Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Selvevalueringsskabelon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Selvevalueringsskabelon"

Transkript

1 Evaluering af private psykoterapeutuddannelser sskabelon 5. udgave 2012 Institutnavn: Dato for fremsendelse:

2 Kære uddannelsesinstitut I gennemfører selvevaluering ved at beskrive, hvordan I lever op til det enkelte kriterium under hvert af de vejledende kriterier. I selvevalueringsskemaet kan I øverst se kriteriets ordlyd. I feltet Sådan lever vi op til kriteriet er der gjort plads til jeres beskrivelser. I Vejledningen (udgave 4), er der en uddybet fortolkning af de enkelte kriterier, der kan være en hjælp til beskrivelsen. Under overskriften Sådan lever vi op til kriteriet kan I beskrive hvordan I lever op til kriteriet, samt lave en nummereret liste over de bilag, I vedlægger selvevalueringen som dokumentation for jeres efterlevelse af kriteriets underpunkter. Husk venligst at notere hvilket bilag, der hører til det enkelte kriterium/underpunkt. Inden I indsender selvevalueringen til post@reflektor.nu bedes I udfylde nedenstående skema med oplysninger vedrørende jeres uddannelsesinstitut og selvevaluering. Oplysninger om psykoterapeutisk uddannelsesinstitut ved indsendelse af selvevaluering Navn på uddannelsesinstitut: Institut for Kunstterapi Postadresse: Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Evt. hjemmesideadresse: kunstterapi@kunstterapi.dk CVR-nr.: Leder: Vibeke Skov Telefonnummer: Kontaktperson: Vibeke Skov adresse: kunstterapi@kunstterapi.dk Antal tilknyttede undervisere inkl. eksterne og freelance undervisere: 13 Max. antal af studerende som instituttet kan optage pr. år: 40 Antal af studerende, der p.t. er optaget på uddannelsen: 79 Kort præsentation af uddannelsesinstitut: Institut for Kunstterapi blev grundlagt af Cand. Psyk. Vibeke Skov i 1987, hvorefter det første uddannelseshold startede feb. 88. Uddannelsen består udelukkende af internatkurser på 6-7 eller 14 dages varighed, og har et værdigrundlag der bygger på jungiansk psykologi. Instituttet har sit kursussted i Gadbjerg med 45 sengepladser og gode udfoldelsesfaciliteter. Der er fast ansat en funktionær på kontoret, samt to kokke som sørger for forplejningsdelen. I evalueringsrapporten er ikke medtaget uddannelsesaktiviteter der afholdes i Norge. Dato for indsendelse af selvevaluering: Selvevaluering Selvevalueringens antal sider ekskl. bilag (max. 35 sider): 46 sider (incl.spildplads) Antal bilag: 3 Antal bilagte sider (max. 25 sider): 0 Reflektor Side 2

3 Kriterium 1: Formål Kriteriets ordlyd: Uddannelsen skal have formuleret et formål. Sådan lever vi op til kriteriet: FORMÅLSBESKRIVELSE Kunstterapeutuddannelsen ved Institut for kunstterapi er en 4 årig videreuddannelse i psykoterapi. Uddannelsen hviler på et Jungiansk menneskesyn, hvor ønsket er at udvikle det hele menneske via flere læringsstrategier der involverer tanke, krop og sjæl. Centralt i kunstterapeutuddannelsen er forståelsen og brugen af kreativitet i forbindelse med det terapeutiske arbejde. Kreativitet er inden for kunstterapi et nøglebegreb i arbejdet med udvikling, forløsning og healing af psykologisk stof. Dette aspekt binder, som den røde tråd, psykoterapeutisk teori og praksis sammen i en kunstterapeutisk metode og sammenkæder på den måde de forskellige emner i studieforløbet til en samlet udviklingsproces og kunstterapeutisk uddannelse. Uddannelsens sigte Et samfundsperspektiv En psykoterapeuts opgave er, at hele de sår som et individ pådrager sig igennem et livsforløb, og videre kan psykoterapeuten udgøre den vigtige anden person, som hjælper klienten med at udvikle nye holdninger og adfærdsmønstre i sit liv fremover. Nu lever vi i et samfund hvor alting synes at gå den modsatte vej og hvor den rationelle holdning til eksistensen har mere autoritet end den følelsesmæssige. Derfor kan der komme til at ligge et paradoks i psykoterapeutens forsøg på at bringe mere følelsesmæssige værdier til eksistentiel udfoldelse. Set i lyset af dette, kan psykoterapeuten komme til at stå i et modsætningsforhold til de samfundsmæssige værdier, og her kan klienten komme i klemme, eftersom denne ved terapiens afslutning igen skal blive en del af det samfund vedkommende lever og arbejder i. På kunstterapeutuddannelsen er det derfor en vigtig del af målsætningen, at: At kunstterapeuten i sin egen udviklingsproces, såvel som i sit arbejde som kunstterapeut, kan forblive tro mod udviklingen af de menneskelige værdier og fastholde grundlæggende etiske principper i et psykoterapeutisk arbejde. At den studerende lærer at skabe bro mellem de samfundsmæssige værdier og den følelsesmæssige identitet som menneske og terapeut. At den studerende lærer at fastholde sin spirituelle identitet i sit liv og kunstterapeutiske virke. På uddannelsen lever vi op til denne målsætning ved at : Undervise i samfundspsykologi, samt viden om kulturkompleksernes indflydelse på individuel udvikling. Undersøge forholdet mellem Eros og Logos, for derved at skabe en bedre dialog og udvikling mellem de to sider hos den studerende Undervisning i metoder som sikrer, at den studerende forankres i egen følelsesmæssig og social virkelighed Undervisning i ritualer, som skaber en forbindelse mellem symboler, spiritualitet og eksistens Undervisning i færdighedstræning som en del af denne forankringsproces Relevant målgruppe Uddannelsen henvender sig til mennesker som opfylder kriterierne ved optagelse. Reflektor Side 3

4 De skal være personligt og fagligt motiverede til at arbejde med andre mennesker, samt parate til en personlig udviklingsproces. Overordnet beskrivelse af uddannelsen At uddanne kunstterapeuter til at kunne arbejde som psykoterapeuter med inddragelsen af kreative udtryk som primær metode. I dette arbejde vil der ud over den centrale terapeutiske samtale blive brugt kreative udtryksformer som maleri, foto, digte, ler, drama, dans, musik, stemme, krop og bevægelse At formidle et teoretisk velfunderet grundlag for udøvelse af kunstterapeutisk praksis baseret på forskning og på en integrativ forståelse for menneskelig udvikling At træne og udvikle samspillet mellem de personlige, praktiske og teoretiske kunstterapeutiske færdigheder via kreative udtryk, terapitræning, gruppeprocesser, undervisning, klientarbejde, drømmearbejde, supervision og via indsigt i egen udvikling og proces At understøtte og styrke den studerendes personlige ståsted, empatiske og kontaktmæssige evner, terapeutiske identitet og kreative udtryk At orientere om etik og ansvarlighed i forbindelse med terapeutisk arbejde Overordnet beskrivelse af uddannelsens indhold På uddannelsens første modul (de første 2 år) ligger den faglige vægtning på en praktisk og oplevelsesorienteret indføring i fagets teori og metode og især på at introducere den særlige sammenhæng der er imellem kreativitet og psykologi. Desuden er det her vigtigt at fordybe sig i egen udvikling, både individuelt og i gruppesammenhæng med henblik på at udvikle en personlig og social integritet. Reflektor Side 4

5 På uddannelsens andet modul (de sidste 2 år) er formålet primært en træning og udvikling af den enkeltes terapeutiske færdigheder og faglige forståelse. Det tilstræbes at opbygge en personlig, kompetent og ansvarlig kunstterapeutisk identitet bl.a. via faglig fordybelse, terapeuttræning, praktik, specialeskrivning og supervision. Uddannelsen består af i alt 17 uge kurser fordelt over 4 år. Hver uge indeholder et tema, hvortil der knytter sig et psykologisk teoretisk pensum, samt relevante kunstterapeutiske metoder, som tilsammen danner rammen om ugens undervisning. Med start i den personlige identitet åbnes der igennem uddannelsen op for mere almene temaer af samfundsmæssig og arketypisk karakter. Baseret på psykoterapeutisk forskning, er undervisning i relations orienteret psykoterapi et gennemgående tema under uddannelsen, hvor den studerende arbejder med relations-mønstre i forhold til egen eksistentiel livssituation, forskellige klient grupper samt relationer i gruppeprocessen. Kunstterapiens grundlag og identitet På Institut for Kunstterapi arbejdes der ud fra en integrativ tilgang til praksis. Forskellige områder indenfor den evidensbaserede psykoterapi inddrages som en del af den holistiske opfattelse af menneskelig udvikling. Udviklingspsykologien er sammen med hjerneforskningen særlig relevant i forhold til identitetsdannelse og nyere forståelse for betydningen af den tidlige tilknytning. Jungs psykologi og forståelse for det spirituelle i mennesket danner grundlaget for de menneskelige vækst potentialer samt for de muligheder vi har til at regulere psykologiske ubalancer fra selvet som et helhedssøgende centrum i psyken. Nyere hjerneforskning har påvist betydningen af imagination og symbolskabelse (Shore 2012, Siegel, 2010, Cozolino, 2010), som en integrativ aktivitet der fremmer udviklingen af nye neuronbaner i hjernens præfrontale struktur. En væsentlig del af kunstterapiens identitet ved Institut for Kunstterapi, er at tilstræbe en balance mellem de skabende og imaginative processer i forhold til de terapeutiske og relationelle. Dokumentation Lever op til Dokumentation -angivelse af bilag 1. Har vi beskrevet formålet for uddannelsen? Ja Hjemmeside 2. Er formålet tilgængeligt for de ansatte, studerende og brugere/borgere? Ja Hjemmeside Reflektor Side 5

6 Kriterium 2: Optagelseskriterier Kriteriets ordlyd: a. Uddannelsen skal have offentligt tilgængelige formulerede optagelseskriterier og en beskrivelse af muligheder for dispensation. b. Ansøgerne skal have en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter som fx psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut eller pædagog. Andre med uddannelser på tilsvarende niveau kan dog optages efter en konkret vurdering. Herudover skal ansøgeren have efterfølgende praktisk anvendelse af uddannelsen i minimum 3 år eller anden relevant erhvervserfaring. c. Ansøgerne skal kunne dokumentere, at de har en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper. Dokumentation kan fx ske ved beskrivelse af ansøgernes erhvervsarbejde o.l., ved kursusbeviser for gennemførelse af relevante kurser mv. Sådan lever vi op til kriteriet: a. Formulerede optagelseskriterier samt dispensationsmuligheder er tilgængelige på hjemmesiden b. Ved offentligt tilgængelige krav samt vurdering af ansøgningsskema i forbindelse med optagelse på uddannelsen. Sådan lever vi op til kriteriet: Betingelse for optagelse på uddannelsen 1. At ansøgeren er fyldt 25 år. Begrundelsen herfor er at sikre en vis livserfaring forud for de personlige udviklingsprocesser, som er en del af uddannelsesforløbet 2. At ansøgeren opfylder mindst ét af følgende kriterier : At ansøgeren har en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller kunstnerisk karakter, som f.eks. psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, pædagog eller kunstner. Begrundelsen herfor er at sikre, at ansøgeren har et grundliggende fagkendskab, en træning i målrettet faglig udvikling, samt i fokuseret opmærksomhed til brug i faglig fordybelse. Dette svarer til optagelse efter kvote 1. Eller : At ansøgeren har en videregående uddannelse, der ikke er relevant og ikke af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter. Dette svarer til optagelse efter kvote 2. Eller : At ansøgeren tilhører andre faggrupper end dem der er uddannet ved de højere læreranstalter. Optagelse kan ske, såfremt ansøgers uddannelse suppleres med kurser fra en højere læreranstalt eller videregående uddannelser (f.eks. det åbne universitet, de sociale højskoler, sygeplejeskole og lign.) indenfor psykologi, ledelse, personlig udvikling, terapi, supervision (120 timer ved et sammenhængende forløb, 150 timer såfremt der er tale om opsplittede forløb). Dette svarer til optagelse efter kvote 3. Reflektor Side 6

7 Kvote 2 og 3 indgår som dispensationsmuligheder i forhold til kvote At ansøgeren har mindst 3 års erhvervserfaring. Begrundelsen herfor er at sikre en erfaring med arbejdslivet og at ansøgeren har opnået en tillid til at kunne bruge en faglig kompetence i et arbejdsforhold. 4. At ansøgeren har deltaget på et introduktionskursus, eller har været til personlig samtale på Instituttet. På introkurset benyttes forskellige kreative metoder i forbindelse med vurdering af ansøgerens egnethed. 5. At ansøgeren har en vis indsigt i psykoterapeutiske processer, f.eks. i form af egenterapi eller tilsvarende. En tilstrækkelig indsigt i psykoterapeutiske processer er at forstå som: En oplevelse af selvansvar i forbindelse med sociale samspil En praktisk forståelse for begrebet projektion Erfaring med at reflektere over egen historie En vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper. Ansøgeren dokumenterer ved underskrift at kunne klare sig selv psykisk og fysisk samt at være medicinfri igennem uddannelsesforløbet. 6. Ansøgeren er motiveret til en dybdepsykologisk og psykodynamisk personlig og faglig udviklingsproces. Dette vurderes ud fra : Ansøgningsskema, hvor ansøgers begrundelse for at søge optagelse på uddannelsen fremgår Vurdering af ansøgers evne til at bevæge sig mellem personlige erfaringer og faglige refleksioner, på introduktionskursus eller ved samtale. En betingelse for at blive optaget på dispensation er deltagelse på et introduktionskursus eller tilsvarende. Ansøgere optages på uddannelsen efter en konkret vurdering, der gives ud fra en helhedsbetragtning. Der optages max. 20 % på dispensation. Der gives ingen merit i forbindelse med optagelse fra andre uddannelsesinstitutioner. Det begrundes ud fra kunstterapiens særlige metodiske grundlag (inddragelse af kreative medier i den psykoterapeutiske proces). Ansøgningsskema : se bilag 1. c. Det fremgår af besvarelsen på ansøgningsskema. Se spørgsmål b). Dokumentation Lever op til Dokumentation -angivelse af bilag 1. Er optagelseskriterierne offentligt tilgængelige? Ja Hjemmesiden 2. Har vi beskrevet mulighederne for dispensation? Ja Hjemmesiden 3. Har ansøgerne en relevant lang eller mellemlang videregående Ja Ansøgningsskema Reflektor Side 7

8 eller en tilsvarende uddannelse? (kvote 1+2) 4. Har ansøgerne gennemført et for-kursus eller anden aktivitet, hvor de har opnået en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper? Ja Ansøgningsskema Kriterium 3: Uddannelsens struktur og indhold Kriteriets ordlyd: a. Det videnskabelige udgangspunkt, dvs. psykoterapeutisk retning, metode- og værdigrundlag for uddannelsen, skal dokumenteres. Endvidere skal uddannelsen have formuleret etiske regler for udøvelse af psykoterapi b. Uddannelsen skal have en formaliseret studiebeskrivelse, som skal være offentligt tilgængelig. Studiebeskrivelsen skal indeholde nærmere regler for: 1) mål, indhold og længde af fagene i uddannelsen, herunder specialiseringer, 2) undervisnings-, arbejds- og prøveformer, 3) afgangsprojektet/afsluttende eksamen, herunder omfang, 4) beskrivelser af hovedområdet, 5) merit, 6) et forløb som er i overensstemmelse med uddannelsens formål og 7) antal delkurser/moduler. For hvert delkursus/modul skal der være en kursusplan, som beskriver formål, indhold, omfang og pensum samt kursuslitteratur. c. Uddannelsen skal tilrettelægges, så den har et sammenhængende forløb af minimum 4 års varighed. d. Som udgangspunkt skal de studerende være færdige med uddannelsen senest 6 år efter starten. Muligheder for dispensation for et længere studieforløb skal være formuleret i studiebeskrivelsen. e. Uddannelsestiden skal være fastlagt i timetal fordelt på de enkelte år. Uddannelsen skal alt i alt svare til minimum 800 timer/lektioner. f. Uddannelsen skal indeholde 1) teori og metode, 2) egenterapi/selvrefleksion, 3) supervision, 4) færdighedstræning i at udøve terapi/praksiserfaring. g. Undervisningen i teori og metode skal svare til minimum 450 timer. h. I undervisningen i teori skal bl.a. indgå: Pågældende psykoterapeutiske retnings historie og udvikling i samfundsmæssig sammenhæng. Teori om psykoterapibegrebets historiske udvikling. Teori om kommunikation. Teori om udvikling og personlighedsdannelse. Forståelse af teoriens implikationer for begreber som sundhed og sygdom. Teori om pågældende psykoterapis mål, muligheder og begrænsninger. Teori om psykoterapeutiske processer. Relevant teori om relationerne i selve psykoterapien. Teori om den pågældende retnings psykoterapeutiske behandlingsforståelse. Endvidere skal der være undervisning i psykopatologi samt i metodik og empiri fra psykoterapiforskningen og i evidensbaserede psykoterapimetoder mv. i. I undervisningen i metoder og praksis skal bl.a. indgå: Relevante behandlingsmetoder og teknikker inden for den pågældende retning. Anvendelsesområder. Undersøgelsesmetoder. Indikation og kontraindikation. Prognose. Evaluering og rapportering. Etik- og værdibegreber i behandling og i kollegiale forhold. j. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 150 timer til egenterapi/selvrefleksion i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. k. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 200 timer til supervision i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. l. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt færdighedstræning i at udøve terapi. Denne terapitræning skal foregå under vejledning af en erfaren underviser og skal ske i sammenhæng med undervisningens teori og metode. Sådan lever vi op til kriteriet: Reflektor Side 8

9 a. b. c. d. e. f. g. h. i. j. k. l. a. i.: Sådan lever vi op til kriteriet: Kunstterapeutuddannelsens baggrund, historie og værdigrundlag Kunstterapeutuddannelsen ved Institut for Kunstterapi blev grundlagt i 1988 i Danmark ved Vibeke Skov. Den blev udviklet med rødder fra University of collage i Hertfordshire UK, Prattinstituttet i New York samt div. selvudviklingsprogrammer i DK. Forskningen fra Hertfordshire omkring børns tegneudvikling og den sideløbende kognitive udvikling udgør et væsentligt bidrag til forståelsen for kreativitetens betydning for børns psykologiske udvikling. Trevor Jeavons har som en af vores faste undervisere uddannet fra Hertfordshire, været med til at formidle sine mange års erfaringer fra sit kliniske virke med psykisk belastede børn og unge. Hans erfaring med kreative interventionsformer i forhold til børn og unge har været med til at skabe en viden om symbolske former for kommunikation. En anden vigtig reference er Arthur Robbins fra USA, som startede Pratt Instituttets kunstterapiprogram tilbage i 1940-erne. Som pioner på området, og med sin psykoanalytiske og objektrelaterede baggrund, har han bidraget til utallige diskussioner, foredrag, bøger og workshops ved sin årlige tilstedeværelse igennem 23 år. Hans bidrag har overvejende været omkring det kliniske aspekt ved kunstterapien ud fra en objektrelations teoretisk basis. Her kan henvises til hans forfatterskab på området. Udgangspunktet for kunstterapeutuddannelsen i Danmark, var at skabe et psykoterapeutisk uddannelsesforløb med vægten lagt på brugen af kreative metoder i terapeutisk arbejde. Med inspiration fra Jes Bertelsens undervisning på idehistorie, publikationen af hans afhandling om Individuationsprocessen, samt en mangeårig drømmeanalyse baseret på den jungianske psykologi, blev kortene blandet, og sammensat ud fra erfaringer af de 3 traditioner : Den engelske tradition : Baseret på psykoanalytisk tradition, hvor gruppeterapien bygger på psykoterapeuter trænet indenfor Tavistock skolen, som er en psykoanalytisk gruppeterapeutisk metode. Med forskning indenfor børns tegneudvikling, ( Med Janek Dubowsky som den mest førende) Med vægten lagt på den kreative proces, Med vægten lagt på jegdannelssesprocesser, Med en svaghed indenfor kunstterapeutisk metode, Med en svaghed for den jungianske psykologis brugbarhed indenfor kunstterapi, Den amerikanske tradition : Baseret på objektrelations teorien og den psykodynamiske tilgang. Baseret på en multimodal tilgang til kunstterapeutisk praksis, Reflektor Side 9

10 Baseret på en kobling mellem psykiatri og kunstterapi, Med vægten lagt på betydningen af kontaktfelt i forbindelse med valg af kunstterapeutiske metoder, Med en svaghed for den Jungianske psykologis brugbarhed indenfor kunstterapi. Den danske tradition : Baseret på den analytiske psykologi, Bidrager med en spirituel / transpersonlig holdning til kreativitet og selvudvikling, Bidrager med kreativitetsmodeller af mytologisk/ psykologisk karakter (henviser til Vibeke Skovs forfatterskab, se bilag 4.) Bidrager med kreativitetsmodeller med rod i samfund og psykiatri, (se bilag 5). Bidrager med forståelsen af begreber som Det indre barn og det indre parforhold i relation til kreative processers psykologiske muligheder, Med en svaghed for udviklingspsykologiske perspektiver. Med erfaringer fra de 3 førstnævnte miljøer, startede uddannelsesforløbet med undervisere fra alle 3 traditioner, sammensat og ledet af Vibeke Skov, som igennem de 25 år skolen har eksisteret har udviklet nye modeller der specielt relaterer sig til de kreative processers psykologi, og som i dag udgør en del af grundlaget for uddannelsen. Vibeke Skov er p.t. indskrevet som Ph.D. studerende ved Ålborg Universitet med et forskningsprojekt om kunstterapi for mennesker med lav livskvalitet, som forventes afsluttet efterår Forskningsprojektet bygger på en integrativ og dybdepsykologisk definition og praktisk anvendelse af kunstterapeutiske metoder. Uddannelsens grundtanke bygger på den erfaring, at den personlige integritet er afgørende for en faglig velfunderet terapeutisk kompetence, og hele uddannelsesforløbet er derfor psykodynamisk og oplevelsesorienteret i sin metode. Det har været vigtigt at skabe et miljø på Instituttet, hvor elever frit kan komme til udtryk igennem de skabende processer på deres ofte meget forskellige måder. Det er med til at stimulere den personlige udviklingsproces, som den studerende gennemløber i uddannelsesforløbet. En anden væsentlig ting omkring uddannelsen, og karakteristisk for den danske skole er, at skabe en tryg ramme, som gør arbejdet med det ubevidste muligt uden risiko for unødig indtrængen i form af uvedkommende mennesker, støj og uro. Vi lægger vægt på, at de studerende bor på kursusstedet under kursusugerne så de psykologiske processer beskyttes bedst muligt. Uddannelsen er derfor tilrettelagt som internatkurser, hvorved fordybelsen også bliver gjort mulig på en måde som stimulerer arbejdet med det ubevidste. Uddannelsen hviler på et jungiansk menneskesyn, hvor kreativitet, individualitet og fællesskab udgør skolens værdigrundlag. KUNSTTERAPIENS ETISKE REGLER Med udgangspunkt i psykoterapeutforeningens etiske regler, har vi tilføjet nogle etiske principper, som vurderes relevante i forhold til en kunstterapeutisk praksis. 1. Almene bestemmelser: 1.1 De etiske regler er bindende for alle færdiguddannede kunstterapeuter. 1.2 Kunstterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser. Reflektor Side 10

11 2. Forhold til klienten: 2.1 Tavshedspligt Kunstterapeuten har, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under terapien. Fremkommer oplysninger i terapien vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har terapeuten pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune. 2.2 Videregivelse af oplysninger At videregive oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en udtrykkelig undtagelse. Samtykke skal foreligge skriftligt og angive hvilke typer oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål. Samtykket kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år. Der kan videregives oplysninger, såfremt det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningerne angår. 2.3 Klienten skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som psykoterapeuten har udfærdiget om klienten. 2.4 Samtykkeregler og vejledning vedrørende optagelse af terapi til forevisning i TV eller til anden forevisning i offentlige forsamlinger 1. Samtykke: A. Samtykkeerklæring fra klienten skal altid være skriftlig. B. Samtykkeerklæring kan til enhver tid tilbagekaldes. C. Samtykkeerklæring skal indeholde oplysning om formål med forevisning og målgruppe. 2. Vedrørende tilbagekaldelse af samtykke: A. Efter optagelse af terapiforløbet har klienten ret til umiddelbart at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse. B. Klienten har ret til at få forevist den redigerede udsendelse, inden den programsættes. Efter forevisningen har klienten ret til at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse. 3. Vedrørende børn og unge: A. Samtykke fra personer under 18 år må kun modtages med tiltrædelse af indehaveren af forældremyndigheden, der har samme rettigheder som klienten. B. Såfremt barnet tilbagekalder sit samtykke mod indehaveren af forældremyndighedens ønske, kan optagelsen ikke vises. C. Såfremt indehaveren af forældremyndigheden ikke kan tiltræde barnets samtykke, kan optagelsen ikke vises. D. Såfremt det drejer sig om optagelse af en familieterapi, hvor en eller flere børn indgår, har hvert enkelt barn ret til at rådføre sig med en voksen udenfor familiekredsen, såvel før som under og efter optagelsen. Den offentlige forevisning må først finde sted, efter den voksne sammen med barnet har gennemset den færdigredigerede udsendelse og udtrykkeligt sagt god for den. 4. Terapeutens forpligtelser. A. Den terapeut, der medvirker i en terapi til offentlig forevisning, må sikre sig, at klienten forstår rækkevidden af sit samtykke, ligesom terapeuten må sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt formål. B. Indgår der børn i terapien, har terapeuten et særligt ansvar for, at barnets rettigheder ifølge ovenstående overholdes, samt at sikre, at terapien forløber på en sådan måde, at barnet ikke udstilles på en krænkende eller respektløs måde. C. Det påhviler terapeuten at orientere TV- produktionsselskaber og eventuelle filmselskaber om ovenstående etikregler og vejledning, og det anbefales, at de involverede selskaber ved deres underskrift Reflektor Side 11

12 tiltræder disse regler, inden optagelserne påbegyndes. 2.5 Kunstterapeuten må indskærpe, at deltagerne i gruppeterapi overholder tavshedspligten. 2.6 Kunstterapeuten må indskærpe, at supervisor og andre deltagere i supervision overholder tavshedspligten. 2.7 Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal foregå forsvarligt med henblik på at forebygge misbrug af materialet. 2.8 Optagelser/fremvisning/afspilning af lyd- og/eller videobånd, der ikke falder ind under 2.4, kræver ligeledes klientens samtykke efter reglerne fastsat i Kunstterapeuten må ikke udnytte sin stilling som terapeut til skade for klienten Seksuel omgang mellem kunstterapeut og klient må ikke forekomme En forretningsmæssig tilknytning til en klient skal undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform Kunstterapeuten skal henvise klienten til anden behandling, når terapeuten ikke er kompetent til at arbejde med de problemer klienten har Kunstterapeuten skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få hjælp af det offentlige uden eller med ringe udgift for klienten Har kunstterapeuten påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved viderehenvisning til en anden kvalificeret psykoterapeut Ovenstående bestemmelser gælder også i et terapeutisk lærer/elev forhold. 3. Forhold til kolleger: 3.1 Kunstterapeuten skal vise kollegial respekt og hensynsfuldhed. 3.2 En kunstterapeut, der bliver opmærksom på, at et medlem af Psykoterapeut Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det overfor medlemmet og rette henvendelse til Psykoterapeut Foreningens etikudvalg. 4. Faglig standard: 4.1 Hvis psykoterapeuten har personlige problemer, der hæmmer vedkommendes arbejde med klienten, skal psykoterapeuten søge hjælp til at løse problemerne. 4.2 Kunstterapeuter som har afsluttet uddannelsen og som bruger uddannelsen i et terapeutisk virke, forpligter sig til at holde sig fagligt ajour gennem egenterapi, supervision og deltagelse i faglige kurser. 4.3 Kunstterapeuter må ikke bruge det kunstneriske medie i forsøget på at undgå kontaktfeltet til klienten som et resultat af egne forsvarsmekanismer, men bør i stedet henvise til en anden psykoterapeut. 4.4 Kunstterapeuten er som psykoterapeut forpligtiget til at overholde psykoterapiforeningens almene bestemmelser for psykoterapi. Reflektor Side 12

13 Hvis kunstterapeuten er medlem af psykoterapeutforeningen gælder psykoterapeutforeningens bestemmelser i forbindelse med klager. Klagebestemmelser og forretningsorden for psykoterapeutforeningens etikudvalg: 1. Etikudvalget træffer afgørelser ved stemmeflertal på møder hvor alle medlemmer er indkaldt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer deltager i afstemningen. Er et medlem i længere tid forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, eller er et medlem inhabil, anmodes bestyrelsen om at udpege et ad hoc-medlem. Pågældende behøver ikke at være medlem af bestyrelsen. 2. Klager over medlemmers overtrædelse af foreningens etiske regler sendes skriftligt til etikudvalgets formand. Enhver klage forelægges til udtalelse for det medlem, der er klaget over. Etikudvalget tager på det efterfølgende møde stilling til, om klagen skal afvises eller undersøges. Afvises klagen, meddeles dette med begrundelse til klager og den indklagede. Skal klagen undersøges nærmere udpeger udvalget et medlem, der er ansvarlig for den videre sagsbehandling. Den ansvarlige forestår sagsbehandlingen og afgiver indstilling til udvalget. Finder det ansvarlige medlem det nødvendigt at indhente juridisk assistance, skal den økonomiske forpligtelse forelægges for udvalget og eventuelt bestyrelsen til endelig godkendelse, før der træffes bindende aftale med advokat/jurist. 3. Det ansvarlige medlem skal sikre, at både den indklagede og den klagende får adgang til samtlige sagens dokumenter og får lejlighed til at udtale sig. Parterne kan indkaldes til møde med den ansvarlige eller hele udvalget. Den ansvarlige skriver referat af mødet, der godkendes af parterne. Afviser den indklagede at udtale sig til sagen eller at komme til et indkaldt møde, kan udvalget lægge den klagendes påstand til grund for sin afgørelse. Afviser den klagende part at udtale sig til dokumenter, udtalelser og lignende fra den indklagede, kan udvalget vælge at lade klagen bortfalde. Udvalget kan, med respekt for tavshedspligten, indhente udtalelse fra særligt sagkyndige eller kan, med tilladelse fra parterne, indhente udtalelse fra personer, der på afgørende vis yderligere kan belyse klagen. 4. Udvalget kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, indkalde parterne til en forligsmæssig drøftelse. Enhver af parterne kan uden skadevirkning afvise at deltage i en sådan drøftelse. 5. En part kan møde op med bisidder efter eget valg. 6. En part er ikke bundet af sin tavshedspligt overfor etikudvalget vedrørende den konkrete klage. 7. Etikudvalget har tavshedspligt vedrørende konkrete klagesager. Udvalgets afgørelser er offentlige, og udvalget beslutter under hvilken form og med hvilket indhold afgørelsen skal meddeles foreningens medlemmer. Parterne modtager en skriftlig, begrundet afgørelse med vejledning om ankemuligheder. 8. En klagesag skal behandles hurtigt og respektfuldt. Hvis udvalget først træffer afgørelse mere end seks måneder efter klagens indgivelse, skal udvalget redegøre for den lange sagsbehandlingstid. Klager vedrørende forhold, der er mere end to år gamle, kan kun i særlige tilfælde behandles. 9. Foreningen hæfter ikke for udgifter, et medlem pådrager sig som følge af en klagesag. Studiebeskrivelse Modul 1.: Grunduddannelsen, strækker sig over 2 år med sammenlagt 9 kursusuger à 7 dages varighed i alt 63 dage. Modul 2: Overbygningen, strækker sig over 2 år med sammenlagt 8 kursusuger à 6 dages varighed i alt 48 dage. Reflektor Side 13

14 Grunduddannelsen sigter primært mod udvikling af elevens personlige integritet og udvikling af kreative potentialer. Der formidles kendskab til psykoterapeutisk teori og praksis samt til de kreative processers psykologiske betydning for vækst. Overbygningen sigter mod at forankre den mere faglige del af en kunstterapeutisk identitet og praksis. Uddannelsens kreative praksis: Det særlige ved kunstterapien, er kombinationen af psykoterapi og kreative metoder. Den studerendes forhold til egen kreativitet vægtes højt, fordi disse erfaringer er med til at udvikle evnen til empatisk symbol-indlevelse sammen med en klient, samt forståelsen for symbolers følelsesmæssige betydning. Den kan samtidig give den studerende en forståelse for udviklingsprocessens ofte projektive karakter, således at bevægelsen mellem psykoterapeutisk intervention (- hvor fokus for samtalen ligger i relationen mellem klient og terapeut eller i klientens Selvkontakt)- og projektiv kommunikation, -( hvor det fælles fokus ligger i billedet) - kan ske på et tidspunkt, hvorved klientens forsvar respekteres. En anden og vigtig betydning af de kreative processer under uddannelsen er, at disse oplevelser hos den studerende er med til at forankre psykologiske forandringsprocesser og teorier. De skabende processer tager udgangspunkt i den pågældende uges tema. Derfra anvendes pædagogiske, terapeutiske eller spirituelle metoder til udforskning af f.eks. billeder, som en måde at opleve og forstå de skabende processers psykologi. Der vil blive undervist i forskellige kreativitetsmodeller, som hver på deres måde beskriver en sammenhæng mellem kreative processer og psykologisk erkendelse. Dette har til formål at den studerende udvikler en forståelse for sammenhængen mellem kreativitet og bevidsthed, for på den måde at kunne tilrettelægge og inddrage kreative udtryksmåder i psykoterapeutisk arbejde. De skabende processer kan tage udgangspunkt fra indre tilstande, såsom, drømme, følelser, erindringer, traumer, relationer og længsler. Eller fra ydre stimuli, såsom: teoretiske modeller, kunstterapeutiske oplæg, gruppeprocesser, kontaktfelts oplevelser eller i forbindelse med supervision. Uddannelsens teoretiske ståsted På uddannelsen inddrages forskellige teoretiske modeller afhængigt af hvilket tema der undervises i. Det overordnede menneskesyn hviler på den jungianske psykologi, og det Selvbegreb som er centralt i den analytiske psykologi. Det teoretiske/psykologiske fundament i de første to år er udviklingspsykologien, som bygger på objektrelationsteori, tilknytningsteori samt hjerneforskning, kombineret med forståelsen for børns tegneudviklingsproces samt jungianske begreber og beskrivelser af individuationsprocessen. Det teoretiske/ psykologiske fundament på overbygningen hviler på objektrelationspsykologiens psykodynamiske tilgang til udvikling og behandling, Jungiansk arketypeteori, kompleks psykologi (herunder særligt omkring de kulturelle komplekser), samt klinisk relevant teori (herunder særligt psykologien om overføring og modoverføringsproblematikker). Supervisionsprocesser på elevernes terapeut-træning baseres på modoverføringens betydning i terapeutisk arbejde. Her udforskes kontaktfeltet m.h.p. at opklare modoverføringens rødder og forbindelse til den studerendes egen historie, samt muligheder for at kunne bruge en modoverføring som en erkendelse der kan bidrage til en vækst for både klient og terapeut. Uddannelsens teoretiske fundament hviler i sin helhed på sammensætningen af 3 teoretiske retninger, som tilsammen vurderes at indeholde fundamentet til beskrivelse af det hele menneske : 1. Den kreative proces og sammenhængen til psykologisk udvikling og behandling. Reflektor Side 14

15 Psykologisk teori der omhandler de kreative processers psykologi, fra børns tegneudviklings-teori til individuations-teoriens forhold til kreativitet som en drift i menneskets evne til at forvandle psykiske tilstande. 2. Om spiritualitet og beskrivelsen af menneskelige potentialer i forhold til en psykoterapeutisk udvikling. Baseret på Jungs teorier om personlighedens opbygning, funktion og muligheder. 3. Om udvikling af personlig identitet og jeg-dannelsesproces samt om jegdannelsens sammenhæng til psykopatologien. Kunstterapiens sygdomsbegreb Anvendelsen af kunstterapeuter indenfor psykiatrien er stigende. Derfor er det vigtigt at forberede den studerende til at kunne mødes med mennesker som er i psykiatrisk behandling. Uddannelsens jungianske værdigrundlag lægger op til individuationsprocesser, forstået således, at den studerende igennem forløbet vil blive konfronteret med det ubevidste på mange forskellige måder, og lære at bruge de kunstterapeutiske metoder med henblik på at indlede et dialektisk forhold til ubevidste sider i personligheden. Således bruger vi den praktiske definition af begrebet aktiv imagination, som indenfor jungiansk praksis indeholder a) En aktivering af det ubevidste, samt b) En dialog med det ubevidste. Det betyder, at den studerende vil få erfaring med mange forskellige sider i sindet, som aspekter ved kreative processer. Igennem denne proces udvikler den studerende et tillidsforhold til det ubevidstes mangfoldighed, samt en nysgerrighed til den eksistentielle konsekvens af dette tillidsforhold. Set i lyset af individuationsprocessen, kan det gale opfattes som et kreativt potentiale, der spejler forviste sider i personligheden, og som igennem de skabende processer projiceres over i billedet. Når holdningen til disse udtryk er tillidsfuld og nysgerrig i stedet for skeptisk og afvisende, er det muligt at transformere det gale aspekt til oplevelser af mening og selvomsorg. Psykisk sygdom er en betegnelse for en tilstand, hvor det ubevidste har indtaget pladsen som den kontrollerende faktor i personligheden, hvorved jeget helt eller delvist er sat ud af funktion. Set i lyset af objektrelations-teorierne, vil en sådan proces bl.a. indeholde metoder til udforskning af introjekter (indre stemmer og holdninger) fra barndommens historie, og igennem de projektive processer kan disse relationer males ud i billeder, hvorved en samtale lettere kan inddrage flere andre vigtige personer fra den psykisk syges historie. Psykiatriens opgave kan være, at genskabe jegets evne til at kontrollere forholdet til de ubevidste sider i personligheden, og således må fokus nødvendigvis ligge på jeget og ikke på Selvet. Kunstterapien anvendt som en jeg-støttende terapeutisk metode, vil derfor have en mere kognitiv karakter. Dette for at hjælpe den psykisk syge til at nå en indsigt i egen situation, samt for at genskabe et tillidsfuldt forhold til følelseslivets foranderlighed. Forståelsen for helheden i en kreativ proces er central, og kan lettest sidestilles med Holding, som er en fastholdelsesterapi oprindelig udviklet til at bruge i behandling af autistiske børn. Helt afgørende i brugen af denne metode er, at moderen som holder barnet, ikke slipper barnet før den følelsesmæssige ændring af deres kontakt har fundet sted. Hvis moderen lader barnet gå fra hende, når det søger væk, vil barnet ikke alene blive fastholdt i sin autisme, men vil også konstatere, at mor elsker mig alligevel ikke. På samme måde med udviklingsprocesser. Hvis man starter en fastholdelse af forviste sider i sindet ved f.eks. at male et billede af en stemning mhp at få mere klarhed på følelsen, kunne det svare til at mor tager barnet op på skødet for at skabe en kontakt med barnet. Hvis vi så straks lader barnet gå, eller forkaster billedet, eller bare konstaterer, at det betyder ikke noget, alt sammen noget vrøvl, så lader vi barnet gå, og mister muligheden for at integrere ukendte sider i os selv. I terapien er det terapeutens opgave at holde klienten. Det vil sige, at sørge for at den proces som sættes i gang, også gøres færdig. I dette forløb vil der være perioder, hvor terapeuten må forholde sig afventende, lyttende, spørgende og responderende til klientens situation, uden at vurdere, dømme eller afslutte en proces før den er faldet på plads hos begge. Terapeutens tillidsfulde holdning til klientens ubevidste, vil på den måde få en afsmittende betydning for klientens holdning til egne følelser. På uddannelsen bruger vi et sygdomsbegreb, som går to veje : Reflektor Side 15

16 1. På den ene side er psykisk sygdom en tilstand, hvor jeget i personligheden ikke har fuldendt sin socialiseringsproces, og derfor behøver at færdiggøre eller omkode dele af den personlige historie, for at kunne fungere i samfundet med en tilfredsstillende livskvalitet. 2. På den anden side er de psykisk syge sindstilstande et oplevelsesmæssigt aspekt i mødet med det ubevidste, og har som sådan et individuatorisk og kreativt potentiale. På uddannelsen skelnes der derfor mellem jeg-støttende former for kunstterapi, og Selv-udviklende former for kunstterapi. Jeg-støttende metoder orienterer sig indefra og ud mod andre, mens individuatoriske metoder mere tenderer til at gå indad mod Selv-relaterede områder i det ubevidste. I praksis kan disse to retninger veksle, således at de kunstterapeutiske metoder både kan være aktiverende i forhold til det ubevidste, og afgrænsende i form af dialog og samtale. I arbejde med chok og traumer kan brugen af det projektive rum skabe en tryghed og følelsesforløsende mulighed, fordi de projektive udtryk kan være centrale indirekte erkendelser af, og forberedelser til en centrering. På uddannelsen knytter vi an til Sylvia Pereras bog The scapegoat complex i forbindelse med kunstterapeutisk forholden sig til chok og traumer. Her er grundholdningen den, at vi igennem det symbolske (selvudtryk) henter den energi som blev spaltet fra i traumeoplevelsen, hvor kroppen så at sige fryser. Og igennem fortsat beskæftigelse med symboler og samtaler langsomt tilfører den fraspaltede energi bevidstheden igen. I denne sammenhæng er beskæftigelsen med symboler derfor afgørende i forhold til både forløsning og omformulering af traumet. Begrundelsen herfor er, at symbolet pr. definition indeholder et paradoks, et modsætningsforhold, hvorved det traumatiske billede (overgrebet) kan være indeholdt i det potentielle billede (kraften). På uddannelsen undervises der specifikt i traumerelateret kunstterapi. Kunstterapiens anvendelsesmuligheder Det pædagogiske fagområde: Her arbejdes der primært i det projektive rum i dialogen om og med billeder, og mindre i det direkte terapeutiske rum, hvor kontaktfeltet er involveret. Denne metode er særlig velegnet når der er sproglige vanskeligheder i terapeutisk arbejde. Der henvises til den engelske tradition, til forskning indenfor kunstterapeutisk arbejde med børn og unge, samt til chok/traume behandling. Det psykoterapeutiske fagområde. Der henvises til den amerikanske tradition. Indenfor Selvudvikling og spiritualitet. Der henvises til den danske tradition. Oversigt over uddannelsesforløb Alle uger på uddannelsen har et overordnet tema og en rækkefølge der har til formål at formidle en naturlig bevægelse fra den personlige udvikling og integration af ubevidste sider i den studerendes personlighed og frem mod en faglig kompetence i arbejdet som kunstterapeut. Det første 2-årige modul har hovedvægten lagt på den personlige udviklingsproces, mens det sidste 2-årige modul har hovedvægten lagt på kontakttræning og terapeuttrænings processer. Om modul 1 Det personlige udviklingsforløb under uddannelsen tager udgangspunkt i den studerendes personlige og eksistentielle vilkår. Formålet med den personlige udviklingsproces i det første modul er : At den studerende udvikler en selvomsorg for egen livssituation, At den studerende bevæger sig indad mod en autentisk kropslig funderet personlighedskerne, At den studerende får støtte til personlige konfrontationer med familiemønstre og andre livserfaringer som forhindrer individuationsprocessen i at udfolde sig. At den studerende opnår erfaring og viden om jegdannelsens samfundsbestemte vilkår. At den studerende får etableret et trofast forhold til egen kreativitet, Reflektor Side 16

17 Formålet med det faglige udviklingsforløb i første modul er : At forstå egne og andre gruppemedlemmers udviklingshistorie i lyset af udviklingspsykologiske teorier, At opnå viden om de kreative processers psykoterapeutiske muligheder indenfor behandling, pædagogik og individuation (Jungiansk definition af individuation), At kunne skelne mellem jegdannelsesproces og individuationsproces ( Jungiansk def.) At få kendskab til psykoterapiens grundliggende teoretiske fundament. Uddannelsen er bygget således op, at hver kursusuge indeholder et bestemt tema, som der arbejdes kunstterapeutisk med i den pågældende uge. I forlængelse af de kunstterapeutiske processer laves en rapport, hvor egne erfaringer sprogliggøres og bringes i sammenhæng med teoretiske overvejelser. Rapporten sendes til rapportvejlederen ca. 14 dage forud for næste kursusuge, og evalueres individuelt sammen med rapportvejlederen på det efterfølgende kursus (20 minutters individuel vejledning). Temaernes rækkefølge bygger på den erfaring, at den bedste indsats, når det handler om at hjælpe andre, er baseret på en personlig integritet, hvor terapeuten igennem eget træningsforløb har erfaring med egne grænser, svagheder og potentialer. Derfor er grunduddannelsens første 2 år orienteret mod at skabe en solid og realistisk selvforståelse, som på 2. modul danner grundlag for den faglige overbygning. Det bærende element på alle kursusuger, er brugen af de skabende processer med fokus på maleriets muligheder, som et redskab til fordybelse, kontakt og samtale. Om modul 2 På 2. modul ligger fokus på kontaktfeltet, og på træning af terapeutisk kompetence. Hvor undervisningen på det 1. modul primært har til formål at skabe en kontakt indadtil, så er der i 2. Modul fokus på kontakten udadtil, mellem klient og terapeut. Den personlige udviklingsproces på 2. modul sigter mod at : Udvikle en socialt funderet tillid til egne ressourcer, samt et mod til at bruge dem At kunne fastholde sin egen autoritet ud fra en sund og realistisk Selvkontakt At kunne afgrænse egne følelser fra klientens følelser i den empatiske kontakt til klienten At skabe overensstemmelse mellem det indre og det ydre Den faglige udviklingsproces på 2. modul sigter mod at: Kunne bruge sprogets symbolske og konkrete muligheder i kunstterapeutiske processer, Veksle mellem billedets projektive rum, klientens kontakt med egen udviklingsproces og kontaktfeltet mellem klient og terapeut Selvstændigt at kunne bruge kreative metoder i psykoterapeutisk arbejde Forstå betydningen af modoverføringer i psykoterapeutisk arbejde I praksis at forstå kunstterapiens etiske grundprincipper BESKRIVELSE AF UDDANNELSENS STRUKTUR Reflektor Side 17

18 GRUNDUDDANNELSE - MODUL ÅR: Uge 1: C.G. Jungs psykologi anvendt i kunstterapi Ugen indeholder en kreativ og teoretisk indføring i Jungs analytiske psykologi. Med udgangspunkt i begreberne: persona, jeget, skyggen, modsatkønnethed og Selvet, arbejdes der med maleriet som et spejlbillede på personlighedens udvikling. Eleverne lærer at relatere billeder til forskellige niveauer i det ubevidste, med det formål at kunne målrette de skabende aktiviteter mest støttende for personlig udvikling. Metodemæssigt introduceres brugen af det projektive rum, som et sted at udforske endnu uintegreret materiale. Drømmene inddrages som en naturlig måde at forholde sig til det ubevidste, og som reaktioner på dagens undervisning og de skabende processer. Et andet centralt begreb som udforskes i praksis er projektionsmekanismen. Begrebet relateres til egen udviklingsproces såvel som til projektioner deltagerne fører ud på hinanden. Der undervises i metoder som kan stimulere en kreativ anvendelse af projektioner fra starten af uddannelsesforløbet, med det formål at gruppedeltagerne forbliver trygge og støttende for hinandens processer, samt motiverede for undervisning i psykoterapeutisk teori. Denne uge danner fundamentet for det værdigrundlag, som hele uddannelsen hviler på. Uge 2: Det indre mor- barn forhold med fokus på lyd, musik og billede Ugen handler om barnets udviklingsproces og tidlige tilknytnings-forhold, specielt til moderen. Eleverne lærer at bruge barnets udtryksmåder i lyd og billeder, samt at drage omsorg for eget indre barn. På kurset vil der primært blive arbejdet med integreret krops- og stemmeudtryk for mange facetter af det indre barn. Dette vil blive struktureret gennem forskellige nonverbale orienteringsredskaber såsom: - kaos rytme form. - tre værens- og kommunikationsrum: det private rum det sociale rum solistrummet. - Solist- / akkompagnements funktioner. - Positioner i det tidlige mor / barn forhold. - Lyttepositioner i forhold til en selv og andre. Arbejde med musikinstrumenter, ler og tegning / maling, vil indgå undervejs. Hver dag vil starte med en meditation og efterfølgende opvarmning af krop og stemme. Forskellige nonverbale orienteringsredskaber vil blive introduceret i takt med gruppens proces og blive anvendt til at kontakte og udtrykke et indre barn i form af soloer, i duetter, i trios og i større grupper. Der vil blive fokuseret på og givet plads til den enkeltes selvudviklingsproces undervejs. I denne uge arbejdes der på grundlag af objektrelations-psykologiens beskrivelse af mor-barn forholdet. Den studerende bliver i denne uge introduceret til igennem billeder, lyd og sprog, at få et bevidst og kropsligt forankret forhold til egen mor-barn relation. Uge 3-4: Familien i kunstterapi Disse 2 uger handler om familien, som en ramme omkring barnets udvikling. I den første uge genskabes fortællinger fra den enkeltes livshistorie. Vi vil se på sammenhængen mellem de tidlige kommunikationsmønstre i familien og den enkeltes liv nu. Metodens udgangspunkt er de fotos eleverne har medbragt til kurset fra barndommen. Hvorfor ser vi ud som vi gør på disse billeder? Hvad er billedernes baggrund? Disse spørgsmål er udgangspunkt for det projekt vi skal arbejde med, hvor vi kombinerer fotografierne med tegning og Reflektor Side 18

19 collage, for at forsøge at fremkalde den psykologiske baggrund bag de enkelte fotos. Centralt for denne uge er fokuseret arbejde med barndommens billeder. At sætte ord på stemninger og relationer, som måske har været glemt. I denne uge afgrænses den enkeltes grundproblematik i forhold til opvækst og familiesamspil. I den anden uge fokuseres der på maleriet, som et følelsesforløsende redskab. Med udgangspunkt i første uges billeder og analyse, arbejdes der i denne uge på at frigøre stemninger, oplevelser og ressourcer fra familiebillederne. Der vil blive arbejdet individuelt med billeder igennem ugen. Vi vil undersøge den udviklingsmæssige betydning af de projektive metoder. Brugen af konkrete og symbolske kommunikationsmåder vil blive introduceret, som kommunikations-metoder der især henvender sig til arbejdet med børn. Uge 5: Kropsorienteret kunstterapi Vi skal arbejde med å øge kropslig bevidsthed in i de kunstterapeutisk processer, i arbejde med ulige former for udtryk, både i bilder og i kontaktfeltet. Kroppen er metaforisk set en beholder eller et kar, for våre emotionelle liv. Kroppen er broen mellem Jeg et og Selvet. Ved at bevidstgøre og inkludere kroppens ressourcer og færdigheder, ofte noget vi tager for givet, lukker af eller ikke er os bevidst, får vi mere tilgang på energi og vår vitale livskraft øger. Vi er som mennesker dybt følelsesmæssig forbundet med hinanden og vi mærker dette som følelser, energier, via forestillinger og indre bilder, og sansninger i vår krop. Uden kontakt med kroppen er det vanskelig å mærke og forstå egne reaktioner, det er hurtigt at fejltolke og misforstå det som sker i møde med andre. Vi ser det i lys af egne mønstre og bestemte forventningsspor. Når vi har en større forankring i kroppen kan vi lettere sortere, hvad som kommer indefra og hvad som kommer udefra og dermed øge evnen til tilstedeværelse med tillid til at følelserne kan bevæge sig. Vi skal ugen igennem, på forskellige måder, arbejde med at støtte kropslig forankring og styrke beholderen. Intentionen er å skabe tillid nok i Jeg et til at stå ved det vi mærker, det vi føler, fornemmer, tænker og sanser. Vi vil arbejde procesorienteret og bruge tid på at se på det som berøres af tidligere erfaringer og oplevelser, med et ressourceorienteret fokus på de mønstre som bliver vækket ved at erkende kraften som ligger tilgængelig i forsvaret, gennem større accept og af dette. Undervisningen vil veksle mellem at arbejde med kreative udtryk, kropslige øvelser, samtaler og formidling af teori. Temaer vi vil arbejde med: - Åbenhed og modtagerlighed, - Centrering, grænser, jordforbindelse, opmærksomhed - Emosjoner intelligens, spejling, balance mellem at være i dig selv og del af gruppen. 2. ÅR: Uge 6: Udviklingspsykologiske perspektiver på Kunstterapi Denne uge sammenfatter menneskets psykologiske udvikling gennem den tidligste barndom og dennes betydning for personlighed, kreativitet og relationer til andre i voksenlivet. Vi vil undersøge, hvordan tilknytningen til forældrene, og samspillet med disse, påvirker barnets mulighed for at udvikle sig optimalt gennem barndommens faser. Det vil blive belyst hvordan psykiske lidelser kan opstå som en konsekvens af problemer og stagnation i hver fase, og hvordan kunstterapeutiske metoder kan udvælges og målrettes ud fra en forståelse af dette, med henblik på relevant, ansvarlig og effektiv terapi. Udviklingspsykologiske modeller, baseret på objektrelationsteoretikernes psykodynamiske teorier, vil danne den teoretiske ramme for denne uge, samtidig med at undervisningen vil foregå med udgangspunkt i den enkeltes tidlige udvikling, som udforskes gennem kunstterapeutiske metoder. Uge 7: Reflektor Side 19

20 Drøm, krop og billede: Denne uge handler om brugen af drømme i kunstterapeutiske processer. Selvom drømmene udgør en vigtig del af hele uddannelsesforløbet, vil der i denne uge fokuseres på forholdet mellem drøm og billede. Det vil være emner som: - Aktivering af drømme ved brug af kroppen - Drømmeteori og praksis - Læren om symboler - Bevægelsen fra krop til billede til drøm til bevidsthed - Kreative metoder til anvendelse af drømme i en terapeutisk praksis - Psykologisk og spirituel anvendelse af drømme - Drømmeteoriens brugbarhed i billedanalysen Der arbejdes med udgangspunkt i deltagernes egne drømme Uge 8: Psykodrama og billeder Psykodrama betyder sjæl i handling. Der gives en indføring i, hvorledes psykodrama kan bruges til at arbejde med billeder. Et af de centrale emner denne uge er arbejdet med det spontane udtryk, samt hvordan spontanitet indvirker på den kreative proces. Hvad sker der med vores kontaktevne, hvis vi ikke siger ja eller nej på det rigtige tidspunkt, men venter for længe eller handler for tidligt? Vi vil se på metoder til at bruge billeder som et udgangspunkt for psykodrama, med det formål at udvikle evnen til spontant og kreativt nærvær. Der introduceres psykodrama grundelementer og forskellige teknikker der kan berige det kunstterapeutiske arbejde. Uge 9: Den kreative terapeut / afslutnings uge Denne uge opsamler de erfaringer og teoretiske modeller som de første 2 år bygger på. Vi vil træne terapeutiske færdigheder i klient-terapeut-processer, med det formål at undersøge modoverføringens psykologi og praksis. Følgende emner vil blive belyst: - Det maskuline og det feminine i Kunstterapi - Kreativitetsmodeller og kunstterapeutisk praksis - De etiske rammer for en kunstterapeutisk praksis - Træning i at fastholde det indre rum i terapeutisk arbejde Uge 9: Den kreative terapeut Denne uge opsamler de erfaringer og teoretiske modeller som de første 2 år bygger på. Vi vil træne terapeutiske færdigheder i klient-terapeut-processer, med det formål at undersøge modoverføringens psykologi og praksis. Følgende emner vil blive belyst: - Kreativitetsmodeller og kunstterapeutisk praksis, - De etiske rammer for en kunstterapeutisk praksis, - Træning i at fastholde det indre rum i terapeutisk arbejde, - At finde sin egen form som kunstterapeut, OVERBYGNING - MODUL 2 3. ÅR: Reflektor Side 20

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut NAVN ANSØGNINGSSKEMA Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut Integrativ Energi & Power Psykoterapeut Ansøgningsskema Ansøgning om optagelse til Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut samt Integrativ

Læs mere

Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT)

Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT) Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT) FIKT har ved generalforsamlingen i 2018 oprettet et etisk udvalg, som medlemmer og klienter

Læs mere

Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet.

Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet. Sendes til: Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Middelfartvej 115 5200 Odense V Eller indscannet via mail: sips@sips.dk Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne,

Læs mere

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut ANSØGNINGSSKEMA Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut Integrativ Energi & Power Psykoterapeut NAVN Ansøgning om optagelse til Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut samt Integrativ Energi &

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Udgiver: Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 Kbh. K. Udgivelsesår: 2005 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN

ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx:

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx: Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Indhold Indledning Afsnit 1 Hvordan finder jeg en god behandler? Afsnit 2 Kontakt til psykoterapeuten Afsnit 3 Under

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Selskabet for Psykoterapi. Selskabets stiftelse, navn og hjemsted. Selskabet er stiftet ved stiftende generalforsamling den 6.december, 2017.

Selskabet for Psykoterapi. Selskabets stiftelse, navn og hjemsted. Selskabet er stiftet ved stiftende generalforsamling den 6.december, 2017. København, den 12.januar, 2018 Selskabet for Psykoterapi Selskabets stiftelse, navn og hjemsted. Selskabet er stiftet ved stiftende generalforsamling den 6.december, 2017. Selskabets navn er Selskabet

Læs mere

Kunstterapiuddannelsen

Kunstterapiuddannelsen Kunstterapiuddannelsen Overbygning - Hold II April 2019 - April 2020 UCL, Erhvervsakademi og professionshøjskole Kompetence- og organisationsudvikling UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Den lige vej til uddannelse

Den lige vej til uddannelse SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen.

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 106 Offentlig Oplæg om kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen Juli 2004 Side 1 af

Læs mere

Det her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk

Det her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk Integrativ NLP Practitioner og Master Practitioner Vi tilbyder nu en unik uddannelse, som kombinerer det bedste fra en NLP Practitioner og en NLP Master Practitioner med Enneagrammet indsat i en integral

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

MinRådgivningspartner

MinRådgivningspartner MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision

Læs mere

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut Uddannelsen til familie- og psykoterapeut tager 4 år, bestående af et basisår og et 2. 3. og 4. studieår. Basisåret er en selvstændig enhed, som kan tages uden aktuelt

Læs mere

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse

Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapeut uddannelse Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Arrangør: Odense Kommune Alternativ til anbringelse ved /Karin Verdoner

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik

Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere