Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008. Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1"

Transkript

1 De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Fredrik Bajers Vej 7C Phone Fax Titel: Tema: Udvikling af software til anvendelse under antikoagulationsbehandling Design af sundhedsteknologiske systemer Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008 Project group: ST Participants: Lars Fjeldborg Merete Martlev Michael Nielsen Kasper Ottesen Pia Simonsen Vejledere: Simon F. Eskildsen Peter B. Nielsen Oplagstal: 8 Sidetal: 143 Appendiks/CD: 5/1 Synopsis: Patienter i antikoagulationsbehandling (AKbehandling) modtager, som en del af deres behandling, medicin der påvirker blodets koaguleringsevne. Der er en række problemer forbundet med denne medicinering, da for meget medicin vil øge risikoen for blødninger og for lidt vil øge risikoen for blodpropper. Dette forhold kompliceres yderligere af, at en række andre parametre ligeledes har indflydelse på blodets koagulationsevne. Denne rapport omhandler udviklingen er et software system til forbedring af AKbehandlingen. Systemet er et kommunikations- og dokumentations-værktøj mellem patienter i AKbehandling og deres læge. Hensigten er at højne disse patienternes vidensniveau om behandlingen og nedsætte risikoen for fejlmedicinering. Desuden ønskes en forbedret kvalitet hos patientgruppen i form af større selvstændighed og frihed. Systemet koncentrerer sig om opsamling af parametrene: vitamin K indtag, International Normalized Ratio (INR) og medicindosis. INR, medicindosis og vitamin K visualiseres i forhold til tid. Derudover sammenholdes INR med patientens terapeutiske interval, hvorved der skabes et overblik over hvor godt reguleret patientens behandling er. Rapporten dokumenterer systemudviklingen af et program med en sådan funktionalitet. Dette udvikles ved brug af metoderne Unified Process og Unified Modeling Language. Systemudviklingen opdeles i følgende workflows; krav, analyse, design, implementering og test. Systemet udvikles vha. Netbeans i programmeringssproget Java. Afsluttet den 30. maj 2008

2

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 692 på 6. semester på uddannelsen Sundhedsteknologi, ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, som er en del af De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet. Rapportens Målgruppe er medstuderende og andre interesserede i udvikling af software i sundhedssektoren. Rapporten er opdelt i fire; foranalyse, systemudvikling, syntese og appendiks. Appendiks D og E er udarbejdet i forbindelse med PE-kurser som gruppen har deltaget i og har ikke direkte forbindelse med den resterende rapport. Appendiks D er udarbejdet i forbindelse med et kursus i Standarder og regler for sundhedsteknologisk udstyr og omhandler vejen til CE-mærkning. Appendiks E er en forretningsplan udarbejdet i forbindelse med kurset Entrepreneurship og Innovation. Det skal bemærkes at produktet der henvises til i Appendiks E ikke er identisk med det produkt den resterende rapport beskriver udviklingen af, men derimod et fiktivt beslutningsstøttesystem for AK-patienter - Et system der muligvis kunne blive resultatet af dette projekt i fremtiden. På den vedlagte CD forefindes rapporten som pdf-fil samt det udviklede systems kildekode. Til kildehenvisning er Harvard-metoden benyttet. En kildehenvisning anført efter et punktum retter sig mod hele det ovenstående afsnit, mens en kildehenvisning anført før punktum retter sig mod den pågældende sætning. Dette projekt er udarbejdet af: Lars Fjeldborg Kasper Ottesen Merete Martlev Pia Simonsen Michael Nielsen iii

4 Indhold 1 Indledning 6 Del I Foranalyse 12 2 Parametre Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Vitamin K Alkohol Sygdom Stress og motion Brugergruppe og funktionskrav Patient Læge Brugervenlighed Datasikkerhed Problemformulering 23 Del II Systemudvikling 26 5 Krav Systembeskrivelse Use Cases Opsummering Analyse Data Aktivitetsdiagrammer Analyseklassediagram Sekvensdiagrammer Opsummering iv

5 INDHOLD 7 Design Komponentarkitektur Undersystemer Procesarkitektur Opsummering Implementering Undersystem 1 - Data Undersystem 2 - Kommunikation Undersystem 3 - Brugergrænseflade Opsummering Systemtest Patient Læge Generelle krav til systemet Opsummering Del III Syntese Diskussion og konklusion Perspektivering 100 Litteratur 102 Appendiks 105 A Metode 108 B Blodets koagulationsevne 117 C AK-behandling 123 D CE-mærkning 126 E Forretningsplan 134 5

6 Kapitel 1 Indledning Hvert år bliver mere end danskere ramt af en blodpropsygdom, med en eller flere forbundne følgesygdomme. Blodpropsygdommene kan fx være blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, kredsløbssygdomme i ekstremiteterne, hjerteflimmer med blodprop, dyb årebetændelse i benene og blodprop i lungen. Følgesygdommene kan fx være lammelser, nedsat førlighed, talebesvær og hjerteproblemer. [Godtfredsen, 2006] Den mest omfattende af disse blodpropssygdomme er blodprop i hjertet, som rammer ca om året. Der er ca nye tilfælde af blodprop i hjernen pr. år, ca får blodprop i hjerne på grund af hjerteflimmer, får kredsløbssygdom i benene og får dyb årebetændelse i benene, hvoraf ca. halvdelen medfører en blodprop i lungen. [Godtfredsen, 2006] Der er stor forskel på konsekvenserne ved de forskellige former for blodpropper. Det kan derfor registreres at mortalitetsraten ved blodpropper i fx hjerte, hjerne eller lunger er langt højere end mortalitetsraten ved propper i ekstremiteterne [Schroeder et al., 2006]. Årsagen til at blodpropper opstår, kan ofte relateres til patientens livsstil. En international undersøgelse viser at parametre som rygning, højt kolesteroltal, højt blodtryk, fedme, manglende fysisk aktivitet, stress, alkoholindtag og lavt indtag af frugt og grøntsager udgør mellem 80 % og 90 % af de risici der kan føre til blodpropper i hjertet. [Yusuf et al., 2004, Hjerteforeningen, 2004] Tilstande som hjerterytme forstyrrelser, medfødte eller erhvervede defekter i blodets størkningsmekanisme eller implanterede mekaniske hjerteklapper er aktuelle for et stigende antal patienter. Disse tilstande medfører ligeledes en øget risiko for udvikling af blodpropper. [Hasenkam, 2007] Desuden øges risikoen for blodprop også jo ældre patienten bliver, eller hvis en patient tidligere har haft en blodprop [Godtfredsen, 2006]. 6

7 Den initierende behandling efter en blodprop varierer efter dennes placering, og kan enten være kirurgisk eller medicinsk. I nogle tilfælde gives patienten antikoagulations medicin, som virker opløsende på blodproppen. Dette kan fx gives ved blodpropper i hjertet, hvor de gavnlige effekter ved denne medicin kompenserer for den ekstra blødningsrisiko forbundet dermed. Kirurgisk behandling kunne fx dække over indgreb hvor proppen fjernes fysisk og det forsnævrede sted udvides med ballonudvidelse. [Godtfredsen, 2006] Når er person har øget risiko for at få en blodprop, er det ønskeligt at nedsætte denne risiko. Derfor indledes mange af disse patienter i en livslang medicinsk behandling kaldet antikoagulationsbehandling (AK-behandling). AK-behandling I 2006 var ca danskere i AK-behandling. Gruppen af AK-patienter er væsentligt stigende. I 2002 var der således kun ca personer i behandling. Det svarer til at der er sket en stigning på ca. 50% over 4 år. Denne tendens fremgår af figur 1.1. Antal personer i behandling År Figur 1.1: Lægemiddelstyrelsens opgørelse over antal personer i AK-behandling i Danmark fra , både ved primær sundhedssektor og receptsalg. [Lægemiddelstyrelsen, 2007a] En AK-behandling kan vare fra få måneder til livstid alt afhængig af den udløsende årsag. Patienter i AK-behandling tager medicin, som indeholder vitamin K-antagonister. Denne medicin forhindrer dannelsen af fire proteiner, som er nødvendige for blodets koagulation. Proteinerne kaldes normalt for faktorer i koagulationsprocessen. Fælles for disse fire er at de dannes i leveren og at denne dannelse kræver tilstedeværelse af vitamin K. 7

8 KAPITEL 1. INDLEDNING I leveren genbruges vitamin K normalt under dannelse af faktorerne. Dette genbrug forhindres af AK-medicinen og brug af denne vil derfor resultere i at faktorernes plasmakoncentration sænkes. Denne effekt kan dog modvirkes ved forøget indtag af vitamin K. Når koncentrationen er lav, vil det nedsætte blodets koagulationsevne og dermed mindskes risikoen for blodpropper. Læs evt. mere om koagulation, antikoagulation og vitamin K i appendiks B på side 117. Den daglige medicindosis bliver reguleret efter patientens International Normalized Ratio (INR-værdi). INR-værdien er en analysevariabel der anvendes som værktøj til at holde blodets koagulationsevne indenfor de ønskede grænser, også kaldet det terapeutiske interval. Læs evt. mere om INR i appendiks B på side 117. INR-værdien for en person med normal koagulationshastighed ligger omkring 1. Målinger under 1 er et udtryk for høj koagulationsevne i det analyserede blod, mens værdier over 1 er et udtryk for dårligere koagulationsevne end normalt. Alt efter den udløsende faktor for behandlingen, tilstræbes det at holde patienternes INR-værdier indenfor bestemte intervaller. Ofte tilstræbes et interval mellem 2,0 og 3,0. [Nielsen, 2007, Godtfredsen et al., 2007] Ved initialiseringen af AK-behandlingsforløbet modtager patienten en fast daglig medicindosis. Denne består fx af heparin og ca. 5 til 10 mg warfarin. Heparinens formål er ligeledes beskrevet i B på side 117. For risikopatienter (ældre, undervægtige, alvorligt syge eller lignende) er dosis typisk lavere. [Godtfredsen et al., 2007] INR-værdien stabiliseres først efter flere ugers brug af medicinen. Når patientens INR-værdi ligger i et passende område, og plasmakoncentrationen af medicinen ligger stabilt, begynder medicineringen at blive mere specifikt tilpasset den enkelte patient. Derefter ligger dosis mellem 1-20 mg/dag, typisk 5-6 mg/dag. Den daglige medicindosis reguleres løbende ud fra patientens målte INR-værdier. Det er derfor ønskeligt at måle denne værdi ofte, således at medicindoseringen jævnligt kan tilpasses patientens aktuelle behov. I starten af behandlingsforløbet bliver der typisk taget en ugentlig INR-måling. Antallet af målingerne falder længere henne i forløbet. Det frarådes dog at der går mere end 6 uger mellem målingerne. [Godtfredsen et al., 2007] Målingerne kan tages på laboratorium på nærmeste sygehus, af praktiserende læge eller af patienten selv. Læs evt. mere om AK-behandling i appendiks C på side 123. Komplikationer ved AK-behandling En væsentlig komplikation ved AK-behandlingen er at risikoen for blødning øges, når blodets evne til at koagulere hæmmes. I værste fald kan for meget medicin resultere i blødning og for lidt medicin kan resultere i en blodprop. På grund af 8

9 den snævre margin mellem det niveau hvor medicinen opnår den ønskede effekt og det niveau hvor den medfører forhøjet blødningsrisiko, bør behandlingen foregå afbalanceret. Det kan være svært at holde INR-værdien konstant, da der er mange parametre der påvirker denne. Disse parametre er bl.a. alder, køn, vægt og kost. Desuden er kroppens optagelse af medicinen en langsom proces. Der går timer fra indtagelse af medicinen til der er den maksimale plasmakoncentration i blodet og dermed til at den har haft sin fulde indvirken på INR-værdien [Nielsen, 2007]. På grund af de nævnte problemer; INR-værdien skal optimalt set holdes indenfor et snævert interval, medicinen påvirker INR-værdien langsomt og ydre parametre påvirker denne balance, er risikoen for fejlmedicinering stor. Marevan, som er en type hyppigt anvendt type AK-medicin på det danske marked, er således nr. to på Lægemiddelstyrelsens liste over Oftest indberettede lægemidler, hvor dødsfald muligvis kan skyldes lægemidlet, for perioden [Lægemiddelstyrelsen, 2007b] I 2003 udsendte Sundhedsstyrelsen meddelelsen Meddelelse vedrørende fejlmedicinering i forbindelse med blodfortyndende behandling (AK-behandling). I denne konkluderes det, at en væsentlig årsag til fejlmedicineringen bunder i dårlig kommunikation mellem primær og sekundær sektor. Overordnet konkluderes det at der kan være væsentlige problemer forbundet med den måde behandlingen bliver administreret. [Sundhedsstyrelsen, 2003] Forbedring af AK-behandling Som respons Sundhedsstyrelsen meddelelsen, udsendte producenterne bag vitamin K-antagonisten Marevan i samarbejde med patientforeningen AK-patient en rapport, hvori det konkluderes at en del af fejlmedicinering kunne undgås ved at behandlingsformen ændres til det såkaldte selvtestende eller selvstyrende AK-behandling. Som selvtestende AK-patient måles INR-værdien hjemme ved hjælp af et koagulometer. Den målte værdi indtastet i et webbaseret beslutningsstøttesystem. Beslutningsstøttesystemet vil give et forslag til medicindosering herudfra, som en læge vil tjekke efter. Undervisningen for at blive selvtestende kræver kun en vejledning og demonstration hos en læge. Der er lavet videnskabelige undersøgelser, der viser, at brug af dette system kan give lige så gode behandlingsresultater som et traditionelt behandlingsforløb. [Intramed, 2005] Som selvstyrende AK-patient måles INR-værdien også hjemme. Her er det patienten selv der overvåger behandlingen og bestemmer medicindoseringen. Den valgte dosis registreres i et skema som sendes til et AK-center med regelmæssige mellemrum. En anden mulighed er at patienten håndterer sin journal i et webbaseret beslutningsstøtteprogram. Undervisningen for at blive selvstyrende er et 9

10 KAPITEL 1. INDLEDNING kursusforløb på et af de to eksisterende AK-centre. [Intramed, 2005] Der var i 2006 omkring 2000 patienter i selvstyrende AK-behandling [Sundhedsstyrelsen, 2006]. Både som selvtestende og selvstyrende vil patientens uafhængighed af sundhedsvæsnet og patientens frihed øges. Desuden kan der tages INR-målinger oftere og derfor kan medicineringen oftere justeres. [AK-center Århus Universitetshospital, 2007] Undersøgelser indikerer at patienter i selvtestende eller selvstyrende AK-behandling har mindre risiko for større blødninger og større tromboser [Christensen et al., 2007]. En rapport konkluderer at omkring 500 færre AK-patienter vil dø årligt, hvis antallet at patienter på selvstyring steg til [Albinus, 2005]. Det er dokumenteret at selvstyring medfører bedre livskvalitet, større velbefindende, mindre sygeliggørelse, forbedret sygdomskontrol og mindre behov for lægebesøg og indlæggelser. Denne evidens stammer bl.a. fra selvstyring ved sygdomme som astma, hjerteinsufficiens og type 1 og 2 diabetes. En rapport fra sundhedsstyrelsen vurderer at det er sandsynligt at større fokus på området vil inspirerer til forskning, som kan medføre, at der kan opnås tilsvarende resultater ved flere sygdomme. [Sundhedsstyrelsen, 2006] Udover en allerede forbedring af AK-behandling i form af selvtestning og selvstyring, vil en større viden omkring det enkelte patientforløb gøre det muligt for behandleren at tilpasse patientens behandling endnu bedre. Selvstyrende patienter indrapporterer deres behandlingsforløb hver tredje måned til deres læge på AK-centeret de er tilknyttet. Dette kan enten være i papirform eller i elektronisk form alt efter behandlingssted. Lægen kontrollerer derefter eventuelle udsving i INR-værdierne. Hvis disse udsving ikke umiddelbart kan forklares, diskuteres de med patienten. Det er dog ganske naturligt at formode at patienterne ikke kan huske deres præcise levestil flere uger tilbage, og det kan derfor betyde at INR-udsvingene er svære at forklare. Som nævnt tidligere er der identificeret en række parametre som i større eller mindre grad påvirker AK-patienternes INR-værdier. Hvis patienten løbende indrapporterer INR-værdier samt en række relevante parametre, vil læge og patient sammen med disse data bedre have mulighed for at kunne forklare eventuelle udsving, og opsætte nogle individuelle forholdsregler for hver patient, så han eller hun kan undgå disse udsving i fremtiden. Opsamling og analyse af relevant data, der kan klarlægge disse forhold formodes at være en hjælp til at opnå viden om hvordan den enkelte patient påvirkes af forskellige parametre. Ved at patienten indtaster data i et system og både patient og læge har adgang til disse data bliver det muligt at kigge tilbage på årsagen til eventuelle ændringer i INR-værdien. Dette projekt vil derfor fokusere på udvælgelse og opsamling af relevant data, der 10

11 sammenholdt med INR-værdier kan give indikation for hvordan blodets koagulation påvirkes. Som indgang til dette problemfelt arbejdes der med følgende initierende problem: Initierende problem Hvilke parametre, relateret til AK-patienten, bør indgå i et system til brug under AK-behandling, og hvilke krav og funktioner vil læge og patient have til et sådan system? Systemet skal have til formål at hæve brugernes vidensniveau om behandlingen og desuden at kunne hjælpe brugerne til at vurdere eventuelle ændringer i medicindoseringen. 11

12 Del I Foranalyse Foranalysen har til formål at besvare det initierende problem. Dette sker gennem analyse af de parametre som er aktuelle mht. AK-behandling og opsamling af disse til et system der kan benyttes af læge og patient. Desuden analyseres brugergrupperne som skal benytte systemet, for at redegøre for den viden og de krav og begrænsninger disse har. Foranalysen ender ud i en problemformulering, som vil fungere som udgangspunkt for en løsningsmodel for systemet. Analysen af parametrene og brugergrupperne sker hver for sig, og erfaringer fra begge samles og bruges i problemformuleringen.

13 Kapitel 2 Parametre I dette kapitel analyseres de parametre som har indvirkning på INR-værdien og dermed for regulering af AK-behandlingen. Dette gøres med henblik på en efterfølgende udvælgelse af de parametre med størst indvirkning, og som dermed kan betegnes som værende de mest relevante at inkludere i det system der ønskes udviklet. Patienternes INR-værdi er ikke statisk, men kan ændre sig løbende. Disse ændringer kan ofte relateres til ændringer i patientens levevis. Følgende parametre er gennem litteraturen, identificeret som havende indvirkning på INR-værdien: Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Vitamin K Alkohol Sygdom Stress og motion I det følgende vil de listede parametres indvirkning og betydning for AK-behandlingen blive beskrevet. 2.1 Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Det er for en række medikamenter gældende at indtagelsen af disse er i stand til at øge eller nedsætte effekten af AK-medicinen. Dette sker gennem farmakodynamiske og/eller farmakokinetiske interaktioner med denne. Farmakodynamiske 13

14 KAPITEL 2. PARAMETRE interaktioner dækker over at det indtagne medikament påvirker samme receptorer, som AK-medicinen. De farmakokinetiske interaktioner påvirker selve lægemidlets absorption, metabolisme og ekskretion. Begge interaktionstyper kan dermed øge eller mindske effekten af AK-behandlingen. [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002] Ud over lægemidler, gælder det også håndkøbsmedicin, naturmedicin, kosttilskud og slankemidler. Fx medfører indtag af fiskoeoliepræparater, gigtmedicin og tabletter med acetylsalicylsyre en øget effekt af AK-medicinen og dermed øget blødningstendens. AK-patienter bør derfor som udgangspunkt kontakte deres læge ved start, ophør eller ændring i deres medicin- og naturlægepræparats indtag. Desuden bør INR-værdier registreres oftere ved variation af doseringen af disse stoffer. [Bender, 2007] Selv om ovennævnte stoffer kan have en stor indvirkning på patientens AKbehandling, er denne påvirkning dog ikke problematisk så længe doseringen af disse holdes stabilt, således påvirkningen dermed er statisk. Det vurderes derfor at indtaget af medicin, naturlægemidler og kosttilskud kan holdes forholdsvis stabilt på et daglig basis. Det er til tider nødvendig at starte, stoppe eller ændre et indtag af disse stoffer, men i disse tilfælde er det patientens ansvar at kontakte læge og rådføre sig med denne. 2.2 Vitamin K Fødevarer med højt indhold af vitamin K kan modvirke effekten af AK-behandlingen, og kan dermed resultere i at der skal gives en øget mængde AK-medicin. Et regelmæssig højt indtag af sådanne fødevarer er uproblematisk, da medicindoseringen kan tilpasses derefter. Et uregelmæssigt indtag af vitamin K-holdige fødevarer kan gøre medicinreguleringen problematisk, da dette kan gøre det svært at forudsige hvor stor en dosis AK-medicin patienten bør indtage for at modvirke denne effekt. Undersøgelser har indikeret at et moderat højt, men stabilt indtag af vitamin K, giver mere stabile INR-værdier end et lavt stabilt indtag. Dog har andre undersøgelser indikeret at indtagelse af mere end 250 µg vitamin K dagligt nedsætter sensitiviteten over for warfarin [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002]. Det vurderes at et regelmæssigt indtag af vitamin K kan tilstræbes men aldrig opnås fuldstændigt, og denne faktor derfor vil svinge dagligt [Rombouts et al., 2006]. Der findes en række almindelige fødevare med et højt vitamin K indhold. Sådanne fødevarer er fx broccoli (260 µg pr. 100 g), sojaolie (540 µg pr. 100 g) og spinat (340 µg pr. 100 g) [Nielsen, 2007]. Det kan derfor med fordel anbefales AKpatienter at holde indtagelsen af denne række fødeemner nogenlunde konstant og 14

15 2.3. ALKOHOL indtagelsen af vitamin K skal helst ligge under 250 µg dagligt. [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002] Den anbefalede daglig dosis vitamin K, for personer der ikke er i AK-behandling, er 80 µg for mænd og 65 µg for kvinder. Dog er det gennemsnitlige indtag af vitamin K for en voksen i Danmark mellem µg pr. dag. [Astrup, 2002] 2.3 Alkohol Der er i litteraturen uenighed omkring i hvor stort omfang alkohol påvirker AK-behandlingen. Nogle kilder siger at større mængder alkohol kan gøre AKbehandlingen ustabil og vil øge effekten af denne. Dog vurderer disse kilder at 2-3 genstande pr. dag ikke vil påvirke behandlingen, hvorfor AK-patienterne bør holde niveauet under dette. [Bender, 2007], [Patientvejledningen, 2008] Andre kilder mener at også mindre mængder alkohol har en indvirken på behandlingen [Levy et al., 2001], [Tatsumi et al., 2007]. Der er dog overvejende flest kilder der mener at mindre alkohol indtag ikke påvirker. Dette er ligeledes hvad der står angivet i patientvejledninger fra diverse sygehuse, hvilket formodes at være den information patienten følger. 2.4 Sygdom Hvis en patient i AK-behandling bliver syg med feber, opkastninger, diarre, influenza eller andet kan dette påvirke behandlingen. Kroppen reagerer anderledes under sygdom, fx kan AK-medicinen i højere grad have tendens til ophobning i kroppen, hvilket vil øge effekten af denne. Omvendt kan det ske at medicinen ikke optages fra tarmen normalt og dermed nedsætter effekten af AK-medicinen. INR-værdien kan derfor svinge pga. sygdom hos patienten. [Bender, 2007] Det er varierende hvor meget forskellige sygdomstilstande påvirker den enkelte persons AK-behandling. Det regnes derfor som kompliceret at definere påvirkningen af sygdom ud fra faste variabler. Det vurderes desuden at AK-patienter ikke er oftere syge end personer som ikke er i AK-behandling. Sygdomstilfælde som kan have indflydelse på AK-behandlingen må derfor som udgangspunkt betragtes som afgrænsede perioder. 2.5 Stress og motion Både fysisk og psykisk stress er parametre som formodes at påvirke AK-behandlingen. Det er dog usikkert hvor stor denne påvirkning i praksis er, og hvordan denne finder sted. 15

16 KAPITEL 2. PARAMETRE Observationer har indikeret at psykisk stress påvirker patientens INR-værdier. Det varierer dog meget hvorvidt denne påvirkning resulterer i en stigning eller et fald i INR-værdien, og hvor stor denne ændring er. Større ændringer i patientens motionsvaner er også i stand til at påvirke AK-behandlingen. Dette er derfor ligeledes en faktor, som patienter skal være opmærksom på. [Bender, 2007] 16

17 Kapitel 3 Brugergruppe og funktionskrav I dette kapitel, som er en del af besvarelsen af det initierende problem, beskrives målgruppen for det system der ønskes udviklet. Dette gøres for at kunne opstille en kravspecifikation for systemet. Der gøres desuden overvejelser om brugervenlighed og datasikkerhed. I det følgende vil der blive foretaget en række overvejelser angående brugergrupper for systemet. Dette vil blive gjort for at systemet effektivt kan implementeres. Det overvejes derfor hvilke forudsætninger brugerne må formodes at have til at benytte et IT-program og hvor omfangsrigt/tidskrævene et sådant system må være, før det har for stor indflydelse på patientens liv. Desuden vurderes der i hvilke situationer og omgivelser systemet skal benyttes, og hvilke hardware platforme det skal benyttes på. Der har under udarbejdningen af denne analyse ikke været kontakt til de brugergrupper, der skal benytte systemet. Kravene er derfor primært blevet opstillet ud fra viden erhvervet gennem litteraturen, sammenholdt med projektgruppens egne ønsker til systemets funktionalitet. Dette er gjort ud fra den vurdering, at det i dette projekt er vigtigst at fokusere på systemets funktioner og dermed se hvorvidt konceptet bag systemet er realiserbart. Dog vil en senere analyse af brugergruppens krav til systemet være nødvendigt før systemet kan blive anvendelig i praksis. 3.1 Patient Dette afsnit vil beskæftige sig med at beskrive patient brugergruppen. Der er, som nævnt i kapitel 1, en anselig gruppe danskere i AK-behandling. I denne gruppe formodes det at de AK-patienter der er i selvstyrende eller selvtestende behandling har de bedste muligheder for at få gavn af et system som det ønskede. Dette 17

18 KAPITEL 3. BRUGERGRUPPE OG FUNKTIONSKRAV skyldes at patienterne allerede har et koagulometer til rådighed og dermed kan tage INR-målinger hjemme. Dermed er det gennem disse patientgrupper muligt at opsamle data, der kan hjælpe til øget viden omkring AK-behandlingen. Med hyppigere målinger gives et bedre indblik i parametrenes indvirkning på INRværdien og dennes udvikling over tid. Både selvstyrende og selvtestende AK-patienter er forpligtet til at indregistrere INR-værdier til læge regelmæssigt. Dette sker typisk gennem online webapplikationer [Intramed, 2005]. Flere steder i Danmark benyttes AK-journal, som er et system der kan tilgås gennem hjemmesiden [Hansen, 2007]. Dette betyder at patientgruppen allerede er forholdsvis fortrolig med brug af computere. Det antages at denne erfaring for de flestes vedkommende er en fortrolighed med Windows applikationer. En oplagt mulighed ved implementering af et nyt system, er derfor at benytte patienternes erfaring, for at minimere tilvænningsperioden for brugeren så meget som muligt. Derfor skal der foretages overvejelser om systemets brugervenlighed. Dette vil blive gjort i afsnit 3.3. Det er forventet, at brugeren allerede er i besiddelse af en enhed der har forbindelse til internettet. For at gøre systemet så mobilt og yde brugeren mest frihed skal det være muligt at køre systemet på to forskellige enheder som er at finde i mange danske hjem; PC og PDA. Et af motiverne for selvstyring og selvtestning er, at patienten får en større frihed fra sygehuset og et højere selvansvar. Det hjælper i midlertidigt ikke meget, hvis patienten istedet er nødt til dagligt at bruge adskillige timer på registrering af en mængde parametre. Det er derfor nødvendigt at overveje om gevinsten står mål med omkostningerne: Gevinsten ved systemet er at give patient og læge større indsigt i AK-behandlingen vha. visualisering af de opsamlede parametre. Indtastningen fra patientens side kræves før en visualisering af data er muligt. Dog skal patientens følelse af frihed og uafhængighed som selvstyrende eller selvtestende patient bibeholdes, hvorfor de nødvendige indtastninger skal fylde så lidt som muligt i patientens hverdag. Det kræves derfor at indtastning af alle parametrene som skal være med i systemet, skal kunne foretages hurtigt og simpelt. Dette begrænser antal af parametre og detaljegraden af de der skal lagres, samt stiller en række krav til opsætningen af systemets brugergrænseflade. Sidstnævnte diskuteres senere i dette kapitel, under afsnit 3.3. Det er desuden af højeste prioritet at brugerne er motiveret til at benytte systemet. Derfor er det vigtigt, at patienten føler at vedkommende får noget ud af den tid der investeres i systemet. Dette kunne fx være ved at patienten får hjælpe af systemet til forståelsen af behandlingen og medicindoseringen. Systemet skal inkludere en række funktioner som skal hjælpe patienten til en bedre behandling. 18

19 3.2. LÆGE Funktioner til patienten Følgende funktioner formodes at være til gavn for patienten: Præsentation af lagrede parametre på en nem og overskuelig måde Indikation for brugeren hvis INR-værdien er udenfor terapeutisk interval Sende besked/spørgmål til læge Systemet skal kunne køre på PC og PDA 3.2 Læge Lægens opgave er at behandle patienten og give råd til dennes behandling, hvis patienten behøver dette. Lægen skal derfor have adgang til de data som er tilknyttet vedkommendes patienter. Der har i de sidste årtier været en markant digitalisering af både primær og sekundær sundhedssektor. Dette betyder at sundhedspersonalet allerede er vant til at benytte software som en del af dagligdagen på klinikken. Igen er det vigtigt at selve grænsefladen til lægen er intuitiv og simpel at afkode og benytte. Lægen har andre forudsætninger og en anden tilgangsvinkel til systemet end patienten. Det vigtigste for lægen er, at kunne få præsenteret data på en sådan måde, at eventuelle udsving kan identificeres, og begrundelsen deraf kan tolkes. Dette er med udgangspunkt i, at begrundelsen kan findes vha. de dokumenterede parametre fra behandlingsforløbet. For at gøre det lettere for lægen at følge behandlingsforløbet, skal vedkommende have mulighed for at tilknytte kommentarer til forløbet. Kommentarerne skal kun være synlige for behandleren. Ligesom med patienten, skal systemet kunne benyttes på såvel PC som PDA. Dette er for at gøre systemet så fleksibelt som muligt. Der vil være flere forskellige læger tilknyttet systemet, og alle data skal lagres et centralt sted. Dette kræver en internetforbindelse mellem lægens computer eller PDA til et register der indeholder data. Funktioner til lægen Følgende funktioner formodes at være til gavn for lægen: Advarsel hvis en patients indregistrerede INR-værdier er udenfor terapeutisk interval Mulighed for tilknytning af kommentarer til dato 19

20 KAPITEL 3. BRUGERGRUPPE OG FUNKTIONSKRAV Kommunikation til patient Systemet skal kunne køre på PC og PDA 3.3 Brugervenlighed Brugervenlighed er vigtigt for både patient og læge, da det gør systemet let, hurtigt og sikkert at arbejde med, hvilket mindsker risici for fejlindtastninger og øger brugerens lyst til at anvende systemet. [U.S. Department of health and human services, 2006] Brugervenligheden kan opnås ved at opbygge systemets brugerflade ved hjælp af det såkaldte usability engineering. Usability engineering er en metodisk tilgangsvinkel til design af programmer eller websiders design. Metoden er meget omfattende, men det essentielle er, at der ud fra stillede krav til systemet, udvikles prototyper og disse prototyper evalueres. Løsningsforslag til de problemer, der er ved denne prototype opstilles derefter, og disse benyttes under udformningen af en ny prototype. Dette repræsenterer en trial-and-error relateret tilgangsvinkel til udviklingsprocessen. [U.S. Department of health and human services, 2006] I første omgang er det derfor vigtigt, at opstille en række krav for et ønskeligt design. Det er som udgangspunkt opstillet som krav, at systemet skal være simpelt. Det er valgt ud fra den betragtning, at den enkelte bruger sandsynligvis kun vil anvende systemet nogle få minutter om dagen. Dette kan overordnet gøres ved at lave dataindtastningen enkel, således at det kræver et minimalt antal museklik. Det kunne fx være ved at dataindtastninger i systemet sker i et enkelt vindue og at der tages hensyn til de fejl der kan opstå under indtastningen. Derved formodes at systemets indtastninger kan ske hurtigt og problemfrit. [Wiklund, 2006] Dette system er en såkaldt Menneske-Computer interaktion, og der findes en række retningslinjer mht. responstider og den dertilhørende oplevelse som brugeren vil føle. Ifølge undersøgelser, er almindelige mennesker i stand til at holde koncentrationen så længe eventuelle afbrydelser ikke overstiger 1 sekund. Hvis afbrydelsen ligger mellem 0,1 og 1 sekund vil brugeren ikke føle en afbrydelse i koncentrationen, men vil dog være opmærksom på forsinkelsen. Hvis responstiden overstiger 10 sekunder, er en status indikation nødvendig, for ikke at stresse brugeren. En status indikation kan eksempelvis være en bar som viser hvor langt systemet er i udførslen af en kommando. Der er en gråzone hvis responstiden ligger mellem 1 og 10 sekunder, alt efter hvor sammenhængende arbejdet ved de arbejdskrævende operationer ønskes. [Nielsen, 1994] Det vurderes at systemets responstid generelt skal ligge under 1 sekund, dog med forbehold for ventetider mellem klient og det centrale register. For at minimere eventuelle ventetider pga. latency over internetforbindelsen, skal kommunikationen mellem klient og register ske på så få tidspunkter som muligt. 20

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Automatisk Vandingssystem

Automatisk Vandingssystem Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST5

It-sikkerhedstekst ST5 It-sikkerhedstekst ST5 Identificering af en fysisk person med henblik på udstedelse af faktorer til et personligt login Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST5 Version

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.:

Journalmodulet er udviklet specifikt til psykologer med stor fokus på sikkerhed. Journalen indeholder bl.a.: ClinicCare Web Produktblad 2012 Psykologjournal ClinicCare/ Novolog ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundheds-sektoren. Indhold Journalmodulets opbygning

Læs mere

"SAP" betyder det SAP-selskab, med hvem du indgik kontrakt om tjenesten.

SAP betyder det SAP-selskab, med hvem du indgik kontrakt om tjenesten. Serviceaftaleprogram for Ariba Cloud Services Garanti for Tjenestens tilgængelighed Sikkerhed Diverse 1. Garanti for Tjenestens tilgængelighed a. Anvendelighed. Garantien for tjenestens tilgængelighed

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 1

Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Forord.................................................................... 2 Kapitel 1.................................................................. 3 Formål............................................................

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE Access STAND ALONE OFF ON Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Løsninger til ethvert behov Access indgår som toppen af kransekagen

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag.

Mit skrivebord XMO indeholder et mit skrivebord, der viser status for brugerens arbejdsopgaver den pågældende dag. XMO præsentation Sundhedssektoren stiller stadig stigende krav til planlægning, kvalitetssikring og dokumentation af patientbehandlingen. Sundhedssektoren ændrer sig, og vi følger med. Hvordan sikrer vi

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Lavet af Danni jensen og David Olsen

Lavet af Danni jensen og David Olsen Projekt Delfin Lavet af Danni jensen og David Olsen 19/5-2008 Indholdsfortegnelse. Side 1: Indholdsfortegnelse og forord. Side 2: Kravsliste. Side 3: Use Case Model. Side 4: Formandens aktørbeskrivelse

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres

Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? Ja, kan rekvireres Dato Spørgsmål Henvisning Svar fra Aalborg Kommune 12/3-15 Hvad forstås ved forplejning Krav 1 Der skal være mulighed for, at maden til skolens interne til møder? møder kan købes i skoleboden. Derudover

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Til Tutorlægen Velkommen til den elektroniske portefølje. Den er blevet til i dialog mellem Dansk selskab for almen medicin og

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S

BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S Version 2.0 13 03 2013 BESKYTTELSE AF PERSONDATA REJSEKORT A/S DATAANSVARLIG Rejsekort A/S er dataansvarlig i overensstemmelse med lov om personoplysninger ( persondataloven ) i relation til registrering

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Smartair Anti-passback

Smartair Anti-passback Smartair Anti-passback Brug og opsætning Indholdsfortegnelse Anvendelse... 3 Definitioner... 3 Introduktion... 3 Anti-passback typer... 3 Afvist anti-passback... 3 Adgang m/log anti-passback... 5 Nulstille

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Brugervejledning - til internetbaseret datakommunikation med Nets ved hjælp af HTTP/S-løsningen

Læs mere