Økonomisk vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark"

Transkript

1 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Rapport Økonomisk vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark 10. november 2005 Indhold: Forord Sammendrag 1. Anledning og formål 2. Metode, begreber og systemafgrænsning 3. Hovedforudsætninger 4. Valg af scenarier 5. Nu-situationen Økonomisk set 6. BASELINE Økonomisk set 7. GrundFOTdk Økonomisk set 8. Sammenligning GrundFOTdk versus BASELINE 9. Videreudvikling Forvaltningsservices, inkl. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 10. Konklusion Bilag 1. Beregningsforudsætninger i scenarierne

2 Forord Et af projekt FOTdanmarks hovedmål er, at udvikle og etablere en forretningsmodel og driftsorganisation, der kan stå for den fremtidige drift og videreudvikling af et forpligtigende og landsdækkende FOT-samarbejde. I den forbindelse er arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet etableret. Arbejdsgruppen har som en første væsentlig aktivitet gennemført en overordnet systemanalyse, der afdækker de hovedelementer og forhold som helt eller delvist vil blive omfattet og/eller påvirket af en implementering af FOT-konceptet. Systemanalysen er lagt til grund for en bred økonomisk vurdering. Resultatet heraf foreligger med denne rapport. Hovedkonklusionen er, at der er god samfundsøkonomi i FOT. Styregruppen for projekt FOTdanmark har behandlet og kommenteret rapporten. Styregruppen mener, at de konklusioner der er draget i rapporten understreger vigtigheden af, at kommunerne sammen med staten/kms finder frem til en forpligtigende og landsdækkende samarbejdsform. Som det fremgår giver analysen ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de organisatoriske, driftsmæssige, rettighedsmæssige og finansielle rammer for et kommende FOT-samarbejde. Disse vurderinger skal sker ifm. det videre arbejde med at finde frem til en hensigtsmæssig forretningsmodel. Peter Clausen Formand for styregruppen for projekt FOTdanmark og teknisk direktør i Helsingør kommune Arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet består af: - Birgitte Martens/KL (indtil 1. okt. 2005) - Sofie A. Jensen/KL - Bente Neerup/Hjørring kommune - Else Marie Ulvsgaard/Brøndby kommune (indtil 1. okt. 2005) - Søren Rude/KMS - Jørgen Grum/KMS - Jens Hollænder/KMS 1

3 Sammendrag - af den økonomiske vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark Servicefællesskabet for Geodata har etableret Projekt FOTdanmark i august 2005 mhp. at udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af FOTkonceptet 1, som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Projekt FOTdanmark er et samarbejdsprojekt med kommuner og stat som hovedaktører. En nærmere beskrivelse af projektet findes på Den økonomiske analyse - baggrund og formål Økonomisk set hviler FOT-konceptet på følgende antagelser: - Der er samfundsmæssige besparelser ved at gennemføre en fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistrering og dobbeltarbejde - Der er et betydeligt effektiviseringspotentiale, når forvaltningerne i stat, regioner og kommuner i højere grad begynder at udnytte de nye muligheder, som en øget brug af geodata i digital forvaltning rummer - Kommunalreformen betyder, at der under alle omstændigheder skal afholdes omkostninger til sammenlægning af de eksisterende tekniske kortværker til et ensartet kortgrundlag i de nye kommuner, foruden at de fleste kommuner også ønsker en fortsat udvikling og modernisering af deres kortlægning. Koordineres de nødvendige omlægninger med implementeringen af FOTkonceptet kan kommunernes samlede sammenlægnings- og moderniseringsomkostninger minimeres. I forbindelse med projektarbejdet er der gennemført en økonomisk analyse, der har til formål at efterprøve disse antagelse ved at vurdere hvilke og hvor store økonomiske konsekvenser, der er for kommuner og stat ved at gå sammen i et landsdækkende og forpligtigende samarbejde mhp. implementering af FOTkonceptet i Danmark. Kort om FOT-konceptet Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fra FOTkonceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: - løbende sagsorienteret ajourføring, hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling - periodisk fotogrammetrisk ajourføring - validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed - dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digitale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle uden unødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en serviceorienteret itarkitektur. 1 FOT står for Fælles ObjektTyper. Ved objekt forstås geografiske elementer som fx veje, bygninger, vandløb mv. 2

4 Sammenligning af udviklingsscenarier Opgaven er løst ved at foretage en sammenlignende analyse mellem to udviklingsscenarier med FOT og uden FOT: - BASELINE der fremskriver den nuværende udvikling sammen med en tilpasning til kommunalreformen. Dvs. at samarbejdet mellem kommuner og stat/kms fortsat sker på frivillig basis. Her etableres ikke fælles systemer mm. - "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i et forpligtigende fællesskab etablerer ét nyt fælles landsdækkende system til datafangst, datahåndtering og ajourføring, som videreudvikles som grundlag for digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Stor forskel i kvalitet og funktionalitet Der er væsentlig forskel på den udvikling de to scenarier præsenterer. Udover at være baseret på et landsdækkende og forpligtigende fællesskab er funktionaliteten i GrundFOTdk-scenariet langt mere fremadrettet. FOT-konceptet er målrettet mod digital forvaltning, bl.a. ved at være baseret på et fælles standardiseret og entydigt referencegrundlag og en serviceorienteret it-arkitektur. Det klare langsigtede mål er Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Her etableres forvaltningsservices med standardiserede snitflader, der kan håndtere rettigheder, validering mm. ved indberetning af data, og som kan sikre at aktuelle data straks er tilgængelige for alle relevante brugere. GrundFOTdk-scenariet skaber således grundlaget for at høste en række yderligere nytteværdier, når geodata integreres bedre i den kommunale og statslige sagsbehandling. Det er her den helt store potentielle og vedvarende nytteværdi ligger, da der vil kunne ske en samtidig forbedring af kvalitet, aktualitet og effektivitet. Behovet for et fælles geografisk administrationsgrundlag er erkendt inden for vejområdet, natur- og miljøområdet og landbrugsområdet. Her er iværksat initiativer, der efterspørger et fælles geografisk administrationsgrundlag, bl.a. konkretiseret i FOT. Det er dog nødvendigt at være opmærksom på, at de FOT-relaterede services (som er indregnet i GrundFOTdk-scenariet) alene udgør en nødvendig platform. For at den potentielle nytte kan realiseres vil det kræve, at der tilknyttes konkrete sagsgange/sagssystemer og dermed, at der hos de enkelte myndigheder investeres i geokodning, mindre apllikationer samt omlægninger af arbejdsgange. Omkostningerne hertil bør hovedsagligt ses som led i de anvendelsesorienterede investeringer hos brugerne i kommuner og stat, der vil være en del af den løbende rationalisering og modernisering af sagsgange/sagssystemer. BASELINE-scenariet rummer ikke umiddelbart ovennævnte funktionalitet og udviklingspotentiale. Det betyder, at der i realiteten på et senere tidspunkt af effektiviseringshensyn vil skulle afholdes yderligere omkostninger for på anden vis at omlægge systemerne til at kunne integrere geodata i den digitale forvaltning. Man kan sige, at en række investeringer udskydes i dette scenario. 3

5 God grundlæggende økonomi i FOT De omkostninger, som tilsammen skal afholdes i kommuner, stat og/eller i fællesskab i de to scenarier, er vist i tabellen. Omkostningerne er fordelt på engangsomkostninger og årlige omkostninger. GrundFOTdk versus BASELINE Økonomisk set Grund- FOTdk I alt (fælles, BASELINE I alt (fælles, komm. og stat) Forskel komm. og stat) Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig omk. omk. omk. omk. omk. omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation 1,8 1,3 1,8 0,9 0,0 0,4 B. Grundlæggende datahåndtering 23,4 28,1 19,0 21,2 4,4 6,9 C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring 97,7 38,4 23,0 82,8 74,7-44,4 D. Informationsservices 2,6 2,5 6,0 10,5-3,4-8,0 E. Andre omkostninger 0,0 3,9 0,0 1,5 0,0 2,4 F. Forvaltningsservices 9,0 2,4 4,5 1,2 4,5 1,2 Omkostninger i alt 134,5 76,6 54,3 118,1 80,2-41,5 Anm. - Eng. omk. = Engangsomkostninger - Forskelle med positivt fortegn er meromkostninger i GrundFOTdk ift. BASELINE negativt fortegn er mindre omkostninger i GrundFOTdk ift. BASELINE Den samlede engangsomkostning er ca. 80 mio. kr. større i GrundFOTdk end i BASELINE. Dette er ikke så overraskende, da GrundFOTdk indebærer udvikling og etablering at ét nyt fælles FOT-system, mens der i BASELINE i kommunerne alene er forudsat en begrænset nyudvikling indenfor de normale budgetter i kommunerne samt en noget mindre omkostning til nyudvikling i KMS. Når forskellen alligevel ikke er større, skyldes det i høj grad, at kommunerne i BASELINE skal afholde engangsomkostninger på ca. 40. mio. kr. for at tilpasse sig til kommunalreformen. Til gengæld er der betydeligt lavere årlige omkostninger i GrundFOTdk end i BASELINE. Forskellen er ca. 40 mio. kr. og skal hovedsageligt tilskrives besparelsen ved at den fotogrammetriske ajourføring sker i fællesskab. Samfundsøkonomisk set vil implementeringen af FOT-konceptet alene på den driftsmæssige side være særdeles fordelagtigt. Hertil kommer det betydelige effektiviseringspotentiale som FOT-konceptet rummer, når kommuner og stat i højere grad udnytter de nye muligheder for at integrere geodata i den digitale forvaltning ifm. sagsbehandlingen (jf. forrige afsnit). Resultatet er behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. pga. et begrænset kilde- og datamateriale. Det er dog vurderet, at den angivne størrelsesorden er ret robust overfor ændrede beregningsforudsætninger. Indtægtsniveauet er fastholdt Indtægterne er fastsat på samme niveau i GrundFOTdk og BASELINE. Men da GrundFOTdk etablerer et landsdækkende og standardiseret referencegrundlag med 4

6 høj aktualitet, vil FOT-dataene formentlig være mere interessante at anvende for andre aktører med behov for landdækkende geodata end de tilsvarende data er i BASELINE. Der er derfor størst mulighed for øgede indtægter til kommuner og stat i GrundFOTdk, evt. i form af medfinansiering. De indtægter kommunerne i dag har fra ikke-kommunale parter hidrører i høj grad fra ledningsejerne. I GrundFOTdk er det forudsat, at ledningsejerne indgår som en stor bruger af FOT-data og FOT-systemet og på denne vis også bliver en betydende samarbejdspartner, der bidrager til finansieringen. Alternativet til FOT er ikke status quo Det skal understreges, at alternativet til en udvikling baseret på et bredt fælles FOTsamarbejde ikke er status quo. Også i BASELINE vil udviklingen fortsætte og staten/kms vil være forpligtiget til at udvikle samfundets geodata-infrastruktur i samme retning som GrundFOTdk scenariet. Fokus vil højere grad være på håndteringen af de statslige og landsdækkende behov. Aktuelt er der konstaterede behov i forbindelse med INSPIRE (det kommende EU-rammedirektiv) og de igangværende omlægninger inden for forvaltningen af veje, landbrugsstøtten, natur og miljø. På disse områder er der allerede iværksat initiativer, der kræver et FOT-lignende geografisk referencegrundlag. Kommunerne vil tilsvarende i et vist omfang skulle foretage andre investeringer med et FOT-lignende formål for at integrere geodata bedre i den digitale forvaltning. Da disse investeringer kun i begrænset omfang indgår i beregningerne, er de kommunale engangsomkostninger i BASELINE undervurderet på dette punkt. Det fortæller analysen ikke Analysen giver ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de organisatoriske, driftsmæssige, rettighedsmæssige og finansielle rammer for et kommende landsdækkende og forpligtigende FOT-samarbejde. Denne type vurderinger må foretages ifm. vurderingen af, hvad der kan være en hensigtsmæssig forretningsmodel. Bl.a. er der nogle væsentlige spørgsmål, som knytter sig til de nuværende ejer- og rettighedsforhold. Konkret vedrører problemstillingen i de områder, hvor der er uklarhed mht. det offentliges ejerskab til de aktuelle geodata (det vedrører en større del af Jylland, hvor ejerforholdene diskuteres mellem kommunerne/kl og ledningsejerne) samt fordelingen af ejerskab/rettigheder mellem kommuner og stat. Håndteringen og længden af overgangsperioden har også en økonomisk konsekvens. I den sammenlignende analyse er det implicit forudsat at der i enighed sker en relativ hurtig og problemfri teknisk og organisatorisk omlægning i både stat og kommuner. Hvis situationen er knap så ideel, kan transaktionsomkostninger være højere. Eksempelvis hvis der skal opretholdes dobbeltsystemer i en lang overgangsperiode. Om rapporten Rapporten er udarbejdet som en faglig rapport, hvor der er lagt vægt på at præsentere metode, datagrundlag, beregningsresultater og konklusioner. Analysens hovedresultater og konklusioner er trukket frem i dette sammendrag for de læsere, der primært ønsker en orientering herom. 5

7 1. Anledning og formål Anledning Servicefællesskabet for Geodata har etableret Projekt FOTdanmark i august 2005, som skal udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af FOTkonceptet, som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Udover de tekniske elementer skal projektet udvikle en forretningsmodel og en driftsorganisering, der kan lægges til grund for et forpligtigende samarbejde mellem de involverede parter. I forbindelse med projektarbejdet er der gennemført en bred økonomisk analyse, der omfatter de væsentligste elementer og aktører, der berøres af et kommende FOTsamarbejde. Resultatet af denne analyse foreligger som denne rapport. Projekt FOTdanmark er iværksat med baggrund i samfundsøkonomiske overvejelser. I projektplanen står der: - FOT-konceptet (se oversigt 1) hviler på et grundlæggende rationale om at en fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistrering og dobbeltarbejde vil medføre samfundsøkonomiske besparelser i forbindelse med selve kortlægningsaktiviteterne og den efterfølgende datahåndtering. Hertil skal lægges et betydeligt effektiviseringspotentiale, når forvaltningerne i stat, regioner og kommuner i højere grad begynder at udnytte de nye muligheder som en øget brug af digitale geodata rummer for en lang række sektorer også for dem som indtil videre ikke i betydende grad anvender geodata som en del af administrationsgrundlaget. Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) er et væsentlig element heri. - Kommunalreformen betyder, at der under alle omstændigheder skal afholdes omkostninger til sammenlægning af de eksisterende tekniske kortværker til et ensartet kortgrundlag i de nye kommuner. De fleste kommuner skal også i den nærmeste fremtid have moderniseret deres kortlægning, hvilket KL, KTC og KMS anbefaler sker via opgradering til FOT-standarden og deltagelse i det kommende landsdækkende forpligtigende samarbejde. Hvis de nødvendige omlægninger i forbindelse med kommunalreformen på denne vis koordineres med en opgradering til FOT-standarden kan kommunernes samlede sammenlægnings- og moderniseringsomkostninger minimeres. Formål Rapporten har til formål at vurdere hvilke og hvor store økonomiske konsekvenser, der er for kommuner og stat ved at gå sammen i et landsdækkende og forpligtigende samarbejde mhp. implementering af FOT-konceptet i Danmark. I den forbindelse skal størrelsesordenen af de fremtidige årlige omkostninger vurderes sammen med de engangsomkostninger, der skal afholdes ifm. etableringen. Opgaven er løst ved at foretage en sammenlignede analyse mellem to udviklingsscenarier; et med FOT og et hvor udviklingen fortsætter uden FOT. Rapporten vurderer ikke og tager ikke stilling til hvilke organisatoriske, driftsmæssige og finansielle rammer implementeringen af FOT-samarbejdet sker indenfor. Den type vurderinger må foretages som en selvstændig vurdering af de enkelte scenarier ifm. fastlæggelse af en hensigtsmæssig forretningsmodel. 6

