Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
|
|
- Laura Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i Fire år senere i 2016 modtog hver femte, dvs. ca af disse lønmodtagere, ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne, fx førtidspension eller sygedagpenge. Risikoen for at modtage overførsler forbundet med nedsat arbejdsevne er signifikant større for personer, der har haft et hårdt arbejdsmiljø sammenlignet med andre lønmodtagere. Et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø reducerer altså tilknytning til arbejdsmarkedet markant. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg 6. marts 2018 Analysens hovedkonklusioner Knap hver 5. lønmodtager mellem år havde et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i Det svarer til ca personer. Efter 4 år i 2016 modtager knap hver femte af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø, en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne; sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, revalidering eller efterløn. Et hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for at blive modtager af overførsler forbundet med nedsat arbejdsevne med en faktor 1,4 i forhold til personer, der ikke har haft et hårdt arbejdsmiljø. Resultatet er uafhængigt af køn, alder, uddannelse og jobfunktion Kontakt Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Tlf Mobil eli@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for overførsler Denne analyse viser udviklingen for de personer, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, og hvor mange af dem, der er på overførsler fire år senere. Det viser sig, at knap hver femte af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, modtager en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne i Risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne er knap 1,4 gange større for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. AE tager i denne analyse udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet i Danmark og kobler det med detaljerede registeroplysninger. På denne baggrund er det muligt at følge personer over tid, der har et hårdt arbejdsmiljø og på den måde se, om der er en sammenhæng mellem de, som har et hårdt arbejdsmiljø, og de, som er på overførsler. Arbejdsmiljøet kan være både fysisk og psykisk hårdt (se boks 1). Læs mere om arbejdsmiljøundersøgelsen i boks 2. Boks 1. Hårdt arbejdsmiljø Kriterier for et hårdt fysisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskeletoverbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 2020, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til 10 på en 10-skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 30 kg eller derover. Kriterier for et hårdt psykisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle hvem, der er psykisk overbelastet. For de psykisk overbelastede gælder det, at de har været udsat for en eller flere af følgende eksponeringer: Har psykosocial eksponering og har samtidig symptomer på stress Har været udsat for mobning og har samtidig symptomer på depression Har været udsat for vold og/eller trusler om vold og har samtidig symptomer på depression Knap hver femte lønmodtager mellem 18 og 60 år havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, jf. figur 1. Det svarer til ca lønmodtagere. Der er ikke skelnet mellem et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er NFA, der har udviklet de to belastningsindeks for hhv. fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der benyttes til at karakterisere arbejdsmiljøet. Indeksene er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige symptomer, fx at man svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter, og samtidig bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdstiden. Det er også disse indekser, der benyttes til de politisk definerede reduktionsmål, der er defineret i arbejdsmiljøstrategien Reduktionsmålene går blandt andet ud på, at antallet af alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med 25 pct., og at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 pct. 2
3 Figur 1. Andel med et hårdt arbejdsmiljø, ,5 80,5 Nej Ja Anm: Arbejdsmiljøet kan være fysisk og/eller psykisk hårdt Tabel 1 viser, hvordan det er gået de personer, der havde et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i 2012, og hvor mange af dem, der de efterfølgende år kom på ydelser, der er forbundet med nedsat arbejdsevne. De forskellige ydelser er: sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, efterløn 1 og revalidering. I 2013 modtog ca. 15 pct. af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne. Fire år efter i er det knap hver femte. Tabel 1. Andel lønmodtagere, der modtager ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Ydelse forbundet med nedsat arbejdsevne 15,2 16,7 18,3 19,0 Anm.: Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I tabel 2 er gruppen af lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø fordelt yderligere på de forskellige ydelser de efterfølgende år. I 2013 modtog 12,2 pct. af lønmodtagerne, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, sygedagpenge eller var i et jobafklaringsforløb 2 i minimum 5 uger. Denne andel falder til 11,4 pct. i I samme periode falder andelen af beskæftigede inkl. de lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø, som på anden måde er selvforsøgende, med ca. 2 procentpoint fra 2013 til Andelen, der modtager førtidspension, er i fleksjob mv., fordobles fra 2013 til 2016, så det i 2016 er knap hver 10. af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, der modtager en af disse ydelser. Det kan skyldes, at en del af de lønmodtagere, som før har modtaget sygedagpenge eller har været selvforsørgende, er kommet på førtidspension eller efterløn i Blandt disse ydelser indgår efterløn, da AE tidligere har vist, at mange af de personer, der er på efterløn har smerter i de sene arbejdsår og har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Se fx hver-anden-efterlonsmodtager-har-smerteri-de-sene-arbejdsaar.pdf 2 Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb. 3
4 Tabel 2. Udvikling i andel lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø i Dagpenge eller kontanthjælp, mindst 5 uger 11,0 10,7 9,8 8,8 Førtidspension, fleksjob, efterløn mv. 4,6 5,7 7,8 9,1 Sygedagpenge, mindst 5 uger 12,2 12,5 11,9 11,4 Beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende 72,0 71,9 70,9 70,4 Andet 13,0 12,9 12,6 11,8 Død 0,8 1,1 1,7 1,8 Anm.: Da det er muligt at modtage flere ydelser henover et år, summer totalen ikke til 100. Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I kategorien beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende indgår personer, der har været selvforsørgende i mindst 80 pct. af året. Der kan være flere grunde til, at en person modtager en af ydelserne præsenteret i tabel 2. Det kan skyldes arbejdsmiljø, men det behøver ikke nødvendigvis at være arbejdsrelateret. I tabel 3 er det undersøgt, om andelen af personer med et hårdt arbejdsmiljø modtager en af ydelserne i højere grad end de personer, der havde et almindeligt arbejdsmiljø i En stjerne angiver, at forskellen er signifikant. Det ses af tabellen, at 9 pct. af dem med et hårdt arbejdsmiljø i 2012 modtager førtidspension, er i fleksjob mv. i 2016, mens det er omkring 6 pct. af dem med et almindeligt arbejdsmiljø. Der er således signifikant flere, der modtager førtidspension, er i fleksjob mv. blandt personer med et hårdt arbejdsmiljø end blandt dem med almindeligt arbejdsmiljø. Det samme gælder andelen, der modtager sygedagpenge samt dagpenge og/eller kontanthjælp. Mens andelen, der modtager overførsler, stiger over tid, falder andelen, der er beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende. Omkring 70 pct. af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, forsørger sig selv fire år efter. Det er signifikant færre end blandt lønmodtagere med et almindeligt arbejdsmiljø, hvor omkring 76 pct. er selvforsørgende. Tabel 3. Andel lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø i 2012 fordelt på status i 2016 Alm. arbejdsmiljø Hårdt arbejdsmiljø Signifikans Dagpenge eller kontanthjælp, mindst 5 uger 6,0 8,8 * Førtidspension, fleksjob, efterløn mv. 6,4 9,1 * Sygedagpenge, mindst 5 uger 6,8 11,4 * Beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende 76,4 70,4 * Andet 12,1 11,8 Død 1,9 1,8 Anm.: Da det er muligt at modtage flere ydelser henover et år, summer totalen ikke til 100. *angiver at forskellen er signifikant. Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I kategorien beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende indgår personer, der har været selvforsørgende i mindst 80 pct. af året. Pct. Tabellerne overfor indikerer, at der er en sammenhæng mellem de personer, der har haft et hårdt arbejdsmiljø og de personer, der modtager overførselsindkomster. Spørgsmålet er så, hvad risikoen er for at komme på overførselsindkomster som følge af et hårdt arbejdsmiljø, når man kontrollerer for uddannelse, køn, alder eller jobfunktion. I tabel 4 er der taget højde for disse baggrundskarakteristika. Det er 4
5 undersøgt, hvad risikoen er for, at en beskæftiget person med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø modtager mindst en af følgende ydelser forbundet med en nedsat arbejdsevne: sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, efterløn og revalidering. Det fremgår af tabel 4, at risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne, fire år efter er knap 1,4 gange så stor for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø ift. personer med et almindeligt arbejdsmiljø. Dette resultat er uafhængigt af personernes køn, alder, jobfunktion, uddannelse, og hvorvidt de modtog ydelsen tidligere. Tabel 4. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Forklarende variable Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,38 * Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser 2016 for en stikprøve på ca observationer. *angiver at forskellen er signifikant på et 5%-niveau. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Analysen viser, at der er signifikant flere af dem, der har et hårdt arbejdsmiljø, der fire år efter modtager overførselsindkomster end blandt lønmodtagere med et almindeligt arbejdsmiljø. Det gælder både dagpenge og kontanthjælp, men også sygedagpenge, førtidspension, fleksjob mv. Yderligere viser analysen, at personer med et hårdt arbejdsmiljø uafhængigt af køn, alder, uddannelser og jobfunktion har 1,4 gange større risiko for at modtage overførselsindkomster, der er forbundet med nedsat arbejdsevne. Et hårdt arbejdsmiljø sætter spor i de ansattes helbred. Regeringen har vedtaget millionbesparelser i Arbejdstilsynet, hvilket øger risikoen for et dårligere arbejdsmiljø og endnu flere på overførsler. I stedet for at spare burde vi hellere investere i arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for, at lønmodtagerne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. 5
6 Boks 2. Om arbejdsmiljøundersøgelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra 2012 til 2020 en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. I denne analyse er der taget udgangspunkt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen 2012, der er koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. I analysen er der fokuseret på spørgsmål, der omhandler chikane på arbejdspladsen. Der er personer, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er mange respondenter, er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figurerne. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden, kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. Boks 3. Ydelser I analysen indgår de årige lønmodtagere i Der er kigget på følgende ydelser: Ledighed omfatter personer, der modtager dagpenge og/eller kontakthjælp inkl. uddannelseshjælp, integrationsydelse mindst 5 uger det pågældende år Sygedagpenge er inklusiv jobafklaringsforløb mindst 5 uger det pågældende år Førtidspension, fleksjob og efterløn mv. omfatter førtidspension, fleksjob (inkl. ledighedsydelse), efterløn, (for)revalidering og ressourceforløb mv. Selvforsørgelse fx beskæftigelse mindst 42 uger, svarende til 80 pct. af året. Andet omfatter bl.a. særliguddannelsesydelse, orlov og SU Død og flytning til udlandet 6
7 Tabel 4. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Forklarende variable Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,38 * Kvinde 1,68 * Alder 0,79 * Alder^2 1,00 * Faggruppe Sundhed, omsorg mb. 1,56 * Undervisning og pædagogisk arbejde 1,67 * Kontor 1,50 * Salg 1,48 * Rengøring, restauration mv. 1,82 * Bygge og anlæg 1,92 * Industri 1,82 * Transport 1,74 * Uddannelse Ufaglært 1,51 * Faglært 1,73 * Kort videregående uddannelse 1,35 * Mellemlang videregående uddannelse 1,38 * Ryger 1,30 * Modtog ydelsen i ,58 * Konstant 0,61 Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser 2016 for en stikprøve på ca observationer. * indikerer signifikans på et 5%-niveau. Modellen har en pseudo r^2=0,21. Referencevariablen for alle faggrupper er Ledelse og vidensintensivt arbejde. Referencevariablen for uddannelsesvariablene er Lang videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 7
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk
Læs mereTusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet
Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereStress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø
Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk
Læs mereFødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader
Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
24. august 2017 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus over en årrække.
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
20. november 2018 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer 2012-2017 Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus
Læs mereArbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn
Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereArbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013
Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereUdkast Beskæftigelsespolitikken
1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereBILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet
BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereUngeanalyse Midtjylland
Ungeanalyse Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord August 2018 Hovedkonklusioner Ca. 13% af de unge (16-29 årige) i Midtjylland er på en offentlig forsørgelsesydelse. Sammenlignet med hele landet har
Læs mereFleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mere