8 / OKTOBER 2012 GRØNT MILJØ 8/2012 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 / OKTOBER 2012 GRØNT MILJØ 8/2012 1"

Transkript

1 8 / OKTOBER GODE GADE- OG VEJTRÆER Ny anbefaling skal sikre stor efterspørgsel og tilsvarende stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål hvor træerne let skal kunne stammes op. Side 4. GRØNT RUM MED KVALITET Med Østre Anlæg i Ålborg fik Green Space Award sin praktiske start. Karakteren blev 4,41. Pænt over de krævede 3,66. Sigtet er at øge den grønne kvalitetsbevidsthed. Side 18. VINTERENS VEJSALT VENTER Der forskes på livet løs i alternativer til det gamle vejsalt, men det slås næppe af pinden foreløbig. Man må begrænse saltforbruget og bruge alternativer hvor der er særlige hensyn. Side 26. GRØNT MILJØ 8/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 8/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DE NYE PLANTELISTER Umidelbart kan det forekomme kontroversielt og ude af trit med tiden at et selvbestaltet sortimentsudvalg har udpeget og anbefalet 18 arter og sorter til gade- og vejtræer. Er strategien da ikke at plantevalget skal være så varieret som muligt for at gardere os mod de truende problemer med plantesygdomme, skadedyr og klimaændringer og for at øge den biologiske mangfoldighed? En almindelig undren kan dog hurtigt fejes bort. Der er immervæk kun tale om vej- og gadetræer som - trods deres store visuelle betydning - kun spiller en mindre rolle når man ser på hele det grønne miljø. Og inden for vej- og gadetræer er plantevalget i forvejen meget snævert. Her vil 18 muligheder ofte udvide biodiversiteten. Endelig behøver maksimal økologisk variation heller ikke altid at have topprioritet når der er en anden vigtig grund. Og den er i dette tilfælde at få udbud og efterspørgsel af de mest brugte arter inden for vej- og gadetræer til at matche bedre. Om nogle år vil man - om alt går vel - kunne regne med at man kan kan få de vigtigste og bedste vejtræer i store mængder. Det kan man ikke altid i dag. Men de 18 arter og sorter er ikke nødvendigvis dem som er sikrest i fremtidens sygdoms- og klimaregime. De hører til de generelt sunde arter og sorter ud af dem som planteskolerne i forvejen har godt gang i. Et pragmatisk valg. Men det er også givet at de arter og sorter som skal føre os ind i fremtiden med sunde træer og buske, godt kan blive nogle helt andre. Den store nordtyske planteskole Lorenz von Ehren har f.eks. præsenteret 39 arter og sorter som muligheder i fremtidens klima. Og der er der mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Hvis man lavede en anbefalet liste ud fra sundhedsmæssige overvejelser, ville man sikkert kunne få lige så mange fremmede arter fra fjerne himmelstrøg. I årtier har det været et mantra at træer og buske skulle være hjemmehørende, for så var de mere klimarobuste og gav større biodiversitet. Dette dogme står for fald. Nu ledes der i hele verden. Vi er bare glade hvis vi kan finde nogle brugbare og ikke truede arter der tilmed kan tåle det kommende klima. At de til gengæld måske kan optræde invasivt, kan også blive en faktor vi må forholde os mere tolerant til. Nye tider, nye plantelister. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Når nu Grønt Miljø har skiftet adresse må vi jo lige vise et stemningsbillede fra den nærliggende Havneparken fra 9. oktober kl. 8:49. Frugterne på den glansbladede tjørn (Crataegus x laválleei) lyser i morgensolen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 620 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2012 3

4 18 gode gade- og vejtræer Platan er vigtig som bytræ og er derfor naturligvis med blandt de anbefalede træer selv om der mangler veldefinerede kloner. Ny anbefaling skal sikre en stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål Af Palle Kristoffersen Atten træarter og træsorter er blevet anbefalet som vej- og gadetræer i Danmark. De tilhører slægterne løn, avnbøg, ask, poppel, kirkebær, eg, robinie, pil, røn og lind. Det er Sortimentsudvalg for planteskoletræer anført af Skov & Landskab der står bag anbefalingen. Udvalget har repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere, træejere og fagets forskning. Idéen er ikke kun at pege på gode arter og sorter over for landskabsarkitekter og andre der arbejder med brugen af træer i byen og i landskabet. Idéen er også at sikre at der inden for en snæver kreds af gode arter og sorter findes en stor produktion der produceres som højstammede vej- og gadetræer - og som derfor let kan stammes op efter trafik- 18 ANBEFALEDE GADE- OG VEJTRÆER Acer platanoides Farlakes Green. Sort af spidsløn Acer platanoides Olmsted. Sort af spidsløn Acer pseudoplatanus. Ær Carpinus betulus. Avnbøg Fraxinus pennsylvanica Zundert. Sort af rødask Platanus x acerifolia. Platan Populus x canescens De Moffart. Sort af gråpoppel Prunus avium Plena. Fyldtblomstret fuglekirsebær Quercus cerris. Frynseeg Quercus petraea. Vintereg Quercus robur. Stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi. Sort af robinie Salix alba Saba. Sort af hvidpil Sorbus latifolia Atro. Sort af bredbladet røn Tilia x europaea Pallida. Kejserlind Tilia cordata Greenspire. Sort af småbladet lind Tilia platyphyllos Rubra. Sort af storbladet lind Tilia platyphyllos Örebro. Sort af storbladet lind Alle arter er beskrevet i Poul Erik Branders Træer og buske i by og land. To af sorterne er dog ikke omtalt her, nemlig Acer platanoides Olmsted og Salix alba Saba. kens krav. Den store produktion gøres mulig i planteskolerne hvis efterspørgslen er der. Og den kan komme når kunderne ved at de anbefalede arter og sorter faktisk kan fås i store kvanta. Man vil stadig kunne få det brede sortiment som man kan se i planteskolernes kataloger. Men man kan ikke regne med at man altid kan få dem i store mængder. Det skal man i fremtiden kunne regne med når det gælder de anbefalede arter og sorter - hvis ellers produktion og efterspørgsel kan lokke hinanden i gang. Udbud og efterspørgsel Initiativets baggrund er de specielle vilkår der er inden for produktion af større planteskoletræer. Produktionstiden er nemlig meget lang. Det gør det svært at få udbuddet til at 4 GRØNT MILJØ 8/2012

5 passe synkront med efterspørgslen. Set med producentens øjne skal produkterne afsættes i passende mængder og til passende tid som for planteskoletræer ligger på 5-10 år fra starten af produktionen. Set med kundens øjne skal leverandøren med kort varsel kunne levere de forventede træer i den ønskede størrelse og ofte i store mængder. Det betyder at der kan komme mangel på træer af visse arter og sorter og at få, store projekter kan tømme planteskolerne for træer i visse størrelser. Man har bl.a. kunnet opleve mangel på store træer med den følge at plantevalget blev foretaget ud fra hvad der faktisk kunne leveres. Planteskolen lagde planteplanen. Omvendt kan planteskolerne ikke bare producere løs af én art eller sort hvis efterspørslen af mere eller mindre tilfældige årsager viser sig at være efter en anden sort. Dette problematiske forhold mellem producenter og aftagere har der ikke før været arbejdet med. Siden 2001 har det væsentligste sortiment af gade- og vejtræer dog været samlet i Bytræarboretet. Det har været udgangspunktet for et frugtbart samarbejde, bl.a. gennem rundvisninger, konferencer og fagbladsartikler. En naturlig følge har været det arbejde som nu er blevet gennemført i Sortimentsudvalg for planteskoletræer takket være en bevilling fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. I projektperioden har der været holdt flere arbejsmøder og gennemført i en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge kommuners, anlægsgartneres og landskabsarkitekters forventninger til et fremtidigt sortiment af træer. Desuden blev projektet indledt med et stort møde for at lodde om der var interesse for initiativet. Det var der. ANBEFALET GADE- OG VEJTRÆ Træer mærket med logoet anbefalet gade- og vejtræ er udvalgt af Sortimentsudvalg for planteskoletræer til at være særligt egnede til gade- og vejformål. Sortimentsudvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forskningen. Det udvalgte sortiment produceres som højstammede gade- og vejtræer, særligt forberedt for videre vækst og tilpasning til de krav trafikken stiller. Danske planteskoler sikrer at det udvalgte sortiment udbydes i stort antal. Det endelige arts- og sortsvalg bestemmes af de konkrete forhold, herunder klima og jordbund. Det brede sortiment produceres fortsat, men udbydes ikke i store partier produceret som højstammede gade- og vejtræer. flere faktorer, bl.a. klimafasthed, sundhed og anvendelighed som gade- og vejtræ. Desuden er der skelet meget til de arter og sorter som planteskolerne i forvejen har i produktion. Listen er et sammenfald af producenthensyn og forbrugerhensyn. Der er overvejende tale om kendte træer, men man finder også undtagelser. En af dem er den ret ukendte frynseeg Quercus cerris der tilskrives gode egenskaber i forhold til de varslede temperaturstigninger. Listen indeholder også nogle relativt nye og ukendte sorter af spidsløn som skulle have en bedre klimafasthed end de hidtil hyppigt brugte. Inden for spidsløn er man gået uden om den ofte anvendte sort Emerald Queen. Den vur- De udvalgte træer De anbefalede træer er udvalgt til at dække de væsentligste landskabsarkitektoniske anvendelser til gade og vej hvor der typisk er et stort forbrug af træer. Træerne er valgt ud fra en afvejning af Tilia platyphyllos Örebro er som ung et smalkronet træ der gør det egnet som gadetræ. Senere bliver det mere bredkronet og kræver derfor målrettet opstamning og tilpasning. GRØNT MILJØ 8/2012 5

6 deres at have for store problemer med stammerevner og indkapsling af råd. Inden for lind peges på sorten Greenspire som supplement til den meget brugte Pallida. De to træer er meget ens i morfologi og fremtoning, men da det er to forskellige arter, vil øget brug af Greenspire øge artsdiversiteten. 12 af de 18 udvalgte træer er definerede sorter der formeres ved kloning. Det er dem der har et sortsnavn efter artsnavnet. Et enkelt art, Platanus x acerifolia, formeres ved kloning, men uden at udvalget har peget på en bestemt klon. Her er der fortsat behov for at finde de kloner der er bedst egnet til det danske klima så frostskader kan undgås. De fem resterende træer er arter som frøformeres. For flere er der ifølge sortimentsudvalget behov for at finde de bedst egnede frøkilder. Det gælder især Acer pseudoplatanus, Carpinus betulus, og delvist også Quercus-arterne. Acer platanoides Farlakes Green i planteskolen. Spidslønsorten har en nærmest ægfomet krone og dyb-mørkegrønne blade, oplyser Træer og buske i by og land. Ikke optimal variation Anbefalingen går principielt imod det typiske ønske om at bruge mange arter og sorter for at sprede risikoen i forhold til plantesygdomme, skadedyr og klimaforandringer. Anbefalingerne er et udtryk for at det ikke er alle steder at ønsket om maksimal økologisk variation skal prioriteres øverst. Udvalget er dog bl.a. foretaget på baggrund af de risici som sygdomme, skadedyr og klima påfører træerne. Udvalget skal også ses på den baggrund at valget af træer til gade og vej i forvejen er meget snævert. I denne sammenhæng kan 18 arter og sorter nærmest opfattes som en udvidelse af diversiteten. Desuden gælder anbefalingerne kun vej- og gadetræer som samlet set trods alt kun er en relativt begrænset del af det grønne miljø. Introduktionsperiode Da træer til by- og vejformål produceres efter en langsigtet plan på 5-10 år, vil der blive en vis introduktionsperiode før træerne kan udbydes i de ønskede større mængder, i hvert fald for nogle af træernes vedkommende. Allerede gennem det seneste år er en relativt større del af produktionen blevet flyttet over på de 18 arter og sorter, men hvor store mængder der kan udbydes og hvornår, kan man ikke sige præcist. De udvalgte træer vil i øvrigt blive produceret efter den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer (se Grønt Miljø 7/ 2012, side 10). Det er i hvert fald det udgangspunkt der er taget i sortimentsudvalget. Man kan dog ikke regne med at træer produceret i udlandet vil overholde standarden. Skal stadig overvejes Selv om træerne er både udvalgte og produceret efter standard, så er det ikke nok at vælge dem og tro at den hel- lige grav er velforvaret. Man skal gennem de sædvanlige overvejelser om klima, jordbund, placering, saltning, skygge mv. Hvis man derefter konkluderer at man f.eks. skal anvende robinie, så er det sorten Nyirsegi man skal bruge. Ikke arten som sådan (den er meget varierende) eller andre sorter. Nyirsegi har nemlig en bedre vækstform og er dermed lettere at beskære som gade- og vejtræ. Listen bliver næppe udvidet for de højtstammede vej- og gadetræer. Til gengæld er der umiddelbare muligheder i at fortsætte med sortimenter inde for prydtræer, stambuske og flerstammede træer, alt sammen produkttyper der også er med i Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Det er dog ikke konkretiseret hvilke arter og sorter der er inde i billedet. Udvalgets fortsatte arbejde er betinget af fortsat finansiering som pt. er under ansøgning gennem midler fra Gartneriets Afsætningsudvalg, GAU. SORTIMENTSUDVALG FOR PLANTESKOLETRÆER Joel Klerk, Joel Klerks Planteskole, Ole Schjellerup, Birkholm Planteskole, Jørn Jørgensen, P. Kortegaards Planteskole, Kim Tang Jørgensen, Danske Anlægsgartnere, Kurt Alexandersson, Skælskør Anlægsgartnere, Marianne Jensen, Aalborg Kommune, Karen Attwell, Roskilde Kommune, Knud W.Ø. Larsen, KWØL Landskab, Henning Looft, Moos + Looft, John Nørgaard, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. SKRIBENT Palle Kristoffersen er seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han sidder med i Sortiments udvalg for Planteskoletræer. 6 GRØNT MILJØ 8/2012

7 GRØNT MILJØ 8/2012 7

8 Tysk forslag med nye træer til gader Det udvalg til gade- og vejtræer som er præsenteret af sortimenstsudvalget (se artiklen side 4-7) er ikke et enestående initiativ. F.eks. har også den store nordtyske Lorenz von Ehrens planteskole foreslået nogle gadetræarter der kan opfylde fremtidens krav. Udvalget omfatter mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Det er først og fremmest de ventede klimaforandringer der er grundlaget for udvælgelsen. Arternes tørketolerance og frostfølsomhed varierer dog meget. Der er ikke taget højde for nye plantesygdomme, men en liste der tager højde for dem, kan også også let komme til at omfatte mange eksoter. Det kan man studere nærmere i brochuren Stadsbäume fit für die Zukunft (bytræer der passer til fremtiden) på Lorenz von Ehrens planteskole ligger ved Hamburg, så udvalget er også relevant for danske forhold. sh KILDER Florence Oppenheim (2012): Mångfald och planering på lång sikt ger hållbara stadsträd. Utemiljö 5/ En af foreslåede eksoter, Liquidambar styraciflua. Det danske navn virginsk ambratræ sigter til det nordamerikanske ophav. Som flere andre nordamerikanske løvtræer er høstfarverne meget røde. VON EHRENS 39 ARTER OG SORTER Acer campestre, navr, Elegant, Elsvijk, Fastigiata Acer cappadocium, tyrkisk løn, Rubrum Acer rubrum, rød løn, Red Sunset, October Gloty Alnus spaethii, spætbladet el Amelanchia arborea, bærmispel, Robin Hill Amelanchia lamarckii, almindelig bærmispel Betula jacquemontii, himalaya-birk Carpinus betulus, avnbøg, Fastigiata, Frans Fontaine Castanea sativa, ægte kastanje Celtis australis, almindeligt nældetræ Cercis siliquastrum, almindelig judastræ Cornus mas, kirsebærkornel, Corylus colurna, almindelig hassel Crataegus crus-galli, hanesporetjørn Fraxinus ornus, mannaask Ginkgo biloba, tempeltræ Gleditsia triacanthos, alm. tretorn, Inermis, Skyline, Sunburst Koelreuteria paniculata, kinesertræ Liquidambar styraciflua, virginsk ambratræ, Worplesdon Magnolia kobus, japansk magnolia Malus-hybrider, Evereste, Red Sentinel Mespilus germanica, mispel Metasequoia glypstroboides, vandgran Nyssa sylvatica, skov-tupelotræ Ostrya carpinifolia, almindelig humlebøg Parrotica persica, papegøjebusk Pinus mugu, almindelig bjergfyr Pinus sylvestris, skovfyr Quercus cerris, frynseeg Quercus palustris, sumpeg Quercus petraea, vintereg Robinia pseudoacacia, robinie Sophora japonica, pagodetræ, Regent Sorbus aria, akselrøn, Magnifica Taxodium distichum, almindelig sumpcypres Tilia platyphyllos, storbladet lind, Örebro Tilia tomentosa, sølvlind, Brabant Ulmus x hollandica, hollandsk elm, Columella, Lobel Zelkova serrata, japansk zelkova, Green Vase Fredericias mobile kassehaver Midlertidig tomt er udnyttet til minihaveprojektet Grow your city En have kan bare opstå i en jordfyldt kasse monteret på en standard europalle. I hundredvis af den slags minihaver har man i sommer kunnet se midt i Fredericia på et midlertidigt tomt areal hvor der før var havn og industri. 300 haver blev revet væk af borgere, institutioner eller virksomheder som måtte dyrke hvad de ville. Opgaven med at bruge tomten var lagt i hænderne på selskabet FredericiaC ejet af Realdania og Frederica Kommune. Man etablerede bl.a. parkourbane, skaterbane og beachvolleybane. Men der skulle også være noget grønt der signalerede bæredygtighed. Ambitionen endte med projektet Grow your city, Fredericias egen version af den internationale trend urban gardening Foto: Lotte Bjarke som det formuleres af Kaj Nielsen, formand for projektet. Han havde til en start skaffet småplanter af grøntsager og krydderurter til de nye haveejere. Men snart blev der sået og købt planter på det nye havefolks eget initiativ. Projektet er knopskudt med bistader fra byens biavlerforening og 300 andre kasser som kommunens naturvejleder har indrettet til undervisningshaver. De er plantet til som biotoper, bl.a. skov, strand og hede. Under træerne kan man finde krydderurter til fri brug. Med mellemrum er der lodrette kasser med nytteplanter og vilde planter. Tanken er bl.a. at teste hvilke planter der kan bruges på denne måde. Projektet omfatter også omfattet et stort fælles udekøkken hvor man kan mødes, lave mad og spise. Det spændende er at iagttage det fællesskab der er opstået. Folk mødes på tværs, og nye fællesskaber og venskaber opstår, fortæller Louise Bjerre, udviklingskonsulent for FredericiaC. Der har ikke været hærværk. Det hjælper at arealet videoovervåges og er med i kommunens vagtrunde. Og så bor brugerne tæt på og kan holde øje. Successen er i det hele taget til at tage at føle på. Det er ikke afgjort om konceptet fortsætter næste år, men der er ifølge Kaj Nielsen gode chancer for det. sh KILDE. Lotte Bjarke (2012): Mobile haver gør Fredericia grøn. Gartnertidende 11/ GRØNT MILJØ 8/2012

9 GRØNT MILJØ 8/2012 9

10 Til kulturhistoriske analyser har s luftbilleder til 2010 nu helt ned til udviklet sig til et spændende redskab På Cowis kan man ikke blot bestille luftbilleder og kort til al tænkelig brug. Man kan også studere nye og gamle luftbilleder og sammenligne dem og se hvor og hvordan der er sket ændringer mellem de forskellige år. Det er ikke blot historisk interessant. Det er også en relevant metode når man skal foretage kulturhistoriske analyser, f.eks. som grundlag for et landskabsindgreb, naturgenopretning eller når man skal stedfæste forureningskilder på tidligere oplagspladser, tankstationer og fabrikker. Servicen på er blevet endnu bedre efter at man har fået de luftoptagelser med som det amerikanske luftvåben US Air Force lavede i maj 1954 under navnet Basic Cover Der blev taget over sort-hvide luftfotografier i skalaen 1: fra 3000 meters højde. Og det er billeder af usædvanlig god kvalitet meddeler Cowi som dog ikke ved hvad de hemmelige, militære billeder blev brugt til indtil de blev frigivet engang i 1970 erne. Originalerne ligger hos Washington National Archives. Cowi har gennem otte år scannet og bearbejdet billedmaterialet på grundlag af kopier lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Kort & Matrikelstyrelsen og Kiele University i England. Resulta- tet er blevet det landsdækkende ortofoto DDO1954. Et ortofoto er et luftfoto som er korrigeret så billedet størrelsesforhold overalt er ens. Når man åbner kortal.dk vælger man Se danmark før og nu. Man kan nu vælge luftbilleder med en række forskellige årstal, hvor 2010 er det nyeste, 1954 det ældste og 1995 det næstældste. Vælger man to, f.eks og 1954, kan man på et skydepotentiometer gradvis skifte fra den ene til det andet år, idet luftbillederne ligger præcist oven i hinanden. Midt på potentiometret ser man begge luftbilleder så man får et meget tydeligt billede af hvilke ændringer der er sket med f.eks. veje, bebyggelser og kystlinjer. Når det gælder 2010 og 1954 skal man dog abstrahere fra at 2010 er sommerbilleder i farver, mens 1954 er majbilleder i sort-hvid. Interessen har været så overvældende siden luftbillederne fra 1954 er lagt ud at Cowis server er blevet overbelastet. Af hensyn til de betalende kunder har man derfor midlertidigt lukket Kortals gratis offentlige kortvisningsfunktion ned i dagtimerne. Den landskabelige kulturhistorie er en spændede historie som moderne teknik effektivt kan formidle. Det bliver spændende at se fortsættelsen. sh Torsted sydvest for Horsens var i 1954 en agrar landsby fulstændig domineret af de store gårde. I 2010 er Torsted blevet udbygget som en villaby og fungerer som en forstad til Horsens. Man genkender hurtigst vejstrukturen og vil efterhånden også opdage at enkelte af bygningerne fra 1954 er bevaret. Ellers vidner optagelserne om en total urbanisering. Mårup Kirke på den jyske vestkyst mellem Lønstrup og Løkken. I 1954 ligger kirken med sin lille kirkegård endnu et pænt stykke fra kysten. Ud over gården er der langt til de nærmeste naboer. Kirken blev i 1987 anvendt som location under optagelserne til Gabriel Axels Oscar-belønnede film Babettes gæstebud. I 2010 har havet eroderet så meget land at meget af kirkegården er væk og selve kirken ligger tæt på klintens kant. Kirken er delvist nedrevet for eventuelt at genopføre den et andet sted. Sommerhusene er rykket tæt på. Hvor længe går der mon før de også kommer for tæt på klinten? 10 GRØNT MILJØ 8/2012

11 Drivex foldeplov til vinterens sne Drivex - et svensk varemærke under Mähler International - omfatter masser af vinterudstyr, bl.a. foldeplove der nu importeres af Special Maskiner. Til sneplovene hører bl.a. modellen VB3700 (billedet), et fleksibel redskab til både gader, veje til p-pladser og boldbaner. Den afrundede plovkasse tilpasser sig vejbanen og hældningen. Med hydraulikken indstilles vingerne til at pløje sneen mod højre eller venstre, til begge sider eller i Y-stilling. Den 270 cm brede og 1200 kg tunge skovl kræver en hk traktor. STERF prøver også græsser i Danmark Stole skaber byrum i større bredde Nu skal der også testes græssorter til golfgreens i Danmark. Forsøgsparcellerne blev sået i efteråret 2011 på Sydsjællands Golfbane og skal ligge frem til Forsøget udføres af Skov & Landskab for STERF, den fælles nordiske forskningsfond rettet mod græs til golfbaner. Der er dermed gjort op med den hidtidige praksis hvor sortsafprøvningen i STERF-regi kun finder sted i Norge (Landvik) og på Island. STERF står for Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation. Det kunne lyde som om arbejdet var rettet mod plænegræs i almindelighed, men det er altså kun golfbaner det handler om. Bag STERF står da også golf- og greenkeeperorganisationerne i de nordiske lande. Stole i byrum skaber ro til den enkelte. De er derfor med til at give byrummet mere bredde, meddeler Zenco Outdoor der tilbyder stole i forskellige designs og materialer. En af dem er NeoRomantico, en serie med bl.a. Neoromantico Color (billedet). Den er skabt af genbrugsmaterialer, sæde og ryg af pvc-lameller med 50% plantefibre og stel af genbrugt polypropylen med 30% glasfiber. Det gør stolen modstandsdygtig mod korrosion, ældning og slid. Samtidig kan stolen vælges i flere farver og kan forankres så ingen render med den. GRØNT MILJØ 8/