8 Læsevejledning I det følgende er først metode, begreber, systemafgrænsning og hovedforudsætninger beskrevet mhp. på at give læseren et indblik og forståelse for den gennemførte økonomiske analyses opbygning og udsagnskraft (afsnit 2 og 3). Dernæst er de scenarier som analyseres beskrevet (afsnit 4) efterfulgt at en resultatgennemgang (afsnit 5, 6 og7). Ovenstående udgør tilsammen det grundlag, som sammenligningen mellem scenarierne foretages på baggrund af (afsnit 8). Oversigt 1. FOT-konceptets idegrundlag Kort og geodata er digitale. Øget brug heraf vil bidrage til realiseringen af regeringens målsætning om en effektiv og moderne offentlig sektor. Et fælles administrationsgrundlag, der indeholder digitale kort og geodata, vil fremme og lette processen med at anvende it som redskab til effektiviseringer. Digitale kort og geodata understøtter en sammenhængende offentlig digital forvaltning, hvor data er tilgængelige på tværs af administrative niveauer. Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fra FOTkonceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Det vil blive opbygget så det kan håndtere de opgaver, der skal løses for at kunne realisere den foreløbige principskitse som vist nedenfor. Løbende Sagsorienteret ajourføring FOT Periodisk ajourføring Validering DATA- BASER Filter Brugerprofil 1 Brugerprofil 2 Brugerprofil n Abstrakt principskitse for FOT-konceptet som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: - løbende sagsorienteret ajourføring LSA), hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling - periodisk fotogrammetrisk ajourføring - validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed - dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digitale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle uden unødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en serviceorienteret itarkitektur. Kilde: Overordnet projektplan for Projekt FOTdanmark, august

9 Et centralt langsigtede mål med implementeringen af FOT-konceptet er at etablere et geografisk administrationsgrundlag for digital forvaltning, bla. i form af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). Rapporten beskriver kort de muligheder FOT-konceptet skaber set i økonomisk perspektiv (afsnit 9). Til sidst er hovedkonklusionen anført (afsnit 10). Der er tale om en faglig rapport, hvor der er lagt vægt på at præsentere metode, datagrundlag, beregningsresultater og konklusioner. For de læsere, der primært ønsker en orientering om hovedresultater, konklusioner og perspektiver er det tilstrækkeligt at læse sammendraget, som er udformet så det kan læses selvstændigt. 2. Metode, begreber og systemafgrænsning Analysen er opbygget, så den kan belyse det offentliges - ved kommuner og staten/kms samlede aktiviteter ifm. tilvejebringelse og ajourføring af tekniske og topografiske geodata, datalagring og datadistribution. Målet er at kunne identificere forskelle mellem grundlæggende forskellige udviklingsscenarier med relation til den tekniske og topografiske kortlægning i Danmark. Dvs. det er i forhold til helheden resultaterne skal opgøres. - Metoden kan bedst karakteriseres som en komparativ statisk analyse af driftsøkonomien. For at holde fast i helhedsforståelsen er der indledningsvist gennemført en systemanalyse mhp. at fastlægge og afgrænse de elementer som har økonomisk betydning, dvs. enten er omkostningsdrivende og/eller indtægtsskabende. Der er taget udgangspunkt i den hidtidige anvendte principskitse for FOT-konceptet (jf. oversigt 1). Udfordringen har været at foretage systemafgrænsningen så bred, at den kan favne både tekniske kort/data, topografiske kort/data og de kommende FOT-data samt de tilhørende systemer og arbejdsprocesser, samtidig med at det betragtede system bliver simpelt/overskueligt og analysemæssigt håndterbart. Resultatet blev at systemet er afgrænset til at omfatte følgende hovedelementer, som indgår i alle scenarier: A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og basisdistribution og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice E. Andre elementer F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) Elementerne er nærmere beskrevet i oversigt 2. Til at beskrive og analysere distributionssiden er anvendt en systematik, hvor datadistributionen deles op i forskellige services jf. beskrivelsen i oversigt 3. 8

10 Oversigt 2. Hovedelementer i det betragtede system A. Kort- og Objektspecifikation Omfatter: - Udvikling og vedligehold af TK-specifikationen, TOP10DK/Kort10-specifikationen og FOT-specifikationen B. Grundlæggende datahåndtering - modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og basisdistribution og basis-lsa Omfatter: - Datamodtagelse fra fotoflyvning hhv. fra den fotogrammetriske ajourføring - Kvalitetskontrol af fotogrammetriske data hhv. LSA-data - Lagring i et databasesystem - Grundlæggende snitflade mhp. forvaltningsservices, inkl. LSA - Den grundlæggende distribution med datahåndtering og udtræksfaciliteter (dataservices) C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring Omfatter: - Fotoflyvning, fotogrammetri, ortofoto og højdemodel - Kommunernes indsats ifm. administrativ ajourføring af tekniske geodata og udpegning af objekter til ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice Omfatter: - Datadistribution som services, hvor data stilles til rådighed via internettet (fx kan data distribueres via WMS- og WFS-services) - Kommunerne har ikke mulighed for at dele den nuværende distribution op mellem B. og D. Derfor er al datadistribution placeret her, herunder almindelige filleverancer. Dette er ikke metodisk korrekt, da en del af disse omkostninger rettelig skal henføres til dataservices under element B. Det har dog ingen indflydelse på det samlede analyseresultat. E. Andre elementer Omfatter: - Forhold/aktiviteter som ikke passer ind i de øvrige grupperinger (fx ledelse og administration af fællesskabet) F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring Omfatter: - Funktionalitet som er fælles for LSA for flere hovedområder fx bygninger, veje og vandløb og derfor stilles til rådighed som fælles web-services. Fx funktionalitet til opdatering af data, administration af rettigheder, sporbarhed, validering herunder check af, topologi mv. - Omlægning til LSA-orienterede sagsgange sker i anvendelsesmiljøerne i kommuner og stat og er ikke en del af scenarierne. Det samme gælder for den nødvendige geokodning. Det er alene de forventede investeringer i tematiske grundservices, der indgår i omkostningsvurderingen (se nærmere herom i afsnit 9). 9

11 Oversigt 3. Model og begreber vedr. distribution i en serviceorienteret it-arkitektur Distributionen er konceptuelt og begrebsmæssigt beskrevet med udgangspunkt i den viste principmodel, hvor datadistributionen deles op i forskellige services. Modellen er udviklet i Nytænkningsudvalget for ejendomsdannelse under Servicefællesskabet for Geodata og forventes vedtaget i Servicefællesskabet for Geodata i efteråret * FOT-data vil indgå som en del det nederste tværgående lag med fælles referencedata. * Konceptuelt gives der adgang til data via basale dataservices, som både stiller data og funktionalitet (f.eks. adgangskontroller og udtræksfaciliteter) til rådighed for distribution og forvaltningsmæssige opgaver. Det kan fx implementeres som services til download af datafiler. * Referencedata (herunder FOT-data) skal kunne indgå i processer sammen med andre datasamlinger via Fællesservices. Indenfor fællesservices sondres der mellem. *. Informationsservices, hvor data stilles til rådighed via internettet (fx kan data distribueres via WMS- og WFS-services) og. *. Forvaltningsservices, hvor der også er interaktion mhp. opdatering af data. Forvaltningsservices stiller særlige krav i forhold til autorisation, validering, sporbarhed mv. Iht. FOT-konceptets idegrundlag (jf. oversigt 1) vil et FOT-system skulle understøtte forvaltningsservices, som kan anvendes i løsninger til Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) * Endelig kan der ovenpå fællesservices etableres Brugerservices. Disse ligger dog udenfor den systemafgrænsning, der ligger til grund for økonomivurderingen i denne rapport. 10

12 3. Hovedforudsætninger Gennem opstilling af hovedforudsætninger sker der en nødvendig og væsentlig præcisering og afgrænsning af analysegrundlaget. Der er opstillet hovedforudsætninger for: - Hvilke betingelser, der overordnet set skal være opfyldt, før man kan sige at FOT-konceptet er implementeret. De er beskrevet i oversigt 5. - Hvilke generelle scenarie-uafhængige forudsætninger med økonomisk relevans, der gælder. De er beskrevet i oversigt 4. - De udviklingsretninger, der gælder for helheden såvel som enkeltelementerne i scenarierne. Det har bl.a. været nødvendigt at fastlægge forudsætninger for o hvordan kommunalreformen påvirker kort- og geodataområdet i stat og kommuner o hvordan det endelige resultat af det igangværende arbejde med udformningen af FOT-specifikationen version 3 bliver, da det fastlægger dataindholdet i FOT-samarbejdet o hvilket indhold der er i systemets elementer i de forskellige scenarier o hvad kommuner og stat vil være fælles om i et fremtidigt FOTsamarbejde samt o hvilken udvikling, der alternativ vil være i kommuner og stat, hvis FOT ikke realiseres. De valgte forudsætninger er beskrevet i afsnit 4 Valg af scenarier og i bilag 1. Oversigt 4. Generelle scenario-uafhængige beregningsforudsætning Herved forstås forudsætninger vedrørende forhold som påvirker scenarierne, men gør det på en måde der ikke (eller i begrænset omfang) ændrer forskellen mellem scenarierne. Det betyder at "alt andet lige" forudsætninger typisk kan anvendes. - Pris- og lønniveauet svarer til Der regnes i faste priser. - Alle omkostninger opgøres samlet. Dvs. at løn/årsværk omregnes til kr. og lægges sammen med øvrige drifts- hhv. udviklingsomkostninger. - Et årsværk værdisættes til de faktiske omkostninger, hvor disse er oplyst, eller til 0,6 mio.kr. inkl. overhead. I praksis er der en vis variation i omkostningerne pr. årsværk afhængigt af typen. Dette har dog ingen væsentlig betydning i de tværgående analyser, da lønniveauet vil være vurderet ens i scenarierne. - Der indregnes ikke generelle produktivitetsstigninger, fx inden for it- eller kort- og geodataområdet - Der indregnes ikke forrentning og afskrivninger af investeringer og lignende. Det er vurderet, at dette er en acceptabel forudsætning i den sammenlignende analyse, fordi de engangsomkostninger, der foretages ifm. implementeringen af FOT-konceptet overordnet set betragtes som investeringer i infrastruktur, der typisk afskrives over en generation (25-30 år). Afskrivningerne udgør derfor en relativ begrænset økonomisk belastning, der ikke vurderes at have indflydelse på rangordningen af scenarierne i den sammenlignende analyse. Samtidig er det kun en del af engangsomkostningerne, der alternativt vil kunne betragtes som et it-orienteret anlæg/system, som i givet fald typisk afskrives over 5-10 år. Ifm. vurderingen af enkeltscenariernes finansiering mm. bør afskrivninger imidlertid inddrages. - Fremtidige årlige omkostninger i scenarierne er opgjort efter engangsomkostninger til nyudvikling og/eller tilpasninger til kommunalreformen hhv. FOT er afholdt. Dvs. at "systemerne" principielt er i ligevægt. Tilsvarende antages Nu-situationen at være i ligevægt. 11

13 Oversigt 5. Hovedforudsætninger for et fremtidigt FOT-system Ved hovedforudsætninger forstås kriterier, der skal være opfyldt for at FOT-konceptet kan implementeres som en del af administrationsgrundlaget i den digitale forvaltning. Hovedforudsætningerne er: - FOT-konceptet skal understøtte digital forvaltning gennem standardisering af grundlæggende geodata (BASISDATA), nøglebærende elementer, referencer og definitioner samt metadata. Basisdata er entydige og anvendes på tværs af sektorerne. - FOT-konceptet skal understøtte digital forvaltning gennem standardisering i overensstemmelse med serviceorienterede it-arkitektur (SOA), der anbefales af Videnskabsministeriet. SOA understøtter opbygning af datasystemer med ensartede snitflader, hvor originaldata er entydige og kun lagres ét sted samt ajourføres ved kilden. - FOT-data etableres, ajourføres og distribueres iht. gældende regler og lovgivning, herunder principperne for ligebehandling og konkurrence. - FOT-data er som hovedregel basisdata. Dataindholdet i FOT-samarbejdet fastlægges i den kommende Version 3 af FOT-specifikationen, som de facto fastlægger hovedindholdet i en kommende fælles standardiseret teknisk-topografisk kortlægning. - FOT-konceptet indbærer et landsdækkende og forpligtigende samarbejde, som myndighederne skal kunne anvende som en del af administrationsgrundlaget. - For at skabe en sikker og stabil forsyning og ajourføring af FOT-data må det offentlige af hensyn til de fælles forpligtigelser og ansvar sikre sig ejerskab og ophavsret til de data, der skabes i FOT-samarbejdet. Ellers kan der ikke opereres rationelt i en digital forvaltning, der går på tværs af organisatoriske og institutionelle skel. Fastlagt af styregruppen for projekt FOTdanmark den 26. august 2005 Analysen giver ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de rettighedsmæssige og finansielle rammer for de enkelte scenarier. Sådanne vurderinger skal ske ifm. vurdering/fastlæggelse af en hensigtsmæssig forretningsmodel. Forretningsmodellen har bl.a. betydning for indtægtsmønsteret. For ikke at foregribe ændringer i indtægtsmønstret er det i scenarierne valgt at fastholde det samme indtægtsniveau og den samme indtægtsfordeling mellem kommunerne og stat/kms i alle situationer. På denne måde illustreres indtægternes betydning for den samlede økonomis størrelse, uden at der tages stilling til evt. ændringer i forretningsmodellen (fx mht. fordelingen af indtægter mellem parterne). Kun objektive grunde, der kan ændre indtægternes størrelse, er medtaget. Analysens resultater er også afhængigt af det kilde- og datamaterialet den bygger på. Specielt fordi datagrundlaget kunne være bedre (jf. oversigt 6), er der lagt vægt på, at oplysningerne fra de forskellige kilder er bragt på en sammenlignelig form og vurderet ensartet iht. de fastlagte forudsætninger, således at der kan foretages en troværdig tværgående økonomisk vurdering. Det gælder både i forhold til relationerne mellem enkeltelementerne og mellem scenarierne. Den anvendte metode giver mulighed for at inddrage nye og bedre oplysninger/data, hvis disse kan tilvejebringes. Det er klart, at der er usikkerheder forbundet en sådan analyse. Det vurderes dog, at den anvendte metode og de beregnede resultater er ret robuste overfor ændrede forudsætninger, så længe analysens formål, udgangspunktet for scenarierne og hovedforudsætningerne respekteres. 12

14 Alle omkostnings- og indtægtstal er angivet i mio. kr. og med en decimal (fx 13,7 mkr.). Tages usikkerheden i betragtning er dette detaljeringsniveau en overbestemmelse. Når tallene alligevel er angivet med denne nøjagtighed, er det fordi, det gør det lettere at overskue tal-dynamikken i scenarierne, fx sumtal. Oversigt 6. Økonomisk kilde- og datamateriale Der er kun få brugbare kilder fsva. angår det økonomiske datagrundlag. Mht. den kommunale økonomi på kortområdet er KTC s undersøgelse Resultat af spørgeskemaundersøgelse vedrørende betalingsstrømme i forbindelse med kommunernes tekniske kort fra juli 2005 eneste kilde, der kan give et samlet overblik og kun på overordnet niveau. Heri indgår også pengestrømmene mellem kommuner og ledningsejere. KTCundersøgelsen er en hovedkilde fsva. økonomien på kortområdet i kommunerne. KTC-undersøgelsen omfatter ikke København og Frederiksberg kommuner, men økonomien for disse to kommuner er inddraget på baggrund at indhentede hovedtal. KTC-undersøgelsen findes fx via Mht. staten er det KMS s økonomi inden for de relevante områder, som er hovedkilden. Der er taget udgangspunkt i et gennemsnit af KMS s regnskabstal fra 2003 og I forbindelse med de modelberegninger, der skal belyse økonomien i scenarierne, er der også inddraget erfaringstal fra sammenlignelige aktiviteter, opgaver og projekter. Det begrænsede datagrundlag sætter ret snævre grænser for det detaljeringsniveau økonomiberegningerne kan gennemføres på. 4. Valg af scenarier Der er opstillet to grundscenarier: - BASELINE der fremskriver den nuværende udvikling sammen med en tilpasning til kommunalreformen. Dvs. at samarbejdet mellem kommuner og stat/kms fortsat sker på frivillig basis. - "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i et forpligtigende fællesskab etablerer ét nyt fælles landsdækkende system til datafangst, datahåndtering og ajourføring, som videreudvikles som grundlag for digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Valget af forudsætningerne for GrundFOTdk er til dels bestemt af behovet for at opstille et analysemæssigt håndterbart scenario. Her repræsenterer GrundFOTdk en forholdsvis enkel grundsituation. Hermed er der dog ikke taget stilling til, hvordan forretningsmodellen skal udformes og driftsorganiseringen håndteres. Scenarierne er nærmere beskrevet i oversigt 7 sammen med Nu-situationen. Beregningsforudsætningerne ift. enkeltelementer er kommenteret ifm. analyseresultaterne i afsnit 5 til 8. 13

15 Oversigt 7. Beskrivelse af scenarierne Nu-situationen Svarer til 2003/04 (270 kommuner) BASELINE Efter tilpasning til Kommunalreform (98 kommuner, heraf 65 nye) GrundFOTdk Efter tilpasning til Kommunalreform og det fælles FOT-system (98 kommuner, heraf 65 nye) Situationsbeskrivelse: Nu-situationen beskriver de elementer og forhold, som helt eller delvist vil blive omfattet og/eller påvirket af implementeringen af FOTkonceptet i Danmark. Dvs. TKkortlægning i kommunerne og TOP10DK/kort10 relaterede aktiviteter i KMS. Der er tale om en før-fot situation med udgangspunkt i økonomital fra 2003/04. Forudsætninger - Fælles: Begrænset fælles aktivitet. Forudsætninger - Kommuner: Den økonomiske situation er belyst med KTC-undersøgelsen som det grundlæggende udgangspunkt, hvilket svarer til 2003-niveauet. Der er efter behov suppleret med vurderinger i forhold til de enkelte omkostningsdrivende elementer ud fra andre oplysninger. Generelt har kommunerne begrænset mulighed for at opdele omkostningerne på enkeltelementer. Forudsætninger - Stat: KMS har ud fra regnskabstal belyst de relevante dele det samlede TOP10DK/Kort10- system. Omkostningerne er i videst mulige omfang fordelt på de omkostningsdrivende enkeltelementer. Den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 5. år. Situationsbeskrivelse: "BASELINE" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms ikke etablere en fælles landsdækkende kortlægning mm. Samarbejdet vil fortsætte som hidtil på frivillig basis. Kommuner vil være nød til at standardisere kortlægning inden for de nye storkommuner, når Kommunalreformen træder i kraft. Kommunerne vil i stigende grad organiserer sig i samarbejder om kortproduktionen. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring Forudsætninger - Fælles: Der etableres ikke fælles systemer, driftsorganisering mm. Dog samarbejdes om FOT-specifikationen under Servicefællesskabet for Geodata på frivillig basis. Forudsætninger - Kommuner: Kommunerne tilpasser sig først og fremmest til Kommunalreformen. Dvs. kommunerne etablerer fælles TKkortværk i de nye storkommune og harmoniserer tilknyttede geodata. Nogle steder vil det ske i regi af tværkommunale kortsamarbejder. Der vil være tilpasningsomkostninger i overgangsperioden ifm. lagring, kvalitetssikring og distribution samt ved tilvejebringelsen af et ensartet kortgrundlag. Udviklingen af nye services vil ske i et roligt tempo inden for de "normale" budgetrammer, hvilket betyder at der er afsat begrænsede midler til engangsudvikling mhp. forbedringer og nye services. Forudsætninger - Stat: KMS fortsætter med at videreudvikle TOP10DK/Kort10-systemet som et lands-dækkende referencegrundlag. Udviklingen vil tage udgangspunkt i den fælles FOT-specifikation og være baseret på en serviceorienteret itarkitektur, bl.a. for at understøtte behovene i INSPIRE og natur- og miljøforvaltningen. Udviklingen vil gå i samme retning som GrundFOTdk, men med fokus på de landsdækkende og statslige behov. Der sker kun begrænset udvikling i det bilaterale FOT-samarbejde med kommunerne. Det er antaget, at den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år. Situationsbeskrivelse: "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i fællesskab etablerer ét nyt fælles system til datafangst, datahåndtering og ajourføring. Ledningsejernes behov for en mere teknisk orienteret registrering er tilgodeset og ledningsejerne anvender FOT-data. Scenariet etablerer en platform for fortsat udvikling af digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring Forudsætninger - Fælles: Hovedparten af aktiviteterne i den tidligere TK- og TOP10DK/Kort10 kortlægning er lagt ind i fællesskabet. Ifm. forvaltningsservices/lsa er det i første omgang behovene inden for bygnings-, vej- og naturforvaltningerne som søges tilgodeset. FOT-systemet kan på nuværende tidspunkt kun vanskeligt specificeres og omkostningssættes. I den økonomiske vurdering er der taget udgangspunkt i en vurdering af sammenlignelige elementer/systemer, men der findes kun få brugbare eksempler. Den fælles periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år. Forudsætninger - Kommuner: Opretholder en meget begrænset del de nuværende systemer af hensyn til interne forhold og opgaver. På baggrund af det fælles FOTsystem vil kommunerne udvikle og udvide den Løbende Sagsorienterede Ajourføring ifm. med den kommunale forvaltning. Forudsætninger - Stat: KMS opretholder en meget begrænset del de nuværende systemer af hensyn til opgaver og infrastruktur. På baggrund af det fælles FOTsystem vil staten udvikle og udvide den Løbende Sagsorienterede Ajourføring ifm. den statslige forvaltning. 14

16 I figur 2 er det illustreret, hvilke af det betragtede systems elementer, der er fælles hhv. kommunale og statslige i scenarierne. Det er tale om en principmodel, der ikke bør fortolkes i detaljer. Kommuner Nu-situationen Stat Kommuner Fælles BASELINE Stat Kommuner Fælles GrundFOTdk Stat A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution F. Forvaltningsservices mhp. LSA Figur 2. Illustration af hvilke elementer, der er fælles, kommunale og statslige i scenarierne 15

17 Figur 3 illustrerer den systemanalytiske tilgang til økonomivurderingen ved at placere det betragtede systems elementer (jf. oversigt 2) i sammenhæng med principskitsen for FOT-konceptet (jf. oversigt 1). Elementerne A, B og C er basale og skal indgå i alle FOT-scenarier iht. hovedforudsætningerne (jf. oversigt 5.). Indholdet i element D kan variere afhængigt af fællesskabets prioriteringer. Element F kan betragtes som en option i forhold til det fælles GrundFOTdk, men repræsenterer funktionalitet som skal være til stede, hvis kommuner og stat vil gennemføre LSA. FOT-data integreret i kommunernes og statens sagsbehandling (LSA) F B2 B1 B3 B2 C Løbende Sagsorienteret ajourføring FOT Periodisk ajourføring Validering DATA- BASER Filter D F Brugerprofil 1 Brugerprofil 2 Brugerprofil n A Figur 3. Illustration af økonomianalysens elementer (jf. oversigt 2) i forhold til principskitsen for FOT-konceptet (jf. oversigt 1) Anm. A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - B1. Datamodtagelse fra fotoflyvning mm., kvalitetskontrol og lagring i databasesystem, - B2. Grundlæggende snitflade mhp. forvaltningsservices, inkl. LSA, - B3. Grundlæggende distribution via dataservice C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice F. Forvaltningsservices mhp. LSA 16

18 5. Nu-situationen Økonomisk set Nu-situationen beskriver situationen før kommunalreformen træder i kraft med udgangspunkt i økonomital fra 2003/04. Dvs. en situation med teknisk kortlægning i kommunerne og TOP10DK/Kort10 relaterede aktiviteter i KMS og med forholdsvis begrænsede fælles aktiviteter. Tabel 1 beskriver den samlede økonomi i det betragtede system, som består af de elementer, der fremgår af oversigt 2. Den samlede økonomi har en størrelse svarende til omkostninger på omkring 120 mio. kr. fordelt med ca. 90 mio. kr. til kommunerne (svarende til ca kr. pr. kommune i gennemsnit) og ca. 30 mio. kr. til staten ved KMS. Det er ud fra denne Nu-situation, at de to fremtidsscenarier BASELINE og GrundFOTdk er fremskrevet. Tabel 1. Økonomien i Nu-situationen Scenario: Fælles Nu-situationen Komm. og stat Svarer til 2003/04 (270 kommuner) Kommuner Stat I alt Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. Mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - Modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og distribution via Dataservices og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice --- 0, , , , , , , , , , , , , , , ,4 E. Andre elementer --- 0, , , ,5 F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger i alt Sum A+B+C+E --- 0, , , ,2 Sum A+B+C+D+E --- 0, , , ,6 Sum A+B+C+D+E+F --- 0, , , ,6 G. Indtægter - anført som negativ omk , , ,5 Omkostninger i alt, fradraget indtægter Sum A+B+C+E-G , , ,7 Sum A+B+C+D+E-G , , ,1 Sum A+B+C+D+E+F-G , , ,1 Anm. - Eng. Omk. = Engangsomkostninger - Beregningsforudsætningerne er kommenteret i bilag 1 17

19 Som det fremgår, er den fotogrammetriske og administrative ajourføring den klart største enkeltomkostning i kommunerne. Det er den også i KMS, men her er omkostningerne den grundlæggende datahåndtering også en relativt betydende post, økonomisk set. KTC-undersøgelsen (jf. oversigt 6) er den primære kilde til den kommunale økonomi. Da undersøgelsen ikke umiddelbart giver mulighed for at fordele omkostningerne på enkeltelementer er der inddraget supplerende kilder som hjælp til at foretage en fordeling. Statens/KMS s økonomi er baseret på fordelte regnskabstal. Ejer- og rettighedsmæssig forhold Analysen giver, som nævnt i afsnit 3, ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de rettighedsmæssige og finansielle rammer for de enkelte scenarier. I en økonomisk sammenhæng er der imidlertid nogle væsentlige spørgsmål ifm. håndteringen af rettighederne til data, som knytter sig til de nuværende ejer- og rettighedsforhold. Et væsentlige spørgsmål vedrører opfyldelse af hovedforudsætningen om at det offentlige af hensyn til de fælles forpligtigelser og ansvar må sikre sig ejerskab og ophavsret til de data, der skabes i FOT-samarbejdet (jf. oversigt 4). Problemstillingen er imidlertid generel i forhold til de geodata, som er referencedata og derfor skal indgå som en del af det fælles grundlag for digital forvaltning, med eller uden FOT. På dette område vil der både i BASELINE og GrundFOTdk skulle ske ændringer ift. Nu-situationen. Konkret vedrører problemstillingen a. de områder, hvor der er uklarhed mht. det offentliges ejerskab til de aktuelle geodata og b. fordelingen af ejerskab/rettigheder mellem kommuner og stat. ad a: I Jylland diskuteres det mellem kommunerne/kl og ledningsejerne ved NaturGas MidtNord og TDC hvem, der har ejerskabet til en betydelige del af de tekniske kortdata (knap ha landområde og knap ha byområde). Uklarheden er opstået, fordi ledningsejerne igennem en årrække har ajourført og vedligeholdt de tekniske kortværker for kommunerne samtidig med, at ledningsejerne driver en kommerciel forretning med udgangspunkt i de tekniske kort. Denne analyse kan ikke afklare dette spørgsmål, men alene synliggøre den økonomiske størrelsesorden. Det er vurderet, at værdien af de tekniske kortdata, som uklarheden knytter sig til (primært bygningsdata) må ligge noget under prisen for en evt. nykortlægning. En total nykortlægning af de berørte området er vurderet til at koste ca. 26 mio. kr. ad b: Der er også en problemstilling ifm. de rettigheder KMS har til TOP10DK/Kort10 og kommunerne har til egne tekniske kort/geodata. Nogle kommuner har erhvervet brugsrettigheder til TOP10DK/Kort10 andre har ikke. I BASELINE og GrundFOTdk er det implicit forudsat at kommuner og stat i et fremtidigt FOT-samarbejde har fælles rettigheder til FOT-data. Det rejser nogle forretningsmæssige spørgsmål, som skal løses ifm. fastlæggelsen af en hensigtsmæssig forretningsmodel. Den 18

20 indtægtsmæssige side af problemstillingen er håndteret ved at fastholde indtægtsniveauet og fordele indtægterne mellem stat og kommuner efter samme fordelingsnøgle som i Nu-situationen. 6. BASELINE Økonomisk set "BASELINE" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms ikke etablerer en fælles landsdækkende kortlægning mm. Samarbejdet mellem kommuner og KMS vil fortsætte som hidtil på frivillig basis. Tabel 2 beskriver den samlede økonomi i BASELINE. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring 2010, hvor tilpasninger og omlægninger i forbindelse med kommunalreformen er gennemført. Tabel 2. Økonomien i BASELINE Scenario: BASELINE Efter tilpasning til Kommunalreform (98 kommuner, heraf 65 nye) Fælles Komm. og stat Kommuner Stat I alt Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig omk. omk. omk. omk. omk. omk. omk. omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. Mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - Modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og distribution via Dataservices og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice 0,0 0,0 0,6 0,3 1,2 0,6 1,8 0,9 0,0 0,0 12,0 8,3 7,0 12,9 19,0 21,2 0,0 0,0 21,0 61,4 2,0 21,4 23,0 82,8 0,0 0,0 6,0 9,6 0,9 0,4 6,9 10,0 E. Andre omkostninger 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 1,5 F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,2 4,5 1,2 Omkostninger i alt Sum A+B+C+E 0,0 0,0 33,6 71,5 10,2 34,9 43,8 106,4 Sum A+B+C+D+E 0,0 0,0 39,6 81,1 11,1 35,3 50,7 116,4 Sum A+B+C+D+E+F 0,0 0,0 39,6 81,1 15,6 36,5 55,2 117,6 G. Indtægter - anført som negativ omk , , ,6 Omkostninger i alt, fradraget indtægter Sum A+B+C+E-G , , ,8 Sum A+B+C+D+E-G , , ,8 Sum A+B+C+D+E+F-G , , ,0 Anm. - Eng. Omk. = Engangsomkostninger - Beregningsforudsætningerne er kommenteret i bilag 1 19

21 I BASELINE er de fælles aktiviteterne samlet om vedligeholdelse af FOTspecifikationen. KMS vil i videst mulige omfang lægge standarden til grund for sin indsats, hvilket flere og flere kommuner efterhånden også vil gøre. Men da det er frivilligt vil FOT-standarden ikke blive landsdækkende. Der kan derfor heller ikke etableres et fælles standardiseret geografisk referencegrundlag, som er en central forudsætninger for at geodata effektivt kan integreres i den digital forvaltning på tværs af de administrative niveauer. Kommunerne forventes i stigende grad at organisere sig i samarbejder om kortproduktionen. Kommuner vil være nødt til at standardisere den tekniske kortlægning inden for de nye storkommuner ifm. at kommunalreformen træder i kraft. I den forbindelse er de kommunale engangsomkostninger skønsmæssigt opgjort til knap 40 mio. kr. som følge af sammenlægning af de tekniske kort i de nye kommuner, datalagring, kvalitetssikring mm. I BASELINE beregningen indgår det imidlertid kun i begrænset omfang, at kommunerne i BASELINE vil skulle foretage andre investeringer med et FOT-lignende formål for at integrere geodata bedre i den digitale forvaltning. Engangsomkostningerne i kommunerne er derfor undervurderet på dette punkt. Kommunernes årlige omkostninger forventes at falde lidt pga. rationaliseringer og stordriftsfordele. De kommunale omkostninger til ajourføring af data (element C) vil som i Nu-situationen være langt den største post. Og de kommunale omkostninger til grundlæggende datahåndtering (element B) vil fortsat være væsentligt mindre end i staten/kms, især relativt set. KMS fortsætter med at videreudvikle TOP10DK/Kort10-systemet som et landsdækkende referencegrundlag baseret på en serviceorienteret it-arkitektur. Det sker bl.a. for at understøtte behovene i INSPIRE (det kommende EU-rammedirektiv), natur- og miljøforvaltningen mm. Udviklingen vil gå i samme retning som GrundFOTdk, men med fokus på de landsdækkende og statslige behov. Det er antaget, at den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år, hvor den er hvert 5. år i Nu-situationen 2. I den forbindelse vil KMS have engangsomkostninger til nyudvikling og omlægning, som skønsmæssigt er opgjort til mio. kr. De årlige omkostninger vil stige med 5-7 mio. kr. hovedsageligt som følge af den ændrede ajourføringstakt. Indtægterne er antaget at være som i Nu-situationen. Dog forventes de kommunale indtægter at falde ifm. genforhandling af aftalerne om brug af de tekniske kort. 2 Det bemærkes, at der er tale om en beregningsforudsætning. Der er ikke i KMS truffet beslutning om at ændre ajourføringstakten. 20

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet

Perspektiv nr. 11, Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde. Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Forretningsmodel for FOTdanmark nyt fællesoffentligt samarbejde Af Bent Hulegaard Jensen, Aalborg Universitet Igennem de seneste år har der været øget fokus på koordinering af den danske kort- og geodataproduktion.

Læs mere

Beskrivelse af. FOT-samarbejdet. Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag

Beskrivelse af. FOT-samarbejdet. Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag Beskrivelse af FOT-samarbejdet Et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag Stiftende møde i FOTdanmark 8. oktober 2007 1. FOT-samarbejdets formål FOT-samarbejdet 1 er den overordnede betegnelse

Læs mere

Systemafgrænsning og overordnet arkitektur for det fælles basis FOT-system

Systemafgrænsning og overordnet arkitektur for det fælles basis FOT-system Pro jekt F OT danmark fælles geografisk infrastruktur Rapport Systemafgrænsning og overordnet arkitektur for det fælles basis FOT-system Version 1.0 6. december 2006 Indhold: Forord... 1 Sammendrag...

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA)

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4 Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) udarbejdet af LSA arbejdsgruppen april 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Tilblivelse...

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse

Bilag 1a. Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010. 27. marts 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1a FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Arbejdsprogram for FOTdanmark 2009-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref: twm 27. marts 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland

28-04-2011 Side 2. Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 2 Dagsorden punkt 4: > Spørgsmål fra Greve Kommune ved Lasse Kjemstrup GeoSjælland 28-04-2011 Side 3 Dagsorden punkt 3: > Oplæg om status på sidste års arbejdsprogram samt præsentation

Læs mere

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område.

Om Nordvands ret til anvendelse af Kommunens FOT-data indenfor Kommunens geografiske område. Mellem Nordvand ØrneGårdsvej 17 2820 Gentofte CVR-nr. xxxxxxxx ( Ledningsejeren ) og Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg CVR-nr. 62761113 ( Kommunen ) AFTALE Om Nordvands

Læs mere

FOTdanmark. FællesOffentligT geografisk. administrationsgrundlag. Maj-konferencen v/sekretariatsleder Thomas W. Møller FOTdanmark.

FOTdanmark. FællesOffentligT geografisk. administrationsgrundlag. Maj-konferencen v/sekretariatsleder Thomas W. Møller FOTdanmark. FællesOffentligT geografisk Maj-konferencen 2008 v/sekretariatsleder Thomas W. Møller Dagsorden Overskriften: FOT Vi gider ikke høre mere strategi! 1 Dagsorden Hvorfor? Hvad er? Indholdet i Arbejdsprogrammet

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Oversigten over forslag til indsatsområder for FOTdanmarks Arbejdsprogram 2009-2010

Oversigten over forslag til indsatsområder for FOTdanmarks Arbejdsprogram 2009-2010 Bilag 1b FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Oversigten over forslag til indsatsområder for FOTdanmarks Arbejdsprogram 2009-2010 Direkte: e-mail:

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

Fremtidsmodel - for samspillet mellem BBR og ejendomsvurderingen

Fremtidsmodel - for samspillet mellem BBR og ejendomsvurderingen Fremtidsmodel - for samspillet mellem BBR og ejendomsvurderingen BBR-programmet - til understøttelse af ejendomsvurderingen BBR-programmet Version 0.2 28. oktober 2015 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. IDENTIFICEREDE

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

FOT - fra Fælles Objekt Typer til Fællesoffentligt Geografisk Administrationsgrundlag

FOT - fra Fælles Objekt Typer til Fællesoffentligt Geografisk Administrationsgrundlag FOT - fra Fælles Objekt Typer til Fællesoffentligt Geografisk Administrationsgrundlag Denne artikel præsenterer resultaterne fra et afgangsprojekt, hvor det er undersøgt om FOT på nuværende tidspunkt kan

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

GeoDanmark arbejdsprogram

GeoDanmark arbejdsprogram GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk GeoDanmark arbejdsprogram 2017-18 31. marts 2017 Indhold Indledning...2 Fokusområder for det fælles arbejdsprogram...2 Ny

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Vedtægter. for. GeoDanmark

Vedtægter. for. GeoDanmark Vedtægter for GeoDanmark Page 1 Of 12 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er GeoDanmark. 1.2 Foreningens hjemsted er København. 2. GEODANMARKS FORMÅL OG MÅL 2.1 GeoDanmarks formål er at drive og udvikle

Læs mere

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning

Side 2. Disposition. > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning 22-11-2011 Side 2 Disposition > Indledningen om FOT > Potentialer Veje Bygninger Vandløb Vindmøller > En dynamisk specifikation > Afslutning FOTdanmark 2011 22-11-2011 Side 3 FOTdanmark Det Fællesoffentlige

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

FOTdanmarks budget

FOTdanmarks budget FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk FOTdanmarks budget 2010-2013 Version 7 Årets budget består af to dele. Direkte: e-mail: ref: twm

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger

Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 2b Dato 16. juni 2011 Initialer Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 1.0 Indledning Den 9. juni 2011 forelagde rektor bestyrelsen et forslag til en ny organisation. Den nye organisation

Læs mere

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes Notat Til: Magistraten Den 16. oktober 2012 Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes høringssvar til indstilling vedr. udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til

Læs mere

Kommunalt arbejdsprogram

Kommunalt arbejdsprogram KL Teknik og Miljø Kommunalt arbejdsprogram 2015-2016 geodanmark.dk Den forretningsmodel, der blev vedtaget i april 2014, betyder nye rammer for samarbejdet i GeoDanmark, herunder en ændret opgave- og

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Birgit Holmboe, Anders Christiansen og Berit Hallam Rambøll Birgitte Refn Wenzel Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Miljøprojekt

Læs mere

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Samarbejde om geodata Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Alle skal lave FOT. Kompleks teknisk opgave, som skal koordineres med staten (KMS). 27 kommuner (+ København og Bornholm).

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) Gevinster ved grunddataforbedringer på Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) 1 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ejendom og bygning Adresser Publiceret 19. august 2011 2 Grunddataprogrammets

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur

Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Nytten af fælles (offentlige) samarbejder og infrastruktur Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy A/S Konference om INSPIRE og infrastruktur for geodata i Danmark DONG Energy og INSPIRE? Hvorfor indlæg

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT

Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT Foranalyse om anvendelse og ajourføring af bygninger i FOT FOTdanmark 10. december 2012 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam A/S. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

GeoDanmark. Ny FOT-systemunderstøttelse. Reno Lindberg, Silkeborg Kommune

GeoDanmark. Ny FOT-systemunderstøttelse. Reno Lindberg, Silkeborg Kommune GeoDanmark Ny FOT-systemunderstøttelse Reno Lindberg, Silkeborg Kommune Ny FOTsystemunderstøttelse Projektledere Brian Pilemann Olsen, GST Reno Lindberg (Silkeborg Kommune) Projektgruppe Niels Kjær (GST)

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret

Læs mere

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit:

Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer under engrosmodellen. Bilaget indeholder to hovedafsnit: Bilag 1 Dok. ansvarlig: JUK Sekretær: Sagsnr.: s2013-460 Doknr: d2015-11698-7.0 14-09-2015 Bilag til anmeldelse af Dansk Energis standardgebyrer Dette bilag vedrører anmeldelsen af Dansk Energis standardgebyrer

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Weidekampsgade København S. Tlf.: Mobil: ref:

Weidekampsgade København S. Tlf.: Mobil: ref: Til godkendelse FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf.: 33 70 33 70 www.fot.dk Mobil: 2053 7746 e-mail:twm@kl.dk ref: 2469 8407 4. april 2013 FOTdanmarks arbejdsprogram 2013 til 2015 Indhold

Læs mere

FOTdanmarks budget

FOTdanmarks budget FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk FOTdanmarks budget 2011-2014 Version 2 Årets budget består af to dele. Direkte: e-mail: ref: twm

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen

2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen 2007-01-31: Kommentarer til miljøministerens svar på KMS-henvendelsen Journal nr. 4/0120-0600-0005/FI/MKJ Rådsmødet den 31. januar 2007 Resumé 1. Konkurrencerådet besluttede på sit møde d. 21. juni 2006

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

1.6 Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag

1.6 Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag 1.6 Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag Effektiviseringsforslag 2012 2013 2014 2015 Beskrivelse Arealoptimering -1.500-1.500-1.500-1.500 Øget udnyttelse af eksisterende arealer på Islands Brygge

Læs mere

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2 Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dorte Dewitz HR & Personalechef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse

Læs mere

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0

Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER (FOT) version 3.0 1 af 353 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Specifikation for Fælles Objekt Typer (FOT) version 3.0 SPECIFIKATION AF FÆLLES OBJEKTTYPER

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

GeoDanmark Strategi marts 2016

GeoDanmark Strategi marts 2016 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S GeoDanmark Strategi 2016-18 16. marts 2016 Indhold Indledning...2 Baggrund...2 GeoDanmark i dag...2 GeoDanmarks omverden...3 GeoDanmark fremover...3 GeoDanmark

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere