Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Synopsis: Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008. Oplagstal: 8. Sidetal: 143. Appendiks/CD: 5/1"

Transkript

1 De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Fredrik Bajers Vej 7C Phone Fax Titel: Tema: Udvikling af software til anvendelse under antikoagulationsbehandling Design af sundhedsteknologiske systemer Projektgruppe: ST6, forårssemester 2008 Project group: ST Participants: Lars Fjeldborg Merete Martlev Michael Nielsen Kasper Ottesen Pia Simonsen Vejledere: Simon F. Eskildsen Peter B. Nielsen Oplagstal: 8 Sidetal: 143 Appendiks/CD: 5/1 Synopsis: Patienter i antikoagulationsbehandling (AKbehandling) modtager, som en del af deres behandling, medicin der påvirker blodets koaguleringsevne. Der er en række problemer forbundet med denne medicinering, da for meget medicin vil øge risikoen for blødninger og for lidt vil øge risikoen for blodpropper. Dette forhold kompliceres yderligere af, at en række andre parametre ligeledes har indflydelse på blodets koagulationsevne. Denne rapport omhandler udviklingen er et software system til forbedring af AKbehandlingen. Systemet er et kommunikations- og dokumentations-værktøj mellem patienter i AKbehandling og deres læge. Hensigten er at højne disse patienternes vidensniveau om behandlingen og nedsætte risikoen for fejlmedicinering. Desuden ønskes en forbedret kvalitet hos patientgruppen i form af større selvstændighed og frihed. Systemet koncentrerer sig om opsamling af parametrene: vitamin K indtag, International Normalized Ratio (INR) og medicindosis. INR, medicindosis og vitamin K visualiseres i forhold til tid. Derudover sammenholdes INR med patientens terapeutiske interval, hvorved der skabes et overblik over hvor godt reguleret patientens behandling er. Rapporten dokumenterer systemudviklingen af et program med en sådan funktionalitet. Dette udvikles ved brug af metoderne Unified Process og Unified Modeling Language. Systemudviklingen opdeles i følgende workflows; krav, analyse, design, implementering og test. Systemet udvikles vha. Netbeans i programmeringssproget Java. Afsluttet den 30. maj 2008

2

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 692 på 6. semester på uddannelsen Sundhedsteknologi, ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, som er en del af De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet. Rapportens Målgruppe er medstuderende og andre interesserede i udvikling af software i sundhedssektoren. Rapporten er opdelt i fire; foranalyse, systemudvikling, syntese og appendiks. Appendiks D og E er udarbejdet i forbindelse med PE-kurser som gruppen har deltaget i og har ikke direkte forbindelse med den resterende rapport. Appendiks D er udarbejdet i forbindelse med et kursus i Standarder og regler for sundhedsteknologisk udstyr og omhandler vejen til CE-mærkning. Appendiks E er en forretningsplan udarbejdet i forbindelse med kurset Entrepreneurship og Innovation. Det skal bemærkes at produktet der henvises til i Appendiks E ikke er identisk med det produkt den resterende rapport beskriver udviklingen af, men derimod et fiktivt beslutningsstøttesystem for AK-patienter - Et system der muligvis kunne blive resultatet af dette projekt i fremtiden. På den vedlagte CD forefindes rapporten som pdf-fil samt det udviklede systems kildekode. Til kildehenvisning er Harvard-metoden benyttet. En kildehenvisning anført efter et punktum retter sig mod hele det ovenstående afsnit, mens en kildehenvisning anført før punktum retter sig mod den pågældende sætning. Dette projekt er udarbejdet af: Lars Fjeldborg Kasper Ottesen Merete Martlev Pia Simonsen Michael Nielsen iii

4 Indhold 1 Indledning 6 Del I Foranalyse 12 2 Parametre Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Vitamin K Alkohol Sygdom Stress og motion Brugergruppe og funktionskrav Patient Læge Brugervenlighed Datasikkerhed Problemformulering 23 Del II Systemudvikling 26 5 Krav Systembeskrivelse Use Cases Opsummering Analyse Data Aktivitetsdiagrammer Analyseklassediagram Sekvensdiagrammer Opsummering iv

5 INDHOLD 7 Design Komponentarkitektur Undersystemer Procesarkitektur Opsummering Implementering Undersystem 1 - Data Undersystem 2 - Kommunikation Undersystem 3 - Brugergrænseflade Opsummering Systemtest Patient Læge Generelle krav til systemet Opsummering Del III Syntese Diskussion og konklusion Perspektivering 100 Litteratur 102 Appendiks 105 A Metode 108 B Blodets koagulationsevne 117 C AK-behandling 123 D CE-mærkning 126 E Forretningsplan 134 5

6 Kapitel 1 Indledning Hvert år bliver mere end danskere ramt af en blodpropsygdom, med en eller flere forbundne følgesygdomme. Blodpropsygdommene kan fx være blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, kredsløbssygdomme i ekstremiteterne, hjerteflimmer med blodprop, dyb årebetændelse i benene og blodprop i lungen. Følgesygdommene kan fx være lammelser, nedsat førlighed, talebesvær og hjerteproblemer. [Godtfredsen, 2006] Den mest omfattende af disse blodpropssygdomme er blodprop i hjertet, som rammer ca om året. Der er ca nye tilfælde af blodprop i hjernen pr. år, ca får blodprop i hjerne på grund af hjerteflimmer, får kredsløbssygdom i benene og får dyb årebetændelse i benene, hvoraf ca. halvdelen medfører en blodprop i lungen. [Godtfredsen, 2006] Der er stor forskel på konsekvenserne ved de forskellige former for blodpropper. Det kan derfor registreres at mortalitetsraten ved blodpropper i fx hjerte, hjerne eller lunger er langt højere end mortalitetsraten ved propper i ekstremiteterne [Schroeder et al., 2006]. Årsagen til at blodpropper opstår, kan ofte relateres til patientens livsstil. En international undersøgelse viser at parametre som rygning, højt kolesteroltal, højt blodtryk, fedme, manglende fysisk aktivitet, stress, alkoholindtag og lavt indtag af frugt og grøntsager udgør mellem 80 % og 90 % af de risici der kan føre til blodpropper i hjertet. [Yusuf et al., 2004, Hjerteforeningen, 2004] Tilstande som hjerterytme forstyrrelser, medfødte eller erhvervede defekter i blodets størkningsmekanisme eller implanterede mekaniske hjerteklapper er aktuelle for et stigende antal patienter. Disse tilstande medfører ligeledes en øget risiko for udvikling af blodpropper. [Hasenkam, 2007] Desuden øges risikoen for blodprop også jo ældre patienten bliver, eller hvis en patient tidligere har haft en blodprop [Godtfredsen, 2006]. 6

7 Den initierende behandling efter en blodprop varierer efter dennes placering, og kan enten være kirurgisk eller medicinsk. I nogle tilfælde gives patienten antikoagulations medicin, som virker opløsende på blodproppen. Dette kan fx gives ved blodpropper i hjertet, hvor de gavnlige effekter ved denne medicin kompenserer for den ekstra blødningsrisiko forbundet dermed. Kirurgisk behandling kunne fx dække over indgreb hvor proppen fjernes fysisk og det forsnævrede sted udvides med ballonudvidelse. [Godtfredsen, 2006] Når er person har øget risiko for at få en blodprop, er det ønskeligt at nedsætte denne risiko. Derfor indledes mange af disse patienter i en livslang medicinsk behandling kaldet antikoagulationsbehandling (AK-behandling). AK-behandling I 2006 var ca danskere i AK-behandling. Gruppen af AK-patienter er væsentligt stigende. I 2002 var der således kun ca personer i behandling. Det svarer til at der er sket en stigning på ca. 50% over 4 år. Denne tendens fremgår af figur 1.1. Antal personer i behandling År Figur 1.1: Lægemiddelstyrelsens opgørelse over antal personer i AK-behandling i Danmark fra , både ved primær sundhedssektor og receptsalg. [Lægemiddelstyrelsen, 2007a] En AK-behandling kan vare fra få måneder til livstid alt afhængig af den udløsende årsag. Patienter i AK-behandling tager medicin, som indeholder vitamin K-antagonister. Denne medicin forhindrer dannelsen af fire proteiner, som er nødvendige for blodets koagulation. Proteinerne kaldes normalt for faktorer i koagulationsprocessen. Fælles for disse fire er at de dannes i leveren og at denne dannelse kræver tilstedeværelse af vitamin K. 7

8 KAPITEL 1. INDLEDNING I leveren genbruges vitamin K normalt under dannelse af faktorerne. Dette genbrug forhindres af AK-medicinen og brug af denne vil derfor resultere i at faktorernes plasmakoncentration sænkes. Denne effekt kan dog modvirkes ved forøget indtag af vitamin K. Når koncentrationen er lav, vil det nedsætte blodets koagulationsevne og dermed mindskes risikoen for blodpropper. Læs evt. mere om koagulation, antikoagulation og vitamin K i appendiks B på side 117. Den daglige medicindosis bliver reguleret efter patientens International Normalized Ratio (INR-værdi). INR-værdien er en analysevariabel der anvendes som værktøj til at holde blodets koagulationsevne indenfor de ønskede grænser, også kaldet det terapeutiske interval. Læs evt. mere om INR i appendiks B på side 117. INR-værdien for en person med normal koagulationshastighed ligger omkring 1. Målinger under 1 er et udtryk for høj koagulationsevne i det analyserede blod, mens værdier over 1 er et udtryk for dårligere koagulationsevne end normalt. Alt efter den udløsende faktor for behandlingen, tilstræbes det at holde patienternes INR-værdier indenfor bestemte intervaller. Ofte tilstræbes et interval mellem 2,0 og 3,0. [Nielsen, 2007, Godtfredsen et al., 2007] Ved initialiseringen af AK-behandlingsforløbet modtager patienten en fast daglig medicindosis. Denne består fx af heparin og ca. 5 til 10 mg warfarin. Heparinens formål er ligeledes beskrevet i B på side 117. For risikopatienter (ældre, undervægtige, alvorligt syge eller lignende) er dosis typisk lavere. [Godtfredsen et al., 2007] INR-værdien stabiliseres først efter flere ugers brug af medicinen. Når patientens INR-værdi ligger i et passende område, og plasmakoncentrationen af medicinen ligger stabilt, begynder medicineringen at blive mere specifikt tilpasset den enkelte patient. Derefter ligger dosis mellem 1-20 mg/dag, typisk 5-6 mg/dag. Den daglige medicindosis reguleres løbende ud fra patientens målte INR-værdier. Det er derfor ønskeligt at måle denne værdi ofte, således at medicindoseringen jævnligt kan tilpasses patientens aktuelle behov. I starten af behandlingsforløbet bliver der typisk taget en ugentlig INR-måling. Antallet af målingerne falder længere henne i forløbet. Det frarådes dog at der går mere end 6 uger mellem målingerne. [Godtfredsen et al., 2007] Målingerne kan tages på laboratorium på nærmeste sygehus, af praktiserende læge eller af patienten selv. Læs evt. mere om AK-behandling i appendiks C på side 123. Komplikationer ved AK-behandling En væsentlig komplikation ved AK-behandlingen er at risikoen for blødning øges, når blodets evne til at koagulere hæmmes. I værste fald kan for meget medicin resultere i blødning og for lidt medicin kan resultere i en blodprop. På grund af 8

9 den snævre margin mellem det niveau hvor medicinen opnår den ønskede effekt og det niveau hvor den medfører forhøjet blødningsrisiko, bør behandlingen foregå afbalanceret. Det kan være svært at holde INR-værdien konstant, da der er mange parametre der påvirker denne. Disse parametre er bl.a. alder, køn, vægt og kost. Desuden er kroppens optagelse af medicinen en langsom proces. Der går timer fra indtagelse af medicinen til der er den maksimale plasmakoncentration i blodet og dermed til at den har haft sin fulde indvirken på INR-værdien [Nielsen, 2007]. På grund af de nævnte problemer; INR-værdien skal optimalt set holdes indenfor et snævert interval, medicinen påvirker INR-værdien langsomt og ydre parametre påvirker denne balance, er risikoen for fejlmedicinering stor. Marevan, som er en type hyppigt anvendt type AK-medicin på det danske marked, er således nr. to på Lægemiddelstyrelsens liste over Oftest indberettede lægemidler, hvor dødsfald muligvis kan skyldes lægemidlet, for perioden [Lægemiddelstyrelsen, 2007b] I 2003 udsendte Sundhedsstyrelsen meddelelsen Meddelelse vedrørende fejlmedicinering i forbindelse med blodfortyndende behandling (AK-behandling). I denne konkluderes det, at en væsentlig årsag til fejlmedicineringen bunder i dårlig kommunikation mellem primær og sekundær sektor. Overordnet konkluderes det at der kan være væsentlige problemer forbundet med den måde behandlingen bliver administreret. [Sundhedsstyrelsen, 2003] Forbedring af AK-behandling Som respons Sundhedsstyrelsen meddelelsen, udsendte producenterne bag vitamin K-antagonisten Marevan i samarbejde med patientforeningen AK-patient en rapport, hvori det konkluderes at en del af fejlmedicinering kunne undgås ved at behandlingsformen ændres til det såkaldte selvtestende eller selvstyrende AK-behandling. Som selvtestende AK-patient måles INR-værdien hjemme ved hjælp af et koagulometer. Den målte værdi indtastet i et webbaseret beslutningsstøttesystem. Beslutningsstøttesystemet vil give et forslag til medicindosering herudfra, som en læge vil tjekke efter. Undervisningen for at blive selvtestende kræver kun en vejledning og demonstration hos en læge. Der er lavet videnskabelige undersøgelser, der viser, at brug af dette system kan give lige så gode behandlingsresultater som et traditionelt behandlingsforløb. [Intramed, 2005] Som selvstyrende AK-patient måles INR-værdien også hjemme. Her er det patienten selv der overvåger behandlingen og bestemmer medicindoseringen. Den valgte dosis registreres i et skema som sendes til et AK-center med regelmæssige mellemrum. En anden mulighed er at patienten håndterer sin journal i et webbaseret beslutningsstøtteprogram. Undervisningen for at blive selvstyrende er et 9

10 KAPITEL 1. INDLEDNING kursusforløb på et af de to eksisterende AK-centre. [Intramed, 2005] Der var i 2006 omkring 2000 patienter i selvstyrende AK-behandling [Sundhedsstyrelsen, 2006]. Både som selvtestende og selvstyrende vil patientens uafhængighed af sundhedsvæsnet og patientens frihed øges. Desuden kan der tages INR-målinger oftere og derfor kan medicineringen oftere justeres. [AK-center Århus Universitetshospital, 2007] Undersøgelser indikerer at patienter i selvtestende eller selvstyrende AK-behandling har mindre risiko for større blødninger og større tromboser [Christensen et al., 2007]. En rapport konkluderer at omkring 500 færre AK-patienter vil dø årligt, hvis antallet at patienter på selvstyring steg til [Albinus, 2005]. Det er dokumenteret at selvstyring medfører bedre livskvalitet, større velbefindende, mindre sygeliggørelse, forbedret sygdomskontrol og mindre behov for lægebesøg og indlæggelser. Denne evidens stammer bl.a. fra selvstyring ved sygdomme som astma, hjerteinsufficiens og type 1 og 2 diabetes. En rapport fra sundhedsstyrelsen vurderer at det er sandsynligt at større fokus på området vil inspirerer til forskning, som kan medføre, at der kan opnås tilsvarende resultater ved flere sygdomme. [Sundhedsstyrelsen, 2006] Udover en allerede forbedring af AK-behandling i form af selvtestning og selvstyring, vil en større viden omkring det enkelte patientforløb gøre det muligt for behandleren at tilpasse patientens behandling endnu bedre. Selvstyrende patienter indrapporterer deres behandlingsforløb hver tredje måned til deres læge på AK-centeret de er tilknyttet. Dette kan enten være i papirform eller i elektronisk form alt efter behandlingssted. Lægen kontrollerer derefter eventuelle udsving i INR-værdierne. Hvis disse udsving ikke umiddelbart kan forklares, diskuteres de med patienten. Det er dog ganske naturligt at formode at patienterne ikke kan huske deres præcise levestil flere uger tilbage, og det kan derfor betyde at INR-udsvingene er svære at forklare. Som nævnt tidligere er der identificeret en række parametre som i større eller mindre grad påvirker AK-patienternes INR-værdier. Hvis patienten løbende indrapporterer INR-værdier samt en række relevante parametre, vil læge og patient sammen med disse data bedre have mulighed for at kunne forklare eventuelle udsving, og opsætte nogle individuelle forholdsregler for hver patient, så han eller hun kan undgå disse udsving i fremtiden. Opsamling og analyse af relevant data, der kan klarlægge disse forhold formodes at være en hjælp til at opnå viden om hvordan den enkelte patient påvirkes af forskellige parametre. Ved at patienten indtaster data i et system og både patient og læge har adgang til disse data bliver det muligt at kigge tilbage på årsagen til eventuelle ændringer i INR-værdien. Dette projekt vil derfor fokusere på udvælgelse og opsamling af relevant data, der 10

11 sammenholdt med INR-værdier kan give indikation for hvordan blodets koagulation påvirkes. Som indgang til dette problemfelt arbejdes der med følgende initierende problem: Initierende problem Hvilke parametre, relateret til AK-patienten, bør indgå i et system til brug under AK-behandling, og hvilke krav og funktioner vil læge og patient have til et sådan system? Systemet skal have til formål at hæve brugernes vidensniveau om behandlingen og desuden at kunne hjælpe brugerne til at vurdere eventuelle ændringer i medicindoseringen. 11

12 Del I Foranalyse Foranalysen har til formål at besvare det initierende problem. Dette sker gennem analyse af de parametre som er aktuelle mht. AK-behandling og opsamling af disse til et system der kan benyttes af læge og patient. Desuden analyseres brugergrupperne som skal benytte systemet, for at redegøre for den viden og de krav og begrænsninger disse har. Foranalysen ender ud i en problemformulering, som vil fungere som udgangspunkt for en løsningsmodel for systemet. Analysen af parametrene og brugergrupperne sker hver for sig, og erfaringer fra begge samles og bruges i problemformuleringen.

13 Kapitel 2 Parametre I dette kapitel analyseres de parametre som har indvirkning på INR-værdien og dermed for regulering af AK-behandlingen. Dette gøres med henblik på en efterfølgende udvælgelse af de parametre med størst indvirkning, og som dermed kan betegnes som værende de mest relevante at inkludere i det system der ønskes udviklet. Patienternes INR-værdi er ikke statisk, men kan ændre sig løbende. Disse ændringer kan ofte relateres til ændringer i patientens levevis. Følgende parametre er gennem litteraturen, identificeret som havende indvirkning på INR-værdien: Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Vitamin K Alkohol Sygdom Stress og motion I det følgende vil de listede parametres indvirkning og betydning for AK-behandlingen blive beskrevet. 2.1 Medicin, naturlægemidler og kosttilskud Det er for en række medikamenter gældende at indtagelsen af disse er i stand til at øge eller nedsætte effekten af AK-medicinen. Dette sker gennem farmakodynamiske og/eller farmakokinetiske interaktioner med denne. Farmakodynamiske 13

14 KAPITEL 2. PARAMETRE interaktioner dækker over at det indtagne medikament påvirker samme receptorer, som AK-medicinen. De farmakokinetiske interaktioner påvirker selve lægemidlets absorption, metabolisme og ekskretion. Begge interaktionstyper kan dermed øge eller mindske effekten af AK-behandlingen. [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002] Ud over lægemidler, gælder det også håndkøbsmedicin, naturmedicin, kosttilskud og slankemidler. Fx medfører indtag af fiskoeoliepræparater, gigtmedicin og tabletter med acetylsalicylsyre en øget effekt af AK-medicinen og dermed øget blødningstendens. AK-patienter bør derfor som udgangspunkt kontakte deres læge ved start, ophør eller ændring i deres medicin- og naturlægepræparats indtag. Desuden bør INR-værdier registreres oftere ved variation af doseringen af disse stoffer. [Bender, 2007] Selv om ovennævnte stoffer kan have en stor indvirkning på patientens AKbehandling, er denne påvirkning dog ikke problematisk så længe doseringen af disse holdes stabilt, således påvirkningen dermed er statisk. Det vurderes derfor at indtaget af medicin, naturlægemidler og kosttilskud kan holdes forholdsvis stabilt på et daglig basis. Det er til tider nødvendig at starte, stoppe eller ændre et indtag af disse stoffer, men i disse tilfælde er det patientens ansvar at kontakte læge og rådføre sig med denne. 2.2 Vitamin K Fødevarer med højt indhold af vitamin K kan modvirke effekten af AK-behandlingen, og kan dermed resultere i at der skal gives en øget mængde AK-medicin. Et regelmæssig højt indtag af sådanne fødevarer er uproblematisk, da medicindoseringen kan tilpasses derefter. Et uregelmæssigt indtag af vitamin K-holdige fødevarer kan gøre medicinreguleringen problematisk, da dette kan gøre det svært at forudsige hvor stor en dosis AK-medicin patienten bør indtage for at modvirke denne effekt. Undersøgelser har indikeret at et moderat højt, men stabilt indtag af vitamin K, giver mere stabile INR-værdier end et lavt stabilt indtag. Dog har andre undersøgelser indikeret at indtagelse af mere end 250 µg vitamin K dagligt nedsætter sensitiviteten over for warfarin [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002]. Det vurderes at et regelmæssigt indtag af vitamin K kan tilstræbes men aldrig opnås fuldstændigt, og denne faktor derfor vil svinge dagligt [Rombouts et al., 2006]. Der findes en række almindelige fødevare med et højt vitamin K indhold. Sådanne fødevarer er fx broccoli (260 µg pr. 100 g), sojaolie (540 µg pr. 100 g) og spinat (340 µg pr. 100 g) [Nielsen, 2007]. Det kan derfor med fordel anbefales AKpatienter at holde indtagelsen af denne række fødeemner nogenlunde konstant og 14

15 2.3. ALKOHOL indtagelsen af vitamin K skal helst ligge under 250 µg dagligt. [Selskab and for Klinisk Biokemi, 2002] Den anbefalede daglig dosis vitamin K, for personer der ikke er i AK-behandling, er 80 µg for mænd og 65 µg for kvinder. Dog er det gennemsnitlige indtag af vitamin K for en voksen i Danmark mellem µg pr. dag. [Astrup, 2002] 2.3 Alkohol Der er i litteraturen uenighed omkring i hvor stort omfang alkohol påvirker AK-behandlingen. Nogle kilder siger at større mængder alkohol kan gøre AKbehandlingen ustabil og vil øge effekten af denne. Dog vurderer disse kilder at 2-3 genstande pr. dag ikke vil påvirke behandlingen, hvorfor AK-patienterne bør holde niveauet under dette. [Bender, 2007], [Patientvejledningen, 2008] Andre kilder mener at også mindre mængder alkohol har en indvirken på behandlingen [Levy et al., 2001], [Tatsumi et al., 2007]. Der er dog overvejende flest kilder der mener at mindre alkohol indtag ikke påvirker. Dette er ligeledes hvad der står angivet i patientvejledninger fra diverse sygehuse, hvilket formodes at være den information patienten følger. 2.4 Sygdom Hvis en patient i AK-behandling bliver syg med feber, opkastninger, diarre, influenza eller andet kan dette påvirke behandlingen. Kroppen reagerer anderledes under sygdom, fx kan AK-medicinen i højere grad have tendens til ophobning i kroppen, hvilket vil øge effekten af denne. Omvendt kan det ske at medicinen ikke optages fra tarmen normalt og dermed nedsætter effekten af AK-medicinen. INR-værdien kan derfor svinge pga. sygdom hos patienten. [Bender, 2007] Det er varierende hvor meget forskellige sygdomstilstande påvirker den enkelte persons AK-behandling. Det regnes derfor som kompliceret at definere påvirkningen af sygdom ud fra faste variabler. Det vurderes desuden at AK-patienter ikke er oftere syge end personer som ikke er i AK-behandling. Sygdomstilfælde som kan have indflydelse på AK-behandlingen må derfor som udgangspunkt betragtes som afgrænsede perioder. 2.5 Stress og motion Både fysisk og psykisk stress er parametre som formodes at påvirke AK-behandlingen. Det er dog usikkert hvor stor denne påvirkning i praksis er, og hvordan denne finder sted. 15

16 KAPITEL 2. PARAMETRE Observationer har indikeret at psykisk stress påvirker patientens INR-værdier. Det varierer dog meget hvorvidt denne påvirkning resulterer i en stigning eller et fald i INR-værdien, og hvor stor denne ændring er. Større ændringer i patientens motionsvaner er også i stand til at påvirke AK-behandlingen. Dette er derfor ligeledes en faktor, som patienter skal være opmærksom på. [Bender, 2007] 16

17 Kapitel 3 Brugergruppe og funktionskrav I dette kapitel, som er en del af besvarelsen af det initierende problem, beskrives målgruppen for det system der ønskes udviklet. Dette gøres for at kunne opstille en kravspecifikation for systemet. Der gøres desuden overvejelser om brugervenlighed og datasikkerhed. I det følgende vil der blive foretaget en række overvejelser angående brugergrupper for systemet. Dette vil blive gjort for at systemet effektivt kan implementeres. Det overvejes derfor hvilke forudsætninger brugerne må formodes at have til at benytte et IT-program og hvor omfangsrigt/tidskrævene et sådant system må være, før det har for stor indflydelse på patientens liv. Desuden vurderes der i hvilke situationer og omgivelser systemet skal benyttes, og hvilke hardware platforme det skal benyttes på. Der har under udarbejdningen af denne analyse ikke været kontakt til de brugergrupper, der skal benytte systemet. Kravene er derfor primært blevet opstillet ud fra viden erhvervet gennem litteraturen, sammenholdt med projektgruppens egne ønsker til systemets funktionalitet. Dette er gjort ud fra den vurdering, at det i dette projekt er vigtigst at fokusere på systemets funktioner og dermed se hvorvidt konceptet bag systemet er realiserbart. Dog vil en senere analyse af brugergruppens krav til systemet være nødvendigt før systemet kan blive anvendelig i praksis. 3.1 Patient Dette afsnit vil beskæftige sig med at beskrive patient brugergruppen. Der er, som nævnt i kapitel 1, en anselig gruppe danskere i AK-behandling. I denne gruppe formodes det at de AK-patienter der er i selvstyrende eller selvtestende behandling har de bedste muligheder for at få gavn af et system som det ønskede. Dette 17

18 KAPITEL 3. BRUGERGRUPPE OG FUNKTIONSKRAV skyldes at patienterne allerede har et koagulometer til rådighed og dermed kan tage INR-målinger hjemme. Dermed er det gennem disse patientgrupper muligt at opsamle data, der kan hjælpe til øget viden omkring AK-behandlingen. Med hyppigere målinger gives et bedre indblik i parametrenes indvirkning på INRværdien og dennes udvikling over tid. Både selvstyrende og selvtestende AK-patienter er forpligtet til at indregistrere INR-værdier til læge regelmæssigt. Dette sker typisk gennem online webapplikationer [Intramed, 2005]. Flere steder i Danmark benyttes AK-journal, som er et system der kan tilgås gennem hjemmesiden [Hansen, 2007]. Dette betyder at patientgruppen allerede er forholdsvis fortrolig med brug af computere. Det antages at denne erfaring for de flestes vedkommende er en fortrolighed med Windows applikationer. En oplagt mulighed ved implementering af et nyt system, er derfor at benytte patienternes erfaring, for at minimere tilvænningsperioden for brugeren så meget som muligt. Derfor skal der foretages overvejelser om systemets brugervenlighed. Dette vil blive gjort i afsnit 3.3. Det er forventet, at brugeren allerede er i besiddelse af en enhed der har forbindelse til internettet. For at gøre systemet så mobilt og yde brugeren mest frihed skal det være muligt at køre systemet på to forskellige enheder som er at finde i mange danske hjem; PC og PDA. Et af motiverne for selvstyring og selvtestning er, at patienten får en større frihed fra sygehuset og et højere selvansvar. Det hjælper i midlertidigt ikke meget, hvis patienten istedet er nødt til dagligt at bruge adskillige timer på registrering af en mængde parametre. Det er derfor nødvendigt at overveje om gevinsten står mål med omkostningerne: Gevinsten ved systemet er at give patient og læge større indsigt i AK-behandlingen vha. visualisering af de opsamlede parametre. Indtastningen fra patientens side kræves før en visualisering af data er muligt. Dog skal patientens følelse af frihed og uafhængighed som selvstyrende eller selvtestende patient bibeholdes, hvorfor de nødvendige indtastninger skal fylde så lidt som muligt i patientens hverdag. Det kræves derfor at indtastning af alle parametrene som skal være med i systemet, skal kunne foretages hurtigt og simpelt. Dette begrænser antal af parametre og detaljegraden af de der skal lagres, samt stiller en række krav til opsætningen af systemets brugergrænseflade. Sidstnævnte diskuteres senere i dette kapitel, under afsnit 3.3. Det er desuden af højeste prioritet at brugerne er motiveret til at benytte systemet. Derfor er det vigtigt, at patienten føler at vedkommende får noget ud af den tid der investeres i systemet. Dette kunne fx være ved at patienten får hjælpe af systemet til forståelsen af behandlingen og medicindoseringen. Systemet skal inkludere en række funktioner som skal hjælpe patienten til en bedre behandling. 18

19 3.2. LÆGE Funktioner til patienten Følgende funktioner formodes at være til gavn for patienten: Præsentation af lagrede parametre på en nem og overskuelig måde Indikation for brugeren hvis INR-værdien er udenfor terapeutisk interval Sende besked/spørgmål til læge Systemet skal kunne køre på PC og PDA 3.2 Læge Lægens opgave er at behandle patienten og give råd til dennes behandling, hvis patienten behøver dette. Lægen skal derfor have adgang til de data som er tilknyttet vedkommendes patienter. Der har i de sidste årtier været en markant digitalisering af både primær og sekundær sundhedssektor. Dette betyder at sundhedspersonalet allerede er vant til at benytte software som en del af dagligdagen på klinikken. Igen er det vigtigt at selve grænsefladen til lægen er intuitiv og simpel at afkode og benytte. Lægen har andre forudsætninger og en anden tilgangsvinkel til systemet end patienten. Det vigtigste for lægen er, at kunne få præsenteret data på en sådan måde, at eventuelle udsving kan identificeres, og begrundelsen deraf kan tolkes. Dette er med udgangspunkt i, at begrundelsen kan findes vha. de dokumenterede parametre fra behandlingsforløbet. For at gøre det lettere for lægen at følge behandlingsforløbet, skal vedkommende have mulighed for at tilknytte kommentarer til forløbet. Kommentarerne skal kun være synlige for behandleren. Ligesom med patienten, skal systemet kunne benyttes på såvel PC som PDA. Dette er for at gøre systemet så fleksibelt som muligt. Der vil være flere forskellige læger tilknyttet systemet, og alle data skal lagres et centralt sted. Dette kræver en internetforbindelse mellem lægens computer eller PDA til et register der indeholder data. Funktioner til lægen Følgende funktioner formodes at være til gavn for lægen: Advarsel hvis en patients indregistrerede INR-værdier er udenfor terapeutisk interval Mulighed for tilknytning af kommentarer til dato 19

20 KAPITEL 3. BRUGERGRUPPE OG FUNKTIONSKRAV Kommunikation til patient Systemet skal kunne køre på PC og PDA 3.3 Brugervenlighed Brugervenlighed er vigtigt for både patient og læge, da det gør systemet let, hurtigt og sikkert at arbejde med, hvilket mindsker risici for fejlindtastninger og øger brugerens lyst til at anvende systemet. [U.S. Department of health and human services, 2006] Brugervenligheden kan opnås ved at opbygge systemets brugerflade ved hjælp af det såkaldte usability engineering. Usability engineering er en metodisk tilgangsvinkel til design af programmer eller websiders design. Metoden er meget omfattende, men det essentielle er, at der ud fra stillede krav til systemet, udvikles prototyper og disse prototyper evalueres. Løsningsforslag til de problemer, der er ved denne prototype opstilles derefter, og disse benyttes under udformningen af en ny prototype. Dette repræsenterer en trial-and-error relateret tilgangsvinkel til udviklingsprocessen. [U.S. Department of health and human services, 2006] I første omgang er det derfor vigtigt, at opstille en række krav for et ønskeligt design. Det er som udgangspunkt opstillet som krav, at systemet skal være simpelt. Det er valgt ud fra den betragtning, at den enkelte bruger sandsynligvis kun vil anvende systemet nogle få minutter om dagen. Dette kan overordnet gøres ved at lave dataindtastningen enkel, således at det kræver et minimalt antal museklik. Det kunne fx være ved at dataindtastninger i systemet sker i et enkelt vindue og at der tages hensyn til de fejl der kan opstå under indtastningen. Derved formodes at systemets indtastninger kan ske hurtigt og problemfrit. [Wiklund, 2006] Dette system er en såkaldt Menneske-Computer interaktion, og der findes en række retningslinjer mht. responstider og den dertilhørende oplevelse som brugeren vil føle. Ifølge undersøgelser, er almindelige mennesker i stand til at holde koncentrationen så længe eventuelle afbrydelser ikke overstiger 1 sekund. Hvis afbrydelsen ligger mellem 0,1 og 1 sekund vil brugeren ikke føle en afbrydelse i koncentrationen, men vil dog være opmærksom på forsinkelsen. Hvis responstiden overstiger 10 sekunder, er en status indikation nødvendig, for ikke at stresse brugeren. En status indikation kan eksempelvis være en bar som viser hvor langt systemet er i udførslen af en kommando. Der er en gråzone hvis responstiden ligger mellem 1 og 10 sekunder, alt efter hvor sammenhængende arbejdet ved de arbejdskrævende operationer ønskes. [Nielsen, 1994] Det vurderes at systemets responstid generelt skal ligge under 1 sekund, dog med forbehold for ventetider mellem klient og det centrale register. For at minimere eventuelle ventetider pga. latency over internetforbindelsen, skal kommunikationen mellem klient og register ske på så få tidspunkter som muligt. 20

Mobile Reporting System for Patients Undergoing Anticoagulation Treatment

Mobile Reporting System for Patients Undergoing Anticoagulation Treatment Mobi l ti ndbe r e t ni ngs s ys t e mt i lpa t i e nt e r ia nt i koa gul a t i ons be ha ndl i ng Uda r bej deta f : Gr uppe: 09gr 691 Chr i s t i nas c hel Kl a us en L oneni el s en Ma r krous i ng

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Web-baseret metadata redigeringsmodul

Web-baseret metadata redigeringsmodul Kravspecifikation Geodata Danmark Geodatacentret I/S Energivej 3 4180 Sorø Tlf. 5786 0400 Fax. 5786 0414 GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 6000 Kolding Tlf. 7399 1100 Fax. 7399 11199 Web www.geodata.dk Web-baseret

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Automatisk Vandingssystem

Automatisk Vandingssystem Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne? Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling Patientvejledning Regulering af antikoagulationsbehandling Oprettet februar 2015 Indledning Denne vejledning henvender sig til personer i selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med warfarin

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Automatisk Vandingssystem

Automatisk Vandingssystem Automatisk Vandingssystem Projektdokumentation Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen - 201205713 - IKT Kasper Sejer Kristensen

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST5

It-sikkerhedstekst ST5 It-sikkerhedstekst ST5 Identificering af en fysisk person med henblik på udstedelse af faktorer til et personligt login Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST5 Version

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer 6. semester sundhedsteknologi Skriftlig eksamen i kurset Informationssystemer Der er 3 timer til at besvare opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte. Skriv kort og præcist. Referer gerne til kursuslitteraturen.

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk

Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk Vejledning til indberetningsløsning for statslige aktieselskaber m.v. www.offentlige-selskaber.dk 1 Offentlige-selskaber.dk s startside giver direkte adgang til at foretage en indberetning. Som en service

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, Rammer og vilkår for brug af data 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, bidr@sundhedsdata.dk Lovgivning - sundhedsdata Sundhedsloven Persondataloven I sundhedsloven fastlægges reglerne for indhentning/videregivelse

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Notat Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Baggrund Frem mod 1. december 2013 gennemføresen klarmeldingsproces med tre statusrapporteringer i hhv. maj, oktober og november.

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST11

It-sikkerhedstekst ST11 It-sikkerhedstekst ST11 Fælles login Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST11 Version 1 September 2016 Fælles login Udtrykket "Login" anvendes om den proces, der giver

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bias Reducing Operating System - BROS -

Bias Reducing Operating System - BROS - Bias Reducing Operating System - BROS - Accepttestspecifikation Projektgruppe 3: Rasmus Lund Jensen (11111) Nicolai Glud(11102) Jacob Roesen(10095) Mick Holmark(11065) Johnny Kristensen(10734) 1 Versionshistorik

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk Brevdato: 23. maj 2006 Modtager: Scandinavian Airlines Danmark (SAS) J.nr. 2006-219-0370 Stikord: Fingeraftryk, personoplysninger, saglighed og proportionalitet, alternativ løsning, oplysningspligt, datasikkerhed.

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Uddrag af persondataloven

Uddrag af persondataloven Uddrag af persondataloven Behandling af oplysninger 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 2

Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Kapitel 2. Analyse.......................................................... 2 Analyse af 2.1...................................................... 2 Analysen af Database.................................................

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere