Af Thomas W. Lassen. Segl og våbenskjold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Thomas W. Lassen. Segl og våbenskjold"

Transkript

1 Af Thomas W. Lassen Med ét slag ændredes i 2007 det danske samfunds visuelle udtryk. Den 1. januar dette år trådte nemlig den nye kommunale nedlagt, og nye store kommunale sam- administrativ tilpasning gik forud, og pågår - ved kommunalreformen 1970, men det var de hovedstammen i den kommunale struk- - fællesfølelse, der var videreført som kom- - årtierne efter 1970 en lang række nye vå- - strukturreformen Mange steder om- tidligere primærkommuner, og kommunenavnene ændredes, så det ikke længere var kommunale forvaltninger. Byskiltene med der markerer, at nu kører man ind i en ny fattigere. kommunale ændringer i tiden frem mod sund kommune; men alt for mange steder lige skrifttyper, som nyt mærke, i stedet de heraldiske principper. Lolland og Guld- tionelle udformninger, med godt resultat. Segl og våbenskjold til de kongelige privilegier og godkendelse 63

2 - viklede der sig særlige regler for farver og - skal vi dog frem til 1400-årene før der seglstemplerne ved vi har eksisteret længe de tidligste eksempler på de særlige kende- kument var i ældre tid den retsgyldige - eget seglstempel i form af f.eks. en signetring. I middelalderen havde således konger Den tidligste udformning af Nakskovs bysegl er landsdelens ældste segl. Her vist i afstøbning i voks efter segl fra 1367 i Staatsarchiv Lübeck. Voksseglet genkendeligt for alle, også for dem der ikke kunne læse. - - under et dokument fra For så vidt Nakskovs segl for det ældste efter den heraldiske udformning, men også Nysteds tidligste segl må være udført engang i farverne og farvelægningen en vigtig del af udformningen og genkendeligheden. Der - som vi kender til, gives der som nævnt tilla- og som segl. Det er dog kun meget lidt der nes farver i ældre tid, også set på landsplan, - Vi skal frem til slutningen af 1800-tallet - arkivet, som vi kan takke for denne forny- der omkring 1890 indsamlede oplysninger af de gamle seglmotiver. Undersøgelserne offentliggjordes i Tidsskrift for Kunstindustri i 1893, og der gives her forslag til nytegning og farvelægning af samtlige 64

3 Sølv- og guldsmedenes bymærker, som tidligere blev brugt sammen med mesterstemplerne, er bittesmå gengivelser af byvåbenerne. Her eksempler fra 1700-tallet på mærker for Nykøbing og Maribo, Nakskov og Nysted. Sølvmærkerne er vist i ca. 4-dobbelt størrelse, efter tegninger i Danske Sølvmærker, udg hastigt landet over. Oprindelig var Thisets opgave at fremkomme med forslag til keramiske relieffer til udsmykning af landsar- hurtigt populære som dekoration i forskel- enkelte egne af landet, og selvfølgelig i grund i Thisets tegninger, som standard for udformningen. Thiset nytolkede seglenes For selvfølgelig skulle der farver på, som Thiset som nævnt også kom med forslag til, med udgangspunkt i de få spredte oplysnin- - Thiset således normgivende, stort set alle steder i landet. - resolution, men vi skal frem til 1936 før godkendelse ved Indenrigsministeriet, og indregistreringen skulle offentliggøres i Statstidende. - -, fandt først sted i De godkendte og sigt videreføres i de kommuner, der ved kommunesammenlægningen i 1970 vide- - 65

4 ring var nødvendig. Ved senere lovændring faldet, og registreringen overgået til Patentog Varemærkestyrelsen. I det følgende vil de Lolland-Falsterske til Rækkefølgen er kronologisk for variationens skyld, med de ældste kendte nernes vedkommende efter 1970, i forhold - lige materialer og udformning er uendelig mangfoldig, og i oversigten her er lagt vægt på den motiviske udformning og historien - De ensartede farvegengivelser af de 13 Danmarks Kommunevåbener, udgivet ses i samme forfatters oversigt i Hvem- - - Trap: Danmark. Segltegninger III af Danmarks Gamle Købstadslovgivning, udg. 1955, hvor tegningerne er udført Den ældste samlede oversigt over de hvor seglene er vist i naturlig størrelse på - derne. Der henvises stedvis i det følgende til enkelte oplysninger i Resens Atlas Danicus. meget forenklet, som markering af guld- og danne mærker kendes også fra de Lolland- smede. Nakskovs bysegl som benyttet i 1584 ved arvehyldningen for Christian IV. Her efter tegning i Trap: Danmark. Nakskov købstad Allerede fra 1200-årene kendes Nakskov - det træets stiliserede rodnet, der har givet anledning til det, der senere er opfat- fra 1584 ses ørnekloen tydeligt, og det gælder også alle efterfølgende udgaver af 66

5 Nakskovs bevarede seglstempel dateret 1635, med byvåbenet graveret kommunes Stadsarkiv. På skaftholderen læses, foruden årstallet, også navnene på byens borgmestre: Mats Bergen og Nels Nelson. TWL foto. tydeligvis kopieret efter hinanden, så ør- og til venstre for træet. Udformningen ets højre side. Nakskov kommune Ved kommunesammenlægningen 1970 Branderslev sognekommune og desuden tillagt mindre dele af de omkringliggende sogne Herredskirke, Halsted, Arninge og Vestenskov. Den nye primærkommune videreførte - rektoratet i Når dette skete så sent, vet godkendt og registreret i Nakskov byvåben, som det blev benyttet indtil der blev sat punktum for Nakskov kommune pr. 1. januar 2007, er tegnet af arkivar Anders Thiset ca med baggrund i det gamle bysegl fra Efter tegning i Tidsskrift for Kunstindustri

6 Stubbekøbings bysegl i ældste udformning, efter seglaftryk fra 1367 i Staatsarchiv Lübeck. Tegning af Aage Wulff. Stubbekøbing købstad 1367 med indskriften: SIGILVM hørende til det danske konge- Seglstemplet fra 1584 er tidligere op- Atlas Danicus seglet, hvoraf det ene efter størrelsen at kendte udgaver. Det af A. Thiset udforme- - Prospekt af Stubbekøbing i Resens Billedatlas 1677, med to versioner af byens segl. Peder Resen indsamlede oplysninger om alle danske byvåbener, og afbildede byseglene på prospekterne i storværket Atlas Danicus. Kgl. Bibliotek. 68

7 Bysegl for Stubbekøbing Seglstemplet er beskrevet som forarbejdet i sølv. Tegning efter Trap: Danmark - forneden. Stubbekøbing kommune - - sognekommuner, samt en lille del af Systofte sognekommune, mens en lille del af falster kommune. Af Tingsted sognekom Ved arvehyldningen for den senere kong Christian IV. benyttede Nysted et nyfremstillet seglstempel med byens segl, med dateringen Her i tegning efter Trap: Danmark Nysted købstad - kekloster i Nysted i 1286, som havde stor Forslag til Nysted byvåben, tegnet af A. Thiset omkring 1890, på baggrund af byens ældste kendte segl fra 1300-årene. Efter tegning i Tidsskrift for Kunstindustri

8 Nysted værner om sin historie, og byvåbenet ses her i festlig udformning som urskive på det gamle rådhus i Adelgade. Det tilhørende klokkespil er indviet 1987, hvor urskiven blev redesignet ved urmager Søren Andersen. TWL foto. Nysted er kendt i aftryk fra 1535, men og må datere sig til engang i 1300-årene. mellem stor søplanter, der næsten lukker ledes med korsprydede master, og kraftigt markeret rigning. Seglet har indskriften - segl har Anders Thiset udformet som det - Nysted kommune Bregninge, Døllefjelde-Musse, Herritslev, Øster Ulslev-Godsted og Vester Ulslev sognekommuner, og hertil desuden Nysted

9 Arkivar Anders Thiset udformede omkring - - med sejlene sat og vimpler i mastetoppene. Først fra 1556 er bevaret et segl for Nykøbing på Falster, som det markeres i indskriften. Tegning af Aage Wulff efter seglaftryk fra 1610, fra dokument i Rigsarkivet. Nykøbing kommune kommune fra 1970 ved kommunesammen- fra de altovervejende dele af Tingsted og Nykøbing købstad - Nykøbings segl som benyttet 1648, ved hyldingsakten for Frederik II. Her vist i tegning efter Trap: Danmark. Nykøbings byvåben i fornemt glasmaleri udført 1920 til trappeopgangen i det gamle rådhus i Dronningensgade, Nykøbing F. TWL foto. 71

10 - desuden mindre dele fra de omkringliggende Idestrup og Væggerløse sognekommu- Tingsted sognekommune kom en lille del - - genkendes i den nuværende storkommunes Sakskøbings gamle bytromme fra 1750, hvor byvåbenet er vist sammen med Frederik V s Lokalhistorisk Arkiv, og tilsvarende bytrommer Sakskøbing segl, med gengivelse af byvåbenet som seglmotiv. Byvåbenet med de to sakse er det tidligste, der kendes med beskrivelse af farverne. Tegning efter Trap: Danmark af seglaftryk Sakskøbing købstad IV. Motivet med de to sakse på seglet er vist - oplyser, at: Saxkiøbings Byes Vaaben er tvende Offverskiær Saxe, med sin Iser Farffve, oc en Crone der ofver, oc gul farfvet, Bonden rød. Det vil sige de to sakse i sølv eller som der står med jernets farve, på rød vene i deres gamle segl den karakteristiske overskærersaks og uldsaksen som deres - grund af det gamle segl fra 1584 udformer 72

11 fjorden, der hidtil havde udgjort en selvstændig sognekommune. Den nye primær- Sakskøbing bysegl med det forenklede byvåben, som benyttet i 1800-årene. Her efter tegning i Trap: Danmark, 2. udg Maribo købstad Pommern udstedt som godkendelse af, at er middelalderen igennem i alle forhold - en vildmand og en oprejst løve. Også dette vides ikke. Vildmanden som skjoldholder nalmuseet. Sakskøbing kommune sammenlægning med de omkringliggende sognekommuner, uden at der i processen tofte kommune, Slemminge-Fjelde, Rad- fra o benyttes endnu i 1584 til besegling Nationalmuseet. TWL foto. 73

12 Maribos ældste bysegl med forkortelsen MB for Maribo By, som det kendes fra Tegning af Aage Wulff efter seglaftryk i trækapsel, under dokument i Rigsarkivet. underlagt det store Birgittinerkloster, der grundlægges samme år, og det er da også - Bysegl for Maribo i 1700-tallet. Hvornår præcis denne udformning af byvåbenet er taget i brug vides ikke. Tegning efter Trap: Danmark. Maribos våbenmærke med den skønne ungmø, som vist i relief på bytrommen fra 1750 i Museum Lolland-Falster. TWL foto. sager: the sskulle haffwæ inciglæ ath beseylæ meth thet, som ffor them rættelighæ hanteres. Der kendes dog intet til et mid- i forhold til de øvrige køestæders segl på Lolland-Falster, og i øvrigt for landet som Dette hænger formentlig sammen med klosterets fortsatte hævdelse af status overfor

13 segl, af spidsoval form, der må stamme fra klosterets ældste tid. - - hele spores en større ligevægtighed mellem et nyt rundt segl, som kendes fra 1608, og det er samtidig med at MB-seglet første segl er ensartet store, og har altså sammen og hver for sig kunnet repræsentere Ma- enerådende. ne MB har den latiniserede omskrift: SI- denne form i frem til engang i 1700-tallet. udvikling vides ikke, men hvorom alting med en ungmø i pyntelig kjole og med Anders Thisets tegning ca af Maribo byvåben, udformet med baggrund i seglet fra 1700-tallet. Efter Tidsskrift for Kunstindustri Keramisk relief omkring 1900, med Maribos byvåben i tidligere udformning, efter Thisets tegning. Højden er ca. 1 meter, og skjoldet er efter forbillede i italiensk fajance fra 1400-tallet. Tilhører Lollandbibliotekerne, Lolland kommune. TWL foto. unge pige skal vel hentyde til den hellige Jomfru Maria, som middelalderens klo- - des på et stort keramisk relief, der for nylig det vides hvortil det oprindelig er fremstil

14 fuldstændigt forandret hovedmotiv. Man havde valgt at ændre den unge pige til en gelse i tilknytning til Skt. Birgittas kloster. Ændringen skete formentlig under indtryk af 25. april Maribo kommune og Stokkemarke sognekommuner samt indtil da havde haft selvstændig kommunal - ordensdragt, stående i et guldskjold, som i let revideret omtegning. Seglstempel med Maribo byvåben i udformning i Lolland kommunes Stadsarkiv. Her vist spejlvendt, så indskriften kan læses. TWL foto. Rødbys ældste bysegl er fra 1680 erne, og byen havde ikke eget segl og byvåben før den tid. Det gamle seglstempel fandtes tidligere i kommunekontoret. Tegning efter Trap: Danmark. Rødby købstad spekter fra Resens Atlas 1677, er det kende- er ledsaget af de ellers normalt gengivne - - siden 1400-tallet var forpligtet til i forhold til kongemagten. I overensstemmelse med An- - skjoldet. Det gamle seglstempel fra slutningen af 1600-årene fandtes tidligere i kommu- Rødby kommune - 76

15 - moderniserede det 1973, med udeladelse af - - godkendelsen, lyder således: I hvidt felt et slået segl, foroven ledsaget af to røde ankre. Som en af de første kommuner i landet et særligt logo på skrift, som ledsagede vå- - markant, og letgenkendeligt, og skærpende for ens nysgerrighed. Byvåbenet for Rødby efter Anders Thisets tegning fra omkring 1890 blev brugt i den enkle form indtil nytegning om omformning af våbenet i Her vist i farvetegning efter Hvem-Hvad-Hvor Falster Sønder Herreds store segl med svanen, der kendes fra 1584, indgik som motiv i kommunevåbenet for Skelby-Gedesby kommune i Tegning efter Trap: Danmark. Sydfalster kommune Sydfalster kommune er som primærkommune oprettet i 1970 ved sammenlægning og tilsvarende en lille del af Væggerløse sogn midt i det grønne placeret en svane, ligeledes i sølv, der som motiv er hentet fra det gamle herredssegl for Falsters Sønder Herred, der - konsulent Paul Warming, og fra 1970 er vå- falster kommune, men først som sådant godkendt af Indenrigsministeriet

16 Kommunevåbener for Nakskov kommune, Maribo kommune og Sakskøbing kommune, som blev brugt indtil strukturreformen Det er de gamle købstæders byvåbener, som blev videreført efter kommunalreformen Kommunevåbener for Nysted kommune, Stubbekøbing kommune og Nykøbing Falster kommune, alle med udformning som byvåbener, der efter 1970 blev brugt indtil strukturreformen

17 Ravnsborg kommune ved sammenlægning af de tidligere selvstændige kommuner: Birket, Fejø, Femø, Horslunde-Nordlunde, Herredskirke-Løj- redskirke sogn henlagt til Nakskov kom- munen tog navn efter det kongelige lens- i strandkanten ud til Smålandshavet. Re- Statstidende Rudbjerg kommune Ved kommunalreformen i 1970 videreførtes den sammenlægning af Arninge, pel sognekommuner, som havde været gældende siden Navnet for sammenlægningskommunen var valgt efter forenet med den hidtil selvstændige Gloslunde-Græshave kommune, mens en lille del af Vestenskov sogn og af Arninge - roer, og som hovedmotiv i midten en stil- disse karakteristiske middelalderlige klokkehuse i Arninge, Vestenskov og Gloslun- sølv, udformet af Paul Warming og tegnet Statstidende Seglbilledet for Fuglse Herred, med pelikanen der hakker sig i brystet, indgår symbolsk i udformningen af Holeby kommunes våben, som blev taget i brug Herredsseglet kendes, ligesom så mange andre af de omhandlede segl, tilbage fra arvehyldningen i Her i tegning efter Trap: Danmark. Holeby kommune re forenet med Tågerup-Torslunde sognekommune, hvor en del af Tågerup sogn dog for den kristne næstekærlighed, nemlig en i det gamle herredssegl for Fuglse Herred, des fra For herredet i sin tid, var der for præsterne i herredet. I hvert fald ses motivet med pelikanen også i kalkmalerierne i Østofte kirke, der gennem århundreder var herredsprovstens kirke, og samlingssted for områdets præster. 79

18 - lige heraldik siden middelalderen, kaldet en sparre. Denne sparre, som deler skjoldet spireret af kommunens kystlinje mod syd, hvor dæmningen ved Hyllekrog udviser et Achton Friis. Nørre Alslev kommune Som den arealmæssigt største af de Fal- kommune oprettet som primærkommune i De sammenlagte sognekommu- - - til kommunen, mens den større sydlige del - lodret delt i rødt og gult, og viser en stor kronhjort, der er taget fra herredsseglet for Nørre Alslev kommune omfattede størstedelen af det gamle herred, hvorfor - der er tænkt som en markering af de mange vindmøller fra ældre tid, der tidligere var sejle eller sejlklo, der er et stykke jern som møllesten, og som fastholder den til lang- - er udformet af Paul Warming og tegnet af Højreby kommune - gamle sognekommuner Halsted-Avnede, - - me navn i det centrale Søllested sogn, der samtidig var den største af de gamle sogne- set med Søllested, der er opstået og hastigt eneste af de nye primærkommuner efter kommune ikke at få udformet et moderne Nørre Herred, der kendes med datering i inskriptionen fra I versionen som steforspand, er indføjet i et kvadratisk felt, - ler ikke registreret, som det også gælder for efter strukturreformen Maribo amt de, som landets øvrige amter, også sit eget til kommunalreformen i 1970, hvor gamle delen af Præstø amt, og en lille del af Sorø amt, til det nye Storstrøms amt. Det gamle 80

19 Kommunevåbener for Rødby kommune, Sydfalster kommune og Ravnsborg kommune, som de blev benyttet i tiden efter kommunalreformen og indtil 2007, hvor kommunerne indgik i de nye storkommuner. Kommunevåbener Holeby kommune, Rudbjerg kommune og Nørre Alslev kommune, formgivet i 1970 erne efter kommunalreformen, og benyttet indtil strukturreformen Kommunevåben for Højreby kommune, i udformning som logo med motiv fra det gamle herredssegl for Lollands Nørre Herred. I brug som kommunevåben indtil

20 Amtsvåben for Maribo Amtskommune, indregistreret 1937 og benyttet indtil 1970, hvor gamle Maribo amt blev del af det nye Storstrøms amt. Tegning efter Trap: Danmark. omgivet af røde hjerter. Skjoldhovedet hav- der var helt enkelt, på heraldisk vis opdelt - for Storstrøms Amtskommune, var oprin- døde Han var hertug af Lolland, og på - skjold, og på hans rustning, hvor to lindorme er vendt mod hinanden, sådan som det også Bemærk i øvrigt at de nye regioner, som til amterne er regionerne ikke kommuner, - De nye storkommuner Den nye struktur for det kommunale om- område og for amterne. Landets tidligere kommuner samlet i den nye Lolland kommune, og Falsters tidligere 4 kommuner af de lollandske kommuner, og dannede den det klart, at de nye kommunale fællesska- ning og omformulering af den kommunale heraldik, med nytegning af kommunevå- ler for tryksager og annoncer, med meget mere. Der vil til stadighed ske en sådan fortsat udvikling og nytolkning af den kommunale heraldik. At det vil ske i spring er nok naturligt, sådan som strukturreformen i første omgang har valgt intetsigende, rene - Guldborgsund kommunes våben mune er tegnet af heraldikeren Ronny An- liggende skjold i modsatte farver. Den valg

21 Guldborgsund kommunes våben, tegnet 2006 af nuv. kgl. våbenmaler Ronny Andersen. Våbenet forener på bedste vis de heraldiske traditioner med nutidens formsprog, og hører til de mest markante af de nye kommunevåbener, der landet over blev skabt i forbindelse med strukturreformen de 6 sammenlagte kommuner. Den valgte historiske tradition i rendyrket heraldisk ud- Lolland kommunes våben - et logo, på linje med en lang række af de har dog indholdsmæssige kvaliteter, der ket i kileformation markerer fremdrift og er samtidig en markering af, at de 7 gamle - signprogram, der præsenteredes Lolland kommunes mærke og det nye fri fortolkning af det heraldiske formsprog. det valgte logo i øvrigt i længere tid i kon- første til at vælge i 1990, med et stiliseret den af motivrige og farvestrålende kommu- - nærmest normgivende, og går igen i mere end en halv snes af de nye danske kommu- - mer sig det fantasiløse. Lolland kommunes Lolland kommunes nye symbol, der udtrykker naturen på Lolland, at der er højt til himmelen og at Lolland vil fremad. Designet 2007 af 11Design A/S. 83

22 Kunstneren Palle Lindau udformede i 1991 dette alternative byvåben til Nakskov i anledning af at byen blev kåret som Årets By. En festlig kommentar til byen med fortid og fremtid. Fremtiden for de gamle byvåbener På det heraldiske område har den kommunale strukturreform 2007, som det ind- forarmelse og en forringelse af oplevelsen tidligere Lolland-Falsterske kommuners ikke nødvendigvis at være det sidste vi har - kendetegn for handelsstandsforeninger og i det lokale foreningsliv, med de nuværende kommuners godkendelse. Mulighederne er mange, og på denne - - deres særpræg og egenart. fortsat være et festligt indslag i vores dagligdag, sådan som det også et sket med nye dige udvikling og nytolkning af den kommunale heraldik, med fantasi og kvalitet, og med respekt for den historiske udvikling. Thomas W. Lassen (f. 1952) tidligere museumsinspektør ved Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Frilandsmuseet i Maribo. Uddannet middelalderarkæolog og historiker fra Århus Universitet, nuv. arbejdsmarkedskonsulent i Lolland kommune. Har gennem årene publiceret en lang række lokalhistoriske og kulturhistoriske artikler og bøger (jfr. bibliotek. dk) og har som særligt forskningsområ- rie, specielt Resens Atlas. Se også TWL: Den antikvariske præst - præsteindberetninger til Resens Atlas. Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog Litteratur Sven Tito Achen: Danmarks kommunevåbener. ner. Tidsskrift for Kunstindustri 1893, s Heraldisk Tidsskrift 1960ff. Jfr. også, Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660 værker, se TWL i Heraldisk Tidsskrift 2007, nr. 95, s De administrative inddelinger efter 1970 er citeret efter J.P. Trap: Danmark 84

At komponere et nyt våben - råd og vejledning

At komponere et nyt våben - råd og vejledning At komponere et nyt våben - råd og vejledning At antage et våben Quilibet potest sibi assumere arma et insignia illa portare et in rebus propriis impingere Enhver må antage et våben og mærke, samt føre

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYE VINDAFJORD AFGØRELSE SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 4, SEPTEMBER 2005 WWW.HERALDIK.ORG Som det vil være de fleste læsere af dette nyhedsbrev bekendt, har Heraldisk Selskabs hjemmeside

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Sorø Kommune Opdatering af visuel identitet. December 2014

Sorø Kommune Opdatering af visuel identitet. December 2014 Sorø Kommune Opdatering af visuel identitet December 2014 Sorø Kommunevåben Gentegning af våbenskjold med tydelige referencer til det oprindelige byvåben. Skjoldet fremstår i en farve (monokrom gengivelse)

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening Foreningsudvikling ikling Lisbeth Iversen Disposition Foreningsstruktur og foreningstyper Hvordan ser foreningslandskabet ud i dag? Hvilke foreningstyper findes i DDS? Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

4654 Faxe Ladeplads 4640 Faxe 4684 Holmegaard 4653 Karise 4683 Rønnede 4160 Herlufmagle 4652 Hårlev 2670 Greve 2640 Hedehusene 2690 Karlslunde 4030 Tune 4863 Eskilstrup 4840 Nørre Alslev 4880 Nysted 4872

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

KULTURREGION STORSTRØM

KULTURREGION STORSTRØM Bilag til pkt. 2 DPS 10. december Skematisk oversigt over støttede projekter i Kulturregion Storstrøm Projekt Tildelt midler Tildelt midler Projektperiode Aktørfelt Inspirationslaboratorium Kr. 78 000

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 5, januar 2006 FORELÆSNINGSRÆKKEN 2006 Den heraldiske forelæsningsrække i foråret 2006 vil komme til at stå i renæssancens tegn. Anledningen er at 2006 er

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,

Læs mere

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59.

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59. SVM1370 3 Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. Sb.nr. 59. Kampagne: 26 11 Registrering af detektorfundne genstande fremkommet på et areal nord og øst for Sigersted

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Optimismen har altid været til stede på Sydøstlolland og det var den da også omkring 1920. På

Læs mere

50 år siden Nykøbing F. Station og Posthus blev indviet

50 år siden Nykøbing F. Station og Posthus blev indviet 50 år siden Nykøbing F. Station og Posthus blev indviet Af stadsarkivar Christian Frederiksen Netop i disse dage er det 50 år siden, Nykøbing Falster Station og Posthus blev indviet. Det skete torsdag

Læs mere

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Masterplan for kultur- og idrætsfaciliteter. Møde i Ravnsborg Hallen den 10. september 2012 Politisk stillingtagen 9. august 2012 behandler Femern Bælt, Erhverv-

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Normalklassekvotient

Normalklassekvotient 301 BJERGSTED KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 86 54 0 5 10 15 Folkeskoler 745-19 29 50 79 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse

Læs mere

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( )

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( ) Forfædre til Anna Margrethe Hansen (1890-1967) Generation nr. 1 1. Anna Margrethe Hansen, født 16. juni 1890 i Kraghave, Tingsted sogn; død 12. okto Grønsundshjemmet, Stubbekøbing. Hun er datter af 2.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA mailadresse til nyhedsbrevets redaktør. Kontaktoplysninger findes nederst på sidste side af nyhedsbrevet. (RA) God fornøjelse! HERALDICA: forum for nordiske heraldikere SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 2, APRIL 2005 UNIONSOPLØSNINGEN 1905 I år er det 100 år siden, at Norge blev en selvstændig nation ved opløsningen af unionen mellem Sverige og Norge. Dette

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

SVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13.

SVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13. SVM2005 004 Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.05. Sb.nr. 13. Registrering af indleverede detektorfundne middelalderlige mønter samt et ringspænde og et

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING

OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING JANIK FRITHIOFF - JUNI 2016 Analyse af nuværende vejnavneskilte Analyse af nuværende vejnavneskilte Historie 1900'erne - 1920'erne 1920'erne

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

DYKKER KOMPENDIUM. DIVE-LOCATION: P.Hansens Grusgrav SAKSKØBING SØ Lolland. DK. Foto taget retning mod SW

DYKKER KOMPENDIUM. DIVE-LOCATION: P.Hansens Grusgrav SAKSKØBING SØ Lolland. DK. Foto taget retning mod SW DYKKER KOMPENDIUM DIVE-LOCATION: P.Hansens Grusgrav SAKSKØBING SØ Lolland. DK. Foto taget retning mod SW Udarbejdet af: Mick. Divemasterkursus 2006/07 Tak for hjælp til: BMK, KL, KL (Bubbi), MK, BA KOMPENDIUM

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Velkommen til Guldborgsund Kommune

Velkommen til Guldborgsund Kommune Velkommen til Guldborgsund Kommune Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør 1 10. Største kommune i areal Nørre Alslev Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Nysted Sydfalster Ca. 65.000 indbyggere

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

AUKTION BØGER & BOHAVE

AUKTION BØGER & BOHAVE ringsted@ AUKTION BØGER & BOHAVE Søndag den 22. marts 2015 kl. 12 Ringsted Museum og Arkiv er flyttet sammen. I den forbindelse sælges bohave, der er blevet til overs og brugte bøger, dubletter fra håndbogsbibliotek

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Myndighedernes anvendelse af heraldiske emblemer i de nordiske lande: lovgivning og praksis

Myndighedernes anvendelse af heraldiske emblemer i de nordiske lande: lovgivning og praksis Nils G. Bartholdy Myndighedernes anvendelse af heraldiske emblemer i de nordiske lande: lovgivning og praksis Vilkår for og regulering af offentlig heraldik er forskellig i de nordiske lande. Rigsarkiverne

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde

Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Sølvringene symboliserer de fire gamle kommuner, mens guldringen symboliserer sammenhold, rigdom, solen og uforgængeligheden. Jeg har hermed fornøjelsen af at præsentere

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Side 23. marts Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 1 9. sept. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 2 27. nov. Bekendtgørelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

RESULTATLISTE SKOLESKYDNING INDLEDENDE RUNDE DGI Storstrømmen Nr Skole Klasse Forenings-Foreningsnavn Point (+HOLD) nummer 1 Druestrup Friskole 5 1

RESULTATLISTE SKOLESKYDNING INDLEDENDE RUNDE DGI Storstrømmen Nr Skole Klasse Forenings-Foreningsnavn Point (+HOLD) nummer 1 Druestrup Friskole 5 1 1 Druestrup Friskole 5 1 23-040 Kongsted Skytteforening 764 2 Nørre Vedby Skole 5 A 1 23-022 Vestfalster Skytteforening 761 3 Østofte Skole 5 A 1 23-004 Maribo Skytteforening 760 4 Østskole Rollo 5 A 1

Læs mere

Bånd Udstillingsnr.: 212

Bånd Udstillingsnr.: 212 Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN

Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: 29-08- 2007 TILSYNET Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN Ny Stevns Kommune henvendte sig ved brev af 11. juli 2006 (ikke oplyst

Læs mere

Inspektorat 3. 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Vestermarie Kirke Kirkevej 3700 Rønne

Inspektorat 3. 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Vestermarie Kirke Kirkevej 3700 Rønne 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Vestermarie Kirke Kirkevej 3700 Rønne 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Sankt

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG V0163000 - KRE UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 7.april 2006 blev af retten i sagen V-163-04 Lidl Stiftung & Co. KG (Advokat Susie P. Arnesen) mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker ( Kammeradvokaten

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

FHM 5495 Domkirkepladsen 5 (M. Fibigers Stræde) Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt

FHM 5495 Domkirkepladsen 5 (M. Fibigers Stræde) Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt FHM 5495 Domkirkepladsen 5 (M. Fibigers Stræde) Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.03.11. Lok. nr. 262 Kampagne: 01-09-1994 Besigtigelse af murforløb langs østsiden af Mathilde Fibigers

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Sct. Jørgen & Dragen. Af Esben Graugaard og Jannie Würtz Sløk

Sct. Jørgen & Dragen. Af Esben Graugaard og Jannie Würtz Sløk Sct. Jørgen & Dragen Af Esben Graugaard og Jannie Würtz Sløk Vejrhanen på Sognekirkens spir har Sct. Jørgen og Dragen som motiv. Næsten allesteds nærværende er han Sct. Jørgen også i det tyvende århundredes

Læs mere

Kig materialet igennem og bliv inspireret til, hvilke elementer jeres næste Open by Night, Markedsdag eller Festuge skal indeholde.

Kig materialet igennem og bliv inspireret til, hvilke elementer jeres næste Open by Night, Markedsdag eller Festuge skal indeholde. Ballonkunst.dk tilbyder en række festlige oplevelser for city- og handelsstandsforeningen. På de kommende sider præsenterer vi nogle af dem under den samlede overskrift Fyld byen med balloner. Fyld byen

Læs mere

Kolding Kommunes grafiske identitet

Kolding Kommunes grafiske identitet Kolding Kommunes grafiske identitet "Det er Byrådets ønske, at alle ansatte tager Kolding Kommunes nye grafiske profil til sig som den rettesnor, der gør det muligt at koncentrere sig om det vigtige: I

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

Indsamling, registrering og formidling. Erik Kann

Indsamling, registrering og formidling. Erik Kann Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke

Læs mere

Kongen kommer Kongen kommer!

Kongen kommer Kongen kommer! Kongen kommer Kongen kommer! Det danske monarki er et af verdens ældste, og lige så længe der har været monarker, har disse rejst rundt i deres rige. I middelalderen rejste kongen altid rundt i riget for

Læs mere

Foreningen har haft 4 arrangementer i foråret. De har alle været godt besøgt, hvilket bestyrelsen glæder sig over.

Foreningen har haft 4 arrangementer i foråret. De har alle været godt besøgt, hvilket bestyrelsen glæder sig over. Siden sidst! Foreningen har haft 4 arrangementer i foråret. De har alle været godt besøgt, hvilket bestyrelsen glæder sig over. På generalforsamlingen var formanden og et næstformanden på valg. Begge blev

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

SVM Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 49.

SVM Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 49. 061 Alstedgård, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.01. Sb.nr. 49. Registreringsnotat SVM1 Indlevering af detektorfundne genstande fra Alstedgård, heriblandt en trefliget, planteornamenteret

Læs mere

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008

På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På krydsfod - drevet af split 1600-tallets vindmøller.niels-holger Larsen September 2008 På Bornholm er der kun bevaret meget få bygninger fra 1600-tallet bortset fra kirker og forsvarsanlæg. De ældst

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere