Transkript

1 Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F Page 1 of 4 PAS M5.2 - kvalitativ metode - F2013 ADMINISTRATION Frameld mig M5.2 - kvalitativ metode - F2013 Profil MINE KURSER CCWS Velfærdsstatsseminar Den Decentrale Studievejledning Forskningspraktik- E2012 Informationer fra Studienævnet Pol&Adm- Samf Informationer og diverse opslag "udefra" Intranet for studiesekretærerne Kandidat i Samfundsfag Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F2013 Modul 6 - Projektorienteret forløb Omprøve / re-eksamen POLIS Politik & Administration og Samfundsfag -Arkiv Reformudvalget Sekretariat-1. semester (Cand.IT) -E2012 Sekretariat-3. semester (Cand. IT) -E2012 Sekretariat - 3. semester - efterår 2012 Sekretariat - 4. semester - F2013 Sekretariat - 5. semester - efterår 2012 Sekretariat - 6. semester - F2013 Sekretariat -Cand. Pol & Adm Specialemodul Politik og Administration Studiemiljøudvalg Studienævn PAS Studienævnets intranet for undervisere Study Advisor GRS Study Secretariat for Specialization: Global Refugee Studies Alle kurser... Beskrivelse af emne MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER Fagkoordinator: Barbara Fersch fersch@dps.aau.dk Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhæng mellem design og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og forskning og kvalificere de studerende til at anvende samfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil med kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder projektarbejdet. Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset med afsæt i de kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a. forskningsdesignundervisningen på 3. semester) deltagernes forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle og ikke mindst analysere kvalitative data, samt anvende de gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger. Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen: -de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset: Metode 1 Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik). - Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social-og sundhedsvidenskaberne, bind 2: Syddansk Universitetsforlag. -Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag. -Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) Interview Hans Reitzels Forlag Herforuden indgår også en række tekster, der bliver uploaded på Moodle samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub. Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet litteratur fra: -Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford: Oxford University Press. Den blev opgivet som grundbog på 2. semester, Politik & Administration, foråret Informationer fra underviser Studenterforum Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER KALENDER May 2013 Søn Man Tirs Ons Tors Fre Lør Kalendernøgle Global Gruppe DELTAGERE Deltagere SØG I FORUMMER Avanceret søgning Kursus Bruger Start 1 Lektion 1: Tirsdag den 12. marts kl i Aud. C v/barbara Fersch Introduktion til kurset: Forskningsdesign og kvalitative metoder. I denne forelæsning gives der en overordnet introduktion til kurset, til kvalitative metoder (herunder deres spændvidde) samt til forskellige typer af forskningsdesign og deres specifikke relation til kvalitative logikker og metoder. - Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: Oxford University Pres, kapitel 17 (s ). (Grundbog fra 2. semester) Slides_Lektion1 2 Lektion 2: Tirsdag den 12. marts kl i Aud. C v/ Iben Nørup Case designet I denne forelæsning kigger vi nærmere på case designet, og hvordan man i praksis udarbejder et casestudie. Vi vil i forelæsningen se

2 Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F Page 2 of 4 nærmere på hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser, der egner sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller, man kan anvende og hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger, der kan være knyttet til casestudiet. Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på casestudier. - de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGE Publications, kapitel 13, 14 og 15 (s ). - Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007) Det kvalitative casestudium, i Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1 (s ). Slides lek.2 3 Lektion 3: Onsdag den 13. marts kl i Aud. C v/barbara Fersch Forskningsinterviewet: Kvalitative metoders egenskaber & gennemførelse og analyse af kavlitative interviews I denne forelæsning ses der nærmere på nogle af de mest centrale forståelser, der inkarnerer samlebetegnelsen kvalitative metoder. Hvad er det for videnskabsteoretiske forståelser, der gennemgående abonneres på og hvordan gennemføres kvalitative studier? Dernæst ses der nærmere på det kvalitative forskningsinterview. Hvad kendetegner dette? Hvordan gennemføres et kvalitativt interview? Og hvordan bruges det i forskningsprocessen? I sidste del af forelæsningen beskæftiger vi os med interviewanalysen: Hvordan griber man interviewanalysen an? Og hvordan sikrer man validiteten? -Seidman, Irving (1998).: Interviewing as Qualitative Research, cpt. 1-2, s Teachers College Press. (Moodle) -Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels forlag, kapitel 6, 7, 8 og 9 (s ) & kapitel (s ) -Coffey, Amanda & Atkinson, Paul (1996) Making Sense of Qualitative Data, Kapitel 1 (s. 1-24). London: Sage -Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Kapitel 5 & 6 (s ) Frederiksberg: Samfundslitteratur Seidmann_1998 Slides_Lektion_3_4 4 Lektion 4: Onsdag den 13. marts kl i Aud. C v/ Barbara Fersch Øvelse i forskningsinterview - Konstruktion af Intervieweguiden - Interviewanalyse Uddrag_interview Øvelse_i_scripting_af_interviewet 5 Lektion 5: Onsdag den 13. marts kl i Aud. C v/ Iben Nørup Det komparative design og metode triangulering I denne forelæsning gås der i dybden med forskellige typer af komparative design, hvor vi i den forbindelse kommer ind på sondringen mellem det case-orienterede overfor det mere variabel-orienterede komparative design. Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Der gives også eksempler på konkrete komparative forskningsdesign. I anden del af forelæsningen reflekteres over mulighederne og udfordringerne for metodekombination. Formålet med forelæsningen er at opbygge en forståelse for, hvordan de udfordringer (designmæssige og metodiske) som er forbundet med at kombinere kvalitative og kvantitative metoder kan overvindes. -Frendreis, John P. (1983) Explanation of Variation and Detection of Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2, s ( -Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 27, s Brannen, Julia (2005) Mixing methods: The Entry of Qualitative and Quantitative Approaches into the Research Process, International Journal of Social Research Methodology, Vol. 8, No. 3, s (

3 Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F Page 3 of 4 -Jacobsen, Michael Hviid (2007) Adaptiv teori -den tredje vej til viden. I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 9 (s ) - Brannen, Julia (1992) Combining qualitative and quantitative approaches: An overview. I: Brannen, Julia (ed.) Mixing Methods: qualitative and quantitative research. Aldershot: Ashgate. -Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 26, s Rihoux, Benoît (2006) Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and Remaining Challenges for Social Science Research, International Sociology, Vol. 21, No. 5, s ( slides til komparativt design slides til metodetriangulering Fendreis tekst til komparativt design 6 Lektion 6: Fredag den 15. marts kl i Aud. C v/ Barbara Fersch Forskellige kvalitative metoder Denne forelæsning vil gennemgå forskellige specifikke former for kvalitative interviews (eliteinterviews, fokusgruppeinterviews) og en række andre kvalitative metoder (deltagerobservation, tegneøvelse). Der vil være fokus på metodernes anvendelsesmuligheder, baggrunde og specielle udfordringer (praktiske såvel som videnskabsteoretiske). Derudover gives der nogle konkrete eksempler på, hvordan disse metoder kan anvendes indenfor projektarbejdet. -Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: Oxford University Press, kapitel 19 (S ). (Grundbog fra 2. semester) -Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle) -Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite -Interviewing Experts: Is There a Difference? In: Bogner et al. (eds.): Interviewing Experts. Basingstoke: Palgrave Macmillan (Moodle) -Neal, Sarah & McLaughlin, Eugene (2009) Researching Up? Interviews, Emotionality and Policy-Making Elites, Journal of Social Policy, Vol. 38, No. 4, s ( -Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009) Jobcentret som flerarmet julenisse tegneøvelser som diagnostisk værktøj i organisationsanalyser, Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, No. 4, s (Moodle). -Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 21. (s ) -Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Kapitel 2) Halkier_2008 Breidah & Seemann 2009 Littig_2009 Lektion_6_ Lektion 7: Fredag den 15. marts kl i Aud. C v/iben Nørup Dokumentanalyse, metoder, dataindsamling, analyse og validitet Med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med kvalitative analyser. Vi kommer langt hurtigere til data i stedet for selv at udfolde den komplicerede dataindsamling, hvor vi selv må til kilden, fx interviewpersonen. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder, men det betyder også, at vi får mere tid til selve dataanalysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse ved dokumenter. Endvidere vil vi komme omkring brugen af dokumentstudier i studiet af politik og politiske processer. -Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social-og sundhedsvidenskaberne, bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s og s ). Halperin, Sandra & Heath, Oliver (2012) Political Research. Methods and Practical Skills, Oxford University Press, Kapitel 13, Textual Analysis s Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, fourth edition: Oxford University Press, kapitel 23 (s ) Textual Analysis in Political Research 8 Lektion 8: Fredag den 15. marts, Kl i Aud. C v/ Iben Nørup Øvelse i forskningsdesign og dokument analyse

4 Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F Page 4 of 4 -Valg af design - Selektion af dokumenter - Analyse strategi og analyse af text Case til øvelse øvelse i dokumentanalyse slides 9 Lektion 9: Tirsdag den 19. marts kl i Aud. C v/ Barbara Fersch Konkrete eksempler på brug af forskningsdesignet og kvalitative metoder i forskningsprocessen, øvelse og eksamensforberedelse I denne forelæsning gives konkrete eksempler på, hvordan den kvalitative metode kan benyttes til at belyse forskellige politologiske problemstillinger i forbindelse med det konkrete projektarbejde samt på forskellige typer af designmæssige overvejelser, der skal tages op i den forbindelse. Herudover vil der blive gennemgået form, indhold og krav til opgaven på 4 semester, således at der er en klar operationel vejledning i forbindelse med den forestående eksamen. Slides_lektion_9 10 Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Tirsdag den 19. marts 2013 kl via Moodle. I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder afholdes der spørgetime tirsdag den 19. marts kl i Fib. 1 lokale 31 v. Barbara Fersch. 11 Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Tirsdag den 26. marts 2013 kl i 2 eksemplarer til Helen Halkjær Andersen, Fib. 3/59 samt uploades i Moodle. Cand.It, Politik & Administration og Samfundsfag - Aalborg Universitet - Fibigerstræde Aalborg Øst - Denmark Hjem Du er logget ind som Ann Skov Elten (Log ud)

5 Page 1 of 10 PAS M6 - politik-begreber og analyser - F2013 ADMINISTRATION Frameld mig M6 - politik-begreber og -F2013 Profil MINE KURSER CCWS Velfærdsstatssemin ar Den Decentrale Studievejledning Forskningspraktik - E2012 Informationer fra Studienævnet Pol&Adm-Samf Informationer og diverse opslag "udefra" Intranet for studiesekretærerne Kandidat i Samfundsfag Modul 6 - Moderne politikbegreber og politikanalyser - F2013 Modul 6 - Projektorienteret forløb Omprøve / reeksamen POLIS Politik & Administration og Samfundsfag -Arkiv Reformudvalget Sekretariat -1. semester (Cand.IT) -E2012 Sekretariat -3. semester (Cand. IT) -E2012 Sekretariat -3. semester - efterår 2012 Sekretariat -4. semester - F2013 Sekretariat -5. semester - efterår 2012 Sekretariat -6. semester - F2013 Sekretariat -Cand. Pol & Adm Specialemodul Politik og Administration Studiemiljøudvalg Studienævn PAS Studienævnets intranet for undervisere Study Advisor GRS Study Secretariat for Specialization: Global Refugee Studies Alle kurser... Beskrivelse af emne MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Semesterkoordinator: Anja Viegh Jørgensen viegh@dps.aau.dk 4. Semester har karakter af et Politik-semester, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3 kursusblokke i: Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation Læringsmål Det er målet, at de studerende efter deltagelse i kursets lektioner kan: -redegøre for hovedtræk i samt væsentlige begreber inden for centrale (moderne) politologiske teoridannelser og tilgange -redegøre for centrale teoretiske tilgange til og forståelser af EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse -redegøre for hovedpositioner på samt centrale begreber og problemstillinger vedrørende politisk identitet, politisk kommunikation og globalisering (det sidste med fokus på transnationalt demokrati) -sammenligne forskellige politikteoretiske positioner og tilgange og diskutere deres styrker og svagheder -reflektere over teoretiske positioners og begrebers relevans i relation til konkrete politiske problemstillinger MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Blok I Politisk teori: Fagkoordinatorer: Simon Laumann Jørgensen - simonl@dps.aau.dk Kursusblokken, der består af 11 kursusgange*, omfatter en gennemgang af centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. * Bemærk at 2 af lektionerne strækker sig over 3 timer Grundbøger: - David Held (2006), Models of Democracy, Third Edition, Polity Press -Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, Akademisk forlag - Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. Grundbøgerne kan købes i Factum Books, Fib. 15. Blok II Politisk teori og EU: Fagkoordinator: Anette Borchorst ab@dps.aau.dk Blok II Politisk teori og EU: KALENDER May 2013 Søn Man Tirs Ons Tors Fre Lør Kalendernøgle Global Gruppe DELTAGERE Deltagere SØG I FORUMMER Avanceret søgning Kursus Bruger Start Det europæiske samarbejde befinder sig i dag i en af de værste kriser i EU's historie. Den blev skærpet af den finansielle krise, og i denne proces er en række af de problemstillinger, der har været fokus på i mange år blevet accentueret. Hvordan skal vi forstå EU som politisk, institutionel og retlig enhed, og hvordan er samspillet mellem EU s institutioner medlemsregeringer og befolkninger? Hvordan fungerer EU som international aktør, og hvordan sikrer man EU s demokrati og legitimitet? Samtidig er det sådan, krise eller ej, at fungerer EU i det daglige og har konsekvenser for stort set alle politikfelter i medlemsstaterne. De politiske og de transnationale processer fletter sig sammen med nationale og lokale processer. I denne blok introduceres forskellige teorier om den europæiske integrationsproces fra de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet i EU s tidlige historie til hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse, der er i brug i dag. Mens der i de tidlige år var tale om en skyttegravskrig mellem forskellig teorier, så er der i dag en udstrakt dialog mellem forskellige tilgange. En sådan dialog er afgørende for at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden, som den komplekse størrelse EU er. Forløbet på 10 lektioner baserer sig på en allround grundbog, der kommer omkring EU's historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger. Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, EU som international aktør,

6 Page 2 of 10 medborgerskab, indre marked, ØMU og financiel krise, samt policy processer, implementering og europæisering. Dertil kommer en gæseforelæsning om EU's aktuelle udfordringer. Grundbog: -Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag (købes i Factum Books, Fib. 15). Blok III Politisk sociologi og kommunikation : Fagkoordinator: Niels Nørgaard Kristensen nnk@dps.aau.dk Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politiksociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer. Grundbog: -Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press (Kan købes i centerboghandlen, Fib. 15) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Introduktionsforelæsning ifm. studiestart Informationer fra underviser Studenterforum 1 Lektion 1: Introduktion til politisk teori og begrebet politik Tirsdag den 29. januar kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Den politiske teori efter 1945 udgør ved første øjekast et komplekst sammensurium af uenighed om hvordan man bør bedrive politisk videnskab (se Mouritsen). Det centrale spørgsmål for os er: Hvilken rolle spiller det mon, om man tager den ene eller den anden teoretiske tilgang til studiet af en bestemt politisk proces, problemstilling eller tendens? Dernæst: Hvordan kan vi gå til teorierne, så det kan ende med at blive til analyseværktøjer, der fx kan anvendes i projektarbejdet? (se Hague og Harrop) Når tilgangene til studiet af politik er omstridte, skyldes det også at genstandsfeltet er omstridt. I hvilken forstand er en række af politologiens centrale begreber (såsom 'politik', 'demokrati' og 'magt') omstridte begreber? (se Connolly og Rasmussen) Hvordan bør vi vurdere Mark Warrens forsøg på at forklare hvad der er særligt ved politik? (se Warren). Litteratur -Mark E. Warren (1999): "What is Political?", Journal of Theoretical Politics April 1999 vol. 11 no (AUB). (Diskuterer i første del centrale forståelser af hvordan politik bør forstås) - Connolly, William E: uddrag fra Essentially Contested Concepts in Politics in The Terms of Political Discourse, 2. Ed. Martin Robertson, (Central tekst for udlægning af ideen om, at centrale politikbegreber er omstridte) - Erik Rasmussen (1971) Definition af politik i Komparativ Politik, 1, 2. udgave, Gyldendal, ø (Giver en klassisk definition af hvordan politikbegrebet bør udlægges og kommer med væsentlige betragtninger om hvad vi skal bruge en sådan definition til) Supplerende - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, 7-18, Rod Hague & Martin Harrop: Theoretical approaches i Comparative Government and Politics, An Introduction, 8th edition, 2010, Per Mouritsen (2009) Politisk teori efter 1945, pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. Hague Harrop Rasmusen Connolly Læsevejledning slides 2 Lektion 2: Tirsdag den 29. januar kl i Aud. C Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalismen i politologien skyldtes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation. Udgangspunktet, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Eastons systemteori havde samme sigte. Begge var koblet til en adfærds-og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler staten ifølge forfatningen. I dag er der ikke så mange, der erklærer sig som funktionalister, systemteoretikere eller behavioralister, men som approaches har de overlevet i moderne politologi. Undertiden ubevidst, men alligevel som klar tilgangsvinkel, undertiden under

7 Page 3 of 10 nye navne. -funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund -problempres på velfærdsstaten og open functionalism -Eastons systemteori om politik -afgrænsningen af politik og det politiske system -modellen af det politiske system -Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politologi - hvad er behaviouralisme? -forholdet mellem makroniveau og mikroniveau. Styrker og svagheder -Frølund Thomsen, Jens Peter (2008): Politik i det moderne samfund. København: Akademisk Forlag, kap Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: Forlaget Columbus, pp Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. (Moodle). -Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. -Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp , 89-93, 94-95, , , , Lektion semester 2013 Lektion 02. Slides i pdf Politik & Samfund.JGA Sanders_Behaviouralism 3 Lektion 3: Onsdag den 30. januar kl i Aud. C Marxistiske tilgange til studiet af staten v/ Simon Laumann Jørgensen Forelæsningen og kursuslitteraturen angiver bestemte måder at anskue den politiske styring og dagsordensætning. Vi skal se på tre marxistiske tilgange til studiet af staten (hhv. den instrumentelle, den funktionalistiske og dobbelt-imperativ tilgangen). Et centralt spørgsmål er her om staten bør anskues som instrument for repræsentanter for kapitalens interesser? Udgør statens forskellige instanser snarere magtbalancer mellem forskellige klassers modsætningsfyldte interesser? Et andet centralt spørgsmål er, hvem der har indflydelse på statens politiske styring, dagsordner og målsætninger. Bør vi analysere staten som styret af en elite (fx af bureaukrater), og hvad binder i så fald denne elite sammen? Er det klasse-interesser og sociale-netværk. Eller er statens styring udtryk for en strategi om at skabe balance mellem det modsætningsfyldte klassers forskellige interesser? Hvis det i sidste ende er kapitalens interesser, der sætter sig igennem i den politiske dagsordensfastsættelse og styring, er det da et udtryk for, at den økonomiske klasse har held til at få sine interesser igennem selvom det fx er SF og Socialdemokraterne, der sidder ved roret? Hvilke krisetendenser kan en marxistisk statsanalyse i så fald diagnosticere? Til forelæsningen bedes I overveje hvordan sådanne analytiske perspektiver på statens styring og dagsordensætning kan omsættes i en konkret analyse af politik. Forelæsningen bygger videre på studiet af Marxismen i faget Politisk filosofi og danner overgang til forelæsningen i Pluralisme/interesseapproach samt diskursteori og magtanalyser. - David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., kapitel 4, s , (Giver overblik over de tre tilgange, der blev gennemgået) - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 3, s Colin Hay (2006): "(What's Marxist about) Marxist State Theory?", The State. Theories and Issues, Edited by Colin Hay, Michael Lister and David Marsh, Palgrave Macmillan, Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): Klasseanalyse, Loftager/Kaspersen, Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): Moderne statsteorier, Loftager/Kaspersen, Hay slides 4 Lektion 4: Onsdag den 30. januar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Pluralisme/interesseapproach Hvis der findes en (oftest uudtalt) normalapproach til politik, er det, at det drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): The subject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity. Med disse byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme korporatisme -netværksanalyse. Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter. -Winther, Søren (1985). Iværksættelsesbarrierer. Politica, vol. 17 (4), pp ( -Svensson, Palle (2009). De klassiske elitister, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.

8 Page 4 of 10 -Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). Teorier om samspillet mellem stat og interesseorganisationer, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp , 89-93, 94-95, , , , ( -Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp ; Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Winter Politica Lektion sem Pluralisme Munk Nørgaard Faste forhold 5 Lektion 5: Nutidig demokratiteori. Fredag den 1. februar kl i Aud. C v/ Simon L Jørgensen Vi skal fokusere på tre tilgange til studiet af demokrati repræsenteret ved de tre teoretikere Schumpeter, Dahl og Habermas. Hvordan påvirker det vores tilgang til analysen af demokratiske processer, hvis vi som Schumpeter antager, at folks holdninger og meninger er uforsonlige, at mennesker søger at maksimere deres egen-interesse, og at menneskers rationalitet er primært en middel-rationalitet? Hvordan ville man analysere demokratiske processer, hvis man modsat som Habermas mener, at borgerne allerede er engagerede i fælles løsningsorienterede aktiviteter, hvilket udtrykkes i de mange former for samarbejde og arbejdsdeling; at de er vandt til at udvikle ønsket om fælles løsninger; og at borgerne kender til at fælles handlinger får omfattende, vedvarende og alvorlige konsekvenser? Hvordan adskiller Dahls tilgang med det centrale begreb om Polyarchy sig fra Schumpeters og Habermas? - David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., s 141m-166, , Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 5, s Vibeke Normann Andersen og Kasper Møller Hansen (2002): "Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen", Politica, 34, 1, Robert A. Dahl (1989): The Second Democratic Transformation: From the City-State to the Nation-State, i Democracy and its Critics, Yale University Press, Joseph A. Schumpeter (1976, 1992): Another Theory of Democracy, i Capitalism, Socialism and Democracy, 5. Udg., Routledge, Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 1,2 og 6: side 9-27, 28-53, ( - Lars Bo Kaspersen & Linda Thorsager: Det associative demokrati i Loftager/Kaspersen, s Palle Svensson: Robert A. Dahl, Statskundskabens Klassikere, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011, Rasmus Dørken (2009): "Joseph A. Schumpeter", Klassisk og moderne politisk teori, Kaspersen/Loftager, Richard Bellamy (2001): Developments in Pluralist and Elite Approaches, The Blackwell Companion to Political Sociology, Blackwell, Vibeke & Kasper Schumpeter Svensson Dahl Bellamy læsevejledning slides 6 Lektion 6: Fredag den 1. februar kl. Kl i Aud. C Rational Choice som teori og approach v/ Jørgen Goul Andersen Rational choice teori er ligesom marxismen et generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. -Peter Nannestad (2009) Rational choice/public choice, pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. -Hardin (1968) The Tragedy of the Commons, Science, 162: ( -Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p (Moodle) -Ostrom, E. et. al. (1999) Revisiting the Commons: Local Lessons, Global Challenges, Science 284: (

9 Page 5 of 10 -Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. -Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4) (August, 1950), pp Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of Politics. London: Routledge. -Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): The new economics of organization, AmericanJournal of Political Science, 28(4): Green & Shapiro Lektion 06. jga.4.sem RAT CHOICE 7 Lektion 7: Tirsdag den 5. februar Kl Aud. C Nyinstitutionalisme v/ Jørgen Goul Andersen Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den klassiske institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI) -Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms -pp i Political Studies XLIV. ( - Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel om nyinstitutionalisme inden for politologien", pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. -Jens Peter Frølund Thomsen (2008) Politik i det moderne samfund, p J. Mahoney og K. Thelen (2010) Explaining Institutional Change: Ambiguity, Agency, and Power, New York: Cambridge University Press. -Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social Analysis, Princeton: Princeton University Press. -K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, John L. Campbell (2004): Institutionel forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København. -B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The New Institutionalisms, Pinter, London. -K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics I The Annual Review of Political Science, vol. 2. -J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y. Lektion sem.2013.jga.Nyinstitutionalisme 8 Lektion 8: Tirsdag den 5. februar kl. Kl i Aud. C v. Simon Laumann Jørgensen Diskursteori Hvad betyder diskurser og hvad er en diskursanalyse? "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for politologien. Må man tilslutte sig bestemte forstillinger om de politiske processer for at anvende diskursanalyse? Senere er der udviklet en diskursiv institutionalisme variant. Gør man sig her andre antagelser om de politiske processer end i Laclau og Mouffes variant? -Jacob Torfing (2004): Det teoretiske grundlag for analysen + uddrag fra "analysestrategi og metode" i Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsanalyse, Aarhus Universitetsforlag, (link). - Vivien A. Schmidt (2008) Discursive Institutionalism: The Exlanatory Power of Ideas and Discourse, Annual Review of Political Science, 11: (AUB). Fokuser på afsnittene: "The Dynamics of Discourse" + "Ideas and Discourse in Institutionalist Perspective" - Jens Peter Frølund Thomsen (2008), Politik i det moderne samfund, p Ove Kaj Pedersen (2011): Discourse analysis, in B Badie, D Berg-Schlosser & L Morling (eds) (ed): International Encyclopedia of Political Science. Sage Publications, pp (link) -Jacob Torfing (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati, pp i Anders - Berg-Sørensen (red.) Staten, det er..., Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. (Moodle) Pedersen Howard

10 Page 6 of 10 Torfing slides Torfing: Det stille sporskift (mulighed for gratis download af e-bog) 9 Lektion 9: Onsdag den 6. februar Kl i Aud. C Magt v/ Simon Laumann Jørgensen Hvordan vil man analysere politiske processer, hvis man som Dahl antager, at magt er evnen til at opnå mål i mødet med modstand; at Magt bunder i ressourcer og balancen mellem ressourcer; og at der er en pluralisme af ressourceformer, og alle har ressourcer af den ene eller anden art? Bachrach & Baratz supplerede med en afgørende pointe: Individer og grupper kan have interesse i og held med at holde bestemte konflikter og emner væk fra beslutningsbordet. Hvordan ville et sådan fokus påvirke ens analysestrategi? Lukes er mere radikal. For hvad hvis magt(mis)brug ikke er åbenlyst? Hvad hvis der slet ikke er nogen synlig konflikt mellem forskellige gruppers interesser? Hvad hvis visse politiske alternativer bliver holdt fra beslutningsbordet uden at konkrete individer bevidst forsøger at holde dem fra bordet? Hvis det er her magten er allerfarligst og effektiv, bør vi vel studere den her. Men kan man det? Hvilken forskel gør det for magtanalysen, hvilke antagelser man gør sig om magten? - Steven Lukes (1974): Power. A Radical View, MacMillan, Jens Peter Frølund Thomsen (2008): "Teorier om magt", Loftager/Kaspersen, s Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs, how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen, ( - Steven Lukes (2004): The Three Views Compared in Power. A Radical View. Palgrave Macmillan; 2nd edition, 38m-45m, 46m-59m. - David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg. Polity, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby Magtbegrebet i teori og praksis, i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 7-16 ( - Palle Svensson: Robert A. Dahl, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011 Lukes Power Lukes Three views compared case Tavshedens magt Case Imod reglerne slides 10 Lektion 10: Fredag den 8. februar kl v/ Jørgen Goul Andersen Studier og udredninger af magt I de nordiske lande er der opstået en slags tradition for at lave magtudredninger, typisk på bestilling af parlamentet. De har sigtet mod at give en bred empirisk belysning af magtforholdene og demokratiets tilstand, men er også praktiske anvendelser af perspektiver på magt og eksempler på, hvordan skiftende tider retter opmærksomheden mod skiftende magtproblemer. Magtudredningerne er også illustrationer af, hvordan analyser af magt diskuteres og kritiseres. I blev der gennemført magtudredninger samtidig i Danmark og Norge med ret forskellige konklusioner. Det opmuntrer til at tænke over, hvordan man selv ville have grebet opgaven an. - Goul Andersen (2007). Power and Democracy in the Nordic Countries. Keynote Speech at the Opening of the Project Power and Society in Finland. Säätytalo, Helsinki, 8 March (Moodle) - Christiansen, Peter Munk & Lise Togeby (2006). Power and democracy in Denmark: Still a viable democracy, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp ( - Østerud, Øyvind & Per Selle (2006). Power and Democracy in Norway: The Transformation of Norwegian Politics, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp ( - Lindvall, Johannes & Bo Rothstein (2006). Sweden: The Fall of the Strong State, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp (Moodle) - Sørensen, Curt (2004). Magt og demokrati på norsk og dansk, GRUS no. 71, pp (Moodle) - Goul Andersen, Jørgen et al. (2004). Replik til Nils Bredsdorff, Gorm Harste og Ulf Hedetoft, GRUS no. 71, pp (Moodle) - Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Togeby, Lise et al. (2003). Demokratiske udfordringer. Kort udgave af magtudredningens hovedresultater. Aarhus:Magtudredningen. - Bredsdorff, Nils (2004). Læsninger i udredninger af magten, GRUS no. 71, pp Harste, Gorm (2004). Magtudredningens magt i enevældens skygge?, GRUS no. 71, pp Magt og demokrati paa norsk og dansk Replik Bredsdorff Paper JGA speech Lektion 10.4.sem.2013.jga.Magtudredninger Lektion sem.2013.Magtudredninger 11 Lektion 11:Fredag den 8. februar Kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen

11 Page 7 of 10 Policyanalyse som approach og approaches til policyanalyse Policyanalyse dækker over et meget bredt felt, der har det til fælles, at det vedrører policy politikkens indhold. Det kan være velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, teknologipolitik osv. Policy analysen har gennemgået en rivende udvikling de sidste år, fordi det har været mødested og væksthus for en stor del af den nyere teoriudvikling inden for politologien. Vi giver i øvrigt også lidt som appetizer til 5. semester et hurtigt overblik over fagets udvikling og nogle af de vigtigste fokuspunkter og teoriretninger. Som det vil fremgå, kan næsten alle de øvrige approaches genfindes inden for moderne policy analyse. - Albæk, Erik (2009). Policyanalyse, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Parsons, Wayne (1995). Puplic Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis. Aldershot: Edward Elgar. p p ; 29-42; (19,5 sider). (Moodle) - Parsons, Wayne, op.cit. - Knill, Christoph & Jale Tosun (2011). Policy-making, pp in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Goul Andersen, Jørgen (2011). The Impact of Public Policies, pp in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Kingdon, Jon W. (1995). Agendas, Alternatives and Public Policies. New York: Harper & Row. - Sabatier, Paul (1998). The Advocacy Coalition Framework: Revisions and Relevance for Europe, Journal of European Public Policy, vol. 5 (1), pp Scharpf, Fritz (1997). Game Real Actors Play. Actor-Centered Institutionalism in Policy Research. Boulder,Co.: Westview Press. - Peters, B.Guy (2005). The Problem of Policy Problems, Journal of Comparative Policy Analysis, vol. 7(4), pp Hall, Peter A. (1993). Policy Paradigms, Social Learning, and the State. The Case of Economic Policy Making in Britain, Comparative Politics, vol.25(3), pp True, James L., Bryan D. Jones & Frank R. Baumgartner (1999). Punctuated-Equilibrium Theory: Explaining Stability and Change in American Policymaking, pp in Paul A. Sabatier (ed.)., Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press. - Kenworthy, Lane (2011).Progress for the Poor. Oxford: Oxford University Press. Parsons Lektion 11.4.sem.2013.jga.Policy Analyse som approach Lektion 11.4.sem.2013.Policy Analyse Lektion 13: Tirsdag d. 12. februar kl Aud. C v/ Anette Borchorst Introduktion: EU som politisk og retligt system EU er en foranderlig størrelse, og karakteren af det europæiske samarbejde er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer til forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur, og hovedtræk i EU s politiske og retlige system præsenteres. Endelig skal vi se på, om den seneste udvikling giver nogle fingerpeg, om EU s statslighed forstærkes eller svækkes, og om EU i stigende grad udvikles i forskellige hastigheder i forskellige medlemsstater (variabel geometri). I sidste del af lektionen fortæller ph.d. stipendiat Laust Høgedahl om et praktikophold i Bruxelles. - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 2 (pp ). EU s historie og institutionelle arkitektur skal tilegnes ved selvlæsning (Kelstrup, kap. 3) - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano Borragán (eds.) (2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, pp , og kap. 8-12, pp Slides lektion 12, 2013 Slides praktik 14 Lektion 14: Tirsdag d. 12. februar kl Aud. C v/ Anette Borchorst Klassiske integrationsteorier Både den politiske og den forskningsmæssige debat har været præget af stor uenighed om hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen. Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter. - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6 (pp ). - Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp , ). - Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds.)(2001). The Social Construction of Europe, Sage Publications. Slides lektion14 15 Lektion 15: Onsdag d. 13. februar kl Aud. C v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU I takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå frugtbart til at forstå EU s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU s unikke karakter. Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på konkrete områder, hvor de

12 Page 8 of 10 anvendes. - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6, (pp ) - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp Slides lektion Lektion 17: Fredag d. 15. februar kl. 08, Aud. C v/ Birte Siim Legitimitet og demokrati i EU Demokrati og legitimiteti EU er kontroversielle teoretiske og politiske begreber, da den klassiskedemokratiforståelse er knyttet til nationalstaten. Forelæsningen giver etoverblik over udviklingen af de teoretiske debatter om EU's demokratiske underskud og legitimitetskrise både i forhold til politisk demokrati og samfundsmæssigt demokrati. Demos-debatten handler bl.a. om et transnationalt, kosmopolitisk demokrati og udvikling af en europæisk offentlighedssfære og en europæisk identiteter muligt og ønskeligt. Dernæst diskuteres den faktiske udvikling afdemokratiet i EU. Hvilken betydning har styrkelsen af demokrati i EULissabontraktatens bestemmelser om EU's demokratiske grundlag og grundlæggendeværdier for borgerne? Hvad betyder styrkelsen af unionsborgerskabet? Og hvilken betydning har sammenstødet mellem EU og de nationale demokratitraditioner? Forelæsningenvil præsenterer og diskuterer forskningsresultater fra EUROSPERE-projektet: Diversityand the European Public Sphere. Towards a Citizens Europe? - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 8, (pp ). - Olsen, Tore Vincents. "EU og Politisk Teori", i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager red. Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels Forlag, 2009, kap. 66, pp Dahl, Robert. "Can international organizations be democratic? A sceptic's view", i J. Shapiro & C. Hacker-Cordón (eds.) Democracy's Edges, Cambridge: Cambridge University Press, Habermas, J.. "Making sense of the EU. Towards a Cosmopolitan Europe", Journal of Democracy; Oct. 2003; 14,4. - Bellamy, R. & D. Castiglione "Legitimizing the Euro-'polity' and its 'Regime': The Normative Turn in EU Studies", European Journal of Political Theory, :7. Demokrati og legitimitet i EU Demokrati og legitimitet i EU Siim EU Demokrati og Ligitimitet 17 Lektion 16: Onsdag den 13. februar kl Aud. C v. Bjørn Møller EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør EU var fra starten tænkt som et bidrag til at sikre freden i Europa og har løst dette problem så effektivt (primært ved at "være noget") at det næsten er glemt, at der nogensinde var et problem at løse. Efterhånden har EU også (med betydelig mindre succes) kastet sig over at "gøre noget," dvs. udviklet en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik - primært m.h.t. sit nærområde, men også i resten af verden Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012): Europa i forandring. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 10 (pp ) Møller, Bjørn: European Security: The Roles of Regional Organisations (Aldershot Ashgate, 2012), pp Tidligere version: The European Union as a Security Actor, DIIS Report, nr. 2005/12 at 18 Lektion 18: Fredag d. 15. februar kl i Aud. C v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU en forskellige tilgange til forståelsen af økonomisk Integration Det indre marked og ØMU en er de to største økonomisk-politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket rent økonomisk er der tale om ret banale og letforståelige projekter med et vist (omend diskutabelt) rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet men også mere relevant. - Egan, Michelle (2010), The Single Market, i Cini & Pérez-Solórzano Borragán (eds), Europeann Union Politics, 3rd ed., Oxford UP, pp Arestis, Philip & Malcolm, Sawyer (2011), European integration and the 'euro project', i Michie (ed.), The Handbook of Globalisation, 2nd. ed., Edward Elgar, pp Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 9, pp Dette afsnit kan ikke bruges som primærlitteratur, da det (i modsætning til resten af bogen) desværre ikke er ret godt. - Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU en, Forlaget Systime. Egan Arestis & Sawyer Forelæsningsnoter, 15. februar 19 Lektion 19: Tirsdag d. 19. februar kl i Aud. C v/ Henrik Plaschke Eurokrisen og EU s krisehåndtering I kølvandet på finanskrisen der snarere udsprang af privat end af offentlig gæld - forværredes de fleste EU-landes offentlige budgetter som følge af et fald i produktion og efterspørgsel samt af redningspakker til bankerne. Dette udløste en ny europæisk gældskrise med stagnation og arbejdsløshed og med drastiske sociale og økonomiske konsekvenser i en række Sydeuropæiske

13 Page 9 of 10 lande. Visse skridt er taget til at dæmpe krisen, men krisen er næppe forbi. Vi vil i forelæsningen drøfte årsagerne til og mekanismerne bag eurokrisen og kritisk diskutere EU-landenes (først og fremmest Tyskland og Frankrig), Kommissionens, ECB s og IMF s forskellige initiativer og løsningsforslag. (Lektionsplanen her er lavet i starten af januar I midten/slutningen af februar 2013 kan situationen i eurozonen meget vel se en del anderledes ud, hvorfor lektionsholderen forbeholder sig ret at opgive ekstra litteratur.) - Plaschke, Henrik (2013), Krisen i euro-zonen, vil fremkomme i tidsskriftet Politik, DJØF Forlag. - Beach, Derek (2011) Tyskland skylder i eurokrisen. Kronik i Politiken, 24. november. Hent artiklen ved at søge på eller find den på Politikens hjemmeside. - De Grauwe, Paul (2012), A Self-inflicted Crisis, CEPS Commentaries ( - Portes, Jonathan (2012), This is a European suicide pact, The Guardian, 30. October, 2012 ( - Tilford, Simon (2012), Eurozone: Trouble in the core, CER Bulletin, no. 87, 2012 ( Desuden kan I dagligt finde kommentarer og nyhedsopdateringer vedr. eurokrisen eksempelvis i Financial Times ( og på Afsnittet om krisen i Kelstrup m.fl. (pp ) er ret overfladisk og ufærdigt. - Euro-Memo Group (2011), The Deepening Crisis in the European Union: the need for a Fundamental Change, EuroMemorandum 2013 ( - Lapavitsas, C. et al (2011), Breaking up? A route out of the eurozone crisis, Research on Money and Finance, RMF Occasional Report 3, November. Plaschke, Krisen i euro-zonen Forelæsningsnoter, 19. februar 20 Lektion 20: Tirsdag d. 19. februar kl Aud. C Gæsteforelæsning v. Professor Uffe Østergaard, CBS EU's aktuelle udfordringer EU har lige fået Nobel fredsprisen, men samtidig er euroen i krise. EU har på mange måder opfyldt den fredssikrende målsætning, som EF blev funderet på, men samtidig blev det fra starten konstrueret på en måde, der lagde kimen til de problemer, der er i dag. Hvilke udfordringer står unionen over for, og hvad binder europæerne sammen i dag modsætninger eller fælles idealer? - Uffe Østergård, EU s krise Nordeuropa mod Sydeuropa? - Uffe Østergaard, Europas svækkelse, Weekendavisen, Uffe Østergaard, Fredspris til EU. EU's krise EU's svækkelse Fredspris EU 21 Lektion 21 (Blok III): Tirsdag den 19. februar kl i Aud. C v/ Niels Nørgaard Kristensen Politisk kommunikation i senmoderniteten: Aktører og systemer Igennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer i den politiske kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes. Formålet med denne forelæsning er at give indblik i disse forandringer med særlig fokus på, hvad der kendetegner den politiske kommunikation i senmoderniteten: Hvad kendetegner de politiske aktører og måden hvorpå de kommunikerer, hvad kenderegner deres modtagere, hvordan har de hver især og deres indbyrdes rolle forandret sig over tid og hvilken rolle spiller massemedierne i dette? Det er nogle af de spørgsmål, som denne forelæsning 1 adresserer og som vil være underliggende temaer i de efterfølgende lektioner. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Introduktion samt kap. 1 (s. 1-41) - Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Suppl. litteratur. Plancher til lektion1 22 Lektion 22: Onsdag d. 20. februar kl Aud. C v. Henning Jørgensen EU s beslutningsprocesser, interessevaretagelse og implementering Kursusgangen skal bruges til at give et indblik i de mange aktører og institutioner, der er involveret i beslutninger i EU-systemet. Især omkring Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, men også EU-Domstolen og Den sociale Dialog må inddrages. Politikdannelsesprocesserne er europæiske, mens implementeringen er national, og det giver særlige problemstillinger for efterlevelse af beslutninger. Hvorfor EU s håndhævelse heraf er meget besværliggjort, drøftes også. - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4, og 12, (pp ; ). - D.S. Martinsen (2007): The Europeanization of Gender Eq uality: Who Controls the Scope on Nondiscrimination?, pp in Journal of European Policy, vol. 4, no, Lektion 23: Onsdag d. 20. februar kl Aud. C v/ Anette Borchorst Europæisering Hvad sker der, når EU beslutninger omsættes i national lovgivning, og hvorfor giver de samme beslutninger sig forskellige udslag nationalt? Det er det, som europæiseringsforskningen beskæftiger sig med, og der er stigende interesse for at udvikle teorier på dette område. Lektionen giver også konkrete eksempler på europæisering. - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 11 (pp ).

14 Page 10 of 10 Sekundærlitteratur: - Featherstone, Kevin & Claudio M. Radaelli (eds.)2003). The Politics of Europeanization, Oxford University Press. Slides lektion Lektion 24 (Blok III): Fredag den 22. februar kl i Aud. C v/ Niels Nørgaard Kristensen Den personlige politik og permanente valgkamp I denne forelæsning sættes der særligt fokus på de politiske aktører og deres kommunikation. Her skal vi tale om, hvordan de forandringer, der skitseres i forelæsning 1 giver sig til kende igennem politikernes virkemåde og dermed også i måden hvorpå politik bedrives. Særligt skal vi diskutere, hvordan øget konkurrence de politiske partier i mellem og valg og genvalg som imperativ betyder øget brug af meningsmålinger, fokusgrupper og andre redskaber til at være tunet ind på vælgerne samt til at promovere partiet eller den enkelte politiker. Dette sættes i kontekst af de politiske aktørers intensiverede forhold til medierne: Som led i selvpromoveringen er politik med hjælp fra medierne i stigende grad personliggjort, men nedbrydningen af barrieren mellem det personlige og politikken, sammen med mediernes jagt på sensationer og forøgede distribueringsmuligheder, betyder flere og mere omkostningsfulde politiske skandaler. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 2-3 (s ) - Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle plancher til lektion2 25 Lektion 25 (Blok III): Fredag den 22. februar kl i Aud. C Gæsteforlæsning v/ Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Partier, politik og moderne medier. Rogers plancher #2 26 Lektion 26 (Blok III): Onsdag den 27. februar kl i Aud. C v/ Niels Nørgaard Kristensen Som det er fremgået, så har mediernes rolle og betydning for det politiske liv gennemgået markante forandringer over tid. I denne forelæsning ses der nærmere på disse forandringer. Ved hjælp af begrebet medialisering diskuteres det, hvorledes mediernes logik i dag er trængt ind i alle andre samfundsinstitutioner og på den vis udgør et grundvilkår for politik i senmoderniteten og den betydning det har for de politiske aktører, deres kommunikation og dermed også for politikkens form og indhold. Således diskuteres det også, i hvilken udstrækning medierne udgør en selvstændig politisk aktør, der med deres behandling af det politiske stof og navnlig brug af meningsmålinger, skaber og forsimpler den politiske virkelighed (pollacracy). Slutteligt sættes der fokus på den betydning medierne og nye politiske kommunikationsformer har for borgerne, der i stigende grad har en forbrugeristisk tilgang til det politiske. - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 4-5 (s ) - Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Suppl. tekst Plancher til lektion 4: 27 Lektion 27 (Blok III):Onsdag den 27. februar kl i Aud. C v/ Niels Nørgaard Kristensen Engagement og voice: (Nye)uligheder i deltagelse I denne sidste forelæsning diskuteres de demokratiske konsekvenser af de forandringer, der er behandlet i de foregående forelæsninger. Selvom vi aldrig har haft adgang til så meget information om politik som nu, er der en stigende opfattelse af, at den senmoderne vælger/borger i stigende grad betragter konventionel politik som værende uinteressant. I stedet bliver politisk deltagelse et individuelt identitetsprojekt med fokus på selvrealisering, livsstil, valg og post-materieller og etiske betragtninger. Forelæsningen diskuterer de forskellige syn på udviklingens konsekvenser med et særligt fokus på, om vi kan spore tendenser til nye skillelinjer i politik: måske ikke alle har ressourcerne til at afkode spillereglerne i institutionernes nye virkemåde, men hvilke ressourcer kræves og hvem har dem? Hvem er de interesserede overfor de uinteresserede? Hvem kommer til orde og hvem gør ikke? Hvad er den demokratiske udfordring da? - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 6-7 samt konklusion (s ). - Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle Plancher til lektion 5: Cand.It, Politik & Administration og Samfundsfag - Aalborg Universitet - Fibigerstræde Aalborg Øst - Denmark Hjem Du er logget ind som Ann Skov Elten (Log ud)

15 Page 1 of 1 Til BA-studerende ved Pol. Adm. og Samfundsfag: KURSUS I LITTERATURSØGNING v. Aalborg UniversitetsBibliotek Det sker alt for ofte, at et lovende projekt ender som et mindre godt projekt på grund af for lidt eller for ringe litteratur og dokumentation. Samtidig med at de faglige krav på dit studium hæves,bliver evnen til selvstændig videns-og litteratursøgning mere og mere afgørende. Derfor tilbydes du et kursus ilitteratursøgning ved Aalborg Universitetsbibliotek. Det er det en vigtig del af din faglighed, at du kender og kan bruge de internationale videnskabelige databaser som f.eks.internationalpolitical Science Abstracts og Public Administration Abstracts og andreressourcer, som er centrale for netop dit fag, og at du dermed selvstændig kanfinde mere relevant litteratur, end den du får præsenteret på kurser. Ligeledes er referenceværkeret særdeles værdifuldt hjælpemiddel, hver gang du bevæger dig ind på nyeområder eller skal have styr på nye begreber og fakta. Via AUBs elektroniskeabonnementer har du adgang til en flere politologiske og sociologiske leksika ogordbøger og mange andre referenceværker på nettet. På kurset vil dufå en introduktion til alle disse ressourcer samt mulighed for at afprøve demmed henblik på at finde litteratur til dit eget projekt. Jeg vil også lave nogle øvelser med henblik på at øgejeres evne til at udvikle en optimal søgeteknik. Det er en vigtig kompetence at kunne kombinere søgetermerog operatorer korrekt, og at kunne kombinere forskellige søgninger, så man nårfrem til et optimalt søgeresultat. Og det er vigtigt at kende dehjælpefunktioner, som div. databaser selv rådighed. F.eks. Thesaurus funktioner. En helt anden og meget nyttig søgemåde i citationssøgninger. Her skal vi isærarbejde med SocialSciences Citation Index og Scopus. Endelig vil jeg introducere et referenceværktøjet Refworks, somdu både under specialeskrivningen og måske i det kommende arbejdsliv kan havenytte af. Refworks gør det hurtigt og nemt at gemme og organisere referencerfra div. kilder og at formatere din tekst med referencer og litteraturliste.jeg kan ikke på dette kursus nå en fuldstændig gennemgang af Refworks, men noktil at du kan gå i gang, og så holder biblioteket regelmæssigt kurser alene irefworks. Vejledning til dit eget projekt: Jeg vil til kurset lave flere åbne øvelser, som betyder,at du kan søge efter litteratur til dit eget projekt. Der vil dog også være mulighed for, at viefter kurset aftaler et møde, hvor I får hjælp til litteratursøgning til netopjeres projekt og så vist muligt når det passer bedst i projektforløbet. Tid og sted: AUB, Langagervej 2 i lokale 420 Mandag den 22. april (hold 1) kl og kl Hvis der er mange tilmeldinger åbnes et ekstra hold:(hold2) kl Venlig hilsen Ole Jensen Tilmelding (Tilmeld jer gerne gruppevis, men angiv hvor mange I kommer) Kan også eftermiddag Navn eller gruppe/antal:formiddag (hvis der bliver 2 hold) Tilmeldingsfrist Tirsdag 16. april kl til Maja Sønderby Neve; Fib. 3 lok. 90 Cand.It, Politik & Administration og Samfundsfag - Aalborg Universitet - Fibigerstræde Aalborg Øst - Denmark Du er logget ind som Ann Skov Elten (Log ud) Moodle Docs for denne side sekretariat - 4.sem - F2013