8 / OKTOBER 2012 GRØNT MILJØ 8/2012 1

Transkript

1 8 / OKTOBER GODE GADE- OG VEJTRÆER Ny anbefaling skal sikre stor efterspørgsel og tilsvarende stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål hvor træerne let skal kunne stammes op. Side 4. GRØNT RUM MED KVALITET Med Østre Anlæg i Ålborg fik Green Space Award sin praktiske start. Karakteren blev 4,41. Pænt over de krævede 3,66. Sigtet er at øge den grønne kvalitetsbevidsthed. Side 18. VINTERENS VEJSALT VENTER Der forskes på livet løs i alternativer til det gamle vejsalt, men det slås næppe af pinden foreløbig. Man må begrænse saltforbruget og bruge alternativer hvor der er særlige hensyn. Side 26. GRØNT MILJØ 8/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 8/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DE NYE PLANTELISTER Umidelbart kan det forekomme kontroversielt og ude af trit med tiden at et selvbestaltet sortimentsudvalg har udpeget og anbefalet 18 arter og sorter til gade- og vejtræer. Er strategien da ikke at plantevalget skal være så varieret som muligt for at gardere os mod de truende problemer med plantesygdomme, skadedyr og klimaændringer og for at øge den biologiske mangfoldighed? En almindelig undren kan dog hurtigt fejes bort. Der er immervæk kun tale om vej- og gadetræer som - trods deres store visuelle betydning - kun spiller en mindre rolle når man ser på hele det grønne miljø. Og inden for vej- og gadetræer er plantevalget i forvejen meget snævert. Her vil 18 muligheder ofte udvide biodiversiteten. Endelig behøver maksimal økologisk variation heller ikke altid at have topprioritet når der er en anden vigtig grund. Og den er i dette tilfælde at få udbud og efterspørgsel af de mest brugte arter inden for vej- og gadetræer til at matche bedre. Om nogle år vil man - om alt går vel - kunne regne med at man kan kan få de vigtigste og bedste vejtræer i store mængder. Det kan man ikke altid i dag. Men de 18 arter og sorter er ikke nødvendigvis dem som er sikrest i fremtidens sygdoms- og klimaregime. De hører til de generelt sunde arter og sorter ud af dem som planteskolerne i forvejen har godt gang i. Et pragmatisk valg. Men det er også givet at de arter og sorter som skal føre os ind i fremtiden med sunde træer og buske, godt kan blive nogle helt andre. Den store nordtyske planteskole Lorenz von Ehren har f.eks. præsenteret 39 arter og sorter som muligheder i fremtidens klima. Og der er der mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Hvis man lavede en anbefalet liste ud fra sundhedsmæssige overvejelser, ville man sikkert kunne få lige så mange fremmede arter fra fjerne himmelstrøg. I årtier har det været et mantra at træer og buske skulle være hjemmehørende, for så var de mere klimarobuste og gav større biodiversitet. Dette dogme står for fald. Nu ledes der i hele verden. Vi er bare glade hvis vi kan finde nogle brugbare og ikke truede arter der tilmed kan tåle det kommende klima. At de til gengæld måske kan optræde invasivt, kan også blive en faktor vi må forholde os mere tolerant til. Nye tider, nye plantelister. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Når nu Grønt Miljø har skiftet adresse må vi jo lige vise et stemningsbillede fra den nærliggende Havneparken fra 9. oktober kl. 8:49. Frugterne på den glansbladede tjørn (Crataegus x laválleei) lyser i morgensolen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. cp@licitationen.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 620 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2012 3

4 18 gode gade- og vejtræer Platan er vigtig som bytræ og er derfor naturligvis med blandt de anbefalede træer selv om der mangler veldefinerede kloner. Ny anbefaling skal sikre en stor produktion af de bedste arter og sorter til det specielle formål Af Palle Kristoffersen Atten træarter og træsorter er blevet anbefalet som vej- og gadetræer i Danmark. De tilhører slægterne løn, avnbøg, ask, poppel, kirkebær, eg, robinie, pil, røn og lind. Det er Sortimentsudvalg for planteskoletræer anført af Skov & Landskab der står bag anbefalingen. Udvalget har repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere, træejere og fagets forskning. Idéen er ikke kun at pege på gode arter og sorter over for landskabsarkitekter og andre der arbejder med brugen af træer i byen og i landskabet. Idéen er også at sikre at der inden for en snæver kreds af gode arter og sorter findes en stor produktion der produceres som højstammede vej- og gadetræer - og som derfor let kan stammes op efter trafik- 18 ANBEFALEDE GADE- OG VEJTRÆER Acer platanoides Farlakes Green. Sort af spidsløn Acer platanoides Olmsted. Sort af spidsløn Acer pseudoplatanus. Ær Carpinus betulus. Avnbøg Fraxinus pennsylvanica Zundert. Sort af rødask Platanus x acerifolia. Platan Populus x canescens De Moffart. Sort af gråpoppel Prunus avium Plena. Fyldtblomstret fuglekirsebær Quercus cerris. Frynseeg Quercus petraea. Vintereg Quercus robur. Stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi. Sort af robinie Salix alba Saba. Sort af hvidpil Sorbus latifolia Atro. Sort af bredbladet røn Tilia x europaea Pallida. Kejserlind Tilia cordata Greenspire. Sort af småbladet lind Tilia platyphyllos Rubra. Sort af storbladet lind Tilia platyphyllos Örebro. Sort af storbladet lind Alle arter er beskrevet i Poul Erik Branders Træer og buske i by og land. To af sorterne er dog ikke omtalt her, nemlig Acer platanoides Olmsted og Salix alba Saba. kens krav. Den store produktion gøres mulig i planteskolerne hvis efterspørgslen er der. Og den kan komme når kunderne ved at de anbefalede arter og sorter faktisk kan fås i store kvanta. Man vil stadig kunne få det brede sortiment som man kan se i planteskolernes kataloger. Men man kan ikke regne med at man altid kan få dem i store mængder. Det skal man i fremtiden kunne regne med når det gælder de anbefalede arter og sorter - hvis ellers produktion og efterspørgsel kan lokke hinanden i gang. Udbud og efterspørgsel Initiativets baggrund er de specielle vilkår der er inden for produktion af større planteskoletræer. Produktionstiden er nemlig meget lang. Det gør det svært at få udbuddet til at 4 GRØNT MILJØ 8/2012

5 passe synkront med efterspørgslen. Set med producentens øjne skal produkterne afsættes i passende mængder og til passende tid som for planteskoletræer ligger på 5-10 år fra starten af produktionen. Set med kundens øjne skal leverandøren med kort varsel kunne levere de forventede træer i den ønskede størrelse og ofte i store mængder. Det betyder at der kan komme mangel på træer af visse arter og sorter og at få, store projekter kan tømme planteskolerne for træer i visse størrelser. Man har bl.a. kunnet opleve mangel på store træer med den følge at plantevalget blev foretaget ud fra hvad der faktisk kunne leveres. Planteskolen lagde planteplanen. Omvendt kan planteskolerne ikke bare producere løs af én art eller sort hvis efterspørslen af mere eller mindre tilfældige årsager viser sig at være efter en anden sort. Dette problematiske forhold mellem producenter og aftagere har der ikke før været arbejdet med. Siden 2001 har det væsentligste sortiment af gade- og vejtræer dog været samlet i Bytræarboretet. Det har været udgangspunktet for et frugtbart samarbejde, bl.a. gennem rundvisninger, konferencer og fagbladsartikler. En naturlig følge har været det arbejde som nu er blevet gennemført i Sortimentsudvalg for planteskoletræer takket være en bevilling fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. I projektperioden har der været holdt flere arbejsmøder og gennemført i en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge kommuners, anlægsgartneres og landskabsarkitekters forventninger til et fremtidigt sortiment af træer. Desuden blev projektet indledt med et stort møde for at lodde om der var interesse for initiativet. Det var der. ANBEFALET GADE- OG VEJTRÆ Træer mærket med logoet anbefalet gade- og vejtræ er udvalgt af Sortimentsudvalg for planteskoletræer til at være særligt egnede til gade- og vejformål. Sortimentsudvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forskningen. Det udvalgte sortiment produceres som højstammede gade- og vejtræer, særligt forberedt for videre vækst og tilpasning til de krav trafikken stiller. Danske planteskoler sikrer at det udvalgte sortiment udbydes i stort antal. Det endelige arts- og sortsvalg bestemmes af de konkrete forhold, herunder klima og jordbund. Det brede sortiment produceres fortsat, men udbydes ikke i store partier produceret som højstammede gade- og vejtræer. flere faktorer, bl.a. klimafasthed, sundhed og anvendelighed som gade- og vejtræ. Desuden er der skelet meget til de arter og sorter som planteskolerne i forvejen har i produktion. Listen er et sammenfald af producenthensyn og forbrugerhensyn. Der er overvejende tale om kendte træer, men man finder også undtagelser. En af dem er den ret ukendte frynseeg Quercus cerris der tilskrives gode egenskaber i forhold til de varslede temperaturstigninger. Listen indeholder også nogle relativt nye og ukendte sorter af spidsløn som skulle have en bedre klimafasthed end de hidtil hyppigt brugte. Inden for spidsløn er man gået uden om den ofte anvendte sort Emerald Queen. Den vur- De udvalgte træer De anbefalede træer er udvalgt til at dække de væsentligste landskabsarkitektoniske anvendelser til gade og vej hvor der typisk er et stort forbrug af træer. Træerne er valgt ud fra en afvejning af Tilia platyphyllos Örebro er som ung et smalkronet træ der gør det egnet som gadetræ. Senere bliver det mere bredkronet og kræver derfor målrettet opstamning og tilpasning. GRØNT MILJØ 8/2012 5

6 deres at have for store problemer med stammerevner og indkapsling af råd. Inden for lind peges på sorten Greenspire som supplement til den meget brugte Pallida. De to træer er meget ens i morfologi og fremtoning, men da det er to forskellige arter, vil øget brug af Greenspire øge artsdiversiteten. 12 af de 18 udvalgte træer er definerede sorter der formeres ved kloning. Det er dem der har et sortsnavn efter artsnavnet. Et enkelt art, Platanus x acerifolia, formeres ved kloning, men uden at udvalget har peget på en bestemt klon. Her er der fortsat behov for at finde de kloner der er bedst egnet til det danske klima så frostskader kan undgås. De fem resterende træer er arter som frøformeres. For flere er der ifølge sortimentsudvalget behov for at finde de bedst egnede frøkilder. Det gælder især Acer pseudoplatanus, Carpinus betulus, og delvist også Quercus-arterne. Acer platanoides Farlakes Green i planteskolen. Spidslønsorten har en nærmest ægfomet krone og dyb-mørkegrønne blade, oplyser Træer og buske i by og land. Ikke optimal variation Anbefalingen går principielt imod det typiske ønske om at bruge mange arter og sorter for at sprede risikoen i forhold til plantesygdomme, skadedyr og klimaforandringer. Anbefalingerne er et udtryk for at det ikke er alle steder at ønsket om maksimal økologisk variation skal prioriteres øverst. Udvalget er dog bl.a. foretaget på baggrund af de risici som sygdomme, skadedyr og klima påfører træerne. Udvalget skal også ses på den baggrund at valget af træer til gade og vej i forvejen er meget snævert. I denne sammenhæng kan 18 arter og sorter nærmest opfattes som en udvidelse af diversiteten. Desuden gælder anbefalingerne kun vej- og gadetræer som samlet set trods alt kun er en relativt begrænset del af det grønne miljø. Introduktionsperiode Da træer til by- og vejformål produceres efter en langsigtet plan på 5-10 år, vil der blive en vis introduktionsperiode før træerne kan udbydes i de ønskede større mængder, i hvert fald for nogle af træernes vedkommende. Allerede gennem det seneste år er en relativt større del af produktionen blevet flyttet over på de 18 arter og sorter, men hvor store mængder der kan udbydes og hvornår, kan man ikke sige præcist. De udvalgte træer vil i øvrigt blive produceret efter den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer (se Grønt Miljø 7/ 2012, side 10). Det er i hvert fald det udgangspunkt der er taget i sortimentsudvalget. Man kan dog ikke regne med at træer produceret i udlandet vil overholde standarden. Skal stadig overvejes Selv om træerne er både udvalgte og produceret efter standard, så er det ikke nok at vælge dem og tro at den hel- lige grav er velforvaret. Man skal gennem de sædvanlige overvejelser om klima, jordbund, placering, saltning, skygge mv. Hvis man derefter konkluderer at man f.eks. skal anvende robinie, så er det sorten Nyirsegi man skal bruge. Ikke arten som sådan (den er meget varierende) eller andre sorter. Nyirsegi har nemlig en bedre vækstform og er dermed lettere at beskære som gade- og vejtræ. Listen bliver næppe udvidet for de højtstammede vej- og gadetræer. Til gengæld er der umiddelbare muligheder i at fortsætte med sortimenter inde for prydtræer, stambuske og flerstammede træer, alt sammen produkttyper der også er med i Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Det er dog ikke konkretiseret hvilke arter og sorter der er inde i billedet. Udvalgets fortsatte arbejde er betinget af fortsat finansiering som pt. er under ansøgning gennem midler fra Gartneriets Afsætningsudvalg, GAU. SORTIMENTSUDVALG FOR PLANTESKOLETRÆER Joel Klerk, Joel Klerks Planteskole, Ole Schjellerup, Birkholm Planteskole, Jørn Jørgensen, P. Kortegaards Planteskole, Kim Tang Jørgensen, Danske Anlægsgartnere, Kurt Alexandersson, Skælskør Anlægsgartnere, Marianne Jensen, Aalborg Kommune, Karen Attwell, Roskilde Kommune, Knud W.Ø. Larsen, KWØL Landskab, Henning Looft, Moos + Looft, John Nørgaard, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. SKRIBENT Palle Kristoffersen er seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han sidder med i Sortiments udvalg for Planteskoletræer. 6 GRØNT MILJØ 8/2012

7 GRØNT MILJØ 8/2012 7

8 Tysk forslag med nye træer til gader Det udvalg til gade- og vejtræer som er præsenteret af sortimenstsudvalget (se artiklen side 4-7) er ikke et enestående initiativ. F.eks. har også den store nordtyske Lorenz von Ehrens planteskole foreslået nogle gadetræarter der kan opfylde fremtidens krav. Udvalget omfatter mange eksoter fra Nordamerika, Østasien, Iran og Sydeuropa. Det er først og fremmest de ventede klimaforandringer der er grundlaget for udvælgelsen. Arternes tørketolerance og frostfølsomhed varierer dog meget. Der er ikke taget højde for nye plantesygdomme, men en liste der tager højde for dem, kan også også let komme til at omfatte mange eksoter. Det kan man studere nærmere i brochuren Stadsbäume fit für die Zukunft (bytræer der passer til fremtiden) på Lorenz von Ehrens planteskole ligger ved Hamburg, så udvalget er også relevant for danske forhold. sh KILDER Florence Oppenheim (2012): Mångfald och planering på lång sikt ger hållbara stadsträd. Utemiljö 5/ En af foreslåede eksoter, Liquidambar styraciflua. Det danske navn virginsk ambratræ sigter til det nordamerikanske ophav. Som flere andre nordamerikanske løvtræer er høstfarverne meget røde. VON EHRENS 39 ARTER OG SORTER Acer campestre, navr, Elegant, Elsvijk, Fastigiata Acer cappadocium, tyrkisk løn, Rubrum Acer rubrum, rød løn, Red Sunset, October Gloty Alnus spaethii, spætbladet el Amelanchia arborea, bærmispel, Robin Hill Amelanchia lamarckii, almindelig bærmispel Betula jacquemontii, himalaya-birk Carpinus betulus, avnbøg, Fastigiata, Frans Fontaine Castanea sativa, ægte kastanje Celtis australis, almindeligt nældetræ Cercis siliquastrum, almindelig judastræ Cornus mas, kirsebærkornel, Corylus colurna, almindelig hassel Crataegus crus-galli, hanesporetjørn Fraxinus ornus, mannaask Ginkgo biloba, tempeltræ Gleditsia triacanthos, alm. tretorn, Inermis, Skyline, Sunburst Koelreuteria paniculata, kinesertræ Liquidambar styraciflua, virginsk ambratræ, Worplesdon Magnolia kobus, japansk magnolia Malus-hybrider, Evereste, Red Sentinel Mespilus germanica, mispel Metasequoia glypstroboides, vandgran Nyssa sylvatica, skov-tupelotræ Ostrya carpinifolia, almindelig humlebøg Parrotica persica, papegøjebusk Pinus mugu, almindelig bjergfyr Pinus sylvestris, skovfyr Quercus cerris, frynseeg Quercus palustris, sumpeg Quercus petraea, vintereg Robinia pseudoacacia, robinie Sophora japonica, pagodetræ, Regent Sorbus aria, akselrøn, Magnifica Taxodium distichum, almindelig sumpcypres Tilia platyphyllos, storbladet lind, Örebro Tilia tomentosa, sølvlind, Brabant Ulmus x hollandica, hollandsk elm, Columella, Lobel Zelkova serrata, japansk zelkova, Green Vase Fredericias mobile kassehaver Midlertidig tomt er udnyttet til minihaveprojektet Grow your city En have kan bare opstå i en jordfyldt kasse monteret på en standard europalle. I hundredvis af den slags minihaver har man i sommer kunnet se midt i Fredericia på et midlertidigt tomt areal hvor der før var havn og industri. 300 haver blev revet væk af borgere, institutioner eller virksomheder som måtte dyrke hvad de ville. Opgaven med at bruge tomten var lagt i hænderne på selskabet FredericiaC ejet af Realdania og Frederica Kommune. Man etablerede bl.a. parkourbane, skaterbane og beachvolleybane. Men der skulle også være noget grønt der signalerede bæredygtighed. Ambitionen endte med projektet Grow your city, Fredericias egen version af den internationale trend urban gardening Foto: Lotte Bjarke som det formuleres af Kaj Nielsen, formand for projektet. Han havde til en start skaffet småplanter af grøntsager og krydderurter til de nye haveejere. Men snart blev der sået og købt planter på det nye havefolks eget initiativ. Projektet er knopskudt med bistader fra byens biavlerforening og 300 andre kasser som kommunens naturvejleder har indrettet til undervisningshaver. De er plantet til som biotoper, bl.a. skov, strand og hede. Under træerne kan man finde krydderurter til fri brug. Med mellemrum er der lodrette kasser med nytteplanter og vilde planter. Tanken er bl.a. at teste hvilke planter der kan bruges på denne måde. Projektet omfatter også omfattet et stort fælles udekøkken hvor man kan mødes, lave mad og spise. Det spændende er at iagttage det fællesskab der er opstået. Folk mødes på tværs, og nye fællesskaber og venskaber opstår, fortæller Louise Bjerre, udviklingskonsulent for FredericiaC. Der har ikke været hærværk. Det hjælper at arealet videoovervåges og er med i kommunens vagtrunde. Og så bor brugerne tæt på og kan holde øje. Successen er i det hele taget til at tage at føle på. Det er ikke afgjort om konceptet fortsætter næste år, men der er ifølge Kaj Nielsen gode chancer for det. sh KILDE. Lotte Bjarke (2012): Mobile haver gør Fredericia grøn. Gartnertidende 11/ GRØNT MILJØ 8/2012

9 GRØNT MILJØ 8/2012 9

10 Til kulturhistoriske analyser har s luftbilleder til 2010 nu helt ned til udviklet sig til et spændende redskab På Cowis kan man ikke blot bestille luftbilleder og kort til al tænkelig brug. Man kan også studere nye og gamle luftbilleder og sammenligne dem og se hvor og hvordan der er sket ændringer mellem de forskellige år. Det er ikke blot historisk interessant. Det er også en relevant metode når man skal foretage kulturhistoriske analyser, f.eks. som grundlag for et landskabsindgreb, naturgenopretning eller når man skal stedfæste forureningskilder på tidligere oplagspladser, tankstationer og fabrikker. Servicen på er blevet endnu bedre efter at man har fået de luftoptagelser med som det amerikanske luftvåben US Air Force lavede i maj 1954 under navnet Basic Cover Der blev taget over sort-hvide luftfotografier i skalaen 1: fra 3000 meters højde. Og det er billeder af usædvanlig god kvalitet meddeler Cowi som dog ikke ved hvad de hemmelige, militære billeder blev brugt til indtil de blev frigivet engang i 1970 erne. Originalerne ligger hos Washington National Archives. Cowi har gennem otte år scannet og bearbejdet billedmaterialet på grundlag af kopier lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Kort & Matrikelstyrelsen og Kiele University i England. Resulta- tet er blevet det landsdækkende ortofoto DDO1954. Et ortofoto er et luftfoto som er korrigeret så billedet størrelsesforhold overalt er ens. Når man åbner kortal.dk vælger man Se danmark før og nu. Man kan nu vælge luftbilleder med en række forskellige årstal, hvor 2010 er det nyeste, 1954 det ældste og 1995 det næstældste. Vælger man to, f.eks og 1954, kan man på et skydepotentiometer gradvis skifte fra den ene til det andet år, idet luftbillederne ligger præcist oven i hinanden. Midt på potentiometret ser man begge luftbilleder så man får et meget tydeligt billede af hvilke ændringer der er sket med f.eks. veje, bebyggelser og kystlinjer. Når det gælder 2010 og 1954 skal man dog abstrahere fra at 2010 er sommerbilleder i farver, mens 1954 er majbilleder i sort-hvid. Interessen har været så overvældende siden luftbillederne fra 1954 er lagt ud at Cowis server er blevet overbelastet. Af hensyn til de betalende kunder har man derfor midlertidigt lukket Kortals gratis offentlige kortvisningsfunktion ned i dagtimerne. Den landskabelige kulturhistorie er en spændede historie som moderne teknik effektivt kan formidle. Det bliver spændende at se fortsættelsen. sh Torsted sydvest for Horsens var i 1954 en agrar landsby fulstændig domineret af de store gårde. I 2010 er Torsted blevet udbygget som en villaby og fungerer som en forstad til Horsens. Man genkender hurtigst vejstrukturen og vil efterhånden også opdage at enkelte af bygningerne fra 1954 er bevaret. Ellers vidner optagelserne om en total urbanisering. Mårup Kirke på den jyske vestkyst mellem Lønstrup og Løkken. I 1954 ligger kirken med sin lille kirkegård endnu et pænt stykke fra kysten. Ud over gården er der langt til de nærmeste naboer. Kirken blev i 1987 anvendt som location under optagelserne til Gabriel Axels Oscar-belønnede film Babettes gæstebud. I 2010 har havet eroderet så meget land at meget af kirkegården er væk og selve kirken ligger tæt på klintens kant. Kirken er delvist nedrevet for eventuelt at genopføre den et andet sted. Sommerhusene er rykket tæt på. Hvor længe går der mon før de også kommer for tæt på klinten? 10 GRØNT MILJØ 8/2012

11 Drivex foldeplov til vinterens sne Drivex - et svensk varemærke under Mähler International - omfatter masser af vinterudstyr, bl.a. foldeplove der nu importeres af Special Maskiner. Til sneplovene hører bl.a. modellen VB3700 (billedet), et fleksibel redskab til både gader, veje til p-pladser og boldbaner. Den afrundede plovkasse tilpasser sig vejbanen og hældningen. Med hydraulikken indstilles vingerne til at pløje sneen mod højre eller venstre, til begge sider eller i Y-stilling. Den 270 cm brede og 1200 kg tunge skovl kræver en hk traktor. STERF prøver også græsser i Danmark Stole skaber byrum i større bredde Nu skal der også testes græssorter til golfgreens i Danmark. Forsøgsparcellerne blev sået i efteråret 2011 på Sydsjællands Golfbane og skal ligge frem til Forsøget udføres af Skov & Landskab for STERF, den fælles nordiske forskningsfond rettet mod græs til golfbaner. Der er dermed gjort op med den hidtidige praksis hvor sortsafprøvningen i STERF-regi kun finder sted i Norge (Landvik) og på Island. STERF står for Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation. Det kunne lyde som om arbejdet var rettet mod plænegræs i almindelighed, men det er altså kun golfbaner det handler om. Bag STERF står da også golf- og greenkeeperorganisationerne i de nordiske lande. Stole i byrum skaber ro til den enkelte. De er derfor med til at give byrummet mere bredde, meddeler Zenco Outdoor der tilbyder stole i forskellige designs og materialer. En af dem er NeoRomantico, en serie med bl.a. Neoromantico Color (billedet). Den er skabt af genbrugsmaterialer, sæde og ryg af pvc-lameller med 50% plantefibre og stel af genbrugt polypropylen med 30% glasfiber. Det gør stolen modstandsdygtig mod korrosion, ældning og slid. Samtidig kan stolen vælges i flere farver og kan forankres så ingen render med den. GRØNT MILJØ 8/

12 Hele herligheden i Aalborg Årets udgave af Danske Parkdage fokuserede på nye samarbejdsflader i arbejdet med byudvikling og grønne områder. Aalborg dannede en særdeles inspirerende ramme. Af Tilde Tvedt Lidt til højre for Aalborg centrum troner Nordkraft som en enorm kvadratisk kolos. Både før og nu byens kraftværk. Før handlede det om strøm. Nu om kultur og fritid, men stadig med et råt, industrielt udtryk indvendig. Nordkraft er bare et af mange eksempler på den heftige byomdannelse Aalborg står midt i - med det grønne som følgesvend. Hvor man end vender og drejer sig hen i byens centrale dele, lyser nye projekter eller larmende byggepladser hvor der er mere på vej. Øverst i Nordkraft mødtes cirka 150 parkforvaltere til Danske Parkdage den september. Overskriften var Grønne fællesskaber skaber herlighed. Under parkdagene blev den første Green Space Award uddelt. Prisen er et nyt nordisk kvalitetsstempel for grønne områder a la Blåt Flag. Den gik til Østre Anlæg i Aalborg (læs mere i artiklen på side 18). Fagligt og tværfagligt Mariann Nørgaard, rådmand for Teknik- og Miljøforvaltningen, åbnede konferencen med byrådets vision for Aalborg som et godt sted at bo, leve og arbejde. En lang række projekter arbejder for den vision, bl.a. Nordkraft, Musikkens Hus der står klar til Aalborg Symfoniorkester om et år og de 4700 ungdomsboliger kommunen har sagt ja tak til inden for de seneste tre år. De skal være med til at sikre tilflytning. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen introducerede Park & Natur der har ansvaret for kommunens cirka 2700 hektar parker, grønne områder, idrætsanlæg, skove og naturarealer. Politikernes ønske om faglighed og tværfaglighed danner et solidt grundlag for arbejdet. De 45 medarbejdere er organiseret i ni teams om sommeren og syv om vinteren. Ved større projekter dannes tværgående grupper. Afdelingen er også tæt involveret i byomdannelse på alle niveauer. Lige nu arbejder man bl.a. på en grøn struktur for at være på forkant i forhold til potentielle bygherrer. 14% af kommunen er beskyttet natur. En kortlægning er i gang på grundlag af en særlig bevilling og i tæt samarbejde med lodsejerne. Kun 6% er skov, men kommunen arbejder hen imod 12%. Et særligt team står for driften og opkøb af jord til nye skove. Et andet arbejder med de mange råstofgrave, hvoraf nogle stadig er i drift. Kirkegårdene er også kommunale, men her er driften udliciteret. Ultimativt partnerskab I sin mest yderliggående form kan partnerskab handle om at give hele ansvaret for driften af en park til private. James McCulloch præsenterede britiske erfaringer med at overdrage driften til privat trusts der ikke får offentlige midler. I nogle tilfælde sker det som alternativ til at lukke parken. En trust er en slags bevaringsforening som har lange traditio- Aalborg centrale havnefront og byomdannelse på Nørresundbysiden var målet for fredagens ekskursion. Havnefronten ligger ud for middelalderbyen og er blevet mulig fordi de fleste havnefunktioner er flyttet ud øst for byen. Målet har været at skabe attraktive byrum der henvender sig til mange. Havnefronten bindes sammen af en promenade til bløde trafikanter. C.F. Møller Arkitekter har tegnet. Foto: Tilde Tvedt. 12 GRØNT MILJØ 8/2012

13 og nordsiden af fjorden. Jomfru Ane Parken og Havnebadet ligger mod vest i den omdannede havnefront. Parken har fire forsænkede byhaver med hver sin funktion: udeservering og markedsplads, småbørnslegeplads, aktivitetsområde og en grøn byhave med græs, stauder og pergola. Byhaven er beskyttet af de lave bygninger i det nye havnebad. Foto: Tilde Tvedt. ner i engelsk naturbeskyttelse. James McCulloch står selv i spidsen for Nene Park Trust i Peterborough, en historisk by med indbyggere 120 km nord for London. Nene Park er et rekreationsområde på 200 ha der strækker sig 10 km langs River Nene fra centrum af byen og ud i det åbne land. Området stod færdigt i 1988 hvor driften blev udliciteret på en kontrakt på 199 år til Nene Park Trust. Parken har 1,5 mio. besøgende hvert år og driftsudgifter på 16 mio. kr. pr. år. Godt 40% finansieres med lejeindtægter fra de cirka 40 rekreative virksomheder der holder til i parken. Det er bl.a. kiosker, golfbane, hotel, bådudlejning o.l. Cirka 50% finansieres af indtægter fra et tidligere salg af jord som er investeret. Kommunen bidrager ikke til økonomien, men kan som udgangspunkt heller ikke påvirke driften. Dog holder Nene Park Trust jævnlige møder med kommunens parkforvaltning. Nena Park Trust driver kun denne park og kan koncentrere sig helt om denne opgave. De skal ikke spørge nogen, bortset fra foreningens egen bestyrelse der består af repræsentanter for lokale og nationale organisationer. Brugerne er gennemgående meget tilfredse, bl.a. fordi parkforvalterne er nemme at komme i kontakt med og ikke opfattes som myndighedspersoner. James McCulloch opsummerede også hvad der skal til for at denne model kan lade sig gøre. Der skal være politisk vilje i kommunen til at opgive kontrollen med parken. Økonomien skal være realistisk, og dem der overtager skal have god forretningssans. Han fremhævede også at det kræver mod og ikke kan gøres i en håndevending. Frivilligt arbejde Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt om det gavner områdefornyelsen at inddrage det frivillige arbejde. Han præsenterede tre cases, en af dem i en bydel i Skive. Her ligger Skive Anlæg, et tilholdssted for udsatte grupper fra lokalområdet som af og til generede de besøgende. Værestedet Den Blå Viol tilbød at tage sig af dem, hvilket gavnede både de besøgende og de udsatte. Værestedet drives af frivillige med en ansat leder. I almindelighed kan en frivillig indsats give den enkelte ny viden og en tilfredsstillelse ved at hjælpe. For lokalsamfundet kan det give større sammenhængskraft og bedre handlemuligheder. For den offentlige forvaltning kan frivilligt arbejde aflaste presset på ressourcerne, øge legitimiteten og fungere som en kanal for input fra borgerne. Udfordringerne er bl.a. at Lige inden for havnefronten ligger Karolinelund. Indtil sidste år var her Tivoli. Nu er området park, mens en permanent løsning diskuteres. Kommunen opfordrer især foreninger til at bruge parken, også gerne eksperimenterende. Foreløbig fremtræder den dog ret traditionel. Foto: Tilde Tvedt. GRØNT MILJØ 8/