Økonomisk vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark

Transkript

1 Projekt FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur Rapport Økonomisk vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark 10. november 2005 Indhold: Forord Sammendrag 1. Anledning og formål 2. Metode, begreber og systemafgrænsning 3. Hovedforudsætninger 4. Valg af scenarier 5. Nu-situationen Økonomisk set 6. BASELINE Økonomisk set 7. GrundFOTdk Økonomisk set 8. Sammenligning GrundFOTdk versus BASELINE 9. Videreudvikling Forvaltningsservices, inkl. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 10. Konklusion Bilag 1. Beregningsforudsætninger i scenarierne

2 Forord Et af projekt FOTdanmarks hovedmål er, at udvikle og etablere en forretningsmodel og driftsorganisation, der kan stå for den fremtidige drift og videreudvikling af et forpligtigende og landsdækkende FOT-samarbejde. I den forbindelse er arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet etableret. Arbejdsgruppen har som en første væsentlig aktivitet gennemført en overordnet systemanalyse, der afdækker de hovedelementer og forhold som helt eller delvist vil blive omfattet og/eller påvirket af en implementering af FOT-konceptet. Systemanalysen er lagt til grund for en bred økonomisk vurdering. Resultatet heraf foreligger med denne rapport. Hovedkonklusionen er, at der er god samfundsøkonomi i FOT. Styregruppen for projekt FOTdanmark har behandlet og kommenteret rapporten. Styregruppen mener, at de konklusioner der er draget i rapporten understreger vigtigheden af, at kommunerne sammen med staten/kms finder frem til en forpligtigende og landsdækkende samarbejdsform. Som det fremgår giver analysen ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de organisatoriske, driftsmæssige, rettighedsmæssige og finansielle rammer for et kommende FOT-samarbejde. Disse vurderinger skal sker ifm. det videre arbejde med at finde frem til en hensigtsmæssig forretningsmodel. Peter Clausen Formand for styregruppen for projekt FOTdanmark og teknisk direktør i Helsingør kommune Arbejdsgruppen vedr. udvikling af forretningsmodel og driftsorganisation for implementering af FOT-konceptet består af: - Birgitte Martens/KL (indtil 1. okt. 2005) - Sofie A. Jensen/KL - Bente Neerup/Hjørring kommune - Else Marie Ulvsgaard/Brøndby kommune (indtil 1. okt. 2005) - Søren Rude/KMS - Jørgen Grum/KMS - Jens Hollænder/KMS 1

3 Sammendrag - af den økonomiske vurdering af implementering af FOT-konceptet i Danmark Servicefællesskabet for Geodata har etableret Projekt FOTdanmark i august 2005 mhp. at udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af FOTkonceptet 1, som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Projekt FOTdanmark er et samarbejdsprojekt med kommuner og stat som hovedaktører. En nærmere beskrivelse af projektet findes på Den økonomiske analyse - baggrund og formål Økonomisk set hviler FOT-konceptet på følgende antagelser: - Der er samfundsmæssige besparelser ved at gennemføre en fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistrering og dobbeltarbejde - Der er et betydeligt effektiviseringspotentiale, når forvaltningerne i stat, regioner og kommuner i højere grad begynder at udnytte de nye muligheder, som en øget brug af geodata i digital forvaltning rummer - Kommunalreformen betyder, at der under alle omstændigheder skal afholdes omkostninger til sammenlægning af de eksisterende tekniske kortværker til et ensartet kortgrundlag i de nye kommuner, foruden at de fleste kommuner også ønsker en fortsat udvikling og modernisering af deres kortlægning. Koordineres de nødvendige omlægninger med implementeringen af FOTkonceptet kan kommunernes samlede sammenlægnings- og moderniseringsomkostninger minimeres. I forbindelse med projektarbejdet er der gennemført en økonomisk analyse, der har til formål at efterprøve disse antagelse ved at vurdere hvilke og hvor store økonomiske konsekvenser, der er for kommuner og stat ved at gå sammen i et landsdækkende og forpligtigende samarbejde mhp. implementering af FOTkonceptet i Danmark. Kort om FOT-konceptet Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fra FOTkonceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: - løbende sagsorienteret ajourføring, hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling - periodisk fotogrammetrisk ajourføring - validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed - dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digitale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle uden unødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en serviceorienteret itarkitektur. 1 FOT står for Fælles ObjektTyper. Ved objekt forstås geografiske elementer som fx veje, bygninger, vandløb mv. 2

4 Sammenligning af udviklingsscenarier Opgaven er løst ved at foretage en sammenlignende analyse mellem to udviklingsscenarier med FOT og uden FOT: - BASELINE der fremskriver den nuværende udvikling sammen med en tilpasning til kommunalreformen. Dvs. at samarbejdet mellem kommuner og stat/kms fortsat sker på frivillig basis. Her etableres ikke fælles systemer mm. - "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i et forpligtigende fællesskab etablerer ét nyt fælles landsdækkende system til datafangst, datahåndtering og ajourføring, som videreudvikles som grundlag for digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Stor forskel i kvalitet og funktionalitet Der er væsentlig forskel på den udvikling de to scenarier præsenterer. Udover at være baseret på et landsdækkende og forpligtigende fællesskab er funktionaliteten i GrundFOTdk-scenariet langt mere fremadrettet. FOT-konceptet er målrettet mod digital forvaltning, bl.a. ved at være baseret på et fælles standardiseret og entydigt referencegrundlag og en serviceorienteret it-arkitektur. Det klare langsigtede mål er Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Her etableres forvaltningsservices med standardiserede snitflader, der kan håndtere rettigheder, validering mm. ved indberetning af data, og som kan sikre at aktuelle data straks er tilgængelige for alle relevante brugere. GrundFOTdk-scenariet skaber således grundlaget for at høste en række yderligere nytteværdier, når geodata integreres bedre i den kommunale og statslige sagsbehandling. Det er her den helt store potentielle og vedvarende nytteværdi ligger, da der vil kunne ske en samtidig forbedring af kvalitet, aktualitet og effektivitet. Behovet for et fælles geografisk administrationsgrundlag er erkendt inden for vejområdet, natur- og miljøområdet og landbrugsområdet. Her er iværksat initiativer, der efterspørger et fælles geografisk administrationsgrundlag, bl.a. konkretiseret i FOT. Det er dog nødvendigt at være opmærksom på, at de FOT-relaterede services (som er indregnet i GrundFOTdk-scenariet) alene udgør en nødvendig platform. For at den potentielle nytte kan realiseres vil det kræve, at der tilknyttes konkrete sagsgange/sagssystemer og dermed, at der hos de enkelte myndigheder investeres i geokodning, mindre apllikationer samt omlægninger af arbejdsgange. Omkostningerne hertil bør hovedsagligt ses som led i de anvendelsesorienterede investeringer hos brugerne i kommuner og stat, der vil være en del af den løbende rationalisering og modernisering af sagsgange/sagssystemer. BASELINE-scenariet rummer ikke umiddelbart ovennævnte funktionalitet og udviklingspotentiale. Det betyder, at der i realiteten på et senere tidspunkt af effektiviseringshensyn vil skulle afholdes yderligere omkostninger for på anden vis at omlægge systemerne til at kunne integrere geodata i den digitale forvaltning. Man kan sige, at en række investeringer udskydes i dette scenario. 3

5 God grundlæggende økonomi i FOT De omkostninger, som tilsammen skal afholdes i kommuner, stat og/eller i fællesskab i de to scenarier, er vist i tabellen. Omkostningerne er fordelt på engangsomkostninger og årlige omkostninger. GrundFOTdk versus BASELINE Økonomisk set Grund- FOTdk I alt (fælles, BASELINE I alt (fælles, komm. og stat) Forskel komm. og stat) Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig omk. omk. omk. omk. omk. omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation 1,8 1,3 1,8 0,9 0,0 0,4 B. Grundlæggende datahåndtering 23,4 28,1 19,0 21,2 4,4 6,9 C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring 97,7 38,4 23,0 82,8 74,7-44,4 D. Informationsservices 2,6 2,5 6,0 10,5-3,4-8,0 E. Andre omkostninger 0,0 3,9 0,0 1,5 0,0 2,4 F. Forvaltningsservices 9,0 2,4 4,5 1,2 4,5 1,2 Omkostninger i alt 134,5 76,6 54,3 118,1 80,2-41,5 Anm. - Eng. omk. = Engangsomkostninger - Forskelle med positivt fortegn er meromkostninger i GrundFOTdk ift. BASELINE negativt fortegn er mindre omkostninger i GrundFOTdk ift. BASELINE Den samlede engangsomkostning er ca. 80 mio. kr. større i GrundFOTdk end i BASELINE. Dette er ikke så overraskende, da GrundFOTdk indebærer udvikling og etablering at ét nyt fælles FOT-system, mens der i BASELINE i kommunerne alene er forudsat en begrænset nyudvikling indenfor de normale budgetter i kommunerne samt en noget mindre omkostning til nyudvikling i KMS. Når forskellen alligevel ikke er større, skyldes det i høj grad, at kommunerne i BASELINE skal afholde engangsomkostninger på ca. 40. mio. kr. for at tilpasse sig til kommunalreformen. Til gengæld er der betydeligt lavere årlige omkostninger i GrundFOTdk end i BASELINE. Forskellen er ca. 40 mio. kr. og skal hovedsageligt tilskrives besparelsen ved at den fotogrammetriske ajourføring sker i fællesskab. Samfundsøkonomisk set vil implementeringen af FOT-konceptet alene på den driftsmæssige side være særdeles fordelagtigt. Hertil kommer det betydelige effektiviseringspotentiale som FOT-konceptet rummer, når kommuner og stat i højere grad udnytter de nye muligheder for at integrere geodata i den digitale forvaltning ifm. sagsbehandlingen (jf. forrige afsnit). Resultatet er behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. pga. et begrænset kilde- og datamateriale. Det er dog vurderet, at den angivne størrelsesorden er ret robust overfor ændrede beregningsforudsætninger. Indtægtsniveauet er fastholdt Indtægterne er fastsat på samme niveau i GrundFOTdk og BASELINE. Men da GrundFOTdk etablerer et landsdækkende og standardiseret referencegrundlag med 4

6 høj aktualitet, vil FOT-dataene formentlig være mere interessante at anvende for andre aktører med behov for landdækkende geodata end de tilsvarende data er i BASELINE. Der er derfor størst mulighed for øgede indtægter til kommuner og stat i GrundFOTdk, evt. i form af medfinansiering. De indtægter kommunerne i dag har fra ikke-kommunale parter hidrører i høj grad fra ledningsejerne. I GrundFOTdk er det forudsat, at ledningsejerne indgår som en stor bruger af FOT-data og FOT-systemet og på denne vis også bliver en betydende samarbejdspartner, der bidrager til finansieringen. Alternativet til FOT er ikke status quo Det skal understreges, at alternativet til en udvikling baseret på et bredt fælles FOTsamarbejde ikke er status quo. Også i BASELINE vil udviklingen fortsætte og staten/kms vil være forpligtiget til at udvikle samfundets geodata-infrastruktur i samme retning som GrundFOTdk scenariet. Fokus vil højere grad være på håndteringen af de statslige og landsdækkende behov. Aktuelt er der konstaterede behov i forbindelse med INSPIRE (det kommende EU-rammedirektiv) og de igangværende omlægninger inden for forvaltningen af veje, landbrugsstøtten, natur og miljø. På disse områder er der allerede iværksat initiativer, der kræver et FOT-lignende geografisk referencegrundlag. Kommunerne vil tilsvarende i et vist omfang skulle foretage andre investeringer med et FOT-lignende formål for at integrere geodata bedre i den digitale forvaltning. Da disse investeringer kun i begrænset omfang indgår i beregningerne, er de kommunale engangsomkostninger i BASELINE undervurderet på dette punkt. Det fortæller analysen ikke Analysen giver ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de organisatoriske, driftsmæssige, rettighedsmæssige og finansielle rammer for et kommende landsdækkende og forpligtigende FOT-samarbejde. Denne type vurderinger må foretages ifm. vurderingen af, hvad der kan være en hensigtsmæssig forretningsmodel. Bl.a. er der nogle væsentlige spørgsmål, som knytter sig til de nuværende ejer- og rettighedsforhold. Konkret vedrører problemstillingen i de områder, hvor der er uklarhed mht. det offentliges ejerskab til de aktuelle geodata (det vedrører en større del af Jylland, hvor ejerforholdene diskuteres mellem kommunerne/kl og ledningsejerne) samt fordelingen af ejerskab/rettigheder mellem kommuner og stat. Håndteringen og længden af overgangsperioden har også en økonomisk konsekvens. I den sammenlignende analyse er det implicit forudsat at der i enighed sker en relativ hurtig og problemfri teknisk og organisatorisk omlægning i både stat og kommuner. Hvis situationen er knap så ideel, kan transaktionsomkostninger være højere. Eksempelvis hvis der skal opretholdes dobbeltsystemer i en lang overgangsperiode. Om rapporten Rapporten er udarbejdet som en faglig rapport, hvor der er lagt vægt på at præsentere metode, datagrundlag, beregningsresultater og konklusioner. Analysens hovedresultater og konklusioner er trukket frem i dette sammendrag for de læsere, der primært ønsker en orientering herom. 5

7 1. Anledning og formål Anledning Servicefællesskabet for Geodata har etableret Projekt FOTdanmark i august 2005, som skal udvikle og gennemføre en landsdækkende implementering af FOTkonceptet, som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Udover de tekniske elementer skal projektet udvikle en forretningsmodel og en driftsorganisering, der kan lægges til grund for et forpligtigende samarbejde mellem de involverede parter. I forbindelse med projektarbejdet er der gennemført en bred økonomisk analyse, der omfatter de væsentligste elementer og aktører, der berøres af et kommende FOTsamarbejde. Resultatet af denne analyse foreligger som denne rapport. Projekt FOTdanmark er iværksat med baggrund i samfundsøkonomiske overvejelser. I projektplanen står der: - FOT-konceptet (se oversigt 1) hviler på et grundlæggende rationale om at en fælles standardiseret kortlægning uden unødig dobbeltregistrering og dobbeltarbejde vil medføre samfundsøkonomiske besparelser i forbindelse med selve kortlægningsaktiviteterne og den efterfølgende datahåndtering. Hertil skal lægges et betydeligt effektiviseringspotentiale, når forvaltningerne i stat, regioner og kommuner i højere grad begynder at udnytte de nye muligheder som en øget brug af digitale geodata rummer for en lang række sektorer også for dem som indtil videre ikke i betydende grad anvender geodata som en del af administrationsgrundlaget. Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) er et væsentlig element heri. - Kommunalreformen betyder, at der under alle omstændigheder skal afholdes omkostninger til sammenlægning af de eksisterende tekniske kortværker til et ensartet kortgrundlag i de nye kommuner. De fleste kommuner skal også i den nærmeste fremtid have moderniseret deres kortlægning, hvilket KL, KTC og KMS anbefaler sker via opgradering til FOT-standarden og deltagelse i det kommende landsdækkende forpligtigende samarbejde. Hvis de nødvendige omlægninger i forbindelse med kommunalreformen på denne vis koordineres med en opgradering til FOT-standarden kan kommunernes samlede sammenlægnings- og moderniseringsomkostninger minimeres. Formål Rapporten har til formål at vurdere hvilke og hvor store økonomiske konsekvenser, der er for kommuner og stat ved at gå sammen i et landsdækkende og forpligtigende samarbejde mhp. implementering af FOT-konceptet i Danmark. I den forbindelse skal størrelsesordenen af de fremtidige årlige omkostninger vurderes sammen med de engangsomkostninger, der skal afholdes ifm. etableringen. Opgaven er løst ved at foretage en sammenlignede analyse mellem to udviklingsscenarier; et med FOT og et hvor udviklingen fortsætter uden FOT. Rapporten vurderer ikke og tager ikke stilling til hvilke organisatoriske, driftsmæssige og finansielle rammer implementeringen af FOT-samarbejdet sker indenfor. Den type vurderinger må foretages som en selvstændig vurdering af de enkelte scenarier ifm. fastlæggelse af en hensigtsmæssig forretningsmodel. 6

8 Læsevejledning I det følgende er først metode, begreber, systemafgrænsning og hovedforudsætninger beskrevet mhp. på at give læseren et indblik og forståelse for den gennemførte økonomiske analyses opbygning og udsagnskraft (afsnit 2 og 3). Dernæst er de scenarier som analyseres beskrevet (afsnit 4) efterfulgt at en resultatgennemgang (afsnit 5, 6 og7). Ovenstående udgør tilsammen det grundlag, som sammenligningen mellem scenarierne foretages på baggrund af (afsnit 8). Oversigt 1. FOT-konceptets idegrundlag Kort og geodata er digitale. Øget brug heraf vil bidrage til realiseringen af regeringens målsætning om en effektiv og moderne offentlig sektor. Et fælles administrationsgrundlag, der indeholder digitale kort og geodata, vil fremme og lette processen med at anvende it som redskab til effektiviseringer. Digitale kort og geodata understøtter en sammenhængende offentlig digital forvaltning, hvor data er tilgængelige på tværs af administrative niveauer. Etableringen af én sammenhængende teknisk og topografisk kortlægning ud fra FOTkonceptet er et væsentligt bidrag til opbygningen af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Det vil blive opbygget så det kan håndtere de opgaver, der skal løses for at kunne realisere den foreløbige principskitse som vist nedenfor. Løbende Sagsorienteret ajourføring FOT Periodisk ajourføring Validering DATA- BASER Filter Brugerprofil 1 Brugerprofil 2 Brugerprofil n Abstrakt principskitse for FOT-konceptet som en del af et fælles geografisk administrationsgrundlag Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: - løbende sagsorienteret ajourføring LSA), hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer i forbindelse den aktuelle sagsbehandling - periodisk fotogrammetrisk ajourføring - validering af indmeldte data mhp. en høj troværdighed - dataleverancer ud af fra brugerdefinerede profiler Det samfundsmæssige rationale bygger på de grundlæggende principper for digitale forvaltning, hvor data fødes og ajourføres ved kilden én gang for alle uden unødige dobbeltregistreringer og stilles til rådighed for forvaltningerne via en serviceorienteret itarkitektur. Kilde: Overordnet projektplan for Projekt FOTdanmark, august

9 Et centralt langsigtede mål med implementeringen af FOT-konceptet er at etablere et geografisk administrationsgrundlag for digital forvaltning, bla. i form af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA). Rapporten beskriver kort de muligheder FOT-konceptet skaber set i økonomisk perspektiv (afsnit 9). Til sidst er hovedkonklusionen anført (afsnit 10). Der er tale om en faglig rapport, hvor der er lagt vægt på at præsentere metode, datagrundlag, beregningsresultater og konklusioner. For de læsere, der primært ønsker en orientering om hovedresultater, konklusioner og perspektiver er det tilstrækkeligt at læse sammendraget, som er udformet så det kan læses selvstændigt. 2. Metode, begreber og systemafgrænsning Analysen er opbygget, så den kan belyse det offentliges - ved kommuner og staten/kms samlede aktiviteter ifm. tilvejebringelse og ajourføring af tekniske og topografiske geodata, datalagring og datadistribution. Målet er at kunne identificere forskelle mellem grundlæggende forskellige udviklingsscenarier med relation til den tekniske og topografiske kortlægning i Danmark. Dvs. det er i forhold til helheden resultaterne skal opgøres. - Metoden kan bedst karakteriseres som en komparativ statisk analyse af driftsøkonomien. For at holde fast i helhedsforståelsen er der indledningsvist gennemført en systemanalyse mhp. at fastlægge og afgrænse de elementer som har økonomisk betydning, dvs. enten er omkostningsdrivende og/eller indtægtsskabende. Der er taget udgangspunkt i den hidtidige anvendte principskitse for FOT-konceptet (jf. oversigt 1). Udfordringen har været at foretage systemafgrænsningen så bred, at den kan favne både tekniske kort/data, topografiske kort/data og de kommende FOT-data samt de tilhørende systemer og arbejdsprocesser, samtidig med at det betragtede system bliver simpelt/overskueligt og analysemæssigt håndterbart. Resultatet blev at systemet er afgrænset til at omfatte følgende hovedelementer, som indgår i alle scenarier: A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og basisdistribution og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice E. Andre elementer F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) Elementerne er nærmere beskrevet i oversigt 2. Til at beskrive og analysere distributionssiden er anvendt en systematik, hvor datadistributionen deles op i forskellige services jf. beskrivelsen i oversigt 3. 8

10 Oversigt 2. Hovedelementer i det betragtede system A. Kort- og Objektspecifikation Omfatter: - Udvikling og vedligehold af TK-specifikationen, TOP10DK/Kort10-specifikationen og FOT-specifikationen B. Grundlæggende datahåndtering - modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og basisdistribution og basis-lsa Omfatter: - Datamodtagelse fra fotoflyvning hhv. fra den fotogrammetriske ajourføring - Kvalitetskontrol af fotogrammetriske data hhv. LSA-data - Lagring i et databasesystem - Grundlæggende snitflade mhp. forvaltningsservices, inkl. LSA - Den grundlæggende distribution med datahåndtering og udtræksfaciliteter (dataservices) C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring Omfatter: - Fotoflyvning, fotogrammetri, ortofoto og højdemodel - Kommunernes indsats ifm. administrativ ajourføring af tekniske geodata og udpegning af objekter til ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice Omfatter: - Datadistribution som services, hvor data stilles til rådighed via internettet (fx kan data distribueres via WMS- og WFS-services) - Kommunerne har ikke mulighed for at dele den nuværende distribution op mellem B. og D. Derfor er al datadistribution placeret her, herunder almindelige filleverancer. Dette er ikke metodisk korrekt, da en del af disse omkostninger rettelig skal henføres til dataservices under element B. Det har dog ingen indflydelse på det samlede analyseresultat. E. Andre elementer Omfatter: - Forhold/aktiviteter som ikke passer ind i de øvrige grupperinger (fx ledelse og administration af fællesskabet) F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring Omfatter: - Funktionalitet som er fælles for LSA for flere hovedområder fx bygninger, veje og vandløb og derfor stilles til rådighed som fælles web-services. Fx funktionalitet til opdatering af data, administration af rettigheder, sporbarhed, validering herunder check af, topologi mv. - Omlægning til LSA-orienterede sagsgange sker i anvendelsesmiljøerne i kommuner og stat og er ikke en del af scenarierne. Det samme gælder for den nødvendige geokodning. Det er alene de forventede investeringer i tematiske grundservices, der indgår i omkostningsvurderingen (se nærmere herom i afsnit 9). 9

11 Oversigt 3. Model og begreber vedr. distribution i en serviceorienteret it-arkitektur Distributionen er konceptuelt og begrebsmæssigt beskrevet med udgangspunkt i den viste principmodel, hvor datadistributionen deles op i forskellige services. Modellen er udviklet i Nytænkningsudvalget for ejendomsdannelse under Servicefællesskabet for Geodata og forventes vedtaget i Servicefællesskabet for Geodata i efteråret * FOT-data vil indgå som en del det nederste tværgående lag med fælles referencedata. * Konceptuelt gives der adgang til data via basale dataservices, som både stiller data og funktionalitet (f.eks. adgangskontroller og udtræksfaciliteter) til rådighed for distribution og forvaltningsmæssige opgaver. Det kan fx implementeres som services til download af datafiler. * Referencedata (herunder FOT-data) skal kunne indgå i processer sammen med andre datasamlinger via Fællesservices. Indenfor fællesservices sondres der mellem. *. Informationsservices, hvor data stilles til rådighed via internettet (fx kan data distribueres via WMS- og WFS-services) og. *. Forvaltningsservices, hvor der også er interaktion mhp. opdatering af data. Forvaltningsservices stiller særlige krav i forhold til autorisation, validering, sporbarhed mv. Iht. FOT-konceptets idegrundlag (jf. oversigt 1) vil et FOT-system skulle understøtte forvaltningsservices, som kan anvendes i løsninger til Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) * Endelig kan der ovenpå fællesservices etableres Brugerservices. Disse ligger dog udenfor den systemafgrænsning, der ligger til grund for økonomivurderingen i denne rapport. 10

12 3. Hovedforudsætninger Gennem opstilling af hovedforudsætninger sker der en nødvendig og væsentlig præcisering og afgrænsning af analysegrundlaget. Der er opstillet hovedforudsætninger for: - Hvilke betingelser, der overordnet set skal være opfyldt, før man kan sige at FOT-konceptet er implementeret. De er beskrevet i oversigt 5. - Hvilke generelle scenarie-uafhængige forudsætninger med økonomisk relevans, der gælder. De er beskrevet i oversigt 4. - De udviklingsretninger, der gælder for helheden såvel som enkeltelementerne i scenarierne. Det har bl.a. været nødvendigt at fastlægge forudsætninger for o hvordan kommunalreformen påvirker kort- og geodataområdet i stat og kommuner o hvordan det endelige resultat af det igangværende arbejde med udformningen af FOT-specifikationen version 3 bliver, da det fastlægger dataindholdet i FOT-samarbejdet o hvilket indhold der er i systemets elementer i de forskellige scenarier o hvad kommuner og stat vil være fælles om i et fremtidigt FOTsamarbejde samt o hvilken udvikling, der alternativ vil være i kommuner og stat, hvis FOT ikke realiseres. De valgte forudsætninger er beskrevet i afsnit 4 Valg af scenarier og i bilag 1. Oversigt 4. Generelle scenario-uafhængige beregningsforudsætning Herved forstås forudsætninger vedrørende forhold som påvirker scenarierne, men gør det på en måde der ikke (eller i begrænset omfang) ændrer forskellen mellem scenarierne. Det betyder at "alt andet lige" forudsætninger typisk kan anvendes. - Pris- og lønniveauet svarer til Der regnes i faste priser. - Alle omkostninger opgøres samlet. Dvs. at løn/årsværk omregnes til kr. og lægges sammen med øvrige drifts- hhv. udviklingsomkostninger. - Et årsværk værdisættes til de faktiske omkostninger, hvor disse er oplyst, eller til 0,6 mio.kr. inkl. overhead. I praksis er der en vis variation i omkostningerne pr. årsværk afhængigt af typen. Dette har dog ingen væsentlig betydning i de tværgående analyser, da lønniveauet vil være vurderet ens i scenarierne. - Der indregnes ikke generelle produktivitetsstigninger, fx inden for it- eller kort- og geodataområdet - Der indregnes ikke forrentning og afskrivninger af investeringer og lignende. Det er vurderet, at dette er en acceptabel forudsætning i den sammenlignende analyse, fordi de engangsomkostninger, der foretages ifm. implementeringen af FOT-konceptet overordnet set betragtes som investeringer i infrastruktur, der typisk afskrives over en generation (25-30 år). Afskrivningerne udgør derfor en relativ begrænset økonomisk belastning, der ikke vurderes at have indflydelse på rangordningen af scenarierne i den sammenlignende analyse. Samtidig er det kun en del af engangsomkostningerne, der alternativt vil kunne betragtes som et it-orienteret anlæg/system, som i givet fald typisk afskrives over 5-10 år. Ifm. vurderingen af enkeltscenariernes finansiering mm. bør afskrivninger imidlertid inddrages. - Fremtidige årlige omkostninger i scenarierne er opgjort efter engangsomkostninger til nyudvikling og/eller tilpasninger til kommunalreformen hhv. FOT er afholdt. Dvs. at "systemerne" principielt er i ligevægt. Tilsvarende antages Nu-situationen at være i ligevægt. 11

13 Oversigt 5. Hovedforudsætninger for et fremtidigt FOT-system Ved hovedforudsætninger forstås kriterier, der skal være opfyldt for at FOT-konceptet kan implementeres som en del af administrationsgrundlaget i den digitale forvaltning. Hovedforudsætningerne er: - FOT-konceptet skal understøtte digital forvaltning gennem standardisering af grundlæggende geodata (BASISDATA), nøglebærende elementer, referencer og definitioner samt metadata. Basisdata er entydige og anvendes på tværs af sektorerne. - FOT-konceptet skal understøtte digital forvaltning gennem standardisering i overensstemmelse med serviceorienterede it-arkitektur (SOA), der anbefales af Videnskabsministeriet. SOA understøtter opbygning af datasystemer med ensartede snitflader, hvor originaldata er entydige og kun lagres ét sted samt ajourføres ved kilden. - FOT-data etableres, ajourføres og distribueres iht. gældende regler og lovgivning, herunder principperne for ligebehandling og konkurrence. - FOT-data er som hovedregel basisdata. Dataindholdet i FOT-samarbejdet fastlægges i den kommende Version 3 af FOT-specifikationen, som de facto fastlægger hovedindholdet i en kommende fælles standardiseret teknisk-topografisk kortlægning. - FOT-konceptet indbærer et landsdækkende og forpligtigende samarbejde, som myndighederne skal kunne anvende som en del af administrationsgrundlaget. - For at skabe en sikker og stabil forsyning og ajourføring af FOT-data må det offentlige af hensyn til de fælles forpligtigelser og ansvar sikre sig ejerskab og ophavsret til de data, der skabes i FOT-samarbejdet. Ellers kan der ikke opereres rationelt i en digital forvaltning, der går på tværs af organisatoriske og institutionelle skel. Fastlagt af styregruppen for projekt FOTdanmark den 26. august 2005 Analysen giver ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de rettighedsmæssige og finansielle rammer for de enkelte scenarier. Sådanne vurderinger skal ske ifm. vurdering/fastlæggelse af en hensigtsmæssig forretningsmodel. Forretningsmodellen har bl.a. betydning for indtægtsmønsteret. For ikke at foregribe ændringer i indtægtsmønstret er det i scenarierne valgt at fastholde det samme indtægtsniveau og den samme indtægtsfordeling mellem kommunerne og stat/kms i alle situationer. På denne måde illustreres indtægternes betydning for den samlede økonomis størrelse, uden at der tages stilling til evt. ændringer i forretningsmodellen (fx mht. fordelingen af indtægter mellem parterne). Kun objektive grunde, der kan ændre indtægternes størrelse, er medtaget. Analysens resultater er også afhængigt af det kilde- og datamaterialet den bygger på. Specielt fordi datagrundlaget kunne være bedre (jf. oversigt 6), er der lagt vægt på, at oplysningerne fra de forskellige kilder er bragt på en sammenlignelig form og vurderet ensartet iht. de fastlagte forudsætninger, således at der kan foretages en troværdig tværgående økonomisk vurdering. Det gælder både i forhold til relationerne mellem enkeltelementerne og mellem scenarierne. Den anvendte metode giver mulighed for at inddrage nye og bedre oplysninger/data, hvis disse kan tilvejebringes. Det er klart, at der er usikkerheder forbundet en sådan analyse. Det vurderes dog, at den anvendte metode og de beregnede resultater er ret robuste overfor ændrede forudsætninger, så længe analysens formål, udgangspunktet for scenarierne og hovedforudsætningerne respekteres. 12

14 Alle omkostnings- og indtægtstal er angivet i mio. kr. og med en decimal (fx 13,7 mkr.). Tages usikkerheden i betragtning er dette detaljeringsniveau en overbestemmelse. Når tallene alligevel er angivet med denne nøjagtighed, er det fordi, det gør det lettere at overskue tal-dynamikken i scenarierne, fx sumtal. Oversigt 6. Økonomisk kilde- og datamateriale Der er kun få brugbare kilder fsva. angår det økonomiske datagrundlag. Mht. den kommunale økonomi på kortområdet er KTC s undersøgelse Resultat af spørgeskemaundersøgelse vedrørende betalingsstrømme i forbindelse med kommunernes tekniske kort fra juli 2005 eneste kilde, der kan give et samlet overblik og kun på overordnet niveau. Heri indgår også pengestrømmene mellem kommuner og ledningsejere. KTCundersøgelsen er en hovedkilde fsva. økonomien på kortområdet i kommunerne. KTC-undersøgelsen omfatter ikke København og Frederiksberg kommuner, men økonomien for disse to kommuner er inddraget på baggrund at indhentede hovedtal. KTC-undersøgelsen findes fx via Mht. staten er det KMS s økonomi inden for de relevante områder, som er hovedkilden. Der er taget udgangspunkt i et gennemsnit af KMS s regnskabstal fra 2003 og I forbindelse med de modelberegninger, der skal belyse økonomien i scenarierne, er der også inddraget erfaringstal fra sammenlignelige aktiviteter, opgaver og projekter. Det begrænsede datagrundlag sætter ret snævre grænser for det detaljeringsniveau økonomiberegningerne kan gennemføres på. 4. Valg af scenarier Der er opstillet to grundscenarier: - BASELINE der fremskriver den nuværende udvikling sammen med en tilpasning til kommunalreformen. Dvs. at samarbejdet mellem kommuner og stat/kms fortsat sker på frivillig basis. - "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i et forpligtigende fællesskab etablerer ét nyt fælles landsdækkende system til datafangst, datahåndtering og ajourføring, som videreudvikles som grundlag for digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Valget af forudsætningerne for GrundFOTdk er til dels bestemt af behovet for at opstille et analysemæssigt håndterbart scenario. Her repræsenterer GrundFOTdk en forholdsvis enkel grundsituation. Hermed er der dog ikke taget stilling til, hvordan forretningsmodellen skal udformes og driftsorganiseringen håndteres. Scenarierne er nærmere beskrevet i oversigt 7 sammen med Nu-situationen. Beregningsforudsætningerne ift. enkeltelementer er kommenteret ifm. analyseresultaterne i afsnit 5 til 8. 13

15 Oversigt 7. Beskrivelse af scenarierne Nu-situationen Svarer til 2003/04 (270 kommuner) BASELINE Efter tilpasning til Kommunalreform (98 kommuner, heraf 65 nye) GrundFOTdk Efter tilpasning til Kommunalreform og det fælles FOT-system (98 kommuner, heraf 65 nye) Situationsbeskrivelse: Nu-situationen beskriver de elementer og forhold, som helt eller delvist vil blive omfattet og/eller påvirket af implementeringen af FOTkonceptet i Danmark. Dvs. TKkortlægning i kommunerne og TOP10DK/kort10 relaterede aktiviteter i KMS. Der er tale om en før-fot situation med udgangspunkt i økonomital fra 2003/04. Forudsætninger - Fælles: Begrænset fælles aktivitet. Forudsætninger - Kommuner: Den økonomiske situation er belyst med KTC-undersøgelsen som det grundlæggende udgangspunkt, hvilket svarer til 2003-niveauet. Der er efter behov suppleret med vurderinger i forhold til de enkelte omkostningsdrivende elementer ud fra andre oplysninger. Generelt har kommunerne begrænset mulighed for at opdele omkostningerne på enkeltelementer. Forudsætninger - Stat: KMS har ud fra regnskabstal belyst de relevante dele det samlede TOP10DK/Kort10- system. Omkostningerne er i videst mulige omfang fordelt på de omkostningsdrivende enkeltelementer. Den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 5. år. Situationsbeskrivelse: "BASELINE" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms ikke etablere en fælles landsdækkende kortlægning mm. Samarbejdet vil fortsætte som hidtil på frivillig basis. Kommuner vil være nød til at standardisere kortlægning inden for de nye storkommuner, når Kommunalreformen træder i kraft. Kommunerne vil i stigende grad organiserer sig i samarbejder om kortproduktionen. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring Forudsætninger - Fælles: Der etableres ikke fælles systemer, driftsorganisering mm. Dog samarbejdes om FOT-specifikationen under Servicefællesskabet for Geodata på frivillig basis. Forudsætninger - Kommuner: Kommunerne tilpasser sig først og fremmest til Kommunalreformen. Dvs. kommunerne etablerer fælles TKkortværk i de nye storkommune og harmoniserer tilknyttede geodata. Nogle steder vil det ske i regi af tværkommunale kortsamarbejder. Der vil være tilpasningsomkostninger i overgangsperioden ifm. lagring, kvalitetssikring og distribution samt ved tilvejebringelsen af et ensartet kortgrundlag. Udviklingen af nye services vil ske i et roligt tempo inden for de "normale" budgetrammer, hvilket betyder at der er afsat begrænsede midler til engangsudvikling mhp. forbedringer og nye services. Forudsætninger - Stat: KMS fortsætter med at videreudvikle TOP10DK/Kort10-systemet som et lands-dækkende referencegrundlag. Udviklingen vil tage udgangspunkt i den fælles FOT-specifikation og være baseret på en serviceorienteret itarkitektur, bl.a. for at understøtte behovene i INSPIRE og natur- og miljøforvaltningen. Udviklingen vil gå i samme retning som GrundFOTdk, men med fokus på de landsdækkende og statslige behov. Der sker kun begrænset udvikling i det bilaterale FOT-samarbejde med kommunerne. Det er antaget, at den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år. Situationsbeskrivelse: "GrundFOTdk" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms i fællesskab etablerer ét nyt fælles system til datafangst, datahåndtering og ajourføring. Ledningsejernes behov for en mere teknisk orienteret registrering er tilgodeset og ledningsejerne anvender FOT-data. Scenariet etablerer en platform for fortsat udvikling af digital forvaltning med udpræget brug af moderne forvaltningsservices, herunder Løbende Sagsorienteret Ajourføring. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring Forudsætninger - Fælles: Hovedparten af aktiviteterne i den tidligere TK- og TOP10DK/Kort10 kortlægning er lagt ind i fællesskabet. Ifm. forvaltningsservices/lsa er det i første omgang behovene inden for bygnings-, vej- og naturforvaltningerne som søges tilgodeset. FOT-systemet kan på nuværende tidspunkt kun vanskeligt specificeres og omkostningssættes. I den økonomiske vurdering er der taget udgangspunkt i en vurdering af sammenlignelige elementer/systemer, men der findes kun få brugbare eksempler. Den fælles periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år. Forudsætninger - Kommuner: Opretholder en meget begrænset del de nuværende systemer af hensyn til interne forhold og opgaver. På baggrund af det fælles FOTsystem vil kommunerne udvikle og udvide den Løbende Sagsorienterede Ajourføring ifm. med den kommunale forvaltning. Forudsætninger - Stat: KMS opretholder en meget begrænset del de nuværende systemer af hensyn til opgaver og infrastruktur. På baggrund af det fælles FOTsystem vil staten udvikle og udvide den Løbende Sagsorienterede Ajourføring ifm. den statslige forvaltning. 14

16 I figur 2 er det illustreret, hvilke af det betragtede systems elementer, der er fælles hhv. kommunale og statslige i scenarierne. Det er tale om en principmodel, der ikke bør fortolkes i detaljer. Kommuner Nu-situationen Stat Kommuner Fælles BASELINE Stat Kommuner Fælles GrundFOTdk Stat A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution F. Forvaltningsservices mhp. LSA Figur 2. Illustration af hvilke elementer, der er fælles, kommunale og statslige i scenarierne 15

17 Figur 3 illustrerer den systemanalytiske tilgang til økonomivurderingen ved at placere det betragtede systems elementer (jf. oversigt 2) i sammenhæng med principskitsen for FOT-konceptet (jf. oversigt 1). Elementerne A, B og C er basale og skal indgå i alle FOT-scenarier iht. hovedforudsætningerne (jf. oversigt 5.). Indholdet i element D kan variere afhængigt af fællesskabets prioriteringer. Element F kan betragtes som en option i forhold til det fælles GrundFOTdk, men repræsenterer funktionalitet som skal være til stede, hvis kommuner og stat vil gennemføre LSA. FOT-data integreret i kommunernes og statens sagsbehandling (LSA) F B2 B1 B3 B2 C Løbende Sagsorienteret ajourføring FOT Periodisk ajourføring Validering DATA- BASER Filter D F Brugerprofil 1 Brugerprofil 2 Brugerprofil n A Figur 3. Illustration af økonomianalysens elementer (jf. oversigt 2) i forhold til principskitsen for FOT-konceptet (jf. oversigt 1) Anm. A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - B1. Datamodtagelse fra fotoflyvning mm., kvalitetskontrol og lagring i databasesystem, - B2. Grundlæggende snitflade mhp. forvaltningsservices, inkl. LSA, - B3. Grundlæggende distribution via dataservice C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice F. Forvaltningsservices mhp. LSA 16

18 5. Nu-situationen Økonomisk set Nu-situationen beskriver situationen før kommunalreformen træder i kraft med udgangspunkt i økonomital fra 2003/04. Dvs. en situation med teknisk kortlægning i kommunerne og TOP10DK/Kort10 relaterede aktiviteter i KMS og med forholdsvis begrænsede fælles aktiviteter. Tabel 1 beskriver den samlede økonomi i det betragtede system, som består af de elementer, der fremgår af oversigt 2. Den samlede økonomi har en størrelse svarende til omkostninger på omkring 120 mio. kr. fordelt med ca. 90 mio. kr. til kommunerne (svarende til ca kr. pr. kommune i gennemsnit) og ca. 30 mio. kr. til staten ved KMS. Det er ud fra denne Nu-situation, at de to fremtidsscenarier BASELINE og GrundFOTdk er fremskrevet. Tabel 1. Økonomien i Nu-situationen Scenario: Fælles Nu-situationen Komm. og stat Svarer til 2003/04 (270 kommuner) Kommuner Stat I alt Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Eng. omk. Årlig omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. Mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - Modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og distribution via Dataservices og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice --- 0, , , , , , , , , , , , , , , ,4 E. Andre elementer --- 0, , , ,5 F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger i alt Sum A+B+C+E --- 0, , , ,2 Sum A+B+C+D+E --- 0, , , ,6 Sum A+B+C+D+E+F --- 0, , , ,6 G. Indtægter - anført som negativ omk , , ,5 Omkostninger i alt, fradraget indtægter Sum A+B+C+E-G , , ,7 Sum A+B+C+D+E-G , , ,1 Sum A+B+C+D+E+F-G , , ,1 Anm. - Eng. Omk. = Engangsomkostninger - Beregningsforudsætningerne er kommenteret i bilag 1 17

19 Som det fremgår, er den fotogrammetriske og administrative ajourføring den klart største enkeltomkostning i kommunerne. Det er den også i KMS, men her er omkostningerne den grundlæggende datahåndtering også en relativt betydende post, økonomisk set. KTC-undersøgelsen (jf. oversigt 6) er den primære kilde til den kommunale økonomi. Da undersøgelsen ikke umiddelbart giver mulighed for at fordele omkostningerne på enkeltelementer er der inddraget supplerende kilder som hjælp til at foretage en fordeling. Statens/KMS s økonomi er baseret på fordelte regnskabstal. Ejer- og rettighedsmæssig forhold Analysen giver, som nævnt i afsnit 3, ikke umiddelbart grundlag for at vurdere de rettighedsmæssige og finansielle rammer for de enkelte scenarier. I en økonomisk sammenhæng er der imidlertid nogle væsentlige spørgsmål ifm. håndteringen af rettighederne til data, som knytter sig til de nuværende ejer- og rettighedsforhold. Et væsentlige spørgsmål vedrører opfyldelse af hovedforudsætningen om at det offentlige af hensyn til de fælles forpligtigelser og ansvar må sikre sig ejerskab og ophavsret til de data, der skabes i FOT-samarbejdet (jf. oversigt 4). Problemstillingen er imidlertid generel i forhold til de geodata, som er referencedata og derfor skal indgå som en del af det fælles grundlag for digital forvaltning, med eller uden FOT. På dette område vil der både i BASELINE og GrundFOTdk skulle ske ændringer ift. Nu-situationen. Konkret vedrører problemstillingen a. de områder, hvor der er uklarhed mht. det offentliges ejerskab til de aktuelle geodata og b. fordelingen af ejerskab/rettigheder mellem kommuner og stat. ad a: I Jylland diskuteres det mellem kommunerne/kl og ledningsejerne ved NaturGas MidtNord og TDC hvem, der har ejerskabet til en betydelige del af de tekniske kortdata (knap ha landområde og knap ha byområde). Uklarheden er opstået, fordi ledningsejerne igennem en årrække har ajourført og vedligeholdt de tekniske kortværker for kommunerne samtidig med, at ledningsejerne driver en kommerciel forretning med udgangspunkt i de tekniske kort. Denne analyse kan ikke afklare dette spørgsmål, men alene synliggøre den økonomiske størrelsesorden. Det er vurderet, at værdien af de tekniske kortdata, som uklarheden knytter sig til (primært bygningsdata) må ligge noget under prisen for en evt. nykortlægning. En total nykortlægning af de berørte området er vurderet til at koste ca. 26 mio. kr. ad b: Der er også en problemstilling ifm. de rettigheder KMS har til TOP10DK/Kort10 og kommunerne har til egne tekniske kort/geodata. Nogle kommuner har erhvervet brugsrettigheder til TOP10DK/Kort10 andre har ikke. I BASELINE og GrundFOTdk er det implicit forudsat at kommuner og stat i et fremtidigt FOT-samarbejde har fælles rettigheder til FOT-data. Det rejser nogle forretningsmæssige spørgsmål, som skal løses ifm. fastlæggelsen af en hensigtsmæssig forretningsmodel. Den 18

20 indtægtsmæssige side af problemstillingen er håndteret ved at fastholde indtægtsniveauet og fordele indtægterne mellem stat og kommuner efter samme fordelingsnøgle som i Nu-situationen. 6. BASELINE Økonomisk set "BASELINE" beskriver den situation, hvor kommuner og stat/kms ikke etablerer en fælles landsdækkende kortlægning mm. Samarbejdet mellem kommuner og KMS vil fortsætte som hidtil på frivillig basis. Tabel 2 beskriver den samlede økonomi i BASELINE. Driftsmæssigt beskriver scenariet en situation omkring 2010, hvor tilpasninger og omlægninger i forbindelse med kommunalreformen er gennemført. Tabel 2. Økonomien i BASELINE Scenario: BASELINE Efter tilpasning til Kommunalreform (98 kommuner, heraf 65 nye) Fælles Komm. og stat Kommuner Stat I alt Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig Eng. Årlig omk. omk. omk. omk. omk. omk. omk. omk. Hovedelement: mkr. mkr./år mkr. mkr./år mkr. Mkr./år mkr. mkr./år A. Kort- og Objektspecifikation B. Grundlæggende datahåndtering - Modtagelse, kvalitetskontrol, lagring og distribution via Dataservices og basis-lsa C. Fotogrammetrisk og administrativ ajourføring D. Informationsservices - Distribution via Fællesservice 0,0 0,0 0,6 0,3 1,2 0,6 1,8 0,9 0,0 0,0 12,0 8,3 7,0 12,9 19,0 21,2 0,0 0,0 21,0 61,4 2,0 21,4 23,0 82,8 0,0 0,0 6,0 9,6 0,9 0,4 6,9 10,0 E. Andre omkostninger 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 1,5 F. Forvaltningsservices - Grundinvestering i fællesservice rettet mod hovedtemaer mhp. Løbende Sagsorienteret Ajourføring 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,2 4,5 1,2 Omkostninger i alt Sum A+B+C+E 0,0 0,0 33,6 71,5 10,2 34,9 43,8 106,4 Sum A+B+C+D+E 0,0 0,0 39,6 81,1 11,1 35,3 50,7 116,4 Sum A+B+C+D+E+F 0,0 0,0 39,6 81,1 15,6 36,5 55,2 117,6 G. Indtægter - anført som negativ omk , , ,6 Omkostninger i alt, fradraget indtægter Sum A+B+C+E-G , , ,8 Sum A+B+C+D+E-G , , ,8 Sum A+B+C+D+E+F-G , , ,0 Anm. - Eng. Omk. = Engangsomkostninger - Beregningsforudsætningerne er kommenteret i bilag 1 19

21 I BASELINE er de fælles aktiviteterne samlet om vedligeholdelse af FOTspecifikationen. KMS vil i videst mulige omfang lægge standarden til grund for sin indsats, hvilket flere og flere kommuner efterhånden også vil gøre. Men da det er frivilligt vil FOT-standarden ikke blive landsdækkende. Der kan derfor heller ikke etableres et fælles standardiseret geografisk referencegrundlag, som er en central forudsætninger for at geodata effektivt kan integreres i den digital forvaltning på tværs af de administrative niveauer. Kommunerne forventes i stigende grad at organisere sig i samarbejder om kortproduktionen. Kommuner vil være nødt til at standardisere den tekniske kortlægning inden for de nye storkommuner ifm. at kommunalreformen træder i kraft. I den forbindelse er de kommunale engangsomkostninger skønsmæssigt opgjort til knap 40 mio. kr. som følge af sammenlægning af de tekniske kort i de nye kommuner, datalagring, kvalitetssikring mm. I BASELINE beregningen indgår det imidlertid kun i begrænset omfang, at kommunerne i BASELINE vil skulle foretage andre investeringer med et FOT-lignende formål for at integrere geodata bedre i den digitale forvaltning. Engangsomkostningerne i kommunerne er derfor undervurderet på dette punkt. Kommunernes årlige omkostninger forventes at falde lidt pga. rationaliseringer og stordriftsfordele. De kommunale omkostninger til ajourføring af data (element C) vil som i Nu-situationen være langt den største post. Og de kommunale omkostninger til grundlæggende datahåndtering (element B) vil fortsat være væsentligt mindre end i staten/kms, især relativt set. KMS fortsætter med at videreudvikle TOP10DK/Kort10-systemet som et landsdækkende referencegrundlag baseret på en serviceorienteret it-arkitektur. Det sker bl.a. for at understøtte behovene i INSPIRE (det kommende EU-rammedirektiv), natur- og miljøforvaltningen mm. Udviklingen vil gå i samme retning som GrundFOTdk, men med fokus på de landsdækkende og statslige behov. Det er antaget, at den periodiske fotogrammetriske ajourføring sker hvert 3. år, hvor den er hvert 5. år i Nu-situationen 2. I den forbindelse vil KMS have engangsomkostninger til nyudvikling og omlægning, som skønsmæssigt er opgjort til mio. kr. De årlige omkostninger vil stige med 5-7 mio. kr. hovedsageligt som følge af den ændrede ajourføringstakt. Indtægterne er antaget at være som i Nu-situationen. Dog forventes de kommunale indtægter at falde ifm. genforhandling af aftalerne om brug af de tekniske kort. 2 Det bemærkes, at der er tale om en beregningsforudsætning. Der er ikke i KMS truffet beslutning om at ændre ajourføringstakten. 20