giver dog anledning til mange gode diskussioner. Ja, det tager tid, men også kun den tid, som man selv vil lægge i arbejdet, når man tager højde for 10 møder om året. Dem skal man deltage i og forberede sig til. Men derudover er det ens virkelyst, lyst til at få indflydelse, der bestemmer hvor meget tid, man kommer til at bruge. Er du meget optaget af mobning, og vil du gerne have at der igangsættes initiativer, der kan mindske mobningen og forbedre de muligheder, man har på skolen for at håndtere mobningen, så vil du måske: * kontakte andre skoler, der arbejder med emnet, * deltage i møder, der arrangeres, * selv arrangere møder, * læse om mobning og søge på nettet På den måde får du mulighed for at påvirke udviklingen på Langå Skole. Men forvent ikke at alt kommer til at gå let, der kan være andre i bestyrelsen eller på skolen, der er uenige eller vil gå en anden vej; der kan være kommunale tiltag, der bremser dine initiativer; og det kan være svært at få 8

9 fat i den store forældreflok. Det eneste du kan være sikker på, er hvis du intet gør, så sker der nok heller ikke så meget. Jeg synes, det burde være muligt for alle de forældre, der interesserer sig for deres børns skolegang og skolen som helhed, at afsætte 10 aftener om året samt lidt tid i dagene før/efter til arbejdet. Det med helhed er vigtigt at huske. Lige så vigtigt, at det er, at du er der for dit barn i hverdagen, lige så vigtigt er det, at du tænker på alle 600 børn (og ansatte) i skolebestyrelsesarbejdet - det er skolen, der skal have det godt. Har den det, er grundlaget lagt for at dit barn også har det godt. For det betyder faktisk noget, om der sidder engagerede forældre eller ej. Vi hverken kan, vil eller må styrer skolen - det har man en ledelse til. Men vi kan være en stemme, der bliver hørt, når noget skal ændres. Vi kan være den stemme, der stiller spørgsmål til det der sker, eller som skal til at ske. Vi kan være med til at sikre forældrevinklen - og derigennem børnenes vinkel - på dagligdagen. Jeg vil gerne indrømme, at det ikke altid bliver til så meget, fordi meget styres af økonomien (der ikke levner plads til andet end nogle små spræl) og af beslutninger på kommunalt eller nationalt plan. Så hvis du vil af med de nationale tests eller vil have flere penge til anskaffelse af nye undervisningsmidler, er det ikke her du skal være aktiv, men du kan stadig være med til at sikre, at det, der er, bliver brugt bedst muligt. Hvis du har det mindste interesse for at stille op til skolebestyrelsen eller bare er lidt nysgerrig for at høre lidt mere om skolebestyrelsesarbejdet - så mød endelig op den 7. april. Du kan også kontakte de forældrevalgte i skolebestyrelsen eller skolen. Du finder de nødvendige informationer på skolens hjemmeside Med Venlig hilsen og et håb om, at du stiller op til valget her i foråret. Henrik Westphall 9

10 Stafetten Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt, så skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set. Jeg ved det, som de ligger der, så er der kun så kort fra grænse og til grænse, og dette land er vort. Da vi begge gik på pension i 2002, ville vi gerne have et fælles projekt. Vores valg blev som det første at besøge de danske øer. Det har vi haft megen fornøjelse af, og vi vil derfor indvie jer i nogle af vores oplevelser, der, udover at opleve øerne, også førte os rundt i landet til mange af de skønne steder, vi har i Danmark. Først lidt tal Danmark har 443 navngivne øer, og deraf er 72 beboede (1/1 2008). Vi ville kun besøge de øer, hvortil der var dæmning, bro eller færgeforbindelse. Indtil nu har vi besøgt 50 øer, og vi mangler 5, før vi slutter og finder et nyt projekt. Kirker har der været på næsten alle øerne. Landets mindste kirke ligger på Venø, Fanefjord kirke på Møn med alle kalkmalerierne osv. Her er det Fejø kirke, der ligger så smukt på en bakketop. 10

11 Politikeres værste mareridt er nok at tale om skolelukninger. I Det fynske Øhav har man løst skoleproblemerne på flg. måde: Færgen fra Fåborg sejler først til Avernakø. En pædagog har her hentet børnene rundt på øen i en minibus. Hun holder parat til at køre om bord, når færgen kommer i havn. Færgen fragter derefter bus og børn til Lyø, hvor skolen ligger. Elever fra 0 6. kl. går her. Elever fra 7. og opefter går i Fåborg, så de store børn fra både Avernakø og Lyø sejler videre med færgen til Fåborg. Vi talte med en mor, som sagde, at de ikke tænkte over besværlighederne, da de selv havde valgt det. Fra Rudkøbing på Langeland kan man sejle med en lille færge til Strynø. Her har man hos købmanden klaret problemet med flaskepant på følgende måde: I tagrenden ved købmandsbutikken er der lagt tomme flasker, så når man skal købe noget at drikke, tager man en tom flaske og afleverer den i butikken. Man forventer så selvfølgelig, at man lægger en tom flaske tilbage i tagrenden. Langelands kommune har ikke oprettet et bibliotek på øen. Så folk sætter deres læste bøger op i et lokale på skolen. En dame, som før var bosat i København, passer ulønnet biblioteket. Udlån bliver ikke registreret, men man forventer, at man får bøgerne tilbage. Besøgende bliver opfordret til at sende kasserede bøger til øen. Her har man på fornemmelsen, at man virkelig lever i et fællesskab. I Sejrøbugten ligger Nekselø. Man sejler fra Havnsø med en færge, som kun kan tage ét køretøj. Man har sat en skurvogn på dækket til passagerer. Der er en fantastisk flot natur på øen, men man skal følge stierne for ikke at komme i nærheden af kvæget. ( Her reddede jeg Poul, der blev meget bange for en tyr med sænket hoved, skrabende i jorden. ) 11

12 Øen er som mange andre af øerne dannet af isen, men denne ø består kun af bakker, store bakker, så det var en flot tur øen rundt med udsigt af høj klasse. På Årø fik vi efter vores smag den bedste spegepølse, vi har smagt. Råproduktet til spegepølse havde levet sit liv på de økologiske jorder på øen, og urterne, der gav smag til spegepølsen, var samlet rundt om på øen og afleveret til slagteren. Livø kan man besøge på en endagstur fra Langå. Øen er nu fredet og hører under Miljøministeriet. Her drives forsøgslandbrug med gamle kornsorter som enkorn, emmer, spelt og svedjerug. Smukt var det at gå gennem ege- hasselskoven, en rigtig troldeskov. Livø er nok mest kendt for, at her lå Den Kellerske Åndssvageanstalt indtil På den lokale kro kunne vi på store plancher læse om institutionen og de tragiske historier om dens beboere. Nyord er også en af de øer, vi husker særlig godt. Vi kom til den ad en dæmning fra Møn. I Nyord by ligger alle øens gårde og huse samlet, og man må ikke køre ind i byen, men skal parkere på marken uden for bygrænsen. Det giver en helt særlig tornerosestemning i byen, hvor stengærder omgiver huse og gårde. Vi har på vores ture rundt på øerne gået, cyklet eller haft bilen med. Vi har ikke set dem alle i solskin, men de fleste. Fejøs blomstrende æbletræer, Anholt en majdag med den brune hede, den hvide strand, den blå himmel og det blå hav smukkere bliver Danmark ikke. 12

13 Fejø Syrener og guldregn. Birthe Pedersen (Langå skole ) Poul Pedersen (Langå skole ) VALG Til skolebestyrelsen SKOLEBESTYRELSESVALG I FORÅRET 2010 MØD OP TIL VALGMØDE ONSDAG D. 7. APRIL KL I C4 13

14 Atter et rejsebrev I slutningen af marts kom varmen og solen igen, og de norske fjelde, som hele vinteren havde set så barske og ufremkommelige ud, viste sig nu atter fra deres smukke og indbydende side. Solen fik sneen til at glitre, så man nærmest blev blændet. Det var igen muligt at passere Strynefjellet, men dog kun på ski. Høj sol over den Gamle Strynefjellsvegen mange nordmænd valfarter hertil i Påsken for at stå på ski. Vejen er kun en halvårsvej, hvorfor den er lukket for biler hele vinteren igennem. Jeg havde fået børstet det sydindiske støv af mig, men minderne om et fjernt land og en utrolig fremmed, men frem for alt fascinerende og spændende kultur, sad fortsat i mig, og jeg var fast besluttet på at tage til Indien igen meget snart. Sneen knirkede under vores ski, mens vi for sidste gang, i denne omgang i hvert fald, susede ned ad den Gamle Strynefjellsvegen. Jeg vidste, at jeg ville komme til at savne Norge og alt dets storslåede natur meget, men forude ventede nye eventyr. 14

15 Efter otte dejlige måneder satte vi igen kursen mod Danmark. Bilen var fyldt til bristepunktet, da vi trillede ad sted langs Ottaelven og de smukke fjelde. En tidlig mandag morgen sidst i april gik vi ombord på flyet med kursen mod Delhi. Det var lykkedes mig at få overtalt min kæreste til at tage med mig tilbage til Indien. Der var så meget, jeg ikke havde nået at se af dette land, inden jeg forlod det midt i marts måned, og jeg brændte efter at komme tilbage dette velvidende, at april-juli bestemt ikke er det rigtige tidspunkt at besøge landet på. På denne tid af året er temperaturen nemlig på sit højeste med svimlende varmegrader i nord og ulidelig høj luftfugtighed i syd, hvorefter det hele kulminerer, når monsunen sætter ind. Varmen, larmen og alle lugtene ramte os som en mur, da vi sent om aftenen trådte ud af Delhi International Airport. Byen, med dens 15 millioner indbyggere, forekom mig som noget af det mest kaotiske og overvældende, vi hidtil havde oplevet: fattige og hjemløse mennesker, hunde og hellige køer lå og sov under åben himmel overalt i gaderne. Asfaltarbejdere, udmagrede af sult og hårdt fysisk arbejde, knoklede med at færdiggøre et håbløst og uendeligt vejarbejde, mens nogle af deres kolleger lå på gaden ved siden af dem og forsøgte at få lidt søvn. Temperaturen viste 37 grader celsius klokken denne aften. 35 procent af Indiens ca. en milliard indbyggere lever i ekstrem fattigdom og for under kun syv kroner om dagen. De fleste af dem bor under sådanne kummerlige forhold og lever som tiggere. 15

16 Delhi chokerede med al sin fattigdom og forarmelse. Ofte forsøgte nogen at snyde dig eller sælge dig et ellers andet dette i et forsøg på at tjene til livets opretholdelse. Der var mange smukke bygningsværker i hovedstaden, men alle var de meget misligholdte, og Indiens slemme luftforurening tærer mere og mere på dem. Fælles for stort set dem alle er, at de et bygget af muslimske stormoguler. En travl ghat i byen Varanasi en tidlig morgen i maj. Byens indbyggere vasker sig i Gangesflodens hellige vand. Varanasi var nok i virkeligheden den mest spektakulære oplevelse. Da vi stod ud af det lille fly og gik ind i ankomsthallen, som mest af alt lignede et blikskur, var vi stort set de eneste hvide mennesker i mængden. Varmen nærmede sig de 47 grader og stemningen i hallen var kaotisk. Alle ville de have deres bagage som de første. Bevæbnede militærfolk stod og overværede seancen alt imens rickshaw-drivere og taxichauffører påtrængende kæmpede om de rejsendes gunst. Varanasi, som ligger ved Ganges-flodens bred i den nuværende indiske delstat Uttar Pradesh, er en af hinduismens helligste byer. Langs flodbredden finder man et utal af ghater stentrapper der går ned til vandet. Inderne tror på, at hvis man bader i Ganges ved 16

17 Varanasi, bliver ens synder tilgivet. Men også buddhisterne valfarter hertil. Buddha gav nemlig sin første prædiken her, forlyder det. På den muslimske ghat var der også travlhed denne morgen. Kun muslimerne bruger sæbe, fortalte vores hinduistiske bådsmand os, mens han grinende pegede i retningen af en tyk mand inde på ghaten, som havde haft vældig travlt med sæben. Stemningen i Varanasi er noget helt særligt og meget svær at gengive. Gaderne er sorte af mennesker, som alle synes at være på vej et eller andet sted hen. Der handles, pruttes om prisen, laves mad, bedes, ofres, vaskes tøj og kroppe, spises og spyttes etc. Gaderne er beskidte og støvede som i enhver anden indisk by. Hellige køer spiser affald og skider i gaderne. Fattige skraber kolort op fra jorden og bærer det hjem i kurve. Her tørres det i små flade kager, som så senere sælges og bruges til brændsel. Det er nemlig kun de mere velhavende, som har råd til træ, som er en mangelvare i dette land. En tidlig morgen kl , inden solen endnu var stået op, tog vi søvndrukne ned til Ganges-floden for at blive sejlet en tur. Det var endnu kun vaskemændene og bådsmændene, som var oppe. Da solen ved tiden så småt begyndte at stå op i øst, bredte der sig et smukt rosa skær 17

18 over byen med alle dens mange ghater. Med et blev trapperne fyldte af byens indbyggere og mange pilgrimsrejsende, der kom ned til Ganges for at vaske sig i Ganges-flodens hellige, men møgbeskidte vand, for at bede eller for at brænde et lig på sandeltræ, hvorefter de spredte den dødes aske ud over Ganges. Det var et fantastisk og fascinerende syn og endnu var varmen behagelig. Senere denne dag gik vi en tur i de små snævre gader og var nær faret vild i virvaret af køer, cykelrickshawer og handlende. De mange lugte og indtryk gjorde en helt svimmel, men efter at være rejst videre fortrød vi, at vi ikke var blevet der noget længere! Inderne er et meget imødekommende og venligt folkefærd. Denne gruppe hilste storsmilende på os, da vi sneg os til at tage et billede af dem. En oksetrukket kærre er et almindeligt transportmiddel og syn ude på landet i Indien. Kajuraho, som er mest kendt for sine velbevarede erotiske templer opført fra 950 til 1150, og som figurerer på Unecsos liste, blev opdaget af en brite sidst i 1800-tallet. Det synes mystisk at finde nogle så vovede figurer i et land som Indien, hvor sex bestemt ikke er noget, man taler om. Denne brite blev da også noget forarget over det han så! 18

19 Kajuraho er, ligesom en hvilken som helt anden lille, beskidt indisk landsby, hvor de fleste ernærer sig af turisme, en meget kaotisk og støvet oplevelse, men bestemt seværdig. Indbyggerne i Orccha var, i modsætning til befolkningen i Kajuraho, ikke så vant til turister, hvilket betød, at vi fik lov til at gå i fred uden at nogen ville sælge os noget. Byen havde utrolig meget sjæl. Den aften gik vi op og spiste mad på en skøn restaurant i et af byens paladser. Jeg havde min grønlige sari på, hvilket faldt i god jord hos de lokale, som smilede anerkendende. Meget tidligt næste morgen forlod vi romantiske og idylliske Orrcha. De fleste lå stadig og sov uden for deres huse eller sad og nød den kølige morgenluft, mens andre allerede var i gang med at vaske sig eller hente vand ved nogle af byens få vandpumper. Det var et fantastisk syn, og vi ærgrede os i den grad over, at vi ikke var blevet der noget længere. Jeg ville så gerne have sneget mig til at tage nogle billeder af hverdagslivet, som det udspillede sig denne morgenstund i en lille, fjern, indisk landsby. Vi mødte en af de mange fattige familier, som tjener lidt penge ved at indsamle kolort og tørrer det i små, flade kager, som kan sælges og bruges til billig brændsel til komfuret. 19

20 Smukke og overdådige Taj Mahal stod i skærende kontrast til Indiens ekstreme fattigdom. Agra ventede forude, og jeg må tilstå, at jeg godt kunne have været foruden! En stor, beskidt millionby ved bredden af Yamuna-floden en sideflod til Ganges. Agra, som nok mest af alt er kendt for sit smukke hvide palads, Taj Mahal, endnu en bygning i den markante mughal-arkitektur samt Agra fort, var en skrækkelig oplevelse, synes vi. Ekstrem fattigdom side og side med den vildeste rigdom og overflod. Det var simpelthen ikke til at holde ud. Vi fik det helt dårligt. Så efter pligtskyldigt blandt andet at have besøgt disse to føromtalte seværdigheder, flygtede vi nærmest ud af byen. Vi bestemte os for at tage til den lille landsby Fatehpur Sikri, som lå små 30 km udenfor Agra ad smalle, hullede veje. I Fatehpur Sikri mødte vi en lokal mand ved navn Mr. Attaulla. Attaulla, som var en stolt og rank muslimsk mand, boede i den gamle landsby sammen med sin kone og 5 børn. Vi betalte ham en god pris for at vise os rundt i landsbyens stejle gader. Det var nok vores mest spændende dag på rejsen hidtil. Attaulla gav os svar på en masse spørgsmål om indisk kultur og levevis. 20

21 Mr. Attaulla viser os rundt i sin landsby, Fatehpur Sikri, ca. 30 km udenfor storbyen, Agra, som mest er kendt for det smukke, muslimske mausoleum, Taj Mahal, bygget af den indiske stormogul Shah Jahan til dennes kone Mumtaz Mahal som døde i 1631 i barselsseng. Da vi hen på eftermiddagen ville til at drage videre, blev vi meget uventet inviteret indenfor i hans hjem vi var de første udenlandske gæster, som havde sat fod i hans hus i over 30 år, så dette var en stor ære. Da vi trådte ind i hans lille hus, trådte vi direkte ind i familiens dagligstue. I det ene hjørne stod en gammel seng, som tjente formålet som sofa, i det modsatte stod et lille bord og nogle få stole. På væggene hang forskellige billeder de fleste var islamisk inspirerede motiver. Fra stuen trådte man direkte ud i en lukket, solrig baggård, hvorfra der var åbninger indtil husets øvrige rum: tre soverum, et køkken samt et lille bitte rum med en vandhane og et hul i jorden, som fungerede som toilet et af de få private toiletter med rindende vand i byen, fortalte Attaulla stolt. Da vi trådte ud i gården stimlede familien til fra alle sider for at hilse på os. Det var tydeligvis ikke særlig tit de fik besøg udefra. Attaullas kone serverede os lidt at drikke, mens vi sad på gulvet i deres lille køkken. Kun familiens søn gjorde os selskab. Pigerne holdte sig pænt, men nysgerrigt i baggrunden. 21

22 Mr. Attaullas smukke døtre, som ikke talte engelsk, i familiens hus. En sirligt stablet stak kolortekager foran et hus i landsbyen, Fatehpur Sikri. Det var nogle meget smukke døtre, og Attaulla forklarede da også stolt, at grunden til, at hans ældste datter på snart 19 år endnu ikke var gift, var, at han endnu ikke havde fundet en passende ægtemand til hende. Denne var naturligvis nødt til både at være fra en god familie og have et pænt udseende for at passe til hende. Efter dette fantastiske møde med og indblik i en indisk familie, satte vi nu kursen mod byen Jaipur, også kendt som Pink City, hovedstaden i delstaten Rajasthan. Varmen havde været tiltagende i al den tid, vi havde været i landet. Vi havde vænnet os til den, og den var egentlig ikke ubehagelig, på nær når det blæste, for så fik man fornemmelsen af at blive kvalt af den varme luft, men ellers fordampede sveden fra huden med det sammen, hvilket gjorde det lideligt. 22

23 En velhavende familie fra Rajasthan, en stolt mor og hendes to smukke døtre klædt i flotte, farverige sarier, poserer for fotografen. Kvinderne i det nordlige Indien bærer nogle lidt anderledes smykker og mere farvestrålende sarier end dem sydpå. I Jaipur fandt vi et hotel, som var ejet af sikhen Mr. Singh. Det var et yderst smagfuldt indrettet hotel med fantastiske vægmalerier, billeder og anden udsøgt kunst, som Rajasthan er kendt for. Delstaten Rajasthan er nærmest en stor ørken, og derfor er det også, på disse kanter, meget almindeligt at se kameler brugt som trækdyr og transportmiddel. Delstatens royale familie bor i Jaipur, så også her ses de enorme forskelle på rig og fattig. I gaderne tigger hjemløse børn, voksne og hunde og cykelrickshaw-mændene rykker i dig fra alle sider for at få lov til at tjene lidt ekstra rupees. Men selvom forarmelsen skær i hjertet på en, er byen også en spændende oplevelse, og håndværket her er meget udsøgt og smukt. Det er desværre bare meget svært at få lov til at gå på gaden og kigge i fred. En konstant sværm af sælgere forfølger dig overalt. 23

24 Med besøget i Jaipur satte vil punktum for den ekstreme og tørre varme og sandsletterne i nord og fløj sydpå til fugtigheden og frodigheden men det var ikke et farvel, men et på gensyn jeg må tilbage til Rajasthan igen en dag! Midt i trafikkaosset i Pink City i Jaipur sad en lille, tynd ældre udseende mand og solgte sine friske grønsager Vi landede i Kochin en tidlig morgen i maj. Luften var allerede lun og luftfugtigheden skrækkelig høj. Det var umuligt at vænne sig til den. Vi var konstant klistrede og blev lettere lidt irritable. Om aftenen blev luften køligere og langt mere behagelig, hvilket vi benyttede os af og lejede en scooter, som vi drønede rundt på og så de smukke kystområder. Som mørket faldt på, blev det dog svært at opholde sig udenfor, idet myggene kom frem i stort antal. Det er tydeligt at mærke, at befolkningen i syd har en højere levestandard end dem i nord tiggeriet og forarmelsen er langt mindre og imødekommenheden endnu større. 24

25 Fra Kochin flygtede vi fra fugtigheden og myggene op i det kølige bjergområde, Munnar, som er kendt for sine smukke, bølgende temarker. Der er eventyrligt smukt, især om morgenen, når tågen fortsat ligger i dalene. Mr. Iype drev en lille kottage i det frodige Munnar. Godt nok lugtede værelset frygteligt af mug, sengen var kold og fugtig og rotten på loftet holdt mig vågen om natten, men Mr. Iype var et omvandrende leksikon og han var meget fascinerende at tale med, så vi blev der et par dage ekstra. Vi lejede igen en scooter og kørte området tyndt. Kardemomme, peber, te og kaffe er bare nogle ud af mange ting som dyrkes i Munnar. Munnar er især kendt for sine smukke, grønne, bløde og bølgende bakker med tetræer. Vi havde nu desværre kun cirka en uge tilbage af vores tid i Indien, og jeg ville så gerne præsentere min kæreste for alle de dejlige mennesker, som jeg havde mødt nogle få måneder forinden. De bløde, bølgende og grønne temarker strøg forbi, da vi forlod Munnar en formiddag sidst i maj. Byerne Kottayam og Alleppey er mest kendte for deres smukke og kunstfærdige kinesiske fiskenet samt backwater-sejladser. Vi rejste bare 25

26 igennem dem: Sejlede på floderne, hvorfra vi kunne følge livet på bredden, for så til sidst at tage et overfyldt aftentog resten af vejen til Trivandrum længere mod syd. Togturen var en varm, kaotisk, beskidt og udfordrende oplevelse. I Vellanad besøgte vi lærerinden, Sreekala, fra Mitraniketan, som lavede lækre indiske retter til os serveret på bananpalmeblade. Hun og hendes mand smilede glade og stolte til os, mens vi, sammen med deres to børn, indtog det lækre måltid. Det var dejligt at se dem igen. Trivandrum brugte vi som udgangspunkt for diverse familiebesøg. Vi besøgte skolen, Mitraniketan, lidt uden for landsbyen Vellanad, og jeg genså alle de mennesker, som jeg lærte at kende, da jeg arbejdede der i februar og marts måned. Det var dejligt at se dem alle igen og herligt igen at gå i Vellanads støvede gader. Endnu en spændende rejse var ved at være slut. Vi håber, at vi igen en dag kan vende tilbage og se mere af dette fantastiske land, som både chokerer, fascinerer og mindede os om, hvor godt vi har det, og hvor heldige vi er! 26

27 De sidste ti måneder havde budt på et væld af oplevelser og minder for livet, men vores rejse var ikke slut endnu. Efter kun fem dage hjemme i DK, og med et noget anderledes indhold i kufferterne, gik turen, en af de sidste dage i maj, atter ud i den store verden. Next stop: USA Et gensyn med Shiba og hendes lille, sminkede 2 måneder gamle søn på Mitraniketan. Neethu i forældrenes hus i Pantha, Neyyar Dam. En meget varm hilsen fra Indien 27

28 Skitur Branäs i uge4 6.A Det startede med at vi blev kørt op på skolen af vores forældre, der efter skulle vi køre med bus i halvanden time for at komme til færgen i Frederikshavn. Der skulle vi sejle med en Norsk færge, vi sejlede ca. tre timer. Vi fik tiden til at gå med at spille på spille maskiner og lave alt mulig andet. Men da vi endelig kom af færgen så skulle vi køre i bus i otte timer INGEN, men da vi endelig kom til Branäs og fik vores ting ind i hytterne skulle vi bare slappe af. Og dagen efter skulle vi ned og have vores skiudstyr og så gik det løs, vi skulle ud på pisterne og køre det var mega skægt. Vi var bedre end forventet, vi måtte kun køre på børnebakkerne den først dag, men det var sjovt. Og om aftenen faldt vi hurtigt i søvn. Onsdag måtte vi tage kondol-liften op på det højeste bjerg der kørte vi ned af en blå pist det var sjovt og da vi kom hjem til hytterne spiste vi aftens mad. Torsdag tog vi også kondol-liften op på det højeste bjerg og da vi kom der op kørte vi ned af den blå ingen, men efter middag fik dem der var klar til det lov til at tage den blå hele vejen ned af bjerget men da vi havde kørt ned ca. fire gange så skulle vi hjem, skulle køre i otte timer, men da vi endelig kom til færgen skulle vi sejle i fire timer, men vi fik tiden til at gå med at spille på spille maskiner men de fleste sov. Da vi kom til Frederikshavn skulle vi køre i bus i to timer, og så var vi hjemme ingen. PS. Vi spiste meget slik og drak meget sodavand. 28

29 Næsten os alle sammen. 29

30 Hytten i sverige (pige gruppen) Af Josefine S. Rasmussen Beskrivelse af hytten: Lige når man kommer ind af den knirkende røde dør til vores hytte, er der på venstre side af væggen, i den aflange, smalle gang, et spejl. På den anden side er der en knagerække med en hylde oven på. Ved siden af hylden er der en dør, der fører ind til et varme skab, som skal tørre vores våde tøj. Vi brugte også rummet til at stille vores ski støvler, i. Hvis man tager et skridt frem er der to døre på hver side af væggen. Døren på venstre side fører ind til Lone og Joans soveværelse. I sove værelset er der en dobbeltseng med to natborde på hver side. Der står en lampe på hvert natbord. Døren på højre side af gangen fører ind til et lille badeværelse. Der er et koldt gulv, der består af klinker, og er en hvid vask og et hvidt toilet. Der er også en lille brusekabine til venstre. Når man går to skridt videre i den hvide gang, står man mellem en stue, der er forbundet med et køkken og med en spisestue. Stuen er til venstre. På højre side er der en kort gang på halvanden meter der fører hen til tre rum mere. Et til højre, et ligeud, og et til venstre. Det til venstre er Christina J. og Adisa s værelse inde i det er der en dobbelt seng med en hylde over. Lige ud er der et kosteskab af en art. Inde i koste skabet er der det, et kosteskab skal indeholde. Det til højre var et soveværelse til resten af gruppen (Kathrine, Camilla, mig. Katja og Christina R.) til venstre er der en række køjesenge. Der er 4 køjesenge. Til den anden side er der en knagerække og to køjesenge mere. I spisestuen er der et bord, en masse stole, og en lampe. I køkkenet er der det der skal være i et køkken. I stuen er der en hjørne sofa og et bord med en hylle under. Hvad vi lavede: Vi holdt fødselsdag for Josephine i vores hytte. Der var slik og kage og en masse mennesker/abekatte. Ud over fødselsdagen spiste vi morgenmad og aftensmad og sov. Nogen gange kom der en lille flok ind i det store soveværelse og der sad vi og åd slik og snakkede. Det var en rigtig hyggelig og sjov tur. slut FLERE SPÆNDENDE INDLÆG FRA TUREN I NÆSTE FOKUS 30

31 Darvin 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 Indlæg fra Satellitten Billedkunst var emnet da Z-klassen i uge 10 havde temauge. Alle elever gik til den med krum hals, og da gæsterne til ferniseringen fredag var ankommet, var det da også en stolt klasse der kunne vise særdeles flot selvproduceret kunst frem i flere forskellige medier. Z-klassen, der havde haft det overordnede emne: Fantasivæsner, havde arbejdet med tegning i fri hånd, maleri på lærred, voksskulpturer og sidst, men ikke mindst fælles projektet Skraldemanden hvor alt affald i området blev samlet sammen, sorteret og (gen)brugt til at skabe en skulptur alle elever var fælles om. Da fremvisningen var ovre var alle, såvel publikum fra de andre klasser i Satellitten og eleverne selv da også enige om, at det virkelig var flotte værker de 5 drenge fra Z-klassen havde begået. GODT GÅET GUTTER. Kevin Tarp sørger for hver en detalje. 36

37 Frantz W. Ahlburg viser sit abstrakte maleri frem. Christian Wulff præsenterer sin Dræberkanin. 37

38 Miki P. Kruse præsenterer tegninger tegnet i fri hånd. Mikkel M. Nielsen fremviser sin billedcollage på lærred. 38

39 Publikum forbløffes over Z-klassens fælles projekt: Skraldemanden. 39

40 Nyt fra SFO. Omsider er der forår i luften. Børnene har længtes efter at komme ud på legepladsen og grave i sandkassen eller køre på mooncar, men nu er de i gang! Men først lige et tilbageblik på vinteren og vores ture til skøjtebanen i Randers: 40

41 Overnatning for 3. kl. fra fredag d. 12. til lørdag d. 13. marts: Pigehygge! Drengehygge! Party! Computer! For nogle af 3. kl. børnene var overnatningsfesten en afslutningsfest, da 14 af børnene holder i SFO for at begynde i juniorklub d. 6. april. Dermed bliver der lidt bedre plads til vores nye hold af førskolebørn. Efter påskeferien får vi nemlig 54 nye børn i SFO - aprilbørnene. I den forbindelse er Jonas ansat på Hvepsereden og Heidi kommer i praktik ligeledes på Hvepsereden. Derudover er Sevdije og Jeanette nye ansigter på Boblerne, hvor de skal være i en periode. Forældre og børn ønskes alle en rigtig dejlig påske. Med venlig hilsen Personalet i Langå SFO 41

42 Så ta r vi cyklerne frem.. Endelig er det blevet forår. Den sidste beskidte sne er smeltet væk og det er blevet cykelvejr igen. Som I ved, har vi i løbet af vinteren fået en del nye elever, som er kommet langvejs fra. De har aldrig haft en cykel og det er deres højeste ønske at få én. Har I en cykel stående i skuret, som jeres barn er vokset fra eller har han/hun bare været så heldig at få en ny, kan den gamle gøre et barn glad. Har I en cykel (og evt. en cykelhjelm) til overs, så kontakt pedel Palle Hansen tlf.: eller integrationsmedarbejder Eva Blichfeldt tlf.: Har I fået nyt telefonnummer? eller skiftet arbejdsplads Har I sørget for, at videregive det/de nye nummer til skolen? Hvis ikke så ring eller send os en tlf adm @langaa-skole.dk 42

43 43

44 44 Langå Skole Gydevej 3, 8870 Langå Tlf , SFO Hjemmeside