Det første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016"

Transkript

1 Analyse af årgang 2016

2

3 FORORD Det første år på pædagoguddannelsen Analyse af årgang 2016 I dette notat præsenteres analyser af det første år på pædagoguddannelsen for de studerende, som startede i Formålet er at levere videnindspark, der understøtter institutionernes implementering af pædagoguddannelsen og bidrager til, at kursen kan efterprøves og justeres undervejs. er Danmarks største uddannelse med 26 lokale udbud og et årligt optag på over studerende. 1. august 2014 startede de første studerende på den nye pædagoguddannelse. De færdiguddannede pædagoger forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse med bestræbelserne på at bryde negativ social arv og sikre alle mulighed for et godt liv. 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ønsker derfor at følge udrulningen af den nye uddannelse og undersøge, om intentionerne med den nye uddannelse realiseres. I 2011 blev der gennemført en evaluering af pædagoguddannelsen, og i den forbindelse blev der identificeret en række udfordringer. blev herefter revideret med henblik på at understøtte målet om øget social mobilitet i befolkningen ved at styrke uddannelsen inden for fire områder: højere faglighed og kvalitet, handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis, øget specialisering med en højere grad af arbejdsmarkedsrelevans samt styrkede tværprofessionelle kompetencer. De første studerende på den nye pædagoguddannelse startede i august I dette notat sætter vi særligt fokus på området højere faglighed og kvalitet. Jeg håber, at analysen kan understøtte arbejdet med den nye pædagoguddannelse og på den måde kan bidrage til et kvalitetsløft af uddannelsen. Analyserne er en del af EVA s handlingsplan for 2017, som følger den nye pædagoguddannelse i årlige delprojekter, frem til at de første studerende dimitterer i Analyserne er gennemført fra oktober 2017 til og med december Mikkel Haarder Direktør 1 Danmarks Evalueringsinstitut 3

4 INDHOLD Det første år på pædagoguddannelsen 1 Resumé 6 2 Indledning Formål med notatet Datagrundlag Projektgruppe 11 3 Hvem er de studerende? % kommer ind med et andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse Hver fjerde er optaget med et gennemsnit på 4 eller under Størstedelen af de studerende har social opbakning Halvdelen af de studerende er lidt stressede Hver femte har økonomiske problemer Pædagogstuderende er generelt ved godt helbred 17 4 Motivation og afklarethed ved studiestart De studerende er meget motiverede ved studiestart Studerende med andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse er mere afklarede omkring deres studievalg 19 5 Studiestarten på pædagoguddannelsen Pædagogstuderende vurderer kvaliteten af studiestarten positivt Introforløb varer typisk over fem dage Det sociale aspekt af studiestarten står stærkt Det faglige aspekt af studiestarten vurderes mindre positivt 24 Danmarks Evalueringsinstitut 4

5 6 Studiemæssige kompetencer og studenterservicer Størstedelen oplever at have tilstrækkelige faglige kompetencer Hver femte har svært ved at overskue store mængder fagligt stof Hver fjerde oplever, at de mangler studieteknikker Kun hver anden introduceres til studieplanlægning og studieteknik 30 7 Det første år på pædagoguddannelsen møder sjældnere de studerendes forventninger Hver femte vurderer uddannelsen som mindre krævende end forventet Cirka hver femte vurderer det faglige niveau lavt De studerendes tidsforbrug på studiet er lille Motivationen daler i løbet af det første studieår Det sociale miljø på uddannelsen er vedvarende stærkt 41 Danmarks Evalueringsinstitut 5

6 1 Resumé Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav de første notater fra følgeevalueringen af pædagoguddannelsen i december 2016, og de satte fokus på årgang 2014, som var den første årgang, der blev optaget på den nye uddannelse. Notaterne viste, at uddannelsen har udfordringer med kvaliteten og de studerendes indsats, hvilket står i modsætning til ambitionen om, at den nye pædagoguddannelse skal være mere intensiv og stille skærpede krav til de studerende. Samtidig viste resultaterne dog også, at de pædagogstuderende er meget motiverede for og afklarede med hensyn til at læse på uddannelsen. I dette notat sætter vi fokus på den årgang, som blev optaget to år senere, i Analyserne følger op på og udbygger resultaterne fra sidst, idet det undersøges, om billedet ser anderledes ud, efter at den nye uddannelse er fuldt implementeret. Der tages afsæt i følgende spørgsmål: 1. Hvad kendetegner de nyoptagne pædagogstuderende med hensyn til optagelsesgrundlag, karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse, netværk, helbred mv.? 2. Er der forskel på, hvilke grupper som er særligt motiverede og afklarede? 3. Hvad kendetegner studiestarten på pædagoguddannelsen? 4. Hvad kendetegner de nyoptagne pædagogstuderendes oplevelse i det første studieår? Analysen bidrager således med viden om, hvilke udfordringer de pædagogstuderende møder i deres første studieår, hvor der er særlige udviklingspotentialer for pædagoguddannelsen, og hvor institutionerne særligt kan yde en indsats med henblik på at videreudvikle kvaliteten af uddannelsen for nye pædagogstuderende. Målgruppen for dette notat er undervisere, studieledere, uddannelsesledere og andre, der deltager i arbejdet med implementeringen af den nye pædagoguddannelse. Resultater Analysen viser, at årgang 2016 har nogle af de samme udfordringer og noget af det samme potentiale i det første studieår, som årgang 2014 havde, nemlig at studieintensiteten er lav, at studenterpopulationen er relativt fagligt svag, og at de studerende er meget motiverede. Derudover peger analysen på tre supplerende udfordringer ved den nye pædagoguddannelse og tre supplerende potentialer, som udfoldes nedenfor. Danmarks Evalueringsinstitut 6

7 Indledning Tre udfordringer De studerende oplever at mangle studiekompetencer, men kun halvdelen introduceres til studieplanlægning og studieteknik Langt størstedelen af de pædagogstuderende oplever, at de har tilstrækkelige faglige kompetencer. Hver femte oplever dog at have utilstrækkelige kompetencer til at overskue store mængder fagligt stof, og hver fjerde oplever at have utilstrækkelige kompetencer til at anvende studieteknikker (herunder notat- og læseteknikker). Det er særligt studerende med et andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse (fx en erhvervsuddannelse), som oplever at mangle studieteknik. Dette skal sammenholdes med, at det kun er 47 % af de pædagogstuderende, som mener, at de er blevet undervist i studieplanlægning i introduktionsforløbet, mens 54 % mener, at de er blevet undervist i studieteknik. Flertallet af de studerende oplever ikke, at der er fokus på deres tidsforbrug Studieintensitet forstået som det antal timer, som de studerende bruger på deres studie er en væsentlig indikator for de studerendes læringsudbytte. 2 En tidligere EVA-analyse viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionens fokus på de studerendes tidsforbrug og deres studieintensitet. 25 % af de pædagogstuderende oplever, at deres uddannelsesinstitution har meget fokus på, at de bruger en betydelig del af deres tid på at studere. Det samme gælder 35 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Samtidig viser analysen, at blot 19 % af de studerende har en høj studieintensitet, dvs. at de bruger mere end 40 timer om ugen på undervisning og forberedelse heraf. Dette er markant mindre end blandt studerende på andre uddannelser på professionshøjskolerne, hvor 34 % angiver, at de har en høj studieintensitet. I den anden ende af skalaen for studieintensitet finder vi, at hele 42 % af de studerende bruger 25 timer eller mindre ugentligt og at det især er studerende med karaktergennemsnit på over 4 fra deres gymnasiale uddannelse, som bruger under 25 timer ugentligt. Det er markant under normen for en fuldtidsuddannelse, som ligger på 45 timer ugentligt (når der tages højde for ferier). lever sjældnere op til de studerendes forventninger En måned efter studiestarten vurderer kun 33 % af de pædagogstuderende, at deres uddannelse i høj grad stemmer overens med de informationer, de havde, da de startede. Det gælder 40 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Endvidere vurderer 21 % af de nystartede pædagogstuderende, at deres uddannelse er mindre krævende, end de havde forventet, hvilket kun gælder 15 % på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Tre potentialer De pædagogstuderende oplever at få en god start på studiet Studiestarten er de studerendes første rigtige møde med deres uddannelse, og den har stor betydning for fastholdelse og social og faglig integration. De studerende på pædagoguddannelsen er generelt meget tilfredse med introduktionsforløbet på deres uddannelse. Faktisk har relativt flere pædagogstuderende en positiv vurdering af studiestarten sammenlignet med de andre studerende på professionshøjskolerne. Især de sociale aspekter af studiestarten skiller sig positivt ud på pædagoguddannelsen. 2 Styrk de studerendes udbytte. Inspiration til at arbejde med de studerendes studieintensitet, EVA (2016). Danmarks Evalueringsinstitut 7

8 Indledning De studerende, der føler sig mest fagligt udfordrede, er mere motiverede og mere afklarede Studenterpopulationen på pædagoguddannelsen er kendetegnet ved, at der er en større andel af studerende med en anden optagelsesbaggrund end en gymnasial uddannelse (28 %) sammenlignet med de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne (11 %). Af de studerende, der kommer ind med en gymnasial baggrund, har relativt flere et gennemsnit på mellem 2 og 4 sammenlignet med de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne (27 % versus 12 %). Gruppen af studerende med et karaktergennemsnit på 4 eller under og studerende med en anden optagelsesbaggrund end en gymnasial uddannelse oplever i højere grad at mangle studiekompetencer, og at uddannelsen er mere krævende end forventet. De er dog samtidig mere motiverede og afklarede end de studerende med et karaktergennemsnit på over 4 fra en gymnasial uddannelse. Pædagogstuderende er ikke mere stressede, har ikke dårligere helbred og har ikke flere økonomiske problemer end de øvrige studerende på professionshøjskolerne Det at starte på en videregående uddannelse er en stor omvæltning for de fleste unge. Og forskellige faktorer, herunder hvor stærkt de studerendes netværk er, hvor stressede de er, og hvor godt deres helbred er, kan have en betydning for, hvordan deres start på studiet forløber. EVA s analyser viser, at de pædagogstuderende ikke er særligt meget mere udfordrede end studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne, når det kommer til oplevelsen af stress, social opbakning fra venner og familie, helbred samt økonomiske problemer. Om datagrundlaget Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik samt data fra panelundersøgelsen om frafald, som EVA gennemfører blandt alle studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren Forløbsstudiet følger de nyoptagne studerende via surveys i august og oktober 2016 samt i marts 2017 og september Notatet bygger på data om alle pædagogstuderende, som via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) blev tilbudt at starte på en pædagoguddannelse i Danmarks Evalueringsinstitut 8

9 2 Indledning er Danmarks største uddannelse med 26 lokale udbud og et årligt optag på over studerende. 1. august 2014 startede de første studerende på den nye pædagoguddannelse. De færdiguddannede pædagoger forventes at spille en vigtig rolle i forbindelse med bestræbelserne på at bryde negativ social arv og sikre alle mulighed for et godt liv. 3 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ønsker derfor at følge udrulningen af den nye uddannelse og undersøge, om intentionerne med den nye uddannelse realiseres. EVA følger den nye pædagoguddannelse i årlige delprojekter, frem til at de første studerende dimitterer i Formålet er at levere videnindspark, der understøtter institutionernes implementering af pædagoguddannelsen og bidrager til, at kursen kan efterprøves og justeres undervejs. Projektets samlede resultater forventes i øvrigt at kunne anvendes i forbindelse med den overordnede evaluering af den nye pædagoguddannelse, som planlægges gennemført i Den nye pædagoguddannelse blev etableret på baggrund af en evaluering af pædagoguddannelsen efter 2006-reformen 4 og anbefalinger fra følgegruppen for pædagoguddannelsen 5. Evalueringen og følgegruppen havde identificeret en række udfordringer ved den hidtidige pædagoguddannelse, bl.a.: En trængsel af centrale kundskabs- og færdighedsområder For lav prioritering af opnåelse af de mere praktiske kompetencer Et lille antal undervisningstimer og varierende udbytte hos de studerende som følge af en høj grad af selvstudie Ikke optimale betingelser for læring og refleksion i forbindelse med praktikken Manglende kvalitet i praktikvejledningen og med hensyn til praktikkens prøveformer For lang praktik i forhold til uddannelsens andre dele For ringe grad af specialisering til at imødekomme krav om øget viden inden for særlige pædagogiske områder For brede og teoretiske linjefag (aktivitets- og kulturfagene) For lidt dynamisk samspil mellem forskningsbaseret viden og praksis For ringe opnåelse af kompetencer til at begrunde og forklare valg af handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag Evaluering af pædagoguddannelsen, Rambøll (2012). 5 En styrket pædagoguddannelse anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen (2013). Danmarks Evalueringsinstitut 9

10 Indledning Ikke alle følgegruppens anbefalinger blev fulgt i forbindelse med udformningen af den nye uddannelse, men reformen sigter alligevel mod at imødegå størstedelen af de udfordringer, som evalueringen og følgegruppen identificerede. Målet med den nye uddannelse har således været at skabe højere faglighed og kvalitet, styrke dimittendernes handlekompetencer og tværprofessionelle kompetencer, skabe bedre sammenhæng til praksis og opnå en øget specialisering med en højere grad af arbejdsmarkedsrelevans. Derudover har det været ønsket at bidrage til at skabe øget respekt og anseelse om pædagogfaget. Ifølge lovbemærkningerne og Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelelse er den nye uddannelse således kendetegnet ved. 6 At være mere intensiv og stille skærpede krav til de studerende. At der er introduceret nye undervisningsemner og perspektiver, som ikke tidligere har været en del af uddannelsen, fx køns- og børneperspektiver, og at der er formuleret fælles kompetencemål. At være modulopbygget og ved, at der er indført et tværprofessionelt element. At have et øget antal praktikforløb med fælles kompetencemål og et tydeligere formål med studiedagene, som indgår i praktikforløbene, og ved, at et-tre praktikforløb afsluttes med en prøve, der bedømmes af den eksterne praktikvejleder og en underviser. At uddannelsen efter det første studieår deler sig i tre specialiseringer: dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik. Tre ud af de fire praktikforløb indgår som en del af specialiseringen. 2.1 Formål med notatet EVA udgav de første notater fra følgeevalueringen i 2016, og de viste, at uddannelsen har udfordringer med kvaliteten og de studerendes indsats, hvilket står i modsætning til ambitionen om, at den nye pædagoguddannelse skal være mere intensiv og stille skærpede krav til de studerende. Samtidig viste resultaterne, at de studerende, der er optaget på pædagoguddannelsen i 2016, er meget motiverede for og afklarede med hensyn til at læse på uddannelsen. Disse resultater er udgangspunktet for analyserne i dette notat, hvor vi følger de studerende, der blev optaget i 2016, gennem deres første studieår og ser nærmere på følgende: 1. Hvad kendetegner de nyoptagne pædagogstuderende med hensyn til optagelsesgrundlag, karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse, forældrebaggrund, netværk, økonomi mv.? 2. Er der forskel på, hvilke grupper som er særligt motiverede og afklarede? 3. Hvad kendetegner studiestarten på pædagoguddannelsen? 4. Hvad kendetegner de nyoptagne pædagogstuderendes oplevelse i det første studieår? 6 og Danmarks Evalueringsinstitut 10

11 Indledning Analysen bidrager således med viden om, hvilke udfordringer de pædagogstuderende møder i deres første studieår, hvorved det bliver muligt at identificere områder, hvor der er særlige udviklingspotentialer for pædagoguddannelsen, og hvor institutionerne særligt kan yde en indsats med henblik på at videreudvikle kvaliteten af uddannelsen for nye pædagogstuderende. 2.2 Datagrundlag Til dette delprojekt har EVA anvendt registerdata fra Danmarks Statistik samt data fra EVA s panelundersøgelse om frafald. Den består af i alt fire spørgeskemaer til studerende, der er blevet optaget på en videregående uddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT) i sommeren 2016, på nær efteroptaget og udenlandske studerende. De fire spørgeskemaer blev udsendt i forskellige stadier af de studerendes studieforløb: lige før studiestart (gennemført i august 2016), en måned efter studiestart (gennemført i oktober 2016), et halvt år efter studiestart (gennemført i marts 2017) og et år efter studiestart (gennemført i september 2017). Vinterstartere er kun blevet adspurgt i spørgeskemaet fra august 2016 og var herefter ikke en del af undersøgelsens population. Spørgeskemaerne er udviklet med udgangspunkt i forskningslitteraturen (primært udenlandsk forskning) om frafald og omfatter en bred vifte af temaer, som tidligere forskning har peget på som vigtige med hensyn til de studerendes sandsynlighed for frafald. Det gælder fx de studerendes forventninger til uddannelsen, deres holdning til og motivation for at studere, deres selvtillid i forhold til studiet mv. Mange af temaerne er dog også relevante for andet end frafald. Eksempelvis indeholder spørgeskemaerne også spørgsmål vedrørende de studerendes engagement på uddannelsen, deres niveau af social opbakning og deres oplevelse af den første studietid. Resultaterne fra første spørgeskemaundersøgelse, som blev udsendt til de studerende lige før studiestart, blev anvendt i forbindelse med sidste års aktiviteter inden for dette projekt. De viste, at de pædagogstuderende, der blev optaget i 2016, er meget motiverede for at studere på uddannelsen. De efterfølgende tre spørgeskemaundersøgelser giver mulighed for, at EVA kan følge de nyoptagne studerende i løbet af deres første studieår og få indsigt i, hvad der kendetegner dem med hensyn til bl.a. engagement på uddannelsen, oplevelse af den første studietid og faglig selvtillid, herunder udviklingen i de studerendes motivation for at læse på uddannelsen. 2.3 Projektgruppe Analysen er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af chefkonsulent Dina Celia Madsen (projektleder), evalueringskonsulent Lars Dyrby Andersen, evalueringskonsulent Mathias Tolstrup Nielsen Wester og evalueringsmedarbejder Sara Poulsgaard. Danmarks Evalueringsinstitut 11

12 Hvem er de studerende? 3 Hvem er de studerende? Det at starte på en videregående uddannelse er en stor omvæltning for de fleste unge. Og forskellige faktorer, herunder de studerendes tidligere uddannelseserfaringer, hvor stærkt de studerendes netværk er, mv., kan have en betydning for, hvordan deres start på studiet forløber. I det følgende giver vi en karakteristik af de studerende, som blev optaget på pædagoguddannelsen i Vi ser nærmere på følgende forhold: De studerendes uddannelsesbaggrund, herunder karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse De studerendes oplevelse af social opbakning, stress, økonomi mv % kommer ind med et andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse I 2016 blev 72 % af de pædagogstuderende optaget på baggrund af en gymnasial uddannelse, mens 28 % havde et andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse, jf. figur 3.1. På de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne havde 89 % en gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag. De 28 % med et andet optagelsesgrundlag udgøres bl.a. af studerende med en erhvervsuddannelsesbaggrund eller fire HF-enkeltfag. FIGUR 3.1 Andel af studerende med en gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag, 2016 (%) 72 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 89 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT. Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på en uddannelse via KOT i : n = 4.984; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Sammenligner man fordelingen af de forskellige typer af gymnasial uddannelse på hhv. pædagoguddannelsen og de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne, har pædagoguddannelsen rela- Danmarks Evalueringsinstitut 12

13 Hvem er de studerende? tivt færre med STX og relativt flere med HF, jf. figur 3.2. Ud af alle studerende optaget i 2016 på pædagoguddannelsen med en gymnasial uddannelse havde 43 % en STX-uddannelse. Det samme gør sig gældende for 56 % af de studerende optaget med en gymnasial uddannelse på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. På samme vis havde 43 % af alle studerende optaget med en gymnasial uddannelse på pædagoguddannelsen en HF-uddannelse, hvilket kun gælder 27 % på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. FIGUR 3.2 Fordeling af studerende med gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag på typen af deres gymnasiale uddannelse, 2016 (%) 43 % 43 % 11 % 3 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 56 % 27 % 12 % 5 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % STX HF HHX HTX Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT. Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på en uddannelse via KOT i : n = 3.523; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Figuren indbefatter ikke det totale N, da ikke alle studerende har en gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag. 3.2 Hver fjerde er optaget med et gennemsnit på 4 eller under Ud af de studerende, som i 2016 blev optaget på pædagoguddannelsen med en gymnasial uddannelse, havde lidt over hver fjerde (27 %) af disse et karaktergennemsnit på 4 eller under. Det samme gælder kun for hver ottende (12 %) af de studerende optaget med en gymnasial uddannelse på de andre uddannelser på professionshøjskolerne. I den høje ende af karakterskalaen ser vi, at 3 % blev optaget på pædagoguddannelsen med over 9 i karaktergennemsnit. Det samme gjaldt for 12 % på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. optager altså relativt flere studerende med et lavt karaktergennemsnit fra gymnasiet og færre med et højt gennemsnit fra gymnasiet. Tidligere EVA-analyser har vist, at andelen af optagne på pædagogstudiet med en karaktergennemsnit på mindre end 4 faldt fra 2013 til Umiddelbart peger analyserne af årgang 2016 dog på en svag stigning. Der er forskelle mellem de forskellige professionshøjskoler, jf. figur 3.2. University College Nordjylland (UCN) er den professionshøjskole med færrest studerende med et snit på mellem 2 og 4 (14 %), mens Professionshøjskolen Absalon (Absalon) og UC SYD har den største andel (32 %). I den anden ende er VIA University College (VIA) den professionshøjskole, hvor der er den største andel med et karaktergennemsnit over 7 (23 %), efterfulgt af UCN (20 %). 7 EVA 2016: Studenterpopulationens udvikling på pædagoguddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut 13

14 Hvem er de studerende? FIGUR 3.3 Fordelingen af studerende med en gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag på gymnasialt karaktergennemsnit, 2016 (%) 27 % 56 % 15 % 3 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 12 % 47 % 29 % 12 % Pædagogstuderende på UCN 14 % 66 % 17 % 3 % Pædagogstuderende på UCC 30 % 55 % 13 % 3 % Pædagogstuderende på VIA 22 % 54 % 20 % 3 % Pædagogstuderende på UC SYD 32 % 55 % 12 % Pædagogstuderende på Absalon 32 % 56 % 11 % Pædagogstuderende på UCL 27 % 55 % 14 % 4 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 2 til og med 4 Over 4 til og med 7 Over 7 til og med 9 Over 9 Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og Danmarks Statistik. Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på en uddannelse via KOT i : n = 3.487; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Figuren indbefatter ikke det totale N, da ikke alle studerende har en gymnasial eksamen, og ikke alle har et registreret gymnasialt karaktergennemsnit. Danmarks Evalueringsinstitut 14

15 3.3 Størstedelen af de studerende har social opbakning Størstedelen af de pædagogstuderende oplever, at de kan tale med familie eller venner om problemer, jf. figur 3.4 og % af de pædagogstuderende er meget enige eller overvejende enige i, at de kan tale med deres familie om problemer, mens 90 % angiver, at de kan tale med deres venner. FIGUR 3.4 Andelen af studerende, som kan tale med familie om problemer, august 2016 (%) 85 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 87 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Andelen er målt ud fra følgende spørgsmål: Angiv, hvordan du har det med følgende udsagn: Jeg kan tale med min familie om mine problemer. Svarene Meget enig og Overvejende enig indgår i opgørelsen. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = FIGUR 3.5 Andelen af studerende, som kan tale med venner om problemer, august 2016 (%) 90 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 90 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Andelen er målt ud fra følgende spørgsmål: Angiv, hvordan du har det med følgende udsagn: Jeg kan tale med mine venner om mine problemer. Svarene Meget enig og Overvejende enig indgår i opgørelsen. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Halvdelen af de studerende er lidt stressede 6 % af de pædagogstuderende angiver, at de er meget stressede, mens 50 % angiver, at de er lidt stressede. Det samme billede tegner sig blandt de studerende på andre uddannelser på professionshøjskolerne, jf. figur 3.6. Danmarks Evalueringsinstitut 15

16 Hvem er de studerende? FIGUR 3.6 Fordelingen af stress blandt studerende, august 2016 (%) 39 % 50 % 6 % 5 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 40 % 50 % 6 % 4 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Overhovedet ikke stresset Lidt stresset Meget stresset Ved ikke Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Andelen er målt ud fra følgende spørgsmål: Føler du dig stresset?. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Hver femte har økonomiske problemer 22 % af de pædagogstuderende angiver, at de i meget høj eller høj grad har økonomiske problemer. Det samme gælder 19 % af de studerende på andre uddannelser på professionshøjskolerne, jf. figur 3.7. Det er i særlig grad de studerende på Absalon (29 %), der oplever at have økonomiske problemer, jf. figur 3.7. FIGUR 3.7 Andelen af studerende, der i høj grad oplever økonomiske problemer, august 2016 (%) 22 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 19 % Pædagogstuderende på UCN 18 % Pædagogstuderende på UCC 23 % Pædagogstuderende på VIA 19 % Pædagogstuderende på UC SYD 18 % Pædagogstuderende på Absalon 29 % Pædagogstuderende på UCL 21 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Opgørelsen viser andelen, der har svaret I meget høj grad eller I høj grad på følgende spørgsmål: I hvilken grad oplever du i øjeblikket økonomiske problemer?. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 16

17 Hvem er de studerende? 3.6 Pædagogstuderende er generelt ved godt helbred 3 % af de pædagogstuderende oplever deres helbred som dårligt eller meget dårligt, jf. figur 3.8. De resterende oplever, at deres helbred er rimeligt eller godt. Det samme gælder de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. FIGUR 3.8 Andelen af studerende, der oplever at have dårligt helbred, august 2016 (%) 3 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 3 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Opgørelsen viser andelen, der har svaret Meget dårligt eller Dårligt på følgende spørgsmål: Hvordan er dit helbred generelt?. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 17

18 4 Motivation og afklarethed ved studiestart 4.1 De studerende er meget motiverede ved studiestart De nyoptagne pædagogstuderende er overordnet meget motiverede for at starte på uddannelsen. 80 % er i høj grad motiverede, og 18 % er i nogen grad motiverede, og kun 2 % er i mindre grad eller slet ikke motiverede, og 1 % ved det ikke. De pædagogstuderendes motivation for at starte på uddannelsen er sammenlignelig med motivationen hos de øvrige nye professionsbachelorstuderende. FIGUR 4.1 Fordelingen af motivation blandt nye studerende, august 2016 (%) 80 % 18 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 81 % 17 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % I høj grad motiveret I nogen grad motiveret I mindre grad eller slet ikke motiveret Ved ikke Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Andelen er målt ud fra følgende spørgsmål: Hvor motiveret er du for at starte på din uddannelse? Angiv fra 0-10 Svarene 10, 9 og 8 angiver høj grad af motivation. Svarene 7, 6 og 5 angiver nogen grad af motivation. : n = 2.510; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Motivationen for at starte på pædagoguddannelsen fordeler sig ikke ens på tværs af studerende med forskelligt optagelsesgrundlag. 75 % af de studerende med et karaktergennemsnit på over 4 fra en gymnasial uddannelse angiver, at de i høj grad er motiverede for at starte på deres uddannelse, jf. figur 4.1. Det samme gælder for 80 % af de studerende med et snit på 4 eller under og hele 90 % af de studerende, som blev optaget på et andet grundlag end en gymnasial uddannelse, eksempelvis en erhvervsuddannelse eller fire HF-enkeltfag. Danmarks Evalueringsinstitut 18

19 Motivation og afklarethed ved studiestart FIGUR 4.2 Andelen af pædagogstuderende, som i høj grad er motiverede inden studiestart, grupperet efter optagelsesgrundlag, august 2016 (%) Studerende uden gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag 90 % Studerende med 4 eller under i gymnasialt karaktergennemsnit 80 % Studerende med over 4 i gymnasialt karaktergennemsnit 75 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: EVA på baggrund af data fra Danmarks Statistik og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Høj grad af motivation er målt ud fra følgende spørgsmål: Hvor motiveret er du for at starte på uddannelsen? Angiv fra Svarene 10, 9 og 8 angiver høj grad af motivation. Studerende uden gymnasial uddannelse: n = 775; studerende med 4 eller under i gymnasialt karaktergennemsnit: n = 455; studerende med over 4 i gymnasialt karaktergennemsnit: n = Studerende med andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse er mere afklarede omkring deres studievalg De fleste pædagogstuderende var afklarede omkring, at det netop var pædagoguddannelsen, de ville studere på. 51 % af de studerende har svaret, at de i meget høj grad var helt afklarede omkring, at de ville studere på pædagoguddannelsen, og 30 % var i høj grad afklarede. Omvendt var under hver sjette nye pædagogstuderende (15 %) kun i nogen grad helt afklaret, og 4 % var i mindre grad eller slet ikke helt afklarede. De pædagogstuderende synes i lidt højere grad at være afklarede omkring deres uddannelsesvalg end de studerende på de øvrige professionsbacheloruddannelser, jf. figur 4.3. Danmarks Evalueringsinstitut 19

20 Motivation og afklarethed ved studiestart FIGUR 4.3 Fordelingen af afklarethed med hensyn til studievalg, august 2016 (%) 51 % 30 % 15 % 3 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 46 % 32 % 17 % 4 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: EVA på baggrund af data fra Danmarks Statistik og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Afklarethed er målt med spørgsmålet Da jeg søgte, følte jeg mig helt afklaret omkring, at jeg ville studere på netop den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på. : n = 2.510; Andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = De studerende, som er kommet ind på pædagoguddannelsen med en anden baggrund, fx en erhvervsuddannelse eller fire HF-enkeltfag, er relativt mere afklarede omkring deres studievalg end de studerende, som er blevet optaget på baggrund af en gymnasial uddannelse. Hele 90 % af de studerende, som er kommet ind på baggrund af en erhvervsuddannelse eller andet, er afklarede omkring deres studievalg, jf. figur 4.4. Det samme gør sig gældende for kun 80 % af de studerende, som kom ind med et karaktergennemsnit på 4 eller under, og 75 % af de studerende med et snit på over 4. Yderligere analyser viser desuden, at det ikke varierer substantielt på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser, hvor afklarede de var omkring deres studievalg. FIGUR 4.4 Andelen af optagne pædagogstuderende, som i høj eller meget høj grad er afklarede omkring deres studievalg inden studiestart, grupperet efter optagelsesgrundlag, august 2016 (%) Studerende uden gymnasial uddannelse som optagelsesgrundlag 90 % Studerende med 4 eller under i gymnasialt karaktergennemsnit 80 % Studerende med over 4 i gymnasialt karaktergennemsnit 75 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: EVA på baggrund af data fra Danmarks Statistik og EVA s studiestartssurvey fra august Note: Opgørelsen gælder studerende, som blev tilbudt en plads på pædagoguddannelsen i Afklarethed er målt ud fra udsagnet Da jeg søgte, følte jeg mig helt afklaret omkring, at jeg ville studere på netop den uddannelse, jeg nu er blevet optaget på med svarene I høj grad eller I meget høj grad. Studerende uden gymnasial uddannelse: n = 775; studerende med 4 eller under i gymnasialt karaktergennemsnit: n = 455; studerende med over 4 i gymnasialt karaktergennemsnit: n = Danmarks Evalueringsinstitut 20

21 5 Studiestarten på pædagoguddannelsen En af de væsentligste faktorer, som ifølge tidligere forskning er vigtig for fastholdelse, er studiestarten, hvor de første erfaringer fra studiet i vid udstrækning ser ud til at være vigtige for, at de studerende kommer godt i gang på studiet. I dette kapitel sætter vi fokus på studiestarten på pædagoguddannelsen. 5.1 Pædagogstuderende vurderer kvaliteten af studiestarten positivt De studerende på pædagoguddannelsen er generelt tilfredse med introduktionsforløbet på deres uddannelse. Faktisk har relativt flere pædagogstuderende en positiv vurdering af studiestarten sammenlignet med de andre studerende på professionshøjskolerne. Figur 5.1 viser, at 87 % af de pædagogstuderende vurderer, at introduktionsforløbet har været godt eller rigtig godt. Til sammenligning er det kun 82 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne, som vurderer, at introduktionsforløbet på deres uddannelse har været godt eller rigtig godt. I den lave ende vurderer 9 % af de pædagogstuderende, at introduktionsforløbet har været dårligt eller rigtig dårligt. Til sammenligning vurderer lidt flere studerende (12 %) på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne, at introduktionsforløbet på deres uddannelse var dårligt eller rigtig dårligt. FIGUR 5.1 De studerendes vurdering af introduktionsforløbet, oktober 2016 (%) 87 % 4 % 9 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 82 % 6 % 12 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Godt Ved ikke Dårligt Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Spørgsmålet er stillet de studerende en måned efter studiestarten. Svarmuligheden Rigtig godt er lagt sammen med svarmuligheden Godt. Svarmuligheden Rigtig dårligt er lagt sammen med svarmuligheden Dårligt. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 21

22 Studiestarten på pædagoguddannelsen Hvorfor nogle har en positiv vurdering af studiestarten, og andre har en negativ vurdering, kan der være mange forklaringer på. Forskellige studerende vil givetvis lægge vægt på forskellige aspekter ved studiestartens indretning. Vores tidligere analyser af studiestarten 8 viser, at længden af introduktionsforløbet, det sociale aspekt og det faglige aspekt er særligt vigtige. 5.2 Introforløb varer typisk over fem dage Antallet af dage, som studiestarten strækker sig over, er et af de aspekter, som EVA s studiestartsanalyser fremhæver som en afgørende faktor. Mere specifikt viser analyserne, at længere studiestartsforløb hænger sammen med mindre sandsynlighed for tidligt frafald. De introducerende aktiviteter på pædagoguddannelsen strækker sig over i gennemsnit fem dage, hvilket fremgår af figur 5.2. Et studiestartsforløb på fem dage er ligeledes gennemsnittet på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Der er dog variationer mellem de enkelte institutioner, som udbyder pædagoguddannelsen. Særligt UCN og UCL har lange introduktionsforløb, mens UC SYD og Absalon har kortere introduktionsforløb. FIGUR 5.2 Antal dage med introducerende aktiviteter, angivet af de studerende selv, oktober 2016 (gns.) 5,3 Andre uddannelser på professionshøjskolerne 5,2 Pædagogstuderende på UCN 8,0 Pædagogstuderende på UCC 5,5 Pædagogstuderende på VIA 5,2 Pædagogstuderende på UC SYD 4,5 Pædagogstuderende på Absalon 4,3 Pædagogstuderende på UCL 6,1 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober 2016 Note: Spørgsmålet er stillet de studerende en måned efter studiestarten. : n = 543. Andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = UCN: n = 37. UCC: n = 175. VIA: n = 128. UC SYD: n = 56. Absalon: n = 98. UCL: n = EVA 2017: Studiestartens betydning for frafaldet på videregående uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut 22

23 5.3 Det sociale aspekt af studiestarten står stærkt står stærkt med hensyn til det sociale aspekt af studiestarten, hvilket illustreres i figur 5.3. Dette er en god nyhed, eftersom EVA s generelle frafaldsanalyser peger på, at det sociale aspekt af introduktionsforløbet har betydning for det tidlige frafald, og at det givetvis også har betydning for de studerendes trivsel mere generelt. Adspurgt en måned efter studiestarten svarer hele 85 % af de pædagogstuderende, at de sociale aktiviteter i høj grad eller i nogen grad har rystet de studerende godt sammen. Samme svar får man fra blot 75 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Omvendt svarer 11 % af de pædagogstuderende, at de sociale aktiviteter i mindre grad eller slet ikke har rystet de studerende godt sammen, hvilket gælder 20 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Hhv. 4 % og 5 % har svaret Ved ikke. Der er markante forskelle mellem institutionerne, hvor 96 % af de pædagogstuderende på UCN vurderer, at de sociale aktiviteter har rystet de studerende sammen, mens det gælder for 80 % på Absalon. FIGUR 5.3 De studerendes vurdering af, om de sociale aktiviteter har rystet de studerende godt sammen, oktober 2016 (%) 85 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 75 % Pædagogstuderende på UCN 96 % Pædagogstuderende på UCC Pædagogstuderende på VIA Pædagogstuderende på UC SYD Pædagogstuderende på Absalon 86 % 81 % 83 % 80 % Pædagogstuderende på UCL 95 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % I høj grad eller i nogen grad Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Andelen er målt med følgende spørgsmål: I hvilken grad er du enig i følgende udsagn? De sociale aktiviteter har rystet os studerende godt sammen. Opgørelsen inkluderer svarene I høj grad og I nogen grad. Spørgsmålet er stillet de studerende en måned efter studiestarten. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = % af de pædagogstuderende svarer, at der i høj grad eller i nogen grad var flere sociale aktiviteter, som de ikke havde lyst til at deltage i, jf. figur 5.4. Det samme fælder for lidt flere studerende på de andre uddannelser på professionshøjskolerne, nemlig 32 %. I den anden ende af skalaen svarer 68 % af de pædagogstuderende, at der i mindre grad eller slet ikke var sociale aktiviteter, de ikke havde lyst til at deltage i, hvilket gælder for 63 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Hhv. 4 % og 5 % har svaret Ved ikke. Danmarks Evalueringsinstitut 23

24 Studiestarten på pædagoguddannelsen FIGUR 5.4 Andel af studerende, som oplever at have deltaget i ikke-attraktive sociale aktiviteter, oktober 2016 (%) 28 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 32 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Andelen er målt med følgende spørgsmål: I hvilken grad er du enig i følgende udsagn? Der var flere sociale aktiviteter, som jeg ikke havde lyst til at deltage i. Opgørelsen inkluderer svarene I høj grad og I nogen grad. Spørgsmålet er stillet de studerende en måned efter studiestarten. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Det faglige aspekt af studiestarten vurderes mindre positivt skiller sig mindre positivt ud angående det faglige aspekt af studiestarten, hvilket illustreres i figur 5.5 og 5.6. Selvom EVA s generelle analyser ikke kan påvise en sammenhæng mellem det faglige aspekt og tidligt frafald, er det svært at afvise, at det faglige aspekt af studiestarten har betydning på andre måder. Spørger man de studerende en måned efter studiestart, om de har modtaget de nødvendige informationer om de faglige rammer på uddannelsen, svarer næsten hver fjerde (23 %), at det har de i mindre grad eller slet ikke. Til sammenligning svarer kun 14 % af de studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget de informationer, som de har haft brug for, om pensum, undervisningsplan mv. Det er dog primært de pædagogstuderende på UCC, der oplevede manglende informationer om de faglige rammer, mens pædagoguddannelserne på de andre professionshøjskoler ligger på linje med de øvrige uddannelser. UCC flyttede i 2016 campus, hvilket kan være en forklarende årsag, da man i den forbindelse oplevede udfordringer med skemaer mv. Danmarks Evalueringsinstitut 24

25 Studiestarten på pædagoguddannelsen FIGUR 5.5 Andel af studerende, som oplevede at mangle informationer om faglige rammer, oktober 2016 (%) 23 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 14 % Pædagogstuderende på UCN 17 % Pædagogstuderende på UCC 45 % Pædagogstuderende på VIA 13 % Pædagogstuderende på UC SYD 7 % Pædagogstuderende på Absalon Pædagogstuderende på UCL 12 % 16 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Mangel på information om faglige rammer er målt en måned efter studiestart med spørgsmålet I hvilken grad er du enig I følgende udsagn om din studiestart? Jeg har modtaget de informationer, som jeg har haft brug for (fx om pensum, undervisningsplan mv.) for at komme godt i gang på studiet. Svarene I mindre grad og Slet ikke er kodet som manglende information om faglige rammer. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Ser man på, om de pædagogstuderende oplever klarhed om de faglige krav på uddannelsen, svarer langt de fleste (83 %), at krav og forventninger til dem som studerende er blevet kommunikeret tydeligt, jf. figur 5.6. Denne andel ligger dog en anelse under de øvrige studerende på professionshøjskolerne, hvor 86 % svarer, at krav og forventninger til dem som studerende er blevet kommunikeret tydeligt. Det er samtidig værd at bemærke, at der er forskelle mellem de enkelte professionshøjskoler. Særligt UCC skiller sig ud. Danmarks Evalueringsinstitut 25

26 Studiestarten på pædagoguddannelsen FIGUR 5.6 Andel af studerende, som oplevede klarhed med hensyn til faglige krav, oktober 2016 (%) Andre uddannelser på professionshøjskolerne 83 % 86 % Pædagogstuderende på UCN 90 % Pædagogstuderende på UCC 71 % Pædagogstuderende på VIA 85 % Pædagogstuderende på UC SYD Pædagogstuderende på Absalon Pædagogstuderende på UCL 89 % 90 % 93 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % I høj grad eller i nogen grad Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Klarhed med hensyn til faglige krav er målt en måned efter studiestart med spørgsmålet I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om din studiestart? Det er blevet tydeligt kommunikeret, hvilke krav og forventninger der er til mig som studerende på uddannelsen. Svarene I høj grad og I nogen grad er kodet som klarhed med hensyn til faglige krav. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 26

27 Studiemæssige kompetencer og studenterservicer 6 Studiemæssige kompetencer og studenterservicer En måned efter studiestart har de studerende haft tid til at danne sig et indtryk af, om deres studiekompetencer rækker til det, der bliver krævet af dem på uddannelsen. Der findes ikke en fast definition på, hvad studiekompetencer er, men i EVA s frafaldspanel spørger vi ind til følgende aspekter: Faglige kompetencer Evne til at overskue store mængder fagligt stof Evne til at anvende studieteknikker. 6.1 Størstedelen oplever at have tilstrækkelige faglige kompetencer Langt størstedelen af de pædagogstuderende (96 %) oplever at have tilstrækkelige faglige kompetencer, jf. figur 6.1. Og en lidt større andel (23 %) oplever at have mere end tilstrækkelige faglige kompetencer, når vi sammenligner med studerende på de øvrige uddannelser på professionshøjskolerne. Der er dog forskel på, i hvilken udstrækning de pædagogstuderende oplever at have tilstrækkelige faglige kompetencer, alt efter deres baggrund. 25 % af de studerende med et snit på over 4 fra deres gymnasiale uddannelser oplever at have mere end tilstrækkelige faglige kompetencer, mens det gælder 13 % af de studerende med et snit under 4 og 24 % af de studerende med et andet optagelsesgrundlag end en gymnasial uddannelse, jf. figur 6.2. FIGUR 6.1 Fordeling af selvvurderede faglige kompetencer, oktober 2016 (%) 23 % 73 % 4 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 20 % 75 % 5 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Mere end tilstrækkelige Tilstrækkelige Utilstrækkelige Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Fordelingen er målt med spørgsmålet Hvor tilstrækkelige eller utilstrækkelige har du oplevet følgende studiemæssige kompetencer, da du påbegyndte din nuværende uddannelse? Dine faglige kompetencer. Spørgsmålet er stillet en måned efter studiestart. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 27

28 Studiemæssige kompetencer og studenterservicer FIGUR 6.2 Fordeling af pædagogstuderendes selvvurderede faglige kompetencer, grupperet efter optagelsesgrundlag, oktober 2016 (%), gymnasiesnit over 4 25 % 72 % 3 %, gymnasiesnit på 4 eller under 13 % 84 % 3 %, ingen gymnasial uddannelse 24 % 71 % 6 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Mere end tilstrækkelige Tilstrækkelige Utilstrækkelige Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Fordelingen er målt med spørgsmålet Hvor tilstrækkelige eller utilstrækkelige har du oplevet følgende studiemæssige kompetencer, da du påbegyndte din nuværende uddannelse? Dine faglige kompetencer. Spørgsmålet er stillet en måned efter studiestart. Studerende uden gymnasial uddannelse: n = 248; studerende med 4 eller under i gymnasialt karaktergennemsnit: n = 99; studerende med over 4 i gymnasialt karaktergennemsnit: n = Hver femte har svært ved at overskue store mængder fagligt stof 21 % af de pædagogstuderende oplever at have utilstrækkelige kompetencer, når det kommer til at overskue store mængder fagligt stof, jf. figur 6.3. Det samme gælder 18 % af de studerende på andre uddannelser på professionshøjskolerne. Omvendt oplever 14 % af de pædagogstuderende at have mere end tilstrækkelige kompetencer, hvilket gælder 15 % af de studerende på de øvrige uddannelser. FIGUR 6.3 Fordeling af selvvurderet evne til at overskue store mængder fagligt stof, oktober 2016 (%) 14 % 65 % 21 % Andre uddannelser på professionshøjskolerne 15 % 67 % 18 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Mere end tilstrækkelige Tilstrækkelige Utilstrækkelige Kilde: EVA på baggrund af data fra KOT og EVA s studiestartssurvey fra oktober Note: Fordelingen er målt med spørgsmålet Hvor tilstrækkelige eller utilstrækkelige har du oplevet følgende studiemæssige kompetencer, da du påbegyndte din nuværende uddannelse? Din evne til at overskue en stor mængde fagligt stof, fx store mængder tekst, data eller lignende. Spørgsmålet er stillet en måned efter studiestart. : n = 793; andre uddannelser på professionshøjskolerne: n = Danmarks Evalueringsinstitut 28

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. Delanalyse 1

Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. Delanalyse 1 Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse Delanalyse 1 2 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse Delanalyse 1 2016 Vurderinger af kvaliteten på

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser EVA for Aarhus Universitet Bjarke T. Hartkopf 14. september 2017 Disposition 1. Aktuelle EVA-undersøgelser 2. EVAs projekt om frafald på videregående

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat

Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat 2009 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

2016 Administrationsbacheloruddannelsen

2016 Administrationsbacheloruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Studiemiljøundersøgelsen 2016 Administrationsbacheloruddannelsen 1 Resultater På baggrund af Studiemiljøundersøgelsen 2016 har uddannelsen udvalgt følgende

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser Undervisernes erfaringer og vurderinger om bl.a. Holder uddannelserne deres kvalitet, og har de studerende de nødvendige forudsætninger når de starter? I hvilken

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere