Af Thomas W. Lassen. Segl og våbenskjold
|
|
- Trine Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Thomas W. Lassen Med ét slag ændredes i 2007 det danske samfunds visuelle udtryk. Den 1. januar dette år trådte nemlig den nye kommunale nedlagt, og nye store kommunale sam- administrativ tilpasning gik forud, og pågår - ved kommunalreformen 1970, men det var de hovedstammen i den kommunale struk- - fællesfølelse, der var videreført som kom- - årtierne efter 1970 en lang række nye vå- - strukturreformen Mange steder om- tidligere primærkommuner, og kommunenavnene ændredes, så det ikke længere var kommunale forvaltninger. Byskiltene med der markerer, at nu kører man ind i en ny fattigere. kommunale ændringer i tiden frem mod sund kommune; men alt for mange steder lige skrifttyper, som nyt mærke, i stedet de heraldiske principper. Lolland og Guld- tionelle udformninger, med godt resultat. Segl og våbenskjold til de kongelige privilegier og godkendelse 63
2 - viklede der sig særlige regler for farver og - skal vi dog frem til 1400-årene før der seglstemplerne ved vi har eksisteret længe de tidligste eksempler på de særlige kende- kument var i ældre tid den retsgyldige - eget seglstempel i form af f.eks. en signetring. I middelalderen havde således konger Den tidligste udformning af Nakskovs bysegl er landsdelens ældste segl. Her vist i afstøbning i voks efter segl fra 1367 i Staatsarchiv Lübeck. Voksseglet genkendeligt for alle, også for dem der ikke kunne læse. - - under et dokument fra For så vidt Nakskovs segl for det ældste efter den heraldiske udformning, men også Nysteds tidligste segl må være udført engang i farverne og farvelægningen en vigtig del af udformningen og genkendeligheden. Der - som vi kender til, gives der som nævnt tilla- og som segl. Det er dog kun meget lidt der nes farver i ældre tid, også set på landsplan, - Vi skal frem til slutningen af 1800-tallet - arkivet, som vi kan takke for denne forny- der omkring 1890 indsamlede oplysninger af de gamle seglmotiver. Undersøgelserne offentliggjordes i Tidsskrift for Kunstindustri i 1893, og der gives her forslag til nytegning og farvelægning af samtlige 64
3 Sølv- og guldsmedenes bymærker, som tidligere blev brugt sammen med mesterstemplerne, er bittesmå gengivelser af byvåbenerne. Her eksempler fra 1700-tallet på mærker for Nykøbing og Maribo, Nakskov og Nysted. Sølvmærkerne er vist i ca. 4-dobbelt størrelse, efter tegninger i Danske Sølvmærker, udg hastigt landet over. Oprindelig var Thisets opgave at fremkomme med forslag til keramiske relieffer til udsmykning af landsar- hurtigt populære som dekoration i forskel- enkelte egne af landet, og selvfølgelig i grund i Thisets tegninger, som standard for udformningen. Thiset nytolkede seglenes For selvfølgelig skulle der farver på, som Thiset som nævnt også kom med forslag til, med udgangspunkt i de få spredte oplysnin- - Thiset således normgivende, stort set alle steder i landet. - resolution, men vi skal frem til 1936 før godkendelse ved Indenrigsministeriet, og indregistreringen skulle offentliggøres i Statstidende. - -, fandt først sted i De godkendte og sigt videreføres i de kommuner, der ved kommunesammenlægningen i 1970 vide- - 65
4 ring var nødvendig. Ved senere lovændring faldet, og registreringen overgået til Patentog Varemærkestyrelsen. I det følgende vil de Lolland-Falsterske til Rækkefølgen er kronologisk for variationens skyld, med de ældste kendte nernes vedkommende efter 1970, i forhold - lige materialer og udformning er uendelig mangfoldig, og i oversigten her er lagt vægt på den motiviske udformning og historien - De ensartede farvegengivelser af de 13 Danmarks Kommunevåbener, udgivet ses i samme forfatters oversigt i Hvem- - - Trap: Danmark. Segltegninger III af Danmarks Gamle Købstadslovgivning, udg. 1955, hvor tegningerne er udført Den ældste samlede oversigt over de hvor seglene er vist i naturlig størrelse på - derne. Der henvises stedvis i det følgende til enkelte oplysninger i Resens Atlas Danicus. meget forenklet, som markering af guld- og danne mærker kendes også fra de Lolland- smede. Nakskovs bysegl som benyttet i 1584 ved arvehyldningen for Christian IV. Her efter tegning i Trap: Danmark. Nakskov købstad Allerede fra 1200-årene kendes Nakskov - det træets stiliserede rodnet, der har givet anledning til det, der senere er opfat- fra 1584 ses ørnekloen tydeligt, og det gælder også alle efterfølgende udgaver af 66
5 Nakskovs bevarede seglstempel dateret 1635, med byvåbenet graveret kommunes Stadsarkiv. På skaftholderen læses, foruden årstallet, også navnene på byens borgmestre: Mats Bergen og Nels Nelson. TWL foto. tydeligvis kopieret efter hinanden, så ør- og til venstre for træet. Udformningen ets højre side. Nakskov kommune Ved kommunesammenlægningen 1970 Branderslev sognekommune og desuden tillagt mindre dele af de omkringliggende sogne Herredskirke, Halsted, Arninge og Vestenskov. Den nye primærkommune videreførte - rektoratet i Når dette skete så sent, vet godkendt og registreret i Nakskov byvåben, som det blev benyttet indtil der blev sat punktum for Nakskov kommune pr. 1. januar 2007, er tegnet af arkivar Anders Thiset ca med baggrund i det gamle bysegl fra Efter tegning i Tidsskrift for Kunstindustri
6 Stubbekøbings bysegl i ældste udformning, efter seglaftryk fra 1367 i Staatsarchiv Lübeck. Tegning af Aage Wulff. Stubbekøbing købstad 1367 med indskriften: SIGILVM hørende til det danske konge- Seglstemplet fra 1584 er tidligere op- Atlas Danicus seglet, hvoraf det ene efter størrelsen at kendte udgaver. Det af A. Thiset udforme- - Prospekt af Stubbekøbing i Resens Billedatlas 1677, med to versioner af byens segl. Peder Resen indsamlede oplysninger om alle danske byvåbener, og afbildede byseglene på prospekterne i storværket Atlas Danicus. Kgl. Bibliotek. 68
7 Bysegl for Stubbekøbing Seglstemplet er beskrevet som forarbejdet i sølv. Tegning efter Trap: Danmark - forneden. Stubbekøbing kommune - - sognekommuner, samt en lille del af Systofte sognekommune, mens en lille del af falster kommune. Af Tingsted sognekom Ved arvehyldningen for den senere kong Christian IV. benyttede Nysted et nyfremstillet seglstempel med byens segl, med dateringen Her i tegning efter Trap: Danmark Nysted købstad - kekloster i Nysted i 1286, som havde stor Forslag til Nysted byvåben, tegnet af A. Thiset omkring 1890, på baggrund af byens ældste kendte segl fra 1300-årene. Efter tegning i Tidsskrift for Kunstindustri
8 Nysted værner om sin historie, og byvåbenet ses her i festlig udformning som urskive på det gamle rådhus i Adelgade. Det tilhørende klokkespil er indviet 1987, hvor urskiven blev redesignet ved urmager Søren Andersen. TWL foto. Nysted er kendt i aftryk fra 1535, men og må datere sig til engang i 1300-årene. mellem stor søplanter, der næsten lukker ledes med korsprydede master, og kraftigt markeret rigning. Seglet har indskriften - segl har Anders Thiset udformet som det - Nysted kommune Bregninge, Døllefjelde-Musse, Herritslev, Øster Ulslev-Godsted og Vester Ulslev sognekommuner, og hertil desuden Nysted
9 Arkivar Anders Thiset udformede omkring - - med sejlene sat og vimpler i mastetoppene. Først fra 1556 er bevaret et segl for Nykøbing på Falster, som det markeres i indskriften. Tegning af Aage Wulff efter seglaftryk fra 1610, fra dokument i Rigsarkivet. Nykøbing kommune kommune fra 1970 ved kommunesammen- fra de altovervejende dele af Tingsted og Nykøbing købstad - Nykøbings segl som benyttet 1648, ved hyldingsakten for Frederik II. Her vist i tegning efter Trap: Danmark. Nykøbings byvåben i fornemt glasmaleri udført 1920 til trappeopgangen i det gamle rådhus i Dronningensgade, Nykøbing F. TWL foto. 71
10 - desuden mindre dele fra de omkringliggende Idestrup og Væggerløse sognekommu- Tingsted sognekommune kom en lille del - - genkendes i den nuværende storkommunes Sakskøbings gamle bytromme fra 1750, hvor byvåbenet er vist sammen med Frederik V s Lokalhistorisk Arkiv, og tilsvarende bytrommer Sakskøbing segl, med gengivelse af byvåbenet som seglmotiv. Byvåbenet med de to sakse er det tidligste, der kendes med beskrivelse af farverne. Tegning efter Trap: Danmark af seglaftryk Sakskøbing købstad IV. Motivet med de to sakse på seglet er vist - oplyser, at: Saxkiøbings Byes Vaaben er tvende Offverskiær Saxe, med sin Iser Farffve, oc en Crone der ofver, oc gul farfvet, Bonden rød. Det vil sige de to sakse i sølv eller som der står med jernets farve, på rød vene i deres gamle segl den karakteristiske overskærersaks og uldsaksen som deres - grund af det gamle segl fra 1584 udformer 72
11 fjorden, der hidtil havde udgjort en selvstændig sognekommune. Den nye primær- Sakskøbing bysegl med det forenklede byvåben, som benyttet i 1800-årene. Her efter tegning i Trap: Danmark, 2. udg Maribo købstad Pommern udstedt som godkendelse af, at er middelalderen igennem i alle forhold - en vildmand og en oprejst løve. Også dette vides ikke. Vildmanden som skjoldholder nalmuseet. Sakskøbing kommune sammenlægning med de omkringliggende sognekommuner, uden at der i processen tofte kommune, Slemminge-Fjelde, Rad- fra o benyttes endnu i 1584 til besegling Nationalmuseet. TWL foto. 73
12 Maribos ældste bysegl med forkortelsen MB for Maribo By, som det kendes fra Tegning af Aage Wulff efter seglaftryk i trækapsel, under dokument i Rigsarkivet. underlagt det store Birgittinerkloster, der grundlægges samme år, og det er da også - Bysegl for Maribo i 1700-tallet. Hvornår præcis denne udformning af byvåbenet er taget i brug vides ikke. Tegning efter Trap: Danmark. Maribos våbenmærke med den skønne ungmø, som vist i relief på bytrommen fra 1750 i Museum Lolland-Falster. TWL foto. sager: the sskulle haffwæ inciglæ ath beseylæ meth thet, som ffor them rættelighæ hanteres. Der kendes dog intet til et mid- i forhold til de øvrige køestæders segl på Lolland-Falster, og i øvrigt for landet som Dette hænger formentlig sammen med klosterets fortsatte hævdelse af status overfor
13 segl, af spidsoval form, der må stamme fra klosterets ældste tid. - - hele spores en større ligevægtighed mellem et nyt rundt segl, som kendes fra 1608, og det er samtidig med at MB-seglet første segl er ensartet store, og har altså sammen og hver for sig kunnet repræsentere Ma- enerådende. ne MB har den latiniserede omskrift: SI- denne form i frem til engang i 1700-tallet. udvikling vides ikke, men hvorom alting med en ungmø i pyntelig kjole og med Anders Thisets tegning ca af Maribo byvåben, udformet med baggrund i seglet fra 1700-tallet. Efter Tidsskrift for Kunstindustri Keramisk relief omkring 1900, med Maribos byvåben i tidligere udformning, efter Thisets tegning. Højden er ca. 1 meter, og skjoldet er efter forbillede i italiensk fajance fra 1400-tallet. Tilhører Lollandbibliotekerne, Lolland kommune. TWL foto. unge pige skal vel hentyde til den hellige Jomfru Maria, som middelalderens klo- - des på et stort keramisk relief, der for nylig det vides hvortil det oprindelig er fremstil
14 fuldstændigt forandret hovedmotiv. Man havde valgt at ændre den unge pige til en gelse i tilknytning til Skt. Birgittas kloster. Ændringen skete formentlig under indtryk af 25. april Maribo kommune og Stokkemarke sognekommuner samt indtil da havde haft selvstændig kommunal - ordensdragt, stående i et guldskjold, som i let revideret omtegning. Seglstempel med Maribo byvåben i udformning i Lolland kommunes Stadsarkiv. Her vist spejlvendt, så indskriften kan læses. TWL foto. Rødbys ældste bysegl er fra 1680 erne, og byen havde ikke eget segl og byvåben før den tid. Det gamle seglstempel fandtes tidligere i kommunekontoret. Tegning efter Trap: Danmark. Rødby købstad spekter fra Resens Atlas 1677, er det kende- er ledsaget af de ellers normalt gengivne - - siden 1400-tallet var forpligtet til i forhold til kongemagten. I overensstemmelse med An- - skjoldet. Det gamle seglstempel fra slutningen af 1600-årene fandtes tidligere i kommu- Rødby kommune - 76
15 - moderniserede det 1973, med udeladelse af - - godkendelsen, lyder således: I hvidt felt et slået segl, foroven ledsaget af to røde ankre. Som en af de første kommuner i landet et særligt logo på skrift, som ledsagede vå- - markant, og letgenkendeligt, og skærpende for ens nysgerrighed. Byvåbenet for Rødby efter Anders Thisets tegning fra omkring 1890 blev brugt i den enkle form indtil nytegning om omformning af våbenet i Her vist i farvetegning efter Hvem-Hvad-Hvor Falster Sønder Herreds store segl med svanen, der kendes fra 1584, indgik som motiv i kommunevåbenet for Skelby-Gedesby kommune i Tegning efter Trap: Danmark. Sydfalster kommune Sydfalster kommune er som primærkommune oprettet i 1970 ved sammenlægning og tilsvarende en lille del af Væggerløse sogn midt i det grønne placeret en svane, ligeledes i sølv, der som motiv er hentet fra det gamle herredssegl for Falsters Sønder Herred, der - konsulent Paul Warming, og fra 1970 er vå- falster kommune, men først som sådant godkendt af Indenrigsministeriet
16 Kommunevåbener for Nakskov kommune, Maribo kommune og Sakskøbing kommune, som blev brugt indtil strukturreformen Det er de gamle købstæders byvåbener, som blev videreført efter kommunalreformen Kommunevåbener for Nysted kommune, Stubbekøbing kommune og Nykøbing Falster kommune, alle med udformning som byvåbener, der efter 1970 blev brugt indtil strukturreformen
17 Ravnsborg kommune ved sammenlægning af de tidligere selvstændige kommuner: Birket, Fejø, Femø, Horslunde-Nordlunde, Herredskirke-Løj- redskirke sogn henlagt til Nakskov kom- munen tog navn efter det kongelige lens- i strandkanten ud til Smålandshavet. Re- Statstidende Rudbjerg kommune Ved kommunalreformen i 1970 videreførtes den sammenlægning af Arninge, pel sognekommuner, som havde været gældende siden Navnet for sammenlægningskommunen var valgt efter forenet med den hidtil selvstændige Gloslunde-Græshave kommune, mens en lille del af Vestenskov sogn og af Arninge - roer, og som hovedmotiv i midten en stil- disse karakteristiske middelalderlige klokkehuse i Arninge, Vestenskov og Gloslun- sølv, udformet af Paul Warming og tegnet Statstidende Seglbilledet for Fuglse Herred, med pelikanen der hakker sig i brystet, indgår symbolsk i udformningen af Holeby kommunes våben, som blev taget i brug Herredsseglet kendes, ligesom så mange andre af de omhandlede segl, tilbage fra arvehyldningen i Her i tegning efter Trap: Danmark. Holeby kommune re forenet med Tågerup-Torslunde sognekommune, hvor en del af Tågerup sogn dog for den kristne næstekærlighed, nemlig en i det gamle herredssegl for Fuglse Herred, des fra For herredet i sin tid, var der for præsterne i herredet. I hvert fald ses motivet med pelikanen også i kalkmalerierne i Østofte kirke, der gennem århundreder var herredsprovstens kirke, og samlingssted for områdets præster. 79
18 - lige heraldik siden middelalderen, kaldet en sparre. Denne sparre, som deler skjoldet spireret af kommunens kystlinje mod syd, hvor dæmningen ved Hyllekrog udviser et Achton Friis. Nørre Alslev kommune Som den arealmæssigt største af de Fal- kommune oprettet som primærkommune i De sammenlagte sognekommu- - - til kommunen, mens den større sydlige del - lodret delt i rødt og gult, og viser en stor kronhjort, der er taget fra herredsseglet for Nørre Alslev kommune omfattede størstedelen af det gamle herred, hvorfor - der er tænkt som en markering af de mange vindmøller fra ældre tid, der tidligere var sejle eller sejlklo, der er et stykke jern som møllesten, og som fastholder den til lang- - er udformet af Paul Warming og tegnet af Højreby kommune - gamle sognekommuner Halsted-Avnede, - - me navn i det centrale Søllested sogn, der samtidig var den største af de gamle sogne- set med Søllested, der er opstået og hastigt eneste af de nye primærkommuner efter kommune ikke at få udformet et moderne Nørre Herred, der kendes med datering i inskriptionen fra I versionen som steforspand, er indføjet i et kvadratisk felt, - ler ikke registreret, som det også gælder for efter strukturreformen Maribo amt de, som landets øvrige amter, også sit eget til kommunalreformen i 1970, hvor gamle delen af Præstø amt, og en lille del af Sorø amt, til det nye Storstrøms amt. Det gamle 80
19 Kommunevåbener for Rødby kommune, Sydfalster kommune og Ravnsborg kommune, som de blev benyttet i tiden efter kommunalreformen og indtil 2007, hvor kommunerne indgik i de nye storkommuner. Kommunevåbener Holeby kommune, Rudbjerg kommune og Nørre Alslev kommune, formgivet i 1970 erne efter kommunalreformen, og benyttet indtil strukturreformen Kommunevåben for Højreby kommune, i udformning som logo med motiv fra det gamle herredssegl for Lollands Nørre Herred. I brug som kommunevåben indtil
20 Amtsvåben for Maribo Amtskommune, indregistreret 1937 og benyttet indtil 1970, hvor gamle Maribo amt blev del af det nye Storstrøms amt. Tegning efter Trap: Danmark. omgivet af røde hjerter. Skjoldhovedet hav- der var helt enkelt, på heraldisk vis opdelt - for Storstrøms Amtskommune, var oprin- døde Han var hertug af Lolland, og på - skjold, og på hans rustning, hvor to lindorme er vendt mod hinanden, sådan som det også Bemærk i øvrigt at de nye regioner, som til amterne er regionerne ikke kommuner, - De nye storkommuner Den nye struktur for det kommunale om- område og for amterne. Landets tidligere kommuner samlet i den nye Lolland kommune, og Falsters tidligere 4 kommuner af de lollandske kommuner, og dannede den det klart, at de nye kommunale fællesska- ning og omformulering af den kommunale heraldik, med nytegning af kommunevå- ler for tryksager og annoncer, med meget mere. Der vil til stadighed ske en sådan fortsat udvikling og nytolkning af den kommunale heraldik. At det vil ske i spring er nok naturligt, sådan som strukturreformen i første omgang har valgt intetsigende, rene - Guldborgsund kommunes våben mune er tegnet af heraldikeren Ronny An- liggende skjold i modsatte farver. Den valg
21 Guldborgsund kommunes våben, tegnet 2006 af nuv. kgl. våbenmaler Ronny Andersen. Våbenet forener på bedste vis de heraldiske traditioner med nutidens formsprog, og hører til de mest markante af de nye kommunevåbener, der landet over blev skabt i forbindelse med strukturreformen de 6 sammenlagte kommuner. Den valgte historiske tradition i rendyrket heraldisk ud- Lolland kommunes våben - et logo, på linje med en lang række af de har dog indholdsmæssige kvaliteter, der ket i kileformation markerer fremdrift og er samtidig en markering af, at de 7 gamle - signprogram, der præsenteredes Lolland kommunes mærke og det nye fri fortolkning af det heraldiske formsprog. det valgte logo i øvrigt i længere tid i kon- første til at vælge i 1990, med et stiliseret den af motivrige og farvestrålende kommu- - nærmest normgivende, og går igen i mere end en halv snes af de nye danske kommu- - mer sig det fantasiløse. Lolland kommunes Lolland kommunes nye symbol, der udtrykker naturen på Lolland, at der er højt til himmelen og at Lolland vil fremad. Designet 2007 af 11Design A/S. 83
22 Kunstneren Palle Lindau udformede i 1991 dette alternative byvåben til Nakskov i anledning af at byen blev kåret som Årets By. En festlig kommentar til byen med fortid og fremtid. Fremtiden for de gamle byvåbener På det heraldiske område har den kommunale strukturreform 2007, som det ind- forarmelse og en forringelse af oplevelsen tidligere Lolland-Falsterske kommuners ikke nødvendigvis at være det sidste vi har - kendetegn for handelsstandsforeninger og i det lokale foreningsliv, med de nuværende kommuners godkendelse. Mulighederne er mange, og på denne - - deres særpræg og egenart. fortsat være et festligt indslag i vores dagligdag, sådan som det også et sket med nye dige udvikling og nytolkning af den kommunale heraldik, med fantasi og kvalitet, og med respekt for den historiske udvikling. Thomas W. Lassen (f. 1952) tidligere museumsinspektør ved Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Frilandsmuseet i Maribo. Uddannet middelalderarkæolog og historiker fra Århus Universitet, nuv. arbejdsmarkedskonsulent i Lolland kommune. Har gennem årene publiceret en lang række lokalhistoriske og kulturhistoriske artikler og bøger (jfr. bibliotek. dk) og har som særligt forskningsområ- rie, specielt Resens Atlas. Se også TWL: Den antikvariske præst - præsteindberetninger til Resens Atlas. Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog Litteratur Sven Tito Achen: Danmarks kommunevåbener. ner. Tidsskrift for Kunstindustri 1893, s Heraldisk Tidsskrift 1960ff. Jfr. også, Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660 værker, se TWL i Heraldisk Tidsskrift 2007, nr. 95, s De administrative inddelinger efter 1970 er citeret efter J.P. Trap: Danmark 84
Dansk Efterkommere Indvandrere (Der er oftest kun medtaget de 50 største nationaliteter svarende til én side) Falster Provsti
Befolkningssammensætning i provstiet fordelt på nationalitet Dansk Efterkommere Indvandrere Total (Der er oftest kun medtaget de 50 største nationaliteter svarende til én side) Falster Provsti 38573 735
Læs mereAt komponere et nyt våben - råd og vejledning
At komponere et nyt våben - råd og vejledning At antage et våben Quilibet potest sibi assumere arma et insignia illa portare et in rebus propriis impingere Enhver må antage et våben og mærke, samt føre
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereSOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
NYE VINDAFJORD AFGØRELSE SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 4, SEPTEMBER 2005 WWW.HERALDIK.ORG Som det vil være de fleste læsere af dette nyhedsbrev bekendt, har Heraldisk Selskabs hjemmeside
Læs mereNy kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereMLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid
MLF00610 Vandledning Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid udført af Thit Birk Petersen for, efteråret 2012 Profil
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereSorø Kommune Opdatering af visuel identitet. December 2014
Sorø Kommune Opdatering af visuel identitet December 2014 Sorø Kommunevåben Gentegning af våbenskjold med tydelige referencer til det oprindelige byvåben. Skjoldet fremstår i en farve (monokrom gengivelse)
Læs mereVålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev
Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereDesignmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design
Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereNr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138
HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,
Læs mereLandsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962
Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i
Læs mereDe tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:
De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som
Læs mereForeningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening
Foreningsudvikling ikling Lisbeth Iversen Disposition Foreningsstruktur og foreningstyper Hvordan ser foreningslandskabet ud i dag? Hvilke foreningstyper findes i DDS? Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov
Læs mere4654 Faxe Ladeplads 4640 Faxe 4684 Holmegaard 4653 Karise 4683 Rønnede 4160 Herlufmagle 4652 Hårlev 2670 Greve 2640 Hedehusene 2690 Karlslunde 4030 Tune 4863 Eskilstrup 4840 Nørre Alslev 4880 Nysted 4872
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereEFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen
Læs mereSVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59.
SVM1370 3 Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. Sb.nr. 59. Kampagne: 26 11 Registrering af detektorfundne genstande fremkommet på et areal nord og øst for Sigersted
Læs mereSVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.
Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereKULTURREGION STORSTRØM
Bilag til pkt. 2 DPS 10. december Skematisk oversigt over støttede projekter i Kulturregion Storstrøm Projekt Tildelt midler Tildelt midler Projektperiode Aktørfelt Inspirationslaboratorium Kr. 78 000
Læs mereSVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61
SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.
Læs mereSVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD
SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer
Læs mere50 år siden Nykøbing F. Station og Posthus blev indviet
50 år siden Nykøbing F. Station og Posthus blev indviet Af stadsarkivar Christian Frederiksen Netop i disse dage er det 50 år siden, Nykøbing Falster Station og Posthus blev indviet. Det skete torsdag
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereSOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 5, januar 2006 FORELÆSNINGSRÆKKEN 2006 Den heraldiske forelæsningsrække i foråret 2006 vil komme til at stå i renæssancens tegn. Anledningen er at 2006 er
Læs mereUdviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune
Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Masterplan for kultur- og idrætsfaciliteter. Møde i Ravnsborg Hallen den 10. september 2012 Politisk stillingtagen 9. august 2012 behandler Femern Bælt, Erhverv-
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mere1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereSVM Skælskør Lystskov, Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 33.
SVM1412-2 Skælskør Lystskov, Skælskør sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.13. Sb.nr. 33. Kampagne: 18-10-2012 Registreringsnotat for 4 detektorfundne genstande (seglstampe,
Læs mereSVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.
SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereRingsted-Femern Banen Arkæologi på Banen
Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereSVM Slagelse Eggeslevmagle, Hemmeshøj sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 44.
SVM1366 8 Slagelse Eggeslevmagle, Hemmeshøj sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.05. Sb.nr. 44. Kampagne: 16 11 2012 KUAS nr. 2011 7.24.02/SVM0014 Registrering af genstande fremkommet
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs mereJernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen
Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Optimismen har altid været til stede på Sydøstlolland og det var den da også omkring 1920. På
Læs mereUdgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.
Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under
Læs mereKAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.
KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereBirgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden
Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereMVE3394 Pedersborg, Pedersborg sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr
MVE3394 Pedersborg, Pedersborg sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.09. Kampagne: 26-09-2017 KUAS nr. - Mindre forundersøgelse forud for jordvarmeanlæg nær Pedersborg Kirke og voldanlæg
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereGeografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereAUKTION BØGER & BOHAVE
ringsted@ AUKTION BØGER & BOHAVE Søndag den 22. marts 2015 kl. 12 Ringsted Museum og Arkiv er flyttet sammen. I den forbindelse sælges bohave, der er blevet til overs og brugte bøger, dubletter fra håndbogsbibliotek
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereFra Lovtidende A. 1953 Indhold
Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Side 23. marts Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 1 9. sept. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 2 27. nov. Bekendtgørelse
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereDYKKER KOMPENDIUM. DIVE-LOCATION: P.Hansens Grusgrav SAKSKØBING SØ Lolland. DK. Foto taget retning mod SW
DYKKER KOMPENDIUM DIVE-LOCATION: P.Hansens Grusgrav SAKSKØBING SØ Lolland. DK. Foto taget retning mod SW Udarbejdet af: Mick. Divemasterkursus 2006/07 Tak for hjælp til: BMK, KL, KL (Bubbi), MK, BA KOMPENDIUM
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereNormalklassekvotient
301 BJERGSTED KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 86 54 0 5 10 15 Folkeskoler 745-19 29 50 79 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse
Læs mereSVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13.
SVM2005 004 Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.05. Sb.nr. 13. Registrering af indleverede detektorfundne middelalderlige mønter samt et ringspænde og et
Læs mereSOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 2, APRIL 2005 UNIONSOPLØSNINGEN 1905 I år er det 100 år siden, at Norge blev en selvstændig nation ved opløsningen af unionen mellem Sverige og Norge. Dette
Læs mereVesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde
Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Sølvringene symboliserer de fire gamle kommuner, mens guldringen symboliserer sammenhold, rigdom, solen og uforgængeligheden. Jeg har hermed fornøjelsen af at præsentere
Læs mereSOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
mailadresse til nyhedsbrevets redaktør. Kontaktoplysninger findes nederst på sidste side af nyhedsbrevet. (RA) God fornøjelse! HERALDICA: forum for nordiske heraldikere SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereBilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk
Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder
Læs mereSophie:56 ISSN
Sophie:56 ISSN 1602-9631 Sophie Brahe (1556 1643) var Danmarks første kvindelige astrolog Astrologen Brachma FAGHISTORIE af Claus Houlberg Det er lykkedes Astrologisk Museum at opspore en meget tidlig
Læs mereOPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING
OPLÆG TIL NY SKRIFTTYPE PÅ VEJNAVNESKILTE BAGGRUND & UDFORMNING JANIK FRITHIOFF - JUNI 2016 Analyse af nuværende vejnavneskilte Analyse af nuværende vejnavneskilte Historie 1900'erne - 1920'erne 1920'erne
Læs mereXX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island. Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003
XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003 Forskningsprojekter fra Island Kristjana Kristinsdóttir Björk Ingimundardóttir
Læs mereSPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier
SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor
Læs mereStatsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN
Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: 29-08- 2007 TILSYNET Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN Ny Stevns Kommune henvendte sig ved brev af 11. juli 2006 (ikke oplyst
Læs mereMyndighedernes anvendelse af heraldiske emblemer i de nordiske lande: lovgivning og praksis
Nils G. Bartholdy Myndighedernes anvendelse af heraldiske emblemer i de nordiske lande: lovgivning og praksis Vilkår for og regulering af offentlig heraldik er forskellig i de nordiske lande. Rigsarkiverne
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
Læs mereForfædre til Anna Margrethe Hansen ( )
Forfædre til Anna Margrethe Hansen (1890-1967) Generation nr. 1 1. Anna Margrethe Hansen, født 16. juni 1890 i Kraghave, Tingsted sogn; død 12. okto Grønsundshjemmet, Stubbekøbing. Hun er datter af 2.
Læs mereLørdag d. 31. august 2019 i Øster Ulslev
Version 1 Stævne Program DBU Lolland-Falster afholder i samarbejde med Rudbjerg 5:5 Stævne for U8-U9-U10-U11 Drenge og U8-U9-U10 Piger. Lørdag d. 31. august 2019 i Øster Ulslev Øster Ulslev Stadion, Korsvej
Læs mereInspektorat 3. 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Vestermarie Kirke Kirkevej 3700 Rønne
3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Vestermarie Kirke Kirkevej 3700 Rønne 3 Københavns Stift Bornholms Provsti Region Hovedstaden Bornholms Regionskommune Sankt
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereSVM Blæsinge, Havrebjerg sogn, Løve herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 42.
SVM2005 007 Blæsinge, Havrebjerg sogn, Løve herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.02.08. Sb.nr. 42. Registrering af otte middelalderlige mønter og et remspænde fundet ved detektorafsøgning ved den nedlagte
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVelkommen til Guldborgsund Kommune
Velkommen til Guldborgsund Kommune Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør 1 10. Største kommune i areal Nørre Alslev Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Nysted Sydfalster Ca. 65.000 indbyggere
Læs mereDANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND
DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS
Læs mereIndsamling, registrering og formidling. Erik Kann
Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mereRegistrering af udklip i Arkibas (U-signatur)
Udklip Afsnit 5.1 Registrering af udklip i Arkibas (U-signatur) Følgende udklip registreres i Arkibas under Enkelte artikler (U-signatur): Udklip fra aviser, blade bøger osv. som arkivet selv ejer. Udklip
Læs mereKig materialet igennem og bliv inspireret til, hvilke elementer jeres næste Open by Night, Markedsdag eller Festuge skal indeholde.
Ballonkunst.dk tilbyder en række festlige oplevelser for city- og handelsstandsforeningen. På de kommende sider præsenterer vi nogle af dem under den samlede overskrift Fyld byen med balloner. Fyld byen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mere1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign
1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen
Læs mereProgram 2018 DANMAR. Frimærkeudgivelser POSTNORD 2018 S EN
Program 2018 Frimærkeudgivelser S TO R S TO R E B Æ LT S B R O E N >> R A M N A D 0.0 7 2 K DANMAR SKOV JØRGENSEN/E.C LARS LAURSEN/BERTIL POSTNORD 2018 SKOV JØRGENSEN/E.C. LARS LAURSEN/BERTIL DA N M S
Læs mere