12 Hele herligheden i Aalborg Årets udgave af Danske Parkdage fokuserede på nye samarbejdsflader i arbejdet med byudvikling og grønne områder. Aalborg dannede en særdeles inspirerende ramme. Af Tilde Tvedt Lidt til højre for Aalborg centrum troner Nordkraft som en enorm kvadratisk kolos. Både før og nu byens kraftværk. Før handlede det om strøm. Nu om kultur og fritid, men stadig med et råt, industrielt udtryk indvendig. Nordkraft er bare et af mange eksempler på den heftige byomdannelse Aalborg står midt i - med det grønne som følgesvend. Hvor man end vender og drejer sig hen i byens centrale dele, lyser nye projekter eller larmende byggepladser hvor der er mere på vej. Øverst i Nordkraft mødtes cirka 150 parkforvaltere til Danske Parkdage den september. Overskriften var Grønne fællesskaber skaber herlighed. Under parkdagene blev den første Green Space Award uddelt. Prisen er et nyt nordisk kvalitetsstempel for grønne områder a la Blåt Flag. Den gik til Østre Anlæg i Aalborg (læs mere i artiklen på side 18). Fagligt og tværfagligt Mariann Nørgaard, rådmand for Teknik- og Miljøforvaltningen, åbnede konferencen med byrådets vision for Aalborg som et godt sted at bo, leve og arbejde. En lang række projekter arbejder for den vision, bl.a. Nordkraft, Musikkens Hus der står klar til Aalborg Symfoniorkester om et år og de 4700 ungdomsboliger kommunen har sagt ja tak til inden for de seneste tre år. De skal være med til at sikre tilflytning. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen introducerede Park & Natur der har ansvaret for kommunens cirka 2700 hektar parker, grønne områder, idrætsanlæg, skove og naturarealer. Politikernes ønske om faglighed og tværfaglighed danner et solidt grundlag for arbejdet. De 45 medarbejdere er organiseret i ni teams om sommeren og syv om vinteren. Ved større projekter dannes tværgående grupper. Afdelingen er også tæt involveret i byomdannelse på alle niveauer. Lige nu arbejder man bl.a. på en grøn struktur for at være på forkant i forhold til potentielle bygherrer. 14% af kommunen er beskyttet natur. En kortlægning er i gang på grundlag af en særlig bevilling og i tæt samarbejde med lodsejerne. Kun 6% er skov, men kommunen arbejder hen imod 12%. Et særligt team står for driften og opkøb af jord til nye skove. Et andet arbejder med de mange råstofgrave, hvoraf nogle stadig er i drift. Kirkegårdene er også kommunale, men her er driften udliciteret. Ultimativt partnerskab I sin mest yderliggående form kan partnerskab handle om at give hele ansvaret for driften af en park til private. James McCulloch præsenterede britiske erfaringer med at overdrage driften til privat trusts der ikke får offentlige midler. I nogle tilfælde sker det som alternativ til at lukke parken. En trust er en slags bevaringsforening som har lange traditio- Aalborg centrale havnefront og byomdannelse på Nørresundbysiden var målet for fredagens ekskursion. Havnefronten ligger ud for middelalderbyen og er blevet mulig fordi de fleste havnefunktioner er flyttet ud øst for byen. Målet har været at skabe attraktive byrum der henvender sig til mange. Havnefronten bindes sammen af en promenade til bløde trafikanter. C.F. Møller Arkitekter har tegnet. Foto: Tilde Tvedt. 12 GRØNT MILJØ 8/2012

13 og nordsiden af fjorden. Jomfru Ane Parken og Havnebadet ligger mod vest i den omdannede havnefront. Parken har fire forsænkede byhaver med hver sin funktion: udeservering og markedsplads, småbørnslegeplads, aktivitetsområde og en grøn byhave med græs, stauder og pergola. Byhaven er beskyttet af de lave bygninger i det nye havnebad. Foto: Tilde Tvedt. ner i engelsk naturbeskyttelse. James McCulloch står selv i spidsen for Nene Park Trust i Peterborough, en historisk by med indbyggere 120 km nord for London. Nene Park er et rekreationsområde på 200 ha der strækker sig 10 km langs River Nene fra centrum af byen og ud i det åbne land. Området stod færdigt i 1988 hvor driften blev udliciteret på en kontrakt på 199 år til Nene Park Trust. Parken har 1,5 mio. besøgende hvert år og driftsudgifter på 16 mio. kr. pr. år. Godt 40% finansieres med lejeindtægter fra de cirka 40 rekreative virksomheder der holder til i parken. Det er bl.a. kiosker, golfbane, hotel, bådudlejning o.l. Cirka 50% finansieres af indtægter fra et tidligere salg af jord som er investeret. Kommunen bidrager ikke til økonomien, men kan som udgangspunkt heller ikke påvirke driften. Dog holder Nene Park Trust jævnlige møder med kommunens parkforvaltning. Nena Park Trust driver kun denne park og kan koncentrere sig helt om denne opgave. De skal ikke spørge nogen, bortset fra foreningens egen bestyrelse der består af repræsentanter for lokale og nationale organisationer. Brugerne er gennemgående meget tilfredse, bl.a. fordi parkforvalterne er nemme at komme i kontakt med og ikke opfattes som myndighedspersoner. James McCulloch opsummerede også hvad der skal til for at denne model kan lade sig gøre. Der skal være politisk vilje i kommunen til at opgive kontrollen med parken. Økonomien skal være realistisk, og dem der overtager skal have god forretningssans. Han fremhævede også at det kræver mod og ikke kan gøres i en håndevending. Frivilligt arbejde Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt om det gavner områdefornyelsen at inddrage det frivillige arbejde. Han præsenterede tre cases, en af dem i en bydel i Skive. Her ligger Skive Anlæg, et tilholdssted for udsatte grupper fra lokalområdet som af og til generede de besøgende. Værestedet Den Blå Viol tilbød at tage sig af dem, hvilket gavnede både de besøgende og de udsatte. Værestedet drives af frivillige med en ansat leder. I almindelighed kan en frivillig indsats give den enkelte ny viden og en tilfredsstillelse ved at hjælpe. For lokalsamfundet kan det give større sammenhængskraft og bedre handlemuligheder. For den offentlige forvaltning kan frivilligt arbejde aflaste presset på ressourcerne, øge legitimiteten og fungere som en kanal for input fra borgerne. Udfordringerne er bl.a. at Lige inden for havnefronten ligger Karolinelund. Indtil sidste år var her Tivoli. Nu er området park, mens en permanent løsning diskuteres. Kommunen opfordrer især foreninger til at bruge parken, også gerne eksperimenterende. Foreløbig fremtræder den dog ret traditionel. Foto: Tilde Tvedt. GRØNT MILJØ 8/

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lindknud Motocross Klub

Lindknud Motocross Klub Lindknud Motocross Klub Hyldelundvej 8 Lindknud, 6650 Brørup Tlf.: 22 67 77 93 Dato: 02.03.2014 Vejen Kommune Udvikling & Erhverv Kultur & Fritid Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Vedrørende ansøgning om tilskud

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset.

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset. Page 1 of 5 Marianne Godtfredsen Fra: Finn Jensen [fje@edc.dk] Sendt: 11. september 2013 15:52 Til: Betina Bojesen Cc: Anne Holmegaard Emne: Louis Petersensvej 11 og Møllevænget 5 - gennemgang af muligheder

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere