Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark"

Transkript

1 Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Miljøministeriet har i juni 2011 modtaget de sidste støjhandlingsplaner fra de ansvarlige myndigheder og kan på denne baggrund udarbejde en sammenfatning af indholdet på tværs af handlingsplanerne. Alle støjhandlingsplaner er offentliggjort på Direkte link: ejhandlingsplaner.htm For Danmarks del er gennemgangen af støjhandlingsplanerne systematiseret efter hvem der er den ansvarlige myndighed, dvs. en opdeling efter nedenstående 5 kategorier: 1) Kommunerne i hovedstadsområdet 2) Kommuner med større veje 3) Statslige trafikmyndigheder vejstøj 4) Statslige trafikmyndigheder togstøj 5) Kommuner og statslige myndigheder med lufthavne 6) Statslige myndigheder med virksomheder Uafhængigt af støjdirektivets krav til støjkort og støjhandlingsplaner, har Danmark siden 2003 haft en national vejstøjstrategi med en række statslige initiativer. Vejstøjstrategiens formål er især at hjælpe de lokale myndigheder (kommunerne) med at reducere støjen, da 9 ud af 10 støjbelastede boliger i Danmark er ved kommuneveje. Vejstøjstrategien blev evalueret i 2010, og heri indgår en status for arbejdet med støjbekæmpelse i alle større byer i Danmark. Miljøstyrelsens gennemgang af de kommunale støjhandlingsplaner for hovedstadsområdet bekræfter i store træk konklusionerne i evalueringen af den nationale vejstøjstrategi om kommunernes indsats for at reducere vejstøj. Til Kommissionens orientering er et summary på engelsk af evalueringen vedlagt. Da evalueringen omfatter alle landets større kommuner, giver evalueringen et bredere billede af støjindsatsen på kommuneveje i Danmark end resumeet af støjhandlingsplanerne. Næste generation af støjhandlingsplaner i 2013, som også omfatter byområderne Odense, Århus og Aalborg i støjdirektivets anden cyklus, vil give det nationale overblik over den kommunale støjindsats et ekstra løft og perspektiv.

2 1) Kommunerne i hovedstadsområdet (14 kommuner) Introduktion og sammenfatning 14 kommuner i hovedstadsområdet har som følge af støjdirektivet skulle udarbejde støjhandlingsplaner på grundlag af den tidligere udførte støjkortlægning af vejstøj. Det drejer sig om kommunerne: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Det samlede indbyggertal var i 2006, og det samlede areal 397,7 km 2. Overordnet er det Miljøministeriets indtryk, at de ansvarlige vejmyndigheders arbejde med kortlægning af støj og med støjhandlingsplaner har stor positiv betydning for støjbekæmpelse. Mange af planerne indeholder gode og varierede forslag og initiativer til at reducere støjen. Planerne indeholder gode og dækkende beskrivelser af sundhedskonsekvenserne af vejstøj, og planerne indeholder gode analyser af muligheder og omkostningerne ved at investere i at reducere støjen. Mange af initiativerne i den første generation af handlingsplaner er dog i langt hovedparten af planerne ikke finansieret, og det er derfor usikkert hvor mange af initiativerne, der gennemføres. En nærmere vurdering af de faktiske investeringer i at reducere støjen vil kunne belyses via næste generation af handlingsplaner, som skal evaluere indsatsen i de første handlingsplaner. Det er Miljøministeriets opfattelse, at kortlægning og handlingsplaner under alle omstændigheder har været med til at systematisere arbejdet med støj og sætte støj højere på dagsordenen hos de ansvarlige myndigheder. Det er glædeligt, at mindst 4 kommuner (Furesø, Greve, Køge, Horsens) uden for hovedstadsområdet frivilligt har valgt at udarbejde en støjhandlingsplan for hele byområdet, udover hvad støjdirektivet stiller krav om. Mange kommuner henviser i øvrigt til, at der tidligere har været en vis støjindsats i kommunen, enten i form af rene støjhandlingsplaner eller som led i mere helhedsorienterede Trafik- og miljøhandlingsplaner, som mange kommuner udarbejdede første gang i 1990 erne. De obligatoriske støjhandlingsplaner som følge af støjdirektivet bygger ovenpå disse tidligere støjog trafikplaner. Kommunerne har screenet, om der var IPPC-virksomheder, som kommunen er miljømyndighed for, og som kunne forventes at give anledning til industristøj over 55 db L den eller 50 db L night. Disse støjniveauer er noget højere end de danske vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Screeningen viste, at der ikke var virksomheder, som skulle støjkortlægges. Staten - Miljøstyrelsen Roskilde - er miljømyndighed for nogle IPPC-virksomheder, og to af disse virksomheder i hovedstadsområdet har ved screening vist sig at give støj over 55 db L den og 50 db L night. Støjhandlingsplanerne for disse to virksomheder er omtalt i afsnit 6 i denne sammenfatning. Kortlægning Alle kommuner har tidligere kortlagt støjen som følge af støjdirektivet, og disse data er formidlet videre til Kommissionen. Kommunerne har i de fleste tilfælde opgjort antal støjbelastede boliger og mennesker ud fra den danske vejledende grænseværdi på 58 db L den som supplement til opgørelsen i intervaller á 5 db, dog har enkelte kommuner opgjort støjen ud fra 55 db L den. Det skal bemærkes, at Danmark i forbindelse med en evaluering af en national vejstøjstrategi har fået beregnet, at i alt ca boliger i hele landet er belastet med over 58 db L den,. Heraf er det beregnet, at ca boliger er stærkt støjbelastet med et niveau over 68 db L den.. Denne be- 2

3 regning tager blandt udgangspunkt i de støjkortlægninger, der er udført i hovedstadsområdet, suppleret med støjkortlægning i en række provinsbyer. Målsætninger Nogle af kommunerne har fastsat målsætninger, der er ambitiøse. De fleste mål går på, at ingen boliger må være belastet over 68 db inden for en årrække, eller at begrænse antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien for vejstøj. Nogle af de kommuner, der er med i et tværkommunalt miljøsamarbejde Green Cities, har en målsætning om at ingen borgere må være udsat for sundhedsskadelig støj om natten, og en enkelt kommune har et mål om at ingen boliger i kommunen må have indendørs støj over 33 db. Støjdæmpende asfalt Det er glædeligt at konstatere, at alle 14 kommuner i Københavnsområdet allerede har gennemført eller har planer om at anvende støjreducerende belægninger, når deres veje skal vedligeholdes. Støjreducerende tyndlags-belægninger, som kan implementeres til en beskeden merpris når vejene alligevel skal renoveres, har fundet afgørende fodfæste i den danske støjbekæmpelse. Herved reduceres støjen med omkring 2 db i middel over belægningens levetid. I den danske nationale vejstøjstrategi er muligheden for at anvende to-lags drænasfalt analyseret. Ingen af kommunerne i hovedstadsregionen nævner, at de anvender denne type asfalt, som typisk giver endnu større reduktion af støjen end tyndlagsbelægninger. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Mange kommuner har allerede i en del år anvendt nedsat hastighed som virkemiddel, eller de har planer om det, hvilket også er en positiv udvikling. Nogle kommuner har sat hastigheden ned med km/t på de overordnede trafikveje, og arbejder også med hastighedszoner på 30 km/t og 40 km/t i rene boligområder. Ved at sænke farten med km/t, bliver støjen reduceret med 1-2 db. Nogle kommuner nævner, at det ofte i dialogen med politiet kan være svært at få sat hastigheden ned alene begrundet i ønsket om mindre støj. Tung trafik Nogle kommuner har overvejet at reducere den tunge trafik (lastbiler og busser) om natten, eller at lave tvangsruter for den tunge trafik. I mange af planerne bliver det dog ved overvejelserne, mens andre i planerne afviser muligheden af hensyn til erhvervslivets behov for at levere varer om natten. Støjpartnerskaber Støjpartnerskaber er projekter, hvor myndigheder og boligejere i fællesskab planlægger og betaler for at reducere støjen, for det meste i form af at støjisolere boligerne. Støjpartnerskaber kan øge kommunernes finansielle råderum til at foretage investeringer i mindre støj. Miljøministeriet har i givet 4 mio. kr. i tilskud til at gennemføre 5 demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber. Tre kommuner i hovedstadsområdet oplyser i deres støjhandlingsplaner, at de vil etablere støjpartnerskaber og har afsat midler til det, mens andre seks kommuner overvejer det, for eksempel i form af at etablere støjfonde til samfinansiering af facadeisolering. 3

4 Stilleområder Fire kommuner har konkret udpeget stilleområder, mens tre af kommunerne (Frederiksberg, Glostrup og Ballerup) undersøger mulighederne for at gøre det. Det er positivt, at over halvdelen af kommunerne i hovedstadsregionen har sat udpegning og beskyttelse af stilleområder på dagsordenen. Der er udpeget i alt 6 stilleområder i de tre kommuner. Der er ikke fastsat en egentlig grænseværdi for stilleområder, men Miljøstyrelsen har udmeldt som kriterium, at støjen i stilleområder i byen er mindre end 55 db L den. Frederiksberg Kommune oplyser, at de vil arbejde for at støjen ikke overstiger 45 db i deres 4 stilleområder. Oplysningskampagner Nogle kommuner overvejer at bruge informationskampagner til at informere byens borgere om hvad de selv kan gøre for at reducere støjen. Det kan både være i forhold til hvad man selv kan gøre for at beskytte mod støj i lejligheden (lydvinduer, soveværelse mod stille facade). Men også oplysninger om hvordan man som trafikant kan reducere støjen er nævnt nogle steder (køb støjsvagt køretøj, undgå accelerationer, undgå at køre om natten, køb støjsvage dæk osv.) Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger Alle kommuner beskriver, at de vil sikre, at ingen nye boliger belastes med vejstøj over grænseværdien på 58 db L den, når der etableres nye veje og bygges nye boliger. På den måde vil kommunerne forebygge at støjproblemet øges. Den danske planlov foreskriver, at støjbelastede områder ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre der træffes foranstaltninger mod støjen. Overflytning af vejtrafik til andre transportformer, mobility management, elbiler Mange kommuner beskriver i deres handlingsplan, at de vil reducere støjen fra vejtrafikken ved at fremme kollektiv transport og cyklisme. Dette skal ske via mobility management værktøjer (samkørsel, delebiler osv.). En enkelt kommune (Frederiksberg) nævner kommunale elbiler som en del af støjindsatsen. Omkostningseffektive tiltag I den danske nationale vejstøjstrategi, som blev offentliggjort i 2003, er der foretaget cost-benefit analyser af en lang række virkemidler til at reducere støj. Nogle kommuner er inspireret af disse cost-benefit analyser om de mest effektive virkemidler til at reducere støj, og lægger vægt på, at dette element indgår i til- og fravalg af virkemidler. Der er for eksempel ofte refereret til, at brugen af støjsvage tyndlagsbelægninger er omkostningseffektivt. Støj er i nogle kommuner tæt integreret i kommunens øvrige planlægning I nogle kommuner er støjbekæmpelse integreret i kommunens øvrige trafikregulering, fx i kommunale mobilitets- eller trafik- og Miljøplaner. Dette er model som Miljøministeriet bakker op om, og som bygger på en lang tradition i Danmark for at udarbejde helhedsorienterede plangrundlag, der ser trafikkens miljø- og sundhedsproblemer i en sammenhæng. Ved at integrere hensynet til støj i bredere plankontekst øges mulighederne for, at hensynet til støj varetages i forbindelse med den generelle trafik- og kommuneplanlægning. Især de største byer arbejder med fredeliggørelse af bymidterne, nedsat hastighed osv., hvilket har en positiv afsmittende effekt på støjniveauet. Støj er i nogle byer integreret i tværkommunale miljønetværk som Green Cities I hvert fald to af kommunerne i hovedstadsområdet (Ballerup og Albertslund) deltager i et tværkommunalt miljøsamarbejde, Green Cities. En konsekvens af dette samarbejde er, at kommuner- 4

5 ne har en ambitiøs målsætning om at begrænse støj om natten, idet støjen om natten i 2015 ikke må udsætte borgere for sundhedsskadelig påvirkning. Finansiering af indsatser i støjhandlingplaner Generelt er der i første generation af handlingsplaner bundet meget beskedne midler til støjbekæmpelse, kun i alt ca mio. kr. for alle kommunerne i hovedstadsområdet. Mange kommuner har dog valgt ikke at sætte omkostninger på alle indsatser, men lader det være op til de kommende budgetforhandlinger, eller lader det være op til konkret vurdering, når kommende enkeltprojekter (sanering eller vedligeholdelse af veje) i fremtiden skal besluttes. Nogle kommuner har udarbejdet gode projektkataloger over muligheder for at reducere støjen ved de mest støjfølsomme gader i kommunen, og har sat økonomi på de mulige omkostninger. Men generelt er planerne uden forpligtende politiske beslutninger om finansiering af de mange muligheder for støjreduktion. Det er ikke muligt at afgøre hvilke konkrete politiske beslutninger på støjområder, der er foretaget som opfølgning på forslagene i støjhandlingsplanerne. Til yderligere belysning af omfanget af finansiering til støjbekæmpelse i kommunerne kan det oplyses, at i Regeringens vejstøjstrategi, som blev evalueret i 2010 af konsulentfirmaet Rambøll, er det vurderet, at alle landets kommuner tilsammen har anvendt under 50 mio. kr. i perioden på støjdæmpende initiativer. 1 Støjdæmpende asfalt vurderes generelt til at være 5-10 % dyrere end standard asfalt, og da støjsvag asfalt er udbredt i alle kommuner, vil støjindsatsen på dette punkt under alle omstændigheder betyde en omkostning af en vis størrelse. En anden kommunal indsats til støjinitiativer er kommunale investeringer i at fremme elbiler. Elbiler vil først på længere sigt kunne få direkte effekt på antallet af støjbelastede borgere, men udgør alligevel et støjdæmpende tiltag. Flere kommuner arbejder med elbiler, og en enkelt kommuner nævner direkte, at de vil anvende 5 mio. kr. på dette formål. Andre initiativer som udskiftning af hegn til støjskærme ved rekreative områder og børneinstitutioner og udskiftning til støjreducerende vinduer i børneinstitutioner er eksempler på initiativer, som ikke er forsøgt prissat, men som har en positiv støjdæmpende effekt. Høring af planer Alle de ansvarlige myndigheder har offentliggjort deres handlingsplaner i en høringsperiode på mindst 8 uger og har modtaget høringssvar, som er forsøgt indarbejdet i handlingsplanerne. Enkelte af kommunerne har afholdt offentlige møder om deres udkast til støjhandlingsplan. Samarbejde med andre myndigheder I alle byområder som er belastet med støj fra statsveje (motorveje), har kommunen taget kontakt til Vejdirektoratet (staten), og har etableret et samarbejde og fremført ønsker til støjreduktion fra motorvejene. Effekt af støjhandlingsplaner i hovedstadsområdet Kun få af kommunerne angiver kvantitative tal for, hvor mange boliger der forventes reduceret som følge af støjhandlingsplanerne. Effekterne er både angivet i forhold færre boliger under den danske 1 Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

6 vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 db L den og i forhold til de stærkt støjbelastede boliger på over 68 db L den. Kun Københavns Kommune forventer en stor effekt af planen. Kommunen vurderer, at der som følge af planen vil blive 3500 færre boliger under 68 db. Frederiksberg Kommune forventer 425 færre støjbelastede boliger, mens alle andre kommuner har meget beskedne forventninger til støjreduktionens omfang. At mange kommuner ikke har angivet konkrete vurderinger af effekterne, forklares i mange af planerne med, at det ikke politisk er afgjort, hvilke konkrete initiativer i planerne der vil blive fundet finansiering til. Et mere konkret billede af resultaterne af støjhandlingsplanerne i hovedstadsomådet vil derfor først kunne tilvejebringes, når næste generation af handlingsplaner foreligger i

7 2) Kommuner med større veje (20 kommuner) Introduktion 19 ud af de 20 kommuner, der har skullet udarbejde en støjhandlingsplan fordi de er vejmyndighed for vejstrækninger med en årsdøgsntrafik (ÅDT) på over køretøjer, har udarbejdet en plan. En enkelt kommune, med en strækning på ca. 100 meter, har ikke udarbejdet en støjhandlingsplan. Nogle af de kommuner, der har skullet kortlægge veje med over køretøjer har generelt haft vanskeligheder ved at se formålet i at udarbejde en handlingsplan begrænset til disse få vejstrækninger, der ofte er omfartsveje. Dette skyldes, at de fleste støjbelastede boliger ofte ligger i bykernen (som ikke er omfattet af krav om støjkortlægning), og det derfor fra kommunens synspunkt giver begrænset mening at udarbejde en handlingsplan blot for nogle enkelte vejstrækninger, der har mindre betydning for den samlede belastning med vejstøj. I hovedstadsområdet har de 14 kommuner både kortlagt støjen fra alle relevante veje og fra de større veje alene. Der er boliger i de 14 kommuner, som belastes med støj over 55 db, mens tallet er , hvis man ser isoleret på støjen fra de større veje. Nogle kommuner har tidligere (før støjdirektivet) udarbejdet støjhandlingsplaner for hele kommunens vejnet. Enkelte af disse kommuner har også haft svært ved at se fornuften i at skulle kortlægge enkelte strækninger og udarbejde handlingsplaner med snævert fokus på disse strækninger. Derfor har Miljøstyrelsen ved anden fase af støjkortlægningen valgt at fokusere kravet til støjlægning af større veje, så kravet omfatter et sammenhængende net af de større, regionale statsveje. Kortlægning Alle kommuner har tidligere kortlagt støjen som følge af støjdirektivet, og data er formidlet videre til Kommissionen. Kommunerne har i de fleste tilfælde opgjort antal støjbelastede boliger og mennesker ud den danske vejledende grænseværdi på 58 db L den, dog har enkelte kommuner opgjort støjen ud fra 55 db L den. Flere af kommunerne bemærker, at de tidligere har udarbejdet en støjhandlingsplan for hele byområdet. Enkelte af kommunerne (Køge og Fredericia) har også gjort dette i denne generation handlingsplaner. De tre største kommuner, Århus, Aalborg og Odense, betragter alle denne støjhandlingsplan som en god øvelse i forhold til at forberede næste generation handlingsplan i 2013, som for disse tre kommuner omfatter hele byområdet. Det skal bemærkes, at Danmark i forbindelse med en evaluering af en national vejstøjstrategi har fået beregnet, at i alt ca boliger i hele landet er belastet med over 58 db L den, heraf er det beregnet, at ca boliger er belastet med støj over 68 db L den. De kortlagte antal boliger, der er belastet med mere end 58 db fra de større veje i de 20 kommuner er kun ca boliger, og de udgør dermed en lille del af det samlede antal støjbelastede boliger i Danmark. Målsætninger Meget få af støjhandlingsplanerne indeholder politiske mål for indsatsen. Støjdæmpende asfalt Det er glædeligt at konstatere, at støjsvag asfalt er et virkemiddel som tænkes anvendt i alle støjhandlingsplanerne. Støjreducerende tyndlags-belægninger, som kan implementeres til en beske- 7

8 den merpris, når vejene alligevel skal renoveres, har fundet afgørende fodfæste i den danske støjbekæmpelse. I den danske nationale vejstøjstrategi er muligheden for at anvende to-lags drænasfalt analyseret. Ingen af kommunerne nævner dog, at de vil anvende denne type asfalt. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Omkring halvdelen af kommunerne har allerede gennemført nedsat hastighed, eller har planer derom. Støjpartnerskaber Støjpartnerskaber er projekter, hvor myndigheder og boligejere i fællesskab planlægger og betaler for at reducere støjen. Støjpartnerskaber kan øge kommunernes finansielle råderum til at foretage investeringer i mindre støj. Miljøministeriet har i givet 4 mio. kr. i tilskud til at gennemføre 5 demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber. Støjpartnerskaber overvejes som en mulighed i tre af støjhandlingsplanerne. Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger Flere af kommunerne angiver, at de vil sikre, at ingen nye boliger belastes med vejstøj over grænseværdien på 58 db L den, når der etableres nye veje og bygges nye boliger. På den måde vil kommunerne forebygge at støjproblemet øges. Omkostningseffektive tiltag I den danske nationale vejstøjstrategi, som blev offentliggjort i 2003, er der foretaget cost-benefit analyser af en lang række virkemidler til at reducere støj. Nogle kommuner er inspireret af at referere til disse cost-benefit analyser om de mest effektive virkemidler til at reducere støj, og lægger vægt på at dette element indgår i til- og fravalg af virkemidler. Der er for eksempel ofte refereret til, at brugen af støjsvage tyndlagsbelægninger er omkostningseffektivt. Finansiering af indsatser i støjhandlingplaner Generelt er der i første generation af handlingsplaner for større veje kun bundet meget beskedne midler til støjbekæmpelse. Ingen kommuner har i planerne direkte afsat midler til støjbekæmpelse, men lader det være op til konkret vurdering, når kommende enkeltprojekter (sanering eller vedligeholdelse af veje) i fremtiden skal besluttes. Støjdæmpende asfalt vurderes generelt til at være 5-10 % dyrere end standard asfalt, og da støjsvag asfalt er udbrede i alle kommuner, vil støjindsatsen på dette punkt under alle omstændigheder betyde en omkostning af en vis størrelse. Høring af planer Alle de ansvarlige myndigheder har offentliggjort deres handlingsplaner i en høringsperiode på mindst 8 uger og har fået høringssvar, som er forsøgt indarbejdet i handlingsplanerne. Effekt af støjhandlingsplanerne Kun meget få af kommunerne angiver kvantitative tal for hvor mange boliger der forventes reduceret som følge af støjhandlingsplanerne. At mange kommuner ikke har angivet konkrete vurderinger af effekterne, skyldes dels at indsatsen i mange af planerne er beskeden, eller forklares med, at det ikke politisk er afgjort, hvilke konkrete initiativer i planerne der vil blive fundet finansiering til. 8

9 3) Statslige trafikmyndigheder vejstøj Introduktion og sammenfatning Vejdirektoratet har udarbejdet Støjhandlingsplan handlingsplan for større statslige veje. Dertil kommer en handlingsplan fra Sund & Bælt for storebæltsforbindelsen og fra A/S Øresund for Øresundsmotorvejen. Hovedvægten her er lagt på Vejdirektoratets støjhandlingsplan, mens de to handlingsplaner for de to broforbindelser omtales kort til slut i afsnittet.. Kortlægning Kortlægningen viser, at ca boliger er støjbelastet med mere end 58 db langs større statslige veje (på det vejnet der er omfattet af kortlægningen). Kortlægningen omfatter 950 km statsvej ud af i alt ca km. Målsætninger Målsætningen er at reducere støjgenerne for flest mulige boliger langs de mest støjbelastede strækninger frem til Vejdirektoratet tilstræber at overholde 58 db ved anlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje. Støjdæmpende asfalt Vejdirektoratet vil anvende støjsvag asfalt på alle nye veje og ved vedligeholdelse. Støjbekæmpelse ved udbygningsprojekter En stor del af Vejdirektoratets støjbekæmpelse foregår, når veje udbygges. Vejdirektoratet har anført 8 store udbygningsprojekter, hvori der indgår støjreducerende foranstaltninger. Det er fx udbygning af Motorring 3, udbygning af Holbækmotorvejen, udbygning af Køge Bugt motorvejen, to omfartsveje osv. Her benyttes støjskærme og andre former for støjafskærmning i kombination med støjreducerende slidlag. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Der er ikke overvejelser om nedsat hastighed som virkemiddel i handlingsplanen. Støjpartnerskaber I en politisk aftale En grøn transportpolitik fra 2009 er der af midlerne afsat en pulje til støjisolering af boliger (15 mio. kr.). I tildelingen af tilskudsmidler vil der typisk være en egenfinansiering fra boligejere. Strategi på langt sigt Den politiske aftale En grøn transportpolitik fra 2009 omfatter en række tiltag, som begrænser væksten i vejtrafikken. Fx grønne bilskatter, mere og bedre kollektiv trafik og bedre vilkår for cykler. Vejdirektoratet vil udvikle holdbarheden og effekten af støjsvage belægninger. Omkostningseffektive tiltag Vejdirektoratet bemærker, at støjsvag asfalt er et af de mest effektive midler til støjbekæmpelse. Finansiering af indsatser 9

10 I perioden har VD anvendt over 200 mio. kr. til støjskærme og i mindre udstrækning isolering af boliger langs statsvejnettet. Omkring 5000 boliger har fået reduceret støjen som følge af denne indsats. I januar 2004 blev indgået en aftale om at afsætte 100 mio. kr. over 5 år til støjdæmpende tiltag langs statsvejnettet. Med den politiske aftale En grøn transportpolitik blev der i 2009 afsat 400 mio. kr. til brug for at dæmpe støj ved eksisterende statsveje og jernbaner samt til brug for forskning i støjbekæmpelse. Støjbekæmpelsesindsatsen afhænger af de årlige bevillinger på finansloven og anvendes på strækninger, hvor flest mulige stærkt støjbelastede boliger (L den over 68 db) kan hjælpes pr. investeret krone. Der er truffet beslutning om en række projekter til reduktion af vejstøj, der finansieres af puljen i 2009 og Disse projekter beløber sig til i alt 89 mio. kr. og omfatter: En pulje til støjisolering af boliger (15 mio. kr.) Støjskærme langs Helsingørmotorvejen i Gentofte og Københavns Kommune (35 mio. kr.) Støjafskærmning langs Holbækmotorvejen ved Torkilstrup (12 mio. kr.) Støjafskærmning på Viborgvej ved Anbæk (8 mio. kr.) Støjafskærmning på Vestmotorvejen ved Slagelse (12 mio. kr.) Udvikling af nye metoder til støjbekæmpelse (10 mio. kr.) Høring af planen Der er gennemført en høring i 8 uger, og Vejdirektoratet har givet bemærkninger til alle 27 høringssvar. Samarbejde med andre myndigheder I forbindelse med kortlægningen er der udarbejdet detaljeret støjkort for delstrækninger i hver af de kommuner, som den enkelte strækning påvirker støjmæssigt. Vejdirektoratet og Vejteknisk Institut udvikler løbende nye redskaber og metoder til støjbekæmpelse, som også kan hjælpe og inspirere kommunerne. Effekt af støjhandlingsplanen Udbygningsprojekter på statsvejene i perioden , nævnt ovenfor, får positiv støjmæssig effekt. Det vurderes, at i størrelsesordenen færre støjbelastede boliger, såfremt alle projekter føres ud i livet. Dette afhænger af bevillingerne til de planlagte anlægsprojekter. I forhold til Transportaftalens støjpulje på 400 mio. kr. til støjbekæmpelse langs bane og veje, vil det forventede antal støjbelastede boliger blive oplyst fra projekt til projekt. Effekten af støjdæmpende asfalt er ikke kvantificeret. Storebæltsforbindelsen Sund & Bælt vil benytte støjreducerende slidlag på Storebæltsforbindelsen, når restlevetiden for den nuværende belægning er opbrugt, henholdsvis når Vejdirektoratet fornyer belægningen op til Sund & Bælts strækning. I Halsskov vil kommunen opføre en jordvold for at beskytte et parcelhusområde i større afstand. I Knudshoved er der allerede opført skærme og jordvolde. 10

11 Øresundsforbindelsen A/S Øresund vil på Øresundsmotorvejen, der går gennem København og Tårnby, fremover anvende støjreducerende asfalt. Kortlægningen viser, at ca. 100 boliger i alt er påvirket med vejstøj i intervallet db på den kortlagte strækning (9 km). Ved etableringen af Øresundsforbindelsens landanlæg var det målet, at ingen boliger på deres udendørs opholdsarealer skulle have en støjbelastning over grænseværdien. Et andet mål var at overholde Bygningsreglementets krav til indendørs støj. Boliger der oversteg krav til indendørs støj fik tilbudt støjisolering. 101 ud af 113 boliger benyttede sig af denne ordning. Virkemidler er jordvolde med en supplerende topskærm. På en strækning på 700 meter er anlægget helt overdækket med en betonkonstruktion (tunnel). A/S Øresund vurderer, at de ekstra omkostninger til sikring af miljøet udgjorde ca. halvdelen af det samlede anlægsbudget på 5,4 mia. kr. 11

12 4. Statslige myndigheder togstøj Introduktion Banedanmark er den hovedansvarlige myndighed i forhold til støjbekæmpelse på støjområdet, dog er Sund & Bælt myndighed for jernbaneforbindelsen over Storebælt. Støjhandlingsplanen for Sund og Bælt er kort omtalt til sidst i afsnittet. Metroselskabet har ikke udarbejdet en støjhandlingsplan, da der ikke er boliger langs den kortlagte strækning af metroen, der er støjbelastede over 55 db.. Kortlægning Banedanmarks kortlægning (af strækninger med mere end togpassagerer årligt) viser, at boliger med i alt ca beboere er belastet over grænseværdien for togstøj på 64 db L den. I kortlægningen er der medtaget enkelte strækninger med færre antal togpassagerer, for at have en sammenhængende kortlægning. Væsentligste hidtidige indsats (Banedanmarks støjprojekt) Banedanmarks støjprojekt har været i gang siden 1986, hvor støjen langs alle større banestrækninger og S-banen er blevet dæmpet, enten ved opsætning af skærme eller ved isolering af boliger langs banen. Reglerne for støjpuljen fastlægger, at den er rettet mod de stærkt støjbelastede boliger, som er opført før 1984, og at midlerne disponeres under ledelse af en styregruppe med deltagelse af Banedanmark, Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er i årene opsat 48 km støjskærme. I støjprojektet blev der udviklet en særlig støjskærm til brug langs de danske banestrækninger. Skærmen runder indad på det øverste stykke, således at støjen reflekteres nedad og derved absorberes. Der blev desuden tilbudt tilskud til støjisolering til boliger, hvoraf har valgt at tage imod tilskuddet. Tilskuddet varierer mellem 50-90% af omkostningerne, afhængigt af støjniveauet. Der vil ikke blive opsat flere skærme, da der efter Banedanmarks opfattelse er opsat skærme på alle strækninger, hvor der er behov og hvor det er økonomisk forsvarligt. Men ved enkelte strækninger vil der fremover blive støjisoleret. Indsats i de kommende år På langt sigt vil Banedanmark arbejde for, at støjbekæmpelse primært sker ved kilden, dvs. ved foranstaltninger omkring togene og/eller skinnerne. Støjskærme og støjisolering er virkemidler som vurderes at være udnyttet allerede. Banedanmark vil øge indsatsen med skinneslibning, som kan medføre at støjen sænkes med op til 10 db. Det største potentiale ved kilden ligger i forbedring af togene. I Europa foregår større udviklingsarbejder for at forbedre godstogenes bremsesystemer. Banedanmark har kun indirekte indflydelse på forbedring af godsvogne, men har sæde i de internationale fora, hvor problemerne undersøges. 12

13 Finansiering og omkostningseffektivitet Banedanmark har siden 1986 anvendt ca. 1% af de årlige anlægsudgifter til støjbekæmpelse. I Banedanmarks støjprojekt er der de seneste år er anvendt ca. 15 mio. kr./år; ved afslutningen i 2010 vil der siden 1986 i alt være anvendt ca. 470 mio. kr. til støjbekæmpelse, heraf ca. 220 mio. kr. til støjskærme. Der afsættes 16 mio. kr. til støjreducerende skinneslibning i perioden (ifølge den politiske aftale om grøn transportpolitik fra 2009). Effekt Indsatsen vil årligt blive vurderet, og der vil ske en sammenligning af den nuværende kortlægning med den næste lovpligtige kortlægning. Det forventes, at ud af ca. 660 boliger, vil ca. 125 boliger tage imod tilskud til støjisolering af boligen i handlingsplanens periode. Grunden til at kun ca. 25% tager imod tilbud om tilskud er ifølge Banedanmark, at der er mange husejere der af egen drift har isoleret deres bolig, uden at vente på muligheden for at få tilskud. Sund & Bælt vil slibe skinner hvert tredje år i stedet for som hidtil hvert sjette år. Dette giver lavere støj. 13

14 5. Kommuner og statslige myndigheder med lufthavne Billund Kommune er miljømyndighed for Billund Lufthavn. Støjhandlingsplan for lufthavnen blev vedtaget 15/ I forbindelse med en større udvidelse af Billund Lufthavn blev der i 1998 udarbejdet VVMredegørelse for Lufthavnen, hvor lufthavnens støjpåvirkning og mulige støjreducerende foranstaltninger blev nøje vurderet. VVM redegørelsen blev fulgt op af en Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Denne blev 4. juli 2007 revurderet for så vidt angår støjbelastningen fra Billund Lufthavn. Godkendelsen indeholder en lang række støjreducerende foranstaltninger og procedurer. Kommunen har ikke planlagt yderligere støjbekæmpelse i forhold til Billund Lufthavn. Kommunens virkemidler er derfor gennem kommune- og lokalplanlægningen at undgå, at der etableres støjfølsom arealanvendelse indenfor lufthavnens støjkonsekvenszoner. I øvrigt har kommunen udpeget et stilleområde i forbindelse med støjhandlingsplanen. Roskilde Kommune er miljømyndighed for Roskilde Lufthavn. Støjhandlingsplanen for lufthavnen blev vedtaget 29. oktober Roskilde Amt meddelte i 2006 en ny miljøgodkendelse af lufthavnen. Den blev indanket til Miljøklagenævnet, som ophævede den ved sin afgørelse af 17. marts På den baggrund miljøregulerer Roskilde Kommune Lufthavnens drift med hjemmel i: Miljøklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse af Roskilde Lufthavn af 16. maj Tillæg 4 om terminalstøj; afgørelse af Miljøstyrelsen den 21. juni Roskilde Lufthavn har indført en lang række støjbegrænsende foranstaltninger, bl.a. efter forhandlinger i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser. Roskilde Kommune vurderer, at støjbelastningen af de 31 boliger, der belastes med støj på op til 5 db over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, kun meget svært kan minimeres i forbindelse med starter og landinger. Det skyldes, at boligerne ligger ganske nær start- og landingsbanerne, og at lufthavnen pt. har en relativt begrænset beflyvning (ca operationer). Samtidig vurderer kommunen, at der er tale om en mindre overskridelse af de vejledende grænseværdier for et begrænset antal boliger og dermed personer. Alligevel vil kommunen undersøge, om der på længere sigt kan ske en reduktion af flystøjen fra Roskilde Lufthavn ved ændring af flyruter, håndhævelse af flyvereglerne og muligheder for støtte til støjisolering af eksisterende boliger inden for støjkonsekvensområderne. Hvis der sættes gang i en fornyet godkendelsesproces for at udvide Roskilde Lufthavn eller der på anden måde sker betydelige forandringer i lufthavnens støj fra starter og landinger, vil Kommunen tage handlingsplanen op til revision. Miljøstyrelsen Roskilde er miljømyndighed for Københavns Lufthavn i Kastrup. Udkast til støjhandlingsplanen var offentliggjort til høring i perioden 20. april til 15. juni 2010, og den er ikke ændret herefter. Lufthavnen havde i 2006 i alt starter og landinger, 20,9 mio passagerer og tons fragt. I alt er 1760 boliger og 3849 personer i Dragør og Tårnby kommuner belastet med støj fra 14

15 lufthavnen på mere end 55 db. Hovedparten (1462 boliger) ligger i Tårnby Kommune, som indgår i det større samlede byområde, hovedstadsområdet. Flystøj fra Københavns Lufthavn er reguleret ved Miljøstyrelsens rammegodkendelse fra 30. april 1997, som blev endeligt afgjort af Miljøklagenævnet den 11. maj Rammegodkendelsen indeholder vilkår om adskillige støjbegrænsende tiltag, som tager sigte på såvel støjen fra starter og landinger, støjen fra taxiing og støj fra motorafprøvning. Med virkning fra 2005 blev flere af støjvilkårene strammet, herunder den totale støj fra starter og landinger, og grænsen for den maksimale støj i 6 målestationer i tidsrummet kl blev sænket fra 85 til 80 db. Her ud over har Statens Luftfartsvæsen fastsat en række støjbegrænsende bestemmelser om bl.a. flyveveje og banebenyttelse. I forbindelse med Folketingets vedtagelse af udbygningsloven for Københavns Lufthavn i 1980, blev der givet mulighed for statstilskud til støjisolering af boliger, som var belastet med mere end 65 db. Miljøstyrelsen Roskilde er i færd med at revurdere vilkårene om flystøj i lufthavnens miljøgodkendelse i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for flystøj. I denne forbindelse undersøges mulighederne for yderligere miljøtilpasninger og støjbegrænsende foranstaltninger, der ikke er i strid med flyvesikkerheden eller de forudsætninger, der ligger til grund for lufthavnens drift i henhold til udbygningsloven. Fordi støjvilkårene for Københavns Lufthavn er under revurdering, indeholder støjhandlingsplanen ikke yderligere planlagte støjdæmpende foranstaltninger. 15

16 6. Statslige myndigheder med virksomheder Staten (Miljøstyrelsen Roskilde) er miljømyndighed for flere IPPC-virksomheder. To af disse, Orthana og Novozymes, som ligger inden for det større samlede byområde, hovedstadsområdet, har ved screening vist sig at give støj over 55 db L den og 50 db L night. Orthana ligger i Tårnby Kommune i et industriområde i nærheden af områder for åben og lav boligbebyggelse. Ifølge støjkortlægningen giver den anledning til, at 53 boliger og 115 personer er belastet med støj over 55 db. Københavns Amt meddelte i 2006 miljøgodkendelse til virksomheden, indeholdende bl.a. vilkår for støjen. Godkendelsen blev påklaget til Miljøklagenævnet, som ikke havde truffet afgørelse da støjhandlingsplanen blev udarbejdet. Virksomheden har ikke de seneste år gennemført særlige støjdæmpende foranstaltninger. Fordi virksomhedens miljøgodkendelse ikke er endeligt afgjort, indeholder støjhandlingsplanen ikke yderligere planlagte støjdæmpende foranstaltninger. Novozymes ligger i både Københavns og Frederiksberg kommuner i et tæt byområde. Ifølge støjkortlægningen virksomheden anledning til, at én bygning er belastet med støj over 55 db. Bygningen er Kirkens Korshærs herberg med 90 værelser, som er opgjort til 90 boliger og 100 personer. Miljøstyrelsen Roskilde har i december 2009 revurderet miljøgodkendelsen af Novozymes, og der er i denne afgørelse fastsat vilkår om gennemførelse af støjdæmpende tiltag, der medfører væsentligt reduceret støj i omgivelserne. Derfor indeholder støjhandlingsplanen ikke yderligere planlagte støjdæmpende foranstaltninger. 16

Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. MST-59-00005 Ref. frape Den 14. januar 2014 Støjhandlingsplaner - foreløbig

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge

Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge - Regulering af støj fra virksomheder mv. - Støjafskærmning i forbindelse med etablering af midlertidige opholdssteder Vejledning

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?

TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-02233 Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april 2018 Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup Denne støjhandlingsplan er udarbejdet i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1065 af 12.9.2017 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 29. juni 2018 MS-x-TRM-GEN-0112_kkl Version

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

ØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015): Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

UDKAST - Roskilde Kommunes

UDKAST - Roskilde Kommunes Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Miljø og Byggesag UDKAST - Roskilde Kommunes Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn December 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Resumé af støjhandlingsplanen...

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7 Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur Planforslaget er vedtaget af Nyborg Byråd 26. februar 2019 efter høring i perioden 16. oktober til 11. december 2018.

Læs mere

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

STOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

STOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Rådhus Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Resumé...3 2. Gentofte Kommune...4 3. De ansvarlige myndigheder...5 4.

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Støjhandlingsplan - høringssvar Indre By Lokaludvalg har i sit møde den 11. november 2010 besluttet følgende høringssvar vedr. støjhandlingsplanen:

Støjhandlingsplan - høringssvar Indre By Lokaludvalg har i sit møde den 11. november 2010 besluttet følgende høringssvar vedr. støjhandlingsplanen: Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, st. 1550 København V Teknik- og Miljøforvaltningen Støjhandlingsplan - høringssvar Indre By Lokaludvalg har i sit møde den 11. november 2010 besluttet følgende høringssvar

Læs mere

Dokumentet er Historisk. Oversigt (indholdsfortegnelse) Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde

Dokumentet er Historisk. Oversigt (indholdsfortegnelse) Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde Page 1 of 44 BEK nr 717 af 13/06/2006 Historisk (Støjbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Miljøministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 647 af 18/06/2007 BEK nr 51 af 12/01/2011

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2019 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael

Læs mere

Støjhandlings- plan 2010-2012

Støjhandlings- plan 2010-2012 Støjhandlingsplan 2010-2012 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 er udarbejdet i løbet af 2009-2010 af: Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej. Støjkortlægning 2007-2009, udvalgte beregninger,

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2 ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål

Læs mere

1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018

1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 1/24 Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 4 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG... 7 3.1

Læs mere

Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn

Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde. Roskilde Kommunes. Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Roskilde Kommunes Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn Maj 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Resumé af støjhandlingsplanen...

Læs mere

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3. 2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1

Læs mere

Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer

Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 STØJHANDLINGS- PLAN 2013 For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 Udgivet i marts 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Foto: Københavns Kommune Grafisk

Læs mere

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version 2 9415016 Støjhandlingsplan

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune forslag Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale

Læs mere

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3 KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg

Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Dato: November 2014 Oplag: 150 stk. Redaktion, tekst, layout og tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet, 2014 2 Støjskærm

Læs mere

Indsigelse i hovedtræk

Indsigelse i hovedtræk Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.

Læs mere

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;

Læs mere

FORSLAG TIL STØJHANDLINGSPLAN

FORSLAG TIL STØJHANDLINGSPLAN FORSLAG TIL 2018-2023 RØDOVRE KOMMUNE Udgivet af: Rødovre Kommune - februar 2018 2 Foto: Kort: Rødovre Kommune Indeholder GeoDanmark-data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Danske kommuner,

Læs mere

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder Design: ESSENSEN.COM Foto: Scanpix, Ole Malling, Lene Magner, Ole Andersen, Lisbeth Øhrgaard, Jægersborg Skovdistrikt Tryk: Fihl Jesen Oplag: 500 stk 1. oplag. 2008 ISBN: 9788791823220 PJECEN SKAL GIVE

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.06.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 3. januar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

Støjhandlingsplan 2008-2013. Handlingsplan for større statslige veje

Støjhandlingsplan 2008-2013. Handlingsplan for større statslige veje Støjhandlingsplan 2008-2013 Handlingsplan for større statslige veje Vejdirektoratet København Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk

Læs mere

Solrød Kommune Natur og Miljø Att.: Mikkel Glargaard. Roskilde d. 8. marts Vedr: Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Lufthavn

Solrød Kommune Natur og Miljø Att.: Mikkel Glargaard. Roskilde d. 8. marts Vedr: Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Lufthavn Solrød Kommune Natur og Miljø Att.: Mikkel Glargaard Roskilde d. 8. marts 2017 Vedr: Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Lufthavn Københavns Lufthavne A/S, Roskilde Lufthavn (herefter CPHRoskilde)

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.022.17 Sweco Danmark /S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. januar 2017 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.009.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 28. januar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018

Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 27. juni 2018 Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 1/25 FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 5 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG...

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere