DESIGNERS & FRIENDS Den innovative organisations livscyklus. Maja Irene Feveile Hauge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DESIGNERS & FRIENDS Den innovative organisations livscyklus. Maja Irene Feveile Hauge"

Transkript

1 DEN INNOVATIVE ORGANISATIONS LIVSCYKLUS THE LIFECYCLE OF AN INNOVATIVE ORGANISATION, Vejleder: Anders Peter Hansen Gruppe 13, hus 20.1 Roskilde Universitetscenter Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. Semester,

2 Executive summary In this Project, I examine the classical organization life cycle in a critical realistic perspective, on the basis of the observation and realization that modern organizations today, react and organize differently, than suggested by the classic life cycle model The question is, why? My guess, or hypothesis, is that a need for innovation and creativity, has radically changed the way organizations organize, which this project illustrate through a case study of the Danish shopping-outlet Designers & Friends. Through interviews and observations, I have been able to draw a picture of the cultural and structural aspects of the organization Designers & Friends, structuring my analyses according to Mintzberg and Shein, which I have compared to the comprehensive theory existing within the topic of innovation and characteristics of innovative business structures and cultures. I find that it is highly plausible, that a focus on innovation and creativity is the reason organizations act and organize differently than suggested by the classical lifecycle theory, provided by many, but in this project, exemplified in the work of Larry Greiner. Furthermore, I suggest that a focus on innovation, and organizing businesses in a way so that structures and cultures supports innovation is crucial to the success of any business, with reference to a change in the market dynamics due to a shift from industrialization to a knowledge based society, globalization, and hence an intensive competitive marked structure. With this project, I therefore suggest that research in this area should be done more extensively, so that stakeholders and small business owners do not make the critical mistake of making big organizational decisions based on lifecycle-theory that does not take into consideration the growing necessity of innovation in doing successful business. 2

3 Resume I dette projekt, undersøger jeg den klassiske organisations livscyklus, I et kritisk realistisk perspektiv, med udgangspunkt i observationen og erkendelsen af, at moderne organisationer i dag reagere og organisere sig anderledes, end hvad den klassiske livscyklus foreslår. Spørgsmålet er, hvorfor? I dette projekt hypnotisere, eller gætter jeg, at et behov for innovation og kreativitet, radikalt har forandret måden hvorpå organisationer organisere sig, hvilket dette projekt illustrer ud fra et casestudie af Danmarks første shopping klub Designers & Friends. Gennem interviews og feltobservationer, har jeg tegnet et billede af Designers & Friends kultur og sociale struktur, I en organisationsanalyse struktureret efter Mintzberg og Schein. Resultaterne har jeg sammenlignet med eksisterende teori om innovation og innovationsfremmende organisatoriske rammer. Jeg har fundet, at det er meget sandsynligt ud fra min case, at et fokus på innovation og kreativitet er grunden til at virksomheden opføre sig anderledes, end hvad den klassiske livscyklusteori foreslår, her I projektet eksemplificeret af Larry Greiners kurve. Endvidere foreslår jeg, at et innovationsfokus er afgørende for virksomheders succes, med henvisning til markedsændringer, et skift fra industrisamfund til videnssamfund, globaliseringstendenser, og derigennem intensivering af konkurrencestrukturen I mange brancher. Med dette projekt foreslår jeg på baggrund af ovenstående, at yderligere undersøgelse bør udføres indenfor denne problemstilling, så interessenter og små virksomheder I disse brancher, ikke begår den fejl at basere store organisatoriske beslutninger på baggrund af en livscyklusteori, der ikke medregner det voksende behov for innovationsfokus og kreativitet, som succes kriterium for overlevelse på markedet i dag. 3

4 DEL 1 INDLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PROBLEMFELT 1 Problematiseringen af livscyklusmodellen 1.1 Problemformulering 2 2. VIDENSKABSTEORI 2 Livscyklusmodellen i et kritisk realistisk perspektiv 2.1 Ontologi og Epistemologi Kritisk realisme og modernisme Retroduktion og abstraktion 5 3. METODE 6 Operationalisering, empiriindsamling, og casestudiedesign 3.1 Operationalisering DEL DEL DEL Empiri Casestudiet Generaliserbarhed, videnskabelighed, og design Feltobservationer Interviews TEORI 13 Greiner, Schein, Mintzberg, og videnskabsteoretiske refleksioner 4.1 Larry Greiners livscyklusmodel Henry Mintzbergs organisationsanalyse Edgar Scheins Kulturmodel Videnskabsteoretiske refleksioner Mintzberg Schein Greiner DESIGNERS & FRIENDS 26 En case beskrivelse af Danmarks førende online shopping klub DEL 2: ANALYSE OG DISKUSSION 1. INNOVATE OR DIE? 27 En diskussion af markedsdynamik, konkurrencestruktur, innovation og livscyklusmodellen 2. DESIGNERS & FRIENDS KOORDIERING I FAMILIEN 32 En struktur- og kulturorienteret organisationsanalyse 2.1 Strukturanalyse kulturanalyse 41 DELKONKLUSSION PÅ ORGANISATIONSANALYSE 43 Designers & Friends Innovationsgrad? 4

5 DEL 3: KONKLUSSION OG PERSPEKTIVERING 1. PERSPEKTIVERING 45 Google, innovation og livscyklusteorien. 2. KONKLUSSION 47 Et stigende behov for en livscyklusmodel, der medregner innovationsfokus. LITTERATURLISTE OG BILAG 49 Bilag 1 : Interviewguides Bilag 2: Observationsdagbog 5

6 DEL 1: INDLEDNING 1. PROBLEMFELT PROBLEMATISERINGEN AF LIVSCYKLUSMODELLEN Siden December, 2011, har jeg som praktikant i 7 måneder, og efterfølgende som studiemedhjælper, arbejdet for Designers & Friends, Danmarks første online shopping klub. Som medlem af virksomheden har jeg observeret på egen hånd, hvordan en iværksættervirksomhed udvikler og forandrer sig, fra lille iværksættervirksomhed, til en større og mere etableret virksomhed. Herfra stammer min første interesse for innovation, entrepreneurship og organisationsudvikling- og forandring. Jeg syntes at det kunne være spændende at undersøge denne organisationsudvikling- og forandring, med et fokus på de problemstillinger virksomheder i vækst møder, og de tilsvarende løsningsmodeller, virksomheder succesfuldt anvender for at overkomme disse. Alle virksomheder starter et sted. De største internationale organisationer vi kender i dag, har undergået store forandringer, siden deres begyndelse. Men hvad er grunden til, at organisationer nødvendigvis må ændre og forandre sig, og hvordan gør de det på mest optimal vis? I organisationsteorien kan man finde et svar. Her er adskillige livscyklusmodeller udviklet, oftest i form af dynamiske modeller, der illustrere organisationers udvikling, i et historisk eller evolutionært perspektiv. Disse modeller tendere til at holde sig indenfor grænserne af en modernistisk indfaldsvinkel til organisationsteori, og er derfor ofte strukturorienteret. Et populært eksempel på en sådan livscyklusmodel, er Larry Greiners kurve (Greiner, 1972). Hans teoretiske bidrag repræsentere dette evolutionære og modernistiske perspektiv, og hans arbejde har oplevet stor popularitet. Larry Greiner beskriver den lille virksomheds udvikling, opdelt i faser, med hver sin karakteristika, og med hver sit krise- eller problemstillings fokus. Greiners teori fokusere primært på ledelsesmæssige faktorer, og hævder, at det er derfra forandringer udspringer, og at de alene er bestemmende for succes eller fiasko i transformeringerne fra en fase til den næste (Greiner, 1972;4). Greiner anvender hans teori til at underbygge den påstand, at hver stadie i en organisations udvikling indeholder vilkår, der naturligt provokere en krise i organisationens næste udviklingstrin. Dette er ifølge Greiner fordi, at de sociale strukturer og de ledelsesmæssige strategier der er passende og adaptive i en situation, eller i et stadie, ikke er passende i en anden situation, eller i et 6

7 andet stadie (ibid). I voksende organisationer, bliver gamle strukturer og lederskabsstile således udskiftet af nye mønstre og ledertyper gennem organisationens livscyklus. Larry Greiner illustrere således ikke kun, hvordan organisationer ændre sig, og hvorfor de er nødsaget til at ændre sig, men giver også opskriften på, hvordan organisationen på bedst mulig vis overkommer de forhindringer og problemstillinger, den oplever i sin livscyklus. Med udgangspunkt i Larry Greiners livscyklusmodel, vil jeg i dette projekt undersøgt den lille virksomhed i vækst, gennem et casestudie af Danmarks første online shopping-klub Designers & Friends, der med en innovativ tilgang til internethandel har opbygget en stor og profitabel forretning, takket være konstant fokus på kreativitet, innovation og nytænkning. Som udgangspunkt ønsker projektet at illustrere, hvordan og hvorfor, at innovation i dag er øverst på den lille virksomhed agenda, og hvilken konsekvenser dette har for en klassisk livscyklusmodel eksemplificeret i Greiners kurve. Innovation er udråbt som nøglen til succes for private virksomheder verdenen over i deres kamp om overlevelse i en globaliseret verden (Tushman & Smith, 2004;95). Innovation er ikke noget der kan købes, men er derimod stærkt afhængig af de organisatoriske forhold og omstændigheder, som fremmer kreativitet og innovation (ibid.). På baggrund af dette, ønsker jeg med dette projekt at foreslå nye rammer, indenfor hvilke en livscyklusmodel for små virksomheder i dag må opbygges, ud fra en hypotese om, at de klassiske livscyklusmodeller ikke er tilstrækkelige til at forklare små virksomheders livscyklus i dag, grunden et fokus på innovation og kreativitet. Dette leder mig frem til projektets problemformulering; 1.1 Problemformulering Hvilke årsagssammenhænge er skyld i, at virksomheder i dag organisere og reagere anderledes, end foreslået af de klassiske livscyklusteorier? 2. VIDENSKABSTEORI LIVSCYKLUSMODELLEN I ET KRITISK REALISTISK PERSPEKTIV Jeg har valgt at undersøge ovenstående problemstilling, i henhold til den kritiske realistiske forskningstradition. Kritisk realisme er en videnskabsteoretiske retning, der udgør et merkant alternaiv til såvel positivismen, som til radikal konstruktivisme. Kritisk realisme er en realistisk videnskabsteori, som beskriver den opfattelse, at der eksistere en virkelighed, uafhængigt af vores forestillinger om den. Roy 7

8 Bhaskar, der regnes for faderen af denne retning, konstatere sin egen realistiske position i forhold til det han kalder for empirisk realisme (Bhaskar, 1997;24) 1. Empirisk realisme forbindes med den klassiske empirisme, hvor empirisk realisme kombineres med den opfattelse, at videnskabens rolle består i at registrere enkeltstående begivenheder, for på dette grundlag at kunne formulerer lovmæssigheder, ofte kaldet den empiriske kausalitetsforståelse (Buch-Hansen & Nielsen 2012;278). Denne empirisme en helt central bestanddel af den videnskabsteoretiske position, positivismen. Den kritiske realisme indebærer et grundlæggende opgør med sådanne antagelser, og peger på, at den sociale virkelighed er et åbent system, i hvilket der ikke forekommer uforanderlige mønstre. Selvom at man acceptere, at der er ligheder i måden, hvorpå samfunds- og naturvidenskaberne operer, understreger de også, at der er essentielle forskelligheder, der ikke bør negligeres, formuleret i den kritiske realismes anti-naturalistiske tanke. Den sociale virkeligheds åbenhed understreger dog, at samfundsvidenskaberne aldrig bliver i stand til at forudsige begivenheder, hvilket redegøres for yderligere nedenfor. Især i forbindelse med udviklingen af en teori om organisations livscyklus, er det et afgørende element at bide mærke i Således forsøger projektet ikke at forslå rammer til en universel model, der er i stand til at forudsige hvordan alle organisationers livscyklus i dag ser ud, og kommer til at se ud i fremtiden, men at illustrere, hvordan typiske problemstillinger i organisationers livscyklus, kan overkommes, uden at hæmme innovation og kreativitet. Foruden dette faktum, illustrere dette projekts resultater ikke andet end den livscyklus, Designers & Friends har været igennem, og de løsningsværktøjer, der har virket i denne organisation, hvorfor man nødvendigvis må udbygge resultaterne, ved hjælp af mere kvantitative metoder, for at kunne diskutere generaliserbarhed. Dette vil diskuteres yderligere, i forbindelse med casestudiet som forskningsmetode. Resultaterne af dette projekt er ikke et endegyldigt billede af virkeligheden, men en illustration af Designers & Friends livscyklus, og de elementer og løsningsmodeller denne har anvendt succesfuldt i et forsøg på at fremme innovation igennem hele organisationens livscyklus. 2.1 Ontologi og Epistemologi Den kritiske realismes realisme kan beskrives ud fra en skelnen mellem to dimensioner Den transitive dimension, der indeholder vores viden om verden, de teorier, paradigmer, modeller, begreber, data, analyseteknikker etc., der er til stede på et givent tidspunkt, og den intransitive dimension, der vedrører verden, som den faktisk er, uafhængigt af den viden og de begreber vi har om den (Buch-Hansen & Nielsen 2012;280) Den kritiske realismes ontologi vedrører videnskabens anden dimension, den intransitive. Den består af de objekter, videnskaben har til formål at genere viden om. 1 her dog Buch-Hansen & Nielsen 2012;278 8

9 Den kritiske realisme adskiller sig afgørende fra den empirisk realisme, ved at insistere på, at virkeligheden er dyb, hvilket kommer til udtryk i tesen om, at virkeligheden indeholder tre domæner; (Buch-Hansen & Nielsen 2012;281) Det empiriske domæne, der består af vores erfaringer og observationer. I dette projekt består det empiriske domæne af mine feltobservationer og interviews udført i forbindelse med casestudiet af Designers & Friends. Det faktiske domæne, som består af alle de fænomener, der eksistere, samt alle de begivenheder der finder sted - Uanset om det bliver erfaret, eller ikke gør. I dette projekt består det faktiske domæne af al den teori, jeg har indsamlet, for at blive i stand til at besvare min problemstilling. Det dybe domæne, der består af ikke observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenhederne og fænomenerne indenfor det faktiske domæne. I dette projekt, foreslås, at en ændring i markedsdynamikken, grundet udviklingen fra industrisamfund til videns samfund, medfører at innovation og nytænkning bliver et ultimativt succeskriterium for virksomheder, som på overfladen forårsager et observerbart skift i organiseringen af organisationer, resulterende i, at en klassisk livscyklusmodel, eksisterende på det faktiske domæne, ikke længere er kompatibel med virksomhedens livscyklus i dag, observeret på det empiriske domæne. Det dybe domæne, bør iflg. Kritisk realisme være genstand for videnskabens opmærksomhed. I lighed med Marx, som den kritiske realisme i øvrigt er inspireret af, er man kritiske overfor en videnskabelighed, der blot beskriver det, der kan observeres på overfladen (ibid.). Derfor har jeg, på trods af, at Designers & Friends i dette projekt er den primære analysegenstand, koncentreret mig hovedsageligt om at illustrere hvordan disse skriftende markedskonditioner, har født et innovationsbehov, og hvordan dette kommer til udtryk i min case. I mit studie af Designers & Friends organisation, har jeg forsøgt at bekræfte en hypotese om, at der netop eksistere et innovationsbehov, der radikalt har ændret virksomhedens måde at organisere sig på Ud fra en teoretisk analyse, har jeg fundet og formuleret innovationsfremmende karakteristika, jeg i mit feltarbejde, har søgt efter i Designers & Friends Som kritisk realist bekender jeg mig først og fremmest til tværfaglighed, da konsekvenserne af at se ensidigt på sit analyseobjekt kan have fatale konsekvenser, når 9

10 verden består af åbne systemer, hvorfor jeg har inkorporeret både et strukturelt og et kulturelt aspekt i min organisationsanalyse. Foruden ovenstående, understøtter dette valg ligeledes en erkendelse af, at et fænomen ikke kun kan forklares ud fra et struktur eller aktør synspunkt alene. 2.2 Kritisk Realisme og Modernisme For kritiske realister omhandler epistemologi den transitive dimension, da transitive objekter som teori etc., beskrives som videnskabens råmateriale, hvormed der sigtes til, at den allerede frembragte viden er et uundværligt middel til at producere ny viden. Produktionen af ny viden bygger dynamisk videre og omdanner allerede frembragt viden viden, som individer må genskabe og omdanne, og trække på og bruge i deres kritiske udforskninger. Ifølge Buch-Hansen og Nielsen, er en konkret konsekvens af den kritiske realismes metode, at man i sin videnskabelige praksis placere sig positivt i forlængelse af allerede eksisterende teoretisk eller empirisk arbejde, der implicit eller eksplicit basere sig på kritisk realistisk videnskabsteori (Buch-Hansen & Nielsen, 2012;301). Mine resultater bygger på Larry Greiners livscyklusmodel Larry Greiner selv påpeger, på trods af hans modernistiske udgangspunkt, der kan karakteriseres som mere positivistisk i sin forskningstradition indenfor organisationsteorien, dog i streg med den kritiske realisme, at alt viden er historisk betinget, og således afhænger af kontekst (Greiner, 1972;9) Greiner baner selv vejen for den kritik, jeg i projektet formulerer, da han allerede i 1962, da modellen udvikledes, forudsagde, at kontekstændringer, som eksempelvis de jeg fremlægger her; globaliseringstendenser, teknologisk udvikling, osv., muligvis kan ændre virksomheders måde at organiserer sig på. Det alene, vidner om en erkendelsen af, at viden er fejlbarlig, og udtrykker en epistemologisk relativisme. Selvom viden for kritiske realister også anses som fejlbarlig, er det dog stadig muligt at opnå viden om den eksterne virkelighed på det dybe niveau, da denne som sådan eksistere, forud for vores begrebsliggørelse af denne. Den kritiske realisme udtrykker dette ved at sige, at virkeligheden er et åbent system, hvor empiriske regelmæssigheder ikke forekommer, men hvor kausale lovmæssigheder kun kan forstås som tendenser. Med henvisning til Greiners accept af fejlbarlig viden, og den modernistiske og kritiske realismes ontologiske realisme, vurdere jeg, at Greiner i en vis grad eksplicit knytter an til dele af den kritiske realisme. I et senere afsnit vil jeg redegøre mere fyldestgørende for sammenhængen mellem den videnskabsteoretiske position Kritisk realisme og Greiner, samt de resterende teoretikere jeg i projektet har anvendt. 2.3 Retroduktion og abstraktion Som allerede nævnt, er videnskaben for en kritisk realist forbundet med en bevægelse fra det faktiske niveau til det dybe niveau, og tilbage igen, idet fænomenerne på overfladen herigennem forsøgsvis 10

11 forklares ud fra uobserverbarer mekanismer, strukturer og relationer på det dybe niveau. Hvordan man foretager denne bevægelse er derfor helt centralt Dette gøres gennem retroduktion og abstraktion. Retroduktion er en slutningsform, der har forbindelse til abduktion (Charles S. Pierce) 2. Abduktion udgør et alternativ til de mere traditionelle slutningsformer, deduktion og induktion. Retroduktion er en måde at ræsonnerer systematisk på, men adskiller sig fra de andre slutningstyper ved, at relationerne mellem præmis og konklusion bliver vendt på hovedet, og ved at den formelle logik træder i baggrunden. Reduktion handler ikke om, hvordan man når frem til konklusionen, men om, hvordan man finder den partikulære præmis, når konklusionen er givet. Denne bevægelse fra konklusion til præmis, indebærer en bevægelse i dybden (Buch-Hansen & Nielsen 2012;304 ). Der tages udgangspunkt i et manifest fænomen, eller en given handling, og der peges på, hvilke nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge der efter alt at dømme må eksistere, for at dette fænomen kan finde sted. I dette projekt foreslås eksempelvis, at virksomheder i stigende grad er tvunget til at have fokus på innovation, hvilket forårsager, at de klassiske livscyklusmodeller ikke længere tilstrækkeligt beskriver deres livscyklus, og ligeledes heller ikke er i stand til at vejledningsangive i henhold til problemstillinger virksomheder må møde, i forbindelse med vækst og udvikling. Oftest inkluderes hypoteseudformning, som redegjort for ovenfor, der efterfølgende afprøves i forhold til empiri eller teori. Jeg vil senere illustrere hvorledes abstraktion som slutningstype er centralt for projektet, i forbindelse med casestudiets design, og illustrer metoden i operationaliseringsafsnittet nedenfor. 3. METODE 3.1 Operationalisering Gennem feltarbejde, observationer og interviews, samt deskresearch, har jeg indsamlet data, der giver et tydeligt billede af Designers & Friends organisatoriske forhold, deres eksterne miljø, og deres livscyklusforløb. Jeg har specielt haft fokus på de strukturelle og kulturelle forhold, der har gjort, og gør sig gældende i organisationen, samt de problemstillinger virksomheden har mødt, og de tilsvarende løsningsmodeller, virksomheden har anvendt, for at overkomme disse. Disse data har været grundstoffet i organisationsanalysen af Designers & Friends, og danner således rammerne for udarbejdelsen af en grundhypotese om, at virksomheder i dag organiserer sig anderledes, end hvad Greiner forslår, på grund af et innovationsbehov, fremprovokeret af en ændring i markedet. 2 her dog Buch-Hansen & Nielsen 2012;304 11

12 Jeg har inddelt projektet i 3 dele, for at hjælpe overskueligheden i projektet. Første projektdel indeholder alt metodisk, mens anden del indeholder analyse og diskussionsdelen. Tredje del af projektet indeholder en konklusion, efterrationalisering og en perspektivering. Projektets design illustreres nedenfor; DEL 1 Projektets første del består, foruden problemfelt og problemformulering, en metodisk redegørelse for opbygningen af projektet, herunder empiri og teoriindsamling, casestudiets metode, videnskabsteoretiske refleksioner, samt en gennemgang af den anvendte teori, og dennes videnskabsteoretiske placering DEL 2 Jeg har inddelt projektets analyse og diskussion i 3 hoveddele, i den midterste del af projektet, for at illustrere projektets erkendelsesproces, og skabe en rød tråd, der ligeledes understøtter projektet opbygning og den metodiske opskrift, projektet følger. I projektets første analysedel, diskuteres markedets udvikling, udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund, behovet for innovation, innovationsfremmende strukturer og kulturer, samt anvendelsen af klassiske livscyklusmodeller. I diskussionen inddrages professor W. Chan Kim og Renée Mauborgnes teori Blue ocean Strategi, Burns & Stalkers teori om mekaniske og organiske organisationer, samt en længere række andre teoretikere, der alle har beskæftiget sig med innovation i relation til organisering. I projektets anden analysedel, redegør jeg for organisationsanalysen af Designers & Friends i relation til Greiners livscyklusmodel. Denne del af analysen fokusere på Designers & Friends sociale strukturer, eksterne miljø, og kultur, idet resultaterne af analysen anvendes i en sammenligning med Greiners livscyklusmodel, samt teori om innovationsfremmende organisationsrammer redegjort for i første analysedel. Henry Mintzbergs strukturorienterede organisationsteori, og Scheins kulturteori anvendes som analyseredskab i denne del af analysen. Metoden er her deduktiv, i det der sluttes fra teori til empiri. I projektet tredje del, redegøre jeg for nye rammer, indenfor hvilke en livscyklus må opbygges. Metoden er her induktiv, idet der sluttes fra empiri til teori, og illustrere hvorledes projektet har taget en metodisk drejning. Afslutningsvis illustrere jeg, hvorledes et foreløbigt frame Work til en livscyklusmodel ser ud, på baggrund af casestudiet af Designers & Friends. 12

13 Projektets dele illustrere den videnskabsteoretiske ballast, jeg som grundsten har bygget analysen op over. Overordnet kan resultatet siges at være fremskaffet gennem abduktion eller retroduktion, da jeg på baggrund af en række iagttagelser, opstiller teori af formlen hvis F så I, og herefter formoder, at F er en sandsynlig forklaring på, at I rækken foreligger. Som nævnt i forbindelse med den kritiske realismes videnskab, kan abduktion siges at være en mediering af de to førstnævnte slutningsformer. Abduktion og retroduktion udgør den afgørende proces i en realistisk analysestrategi, hvilken dette projekt arbejder med.. Den abduktive tilgang til projektet, afspejles ligeledes i projektets case design, hvilket jeg i stedet vil beskrive i forbindelse med casestudiet som forskningsmetode nedenfor DEL 3 I projektets tredje del, konkludere jeg på mine analyseresultater, og perspektivere diskuterende resultaternes generaliserbarhed og anvendelsen, gennem en illustration af projektets pointer i henhold virksomheden Google. 3.2 Empiri Nedenfor vil jeg kort redegøre for hvilken empiri jeg i projektet har arbejdet med, hvorledes denne er indsamlet, og hvilke metodiske og videnskabsteoretiske refleksioner, jeg har gjort mig i forbindelse med dette. I projektet anvendes primær empiri I form af feltobservationer og interviews, indsamlet i forbindelse med casestudiet af D&F. Den sekundære empiri findes I form af deskresearch Casestudiet Generaliserbarhed, videnskabelighed, case udvælgelse og design I begyndelsen af dette studie, gjorde jeg mig mange overvejelser omkring det overordnede formål med undersøgelsen, hvad angik især anvendelse. Mit problemområdet drejede sig om virksomheden i vækst, og hvordan organisations forandringer- og udvikling kan ses i et livscyklusperspektiv. Med udgangspunkt i hypotesen om, at innovationsfokus har ændret på organisationers måde at organisere sig på i deres livscyklus, ønskede jeg at belyse dette, for til dels at forslå en ny livscyklus, og dels at undersøge, hvorvidt min fodmodning var korrekt. Motivationen for dette, og opdagelsen af denne erkendelse, udsprang fra uformel observation af D&F, og deres problemstillinger, i min daglige arbejde i organisationen, hvorfor jeg øjeblikkeligt var klar over, at jeg var nødsaget til at lave et casestudie. Efter en litteratursøgning, blev det mere og mere klart, at de fleste teoretiske bidrag der arbejder med virksomhedens livscyklus, oftest anvendte mere kvantitative tilgangen i deres videnskabelige 13

14 undersøgelser. En speciel ulempe ved dette forekom mig at være, at der oftest fokuserede på alt for afgrænsede karakteristika, hvor jeg i modsætning ønskede at danne et mere dybdegående billede af en livscyklus, og de elementer og karakteristika, der virkede innovationsfremmende. Dette udspringer delvist af de videnskabsteoretiske refleksioner, jeg under projektet har gjort mig, specielt med henvisning til den kritiske realismes brug af åbne systemer og relationer, og grundantagelse af, at ikke en, men flere interrelaterede mekanismer påvirker hinanden, og det vi kan observere. Således arbejdede jeg med en grundantagelse om, at innovationsfremmende elementer ikke kun kan observeres ud fra organisationers strukturer, men i høj grad også ud fra organisationers kultur, understøttet af den kritiske realismes tilgang til struktur-aktør spørgsmålet. Casestudiet tillod mig at gå i dybden, som ønsket, modsat i bredden. Men omkring casestudiet ligger overvejelser omkring generaliserbarhed og videnskabelighed. Jeg har derfor valgt at skitsere den diskussion, der eksistere, i henhold til casestudiet som forskningsmetode, og vedkende mig et perspektiv og metodisk tilgang til det at lave et casestudie. Bent Flyvbjerg redegør og korrigere en ifølge ham generel misforståelse om casestudiet (Flyvbjerg, 2010;469), der netop understreger mine overvejelser omkring generaliserbarhed og brugbarhed af casestudiet; Man kan ikke generalisere ud fra enkelttilfælde, og derfor kan enkeltstående casestudier ikke bidrage til videnskabelig udvikling (Flyvbjerg, 2010;463) Ifølge den gængse opfattelse, har en case eller et casestudie ingen selvstændig værdi, medmindre de kobles på hypoteser, der følger den velkendte hypotetisk-deduktive forklaringsmodel (Flyvbjerg, 2010;464), jf. Definition af casestudy i Dictionary of Sociology; Case study. Den detaljerede undersøgelse af et enkelt eksempel på en klasse fænomener. Et casestudie kan ikke give pålidelig information om klassen i bredere forstand, men kan være nyttig i de indledende faser af en undersøgelse, eftersom det levere hypoteser, som kan afprøves systematisk med et større antal cases (Abercrombie, Hill & Turner, 1984:34) 3 Ovenstående opfattelse af casestudiet, er et eksempel på den skole, der anvender en udforskende eller teoriskabende grundtype af casestudiet (Maaløe, 2002;77). Formålet med casestudiet er i dette perspektiv, at udvikle hypoteser, eller Bitteniveauteorier, gennem dybdegående udforskning af et fænomen, der efterfølgende må underlægges andre forskningsstrategier, med henblik på verifikation eller 3 her dog Flyvbjerg, 2010;464 14

15 falsifikation (Ibid.). Denne skole anvender altså induktion i forbindelse med det kvalitative casestudie, efterfulgt af deduktion og primært falsifikationslogik i forbindelse med kvantitative undersøgelser. Flyvbjerg argumentere delvist imod denne skoles opfattelse, og korrigere misforståelsen, ved at hævde, at man ofte kan generalisere på grundlag af kun en enkelt case, og at casestudiet således godt kan bidrage til den videnskabelige udvikling gennem generalisering som alternativ til andre metoder (Flyvbjerg, 473), med henvisning til Newtons, Einsteins og Bohrs brug af case eksperimenter. Flyvbjergs anvendelse af ofte, i hans korrigering, bygger på, at generaliserbarheden trods alt er afhængig af det studerede problem, de gældende omstændigheder, og at generaliserbarheden ligeledes er afhængig af den strategiske udvælgelse af cases (Flyvbjerg, 2010;473) Robert Stake s The art of casestudy (1995) følger den beskrivende skoles (Maaløe, 2002;76) opskrift på casestudiet, hvor det unikke og det unikkes væsen er i særligt fokus. Her udvælges cases afhængig af, hvor man kan finde maksimal viden, og hvor informanter og genstandsfeltet generelt er positivt og samarbejdsvilligt indstillet overfor casestudiet (Stake, 1995;5). Casen bør iflg. Stake udvælges ud fra hvilken case der bedst kan lede forskeren til en forståelse, indsigt, og endda mulighed for modifikation. Den beskrivende skoles opskrift tendere mod aktionsforskningen metodologi, og den metodiske tilgang til casestudie stræber således umiddelbart ikke efter generaliserbarhed, i lige så høj grad som de resterende grundtyper af casestudiet, udledt af nedenstående; a sample of one or a sample of just a few is unlikely to be a strong representation of others. Casestudy research is not sampling research. We do not study a case primarily to understand other cases. Out first obligation is to understand this one case (Stake, 1995:4) Flyvbjerg karakterisere denne form for caseudvælgelsesstrategi som informationsorienteret, og bekræfter således casens usikre grundlag for generalisering. Generaliserbarheden forekommer mest fornuftig i kritiske cases, hvor den indsamlede data tillader logisk deduktion af typen Hvis ikke F, så ikke H eller omvendt, (Flyvbjerg, 475, boks 22.2) altså også ved benyttelse af falsifikationslogik eller verifikation. I denne forbindelse er det modsat den teoriskabende skole, nævnt indledningsvis, altså caseudvælgelsesmetoden og ikke understøttelsen af efterfølgende kvantitative undersøgelser, der bestemmer casestudiets validitet. Et lignende formål med casestudiet findes hos fortalerne for den bevisførende grundtype af casestudier (Maløøe, 2002;78) Her udvælges cases i henhold til mest sandsynlige eller mindst sandsynlige, på baggrund af opstillede variabler, der vurderes som de vigtigste (Flyvbjerg, 2010;475). Erik Maaløe, inspireret af Robert K yin, en af fortalerne for denne skole, beskriver casestudiet som ideelt til at anvende og afprøve bestående teorier på et område og dermed skabe basis for 15

16 udviklingen af ny (red. teori), dvs. et spil, hvor praksis og teori, gensidig prøvelse, deduktion og induktion udfolder sig sammen med og mod hverandre ud fra de givne omstændigheder. (Maaløe, 2002;72) Med henvisning til hvad jeg tidligere beskrev omkring undersøgelsens metode, der i en kombinering af induktion, deduktion, medieret i abduktion og retroduktion, vedkender jeg mig denne skole, i forbindelse med dette casestudiet af D&F. Yderligere specificering af dette, redegøres for under projektets case design. Generaliserbarhed eller ej, hævder Flyvbjerg, at undersøgelsen på trods af manglende, ikke er mindre videnskabelig, i det han afsluttende korrigere den generelle misforståelse om casestudiet, nr. 2, som nævnt indledningsvis i dette afsnit, således; Formel generalisering er imidlertid overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, mens eksemplets magt er undervurderet (Flyvbjerg, 2010;473) Jeg vedkender mig, delvist, i overensstemmelse med det videnskabsteoretiske udgangspunkt i fejlbarlig viden. Resultaterne af undersøgelse kan bidrage til udviklingen af videnskaben, selvom en undersøgelse, trods dybden, aldrig vil kunne afdække alle mekanismer, og deres indbyrdes forhold, på det observerede Case design Som allerede nævnt foregår der i projektet en vekselvirkning mellem induktion og deduktionen. En fremgangsmåde, der søger at bygge en bro mellem disse idealer, er som sagt den abduktive fremgangsmåde (Buch-Hansen & Nielsen, 2012;280) hvor teori og empiri beriger hinanden i en gensidigt kontinuerlig proces. Jeg har tidligere nævnt, at Maaløe definerer casestudiets metode som et spil, hvor praksis og teori, gensidig prøvelse, deduktion og induktion udfolder sig sammen med og mod hverandre ud fra de givne omstændigheder. Denne fremgangsmåde beskriver Maaløe som Eksplorativ integration; Erkendelsen af, at det er umuligt at være forudsætningsløs, leder os frem til en fjerde designmulighed; Eksplorativ integration. Et design der søger at kombinere teori og selvafklaring med teorikonstruktion (Maaløe, 2002;90) Grundideen er, at integrere elementer fra både teori-testning og teoriopbygningsdesign, som allerede berørt ovenfor. Man fokusere på kontrasten mellem a) hvad man troede at finde (her, en direkte sammenhæng mellem Greiners model, og virksomhedens livscyklus i praksis) og b) hvad man faktisk fandt, (At det tyder på at markedets dynamik og økonomisk pres tvinger virksomheder til at være innovationsfokuserede,) der benyttes som kilde til c) større faglig indsigt, fx til i) dannelsen af nye 16

17 begreber såvel som større forståelse for kendte begreber eller teoriers anvendelighed. (Maaløe, 2002;97). Eksplorativ integration benyttes som udgangspunkt for denne undersøgelse, med fokus på den teoriopbyggende side, hvor den teoretiske forståelse af casen hovedsageligt opnås gennem empirien. Casen bliver således det styrende, i modsætning til teorien. Den eksisterende teori anvendes som fundament til at forklare den virkelighed der analyseres, og i tilfælde af at virkeligheden ikke kan forklares, sker der en teoriudvikling. Teorien benyttes i øvrigt også i projektet som analyseredskaber, og som katalysator for hypoteseformuleringen - Dvs. den teori, der omhandler innovationsfremmende organisatoriske rammer, eksemplificeret i Burns & Stalker Feltobservation I forbindelse med casestudiet af Designers & Friends har jeg haft fuld adgang til virksomhedens interne dokumenter, herunder budgetter, delbudgetter, fremtidige budgetter, referater af alle slags møder, ansættelseskontrakter, jobopslag, mv. Derudover har jeg ligeledes haft adgang til virksomhedens fysiske faciliteter, og således været velkommen når som helst. Adgangen til virksomheden har derfor været stor, og jeg har på baggrund heraf valgt at indsamle den primære del af min empiri gennem deltagerobservation. Jeg har systematisk observeret i alt 4 morgenmøder. Morgenmøderne afholdes hver dag, med den hensigt at fordele arbejdsopgaver resten af dagen, og ligeledes gennemgå problemer og fejl, fra dagen forinden, eksistere disse. Derudover har jeg brugt 4 dage på kontoret i Valby, og observeret den daglige gang på kontoret, medarbejdernes interaktion, og taget del i samtaler i løbet af arbejdsdagene. Under observationerne tager jeg noter, i første omgang korte beskrivende notater, der efterfølgende udarbejdes til udførlige notater med refleksioner og tolkninger. Disse færdige notater, har jeg vedhæftet som bilag i en observationsdagbog. Ligeledes har jeg her vedhæftet billeder af kontoret, og af black-boards og tavlesystemer, jeg anser for vigtige at illustrere for forståelsen af min analyse. Metodisk har jeg forsøgt at systematisere mine feltobservationer efter Scheins iterative obervations proces (Schein 1994;116f.) Jeg vil i stedet redegøre for denne, i den del af projektets teoriafsnit der omhandler Schein Interviews 17

18 De interviews jeg har foretaget, har jeg foretaget med det sigte, at kombinere observationsforskningen med en anden undersøgelsesmetode, for at kunne danne et overblik over hvorfor, folk gør som jeg observere de gør, eller hvorfor tingene fungere, som jeg observere de fungere. Således kan interviewmetoden ligeledes supplere som dobbelttjek for mine fortolkninger af de situationer jeg observere. Interviews er i høj grad anvendt, for at få et overblik over Designers & Friends historiske udvikling, i det denne naturligvis ikke er observerbar, samt Designers & Friends sociale strukturer. Jeg har under min deltagende observationer, foretaget interviews i form af uformelle konversationer (Tanggaard & Brinkmann, 2010;35) med alle deltagere i feltet, som kan findes noteret i min observationsdagbog, og derfor ikke i transskriberet version. Foruden disse, har jeg foretaget semistrukturerede interviews med Designers & Friends partnere og driftschef. Interviewguides findes vedlagt som bilag. 4. TEORI GREINER, SCHEIN, MINTZBERG, OG VIDENSKABSTEORETISKE REFLEKTIONER I dette afsnit redegøre jeg for den valgte teori, jeg har anvendt i besvarelsen af min problemformulering, samt hvordan de metodisk anvendes, og hvilken funktion de har I projektet. Formålet med dette kapitel er at klarlægge det faktiske niveau i analysen, ved en gennemgang af Mintzbergs strukturorienterede organisationsteori, Scheins kulturorienterede organisationsteori, og Larry Greiners livscyklusmodel. Afslutningsvis vil jeg kort redegøre for de videnskabsteoretiske refleksioner der er forbundet med de valgte teorier, og deres kompatibelhed. Foruden disse teoretikere, anvender jeg en række andre teoretikere, herunder Tom Burns & GM stalker, Martin & Terblanche, og Jacobsen & Thorsvik. (Med flere.. ) Da inddragelsen af disse er minimal, har jeg valgt at undlade en yderligere gennemgang af disses teoretiske bidrag. 4.1 Larry Greiners livscyklusmodel Greiners livscyklusmodel anvendes i projekt som en slags byggesten for en videre undersøgelse af virksomhedens livscyklusforløb, og den måde, virksomheder organiserer sig i dag. Gennem et casestudie af Designers & Friends, forsøger jeg at illustrer, hvordan den klassiske livscyklusmodel eksemplificeret i 18

19 Greiners kurve, ikke tilstrækkeligt forklare den livscyklus, virksomheder følger i dag - En problematik, i forbindelse med anvendelsen af Greiner, i henhold til casestudiet af Designers & Friends, finder man i forbindelse med D&F natur Som lille virksomhed, er denne case ikke tilstrækkelig i stand til at kritisere Greiners model, idet kun de begyndende faser i hans model med retfærdighed kan beskrives ud fra Designers & Friends. Derfor har jeg forsøgt i min analyse, at beskrive, hvordan de strukturer og den kultur, jeg observere, med høj sandsynlighed ikke kommer til at ligne Greiners model i de kommende faser selvom jeg ikke har data til andet end bare at hypnotisere omkring det. Et optimalt studie af Greiner model kan bedst udføres med en case, det vurderes at have gennemgået alle Greiners faser Jeg diskutere dette mere fyldestgørende i projektets perspektiveringsafsnit. Foreløbig vil jeg kort redegøre for hovedpointerne i Greiners model, jeg på trods af ovenstående, har anvendt i projektet. Figure 1: Larry Greiners kurve, Greiner (1972) Figure 1: Larry Greiners Kurve, Greiner (1972) Larry Greiner (Greiner, 1972) dynamiske livscyklus -teori, illustrere hvordan organisationer gennemlever en række udviklingstrin og dertilhørende kriser. Hvert stadie er præget af et nyt fokus på virksomheden, og indeholder kimen til dette stadies undergang, hvis ikke krisen overleves og organisationen omformes. Hver fase begynder med en periode af evolution, der er karakteriseret af vedholdende vækst og stabilitet. Hver fase slutter med en revolutionsperiode, der er karakteriseret ved tumult og forandring i organisationen. Ifølge Greiner vil løsningen på hver revolutionsperiode være bestemmende for, om virksomheden bevæger sig fremad mod næste fase af evolution, eller dør (Greiner, 1972;3). 19

20 Greiner arbejder i hans kurve med 5 nøgledimensioner; Organisationens alder, Organisationens størrelse, Organisationens vækstrate, og førnævnte revolutions og evolutionsperioder, jf. model ovenfor. Organisationens alder er den mest indlysende og essentielle dimension for en organisations udvikling, hvilket understreger en vigtig pointe; At ledelsesmæssige og organisatoriske problemer og principper har rødder i organisationens tidsspænd. Organisationens størrelse er illustreret ved modellens vertikale akse. Organisationers problemer og tilsvarende løsninger tendere til at ændres, i takt med at antallet af medlemmer og salgsvolumen stiger. Koordinations og kommunikationsproblemer vokser, nye funktioner fremkommer, og niveauer i organisationens hierarki bliver flere, og arbejdsopgaver i højere grad en før bliver interrelaterede. Men tid er ikke den eneste determinant af strukturen. Når organisationers ældres og vokser, udspringer et andet fænomen, Greiner kalder evolutionsperioder. Disse perioder er karakteriseret ved fortsat vækst, uden større økonomiske tilbageskridt, eller større interne forstyrrelser. Her er kun små tilpasninger nødvendige for at vedligeholde væksten under samme overordnede ledelses- og organisationsmønster (Greiner, 1972;5). Organisationen kan dog ikke forvente at vækste lineært, og vil møde kriser disse kriser kalder Greiner revolutionsperioder. Disse karakteriseres af tumult og kriser, i forhold til de ledelses- og organisationsprincipper der før var passende men nu ikke længere fungere. Mange virksomheder, der ikke kan skille sig af med forældede mønstre, og i stedet implementere nye organisationsforandringer, dør under disse kriseperioder. Under hver kriseperiode, må det være grundlæggerens opgave at finde nye organisationsprincipper, der vil fungere som basis for den næste evolutionsperiode (ibid). Hvor hurtigt virksomheden oplever disse faser, er relateret til virksomhedens eksterne miljø. Som illustreret i ovenstående model, vil virksomheder i hurtigt voksende industrier opleve disse perioder hurtigere, og udsættes for korte evolutionsperioder (Greiner, 1972;3). Denne pointe er yderst relevant for dette projekts problemformulering, i det netop dette understreger, at det variere, over hvor lang en tidshorisont, en virksomheds livscyklus strækker sig. Som jeg senere vil redegøre for i diskussionsafsnittet, ser man i dag en tendens til, at virksomheders livscyklusspænd forkortes, hvilket er en vigtig pointe for det videre projekt. Med frameworket ovenfor, undersøger Greiner de fem faser i organisationens udvikling Som vist i figuren herunder, er hver evolutionsperiode karakteriseret af den dominante ledelsesstil, der benyttes til at opnå vækst, mens hver revolutionsperiode er karakteriseret af det dominerende ledelsesmæssige problem, der skal løses, før krisen kan overkommes, og virksomheden fortsætte til næste fase. Nedenfor vil jeg kort skitsere de fem faser, Greiner beskriver De fem faser 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER 3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER Vi vil i dette kapitel se nærmere på forskellige organisationsformer og formelle strukturer i organisationer. Fra at man tidligere beskæftigede sig med at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse

Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er DISC? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af udviklingstiltag? Hvordan kommer vi i gang? Indledning

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere